EU i dagens aviser tirsdag den 1. februar 2022

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Her er Danmarks nye udenrigspolitik
Mandag fremlagde regeringen sin nye udenrigspolitiske strategi, skriver flere af dagens aviser. Et 59 sider langt dokument udstikker fem kerneværdier for dansk diplomati: Værdidiplomati, Tryghedsdiplomati, Migrationsdiplomati, Klimadiplomati og Økonomisk diplomati. Ifølge Information mener Hans Mouritzen, forsker i dansk udenrigspolitik hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), at regeringens udenrigspolitiske strategi, som er baseret på værdier, kan blive svært at overføre til virkelighedens politik. "Værdipolitik bliver gjort til et af de vigtigste punkter i regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitik, og det hænger ikke sammen med den virkelighed, man står i. Det er en strategi på glittet papir. Når det kommer til den politik, man reelt fører, så bliver demokratiske værdier ikke vægtet særlig højt," siger han. Udenrigsminister Jeppe Kofod er ikke enig, da han mener, at det er yderst nødvendigt at fokusere på værdier: "Det er essentielt at gøre vores værdier tydelige, når de er under så stort et pres. Hvis de får vækst igen, så får vi også en mere fredelig og sikker verden. Vi har alt for længe taget vores demokratiske værdier og retsstater for givet, og det må vi ikke," siger Kofod. Henrik Ø. Breitenbauch, der er centerleder og seniorforsker ved Center for Militære Studier, mener, at det er positivt at værdier nævnes i strategien, dels fordi det bliver nemmere for regeringen at kommunikere til danskerne, hvorfor det er vigtigt, at Danmark engagerer sig ude i verden. Men også fordi verdenspolitikken i meget høj grad er blevet værdibaseret, efter at man kan se store forskelle mellem de åbne demokratiske samfund og de lukkede samfund som Rusland og Kina.

Regeringens visioner om dansk udenrigspolitisk bliver beskudt fra højre og venstre, skriver Berlingske og Jyllands-Posten. Kritikken lyder, at den socialdemokratiske regering lukker øjnene for de tunge realiteter i sin nye udenrigspolitiske strategi og pengene mangler til at følge op. Venstre kritiserer, at der ikke er sat en eneste krone af til at styrke den udenrigstjeneste, der skal løfte opgaven og samtidig undrer Venstre sig over, at forsvarsforbeholdet ikke er nævnt med et ord. "EU-forsvarsundtagelsen skal fjernes," lyder det kontant fra Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, ifølge Jyllands-Posten. Fra Marcus Knuth, udenrigsordfører for De Konservative, lyder det ifølge Berlingske: "Der mangler simpelthen finansiering, for hvis man vil rykke på nogle af alle disse store ting, så kræver det, at man finder nogle penge til et stærkere forsvar." Også regeringens støtteparti, SF, ønsker flere ressourcer til diplomatiet og udenrigsordfører Karsten Hønge efterlyser en dansk reaktion på USAs orientering væk fra Europa og en klar lære af tidligere militæroperationer i Irak, Afghanistan og senest Mali. "Det er jo frygteligt, hvis vi ikke lærer af det. Vi skal have mindre ørkenkrig og mere diplomati. Samtidig undrer det mig, at Mette Frederiksen har et så stort behov for at knytte sig til USA og sige, at vi deler værdier, når USA jo ryster i øjeblikket. Udsigten for deres demokrati er jo bekymrende. Og uanset hvem der bliver den næste præsident, så kigger USA altså mod Kina nu," siger Karsten Hønge.

