EU i dagens aviser onsdag den 9. februar

Tophistorier

Russisk kontrol over Belarus bekymrer NATO
Flere af dagens aviser skriver om situationen mellem forskellige europæiske lande, USA, NATO og Rusland i konflikten omkring Ukraine. I Berlingske kan man læse, at USA og EU har overset, hvilke konsekvenser Ruslands kontrol med Belarus kan medføre. En stor fælles militærøvelse begynder torsdag i Belarus. Militæreksperter mener ikke det kun er en trussel mod Ukraine, men at det også er en udstilling af NATOs akilleshæl. Russiske Spetsnaz-specialstyrker, SU-35 jagerfly, Iskander-missiler, S400-luftværnssystemer og tungt artilleri er de seneste uger rykket til Belarus, der grænser op til Polen, Litauen og Letland. Den polske militæranalytiker Konrad Muzyka, som er direktør for Rochan Consulting. mener, at Rusland har 25.000-30.000 soldater i landet, hvoraf halvdelen er kamptropper. "Heldigvis for NATO står de russiske styrker primært i den sydlige del af landet. Men Belarus er et relativt lille land, og de kan nemt flyttes mod nord. Hvis de bliver i landet, vil det være virkeligt dårligt nyt for de baltiske lande," siger han. Litauens præsident, Gitanas Nauseda, kalder tropperne i Belarus den farligste situation for de baltiske lande siden deres uafhængighed i 1990-91. "Det betyder, at Rusland har alle muligheder for at udstationere militære kapaciteter i Belarus og true ikke kun Ukraine, men også Polen og de baltiske lande," siger han. En anonym europæisk diplomat siger ifølge Berlingske til CNN, at både USA og Europa har undervurderet de militærstrategiske konsekvenser af, at Rusland nu har fået fuld politisk kontrol med Belarus.

I B.T. kan man i dag læse, at mange forskellige statsledere og udenrigsministre fortsat ankommer til Kiev og Moskva for at forsøge at skabe en løsning på den eskalerende krise i Ukraine. Tirsdag ankom Frankrigs præsident Emmanuel Macron til Kiev for at forhandle med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj. Macron vil ifølge franske journalister forsøge at lave en model med neutralitet, ligesom Finland, til Ukraine. Det vil sige, at Ukraine aldrig kan blive medlem af NATO. Mandag var Macron i Moskva, hvor han talte med Putins talsmand Dmitrij Peskov om det samme. Efterfølgende afviste Peskov Macrons udlægning. "Det er noget sludder. Paris og Moskva har intet mandat til at indgå aftaler. Der er andre lande i Europa med en helt anden agenda," sagde han. En russisk invasion af Ukraine anslås at ville kunne koste mindst 50.000 menneskeliv og sende op mod fem millioner ukrainere på flugt.

Information bringer en analyse under overskriften "Macron og Scholz forsøger at købe tid og redde Europa fra krig" skrevet af Tore Keller og Mathias Sonne, europakorrespondenter i Paris og Berlin. Her kan man blandt andet læse: "Det førte ikke til afspænding, men heller ikke til optrapning, lød præsident Emmanuel Macrons skudsmål efter det mere end fem timer lange møde, han mandag holdt med den russiske præsident Vladimir Putin ved et absurd langt bord i Moskva til langt ud på aftenen. Og det var nok det bedste, den franske leder kunne have håbet på at få med ud af 'løvens hule', som franske diplomater karakteriserede besøget hos Putin. Bordets længde illustrerede tydeligt, hvor langt der er mellem NATO og Ruslands positioner. Men det viste også, at europæerne nu sidder med ved forhandlingsbordet. [...] Putin sagde mandag, at han var parat til at lave et 'kompromis', og præsidentens talsmand Dmitrij Peskov sagde tirsdag til Financial Times, at Rusland er 'parat til at fortsætte dialogen'. Putin kom dog også mandag med en række opsigtsvækkende udtalelser, herunder at Frankrig og resten af Europa risikerede en atomkrig med Rusland, hvis Ukraine skulle få medlemskab af NATO, fordi NATO-landene så vil blive en del af konflikten om Krim. [...] Der må dog siges at være tale om et scenarie opfundet til formålet, som Putin flere gange har brugt som skræmmeeksempel på, hvordan Europa kan komme i klemme i konflikten. Intet tyder lige nu på, at Ukraine er på vej mod optagelse i NATO, ikke mindst netop fordi Rusland har annekteret Krim og støtter separatisterne i Donbas. [...] Macron lykkedes således med sin balanceakt mellem at signalere fasthed i sin støtte til Ukraines territoriale integritet, men viste samtidig Putin, at han er den uomgængelige europæiske leder at tale med i spørgsmålet om Ukraine og Europas sikkerhed. Macron måtte omvendt tage præsidentflyet hjem uden klare forsikringer fra Putin. [...] Op til Olaf Scholz' første møde med Joe Biden i Washington var den generelle læsning, at Scholz havde en overordnet mission i Washington: at genoprette Tysklands ry som pålidelig NATO-partner efter flere ugers vage udmeldinger og afvisning af at sende våben til Ukraine. [...] Fra Scholz' side blev det flere gange betonet, at Tyskland og EU vil optræde 'i komplet overensstemmelse med USA', og i et efterfølgende interview med CNN kaldte Scholz det for 'pure nonsense', altså 'det rene vrøvl', at Tyskland skulle stå tættere på Rusland end på sine NATO-allierede. [...] Tirsdag mødtes Olaf Scholz ud over med Macron også med Polens præsident Andrzej Duda, onsdag bliver det Mette Frederiksen og derefter de baltiske regeringsledere. Især polakkerne og balterne forventes at lægge et markant tungere pres på Olaf Scholz og det tyske engagement i Ukraine og Østeuropa. Tirsdag i næste uge er det Scholz' tur til at sætte sig ved Putins lange bord. Dagen inden er han i Kijev."

I en analyse i Børsen, skrevet af udenrigsredaktør Hakon Redder, kan man blandt andet læse: "Spindoktorernes forskellige udlægning af topmødet i Moskva mandag mellem præsidenterne Vladimir Putin og Emmanuel Macron bringer ingen sikker viden om, hvorvidt risici for en storkrig på europæisk jord er reduceret. Eller blot uforandret. Resultatet af mandagens andet topmøde - i Washington mellem forbundskansler Olaf Scholz og præsident Joe Biden - er mere klart. Enighed om, at de er tætte allierede. Men omvendt også klar uenighed om, hvorvidt den russisk-tyske gasledning Nord Stream 2 som det første bliver ofret, hvis Putin iværksætter en invasion eller anden form for aggression over for Ukraine. [...] en Nord Stream 2 synes lidt ligegyldig i lyset af den store og hårdtslående sanktionspakke, der er på vej gennem Kongressen. Den kan udelukke russiske storbanker fra det internationale finanssystem og slå et stort hul i Ruslands økonomi. [...] Franske diplomater fortalte pressen i Moskva, at Putin har accepteret at skrue ned for de militære aktiviteter omkring Ukraines grænser ved ikke at indlede nye “militære initiativer” og at trække tusindvis af russiske tropper tilbage fra Belarus, når en meget stor fælles øvelse, der indledes torsdag, er overstået. Men den russiske udlægning fra Dmitry Peskov, Kremls talsmand, er, at der ikke er nogen aftale. [...] Torsdag kommer Macron til Berlin, og mandag og tirsdag i næste uge er den tyske forbundskansler i Moskva og Kiev. Scholz som repræsentant for et EU, hvor han mere end nogen anden repræsenterer det komplicerede forhold mellem EU og Rusland, der beskrives som frenemies, en blanding af friends og enemies. Venner, fordi Rusland leverer ca. 40 procent af EU's naturgas, og fordi Gazprom henter 70 procent af sine eksportindtægter fra Vesteuropa. Fjender, fordi, ja, fordi Rusland nu åbenlyst truer et stort land med ambitioner om både EU- og Nato-medlemskab, og fordi mange lande fra EU og Nato tæt på Rusland føler sig truede af Putins åbenlyse ambitioner om at genskabe Sovjetunionen."

