EU i dagens aviser tirsdag den 12. marts 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Regeringens Afrika-plan møder kritik fra ngo'er
Flere af dagens aviser skriver om regeringens kommende Afrika-strategi, som mandag blev skudt i gang til et arrangement på Den Sorte Diamant i København. Både statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) holdt taler om regeringens kommende arbejde, hvor Afrika-planen vil fokusere på både klimakrisen, det demografiske træk og migration.

Politiken skriver, at hos Mellemfolkeligt Samvirke og Red Barnet er man glad for, at regeringen nu tager fat i Danmark og EU's forhold til Afrika i sin kommende Afrika-plan, men de håber også, at regeringen vil øge sit fokus på den afrikanske ungdom. "Noget af det, man kan tænke nyt om i den her plan, er, hvem vi taler om, når det gælder partnerskaber. Det er, som om man mener, at de reelle partnere i Afrika er regeringer og virksomheder. Det, synes jeg, er en fattig måde at se en plan for Afrika på. Faktum er, at der er en enorm ungdomsbølge. Det er store folkelige bevægelser, som former fremtiden. De er hverken regeringsrepræsentanter eller ministre," siger Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke. Marianne Kress, international direktør i Red Barnet, håber også, at kontinentets børn og unge får et større fokus frem mod sensommeren. "Afrika er et ekstremt ungt kontinent. Det er vi optaget af. Omkring 40 procent er børn under 15 år. Deres fremtid er vigtig. Der blev talt om, at beskæftigelse er vigtigt for de unge. Men hvis unge skal komme i beskæftigelse, skal de også have en uddannelse. Vi håber, at en del af fortællingen bliver at styrke det afrikanske samfund - det gør man blandt andet ved at give børn og unge en uddannelse," siger Marianne Kress.

Kristeligt Dagblad bringer en politisk analyse af Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør. Han skriver blandt andet: "Konferencer med mange oplægsholdere og talere har det med at stritte i alle mulige retninger. Sådan endte det også, da Udenrigsministeriet mandag havde indbudt til et såkaldt kick off-arrangement i Diamanten i København for en ny Afrika-strategi. Den ventes klar til august og skal styrke Danmarks engagement i Afrika, samtidig med at de danske tiltag ”samtænkes” mere med hele EU's indsats. Udfordringerne og perspektiverne for udviklingen på det afrikanske kontinent de næste 20-30 år er da også svimlende, som statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod.) med det samme gjorde klart. [...] Udfordringerne med den kolossale befolkningsvækst, miljø- og klimaproblemer, geopolitisk konkurrence, islamisk terrorisme og folkevandringer er selvsagt langt større, end noget enkelt land kan håndtere. Derfor har Danmark også en åbenlys interesse i, at problemerne tages op i større internationale fora som EU, Den Afrikanske Union og verdenshandelsorganisationen WTO. Desværre står Den Afrikanske Union svagt for tiden, og en række afrikanske lande bevæger sig mod et mere autoritært styre, fordi mange borgere har mistet tilliden til svage, demokratisk valgte regeringer, som lektor i Afrika-studier ved Forsvarsakademiet Thomas Mandrup forklarede på konferencen. [...] Vejen til en fungerende Afrika-strategi er med andre ord fyldt med fælder. En af dem er det forestående valg til Europa-Parlamentet, som tyder på et kraftigt højresving i mange europæiske lande. Konsekvensen af det kan blive et endnu større ønske om at hegne ”Fort Europa” inde og en større tendens til at lukke af for indvandring fra Afrika, uanset om det skulle være forretningsforbindelser, studerende eller flygtninge, der banker på. Det kan igen give endnu mere rum for islamister, russere og kinesere på det afrikanske kontinent og sætte et aldrende, isoleret Vesteuropa, der allerede nu mangler arbejdskraft, under stort pres på længere sigt."