Politiken og Børsen skriver, at Danmarks løfter til Ukraine og risikoen for egentlig krig naturligvis var omdrejningspunkt, da statsminister Mette Frederiksen (S) stod i spidsen for præsentationen af regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Hun gjorde sit for at understrege, hvor alvorlig en krise "Ruslands meget, meget aggressive tilgang" har bragt hele Europa ud i. "Netop nu står vi i den mest alvorlige situation i Europa siden afslutningen af den kolde krig. Det her er mere alvorligt end krigene på Balkan i 90'erne. Og det er Rusland, der udfordrer Vesten," sagde Frederiksen ifølge Politiken. Samtidig fastslog hun, at USA er Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske allierede og Nato er omdrejningspunktet for den danske forsvars- og sikkerhedspolitik. "Danmark skal være i kernen af Nato. De transatlantiske bånd står fast, og vi skal ikke vælge mellem EU og USA - vi skal begge dele," sagde Mette Frederiksen.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Regeringen har fremlagt en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, som indeholder fem pejlemærker, samlet i et såkaldt værdipolitisk kompas. Den skal fremme lille Danmarks interesser i en stor verden, der så sandelig er blevet mere kompliceret og uforudsigelig. Strategien skulle have været fremlagt for et halvt år siden, men da kom den kaotiske tilbagetrækning fra Afghanistan i vejen, og så måtte teksten vrides igennem igen. Dermed er sådanne strategiers iboende svaghed også tegnet op: Virkeligheden har det med at overhale dem. [...] Nato, EU, FN m.fl. er de omdrejningspunkter, hvorigennem Danmark fremmer egne interesser og promoverer danske værdier over for andre. At regeringen nu varsler, at trykket hér skal forstærkes - bl.a. via en genoprustning af den klassiske udenrigstjeneste - er entydigt positivt. Det er på høje tid. Det samme må siges om den nyfundne vilje til at gøre mere for forsvaret. Danmark har skamløst indkasseret fredsdividenden efter Den Kolde Krig uden blik for de nye trusler, der er vokset frem i de seneste 20 år. Med vores underfinansierede forsvar nasser vi på Nato-partnerne, især vores vigtigste allierede, USA. Også her er det på høje tid, at kursen ændres."
Kilder: Berlingske, s. 13, 12-13; Information, s. 6, 7; Politiken, s. 9; Jyllands-Posten, s. 4, 24; Altinget, mandag; Børsen, s. 8

Udenrigspolitik: Mette Frederiksens nye værdidiplomati er mest slag i luften
Flere af dagens aviser bringer analyser og kommentarer til regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som blev præsenteret på et pressemøde mandag af statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Information bringer en analyse af journalist og kommentator Lars Trier Mogensen, som blandt andet skriver: "Afstanden mellem retorik og virkeligheden har sjældent været større i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Efter flere årtiers mislykkede forsøg på at føre en aktivistisk linje forsøger statsminister Mette Frederiksen (S) nu at gøre et nyt forsøg med lanceringen af en strategi med vægt på såkaldt "værdidiplomati". [...] Grundtonen i den nye strategi er dyster. Verden er grundlæggende mere usikker, og Danmark er pludselig blevet viklet ind i nye risici fra avancerede cyberangreb, hybride krigsformer med disinformation og iscenesatte politiske angreb med blandt andet migrantstrømme langs grænserne til EU. [...] Hykleriet ligger lige for. Men så meget desto bedre kan der jo være brug for en ny offensiv, og statsminister Mette Frederiksen forsøger nu at gøre udenrigspolitikken til en aktiv profileringssag modsat tidligere, hvor indenrigspolitikken har haft suveræn førsteprioritet. [...] Flere penge frem for soldater synes at være den snusfornuftige doktrin, som Mette Frederiksen vil forlade sig på. Statsministeren omtaler da heller ikke udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi som aktivistisk, men blot som "aktiv". Og heri ligger en bevidst besindelse på, at Danmark i praksis kan og vil få en noget mindre udfarende rolle fremover som beskytter af menneskerettigheder, demokrati og frihedsværdier ude omkring i verden."