Birthe Pedersen, Kristeligt Dagblads korrespondent i Frankrig, skriver i en analyse blandt andet: "Europæerne er beredte på krig. Et flertal af blandt andet svenskere og tyskere forventer en russisk invasion af Ukraine i 2022. Sker det, vil det være hele Europas problem og ikke bare en konflikt mellem Rusland og Ukraine. Derfor ønsker et flertal, at ikke bare Nato men også EU kommer ukrainerne til undsætning. Det viser en ny meningsmåling, som offentliggøres onsdag af den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations, ECFR. [...] Finnerne er de eneste, som overvejende tvivler på, at de seneste ugers optrapning med russiske troppebevægelser langs grænsen til Ukraine og i nabolandet Belarus vil ende med en krig. [...] I Polen, som har krisen ved Ukraines grænse tættest inde på livet, mener hver anden, at det kan betale sig at risikere en militær konfrontation med Rusland for at komme Ukraine til undsætning. Og 61 procent er villige til at risikere en økonomisk krise som følge af en militær konflikt med Rusland. Og spørger man, hvem der skal komme ukrainerne til undsætning, samler forventningerne sig ikke kun om Nato, men også om EU. Samlet set ønsker 62 procent af de adspurgte i samtlige syv lande, at Nato går ind i en eventuel militær konflikt, mens 60 procent også gerne ser EU spille en rolle."

I Politikens Signatur af politisk redaktør Flemming Ytzen kan man i dag blandt andet læse: "Virkeligheden banker på: Realpolitisk kan Vesten ikke tale sig ud af, at nok er Ukraine ikke medlem af Nato og kommer det næppe i årtiers overskuelige fremtid, men den vestlige alliance har en tilstedeværelse i Ukraine i form af amerikanske og britiske våbenleverancer og træningsprogrammer. Ukraine er heller ikke i EU. Men EU, Danmark inklusive, er i Ukraine i form af civilsamfundsprogrammer og andre såkaldte blød magt-aktiviteter. [...] Putins mål er nøjagtig at skræmme ukrainerne fra at gå videre ad et politisk spor, der skal forvandle dem til noget, der ligner fredselskende skandinaver og tøvende tyskere. Hertil behøves ikke, at han sender panserkolonner ind på vejene mod Kijev; det rækker med uvisheden, nervøsiteten, den konstante sabelraslen og, selvfølgelig, oceaner af digitaliseret hybrid krigsførelse. [...] Sidste uges topmøde mellem de to ledere af Europas og Asiens største og vigtigste autokratier, Kina og Rusland, har afmonteret de overlevende forestillinger om, at befolkninger og samfund i Ruslands vestlige og sydlige nære udland nogensinde kommer i nærheden af en samfundsorden, hvis skabeloner er tegnet i Washington eller Bruxelles. Sørgeligt, javist, men som statsminister Mette Frederiksen ville udtrykke det, hvis hun turde være ærlig: Lev med det!"

I en kronik af Lars Ehrensvärd Jensen, major og netop hjemkommet fra udsendelse til Mali, kan man blandt andet læse: "Ét har jeg lært som soldat: Når mennesker går i takt, bliver de dumme. Niels Hausgaard siger: Har man én gang lært at gå i takt, så går der noget i stykker i en, som ikke kan repareres. I Ruslandsdebatten går folk som Pind og mange andre i takt, så hælene smælder i betonen. Uden det mindste kendskab til sikkerhed, strategi, Rusland eller Ukraine, brøler den marcherende hob selvbekræftende slagord, som 'Rusland forstår kun den hårde magt', eller 'Putin ønsker at genvinde USSR'. Det synes klart, at når man bruger udtryk, som 'Putin-versteher', 'apologist' eller 'femtekolonne' i en debat, så mangler man argumenter. [...] Helt banalt fatter de færreste, at Rusland er 6.600 km bredt. Når medierne viser kort med Rusland og Europa, går konfrontationslinjen midt i kortet. Man overser Ruslands geografiske asymmetri med Moskva 750 kilometer fra nærmeste NATO-grænse. Med Ukraine i NATO reduceres det til 450 kilometer, og Moskva kan angribes fra to sider. Afstanden fra nærmeste fjende bliver syv procent af landets bredde. Et drømmescenarium for Napoleon og Hitler. Omsat til danske forhold svarer det til, at russerne pludselig står 40 kilometer fra København. [...] Når vi taler om Ruslands aggression, så er der tale om defensiv aggression. Rusland kan kun konstatere, at NATO er massivt overlegent, og at NATO er rykket helt op til Ruslands grænser. I strategi håber man på det bedste, men forbereder sig på det værste. Set fra vores side, så kan NATO ikke iværksætte en angrebskrig mod Rusland. I strategisk sammenhæng kan Rusland heller ikke læse vores tanker. Men hvis der opstår en krise i fremtiden, så har NATO forlods bragt sig i en vinderposition. Det reagerer Rusland på med den defensive aggression, vi ser."
Berlingske, s. 24-25, 24-25; B.T., s. 14; Information, s. 8-9; Børsen, s. 23; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 7 (09.02.2022)

Prioriterede historier

Eksperter vil dobbeltbeskatte store virksomheder med ny CO2-afgift
Flere af dagens viser skriver om de tre modeller for en ny CO2-afgift, som en ekspertgruppe præsenterede tirsdag. Det drejer sig om en ekspertgruppe for en grøn skattereform, der kommer med et bud på, hvordan Danmark kan indføre en ensartet høj CO2-afgift som det første land i verden. Hovedbudskabet i første del af rapporten fra gruppen er, at danske virksomheder skal kunne straffes økonomisk for den CO2 de sender ud i atmosfæren. Ekspertgruppen skitserer tre forskellige modeller, hvor priserne for at udlede et ton CO2 varierer mellem 225 og 750 kroner i 2030. Ens for alle tre scenarier er, at de største CO2-udledere står til en dobbeltbeskatning, som de bestemt ikke vil bryde sig om. De store udledere med interesseorganisationen Dansk Industri (DI) i spidsen har argumenteret for, at de kun skal belastes af den danske afgift, hvis den overstiger EU's kvotepris. Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI, advarer politikerne om, at man ved at indføre en dobbeltbeskatning risikerer at presse de energiintensive virksomheder ud af landet. "Der er ingen som helst gevinst for klimaet ved, at CO2udledningen bliver flyttet rundt mellem landene. Det er også kernen i klimaloven. Danmark bør være et foregangsland, som løser klimaudfordringerne selv, og det skal CO2-afgiften være med til at understøtte," siger han til Jyllands-Posten. Ekspertgruppens model 1 vil udløse en årlig CO2-regning til erhvervslivet på 2,8 milliarder kroner. Model 2 vil koste 2,3 milliarder kroner, mens model 3 er den billigste med en årlig regning til de omfattede virksomheder på i alt 1,6 milliarder kroner. At model 3 er langt billigere, skyldes, at den opererer med en medfinansiering til erhvervslivet skabt ved, at bundskatten for danskerne hæves med 0,05 procent, hvilket vil sikre en årlig gevinst på 0,5 milliarder kroner.