Jyllands-Posten bringer en kronik af Henrik Dahl, sociolog, MF (LA). Han skriver blandt andet: "I sidste uge besøgte Udenrigspolitisk Nævn Etiopien og Sydafrika. Formålet med besøget i Addis Ababa var ikke mindst at holde møder med Den Afrikanske Union, som har sit hovedkvarter der. [...] Et enkelt besøg i Sydafrika giver ikke et fyldestgørende grundlag for at fælde nogen domme eller nå frem til nogen konklusioner. Så de følgende betragtninger er umiddelbare overvejelser over nogle af de ting, jeg fandt mest tankevækkende. [...] Sydafrikas forfatning bygger på respekt for det enkelte menneske, for minoriteter, for privat ejendomsret, for lov og orden. Rusland kæmper hver dag imod demokrati og menneskerettigheder. Rusland kæmper for at centralisere magten hos Vladimir Putin. [...] At ANC i realiteten støtter Rusland, er det største fald fra den moralske tinde, Nelson Mandela satte ANC på, man overhovedet kan forestille sig. Hver dag, hvor ANC støtter Rusland, tramper ANC på Nelson Mandelas minde. På alt, hvad han stod for. Der går vedvarende rygter i Sydafrika om, at alt dette skyldes, at Rusland har købt og betalt ANC med massiv økonomisk støtte. Om det er sandt, er ikke godt at vide. Men det får i hvert fald ANC's ubegribelige svigt af sine egne værdier til at give en form for mening. [...] Det demokratiske Europa (i grove træk EU plus Storbritannien) er den verdensdel, der investerer flest penge direkte i Sydafrika. Dermed er det demokratiske Europa også den verdensdel, der skaber flest arbejdspladser i landet. Det tæller bare ikke det mindste, når identitetspolitikken behersker sindene. Så vil man hellere have et Rusland, der underminerer ethvert princip, Sydafrika officielt bygger på. Eller et Kina, der stort set ikke skaber nogen beskæftigelse. [...] Jeg har ikke nogen løsninger på disse problemer. Men jeg tror, det er en god start at omtale problemerne og at sige fra over for de værste urimeligheder og selvmodsigelser."
Kilder: Politiken, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 1; Jyllands-Posten, s. 18

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Algoritmen må ikke længere fyre dig
Det belgiske formandskab for EU oplyser på det sociale medie X, at EU-landene mandag er nået til enighed om regler for digitalt platformsarbejde. Det skriver Politiken og flere aviser mandag. Det nye EU-direktiv skal sikre flere rettigheder til personer, der arbejder via digitale platforme, fortæller beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). "Direktivet er udformet, så det passer ind på det danske arbejdsmarked. Det har været afgørende for regeringen. Direktivet er et godt skridt mod bedre arbejdsvilkår for platformsarbejdere i hele EU," siger den danske minister. Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Nicolaj Villumsen, mener, at aftalen er en sejr for lønmodtagere over multinationale platformsgiganter som Uber og Wolt. "Det vil sikre basale rettigheder for millioner i EU. Det viser, hvordan vi skal bruge EU," siger Nikolaj Villumsen. Sammenslutningen Move EU, der repræsenterer virksomheder som Uber og Bolt, er dog ifølge nyhedsbureauet AFP utilfredse med aftalen. "Selv om denne tekst er en forbedring i forhold til tidligere versioner, opnår den ikke en harmoniseret tilgang i hele EU. Det skaber endnu mere juridisk usikkerhed for chauffører," siger foreningens formand, Aurelien Pozzana. Aftalen skal også formelt godkendes af EU-Parlamentet, før direktivet kan træde i kraft, hvilket ventes at ske i løbet af foråret.
Kilder: Politiken, s. 5; Kristeligt Dagblad, mandag; B.T., mandag; Berlingske, mandag; Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Von der Leyen og Frederiksen på lynvisit i Grønland og Færøerne
Torsdag besøger EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og statsminister Mette Frederiksen (S) Færøerne og Grønland, skriver flere aviser mandag. I en pressemeddelelse oplyser den grønlandske regering, Naalakkersuisut, at de to topledere fredag mødes med Grønlands landsstyreformand Mute Bourup Egede og underskriver to aftaler i Nuuk. Den første aftale vedrører uddannelse, mens den anden aftale vedrører grøn vækst og når de to aftaler er underskrevet, indvies det nye EU-kontor, som skal synliggøre EU's tilstedeværelse i Grønland og som skal fungere som forbindelsesled mellem EU og Grønland. Tidligere har EU primært haft fokus på fiskeripolitik og uddannelsesstøtte i forholdet til Grønland og Færøerne. Men både Danmark og EU retter nu stigende opmærksomhed mod Grønland og vigtige emner som råstoffer, klimaforandringer, energi og geopolitisk indflydelse. Kina, Rusland og USA kæmper også om indflydelse i det arktiske område, som strategisk har en betydning for EU. I november 2023 etablerede EU og Grønland et strategisk partnerskab med fokus på bæredygtige råstoffer til den grønne omstilling, da Grønland besidder store mængder sjældne jordarter, som er afgørende for moderne teknologier og den grønne omstilling. Den fortsatte smeltning af indlandsisen øger den geopolitiske spænding i området, da det åbner op for nye sejlruter og muligheder for territoriale krav og ressourceudvinding, hvilket kan føre til øget konkurrence.

Altinget skriver, at det alligevel ikke bliver danske Rikke Søvsø Nielsen, som kommer til at stå i spidsen for EU's nye kontor i Nuuk. Ifølge LinkedIn har Rikke Søvsø Nielsen forladt posten i januar 2024 og EU-Kommissionens repræsentation i København oplyser mandag, at Rikke Søvsø Nielsen er skiftet til en anden stilling i EU-Kommissionen. "Indtil der er fundet en afløser, er der udpeget en fungerende chef, som vil være bosat i Nuuk fra kontorets åbning den 15. marts, og som også forbliver på kontoret som næstkommanderende, efter at den nye chef er fundet," oplyser repræsentation.
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag; Jyllands-Posten, mandag; B.T., mandag; Berlingske, mandag; Altinget, mandag

Klima: Advarsel til Europa: Klimaforandringerne kommer hurtigt - og I er dårligt forberedt
I en ny klimarisikovurdering fra Det Europæiske Miljøagentur(EEA), som er den første af sin slags, advares der om, at klimaforandringer udvikler sig hurtigt lige nu, og de europæiske lande er bagud med planerne for at beskytte sig mod dem. Det skriver Information og Børsen. "Europa er det kontinent i verden, der varmer hurtigst op," lyder det i rapporten, som identificerer i alt 36 klimarisici for EU-landene, hvoraf halvdelen af dem kræver hurtig handling at modvirke, mens otte decideret haster. Når et nyt parlament og en ny kommission er på plads efter valget til Europa-Parlamentet i juni, håber Leena Ylä-Mononen, direktør for Det Europæiske Miljøagentur, på, at både beskyttende og forebyggende klimatiltag "bliver taget alvorligt". "Det her fortjener at være blandt topprioriteterne i den næste politiske cyklus," siger hun til magasinet Politico. EU-Kommissionen vil ifølge Politico bruge rapporten som en indtrængende opfordring til medlemslandene om at skrue tempoet på klimatilpasningen i vejret. "Det er et wakeupcall til politikere og beslutningstagere i hele Europa. Konsekvenserne af klimaforandringerne er her allerede, de er voldsommere, end vi havde forestillet os, og det vil blive værre herfra. Når næsten en halv milliard europæere i juni skal til stemmeurnerne, vil politikerne blive afkrævet svar på, hvordan de vil håndtere den her kæmpe udfordring," siger Jens Mattias Clausen, programchef for EU i den grønne tænketank Concito. Rapporten fastslår desuden ifølge Børsen, at EU-landene gør klogt i at opruste EU's såkaldte solidaritetsfond til at varetage de kommende regninger for klimaforandringerne. Men først og fremmest gælder det reelle reduktioner og klimatilpasning over hele kontinentet: “EU og medlemslandene er medejere af de fleste af klimarisiciene. Det kræver yderligere koordinering og akutte handlinger på alle regeringsniveauer,” skriver EEA.
Kilder: Information, s. 8-9; Børsen, s. 12

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: “Omfattende EU-direktiv er bremset på målstregen”
Børsen bringer en kommentar af Therese Strand, analysechef, Axcelfuture. Hun skriver blandt andet: "I 2013 brasede tøjfabrikken Rana Plaza sammen i Bangladesh. Det kostede 1100 mennesker livet, og flere tusinde blev såret, fordi fabrikken var bygget i dårlige materialer og på et fundament, der ikke kunne holde ni etager. Da det gik op for omverdenen, at store europæiske virksomheder som Zara og Benetton fik tøjet syet på fabrikken, førte det til selvransagelse i EU og overvejelser om, hvordan man kunne undgå, at navnlig de allerstørste virksomheder fralægger sig ansvaret for, hvad der sker hos deres leverandører. Det førte til direktivforslaget om Corporate Sustainability Due Diligence (CSDDD), som sigter mod at gøre virksomheder ansvarlige for menneskerettigheder, arbejdsmiljø, klimaeffekter og biodiversitet i hele deres værdikæde. Men på trods af flere års forarbejde har stemningen omkring direktivet været blandet, fordi flere lande har ment, at forslaget pålægger virksomhederne for meget administrativt bøvl. I starten af februar trak Tyskland sin støtte i Det Europæiske Råd, på tærsklen til at direktivet skulle vedtages, og afstemningen blev udsat. Da den endelig fandt sted den 28. februar, fulgte halvdelen af EU's medlemslande trop, og forslaget blev forkastet. [...] At direktivet risikerer at bryde sammen, indikerer på ingen måde, at bevægelsen mod et mere bæredygtigt erhvervsliv er svækket. Det viser kun, at det foreliggende direktiv ikke formåede at blive tilstrækkeligt forankret i virkeligheden. Den fortsatte debat bør omfatte tre perspektiver, der indtil nu har fået for lidt plads: At virksomheders afvejninger ofte handler om modstridende stakeholder-interesser mere end grådig søgen efter afkast, at virksomhederne yder store positive bidrag til samfundets velstand, udvikling og den grønne omstilling, og at esg (desværre) nødvendigvis må gå hånd i hånd med økonomisk bæredygtighed."
Kilde: Børsen, s. 14