Berlingske bringer en analyse af sikkerhedspolitisk korrespondent Kristian Mouritzen, som blandt andet skriver: "Nu har Danmark fået en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. Og den er ikke alene ambitiøs. Den er også forpligtende over for at finde penge, der kan placere os centralt i den vestlige forsvarsalliance NATO, som statsminister Mette Frederiksen (S) lovede danskerne i forbindelse med offentliggørelsen af den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. For Danmark vil kæmpe en værdiorienteret kamp rundt om i verden på ryggen af et stærkt NATO, et stærkt EU og et transatlantisk samarbejde med USA, der ifølge strategien stadig står helt centralt for Danmark. [...] Alt det forpligter, og Mette Frederiksen lovede også på pressemødet, at det nye forsvarsforlig vil som ambition have to procent af bruttonationalproduktet (BNP) som udgangspunkt - som vi lovede NATO allerede i 2014. 17 milliarder kroner mere om året til faste udgifter til militæret - dét er en krævende opgave. Ikke kun at finde pengene, men også at udforme det danske forsvar på en måde både mandskabsmæssigt og materielt, at det bliver en reel styrkelse og dermed kan fungere afskrækkende. [...] Så en ambitiøs udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi sammen med krisen i Ukraine har ikke alene fået regeringens øjne op for, at der skal handles nu. Også oppositionen har på det seneste sagt, at Forsvaret skal styrkes, og at man ovenikøbet skal se på forsvarsforbeholdet i EU. Så langt er regeringen langtfra. Det nævner de ikke i rapporten, og det er heller ikke en diskussion, man i regeringen har lyst til at prøve kræfter med. For selvom danskerne er glade for EU, så bliver det svært at få et ja til at afskaffe forbeholdet."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af korrespondent Jette Elbæk Maressa, som blandt andet skriver: "Værdipolitisk handler det om at kæmpe for det, som vi har. "Vi skal beskytte os mod de strømninger, der truer vores værdier, frihed og sammenhængskraft," som regeringen formulerer det i oplægget. Efterfulgt af det ikke uvæsentlige faktum, at det sker gennem alliancer. I et meget omtalt interview, som Mette Frederiksen gav til Jyllands-Posten i begyndelsen af sin embedsperiode, blev EU kædet sammen med ordet "gak". Muligvis med urette, men der er næppe tvivl om, at med nogle flere måneder og internationale kriser på bagen er Mette Frederiksen i lighed med sin forgænger Lars Løkke Rasmussen nået frem til den erkendelse, at det er risikabelt for Danmark at tale EU ned. Og når fokus ikke er på indviklede budgetter, men en modstander, som opererer langs EU's grænse, så er også det blevet lettere at forklare. Nøjagtig, som det var indlysende, at balterne og de østeuropæiske lande skulle støttes i opgøret mod Sovjetunionen. Udenrigspolitikken er rykket hjem til det nære, og det gør det utvivlsomt lettere for Mette Frederiksen og Jeppe Kofod at forklare det, som de gerne vil forsvare. Eller sagt på en anden måde, hvor det tidligere handlede om at drage ud i verden og få den til at ligne os, så handler det nu om at forsvare det, som vi har: Nato, EU, FN."

Kristeligt Dagblad bringer en politisk analyse af politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen, som blandt andet skriver: "Med USA som nærmeste allierede skal Danmark forsøge at fremme demokrati, menneskerettigheder, et retfærdigt og humant asylsystem samt en grønnere miljøpolitik verden rundt. Det er pejlemærkerne for fremtidens danske udenrigs- og sikkerhedspolitik, der nu skal navigere efter et såkaldt ”værdikompas”. [...] Regeringen vil forsøge at skaffe Danmark en plads i FN's Sikkerhedsråd fra 2025 til 2026. Det tør siges, at de internationale organisationer bringes til ære og værdighed. Væk er de seneste års kritiske udfald mod globalisering og internationale organisationer som EU, der ikke var i stand til at løse borgernes nære problemer. Nu gælder det en større sag. Fremme af de gode værdier i verden, om nødvendigt med militære midler. [...] Realpolitisk er der ingen tvivl om, at USA og Nato fortsat vil være nøglespillerne, når det handler om militær formåen. Den rolle magter Europa ikke at spille foreløbig. Regeringens helhjertede bekendelse til EU-samarbejdet rejser dog igen spørgsmålet om, hvad der skal ske med de danske EU-forbehold? Hvordan skal Danmark helt konkret arbejde for, at EU kommer til at gå ”forrest i den internationale værdikamp”, når vi stadig har forbehold over for samarbejdet på rets- og forsvarsområdet? Og så ikke et ord om, at det kun er godt et år siden, at Donald Trump trådte tilbage som en amerikansk præsident, der hverken havde klima, international retsorden, menneskerettigheder eller Natos velbefindende som sine højt profilerede mærkesager. Vist snarere tværtimod. Med sin udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi har regeringen stævnet ud i et minefyldt farvand."

