Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9. november 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 9. november 2022



Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Der er lys i mørket og fyldte gaslagre forud for vinteren
Fra både eksperter og Energistyrelsen er tonerne mere positive end for få måneder siden, hvor gaspriserne er faldet, elproduktionen er steget, oktobervejret har været usædvanlig mildt, og mærkbare besparelser har sænket forbruget. Det skriver Børsen. “Vi har som udgangspunkt en robust forsyningssikkerhed i Danmark, og som det ser ud nu, forventer vi ikke, at det bliver nødvendigt med kontrollerede strømafbrydelse,” oplyser Energistyrelsen. Ben McWilliams, international energianalytiker ved tænketanken Bruegel, er også mere positiv stemt. “Det positive er, at regeringer og markeder har været i stand til at fylde lagrene samtidig med besparelserne i industrien og husholdningerne. EU har effektivt bevist, at man er i stand til at sænke gasforbruget. Det store spørgsmål vil være, hvor ødelæggende det vil blive for industrien - om fabrikker må lukke, og job vil forsvinde,” skriver han til Børsen og fortsætter: "“Næste vinter vil udfordringen være, at der over sommermånederne vil være ingen eller meget lidt russisk gas, som kommer til EU. Der er en følelse af, at vi allerede denne vinter lever uden russisk gas, men i virkeligheden er omkring 20 pct. af gassen på lagrene russisk. Det er bare tre måneder siden, at vi importerede den."

Berlingske skriver, at gasforbruget er faldet markant i Europa. Tal fra Eurostat, tilvejebragt af Tænketanken Europa, viser, at gasforbruget i EU i august lå 15 procent lavere end gennemsnittet for de seneste fem år. Det betyder, at EUs sparemål for første gang nås i år. Også i Danmark er der blevet brugt over 20 procent mindre gas end normalt for måneden. "Der er ingen tvivl om, at et varmt augustvejr samt høje priser har skubbet på besparelserne - men det viser, at det godt kan lykkes at nedbringe gasforbruget," skriver Anders Overvad, der er chefanalytiker i tænketanken. Frygten er dog stadig en meget kold vinter, som vil betyde, at det bliver svært at fastholde besparelserne. "Kommer der en hård vinter, er vi ikke sikre på, at der vil være nok gas. Så det er afgørende, at vi fastholder besparelserne, men det kan blive svært, når temperaturen falder. Meget taler for, at gaspriserne igen vil stige mod vinter, da det nuværende prisniveau også skyldes, at efterspørgslen efter gas har været lavere, da gaslagrene har været næsten fyldte," skriver Anders Overvad.
Kilder: Børsen, s. 6-7; Berlingske, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Trods krigen i Ukraine slår kontroversiel europæisk import af flydende russisk naturgas rekord
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Jeppe Reedtz Husted blandt andet: "Russisk naturgas fra Arktis sejles tæt forbi Danmark på vej til Europa. Flere lande nægter at modtage skibene, men alligevel slår importen rekord igen og igen. Milliardhandlen kan bidrage til at finansiere krigen og gør EU sårbar for afpresning. [...] Siden den russiske invasion af Ukraine i februar har EU igennem otte sanktionspakker gang på gang forsøgt at inddæmme strømmen af penge, der holder Putins krigsmaskine kørende. Man har bl.a. slået ned på eksport af udstyr, teknologi og serviceydelser til den russiske energiindustri og begrænset import af olie og kul. "Rusland bruger indtægterne fra salget af fossile brændstoffer til at finansiere sin krig," som formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, konstaterede i september. [...] Når omfanget af eksporten af russisk LNG til Europa ikke bare fortsætter, men ligefrem stiger på trods af krigen, skyldes det, at EU ikke har indført sanktioner mod handlen. "Vi vil fortsætte med at skibe LNG fra Rusland, så længe der ikke er nogen sanktioner eller pres fra Europa på gassen, fordi vi bidrager til forsyningssikkerheden for Europa," sagde Patrick Pouyanne, direktør for det franske energiselskab TotalEnergies, i begyndelsen af oktober. [...] EU-Kommissionen ønsker ikke at kommentere mulige nye sanktioner, men et forbud kan ifølge flere kilder blive indlemmet i en kommende sanktionspakke for at "lukke huller". "Det bør ikke være en pengemaskine for russerne," som en diplomat formulerer det med henvisning til den "voldsomme stigning" i importen. En kilde i EU-Kommissionen peger desuden på, at EU reelt forsøger at gøre en ende på importen af russisk LNG som en del af REPowerEU-planen, bl.a. ved at købe gassen i andre lande." Derfor fremhæver kommissionen også den øgede import af LNG til EU som en succes, fordi den erstatter russisk gas transporteret igennem rørledninger - f.eks. den nu saboterede Nord Stream 1. Man vil bare hellere tale om den flydende naturgas, der skibes ind fra USA end fra Rusland."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 12-13