Handel: Beskyt forbrugerne mod junglen af produkter fra resten af verden
Børsen bringer et debatindlæg af Stine Bosse (M), spidskandidat, Europa-Parlamentet og Bergur Løkke Rasmussen (M), MEP. De skriver blandt andet: "Vi kender dem alle sammen, de store udenlandske webshops: Wish.com, Alibaba.com, Temu.com eller Amazon.com, hvor man kan købe varer fra hele verden og få dem leveret på kort tid. Ofte billigere, end hvis man går ned i den lokale forretning. [...] Men de skal være i orden, og det er vi i dag langt fra sikre på, de er. I EU har man lavet regler, men det er desværre ikke nok. Godt nok skal legetøj, der er tiltænkt det europæiske marked, være CE-mærket, men virkeligheden er jo, at der især blandt børn hurtigt kan opstå en ny trend, hvor alle for eksempel skal have en fidgetspinner. Og pludselig ruller de ind over grænsen fra lande uden for EU, hvor CE-mærket ikke eksisterer. Derfor bliver vi nødt til at handle. Og det skal ske på EU-plan. [...] Alt for meget legetøj strømmer ind i EU fra for eksempel kinesiske producenter, som både kan være af utrolig ringe kvalitet, men også kan indeholde kemikalier eller andre farlige stoffer. Det skal vi have stoppet, og derfor bør man i EU indføre en form for produktpas for alle produkter, der krydser EU's grænser. [...] Det handler om, at vi skal beskytte vores forbrugere og i særlig grad vores børn i en jungle af produkter fra hele verden. Vi tror bedst, det løses fra EU-plan."
Kilde: Børsen, s. 27

Interne anliggender: Trods stor vækst: Butikker uenige om prepperomfang
Salget af varer til at opbygge private nødlagre, som typisk betegnes prepping, er steget ganske markant i de tre outdoor-kæder Friluftsland, Spejdersport og Eventyrsport, samtidig med at krigsretorikken er blevet skærpet i flere lande. Allerede i januar advarede de svenske myndigheder om, at alle svenskere “må forberede sig på krig”, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har også været ude at sige, at selvom “truslen om krig ikke er overhængende, er den ikke umulig”. For nylig nedtonede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) krigsfrygten blandt danskerne, selvom Beredskabsstyrelsen i samarbejde med flere andre danske myndigheder er i gang med et arbejde, der skal øge danskernes hjemmeberedskab i tilfælde af krig eller krise. Produkter som vanddunke, grej til vandrensning, frysetørret mad eller mad på konserves, batterier, powerbanks, kogegrej og batteridrevet lys, sælges normalt til camping eller friluftsture, men butikkerne sælger normalt ikke meget af disse varer på denne tid af året. “I vores optik nærmer vi os en bevægelse, og det er noget, som den almene befolkning, tænker over. Vi sælger produkter hver dag, og det er jo de her lejragtige produkter, som vi normalt ikke sælger ret meget af på den her tid af året,” siger adm. direktør i Spejdersport, Thomas Vangsgaard.
Kilde: Børsen, s. 14

Udenrigspolitik: Putins popularitet vokser trods enorme tab
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Vladimir Putin kræver - og derfor sker det - at han i weekenden får befæstet sin folkelige popularitet. Fredag begynder det russiske præsidentvalg, der afsluttes søndag, og fra Kreml er der lagt tungt politisk pres på lederne i byer, distrikter og regioner. De skal sørge for, at de russiske vælgere møder op og stemmer. Valgdeltagelsen skal være høj, uanset at resultatet er givet. Præsident Putin vil have et fornyet folkeligt mandat til at fortsætte invasionen og krigen i Ukraine. [...] I Levada Center, der betragtes som Ruslands eneste nogenlunde uafhængige meningsmålingsinstitut, er opbakningen bag præsident Putin stigende. Ligesom modviljen mod både USA og EU er det. Putin får et stort “godkendt” for sin måde at være præsident på af 86 pct. af vælgerne. Hvor meget man skal lægge i, at “kun” ca. 64-66 pct. af vælgerne er negative over for USA, EU og Ukraine, kan være svært at vurdere. Men måske det skyldes, at krigen og dens konsekvenser med titusindvis af døde soldater ikke fylder meget i det censurerede nyhedsbillede. Der er ingen uafhængige medier tilbage i Rusland. [...] De, der var imod, er for længst flygtet eller tier stille. Der er andre kandidater, men mest for syns skyld, på stemmesedlen. Der er tre, bl.a. en kommunist og en liberal, der alle får 5-6 pct. af stemmerne. Mens Putins reelle modstandere alle er døde, fængslede eller flygtet."
Kilde: Børsen, s. 15

Interne anliggender: Portugal drejer mod højre: Stor stemmesluger sammenligner sig selv med Donald Trump
André Ventura og hans parti Chega fik næsten hver femte stemme ved søndagens parlamentsvalg i Portugal, hvilket betyder, at den nye konservative regering vil være afhængig af ham. Chega har i dag ikke nogen medlemmer af EP, men forventes at slutte sig sammen med Marine Le Pen og Gert Wilders efter valget. Resultatet kan støtte de prognoser, der forudsiger en betydelig stigning for den yderste højrefløj ved valget til Europa-Parlamentet i juni. Lars Steen Nielsen, Danmarks ambassadør i Portugal, mener dog ikke, at det er givet, at Ventura vil stå lige så stærkt ved EP-valget, som han gjorde ved det nationale valg. Europa-politikken blev stort set ikke nævnt med et ord op til valget søndag. "Selv om portugiserne for alvor kom under sparekniven under finanskrisen, så er EU-samarbejdet enormt populært her. Derfor kan det sagtens være, at mange af Chegas vælgere falder tilbage til de gamle partier, når EU kommer på dagsordenen," siger Lars Steen Nielsen. EU-mediet Politico bemærker det bemærkelsesværdige fravær af sædvanlige lykønskninger til de sejrende partikammerater efter den konservative sejr. Hverken EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen eller Manfred Weber, formanden for EU-parlamentets konservative gruppe, har sendt lykønskninger til deres partikammerat. I stedet har lykønskningerne strømmet ind til André Ventura fra de ekstreme højrepopulister i Europa, som håber, at det portugisiske resultat kan bidrage til at mobilisere deres tilhængere op til EP-valget.
Kilde: Politiken, s. 8

Finansielle anliggender: Anonymitet i selskaber kan hjælpe kriminelle med hvidvask. Det griber USA nu ind over for
I slutningen af 2022 krævede EU-Domstolen, at EU skal dække over informationer om selskabers reelle ejere i skuffeselskaber og dækfirmaer, men nu går USA den modsatte vej, skriver Politiken. De amerikanske finanstilsyn vil have åbenhed om selskabers reelle ejere for at undgå hvidvask, hvor finansminister Janet Yellen erklærede ved indførelsen af reglerne, at det er et spørgsmål om at "beskytte vor økonomiske og nationale sikkerhed". "Anonymitet i virksomhederne muliggør pengevask, narkosmugling, terrorisme og korruption. Det skader amerikanske borgere," advarer hun. EU-Domstolen, der har krævet oplysningerne mørklagt, fik straks lande som Holland og Luxembourg til at lukke for borgernes adgang til oplysninger om selskabers reelle ejere. Men i Bruxelles har systemet forsøgt at imødegå kravet fra EU-Domstolen ved at se, om man alligevel kan sikre offentligheden indblik i, hvem der står bag og kontrollerer selskaber, ved at tilpasse regler og bestemmelser i et forsøg på at undgå, at kriminelle udnytter Europas finansielle systemer.
Kilde: Politiken, s. 10

Sikkerhedspolitik: EU kunne have sendt granater til Ukraine. Men de europæiske politikere tøvede
En stor våbenproducent var klar til at levere flere hundrede tusinde granater til Ukraine, men den kunne ikke få et klart svar fra EU, og så blev granaterne solgt til nogen uden for unionen, skriver den tyske avis Welt ifølge Politiken. Sidste år i marts lovede EU-Kommissionen, at Ukraine ville få en million granater leveret inden for et år, men EU-Kommissionen holdt ikke sit løfte, selvom der var hårdt brug for dem ved fronten. Våbenproducentens tilbud løb til slutningen af 2023 og handlen skulle klares via Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA). Men nogle regeringsledere krævede angiveligt, at nogle af granaterne skulle kunne lægges i medlemslandes tømte våbenlagre. Desuden skændtes man om prisen og Frankrig var også på banen med krav om, at kun granater, som blev produceret i Europa, måtte indkøbes. Handlen gik i stå og til sidst besluttede producenten at tilbyde andre lande de granater. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, indrømmede i slut februar, at EU har fejlet. "Mange europæiske illusioner er knust," sagde hun og fremhævede: "Illusionen om, at Europa alene gør nok for sikkerheden. Når vi nu ser os omkring, er det tydeligt, at der ikke er plads til flere illusioner. Vi ved alle, at der er så meget på spil. Vor frihed og vor velstand. Vi er nødt til at begynde at gøre noget."
Kilde: Politiken, s. 6

Institutionelle anliggender: EU bør ophæve skilsmissen og invitere Storbritannien tilbage
Politiken bringer et debatindlæg af Christel Schaldemose, spidskandidat for Socialdemokratiet til Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "Når vi 9. juni skal til valgurnerne for at stemme om, hvem vi skal sende af sted til Europa-Parlamentet for Danmark, markerer vi samtidig Brexit. I år er det 8 år siden, at de britiske borgere valgte at melde Storbritannien ud af EU. [...] I dag er der ikke længere nogen, der er i tvivl om, at EU og hele verden på mange måder er forandret. Geopolitikkens genkomst er en kendsgerning. Verden er mere usikker i dag end for 10 år siden. Færre borgere lever i et ægte demokrati. Alt imens er vores allierede USA også under forandring. Til november skal USA til valg. Og ingen ved, om Trump genvinder præsidentposten. [...] Det er en situation, vi i Europa bør tage alvorligt og handle på. Nato er hjørnestenen for vores sikkerhed. Men alligevel skal vi i højere grad kunne være garant for vores egen sikkerhed. [...] Vi bør i EU række ud til Storbritannien og byde dem velkommen igen. I princippet kan de jo bare melde sig ind igen, men så skal de igennem en lang ansøgningsproces, være kandidatland og herefter igennem optagelsesforhandlinger. I stedet burde vi tilbyde dem et medlemskab, som de kan se sig selv i. Migration har været et af problemerne for Storbritanniens EU-medlemskab. Hvorfor ikke tilbyde dem de samme forbehold, som vi i Danmark har? Eller skræddersy en løsning til Storbritannien? Det er både i EU's interesse og i Storbritanniens interesse, at vi finder sammen igen. Vi har brug for alle allierede, der deler værdier med os. EU burde således byde den fortabte søn hjem med en udstrakt hånd og en fest. Vi har ikke råd til at lade være."
Kilde: Politiken, s. 7

Udenrigspolitik: Kina håber på grønt lys hele vejen i forholdet til EU
Udenrigsminister Wang Yi stjal scenen fra premierminister Li Qiang som talsmand for den kinesiske regering under den årlige kongres, som giver et dybere indblik i regeringens planer for det kommende år, skriver Jyllands-Posten. Under sin pressekonference drøftede Wang Yi især forholdet til USA, Rusland og EU i detaljer. Han bemærkede, at relationen til Rusland er blevet betydeligt forbedret og beskrev det som "et nyt paradigme for stormagtsrelationer, som er helt anderledes end i Den Kolde Krigs tid." Han påpegede, at handlen i 2023 nåede en absolut rekord på 240 mia. dollars, hvilket repræsenterede en betydelig vækst i forhold til det fælles mål fra 2019 om at nå op på 200 mia. dollars i 2024. Han karakteriserede udviklingen af forholdet til Rusland som "et strategisk valg foretaget af begge parter baseret på de grundlæggende interesser hos de to befolkninger." Siden topmødet mellem Xi og Biden i november 2023 har forholdet til USA set en vis forbedring, men kun i meget begrænset omfang. Fra Kinas perspektiv fortsætter USA med at "finde nye måder at undertrykke Kina på" ved konstant at udvide listen over sanktioner. Der sanktioneres mere og mere teknologi, hvilket forhindrer eksport til Kina, samtidig med at USA forsøger at pålægge restriktioner på kinesiske produkter som elektriske køretøjer og sociale medier som TikTok under henvisning til national sikkerhed. Wang stillede et retorisk spørgsmål: "Hvis USA insisterer på at monopolisere toppen af værdikæden og kun tillader Kina at forblive i bunden, hvor er så den fair konkurrence?" Set fra Beijing er forholdet til EU det mest komplekse. Yi sammenlignede det med at køre mod et lyskryds, hvor signalet er både grønt, gult og rødt. Relationerne er kommet under yderligere pres, efter at EU har beskyldt Kina for at subsidiere den grønne sektor og har igangsat en proces, der kunne føre til ekstraordinære toldsatser på kinesiske elbiler. Wang Yi håber på forbedrede relationer, men påpegede, at de forskellige positioner internt i blokken komplicerer tingene. "EU kalder Kina både for partner, konkurrent og systemisk rival," konstaterede han og tilføjede: "Det er som at køre mod et lyskryds i sin bil og se, at det røde, gule og grønne lys tændes på samme tid. Hvordan skal man så styre sin bil? Vi håber, at relationerne mellem Kina og EU skifter til grønt lys hele vejen."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Sikkerhedspolitik: Merkels tidligere rådgiver: Der er ingen militær løsning på krigen i Ukraine
Angela Merkels tidligere militærrådgiver og tidligere brigadegenerel, Erich Vad, mener, at rammerne for, hvad man kan sige i debatten om Rusland og Ukraine, er blevet for snævre og ifølge ham bør Vesten stå i spidsen for fredsforhandlinger, skriver Information. "Jeg har nogle gange en følelse af, at hele debatten bliver mere og mere hyklerisk, fordi vi overgår hinanden i at ville vinde krigen. Politikere, som ikke ved ret meget om krig og militær, forfalder til krigsretorik og bliver ved at levere våben til Ukraine, selvom de tror mindre og mindre på, at det vil føre til målet. Tusindvis af unge ukrainere og russere dør hver uge, heriblandt mennesker, som bare ikke havde mulighed for eller penge til at tage væk. Og samtidig bliver Ukraine ødelagt stykke for stykke," siger Vad. En nylig meningsmåling fra European Council of Foreign Relations viser, at det kun er hver tiende europæer, som nu tror på, at ukrainerne kan vinde krigen mod Rusland. "Jeg synes, det er trist, at europæerne bare dukker sig bag USA og kigger mod Washington for at se, hvad man gør dér, for så at gøre det samme. Hvis vi i Europa ønsker at være en uafhængig aktør i sikkerhedspolitikken, er vi nødt til at tage egne initiativer på dette vigtige område. Især fordi spørgsmålet om militær bistand i Ukraine er meget kontroversielt i amerikansk politik," siger han. Frem for alt forsøger Vad at tale imod tendensen med at skabe fjendebilleder, selvom han er enig i, at Rusland er blevet en trusselsfaktor. Han mener, at det er rigtigt af NATO at styrke sin militære afskrækkelse, men, slutter Vad af, det har altid været en tradition i NATO også at fokusere på dialog og tillidsopbygning: "Jeg mener, at vi har brug for en åben debat, hvor fordele og ulemper kan diskuteres frit. Det er jo det, der gør vores demokratiske, liberale samfund så stærke. Og hvis ikke vi europæere tager teten og tager initiativ til fredsforhandlinger, vil Ukraines skæbne blive afgjort i Washington og Moskva."
Kilde: Information, s. 10-11

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Novo-topchef: Vores vækst vil flytte uden for Danmark
Ifølge Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, er der grænser for, hvor meget Novo Nordisk kan vokse i Danmark i fremtiden, skriver Berlingske. Novo Nordisk har kæmpestor betydning for dansk økonomi, men ifølge topchefen, vender Novo Nordisk i stigende grad øjnene mod USA. Selskabet henter i øjeblikket hele 60 procent af sin omsætning i USA og det er simpelthen her, det sker, når det gælder udvikling og salg af ny medicin. "Noget af det, jeg diskuterer på europæisk niveau, er, at Europa risikerer at blive lidt af et museum, når det gælder lifescience. Det er ikke i Europa sådan generelt, at innovationen sker," siger Lars Fruergaard Jørgensen. Det er dog ikke kun forskningsmiljøet, der gør, at Novo Nordisk kommer til at satse på udbygning i USA frem for Europa. "USA er først til at godkende nye lægemidler. De er først til at bringe dem på markedet. Det gør, at alle starter klinisk udvikling i USA. Det er også der, du har key opinion leaders," siger Lars Fruergaard Jørgensen og fortsætter: "I USA har du også venturekapital, så når universiteterne spinner nye ideer ud i biotekselskaber, så er der funding til dem. Så hele økosystemet er ekstremt stærkt i USA. Og det er næsten ikke eksisterende i Europa." I sommeren 2023 blev Novo-topchefen valgt til formand for den europæiske brancheorganisation for lægemiddelindustrien, Efpia, hvor han fra start har kæmpet imod EUs planer om at forkorte den tid, et medicinalselskab kan have databeskyttelse. EU-Kommissionen har foreslået at skære den hidtidige databeskyttelse med omkring to år, hvilket Lars Fruergaard opponerer imod, da han mener, at EUs forslag vil betyde, at medicinalselskaber reelt kun har seks års dataeksklusivitet i Europa og dermed får mindre tid end i USA til at tjene investeringerne hjem. Samtidig mener han, at EU er et vanskeligt marked at lancere nye lægemidler på. "I Europa skal du gå fra land til land for at komme på markedet. Du kan næsten ikke nå på markedet i alle de europæiske lande, før patentet udløber. Så der er et økosystem i Europa, som bliver gradvist ringere og ringere. Det er jo desværre også sket i andre industrier," siger Lars Fruergaard Jørgensen. Han efterlyser en snak i Europa om den konkurrence- og industrilogik, som de europæiske politikere bliver nødt til at prioritere "parallelt med alle de andre gode ting, som vi står for i Europa". "Heldigvis er den danske regering meget aktiv og kan godt se problematikken. Men det gør, at det jo ikke er i Europa, vi udbygger vores forskning. Det er i USA," siger han, men pointerer samtidig, at Novo Nordisk aldrig bliver lille i Danmark. "Der vil altid være masser af job og den afledte effekt, der kommer af at have de job i Danmark," lover Lars Fruergaard Jørgensen.
Kilde: Berlingske, s. 6

Udenrigspolitik: Ny rapport efterlyser en ordentlig kontrol med danske millioner til genopbygning
En ny rapport, som Deloitte har udarbejdet for EUs antikorruptionskontor i Ukraine (EU ACI), viser, at der er store huller i kontrollen med det ukrainske vandværk i Mykolajiv. I løbet af de seneste to år har Danmark via samarbejdsorganisationer postet 241,2 millioner kroner i at genopbygge den ukrainske storby Mykolajivs vandforsyning, men rapporten viser, at vandforsyningen i Mykolajiv har så lav integritet, at de risikerer at sende penge i korruption. I rapporten står der, at resultaterne i undersøgelsen viser et signifikant forbedringspotentiale i virksomheden, hvor forsyningsvirksomheden fik 579 point ud af 1.025 mulige. Deloitte skriver desuden, at "selvom de etiske standarder og integritet, der er beskrevet i Mykolajivvodokanals antikorruptionsprogram, stemmer overens med etablerede kriterier, mangler de bevis for, at de foranstaltninger, man siger, at man har, faktisk er blevet implementeret." EU ACI modtager finansiering fra Danmark og betragtes internt i Udenrigsministeriet som en direkte forlængelse af det danske ministerium. Deloitte har fået til opgave som en del af en større undersøgelse at vurdere integritetsniveauet i de offentlige forsyningsvirksomheder i Ukraine og der er identificeret behov for forbedring, hvilket også blev anerkendt af Danmarks ambassadør i Ukraine, Ole Egberg Mikkelsen, ved præsentationen af rapporten på et offentligt møde i Mykolajiv den 5. marts.
Kilde: Berlingske, s. 8-9

Udvidelse: Medier: EU vil anbefale optagelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina
Ifølge medierne Bloomberg og Politico ventes EU-Kommissionen tirsdag at anbefale, at Bosnien-Hercegovina begynder EU-optagelsesforhandlinger, skriver flere aviser mandag. Oplysningen kommer fra to unavngivne EU-embedsmænd og en EU-diplomat. EU besluttede i december 2022 at tildele Bosnien-Hercegovina status som EU-kandidatland, men nu vil EU også anbefale, at formelle optagelsesforhandlinger påbegyndes. Ifølge Politico ventes det også tirsdag, at Ukraine og Moldova kommer et skridt videre i processen med et forslag om en såkaldt forhandlingsramme med retningslinjer og grundlæggende principper for deres optagelsesforhandlinger. Efterfølgende skal rammen diskuteres af landene, hvilket kan betyde, at den formelle start på optagelsesforhandlingerne med de to lande først kan begynde efter valget til Europa-Parlamentet i juni.
Kilder: Børsen, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Berlingske mandag

Sikkerhedspolitik: Det svenske flag er hejst ved Nato: "En historisk dag"
Mandag morgen stod statsminister Ulf Kristersson og Natos generalsekretær, nordmanden Jens Stoltenberg side om side i den silende Bruxelles-regn, da Sveriges flag blev hejst ved Natos hovedkvarter. "Dette er en historisk dag," sagde Stoltenberg, der bød Sverige velkommen i klubben: "Efter mere end 200 års neutralitet bliver I en del af den stærkeste og mest succesfulde militære alliance i historien," sagde han og påpegede samtidig, at det er første gang siden Kalmarunionen, at de nordiske lande har et fælles forsvar. "Det er en stor dag for Nato, men ikke mindst for det nordiske samarbejde. Det er en stor styrke for Norden, at vi kan samarbejde i dybden om militære kapaciteter og forsvare hinanden. Det er også en styrke for Nato," siger Jens Stoltenberg. Den svenske statsminister benyttede også lejligheden til at takke generalsekretæren for hans støtte gennem hele processen. "Uden din utrættelige støtte og dit personlige engagement ville vi ikke have stået her i dag. Jeg er klar over, at du ville have gjort den samme indsats for alle kvalificerede lande, der ansøger om medlemskab. Men hvis du ønskede, at vi skulle føle os som noget særligt, så er det bestemt lykkedes for dig," siger Ulf Kristersson.
Kilde: Altinget, mandag