Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12 Oktober 2021

EU i dagens aviser tirsdag den 13. oktober



Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Stå fast mod Polen
En optrappet krise mellem Polen og EU om lovgivning og retlige regler har skabt frygt for et endeligt brud, hvor polakkerne følger i briternes fodspor og forlader den europæiske blok med et “polexit” skriver Børsen. I en fælles erklæring siger Tyskland og Frankrig, at Polen både har “en juridisk og en moralsk forpligtelse til at følge EU-lovgivningen fuldstændigt og betingelsesløst”. Torsdag sagde Polens forfatningsdomstol i en afgørelse, at dele af EU's lovgivning er “uforenelige” med Polens forfatning. Chefdommer Julia Przylebska opremsede adskillige artikler i EU's traktater, der ifølge hende ikke kan forenes med den polske grundlov. Altinget skriver at den polske forfatningsdomstol sidste torsdag underkendte dele af EU’s lovgivning og fastslog, at EU-Domstolens afgørelser ikke gælder i Polen på de områder, hvor de polske dommere vurderer den til at være i konflikt med landets forfatning. Politiken skriver, at EU-kommissionen lover at stå fast på de europæiske principper og foreløbig tilbageholder de Polens andel af EU's store corona-genopretningspakke. Både den tyske og den franske regering udtrykker støtte til at sætte hårdt mod hårdt.

Politiken bringer et interview med Piotr Buras, der leder den store europæiske tænketank European Council on Foreign Relations' kontor i Warszawa. "Polexit er ikke den største og den mest sandsynlige trussel mod Polen og Den Europæiske Union. Det meget farligere scenarie er et andet," mener Piotr Buras. Han vurderer, at den polske regering prøver at udfordre og knække EU's forsvar af de liberale demokratiske grundværdier indefra. "De vil forandre Den Europæiske Union indefra, så det bliver et EU, der grundlæggende tillader autokratier at fungere inden for EU," siger han og derfor er det ikke bare Polens fremtid, men hele EU's, som er på spil i den aktuelle konflikt, advarer Buras. "Vi er ved et kritisk vadested ikke bare i Polen, men i Den Europæiske Union. Spørgsmålet er ikke så meget, om Polen forlader EU eller ikke, men hvad slags EU vi vil have i de kommende årtier," vurderer han.

I en international kommentar i Jyllands-Posten skriver korrespondent Jette Elbæk Maressa blandt andet: "Nogen overraskelse kan det ikke være for Polen, at EU-Domstolen eksisterer, og at den har magt til at afsige domme, som undertiden kan komme på tværs af nationale interesser. [...] Domstolen kan ikke strø om sig med domme på kryds og tværs, men er bundet af de kompetencer, som EU's traktater giver den. De opstår ikke ud af den blå luft, men efter forhandling og siden ratificering i medlemsstaterne. [...] Meget vand er løbet i EU-åen siden 1950'erne, også for meget, vil mange hævde. Diskussionen om EU kontra nationalstaterne står sjældent stille, ord som nærhedsprincip, kompetencekatalog, EU i flere hastigheder eller hegnspæle for EU er alle produkter af overvejelser om, hvor nationalstatens kompetence hører op, og hvor EU tager over. Eller omvendt. En debat, som ikke mindst danskerne er trænede i. Med noget nær rekord i folkeafstemninger om EU-traktater så har der været ganske mange lejligheder til at sætte spørgsmålstegn ved, hvor grænsen går. [...] Nu har Polens forfatningsdomstol besluttet sig for, at den vil stække EU-Domstolens rækkevidde, og det har forventeligt udløst ramaskrig i Bruxelles og blandede reaktioner i Polen, hvor EU-tilhængere søndag havde indkaldt til demonstration med prominente talere som Lech Walesa, der tidligere har advaret mod, at Polens regering med Lov og Retfærdighedspartiet risikerer at ødelægge EU indefra. [...] De polakker - og andre - som nu hepper ukritisk på den polske forfatningsdomstol og den suveræne nationalstat, bør stille sig et spørgsmål. Hvad nu, hvis Tyskland nåede frem til samme konklusion som Polen og tilsidesatte forpligtelserne? Ville det i længden være til Polens fordel? Eller sagt på en anden måde: Hvad er bedst for Polen - et EU med en forpligtende domstol eller et EU organiseret som et polsk parlament? Som det hedder om de knap 300 år, da ethvert medlem af parlamentet kunne nedlægge veto. Det kom der ikke nogen beslutninger ud af."