Institutionelle anliggender: En energikatastrofe truer Europa. Der mangler en fælles strategi
Berlingske bringer en kommentar af Jean Pisani-Ferry, økonom, senior fellow ved tænketankene Bruegel og Peterson Institute for International Economics og professor ved European University Institute. Han skriver blandt andet: "Otte måneder efter den russiske invasion af Ukraine er EU-landene stadig stærkt splittede i deres energipolitiske reaktion. På det seneste topmøde 20.-21. oktober brugte landenes ledere timevis på at diskutere med hinanden. Til sidst udsendte de en offentlig erklæring, der blot tilkendegav, at "over for Ruslands våbengørelse af energi vil EU fortsat stå sammen for at beskytte sine borgere og virksomheder og træffe de nødvendige foranstaltninger hurtigst muligt". Men den eneste væsentlige beslutning var at optrappe det fælles indkøb af gas, og selv her var der lammende forbehold. [...] Manglen på fælles energipolitiske retningslinjer har altså store omkostninger for Europa. Som Tagliapietra og andre viste i en nylig analyse, er der store gevinster at hente på en koordineret tilgang til at sænke forbruget. Omvendt risikerer man med "energinationalisme" at skubbe endnu mere til gas- og elpriserne og dermed den økonomiske recession. Et kompromis er ikke uden for rækkevidde. På topmødet i oktober gjorde Det Europæiske Råd lidt fremskridt med en ordning, som blander pris- og lovindgreb. Tyskland kan stadig nå at erkende, at voldsomme prisudsving er skadelige, og Frankrig kan acceptere, at det også gør en forskel at mindske forbruget. Men der hersker stor mistillid, og som tiden går, og den økonomiske situation bliver værre, lukker vinduet for at få en aftale. Selvom energilagrene er fulde, og det lune vejr har fået gaspriserne til at falde, er problemet ikke forsvundet. Der er stadig en meget alvorlig risiko for, at det russiske gasstop vil udløse dyb og voksende splittelse mellem EU-landene. Manglen på fælles handling vil sende et farligt signal."
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Andre EU-historier

Klima: Danmark bag ny alliance for vindmøller på havet
Danmark står bag et nyt samarbejde, som skal gøre vindmøller ud for kysten til et almindeligt syn i hele verden, skriver Politiken. Den Globale Alliance for Havvind (Gowa, Global Offshore Wind Alliance) har som hovedformål at seksdoble vindkraften til havs frem mod 2030 og både USA og Japan går med i den nye alliance. Det giver den nye alliance en tyngde, som rækker ud over Europa. "Det er en enorm udfordring. Det handler om at øge ambitionerne for vindkraft på havet," fastslog Danmarks klimaambassadør, Tomas Anker Christensen, ved præsentationen af aftalen på klimatopmødet i Sharm el-Sheik. Formålet med alliancen er, ifølge formanden for den globale vindindustri, vicedirektør Morten Dyrholm fra vindmølleproducenten Vestas, at forhindre, at alle regeringer begår de samme fejl, som trækker udbygningen af vindmøller på havet i langdrag. "Vi har mange store armbevægelser, men problemet er, at der ikke rigtig bliver sat så mange vindmøller op. Selv i EU installerer vi ikke engang halvdelen af, hvad der skal til for at leve op til vores egne målsætninger," siger han og tilføjer: "Vi må bare konstatere, at det ikke kommer af sig selv. Derfor handler det om at hjælpe industri, interesseorganisationer og lande, så vi kan komme frem til resultater."
Kilde: Politiken, s. 11