Politiken bringer en kommentar af Michael Jarlner, international kommentator, som blandt andet skriver: "Uagtet Donald Trump og det amerikanske svigt i Afghanistan kan USA regne med os, mener regeringen - men den svarer ikke på, hvorfor vi kan regne med USA. [...] For hvad var læren af Donald Trump? At værdifællesskabet mellem USA og Danmark er uforanderligt? At USA er det? Næppe. Man kan også spørge sig selv, hvorfor vi skulle vente et halvt år på en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, når det alligevel synes aldeles uden konsekvenser for vores alliancebillede, at USA trak sig ud af Afghanistan hen over hovedet på selv sine nærmeste allierede. Hvilken refleksion er ventetiden brugt til? Hvor andre så tilbagetrækningen som et wakeupcall til Europa om, at vi i stigende grad ikke har sammenfaldende interesser med USA, lægger Frederiksen-regeringen end ikke op til en diskussion af, hvorvidt vi i højere grad skal kunne gå på 'to ben' i sikkerhedspolitikken. Eksempelvis gennem afskaffelse af det EU-forsvarsforbehold, der i øjeblikket bremser den udvikling. I forhold til EU er der mere tale om a la carte-alliancer. Nato og USA er den krumtap, der i Frederiksens verden skal være så tæt på os, at der "ikke må kunne komme så meget som et A4-ark" imellem os. [...] Hvis det er et værdibaseret forsvar af retsstaten, er det måske værd at diskutere de bagvedliggende værdier grundigere. Værdier er immervæk mange ting. Donald Trump har eksempelvis et sæt værdier ..."
Kilder: Information, s. 7; Berlingske, s. 13; Politiken, s. 9; Jyllands-Posten, s. 24; Kristeligt Dagblad, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Margrethe Vestager om nye EU-love mod techgiganterne: "Det her kan blive ret historisk"
Den verdenskendte danske konkurrencekommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, kan nu snart se to enorme lovpakker blive til virkelighed efter flere år med forarbejde og forhandlinger, skriver Jyllands-Posten. "Det er med lysets hastighed. Det er enestående hurtigt. Vi fremlagde det for et år siden, og det er meget, meget sjældent, at der inden for et år er et mandat fra både rådet og parlamentet. Især med så stor og gennemgribende lovgivning, som der er lagt op til her," siger Margrethe Vestager. Efter foreløbig 8 år på posten som konkurrencekommissær er hendes erfaring, at de store konkurrencesager mod tech-giganterne ikke rykker nok. "Vi har en bekymring om, at det her er en systematisk del af den måde, en række af de her virksomheder fungerer på. Derfor siger vi med de nye love, at det her kan ikke fortsætte," siger Vestager og fortsætter: "Jeg tror, at kombinationen af de lovforslag vil gøre, at man som platform er nødt til at gentænke noget af sin forretningsmodel. Der vil være ting, som man ikke længere må gøre. Det kan blive ret historisk". Som eksempel på, hvor de to lovpakker kan gå ind at rette op siger hun: "Vi mener, at de bruger data fra de små firmaer, der sælger hos dem, til at se, hvad der sælger godt, og hvor den rigtige pris er. Og så går de ind og overtager markedet fra de firmaer. Det vil ikke kunne gentage sig. For med den nye lov har man ikke ret til andres data. Til gengæld får de ret til at få deres egne data." Et andet problem er, at det kan tage mange år at køre en konkurrencesag. "Det går hurtigt på det digitale marked. Så hvis der er en ulovlig adfærd, som gør det svært for andre virksomheder at trænge igennem, så kan den adfærd betyde, at de andre virksomheder ikke længere eksisterer, eller at de er holdt op med at vokse. Derfor er det et spørgsmål om hastighed. Og at vi har mistanke om, at adfærden gentager sig. Vi kan ikke hele tiden føre den samme konkurrencesag - det giver ikke mening," siger Margrethe Vestager.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 12-13