I Politikens leder kan man blandt andet læse: "Polen vil gerne være en del af EU's Europa og gerne have adgang til EU's kasser, men forsøger samtidig at omgå EU's regler og grundlæggende værdier. Men så let bør hverken Polen eller EU tage på fællesskabet. Det falder fra hinanden, hvis de enkelte regeringer kan blæse på fællesskabets regler og dog trække på kasse ét. [...] Og nu har den polske forfatningsdomstol vedtaget, at polsk ret skal stå over EU, og at regeringen ikke altid behøver at følge EU-retten. Det er en total undergravning af princippet om, at EU's lovgivning har forrang. Og det går ikke. EU kan ikke være et tag-selv-bord, hvor medlemmer gør, som det passer dem - samtidig med at de insisterer på retten til at have et sugerør i EU's kasser. [...] Det er nu, Warszawa og EU skal tage en dyb indånding. Polens borgere har en klar politisk og økonomisk interesse i EU. De store demonstrationer i weekenden viste, at der er en stor folkelig opbakning til EU. Og EU har også en klar interesse i at undgå et polsk exit fra unionen. [...] Og når den polske regering aktuelt stræber efter EU-finansiering af en corona-genopretningsplan, som kan give Polen adgang til 180 mia. kroner i direkte EU-tilskud plus andre 90 mia. i lån - så er det en god lejlighed til at minde Warszawa om den nødvendige balance mellem forpligtelser og fordele - mellem ydelse og nydelse. EU er nødt til at stå fast. Hvis Polen vil være medlem af EU, er regeringen i Warszawa nødt til følge fællesskabets regler."
Kilder: Politiken, s. 1, 6; Jyllands-Posten, s. 22; Børsen, s. 14; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Borgerlig nedtur i Europa
Da Østrigs kansler, Sebastian Kurz, lørdag meddelte, at han trækker sig, var det både et personligt slag for den unge kansler og for det borgerlige Europa skriver Børsen. Kurz blev udenrigsminister som kun 27-årig og østrigsk kansler i en alder af 31 år. Han gjorde kometkarriere og pustede nyt liv i sit parti og vakte derudover håb hos andre borgerlige rundt om i EU, men så snublede han i en korruptionsskandale. Kurz var af mange udset til rollen som de borgerliges frontfigur i EU, men nu er han trådt i baggrunden og har afgivet magten til sin udenrigsminister Alexander Schallenberg. Kurz mister sin plads på den internationale scene og dermed svinder det borgerlige Europa ind. Udover Østrigs pressede regering er der lige nu kun borgerlige ledere i Grækenland, Cypern og fire central- og østeuropæiske lande.

I Informations leder kan man blandt andet læse: "Klimakrise, forsyningskrise, Vesten i krise - og EU i krise. Eller rettere: i evig forhandlingskamp om fællesskabets fremtid. [...] Et aktuelt eksempel er Østrig, hvor den konservative darling, den bare 35-årige Sebastian Kurz, nu er færdig som kansler efter anklager om korruption og nepotisme. Den sidste dråbe blev, at interne chatprotokoller ser ud til at bekræfte, at kliken omkring Kurz har købt sig til jubelberetninger om "vidunderbarnet fra Wien" i den kulørte presse. [...] Kurz' op- og nedtur var kort og stejl: For fem år siden var han stadig populær udenrigsminister efter en hård anti-Merkel-linje i flygtningekrisen. Med sine alpevandringer i valgkampen blev han godmodig fører af det østrigske folk, liberal stjerne og enhver svigermors drøm. [...] På trods af en udvandet "økosocial reform" har Kurz' resultater været overskuelige. I corona- og vaccinepolitikken har han konstant skelet til meningsmålingerne og prøvet at vælge den gunstigste vej her og nu. Og over for EU har Kurz dyrket en selvtilfreds nationalpopulisme, der har mindet om de østeuropæiske ledere - og lejlighedsvist om de danske socialdemokrater: Vi vil betale så lidt som muligt til fællesskabet, vi skælder gerne ud på Bruxelles uden at komme med konstruktive fremtidsvisioner for EU, og vi boner gerne europæiske resultater som nationale succeser. Statsminister Mette Frederiksen slog endog pjalterne sammen med Kurz ved flere lejligheder, hvilket blandt andet gav dem tilnavnet EU's nye "Team Enfant Terrible". [...] I Tjekkiet, hvor der var valg i weekenden, har denne tendens været ekstremt udpræget. Landets premierminister, den milliardrige oligark Andrej Babis, har siden 2017 ikke bare skældt ud på EU, men også brugt så flittigt af EU-midlerne til egne private og politiske projekter, at han konstant har haft Bruxelles og stærke tjekkiske protestbevægelser på nakken. [...] I Europas største land, Tyskland, oplever vi samtidig et drama i CDU/CSU. Søsterpartierne har aldrig flirtet med EU-skepsis, men de er med kanslerkandidat Armin Laschets langsomme fald totalt i vildrede - både hvad ledelse og politisk retning angår: Selv for de stabilitetshungrende tyskere ser konservatismen ikke ud til at give svar på hverken den økonomiske splittelse eller den grønne omstilling i EU's største industriland. [...] Søndag gik titusinder af proeuropæiske demonstranter på gaden i hele Polen i protest mod PiS, mod forfatningsdommen og mod den truende »juridiske polexit«. Igen er perspektivet dobbelt: PiS er stadig populært, men denne gang har partiet formentlig spændt buen for hårdt over for de EU-glade polakker, der udmærket kan se, hvor svær en grøn omstilling den kulafhængige nation har foran sig, og hvor alene Polen ville være uden for EU, nu hvor USA's interesse for Europa er stærkt svindende."
Kilder: Information, s. 20; Børsen, s. 16

Andre EU-historier

Klima: Oldgamle bakterier spiser røg
Danmark ligger inde med en teknologi, der kan forvandle skorstensrøg til grønne kemiprodukter skriver Børsen. EU støtter nu projektet med 83 millioner kroner, der skal bruges til at gøre teknologien kommerciel. Bag projektet står DTU Biosustain og selskabet Secondcircle og de skal nu opstille et produktionsanlæg ved en norsk industripark. Alex Toftgaard Nielsen har arbejdet med udvikling af bakterierne i ti år hos DTU Biosustain og for halvandet år siden resulterede det i stiftelsen af det kommercielle selskab Secondcircle, som modtager omkring 7 millioner kroner af EU-støttemidlerne.
Kilde: Børsen, s. 2

Klima: Grøn skattereform gør grønnere og rigere
I en kommentar i Børsen skriver Ulrich Bang, markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv blandt andet: "Hvis vi vil sikre et fortsat stabilt og fremgangsrigt samfund med økonomisk vækst på langt sigt, er det afgørende at få styr på klimaforandringerne. Det kræver, at vi handler nu. I Danmark. I EU. Og i resten af verden. Heldigvis er der dobbelt op på godt nyt: Vi har allerede mange af løsningerne på klimakrisen. Og mange af dem er danske. Inden for vind, energieffektivitet, enzymer og nye bioteknologiske klimaløsninger er danske virksomheder globalt i front. Dermed er den globale klimaomstilling en kæmpe økonomisk mulighed for Danmark, hvis vi fortsætter med at være rugekasse for nutidens og fremtidens klimaløsninger. [...] I modsætning til, hvad man skulle tro, er det ikke et valg mellem en grøn og en sort fremtid. Men et valg mellem på den ene side en markedsvej til grøn omstilling, hvor vi via konkurrence og brug af markedskræfterne får skabt vækst og velstand, der giver os flere penge til f.eks. mere velfærd. [...] Ifølge De Økonomiske Vismænd vil tilskudsvejen koste skatteyderne næsten 50 mia. kr. i 2030. Det svarer til 12 supersygehuse eller til driften af hele folkeskolen. Budskabet fra os er klart: Lad os vælge markedsvejen. Det kræver en grøn skattereform, hvor vi beskatter det, vi vil have mindre af, nemlig CO2-udledninger. [...] For trods Klimaloven og brede forlig om konkrete klimatiltag er der et hav af sektorlovgivning, regulativer og standarder, som ikke er opdateret og i overensstemmelse med klimamålene, og som dermed favoriserer eksisterende sorte løsninger og bremser de nye grønne. Færre sorte regler Eksempelvis tager det i dag syv til otte år at få et biologisk plantebeskyttelsesmiddel på markedet i Danmark og Europa, fordi biologiske produkter skal behandles efter de samme regler, som gælder for kemiske produkter. [...] Og der er behov for gode og tidssvarende rammer for at teste og demonstrere teknologier såsom store vindmøller, nye bio solutions og andre løsninger. Hvis vi vil sikre et fortsat stabilt og fremgangsrigt samfund med økonomisk vækst på langt sigt, er det afgørende at få styr på klimaforandringerne. Det kræver, at vi handler nu. Men hvis Danmark både skal blive rigere og få bedre velfærd samtidig, kræver det, at vi vælger markedsvejen. Derfor bør Folketinget allerede inden, den går på juleferie, vedtage en ambitiøs grøn skattereform. Kardinalpunktet for erhvervslivet er, at reformen beskatter det, vi vil have mindre af, nemlig CO2-udledninger, og lemper skatten på det, vi vil have mere af, nemlig virksomheder og arbejdspladser."
Kilde: Børsen, s. 15

Landbrug: Minister støtter mindre fiskekvoter
EU-Kommissionen lægger op til, at der må fanges markant færre fisk i Østersøen skriver Politiken. Mandag mødtes EU's ministre for fiskeri for at nå til enighed om næste års fiskekvoter i Østersøen. Forud for mødet lød udsigten på "voldsomt svære forhandlinger", da EU-Kommissionen på forhånd lagde op til en kraftig reduktion, der vil have konsekvenser for fiskerierhvervet. "Hvis vi gerne vil have fiskeri i fremtiden overhovedet, så er vi nødt til at gøre noget radikalt nu, nemlig at skrue ned for kvoterne," sagde Rasmus Prehn (S), minister for landbrug, fødevarer og fiskeri forud for mødet. Det kvoteforslag som EU-Kommissionen har fremlagt lægger op til, at der må fanges markant færre fisk i Østersøen i 2022. Dette er sket på baggrund af videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (Ices), der har fremhævet, at flere bestande i Østersøen er alvorligt presset. Grundene til den alvorlige fiskesituation i Østersøen er flere. Blandt andet peger eksperter på klimaforandringer, højere temperaturer i havene, udledning af kvælstof og flere skarver og sæler, som spiser fiskene i Østersøen.
Kilde: Politiken, s. 13