Sundhed: EU-Kommissionen vil stramme krav til luftforurening markant - men S og K vil kæmpe for større ambitioner
EU-Kommissionen er kommet med et nyt udspil, som stiller større krav til luftkvaliteten i Europa, skriver Altinget. I udspillet foreslås der, at koncentrationen af fine partikler i 2030 skal ned under 10 mikrogram per kubikmeter, hvilket er en væsentlig stramning af den nuværende grænseværdi på 25 mikrogram per kubikmeter. Men selvom EU-Kommissionen vil skærpe kravene til luftkvalitet markant frem mod 2030, så er det ikke nok til at leve op til globale sundhedstandarter og derfor efterspørger både Socialdemokratiet, Konservative og Rådet for Grøn Omstilling endnu højere ambitioner.
Kilde: Altinget

Klima: I en sen nattetime vandt udviklingslandene første armlægning på COP27. Men de rige lande fik en vigtig indrømmelse
Både EU og USA måtte give sig, da ulandene sent på natten mellem lørdag og søndag krævede, at man på årets klimatopmøde, COP27, skal diskutere, hvordan man finder penge til at betale for de ødelæggelser, som klimaforandringerne påfører de fattige lande, skriver Altinget. En af dem, som er taget til FN's klimatopmøde med et mål om at skaffe flere penge til de tab og skader, som klimaforandringerne har betydet, er den pakistanske premierminister, Shehbaz Sharif. Pakistan har i den seneste tid været ramt af omfattende oversvømmelser.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Kommissionen vil tvinge Airbnb til at dele data, der kan skabe orden i et "vildt Vesten"-marked
I et nyt udspil foreslår EU-Kommissionen mandag, at der skal mere gennemsigtighed i markedet for korttidsudlejning af boliger. I en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen lyder det, at udspillet har til formål at skabe mere gennemsigtighed på markedet for korttidsudlejning. Både Københavns overborgmester og Airbnb tager positivt imod forslaget og fra Dansk Erhverv lyder det, at udspillet kan ramme brodne kar i branchen.
Kilde: Altinget

Klima: Dan Jørgensens alliance for olie- og gasstop er i knibe
Sidste år på COP26 søsatte Danmark og Costa Rica en ambitiøs alliance, BOGA, for lande, der vil sætte en stopper for olie- og gasefterforskning, men op til COP27 har Costa Rica imidlertid trukket følehornene til sig, skriver Information. I maj fik Costa Rica en ny regering ledet af den ny præsident Rodrigo Chaves Robles fra Socialdemokratisk Fremskridtsparti, PPSD og under valgkampen lagde Chaves indirekte en vis afstand til BOGA-initiativet. "Jeg ser ingen modsætning mellem miljøet og den rationelle forvaltning af naturressourcer. Norge har gjort det og gjort det supergodt," sagde han med henvisning til Norges olie- og gasudvinding. Mere klart lød det fra Chaves-regeringens ny miljøminister, Franz Tattenbach, forud for COP27, hvor han på et pressemøde i sidste uge sagde: "Costa Rica vil ikke være særlig aktiv i BOGA … Jeg mener ikke, det er et godt eksempel. Costa Rica vil ikke gå i spidsen ved at sige 'Vi er med i BOGA'. Det er mere interessant at stoppe skovrydningen i Amazonas, i tropisk Afrika og i Latinamerika generelt. Det kan gøre mere for at bremse klimaændringerne, og det tjener os bedre. Det betyder ikke, at vi vil forlade BOGA, men vi vil ikke være en ledende stemme." Parallelt med dette taktiske tilbagetog fra den ene af alliancens ledernationer er den anden BOGA-initiativtager, Danmark, delvist handlingslammet under COP27, da regeringen endnu ikke er på plads efter valget. Klimaministeriet meddelte dog mandag eftermiddag i en pressemeddelelse, at 'fungerende forretningsminister for klima, energi og forsyning', Dan Jørgensen, vil deltage i COP27 fra lørdag og frem til afslutningen ved udgangen af næste uge. "Deltagelse på ministerniveau vurderes at være nødvendigt for at varetage danske udenrigspolitiske og klimapolitiske interesser," hedder det med tilføjelsen: "Den fungerende regering vil i lyset af den igangværende regeringsdannelse udvise tilbageholdenhed med politiske tilkendegivelser."
Kilde: Information, s. 13