Politiken og Børsen skriver om de nye forslag til CO2-afgifter, at ingen er helt tilfredse med dem. Erhvervslivet er forbeholdent og fra grøn side møder forslaget kritik. "Jeg håber ikke, politikerne samler nogen af de foreslåede modeller op. De er for uambitiøse, for usikre og uretfærdige. Vi bør hverken sigte mod reduktioner ved at sende produktion ud af landet eller gøre os afhængige af usikre teknologier," siger Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, til Politiken. Samtidigt opfordrer Greenpeace politikerne til 'hurtigst muligt blive enige om en høj, fast pris på forurening' og en klar tidsplan for, hvornår den indføres i alle sektorer, inklusive landbruget. Direktør i den grønne tænketank Concito, Christian Ibsen, mener, at det er forkert at give de energitunge virksomheder rabat for at holde dem i landet. "Det giver selvfølgelig ikke mening at flytte virksomheder ud af landet. Det giver mening at omstille virksomheder. Jeg savner en model 1B, hvor en høj drivhusgasafgift fastholdes over hele linjen, men hvor man til gengæld indfører tilskud til udvikling af CCS og andre tiltag, der sikrer mod lækage. Så giver vi ikke køb på den høje afgift, for det er den, der skal være hovedmotor i at drive den grønne omstilling," siger han til Politiken. Aalborg Portland, som er Danmarks største CO2-udleder, vil have afgift droppet. Står det til selskabet bør der slet ikke indføres en CO2-afgift for de virksomheder, der er omfattet af EU's kvotesystem. "EU's kvoter bør give rigeligt med incitamenter til, at kvoteindustrien kan reducere deres udledninger. EU vil indføre CO2-told, og når den kommer fra 2025, vil man også begynde at fjerne lækagekvoterne, vi i dag får tildelt som et værn mod lækage," siger Thomas Uhd, bæredygtighedschef i Aalborg Portland, til Børsen.

Børsen skriver desuden, at politikerne hælder til de dyreste afgiftsmodeller. Kort fortalt går den første model ud på at sætte prisen for et ton CO2 på 750 kroner i 2030, hvilket ventes at svare til omkring det samme niveau som EU's pris for en CO2-kvote. Modellen vil indbringe staten 0,8 milliarder og er dermed den mest samfundsøkonomisk effektive, men giver samtidig større risiko for, at virksomheder flytter CO2tung produktion til udlandet og dermed skaber lækage. Det er klimaminister Dan Jørgensen, finansminister Nicolai Wammen og den nye skatteminister Jeppe Bruus, der skal stå i spidsen for forhandlingerne om CO2-afgiften. Onsdag skal partierne i Folketinget mødes til en teknisk briefing om rapportens konklusioner.

Børsen skriver, at alle tre forslag fra ekspertgruppen i mindre eller større omfang går efter at give tilskud til den såkaldte CCS-teknologi, der kort sagt går ud på at indfange CO2 i atmosfæren og lagre den i undergrunden. Økonomiprofessor og miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen påpeger, at CCS-teknologien udgør en “afgørende forudsætning” for, om ekspertgruppens model 2 og 3 overhovedet kan give den ønskede CO2-reduktion. Han påpeger desuden, at der er tale om en relativt ny og uprøvet teknologi. "Der er betydelig usikkerhed. Vi har også regnet med, at CCS giver ret meget. Men der er usikkerhed om det. Det er ikke rullet ud endnu. Det er et betydeligt usikkerhedsmoment," siger han.

I en analyse skrevet af Jakob Martini og Michael Stenvei, begge journalister på Jyllands-Posten, kan man blandt andet læse: "Kampen om en ny dansk CO2afgift skaber splittelser og frustration på tværs af dansk erhvervsliv. Ofte danner store virksomheder og erhvervsorganisationer fælles front for en grøn omstilling, men nu hvor regningen skal fordeles, hører enigheden tilsyneladende op. [...] Tirsdag afleverede ekspertgruppen for en grøn skattereform sine længe ventede anbefalinger til en dansk CO2afgift. Ekspertgruppen har fremlagt tre forskellige scenarier, som på hver sin måde fordeler regningen mellem forskellige virksomheder og industrier, og erhvervslivets interesseorganisationer er langtfra enige om, hvem der skal betale. [...] DI's politiske direktør, Emil Fannikke Kiær, er bekymret for, at ekspertgruppen i alle tre scenarier lægger op til, at de største udledere skal pålægges en dansk CO2-afgift, samtidig med at de er omfattet af EU's kvotesystem, hvilket vil føre til en dobbeltbeskatning. [...] Den største udleder af dem alle er cementproducenten Aalborg Portland. Her vil det ramme ekstra hårdt, hvis politikerne vælger modellen, hvor alle kvotevirksomheder skal betale en ekstra dansk afgift på 375 kroner per ton CO2. Af samme årsag har eksperterne fremlagt en model, der netop tilgodeser Aalborg Portland ved at sænke afgiften for cementvirksomheder til 100 kroner per ton. Men selv i det scenarie frygter Aalborg-virksomheden for konsekvenserne."

I en nyhedsanalyse i Politiken af journalist Magnus Bredsdorff, kan man blandt andet læse: "Det virker ellers oplagt, at højere afgifter fører til dyrere varer, som er vanskeligere at betale, jo færre penge der tikker ind på bankkontoen. Men tirsdag, da en kommission med seks eksperter præsenterede sit bud på at indføre nye og længe ventede klimaafgifter, kunne formanden, tidligere overvismand Michael Svarer, berolige ministrene. Den foreslåede afgift har absolut nul effekt på den økonomiske lighed, fastslog han. [...] At undgå lækage, som klimaudflytning hedder på fagsprog, blev en noget hårdere nød at knække end at undgå ulighed. Eksperterne måtte give fortabt: Hvis alle virksomheder skal betale samme pris, 750 kroner per ton, for at udlede drivhusgasser, så er der en overhængende fare for, at hovedparten af udslippene blot sker i et andet land. Derfor kom de frem med tre modeller, som økonomiprofessorerne venligt, men bestemt, overlader til regeringen at vælge mellem. [...] De fleste kritikere går mere efter regeringen end eksperterne selv, fordi ministrene med deres mange betingelser gjorde opgaven umulig. Men så forskellige organisationer som den liberale tænketank Cepos og Rådet for Grøn Omstilling argumenterer for, at eksperterne også selv leverer for lidt til klimaet. Kritikken går blandt andet på, at eksperterne kun lige akkurat lukker hullet op til klimamålet om at skære 70 procent af udslippet i 2030 sammenlignet med 1990. Alle tre modeller reducerer udslippene med 3,5 millioner tons årligt."

I en kronik i Politiken skriver Ekspertgruppen For En Grøn Skattereform blandt andet: "En CO2-afgift tilskynder virksomheder og husholdninger til at sænke deres udledninger gennem for eksempel energieffektivisering, omlægning til vedvarende energikilder og udvikling af mere klimavenlige teknologier. En afgørende fordel ved at bruge afgiftsinstrumentet er, at man udnytter virksomhedernes og husholdningernes egen viden om, hvor og hvordan udledningerne bedst og billigst kan sænkes. Dermed mobiliseres værdifuld viden om reduktionsmuligheder, som politikere og embedsmænd ofte ikke ligger inde med. Men hvordan bør en dansk CO2-afgift konkret udformes, så klimalovens mål opfyldes på bedst mulig vis? Det spørgsmål har partierne bag den politiske aftale om en grøn skattereform bedt os besvare. Vi har netop afleveret vores første rapport, som giver vores første bud på et svar. Rapporten foreslår en ny arkitektur for beskatning af energi og CO2 og angiver, hvilket niveau en fremtidig CO2-afgift bør ligge på. [...] Opgaven med indretning af et nyt afgiftssystem er ikke nem, for klimaloven kræver, at der tages mange hensyn, blandt andet til omkostningseffektivitet, bæredygtig erhvervsudvikling, social balance, beskæftigelse og sunde offentlige finanser samt ønsket om at undgå CO2-lækage. Med omkostningseffektivitet menes, at 70-procents målet skal nås med de lavest mulige omkostninger for samfundet som helhed. [...] Vores tre CO2-afgiftsmodeller er sammenlignelige derved, at de alle skønnes at sikre en reduktion af CO2-udledningerne fra erhvervslivet og varmeproduktionen på 3,5 millioner tons i 2030. [...] Energisektoren og den energitunge industri er omfattet af EU's CO2-kvotesystem, der kræver, at virksomhederne ikke må udlede mere end det antal af CO2-kvoter, de ligger inde med. CO2-kvoterne kan frit handles på EU's kvotemarked, og kvoteprisen udgør derfor prisen for at udlede CO2 inden for kvotesystemet."