Interne anliggender: Socialistpartiet i Portugal får stor opbakning
Portugals socialistparti, PS, med premierminister Antonio Costa i spidsen, vandt søndag absolut flertal i landets parlament, skriver flere af dagens aviser. Det var en overraskende stor sejr i forhold til, hvad meningsmålinger og eksperter havde forudset. "Portugal har stemt for stabilitet, vished og sikkerhed," sagde Costa i sin sejrstale, men mindede samtidig sine tilhængere om, at "et absolut flertal ikke er det samme som absolut magt": "Det betyder ikke, at man regerer alene. Ansvaret bliver større, og det betyder, at der skal regeres for og med alle portugisere," sagde Antonio Costa ifølge Jyllands-Posten. Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, ser også den store sejr til Costa og hans parti som "overraskende", men siger samtidig, at det er en god nyhed for Bruxelles. "Det er endnu et eksempel på et stabiliseringsvalg i Europa. Costa er kombinationen af liberal, socialdemokratisk og meget pro-europæisk. Han er meget respekteret i Bruxelles," siger hun, men advarer samtidig mod at generalisere om Europas socialdemokratiske partiers fremgang, da partiernes politik er meget forskellig fra land til land.

Politiken bringer en nyhedsanalyse af Europakorrespondent Michael Seidelin, som blandt andet skriver: "Det går godt for de europæiske socialdemokrater, der for blot fem år siden blev betegnet som en uddøende race. Især Nordeuropa skiller sig ud i den socialdemokratiske genfødelse med lyserøde statsministre fra Helsinki til Berlin - men stjernen over dem alle sidder i Lissabon. Det er den 60-årige socialist António Costa, som søndag gjorde det kunststykke at få et absolut flertal af mandaterne i parlamentet med 42 procent af stemmerne. [...] António Costas triumf er også bemærkelsesværdig, idet den blev til med klassiske midler. Kandidaten - han selv - var god, hvilket er den første forudsætning for succes. Han, der er ud af en intellektuel kommunistisk familie, har hjertet til venstre. Men som mangeårig borgmester i Lissabon, partiformand og parlamentariker har han vist en evne til at samarbejde bredt, samtidig med at han f.eks. ved at regere sammen med kommunister ikke var bange for at bryde tabuer i portugisisk politik, mens dialogen med højre aldrig blev brudt. [...] Vælgerne sætter pris på, at António Costa i valgkampen lovede, at han selv med et absolut flertal ville samarbejde med alle partier - undtagen det indvandrerfjendtlige parti Chega, som kom i parlamentet med 7,4 procent af stemmerne."

Information skriver blandt andet i sin leder: "Portugals vælgere overraskede alle ved søndagens parlamentsvalg. Inden valget havde meningsmålinger lagt op til et andet udfald. Valganalytikere havde ikke forudset det. Og selv premierminister António Costa blev taget på sengen, da det natten til mandag stod klart, at hans socialdemokratiske parti PS havde opnået en overraskende stor opbakning fra vælgerne og nu nyder et absolut flertal. [...] Da han kom til magten, var Portugal plaget af smertefulde nedskæringer, som var pålagt landet af EU-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank til gengæld for enorme hjælpepakker, som skulle få landet på ret kurs igen efter finanskrisen. Men siden har Costa fået succes med et miks af økonomisk ansvarlighed, en stærk social profil og rød omfordelingspolitik. Han er gået til angreb på EU's stramme sparepolitik, der har forhindret økonomisk fremgang i Sydeuropa, og har blandt andet øget mindstelønnen betydeligt, men har også samtidig udvist stor budgetdisciplin - i 2019 havde Portugal for første gang i årtier overskud på budgettet. Med Costa ved roret oplevede landet inden pandemien en god vækst - også hjulpet på vej af et turismeboom. [...] Med valgresultatet har portugiserne sendt et markant signal om tillid til, at det netop er Costa, der er den rette til at føre deres land i den rigtige retning."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 15; Politiken, s. 3; Information, s. 20

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Her styrker og nedjusterer regeringen den danske udenrigstjeneste
I regeringens ny udenrigsstrategi bliver 28 repræsentationer styrket, mens syv står til nedskæringer eller lukning, skriver Altinget. Seks ekstra årsværk i EU-kontorerne på Asiatisk Plads, hvor udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har sin gang, skal sikre, at Danmark gør mere for at fremme vores interesser og værdier i EU og områder som Arktis og migration får også tilført flere hænder.
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Ny dansk udenrigsstrategi nævner EU over 150 gange, men USA er stadig regeringens vigtigste allierede
Regeringen bekræfter i ny udenrigspolitisk strategi, at Danmark skal være i hjertet af EU, men hvad det betyder, er det lidt svært at finde ud af, skriver Altinget. På Twitter skrev den radikale EU-parlamentariker Morten Helveg: "Den bør udstikke køreplanen for, hvordan Danmark kommer ind i hjertet af EU. Vi bør bidrage til en fælles flygtningepolitik, forlade sparebanden og gøde jorden for at afskaffe rets- og forsvarsforbeholdet."
Kilde: Altinget