Institutionelle anliggender: Det fransk-tyske samarbejde knager. EU rykker mod øst
Tyskland og Frankrig er uenige om - alt fra energi- til sikkerhedspolitik - og nu advarer tyske politikere og eksperter om, at en svækket fransk-tysk akse ikke er godt nyt, skriver Kristeligt Dagblad. Norberg Lammert, formand i den kristendemokratiske tænketank Konrad-Adenauer-Stiftung pegede i et indlæg i dagbladet Die Welt på, at en nyorientering af den tyske udenrigs- og sikkerhedspolitik kun kan lykkes med, ikke uden, Frankrig. Og lederen af den kristendemokratiske og konservative partisammenslutning EPP i Europa-Parlamentet, Manfred Weber, har i et interview på tv-stationen ARD opfordret Olaf Scholz til hurtigst muligt at få gang i dialogen med Emmanuel Macron igen. Jacob Ross, forsker i fransk-tyske relationer ved det tyske selskab for udenrigsforskning, DGAP, tvivler dog på, at magtbalancen i Europa reelt har forskubbet sig. ”Men forventningen om, at det vil ske, præger i høj grad reaktionerne i både Paris og Berlin. Og det kan blive et problem for EU, som har brug for at finde løsninger om energikrisen, der driver forbrugerpriserne i vejret. Og hvis et nyt flertal i den amerikanske kongres beslutter at standse hjælpen til Ukraine, har EU også brug for Frankrig og Tyskland til at skabe aftaler for eksempel om øget hjælp til Ukraine,” siger han.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Vi skal til at acceptere betydelig mere minedrift i Europa
Berlingske bringer en kommentar af cand.jur. og chefjurist Anders Aaselund Høier, som blandt andet skriver: "Konsekvensen af at være afhængig af råstoffer er blevet særdeles tydelig med Ruslands krig i Ukraine. [...] Hvis vi vender blikket mod Kina, er afhængigheden betydeligt mere omfattende. Kina leverer 98 procent af EUs forsyninger af de 17 sjældne jordarter og metaller, der af EU alle betegnes som kritiske. [...] Kun ni procent af EUs samlede efterspørgsel efter råvarer kan leveres af EU-27 selv. Europa repræsenterer blot fem procent af den globale minedrift i 2020 og er den eneste region i verden med en faldende mineindustri. [...] EU-Kommissionen er opmærksom på, at der er en problemstilling, men er også klar over, at det ikke går hurtigt nok. I den forbindelse henviser EU-Kommissionen til manglen på incitamenter til og finansiering af prospektering, langtrukne nationale tilladelsesprocedurer og den manglende offentlige accept af minedrift i Europa. EU-Kommissionen ser gerne og ønsker at tilskynde til private investeringer. Men det er svært, når mineindustrien har et ”beskidt” ry, og EUs egen finansielle taksonomi heller ikke anerkender europæisk minedrift som en bæredygtig aktivitet, der har langsigtede samfundsgavnlige fordele på trods af, at den vil styrke EUs strategiske autonomi. Europa risikerer noget langt mere grundlæggende end stigende energipriser, Europa risikerer sin autonomi. Europa har travlt, for udviklingen af nye teknologier bevæger sig betydeligt hurtigere end blot selve råstofefterforskningen. [...] Hvis Europa vil bevare suveræniteten og sine liberale demokratier, bliver en af de største udfordringer i det 21. århundrede at sikre, at Kinas Digitale Silkevej ikke bliver anlagt i Europa."
Kilde: Berlingske, s. 26