I Børsen kan man læse et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet. hun skriver blandt andet: "Det kan undre, at der kan være gennemslagskraft i at foreslå, at Danmark kan sænke sit CO2-udledning 70 procent, når der ikke findes nogle egentlige solide analyser på, at det kan lade sig gøre uden risiko for negative konsekvenser på vores økonomi og konkurrencekraft. Det samme kan siges om EU's klimamålsætninger for 2030 og 2050. De er ‘nice to have', men forudsætter ‘need to do'-instrumenter, der virker. [...] Det vil sige, at de modeller, der bruges til effektberegninger og omkostninger, kun meget langsomt har erkendt det fald, der er sket i omkostningerne for eksempelvis vind og sol. Det betyder også, at de seneste konsekvensanalyser af EU's 2030mål med en kvotepris i 2030 ligger betydeligt under, hvad kvoteprisen faktisk er i dag. Derfor bør konsekvensanalysernes værktøj revideres oftere, end det sker i dag. [...] Afslutningsvist bør EU's konsekvensanalyser også invitere den forhåbentligt snarlige CO2-mærkningsmekanisme indenfor, så de mange tiltag, der ude i brancher, industrier og virksomheder sker for at reducere klimabelastningerne, inddrages proaktivt i arbejdet med at justere og opdatere de politiske instrumenter omkring den grønne omstilling."

Information bringer en analyse skrevet af journalisterne Martin Bahn og Sebastian Gjerding. De skriver blandt andet: "Før vi dykker ned i de tre modeller, er vi dog nødt til at dvæle lidt ved den politiske kontekst. Pressemødet udstillede nemlig, at selv om dynamikken bag en CO2-afgift i sit udgangspunkt er økonomisk, er den videre vej frem politisk. [...] Økonomerne har skullet finde den samfundsøkonomisk mest effektive vej til at nå klimamålet - og samtidig jonglere et politisk opdrag om at tage hensyn til beskæftigelse, ulighed og ønsket om at undgå en udflytning af produktion til udlandet - den såkaldte lækage. Særligt risikoen for lækage er en stor bekymring i økonomernes første delrapport, der specifikt handler om industrien, mens anden delrapport om landbruget ventes til efteråret. [...] Selv om de tre modeller er forskellige, har de også en række fælles ændringer. I dag betaler danske virksomheder en CO2-afgift på godt 179 kroner pr. ton. Store produktionsvirksomheder er dog i høj grad undtaget, da de hører under EU's kvotesystem. Som noget nyt vil også kvoteomfattede virksomheder - som Aalborg Portland - skulle betale for en dansk CO2-afgift."

I et debatindlæg på Altinget skriver klimaiværksætter Martin Collignon blandt andet: ”Rapporten bekræfter, hvad vi længe har vidst: Løsningen, hvor CO2-prisen er højest og betales af flest, er bedst. Det kommer ikke som en overraskelse. Klimarådet, De Økonomiske Råd og et hav af tænketanke har sagt det før: Vi taber færrest job og mindst konkurrenceevne, hvis alle reduktioner findes gennem klimaafgifter frem for tilskudsordninger. Alligevel kan jeg ikke være den eneste, der sidder forundret efter læsningen. [...] Det er vildt, når Danmark som grønt foregangsland skal reducere med 70 procent, og EU kun med 55 procent. Som konsekvens løser ingen af de fremviste modeller problemet udelukkende ved hjælp af klimaafgiften, selvom det er billigst for samfundet. [...] For det andet virker modellerne enormt sårbare for en variabel, som Folketinget ikke kan styre: EU-kvotesystemet. Eksperternes rapport berører hovedsageligt industrien, som i dag står for cirka 25 procent af alle danske udledninger. Cirka 70 procent af disse udledninger er en del af kvotemarkedet, som bliver styret fra Bruxelles, ikke Christiansborg. EU bestemmer, hvor mange kvoter der skal være, hvor mange gratis kvoter der skal gives, og hvilke sektorer, der skal indgå i kvotesystemet. [...] Sidst, men ikke mindst, studser jeg over, at man ihærdigt har forsøgt at levere 3,5 millioner tons CO2-reduktioner - om det så må koste 0,05 procent ekstra på bundskatten hos alle, som foreslået i en af modellerne. Det tyder på, at man er blevet inspireret (eller tvunget) til at levere et bestemt antal reduktioner for industrien. Den salamimetode er ministerierne og Folketinget efterhånden vant til: De aftalte for blot få måneder siden, at landbruget eksempelvis skulle reducere deres udledninger med mellem 6,5 og 8,5 millioner tons CO2 i 2030, uden at vide, hvor reduktionerne (eller financieringen) skulle komme fra."
Jyllands-Posten, s. 8, 11, 10-11; Børsen, s. 18-19, 20, 16-17, 39; Politiken, s. 10; Information, s. 1,6,7; Altinget (09.02.2022)

Europa-Kommissionen vil øge produktion af mikrochips i Europa
Flere af dagens aviser skriver, at EU nu vil øge produktionen af microchips i Europa. Det har på grund af forsyningsproblemer i løbet af coronapandemien været enormt svært at få fat i de eftertragtede chips. Derfor mener EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, at Europa bør øge sin egen produktion af microchips. "Mikrochips findes i næsten alle de enheder, vi bruger. Men den globale mangel på mikrochips har mærkbart forsinket vores økonomiske genrejsning," sagde hun på et pressemøde tirsdag. Den store tyske bilindustri og dens underleverandører er eksempelvis ramt af mangel på mikrochips. Men også forbrugere, der ønsker at købe nye computere eller spillekonsoller, har under corona kunnet mærke manglen. EU-Kommissionens mål er, at EU skal stå for 20 procent af den globale produktion af mikrochips i 2030. I dag udgør produktionen i EU ni procent af den globale produktion. Hvis EU skal nå målet, skal produktionen derfor firedobles på otte år. Dermed kan forslaget ifølge Jyllands-Posten blive dyrt for de europæiske skatteydere, der skal bidrage til at betale for ny og måske mindre effektiv produktion i Europa.

Børsen skriver, at EU-kommissær Margrethe Vestager tirsdag kom med udspillet kaldet Chips Act. Hun kom med løftet om at mobilisere 15 milliarder euro og firdoble produktionen i Europa. På et pressemøde sagde Vestager ifølge Børsen, at chippakken er et “strategisk initiativ”, og at EU's mål om en dobbelt grøn og digital omstilling ikke kan lykkes uden. Hun sagde, at der både findes chip i “tusinder af ting i vores hverdag: Biler, telefoner og kaffemaskiner”, og at de også er “nøglen til nogle af vores mest presserende udfordringer” som global opvarmning og pandemier. Børsen skriver desuden, at EU i fremtiden vil have mulighed for at indføre eksportkontrol på microchips og reservere EU-producerede mikrochip til eget forbrug. Det advarer iagttagere imod. I en analyse fra Tænketanken Europa bliver der for eksempel sat spørgsmålstegn ved, om det er klogt at true med eksportkontrol, når man kun råder over en lille del af den globale produktion. Andre kunne jo gøre det samme. På et pressemøde sagde Vestager tirsdag, at “man skal være meget forsigtig, når det kommer til eksportkontrol”, og at den “kun skal bruges som sidste udvej.”