Klima: Concito: EU's taksonomi kan få et alvorligt troværdighedsproblem
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jens Mattias Clausen og Asger Garnak, hhv. programchef og international seniorrådgiver, CONCITO. De skriver blandt andet: "På årets sidste dag lancerede EU-Kommissionen sit længe ventede bud på en grøn farveguide til paletten af energiteknologier. Den mundrette taksonomiforordning, der skal definere hvilke aktiviteter, der er bæredygtige, blev suppleret af en såkaldt delegeret retsakt. Det lyder måske ikke voldsomt sexet, men som det ofte er tilfældet i EU-sfæren, dækker de tørre betegnelser over særdeles vigtig politik. Denne retsakt definerer nemlig både fossil gas og atomkraft som grønne teknologier, og hvis forslaget vedtages, som det står nu, kan taksonomien få et alvorligt troværdighedsproblem. Det vil samtidig underminere EU's lederskab inden for grøn finansiering. [...] Taksonomien bør først og fremmest understøtte og accelerere reelt grønne løsninger baseret på vedvarende energi, og her vil en vigtig del af ligningen også være et bedre integreret europæisk energisystem, der kan være med til at sikre den nødvendige stabilitet i elforsyningen. [...] På nuværende tidspunkt tillader hverken Kina eller Rusland gas uden CO2-fangst i deres taksonomier, men en særstatus til fossil gas i EU risikerer at føre til et globalt ræs mod bunden - til stor skade for klimaet."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Dansk Energi: Atomkraft og naturgas skal fortsat være en midlertidig løsning
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Anders Stouge, vicedirektør, Dansk Energi, som blandt andet skriver: "Grøn strøm fra vindmøller og solceller udgør kernen i EU's energi- og klimapolitik. Derfor var det også noget af en fuser, da EU-Kommissionen lancerede sin grønne taksonomi nytårsaftensdag. [...] Den danske regering har da også kæmpet bravt imod. Respekt for det. Men EU-Kommissionen har siddet i en fransk-tysk skruetvinge, som er blevet strammet yderligere på grund af de stigende energipriser. Atomkraft dækker 40 procent af Frankrigs energibehov, og som landets tredje største industri skaber den masser arbejdspladser. Det sker, mens tyskerne lukker sine atomkraftværker i år og udfaser kulkraften hurtigst muligt. Dermed gør Tyskland sig meget mere afhængig af naturgas og Putins luner, indtil landet har bygget masser af vindmøller og solceller. Lande, der hellere vil atomkraft, kan med et grønt stempel i EU-taksonomien læne sig mere tilbage i stedet for at fokusere på en vej med udbygning af vind- og solenergi for at nå de europæiske klimamål. [...] Det er grøn strøm fra vindmøller og solceller, der skal skabe et klimaneutralt Europa. Naturgas og atomkraft kan i nogle lande være midlertidige løsninger - men aldrig vedvarende."
Kilde: Altinget, mandag

Sundhed: Lektor: Regulering af reklamer for usund mad til børn halter efter i Danmark
Altinget bringer et debatindlæg af Katharina Ó Cathaoir, ph.d. og lektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: "Forskning viser, at markedsføring af usunde føde- og drikkevarer er udbredt, mens internationale organisationer, såsom EU, WHO, og FN's Børnekomité, tilskynder stater til at mindske markedsføringsmagt i forhold til folkesundheden. Hvorfor er der tavshed blandt danske politikere? [...] EU Pledge er et frivilligt virksomhedsregelsæt, som blev udformet i 2007 efter EU havde påpeget problemer med markedsføring af usunde føde- og drikkevarer over for børn og unge. Folketinget har indtil nu ikke taget Børnekomitéens anbefalinger og konventionens pligter alvorligt, selvom politikerne for nyligt har haft lejlighed til at tage stilling til de sundhedsmæssige risici for børn, som er forbundet med eksponering for reklamer. [...] 20. januar 2022 vedtog Europa-Parlamentet en række ændringer i den foreslåede Digital Services Act, som også kan have betydning for markedsføring overfor børn. Hvis Digital Services Act bliver vedtaget i den nuværende udformning, vil det forpligte Danmark til at forbyde brug at personoplysninger til at målrette online markedsføring til børn og sikre, at online platforme designer deres klagemuligheder på en børnevenlig måde. [...] Der er behov for en langt mere ansvarlig og børnerettigheds-orienteret regulering på dette område, hvis vi skal tage børns ret til sundhed alvorligt."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Lektor: Det er ikke så underligt, at Rusland er bekymret
Kristeligt Dagblad stiller spørgsmål til lektor Peter Viggo Jakobsen. Til spørgmålet: "Hvorfor skal vi forsøge at se Ukraine-krisen med Moskvas øjne?" svarer han: "Mange vestlige kommentatorer og beslutningstagere siger, at krisen udelukkende er Ruslands skyld. [...] Der er få, som taler om, hvorfor russerne føler sig så pressede. Hvis man kigger på, hvordan Nato har udvidet mod øst siden den kolde krig, kan man nok godt se, at russerne måske er reelt bekymrede for, hvad Nato og EU kunne finde på. Det er ikke et argument for, at vi bare skal imødekomme alle de krav, som russerne har, og acceptere, at de bruger militær magt. Men det er stadig nødvendigt for at forstå, hvordan russerne kan tænkes at reagere på det, vi gør. Russerne har det indtryk, at Nato hele tiden vokser, og deres opfattelse er, at hvis de ikke går ind og tager noget land nu, så ender den vestlige alliance med at komme tættere på. Og når Vesten øger støtten til Ukraine lige nu, underbygges den opfattelse."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Udenrigspolitik: Putins venner i London skal straffes, hvis Rusland invaderer Ukraine
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Jørgen Ullerup blandt andet: "Hvis hverken USA's præsident, Joe Biden, eller andre vestlige ledere er i stand til at få Ruslands præsident, Vladimir Putin, på andre tanker, ligger nøglen måske hos den russiske præsidents stenrige venner i London. I årtier har russiske oligarker investeret formuer i engelske ejendomme og fodboldklubber navnlig i London, der af samme grund har fået tilnavnet ”Londongrad”. Mange af rigmændene er kendt for at have et tæt forhold til Putin, og de får nu en klar advarsel fra den britiske regering. Hammeren falder, hvis Rusland invaderer Ukraine. Så vil myndighederne målrettet gå efter at ramme de russere og de russiske firmaer, der har tætte forbindelser til Kreml. Sanktionerne vil ramme både enkeltpersoner og russiske investeringer generelt, fremgår det af planen, som mandag blev præsenteret for britiske parlamentarikere. [...] I øjeblikket tillader britisk lovgivning kun at sanktionere firmaer eller enkeltpersoner, der direkte er involveret i at destabilisere Ukraine. De nye, udvidede beføjelser vil gøre det muligt at ramme firmaer, der har en direkte interesse i den russiske stat. "Der vil ikke mere være nogen steder at gemme sig for dem, der støtter det russiske regime," sagde den britiske udenrigsminister, Liz Truss, til avisen Times radiostation. Udenrigsministeren er på vej til Moskva for at forsøge at overbevise sin russiske kollega, Sergej Lavrov, om, at det er en meget dårlig idé at angribe Ukraine. Også den britiske premierminister er på vej til konfliktområdet i denne uge. I weekenden sagde Boris Johnson, at en invasion af Ukraine vil være hensynsløs og katastrofal."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Institutionelle anliggender: EU som global aktør: Sammenholdet skal stå sin prøve i Ukraine-krisen
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jonas Bering Liisberg, Danmarks faste repræsentant ved EU. Han skriver blandt andet: "Da Ursula von der Leyen i slutningen af 2019 overtog posten som formand for Europa-Kommissionen, var hendes budskab klart: Kommissionen skal være mere geopolitisk, og EU en stærkere global aktør. Vi skal bruge vores kollektive økonomiske og politiske styrke mere geopolitisk for på den måde at realisere europæiske mål, også internt i EU. [...] Det er krævende at finde fodslag blandt 27 suveræne EU-medlemslande i en verdensorden præget af stormagtsrivalisering, angreb på den regelbaserede internationale orden og udfordring af den åbne globale markedsøkonomi. Den mest akutte geopolitiske udfordring, som EU er stillet over for her i begyndelsen af 2022, er den russiske troppeopbygning ved grænsen til Ukraine. [...] Det er min forventning, at sammenholdet vil forblive tæt, og at EU vil levere et væsentligt bidrag til håndtering af krisen. Også hvis Rusland eskalerer yderligere. Og at EU's medlemslande er parate til at betale en høj økonomisk pris for forsvaret af Europas sikkerhed og grundlæggende værdier, hvis det bliver nødvendigt. [...] Som EU's ledere aftalte i december skal EU påtage sig et større ansvar for sin egen sikkerhed og øge sin evne til at handle på egen hånd, når det er nødvendigt. Det er en dagsorden, som kommer til at fylde på EU's topmøder i foråret og skriver sig ind i en bredere diskussion om større modstandskraft. Og den handler ikke kun om forsvar og sikkerhed, men også om EU's konkurrenceevne og afhængigheder på strategiske områder som energi, højteknologi og sundhed. Ukrainekrisen har skærpet EU's fokus på geopolitikken, men vil forhåbentlig ikke overskygge den langsigtede globale dagsorden, som er afgørende for EU's velstand og sikkerhed."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Sikkerhedspolitik: IS-krigere rejser mod EU på falske pas
Flere personer med tilknytning til den militante gruppe Islamisk Stat (IS) har kunnet rejse mod blandt andet EU, Storbritannien og USA på falske pas, skriver B.T. og Jyllands-Posten. Den britiske avis The Guardian har været i kontakt med flere anonyme personer, der producerer falske pas af høj kvalitet og det dyreste falske pas hos en anonym usbekisk sælger er et EU-pas. "Jeg spørger ikke, hvilken gruppe folk hører til. Jeg er villig til at samarbejde med alle. Det er ikke mit job at vurdere, hvem der er onde, og hvem der ikke er. Det er sikkerhedstjenesternes ansvar," siger usbekeren i en krypteret besked til The Guardian.
Kilder: B.T., s. 13; Jyllands-Posten, s. 12

Institutionelle anliggender: Manglen på mikrochip sætter prop i leveringen af nye grønne biler
Der er flaskehals i leveringen af nye biler, og det skyldes blandt andet den globale mangel på såkaldte mikrochip, skriver Berlingske. Den internationale mangel på mikrochip har længe voldt bilbranchen problemer og det har fået en del politisk bevågenhed. I efteråret udtalte den danske EU-kommissær Margrethe Vestager, at EU potentielt vil være klar med økonomisk støtte til produktionen af nye chipfabrikker i Europa. Målsætningen fra EU-Kommissionen er, at mindst 20 procent af verdens globale chipproduktion i 2030 skal foregå i EU.
Kilde: Berlingske, s. 6-7

Retlige anliggender: Støttepartier gyser over plan, der skulle rette op på 15 års ulovligheder
Regeringens parlamentariske grundlag skærper nu retorikken over for justitsminister Nick Hækkerup (S), skriver Berlingske. I øjeblikket behandles et nyt lovforslag fra regeringen i Folketinget, fordi den nuværende praksis ifølge EU-domstolen er ulovlig. Men både Enhedslisten, SF og De Radikale mener, at Hækkerup "med åbne øjne medvirker til en kæmpemæssig skandale" med ny plan om logning af danskernes teleoplysninger. "Det her er jo en kæmpemæssig skandale. Justitsministeren vil vedtage lovgivning, der står i klar modstrid med både menneskerettighederne og i modstrid med EU-lovgivningen," siger Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm. Justitsministeriet vurderer dog, at loven holder sig inden for EU-Domstolens retningslinjer, men påpeger samtidig, at der er en "væsentlig procesrisiko" for, at loven er i strid med EU-retten. "Det er bemærkelsesværdigt, at regeringen fremlægger et lovforslag, hvor man erkender, at der er en ret stor risiko for, at man taber en sag ved domstolene. Snarere end at lægge sig på den sikre side af fundamentale rettigheder læner man sig helt op ad den yderste grænse," siger Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia.
Kilde: Berlingske, s. 4-5