Udenrigspolitik: Vesten har mere brug for Kina end omvendt
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator. Han skriver blandt andet: "Illusionen om, at Kina bare er sådan en slags døgnflue, der blot kopierer Vesten og vil være fortabt, når nationen presses handelspolitisk, udløser nytteløse boykotter og restriktioner, der blot systematisk lukker nationen inde bag sine egne mure. Men Kina er et koncept. Med dybe historiske rødder. Den nationale arv er troen på, at Kina kun kan holde sammen på nationen under et stærkt centralt styre - uanset hvad man kalder det - og at Kina sagtens kan klare sig uden at være afhængig af barbarerne ude i periferien. [...] Det er de realiteter, som verden må forholde sig til. Og som Tysklands kansler Olaf Scholz har forholdt sig til med sit kontroversielle besøg hos Xi Jinping i den forgangne uge. I hans egen koalition har der været kritik. Det samme har der været fra EU - og fra USA. Kritikken har generelt gået på, at Scholz gennem sit besøg i spidsen for en stor tung tysk erhvervsdelegation legitimerer kommunistpartiets styre og politik. Koalitionspartierne ønsker at prioritere bløde værdier i forholdet til Kina fremfor økonomien. EU har samme principielle holdning og har smidt den møjsommeligt forhandlede investeringsaftale ned i bunden af mølposen. EU har yderligere argumenteret for, at Kinapolitikken skal koordineres, og han burde have konsulteret Bruxelles inden afrejsen. Kina-aftalen faldt på plads i 2021 efter otte års forhandlinger. Det er den mest vidtgående, Kina nogensinde har indgået, men den er blevet torpederet af EU på moralske og etiske spørgsmål. [...] Kina kan sagtens klare sig uden Vesten og har en 3.000-årig historisk tradition for at kunne leve og overleve isoleret indenfor Muren. Den virkelige signalværdi af Scholz' rejse er, at det her i begyndelsen af det 21. århundrede er mere problematisk for Vesten at undvære Kina end omvendt. Som Scholz fastslog inden afrejsen: "Afkobling er ingen option"."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Sikkerhedspolitik: USA og Rusland overvejer atomkontrol
Rusland og USA har indledt drøftelser om mulige nye forhandlinger om strategiske atomvåben, skriver Jyllands-Posten. Den russiske avis, Kommersant, skrev tirsdag, at det sker for første gang, siden russerne invaderede Ukraine. Ifølge avisen overvejer parterne muligheden for at åbne for inspektioner igen og der vil muligvis være nye forhandlinger et sted i Mellemøsten. Kommersants oplysninger om mulige nye atomsamtaler er dog ikke bekræftet fra amerikansk side. Institute for the Study of War (ISW) konstaterer dog, at russiske ledere i den seneste tid har nedtrappet retorikken om mulig brug af atomvåben i Ukraine og ifølge en rapport i The Wall Street Journal søndag skulle USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, have ført hemmelige forhandlinger med højtstående russiske embedsmænd.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Udenrigspolitik: Videotale fra EU's præsident udsat for censur
De kinesiske myndigheder, som står bag en større handelsmesse i Shanghai, har censureret en ceremoniel åbningstale, som EU's præsident Charles Michel havde indtalt på video, skriver Jyllands-Posten. Ifølge Kina skyldes censureringen, at talen nævnte Ruslands "ulovlige krig i Ukraine" og derudover var den kritisk over for mange landes økonomiske afhængighed af Kina. "Kineserne ville bortcensurere en del af Charles Michels tale. Bruxelles foretrak at aflyse talen fuldstændigt," siger en EU-diplomat til AFP. Siden Bruxelles sidste år indførte sanktioner mod Kina på grund af påståede menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang-regionen, er forholdet mellem Kina og EU blevet forværret.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Finansielle anliggender: Jule-rally kræver uventet fald i inflationen
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Teis Knuthsen, investeringsdirektør, Kirk Kapital. Han skriver blandt andet: "I en økonomisk kommentar i Børsen den 17. august skrev jeg, at aktiemarkederne efter sommerens kursstigninger i for høj grad tog forskud på et Guldlok-scenarie, der kun havde lave odds. Det var, desværre, ikke helt ved siden af, for danske aktier faldt derfra med 18 pct. frem til slutningen af september. Heldigvis gik det bedre i oktober, og i skrivende stund er det brede KAXCAP steget med 10 pct. siden da. [...] Tempoet i rentestigningerne vil aftage, men en pause er ikke nødvendigvis et signal om rentesænkninger, og både Den Europæiske Centralbank og Federal Reserve er medvidende om, at recessioner kan være nødvendige for at sikre deres mål om prisstabilitet. [...] Den gode nyhed er, at næsten alle forventer en økonomisk recession, så måske er den i virkeligheden allerede indpriset i markederne - eller kommer slet ikke. En opblødning af Kinas “zero corona”-politik vil være en hjælp. Men størst effekt vil meldinger om faldende inflationsrater have, da det grundlæggende vil ændre forudsætningerne for stort set samtlige finansielle priser, og et jule-rally kan man jo altid håbe på."
Kilde: Børsen, s. 38