På Altinget kan man læse at forslaget fra EU møder en smule bekymring fra Dansk Industri og Dansk Erhverv, som advarer imod protektionisme.
Jyllands-Posten, s. 11; Altinget; Børsen, s. 4 (09.02.2022)

Det digitale indre marked

Du er velkommen, Mark
I Ekstra Bladets leder kan man i dag blandt andet læse: "Mark Zuckerberg, manden bag Facebook og Instagram, truer med at lukke begge. Han skal være så velkommen. Af mange årsager. Ikke mindst den ene, at det vil være godt for os alle. Det vil dertil give en mulighed for at hindre fremtidige sociale medier i at løbe amok med oplysninger om samt kontrol af os. [...] For selvfølgelig skal Mark Zuckerberg og kompagnis indtjeningsevne ikke være hævet over europæiske borgeres ret til databeskyttelse. Det er EU's dataregler, der gør, at Facebook ikke længere må dele data fra europæiske brugere med sine amerikanske afdelinger. Og følgelig har fået Meta - det overordnede selskab for Facebook og Instagram - til at true og puste sig op. EU-Domstolen påpeger, at europæiske borgeres data ikke er tilstrækkeligt beskyttet i USA, og derfor skal data lagres i EU og må ikke deles over Atlanten. [...] Der er meget at vinde, hvis Facebook lukkes. Den demokratisering og de forretninger, de sociale medier sandt nok er blevet platforme for, kan løftes af andre eller nye medier. Og gerne med større samvittighed. Og på Ekstra Bladet vil vi stå først til at dække, hvis samtlige såkaldte 'influencere' organiserer sig i en demonstration for at bevare Instagram."
Ekstra Bladet, s. 36 (09.02.2022)

Eksperter: Kulturbidrag kan være i strid med global aftale om at stoppe skattely
I sidste uge præsenterede kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) et medieforlig, hvor hun foreslår, at udenlandske streamingtjenester skal betale fem procent af deres omsætning til en pulje, som kan bruges til at investere i danskproduceret film og tv. En stribe førende juridiske eksperter på området vurderer dog, at kulturbidraget kan være i direkte strid med den såkaldte OECD-aftale, som Danmark og 136 andre lande indgik i oktober sidste år for at komme skattely til livs, skriver Politiken. "Et af formålene med OECD-aftalen er at sørge for, at EU-lande og andre lande ikke har eller indfører såkaldte 'digital service taxes', som netop er skatter på digitale tjenester. Da kulturbidraget hovedsageligt vil ramme amerikanske tjenester, så er det USA, man kan frygte bliver mest irriteret," siger Jan Pedersen, professor ved Juridisk Institut på Aarhus universitet. Kulturministeriet oplyser i et skriftligt svar til Politiken, at EU har givet grønt lys til, at man kan tvinge streamingtjenester til at bidrage til film og tv-produktionen, enten i form af en "bidragspligt" eller en "investeringspligt".
Politiken, s. 3 (09.02.2022)

Facebook-trusler om lukning i Europa udløser vrede og beskyldning om afpresning
I dagens Berlingske kan man læse, at der er flere tegn på, at truslen fra Meta om at lukke for Facebook og Instagram i Europa, hvis ikke EU sikrer mere lempelige dataregler, giver bagslag. Selskabets aktiekurs er fortsat med at falde efter udtalelserne og flere politikere kritiserer truslen. "Meta kan ikke bare foretage afpresning mod EU for at få EU til at opgive sine databeskyttelsesstandarder," skriver europaparlamentarikeren Axel Voss, som har stået bag en række af opstramningerne af netop databeskyttelsen i EU. Tiemo Wölken, tysk socialdemokratisk europaparlamentariker, kalder det en "tom trussel" da Europa er et af Facebooks vigtigste markeder. "En virksomhed, som ikke vil respektere vores lovgivning, og som ikke kan udvikle en forretningsmodel, som ikke bruger spionage, har vi heller ikke brug for," skriver han på Twitter. Facebooks forskellige tjenester havde ved udgangen af 2021 tilsammen 309 millioner dagligt aktive brugere i Europa efter at have genvundet to millioner, som blev tabt tidligere sidste år. Truslen om at trække stikket i Europa stod direkte nævnt i det årsregnskab, Facebookkoncernen 4. februar indleverede til de amerikanske børsmyndigheder. Den kom oven på et katastroferegnskab, hvor brugertallet for første gang nogensinde går tilbage. Samtidig strammer myndigheder og politikere verden over grebet om dét vilde vesten, som de mener, at teknologigiganterne har skabt gennem deres ubegrænsede vokseværk. Mest problematisk synes dog at være EU-Domstolens to markante domme. I 2015 underkendte domstolen, der er EUs højeste juridiske myndighed, den 15 år gamle dataudvekslingsaftale mellem EU og USA, Safe Harbour, som gjorde det muligt for virksomheder at overføre personlige data fra Europa til USA og lagre dem på servere dér, selvom USA af EU ikke anses for at være et datasikkert land. En talsmand for Meta understreger over for Euronews, at "vi har absolut intet ønske og ingen planer om at trække os fra Europa, men den enkle virkelighed er, at Meta, og mange andre virksomheder, organisationer og tjenester, er afhængige af dataoverførsler mellem EU og USA for at kunne opretholde deres globale tjenester".
Berlingske, s. 10-11 (09.02.2022)

Finansielle anliggender

Euro svækket efter ECB-kommentarer
Tirsdag blev euroen svækket mod dollar, efter at chefen for Den Europæiske Centralbank, ECB, Christine Lagarde, med udtalelser i EU-Parlamentet mandag eftermiddag lagde en dæmper på forventningerne til kommende renteforhøjelser, skriver Børsen. Lagarde vurderede, at inflationen på mellemlangt sigt vil falde tilbage mod centralbankens målsætning på 2 procent igen og at eventuelle tilpasninger af pengepolitikken bør ske gradvist. Det samme budskab lød fra ECB-medlem Pablo Hernandez de Cos, som også er chef for den spanske centralbank: "I denne kontekst af usikkerhed og med mellem-langsigtede inflationsforventninger, der ikke viser tegn på afsporing, skal en eventuel normalisering af pengepolitikken ske gradvist," sagde Pablo Hernandez de Cos. Børsen og Jyllands-Posten skriver også, at renten på papiret er steget 26 basispoint siden rentemødet i Den Europæiske Centralbank, ECB, torsdag i sidste uge. "Som vi ser det, vidner Lagardes kommentarer om en markant inflationsusikkerhed i ECB. Lagarde forsøgte dog igen at slå fast, at der ikke er tegn på overophedning i euroområdet som i for eksempel USA, ligesom inflationsforventningerne blot er kommet tilbage på mere fornuftige - men ikke for høje - niveauer, hvilket understreger pointen om, at ECB kan og vil gå gradvist frem i normaliseringen af pengepolitikken," skriver Jyske Bank, som har en forventning om, at ECB leverer sin første renteforhøjelse i 11 år til december.
Børsen, s. 29, 32; Jyllands-Posten, s. 24 (09.02.2022)

Institutionelle anliggender

EU er blevet en kampplads i Frankrig. Men den franske skepsis ligner ikke den danske
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Catharina Sørensen, vicedirektør, Tænketanken Europa, blandt andet: "Kampen om det magtfulde hverv som Frankrigs præsident spidser til forud for første runde af præsidentvalget til april. Den franske højrefløj står stærkt i meningsmålingerne, men udfordres af dramatiske personopgør. Yderst til højre lægger Marine Le Pen arm med den endnu mere yderligtgående Eric Zemmour. Og deres kamp presser republikanernes nyvalgte leder, Valérie Pécresse. Hun skal forsøge at samle et parti, der er dybt splittet over, hvor langt man skal gå for at undgå at bløde flere vælgere til Le Pen og Zemmour. I den sammenhæng er EU blevet en kampplads i præsidentvalget. Rundtom i partikontorerne har man nemlig lagt mærke til, at Frankrig i disse år skiller sig ud som et af EU's lande med de mest euroskeptiske borgere. Alt imens man i Emmanuel Macron har en præsident, der i den grad vil det europæiske projekt. Såvel Pécresse som Le Pen og Zemmour forsøger at udstille Macron som en leder, der ligefrem sætter EU forud for Frankrig. [...] I Danmark vækker EU-flaget heller ikke udelt begejstring. Men ellers er der ikke de store lighedstegn mellem danskere og franskmænd, når det kommer til EU-holdninger. [...] I de kommende uger vil Macron forsøge at vise sine vælgere, at hans store EU-engagement gør en forskel for dem. Det sker bl.a. gennem topmøder om at udvikle større europæisk suverænitet på det teknologiske og forsvarspolitiske område. Fra dansk side vil det formentlig give anledning til neglebidning."
Politiken, s. 22 (09.02.2022)

Stine Bosse: Drop forsvarsforbeholdet, hvis Danmark skal være i hjertet af EU
Altinget bringer et debatindlæg af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: "Det var glædeligt, da statsministeren i sin nytårstale annoncerede, at Danmark fremover skal være i hjertet af det europæiske kontinent. Endnu mere glædeligt var opfølgningen, som kom 1. februar med regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Men som så mange gange før, bliver det oplagte spørgsmål, hvad det præcist betyder? I min optik er man i hjertet af EU og sit europæiske land, hvis man har EU-fællesskabet i hjertet – helt og fuldt ud - i alle sine handlinger! Hvis man prioriterer solidaritet og søger resultater. [...] Jeg vil rose udenrigsminister Jeppe Kofod (S) for interviewet i Information 17. januar, hvor han lægger op til en mere progressiv EU-kurs, hvor der netop tages bestik af de nye alliancer og prioriter i EU. Og nu skal vi se det ske. Der er inspiration at hente hos den tyske socialdemokratiske kansler Olaf Sholz. Ikke blot har Tyskland fået en kansler, der er klar til flere fælles investeringer i den grønne transformation og beskatning af IT-giganter. Han serverer samtidig en klar fortælling om et humanistisk, internationalt sindet og solidarisk Socialdemokrati. Og vandt et valg på det! [...] I Europabevægelsen har vi livligt drøftet den hårdnakkede modstand mod fair-løndirektivet. Direktivet definerer i sig selv ikke et minimumsløns-niveau og er mildt i sin grundessens. For Tyskland og Kommissionen handler direktivet i stedet om at sikre en stabil, høj og rimelig lønudvikling samt inklusion på arbejdsmarkedet for både indfødte borgere og migranter. Og vel at mærke i hele Europa! For i det europæiske fællesskab, hvor forskellen mellem lønniveauer er stor og kapital og arbejdskraft flyder frit, har ikke mindst lavtlønnede arbejdstagere i Danmark grund til at håbe på, at ringe arbejdsvilkår for migranter og borgere i hele Europa ikke danner udgangspunkt for en ulige og lønhæmmende udvikling. Det mener nogle af os i hvert fald. [...] De nye stier i det forsvarspolitiske samarbejde bliver lige nu lagt, om så udfaldet bliver styrket cyber-forsvar, en central overvågningsenhed eller mere stående EU-styrker. Vi kan også stå i en situation, hvor USA ikke vil forsvare Europa i tilfælde af russisk aggression, og hvor Danmark altså så først lige skal have afskaffet et forsvarsforbehold. Det er uholdbart. Forsvarspolitik er forsikringspolitik. Og man kan ikke først forsikre sig, når uheldet er ude."
Altinget (09.02.2022)

Svindeljæger: Danmark sylter EU-samarbejde
Politiken skriver, at EU's anklagemyndighed i mere end et år har forsøgt at få et samarbejde med Danmark om at bekæmpe svindel med EU-penge. Men det er sket uden held. Fra Justitsministeriet lyder det, at der arbejdes på sagen. Chefanklager for EU's nye fælles anklagemyndighed, European Public Prosecutor's Office (Eppo), Laura Kövesi, er nu blevet træt af at vente på at få Danmark med til et samarbejde om at bekæmpe svindel med EU-penge. "Vi sendte vores forslag til samarbejde i november 2020, og lige siden har jeg ventet på en reaktion fra Danmark. Er vores forslag fint, og hvis ikke, så lad os diskutere det og finde en løsning. Det er meget lang tid at vente efter alle standarder," siger hun til Politiken og fortsætter: "Med Ungarn tog det os fire måneder at lave en samarbejdsaftale og komme i gang, så hvad venter vi på." Danmark står på grund af vores retsforbehold uden for EU's nye fælles anklagemyndighed, som blev dannet for at bekæmpe de store problemer med grænseoverskridende kriminalitet og svindel relateret til EU-penge. To af de grænseoverskridende sager om momssvig, som Eppo undersøger i øjeblikket, har kriminelle tråde til Danmark. Men uden en samarbejdsaftale, kan EU's anklagemyndighed kun tage kontakt til Danmark ved at bruge Europarådets regler om retslig assistance fra 1959. "På grund af jeres retsforbehold kan vi ikke bruge de eksisterende instrumenter på EU-niveau. Så vi er nødt til at behandle Danmark på linje med tredjelande som Moldova, Aserbajdsjan, Tyrkiet eller Rusland. Det er både besværligt og meget langsommeligt. Derfor håber jeg, at danskerne snart kommer til forhandlingsbordet, hvis vi skal tage kampen mod svindel alvorligt," siger Laura Kövesi yderligere.
Politiken, s. 1, 4 (09.02.2022)

Venstre: Regeringens nye "EU-hjerte" skal banke i den europapolitiske aftale
Kim Valentin og Morten Løkkegaard, henholdsvis medlem af Folketinget og af Europa-Parlamentet for Venstre, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Der var nok flere, der hoppede i stolen en gang, da statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale erklærede, at "Danmark skal være i hjertet af vores eget kontinent". [...] Der må siges at være et markant skifte fra regeringen, hvis øverste chef så sent som sidste år blev beskrevet som landets mest EU-skeptiske nogensinde. [...] Det er dog ikke første gang, at regeringen kommer med det løfte. Allerede i regeringens forståelsespapir fra juni 2019 lovede man en ny europapolitisk aftale. Siden har der været holdt en afbrudt række af europapolitiske temadrøftelser, men uden et klart sigte. Hvor hurtigt regeringen og udenrigsministeren så rent faktisk rykker på forhandlingerne om fremtidens Europa-politik, må vi vente og se. [...] Venstre ønsker en europapolitisk aftale, der viser internationalt udsyn samtidigt med, at vi tager vare på Danmarks interesser. De store udfordringer er ikke længere nationale anliggender. Det er fælles, regionale og globale udfordringer som klima, migration og sikkerhed. Virkeligheden har simpelthen overhalet den gamle aftale. [...] Vi har set lande, der har meldt sig helt ud – som Storbritannien – eller som i praksis har bevæget sig væk fra fællesskabet og de fælles værdier som demokrati og frihed. Vi har set EU-lovgivning på det sociale område, eksempelvis med barsel og mindsteløn, som meget bedre håndteres i de forskellige lande. Og vi har set et EU, der ikke har haft de fornødne beføjelser til at reagere resolut og kraftigt, eksempelvis i forbindelse med coronapandemien, tilbagetrækningen fra Afghanistan eller senest de russiske aggressioner på grænsen til Ukraine. [...] Vi kan gøre en forskel for Danmark i EU. Men det kræver mod. Mod til at tage diskussionen, mod til at træffe beslutninger og mod til at skride til handling. Det mod har vi i Venstre. Men har regeringen? Hvis statsministeren og regeringen vil gøre alvor af deres kurskifte og placere sig i hjertet af vores europæiske fællesskab, er Mette Frederiksen og hendes ministerhold nødt til at turde at tale EU op."
Altinget (09.02.2022)

Landbrug

Europæiske socialdemokrater: EU accepterer lappeløsninger for dyrevelfærden
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Niels Fuglsang (S) og Jytte Guteland (Socialdemokraterna, Sverige) - begge medlemmer af Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: "Hvert år transporteres omkring halvanden milliard levende dyr på tværs af EU’s grænser eller til et tredjeland for at blive slagtet. Flere millioner af disse ender på meget lange og uværdige transporter med slemme forhold. I Europa-Parlamentet har vi fået indblik i transporterne af flere eksperter og dyrlæger, der kan fortælle mange historier om både bil- og skibstransporter, hvor dyrene står i deres eget afføring, bliver stressede af de høje lyde, mangler mad og vand, eller har svært ved simpelthen bare at stå op på grund af pladsmangel eller dårlige forhold, der ikke er tilpasset de konkrete dyr. [...] For det første vil vi have en maksimal tidsbegrænsning på otte timer for alle dyretransporter. For søtransport foreslog vi en tidsbegrænsning på 24 timer. Desværre lykkedes vi ikke med at få Europa-Parlamentet med på alt dette, hvor mange konservative kræfter slet ikke har forstået problemets omfang. [...] Vi har også foreslået at indføre strengere regler for transport af drægtige dyr. De drægtige dyr er langt mere sårbare, især fordi hårdhændet transport kan resultere i abortering eller for tidlig fødsel af unger, der ikke kan overleve selv. [...] For os er det ubegribeligt, hvordan mange af vores kolleger har stillet sig tilfreds med lappeløsninger. Europa-Parlamentet havde for første gang en stor chance for reelt at forbedre dyrevelfærden på tværs af kontinentet, men missede på flere punkter den gyldne mulighed i januar. Det ser vi alvorligt på. Vi kommer derfor til at fortsætte kampen frem til 2023, hvor Kommissionen har forpligtet sig på at introducere ny, bindende lovgivning for dyretransporter."
Altinget (09.02.2022)

Minister går ind i heste-sag
Efter videoafsløringen af, hvordan drægtige hopper bliver mishandlet, i forbindelse med at de skal have tappet deres blod, går fødevareminister Rasmus Prehn (S) nu ind i sagen. "Det er absolut rystende og uacceptabelt, det man ser her," lyder det blandt andet fra ham. I blodet fra de drægtige hopper udvinder man hormonet eCG, også kendt som PMSG, som blandt andet bliver brugt i den danske svineproduktion til at fremkalde brunst hos grise. "Jeg kan forstå på landbruget, at de ikke var klar over, at hormonet blev lavet på den her måde. De giver udtryk for, at man kan bruge nogle alternativer til det her hormon. Så det, jeg helt konkret gør, er, at jeg inviterer Landbrug & Fødevarer til et møde for at snakke om, hvordan vi kan gøre det på en anden måde," siger Prehn. Landbrug & Fødevarer afviste ellers mandag, at ansvaret ligger hos de danske griseavlere: "Hvis de, der producerer produktet, ikke kan garantere ordentlige forhold trods EU-godkendelsen, må man straks holde op med at sælge produktet. Og hvis ikke importøren lever op til det ansvar, må vi kigge ind i, hvad vi kan gøre herfra," lød det fra sektorchef for grise i Landbrug & Fødevarer, Christian Fink Hansen.
B.T., s. 8 (09.02.2022)

Migration

Er der et alternativ til Fort Europa? Ja, bare afskaf landegrænserne, foreslår aktivist
I Information kan man læse om den canadiske aktivist Harsha Walias modspil til Europas stærkt bevogtede grænser med pigtråd og høje mure, som skal holde migranter ude. Harsha Walias mission er, at alle landegrænser skal afskaffes. Hun vil rive murene ned og give verdens befolkning fri bevægelighed - fra øst mod vest, fra syd mod nord, overalt og i alle retninger. "Det, jeg lægger op til her, er jo heller ikke ligefrem noget, der for tiden betragtes som et mainstream synspunkt. De fleste vil nok se mit forslag som lidt af en udfordring," vedkender hun. Med det politiske klima, der er for tiden i Europa, kan det føles, som om hun udfordrer en naturlov, når hun taler imod grænser. For selvfølgelig har man landegrænser. Og selvfølgelig beskytter man dem og holder styr på, hvem der kommer og går. Siden den såkaldte flygtningekrise i 2015 har der bredt sig en fortælling om, at Europa er offeret. At det er Europa, der er nødt til at forsvare sig selv for at undgå at blive oversvømmet af en flodbølge af flygtninge og migranter. Og at det er EU, som er offeret, er for Harsha Walia næsten en perverteret udlægning af situationen. Det er de flygtninge og migranter, folk, der flygter fra katastrofer, som Europa og Vesten som helhed har en afgørende skyld i - alt fra krige, klimaforandringer, fattigdom og økonomisk ulighed - som er de rette ofre for EU's grænser. "Klimaforandringerne er nu en af grundene til, at regeringer på tværs af Vesten argumenterer for et behov for stærkere grænser, da der vil komme flere klimaflygtninge. Så i stedet for at fokusere på at tackle klimaforandringerne, bruger vi i stedet kræfterne på at sikre, at klimaflygtningene, dem som netop har det mindste ansvar for klimaforandringerne, ikke kan søge tilflugt hos os," påpeger Walias.
Information, s. 10-11 (09.02.2022)

Pernille Weiss: Det tyske marked har også følelser
Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "Det er da også møgirriterende, når kunderne ikke bare vælter ind i vores butik og river varerne ned fra hylderne. [...] Især nu, hvor Tyskland for alvor - og efter mange år med genforeningsudfordringer, flygtningekrise og så videre - har taget kampen op mod klimaforandringerne og er med på ambitionen om, at EU bliver klimaneutral i 2050. Vi har jo næsten alt, hvad de har brug for: Masser af energieffektiviserende teknologier og alle de vindmøller, som deres hjerte og baghaver kan finde ud af at begære. Analyser har jo vist, at hvis bare de køber 50.000 til 65.000 vindmøller, så kan de komme i 'nul' til tiden. [...] Selvom de fleste erhvervsaktive tyskere i dag kun er efterkommere af krigens generationer, så render mange af dem rundt med skyld og skam over fortiden, som bekræftes af enten omverdenens direkte påmindelser eller ignorant ligegladhed. Vi har altså at gøre med noget, der hører følelsesregisterets stemningsbilleder til, og som vi nøgterne nordboere kan have en tilbøjelighed til at trække på skuldrene af. Når vi gør det, så holder vi – peger flere af mine kollegaer på – dem fast i billedet af, at vi nok ikke kan lide dem. [...] Dette kan være en af de oversete forklaringer på, at især sydtyske indkøbere ikke ser mod Danmark. Det kan – og bør vi – gøre noget ved."
Altinget, tirsdag (09.02.2022)

Regeringen overholder ikke sin egen tidsplan for stort asylløfte. Blå blok langer ud
I et Indblik i Jyllands-Posten skriver journalisterne Mads Bonde Broberg og Anders Redder blandt andet: "Egentlig skulle tågen være lettet nu. Men regeringens kronjuvel i udlændingepolitikken - et asylcenter uden for Europa - er stadig omgærdet af mystik i en sådan grad, at offentligheden end ikke ved, hvilket land det i givet fald skal ligge i. [...] Idéen om asyllejre uden for Europa blev første gang lanceret i 2018, mens Socialdemokratiet endnu var i opposition. På et stort anlagt pressemøde præsenterede fem af partiets topfolk - herunder Mette Frederiksen, Mattias Tesfaye og Nicolai Wammen - idéen, der har potentiale til at ændre dansk udlændingepolitik for altid. [...] I april sidste år kunne Jyllands-Posten fortælle, at Rwanda som det første land åbnede for at huse et modtagecenter. Kort efter dukkede Mattias Tesfaye og ministerkollegaen Flemming Møller som trolde af en æske op i Rwandas hovedstad, Kigali, og underskrev to forståelsesaftaler, som ikke er juridisk bindende. I den ene aftale nævnes, at den danske regering har en ambition om at flytte asylbehandlingen "uden for EU", men der står ikke, at centeret skal ligge i Rwanda. Siden har danske embedsmænd flere gange besøgt Rwanda, og i slutningen af januar besøgte en rwandisk delegation København."
Jyllands-Posten, s. 4-5 (09.02.2022)

Tesfaye bruger 15 millioner på at styrke dansk indsats i Rwanda
Kristeligt Dagblad skriver, at integrationsminister Mattias Tesfaye (S) endnu ikke har sat navn på den nation, som skal lægge jord til et af den socialdemokratiske regerings største prestigeprojekter, nemlig et dansk modtagecenter for asylansøgere i et land uden for Europa. Et nyt treårigt projekt med Rwanda til 15,5 millioner kroner, der skal sikre ”veje til økonomisk inklusion og selvforsørgelse for flygtninge og værtssamfund i Rwanda”, tyder dog på, at valget falder på Rwanda. På spørgsmålet om regeringen går efter at oprette et dansk modtagecenter i Rwanda svarer ministeren: "Jeg vil hellere svare lidt mere generelt og understrege, at vi arbejder meget hårdt på at etablere et sådant partnerskab med et land uden for Europa. Jeg kommer ikke - hverken direkte eller indirekte - til at pege på nogle bestemte lande." Den diplomatiske flirt mellem Danmark og Rwanda blev indledt i april sidste år, da Mattias Tesfaye og hans kollega, udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S), indgik en rammeaftale for et asyl- og migrationssamarbejde under et besøg i hovedstaden Kigali. I den står der, at det er ”den danske regerings vision, at behandlingen af asylansøgninger finder sted uden for EU”.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (09.02.2022)

Naboskabspolitik

Mette Frederiksen er havnet sidst i køen hos Olaf Scholz
Dagens Politiken skriver, at den tyske kansler Olaf Scholz har prioriteret de andre nordiske statsministre før Mette Frederiksen (S), selvom Danmark og Tyskland deler grænse og EU- og NATO-medlemsskab. Alligevel er statsminister Mette Frederiksen (S) den sidste i rækken af nordiske statsministre, der siden det tyske valg i september har haft held til at booke et bilateralt møde med Tysklands nye forbundskansler, Olaf Scholz. De to mødes i dag til arbejdsfrokost i kanslerkontoret i Berlin. Ifølge Politikens oplysninger vil ét hovedpunkt handle om den spændte situation i Ukraine. Et andet er det kommende EU-topmøde i marts om unionens økonomiske fremtid.
Politiken, s. 6 (09.02.2022)

Sundhed

Corona har medført et endnu mere positivt syn på vacciner
Kristeligt Dagblad skriver, at debatten om coronavacciner og bivirkninger ikke har givet det tilbageslag i den generelle opbakning til vacciner, som forskere havde frygtet. Det viser en meningsmåling, som analysebureauet Voxmeter har lavet for Lægemiddelindustriforeningen. Besvarelserne kommer en smule bag på Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet. "Jeg er glædeligt overrasket over, at det ikke er tilfældet. Det er positivt, at befolkningen stadig har så stor tiltro til vacciner. Og når næsten to ud af tre også svarer, at de vacciner, der udvikles, er relevante, og at de får den nødvendige viden om dem, så er det overordnet set virkelig positivt," siger han. Da EU i foråret 2019 - et år inden corona ramte verden - målte befolkningernes holdning til vacciner i de 28 medlemslande, lå Danmark over EU-gennemsnittet. Her mente 90 procent af danskerne, at det er vigtigt, at man følger det officielle vaccineprogram. Gennemsnittet for EU-landene var 82 procent. "Vi kan se i vores forskning på tværs af lande, at den vigtigste faktor i forhold til villighed til at tage imod vaccination mod covid-19 handler om tillid til myndighederne. I Danmark er vi et højtillidsland, hvilket skyldes, at vi har bedre politiske institutioner end i mange andre lande og en lav grad af korruption," siger Michael Bang Petersen, professor ved Aarhus Universitet og leder af Hope-projektet.
Kristeligt Dagblad, s. 1,4 (09.02.2022)

De kan ikke være stolte
Astra-Zeneca vaccinen har fået så hård medfart fra EU's side, at det har skadet vaccinens omdømme i hele verden. Det siger Sir John Bell, professor i immunologi ved Oxford University og leder af forskergruppen, der udviklede verdens første coronavaccine. Vaccinen blev med vilje udviklet som en prisbillig og nemt håndterlig vaccine, som skulle kunne anvendes i hele verden - særligt i udviklingslande. Men kritik fra EU kan sået tvivl om vaccinens sikkerhed. "Videnskabsfolk og politikeres dårlige opførsel har sandsynligvis kostet hundredtusinder af mennesker livet globalt - det er ikke noget, disse mennesker kan være stolte af," siger John Bell og henviser til EUs ledere og sundhedsstyrelser. Først ville mange europæiske lande ikke godkende vaccinen til brug på de ældre. Så ændrede man mening og ville ikke bruge AstraZeneca på de yngre. Danmark var sammen med de andre skandinaviske lande et af dem, der helt stoppede med at bruge vaccinen. John Bell mener, at brexit-debatten kom til at spille en farlig rolle i vaccineudrulningen. "Det gjorde ikke problematikken bedre, at vores vaccine blev promoveret som en britisk vaccine," siger han. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, blandede sig dengang i polemikken mellem Storbritannien og EU med en kommentar om, at briterne havde 'hoppet over, hvor gærdet var lavest', når det gjaldt sikkerheden omkring vaccinen.
B.T., s. 12 (09.02.2022)

Udenrigspolitik

USA og EU vil sikre energiforsyning til både Ukraine og Europa
I Jyllands-Postens Indblik af Matias Seidelin og Martin Kaae, avisens korrespondenter, kan man blandt andet læse: "Det er ikke kun forsyningen af naturgas til EU selv, der optager EU og USA i skyggen af den tilspidsede konflikt med Rusland. Også en sikring af energi til Ukraine er i højsædet, ligesom den transatlantiske alliance arbejder på at sikre gas og strøm til Moldova og Balkanlandene, så landene mellem Rusland og EU kan frigøre sig fra Moskvas greb om gashåndtaget. Det billede stod klart efter mandagens møde i USA-EU-Energirådet, der satte sig sammen for første gang siden 2018. Med ved bordet sad USA's udenrigsminister, Antony Blinken, der annoncerede, at USA og EU aktuelt forhandler med 'regeringer og producenter verden over om at hæve naturgaskapaciteten'. [...] Ligesom EU er Ukraine, Moldova og det meste af Balkan i dag dybt afhængige af naturgas fra Rusland. [...] EU støtter Ukraines energimæssige selvstændighed, og unionen har finansieret reformer af landets energisystemer og udbygning af infrastrukturen. Målet er at koble Ukraine til EU's elektricitetsnet i 2023, hvilket USA ifølge Blinken har investeret mere end 138 millioner dollars i allerede. [...] Mens USA og mange andre EU-lande mener, at Tyskland skal udelukke at give Nord Stream 2 den endelige driftstilladelse, hvis angrebet kommer, så har den tyske regering holdt sig til, at alle muligheder er på bordet i forhold til sanktioner, dermed også Nord Stream 2, og at en russisk aggression vil have en meget høj pris."
Jyllands-Posten, s. 12-13 (09.02.2022)