Udenrigspolitik: Europa er i lommen på Putin
I Jyllands-Postens leder kan man blandt andet læse: "I en tid, da konspirationsteorier aldrig savner næring eller naive følgere, har mange stilfærdigt funderet over, hvorvidt de eksplosive prisstigninger på naturgas i Europa er et resultat af bevidste politiske manøvrer i Kreml. [...] Naturgas koster i dag det femdobbelte af, hvad der var tilfældet for bare ét år siden, og på vej ind i fyringssæsonen er det ildevarslende - især for familier med et beskedent økonomisk råderum. Data fra Eurostat viser, at naturgas udgør 32,1 pct. af husholdningernes energiforbrug og dermed er den vigtigste energikilde for millioner af familier til ikke blot boligopvarmning, men også madlavning. [...] Den største leverandør af naturgas til Europa er det russiske statsmonopol Gazprom, der historisk har betjent sig af rørledninger gennem Hviderusland og Polen samt gennem Ukraine, men inden for det seneste årti også af nyetablerede rørledninger langs Sortehavet og Østersøen uden om det tidligere sovjetrepublikker. Med rørledningerne Turkstream samt Nord Stream og Nord Stream 2 kan Gazprom levere direkte ind i naturgasnettet i EU, hvilket ikke mindst skaber bekymringer i Ukraine. Hidtil har Rusland ikke kunnet ramme Ukraine ved at skære ned i leverancerne af naturgas uden også at ramme kunderne i resten af Europa, men når Nord Stream 2 er oppe på maksimal kapacitetsudnyttelse, kan magthaverne i Kreml lukke for naturgassen til ukrainerne. EU's afhængighed af russisk naturgas er skræmmende. [...] Gazprom honorerer de langtidskontrakter, der er indgået med energiselskaber i EU. Imidlertid har EU-Kommissionen af konkurrencehensyn ønsket en større andel af det europæiske gasforbrug handlet på spotmarkedsvilkår, og her har Gazprom ingen leveringsforpligtelser. Nu skulle man tro, at de voldsomme prisstigninger ville få en storleverandør med ledig produktionskapacitet til at udnytte sælgers marked, men det er bare ikke sket. Vi begynder at forstå hvorfor. [...] Der er ikke tale om en konspiration, men uindpakket politisk pression, der understreger, hvor dybt Europa er sunket i sin afhængighed af importeret energi. Tidligere har Ruslands præsident, Vladimir Putin, erklæret, at mere naturgas kunne strømme mod Europa, hvis myndighederne fremskynder ibrugtagningstilladelserne til Nord Stream 2. Et forsøg på afpresning, som EU forhåbentlig ikke bøjer sig for, men man kan have sine tvivl med Tyskland. Givet er det, at mange europæiske energiselskaber har læst markedsudviklingen helt forkert, og nogle vil gå ned, hvis de har indgået fastpriskontrakter med kunderne. Bedre bliver det ikke af, at EU's energi- og klimapolitik driver rundt med alvorlig rorskade. Vladimir Putin kan læne sig tilbage i tryg forvisning om at have fat i den lange ende."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Klima: Det skal være let at sammenligne fødevarers klimapåvirkning
I en kommentar i Information skriver Malena Sigurgeirsdottir og Jessica Buhl-Nielsen, henholdsvis cand.scient. i Agricultral Development og medstifter af Hey Planet og MA i Business & Development og medstifter af Hey Plane blandt andet: "Erfaringerne viser, at forbrugerne gerne vil vælge klimabevidst i supermarkedet. Men det er uoverskueligt og svært at sammenligne fødevarers klimapåvirkning. Et mærkningssystem er vejen frem, og det behøver ikke være så besværligt, som det lyder. [...] For at forstå den komplekse udregning, de mener, at mærkningen ville kræve, skal vi starte ved den såkaldte 'Life Cycle Assessment' (LCA). Det er betegnelsen for en fødevares samlede CO2-udledning fra jord til bord. [...] Men det er svært at fastlægge, hvilke faktorer der skal indgå i en LCA. Én tomatproducent inkluderer måske udledningen fra gødningen, en anden blot transport og emballage. Sådan ender vi med mange forskellige CO2-udregninger for samme fødevare. Og det er endnu ikke lykkedes at blive enige om en fælles udregningsmetode til at sammenligne fødevarer på tværs af EU. En europæisk mærkningsordning ville kræve en kæmpe kontrol og administration. Det er ikke kun indviklet - det bliver også dyrt. [...] Derfor tror vi på, at de positive virkninger af et klimamærke langt overstiger udfordringerne ved at lave det. Det vil ikke blot skubbe forbrugerne i en bæredygtig retning, men også motivere landmænd og producenter til at mindske deres klimaaftryk. Og det er meget nemmere, end man tror."
Kilde: Information, s. 17

Arbejdsmarkedspolitik: Hatten af for politiske ledere med mod
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Bodil Nordestgaard Ismiris, administrerende direktør i Lederne blandt andet: "Det er ikke altid de modigste politiske ledere, som belønnes i den aktuelle debat. Tag blot Venstres Jakob Ellemann-Jensen, som har fået hug for støtte til mere øremærket barsel til fædre. Heldigvis belønnes modet ofte på længere sigt. [...] Da debatten om mere øremærket barsel til fædre rullede for en måneds tid siden, var det forventet, at regeringens støttepartier og det meste af højrefløjen stod på hver sin side, som de har gjort i mange år i den diskussion. Det var heller ikke nogen stor sensation, at Socialdemokratiet - som gennem mange år har haft det svært med øremærknings-diskussionen - lurepassede lidt og lagde sig i ly af EU-direktivet, som dikterer mere øremærket barsel. [...] Uden direkte sammenligning med arbejdsmarkedspensioner og -reformer før årtusindskiftet tror jeg faktisk på, at en markant udvidelse af fædres barselsrettigheder også vil få historisk positiv betydning for både familierne, erhvervslivet og samfundet. Hvis fordelingen af barslen bliver langt mere lige, kan det nemlig blive et afgørende skridt for at få flere talentfulde kvinder til at gøre karriere og komme ind på ledelsesgangene. Derfor er det rigtigt at gøre, og derfor var holdningsskiftet modigt og rigtigt af Venstre."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Finansielle anliggender: Din pengepung angribes af den højeste inflation i ni år
I en analyse i Berlingske skriver økonomisk redaktør Ulrik Bie blandt andet: "Inflationen steg i september til det højeste niveau siden 2012 med elektricitet og benzin som vigtigste drivkræfter. Men den udbredte mangelsituation og et presset arbejdsmarked betyder, at udbruddet af inflation kan blive mere sejlivet, end mange økonomer tror på nuværende tidspunkt. Det kan blive en dyr vinter, hvis der ikke kommer mere i lønposen. [...] Økonomien er i ukendt territorium, hvor vi ikke kan bruge erfaringer fra tiden efter finanskrisen til særligt meget. Dengang var det også en periode med råvare- og energipriser, der sendte priserne op, selvom dansk økonomi var fanget i efterveerne af en punkteret boligboble. Men den ringe købekraft og krisen i eurolandene betød, at prisstigningerne hurtigt ebbede ud og indvarslede den periode med usædvanlig lav inflation, der løb frem til coronatiden. [...] Herhjemme afhænger renterne i høj grad af, hvad der sker i Den Europæiske Centralbank. Her er de sydeuropæiske medlemmer interesserede i at holde den nuværende coronainducerede pengepolitik så længe som muligt, men stadig flere af de nordeuropæiske medlemmer er bekymrede for inflationen. Inflationen i euroområdet var i september på 3,4 procent og dermed det højeste siden 2008."
Kilde: Berlingske, s. 6

Migration: Lempelse: Ventetiden på familiesammenføring for flygtninge med midlertidigt ophold nedsættes fra tre til to år
Berlingske skriver, at det er svært at forudse konsekvenserne af regeringens nye lempelse på udlændingepolitikken. Formentligt vil der komme det samme antal udlændinge til Danmark, dog vil ændringen betyde, at de kommer tidligere mener Peter Starup, lektor i flygtningeret ved Syddansk Universitet. For nyligt er et centralt punkt i dansk udlændingepolitik blevet ændret. Det drejer sig om, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus skal vente tre år på at få familiesammenføring til Danmark, men fremover har regeringen valgt, at ventetiden på familiesammenføring bliver sænket til to år, såfremt alle krav er opfyldt. Det sker efter at en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gik Danmark imod. I en pressemeddelelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet fredag klokken 18 i forrige uge blev den nye ordning meldt, selvom selve lovændringen først bliver fremsat i 2022, så træder ændringen i kraft med det samme.
Kilde: Berlingske, s. 14

Klima: Care: Dan Jørgensen får vildt travlt på COP26
I et debatindlæg på Altinget skriver John Nordbo, klimarådgiver, CARE blandt andet: "Der er opbygget store forventninger til COP26. Det er to år siden, verdens lande sidst har mødtes for at forhandle om klodens klima. Fraværet af diskussioner og beslutninger betyder, at der er fire brandvarme kartofler, som skal håndteres, hvis COP'en skal være en succes. Og Danmark kan spille en vigtig rolle i alle fire sager. For det første skal der sættes kurs mod opfyldelse af 1,5 graders-målet. Den seneste rapport fra FN's klimapanel viste, at verdens lande skal halvere udslippet af CO2 i løbet af ti-15 år, for at temperaturmålet kan nås. [...] Store lande og udledere som Kina, USA, EU, Japan og UK har sat nye klimamål, men dels er målene ikke stærke nok, dels mangler der beslutninger om, hvordan de skal blive til virkelighed. Der er også vigtige lande, som i den grad forsøger at snige sig uden om det globale ansvar. Det gælder eksempelvis Australien, Brasilien, Rusland og Tyrkiet, som slet ikke gør nok. [...] Problemet er erkendt, ikke mindst af det britiske COP-formandskab, som frygter, at det kan skabe en afgrund af mistillid mellem det globale Nord og Syd. Her må Danmark støtte op og hjælpe med til, at der bliver udarbejdet en klar plan for, hvordan de rige lande skal leve op til deres løfter - herunder løftet om, at klimabistanden på globalt plan skal fordeles ligeligt mellem klimatilpasning og grøn omstilling. Lige nu er det kun omkring en fjerdedel, der går til at hjælpe verdens fattige med at modstå klimaforandringerne. [...] Parisaftalen indeholder en bestemmelse om, at fattige og sårbare lande skal have hjælp, når de rammes af klimakatastrofer. Problemet er bare, at det endnu ikke er aftalt, hvordan og i hvilket omfang de ramte lande skal have hjælp."
Kilde: Altinget
 

Detaljer

Publikationsdato
12 Oktober 2021

Relaterede links