Handel: “Køb amerikansk”-strategi kan føre til et lukket europæisk supermarked
Børsen bringer et debatindlæg af Kirsten Biering, seniorrådgiver, Tænketanken Europa og Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Ikke alt i det fransk-tyske forhold er lige nu spidse bemærkninger og sure miner. Ved et frokostmøde i Paris den 26. oktober blev præsident Macron og kansler Scholz nemlig trods alt enige om én ting: EU må beskytte sin egen industri, hvis ikke USA selv gør noget for at modvirke den negative effekt af “Inflation Reduction Act” (IRA) og dens tilskyndelse til at købe amerikansk, bl.a. elbiler. At EU ikke må være et “åbent supermarked” og skal værne om sin “europæiske suverænitet”, er alt andet end nyt. Det har længe været en del af Macrons europæiske varemærke. Det nye er, at Tyskland på dette punkt nærmer sig Frankrig; tag bare Olaf Scholz' Prag-tale i august. Oven i det kommer en tysk erkendelse af, at Europa må tage større ansvar for egne interesser og egen sikkerhed. [...] Reaktionerne i Berlin og Paris skyldes også, at Europas konkurrenceevne er under massivt pres pga. energikrisen. De højere priser for amerikansk flydende gas gør ondt på europæiske virksomheder, mens deres lavere energipriser er en af årsagerne til, at f.eks. kemigiganten BASF nu søger mod Kina. Indtil videre satser EU-Kommissionen på dialog og understreger, at handelskrig ikke er i nogens interesse. Som krisen begynder at kradse, er der imidlertid ingen tvivl om, at presset for europæiske modforanstaltninger stiger."
Kilde: Børsen, s. 39

Retlige anliggender: Ghettopakken under juridisk mikroskop
Information skriver blandt andet i sin leder: "Der er grund til at hilse mandagens kendelse fra tre dommere i Østre Landsret velkommen. Kendelsen er opsigtsvækkende, fordi den for første gang giver medhold til beboere, der fører retssager om den omstridte ghettopakke fra 2018: Mjølnerparken i København og Ringparken i Slagelse. [...] Som følge af mandagens kendelse skal der nu ske en såkaldt præjudiciel forelæggelse af sagen for EU-Domstolen. Med andre ord skal EU-Domstolen komme med sin vurdering af, hvordan direktivet om forbud mod forskelsbehandling skal forstås. Indtil da er beboernes retssager sat på standby. Det er beboerne, der i begge retssager har ønsket en forelæggelse af en række spørgsmål til EU-Domstolen, hvorimod advokaterne for henholdsvis Slagelse Almennyttige Boligselskab og Indenrigs- og Boligministeriet blankt har afvist det. Institut for Menneskerettigheder og FN's særlige rapportører anser det juridiske spørgsmål for principielt og har i retssagerne bakket op om beboernes ønske. Temaet, som EU-Domstolen ifølge kendelsen nu skal vurdere, er, om den danske boliglovgivnings betingelse for at kunne definere et boligområde som et omdannelsesområde - altså at flere end halvdelen af beboerne i fem år har været "indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande" - er udtryk for forskelsbehandling på grund af "race" eller "etnisk oprindelse", som det anvendes i EU-direktivet. Landsretten ønsker en nærmere afklaring af, om EU-direktivets to begreber "etnisk oprindelse" eller "bestemt etnisk oprindelse" skal fortolkes således, at også det danske kriterium "indvandrere og ikkevestlige efterkommere" er omfattet. [...] Beboere i de to frasolgte blokke på Nørrebro har eller er ved i disse måneder at modtage deres opsigelser. Men mandag kunne de notere sig for en sejr."
Kilde: Information, s. 20

Retlige anliggender: Thomas Borgen blev stående. Retsplejen er stadig under angreb
Information bringer en analyse af journalist Bo Elkjær, som blandt andet skriver: "Danske Banks tidligere direktør Thomas Borgen blev tirsdag pure frikendt i en sag, hvor investorer havde krævet 2,5 milliarder kroner i erstatning for den måde, Borgen og banken håndterede den store hvidvasksag via bankens estiske filial. Forløbet er interessant, for det viser, hvordan en type sager vinder frem også i Danmark, hvor private investorer som tredjepart finansierer sagsøgeres sagsomkostninger med henblik på at få en bid af kagen, hvis sagen ender med en eventuel erstatning. Modellen er velkendt fra amerikansk retspleje: Hvis du vinder sagen, skal investoren have en andel af erstatningen. Hvis du taber, dækker investor omkostningerne. Det er en udvikling, som også på EU-plan vækker opmærksomhed og bekymring. [...] Hvis man skal løfte blikket lidt fra de få, men spektakulære sager herhjemme, så viser studiet 'Responsible private funding of litigation', at fænomenet med retssagsfinansiering er i hastig vækst i hele EU. Prognosen er, at denne type sager i perioden fra 2019 frem mod 2025 vil vokse med 50 procent. Det er blandt andet på grund af disse bekymringer, at EU-parlamentet i september i år henstillede til EU-Kommissionen at sikre, at der sker en ansvarlig privat finansiering af retssager. EU-Parlamentet henviste netop til, at der er en stigende praksis med, at private investorer - der ikke er part i sagen - investerer i retssager med henblik på at få en fortjeneste ud af det. [...] En anden bekymring er, at investorerne bag sagerne vil skubbe på for at rejse mere eller mindre håbløse erstatningskrav, hvor formålet er at presse modparten til at indgå forlig frem for at skulle bruge tid og kræfter på langvarige og dyre retssager. EU-Parlamentet henviser til, at investorer i disse retssager handler "i deres egen økonomiske interesse og ikke i sagsøgernes interesse", og at de forsøger "at kontrollere retssagen og kræve et udfald, der giver dem det største afkast og på kortest mulig tid". Det er et "blomstrende fænomen" i Europa, og der er ekstremt gode penge at tjene, når investorerne tager mellem 20 og 50 procent af erstatningen, hvilket kan give investeringsafkast på op til 300 procent. Men indtil videre er Thomas Borgen altså blevet frikendt."
Kilde: Information, s. 4-5

Sikkerhedspolitik: Svensk charmetur skal bane vej til Nato
Den nye svenske statsminister, Ulf Kristersson, håber, at besøget tirsdag i Ankara kan bane vejen for Tyrkiets fulde accept af svensk Nato-medlemskab, skriver Politiken. I juni lavede den tidligere socialdemokratiske regering en aftale med Tyrkiet, hvor
Tyrkiet opgav landets veto mod en Nato-optagelse af de to nordiske lande. Samtidig blev der underskrevet en aftale om, at svenskerne og finnerne skulle finde løsninger på de tilbageværende problemer, som blandt andet var at bremse støtten til den militante kurdiske gruppe YPG. Paul T. Levin, Tyrkiet-ekspert fra Stockholm Universitet, mener, at det kan gøre en forskel, at der nu sidder en ny regering. "Den her regering har taget det et skridt længere end bare at sige, at vi ikke skal give støtte til gruppen; de vælger derimod at lægge klar afstand, og det er en anden officiel linje," siger han til SVT. Efter mødet lød det dog fra den tyrkiske præsident Erdogan på et pressemøde: "Vi vil se Sverige støtte Tyrkiets sikkerhedsinteresser. Vi vil have flere positive signaler på næste møde." Det næste møde skal holdes i Stockholm om en måned.
Kilde: Politiken, s. 14

Grundlæggende rettigheder: Musks Twitter-køb skaber stor ytringsfrihedsdebat
Verdens rigeste mand, Elon Musk, opkøbte det sociale medie Twitter 28. oktober og nu frygter kritikere, at tonen bliver mere hadefuld og fyldt med falske nyheder, hvis der løsnes op for moderationen, skriver Kristeligt Dagblad. I dag er Twitter helt central for den offentlige samtale og det bekymrer FN, når ejerskabet af infrastrukturen for en så central del af den offentlige samtale bliver samlet på én mands hænder. ”Respekt for vores fælles menneskerettigheder bør udgøre et rækværk for brug og udvikling af platformen. Kort sagt opfordrer jeg dig til at sikre, at menneskerettigheder står centralt i forvaltningen af Twitter under din ledelse,” sagde Volker Türk, FN's højkommissær for menneskerettigheder. Elon Musk har gjort det til et erklæret projekt at øge ytringsfriheden på Twitter og han vil derfor lade mere slippe igennem Twitter-filteret. ”Det kan være godt fra et ytringsfrihedsperspektiv, men der kan komme mere hadtale, chikane, misinformation og ting, der ligger i en gråzone af sandt og falsk, som tidligere har været modereret væk,” siger Aske Kammer, lektor ved institut for kommunikation og humanistisk videnskab på Roskilde Universitet. Eric Heinze, juraprofessor ved Queen Mary University of London, mener, at man hverken skal under- eller overvurdere de sociale mediers magt, fordi blandt andet EU har vist sig parat til at regulere tech-platformene, hvis de begynder at udgøre et problem for det demokratiske samfund eller folks personlige sikkerhed.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
9. november 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark