EU i dagens aviser tirsdag den 15. marts 2022

Dagens EU-tophistorier

Migration: Europas højrenationale frontfigurer vakler i deres afvisning af flygtninge
Berlingske skriver, at krigen mellem Ukraine og Rusland får højrenationale ledere i Europa til at gå på kompromis med deres flygtningepolitik og byde ukrainske flygtninge velkomne. I Sydfranske Beziers har byens borgmester Robert Ménard tidligere sat plakater op i sin by, der fremstiller flygtninge og migranter som fjendtlige invasionsstyrker. Men det fortryder han nu. "Nu skammer jeg mig. Det er ikke bare en fejl, men et moralsk svigt," siger Robert Menárd, som er en vigtig stemme på den yderste franske højrefløj. Éric Zemmour, præsidentkandidaten fra den ydre, franske højrefløj løb for nylig ind i dårlige meningsmålinger. Hans udtrykte beundring for Ruslands Præsident Vladimir Putin og kommentarer om, at også ukrainske flygtninge skulle blive i nærområder og ikke ende i det allerede flygtningeoversvømmede Frankrig, faldt ikke i god jord hos vælgerne. Nu har Zemmour trukket i land, og vil give visum til ukrainske flygtninge. Marine Le Pen, leder af Rassemblement National, havde ifølge avisen Libération travlt med at fjerne valgmateriale, hvor hun optræder side om side med Vladimir Putin. Marine Le Pen har siden konfliktens start også budt ukrainske flygtninge velkommen, fordi "Ukraine er et europæisk land, og det er naturligt, at vi udviser solidaritet med flygtninge fra en krig på vores eget kontinent. I forhold til de syriske flygtninge var situationen fundamentalt anderledes. Det var først og fremmest mænd, der flygtede, og vi vidste, at islamister gemte sig i blandt dem." Hermann Tertsch, medlem af Europa-Parlamentet for Spaniens højrenationale parti Vox er klar i spyttet, når han begrunder sin accept af ukrainske flygtninge: "Ukrainerne er kristne og hvide. De er rigtige flygtninge og ikke sendt afsted af en mafia for at tjene penge." Matteo Salvini, leder af Italiens højreparti Lega, er kendt for, i sin tid som udenrigsminister, at bruge alle midler til at holde bådflygtninge væk fra Italien. I sidste uge dukkede han personligt op nær Polens grænse til Ukraine for at sætte 50 flygtninge på en bus til Italien.

Den danske særlov for ukrainske flygtninge er endnu ikke trådt i kraft. Alligevel mener mange af landets borgmestre, at aftalen om fordeling af flygtninge imellem landets kommuner bør genforhandles øjeblikkeligt, da der ifølge borgmestrene kommer langt flere flygtninge, end aftalen tager højde for. Det skriver Berlingske. Ukraine er, ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) et ”nærområde til Danmark”, og ukrainere kan uden visum rejse til og opholde sig i EU i 90 dage. Og det skaber administrationsproblemer i et dansk asylsystem, som ikke er indrettet til at håndtere denne flygtningesituation.  Men det er ikke alle ukrainske flygtninge, som får lov til at rejse ind i Danmark, skriver Jyllands-Posten. Der er tale om ukrainere, som ikke har et biometrisk pas, og som ønsker at rejse videre til Sverige, Norge eller andre lande. Fælles EU-regler blokerer for, at ikke-biometriske pas kan bruges, hvis man ønsker at bruge Danmark som transitland. Ifølge Flensborg Avis, blev 250 ukrainere med ikke-biometriske pas, afvist ved den dansk tyske grænse i fra onsdag til lørdag i sidste uge.

Politiken skriver, at konflikten mellem Rusland og Ukraine har fået tusindvis af russere til at flygte fra deres hjemland. Mange af dem flygter til Tyrkiet, Georgien, Armenien, Usbekistan, Kirgisistan og Kasakhstan. De russiske flygtninge frygter at blive indkaldt til krigstjeneste, raser over den forbryderiske krig og er nervøse for et kommende fald i levestandard i Rusland. Ved grænsen til Letland, der kun accepterer indrejsende med gyldigt EU-visum, er der timelange køer ved grænsekontrollen. Bølgen af eksilrussere frygter fordømmelse og fjendtlige holdninger, der hvor de flygter til. I Georgien modtages de indtil videre 20.000 russere af antirussisk grafitti og fjendtlige kommentarer på de sociale medier. De opfattes af mange, som repræsentanter for Putins styre, selvom det er dette styre, de har valgt at forlade.

Berlingske skriver i en leder, blandt andet: "Med enstemmighed har EU-landene aktiveret et gammelt direktiv, der giver alle ukrainere midlertidig beskyttelse i EU i op til tre år uden forudgående asylbehandling - på grund af retsforbeholdet er Danmark ikke omfattet af direktivet, men med særloven vil vi alligevel følge de øvrige EU-lande. Der er et bredt flertal bag aftalen, og det er glædeligt, at Danmark på den måde tilbyder vores hjælp og lever op til vores ansvar. Nogle forsøger dog at kaste smuds på hjælpsomheden. Fra venstrefløjen lyder det, at særloven er hyklerisk, fordi andre flygtninge ikke bliver tilbudt samme gunstige vilkår. Enkelte, som Frie Grønnes partileder, Sikandar Siddique, mener endda, at der er tale om statssanktioneret racisme. [...] Ukraine ligger geografisk tæt på os, men også politisk er der tale om en konflikt, som vi har andel i på en helt anden måde, end når der er kommet flygtninge hertil fra Mellemøsten eller Afrika. Krigen handler ikke kun om Rusland og Ukraine - den handler i høj grad også om Europa, om EU og om NATO, og derfor skal vi naturligvis afbøde Putins kaos i så høj grad, som det er muligt. Her er modtagelsen af ukrainske flygtninge en vigtig brik. [...] En visumaftale giver ukrainske statsborgere fri indrejsemulighed i Schengen-landene med lovligt ophold i op til 90 dage. Derfor er de ikke ligesom andre flygtninge forpligtet til at søge asyl i det første EU-land, de kommer til, men kan frit rejse videre til det land, de ønsker, for eksempel hvor de har familie eller venner. Det giver under alle omstændigheder - særlov eller ej - en helt anden situation, og gør gruppen af ukrainske flygtninge usammenlignelig med for eksempel de syriske flygtninge."

Politiken skriver i en leder blandt andet: "Ud over de indførte sanktioner er EU's og den vestlige verdens rolle reduceret til at få så mange væk fra krigens helvede som muligt. Fredag skal Folketinget således behandle en særlov, der giver ukrainske flygtninge midlertidig opholdstilladelse i Danmark i to år. Flere partier peger på, at også russiske og belarusiske soldater, som ikke vil kæmpe i krigen mod Ukraine, skal omfattes af en sådan særlov. Det er både rigtigt og vigtigt, og det samme bør gælde russere, der er i opposition til Putins politik. [...] Det spinkle håb, som ukrainerne nu klynger sig til, er meldinger om ringe og faldende kampmoral blandt russiske soldater. Hvis Danmark og andre EU-lande på den måde kan kaste grus i den russiske krigsmaskine, er der ingen grund til at tøve."
Kilder: Berlingske, s. 2, 9, 14; Politiken, s. 1, 6; Jyllands-Posten, s. 12

Sikkerhedspolitik: EU vil bremse luksusvarer og finansiering til Rusland
EU's fjerde sanktionspakke er på vej til at blive vedtaget, skriver flere aviser. "Vi vil forbyde eksporten af enhver EU-luksusvare fra vore lande til Rusland som et direkte slag mod den russiske elite. De, der understøtter Putins krigsmaskine, skal ikke længere kunne nyde deres overdådige livsstil, mens bomberne falder over uskyldige mennesker i Ukraine," udtalte EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun i fredags præsenterede indholdet af den kommende sanktionspakke. Sanktionspakken forventes at være formelt vedtaget i dag, tirsdag. Som en del af sanktionspakken vil tre store, russiske energiselskaber ikke længere kunne modtage finansiering fra investorer i EU. De vil dog fortsat kunne sælge energi til EU-lande. Der er sandsynligvis tale om energiselskaberne Rosneft, Transneft og Gazprom Neft. Produkter fra Ruslands jern- og stålsektor forbydes også, ligesom der også skydes fra hoften mod crypto-besiddelser. Derudover er USA og EU blevet enige om at fratage Rusland dets status som mestbegunstiget nation i WTO. Derved mister Rusland globale handelsfordele. Rusland kommer med den fjerde pakke også til at stirre ind i yderligere svækket adgang til international finansiering. "Russiske selskaber vil ikke længere få privilegeret behandling i vores økonomier," udtaler Ursula von der Leyen, og tilføjer, at man arbejder på at suspendere russiske rettigheder i IMF og Verdensbanken: "Vi vil sikre, at Rusland ikke kan opnå finansiering, lån eller andre goder fra disse institutioner. For Rusland kan ikke groft bryde international lov og samtidig nyde godt af privilegierne ved at være del af den internationale økonomiske orden," siger Ursula von der Leyen.

B.T. skriver, at det, ifølge Tysklands økonomi- og energiminister Robert Habeck, kan blive værre for den tyske befolkning end for Rusland, hvis tyskerne vælger at slukke for den russiske gas for hurtigt. Lukkes der for hurtigt ned for importen af russisk gas, kan det lede til massearbejdsløshed, fattigdom, og varme- og brændstofmangel, advarer Robert Habeck. 48 procent af Tysklands gas importeres fra Rusland.

Den østrigske politolog og forfatter Gerhard Mangott, mener, at Vestens sanktioner mod Rusland nok er hårdere, end Vladimir Putin havde forventet, men at det ikke får ham til at rykke sig en milimeter ved forhandlingsbordet. I stedet skulle Vesten have gjort mere for at søge et kompromis med Rusland, mener Gerhard Mangott. Det skriver Information. Gerhard Mangott siger også, at europæiske borgere i høj grad vil mærke konsekvensen af anti-russiske EU-sanktioner i energisektoren. Den østrigske professor ved Universität Insbruck kalder en afbrydelse af gassamarbejdet med Rusland for et risikabelt træk, og at en søgen mod at gøre sig uafhængig af russisk gas ikke vil gøre det nemmere at forhandle med Vladimir Putin. "Hvis Putin ændrede sit ståsted på grund af dette, ville han uden tvivl se svag ud, og han ville give et indtryk til den russiske befolkning og til den russiske elite af, at han havde givet efter og havde fejlkalkuleret ved at igangsætte invasionen. Der er ingen anden vej for ham end at fortsætte," forklarer Gerhard Mangott.

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver journalist Heidi Dachs, blandt andet: "Listen over russiske kunstnere, der igennem århundreder har præget Europas kultur, er lang, men som reaktion på krigen i Ukraine er disse historiske personer nu blevet ofre for såkaldt cancel-kultur: Teatre og kulturinstitutioner i adskillige europæiske lande har pludselig bandlyst alt, hvad der har med Rusland at gøre. [...] Blandt europæiske politikere er der forskellige holdninger til denne udvikling. Mens Danmarks kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen, opfordrer til at udelukke Rusland fra sportens verden og har bedt dansk kulturliv om at afbryde samarbejde med russiske institutioner, mener hendes tyske kollega, Claudia Roth, derimod, at europæerne nu mere end nogensinde før har grund til at beskæftige sig med russisk og østeuropæisk kultur. [...] Ifølge Christian Meier fra den tyske avis Welt am Sonntag er kulturlivet i Vesteuropa i gang med at ransage sig selv og censurere alt, hvad der er russisk, bort. Det er en proces, der efter hans mening skaber debat om europæernes forhold til både kunstnerisk frihed og til ytringsfriheden. [...] Kritikken rammer også almindelige borgere med russisk herkomst. I flere lande udsættes russiske restauranter og supermarkeder for trusler og hærværk, adskillige borgere med russisk afstamning modtager trusselsbreve eller bliver mobbet på internettet, og russiske lastbilchauffører oplever i stigende grad hærværk mod deres vogne. Journalist Anna Severinenko, der selv har russiske rødder og bor i Tyskland, frygter, at det voksende russerhad vil styrke Putins position. ”Den generelle stigmatisering af russere vil kun bekræfte Putin i hans propagandafortælling om det 'antirussiske' Vesten, der truer hans land,” skriver hun på den tyske nyhedsportal RBB24."

Altinget skriver, at Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin i et debatindlæg i Politiken, har skrevet, at Rusland tvinges til at reagere på de sanktioner, som Danmark har været med til at indføre mod Rusland, efter at landet har invaderet Ukraine. Vladimir Barbin skriver i indlægget, at "Specifikke foranstaltninger vil blive annonceret i de kommende dage. Svaret vil være følsomt for den vestlige økonomi."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8; Altinget, mandag; B.T., s. 4; Ekstra Bladet, s. 20; Information, s. 7, 4-5; Kristeligt Dagblad, s. 11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: SA skærper tonen overfor Kina før møde om Ukraine
Jyllands-Posten skriver, at USA advarer Kina mod at støtte Rusland i kampen mod Ukraine. New York Times skrev i deres søndagsudgivelse, at Rusland diskret har bedt Kina om våbenleverancer og økonomisk støtte for at mindske blødningen fra de massive vestlige sanktioner mod Rusland. Avisen beskriver samtidig, hvordan USA længe har forsøgt at overtale Kina til at distancere sig fra russerne. Men ifølge New York Times har effekten været modsat, og flere iagttager siger, at det nu tvinger USA til at lægge yderligere pres på Kinas præsident Xi Jingping. På mandag mødes præsident Joe Bidens sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, med den højtstående kinesiske regeringsrepræsentant Yang Jiechi. På mødet, der vil finde sted i den italienske hovedstad Rom, vil Kina blive advaret om konsekvenserne ved at modarbejde amerikanske og europæiske interesser i Ukraine. "Vi kommunikerer direkte og i fortrolighed med Beijing og siger, at ethvert forsøg på at omgå vores stor-skala sanktioner ved bagtil at yde støtte Rusland vil få konsekvenser. Vi vil ikke have, at noget sådant sker. Ingen lande må give dem (Rusland red.) en livline," udtaler Jake Sullivan op til mødet. Nogle eksperter mener, at Kina og Xi Jinping ikke vil løbe fra deres aftale med Putin, mens andre tror, at Kina i længden moralsk vil se sig ude af stand til at støtte Vladimir Putins blodige invasion af Ukraine.

Børsen skriver, at både russiske og kinesiske talsmænd afviser amerikanske beskyldninger, om at Rusland har bedt Kina om våbenhjælp. Kort inden Ruslands invasion af Ukraine mødtes præsidenterne Vladimir Putin og Xi Jinping til vinter-OL i Beijing, og gav lovning på "grænseløst venskab." Siden da har Kina gået stille med dørene. Man har ikke fordømt Ruslands invasion af Ukraine, men kineserne har sagt, at man generelt støtter nationers suverænitet og integritet, uden at nævne nogle lande ved navn. Taylor Fravel, professor i politisk videnskab ved Massachusets Institute of Technology, tror, Kina hverken kan, eller vil sælge våben til Rusland: "Så vidt jeg ved, sælger Kina ikke nogen våbensystemer til Rusland. Rusland har bidraget til moderniseringen af Kinas militær, men Kina har hidtil ikke bidraget meget til udviklingen af Ruslands væbnede styrker - undtagen at overskuddet fra de russiske våbensalg kan investeres i forbedring af russiske kapaciteter," siger Taylor Fravel, som er ekspert i Kinas forsvar. Vurderer USA, at Kina aktivt støtter Rusland, er det forventeligt, at en opblødning i det anspændte forhold mellem USA og Kina bremses, og at stemningen vil smitte af på EU's Kinapolitik, omend dog i en mindre militant version, skriver Børsen.

I en analyse i Information skriver Lasse Karner, avisens Asien-korrespondent, blandt andet: "Kina står over for et valg, der kan blive definerende for det 21. århundrede. For eller imod Putins invasion i Ukraine. Krigen har givet den kinesiske ledelse meget at tænke over. Kommunistpartiet forsøger at balancere sit venskab med Rusland og modstand mod USA uden at sætte egne økonomiske interesser over styr. Og uden at underminere fortællingen om Kina som en fredselskende nation, der går ind for suverænitet for alle lande. [...] Det er en umulig opgave. Balanceakten fremstår allerede nu væsentligt mere slingrende end elegant. Og jo længere og mere brutal den russiske invasion bliver, desto sværere bliver det for Kina at opretholde sin påståede neutralitet. Søndag kunne en række internationale medier baseret på amerikanske regeringskilder berette, at Rusland har bedt Kina om militært udstyr til kampene i Ukraine. Oplysningen er hverken bekræftet fra kinesisk eller russisk side. [...] Vælger Kina at yde militær assistance til den russiske krigsmaskine, vil det reelt være begyndelsen på en stedfortræderkrig mellem verdens to stormagter - Kina og USA - og starten på en ny sikkerhedsorden ikke bare i Europa, men globalt. Det er derfor også tvivlsomt, at det indgår i de kinesiske planer. Udmeldingen om den russiske våbenanmodning faldt dagen inden, USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, rejste til Rom for at møde Kinas udenrigspolitiske chefforhandler, Yang Jiechi. [...] Kina har på intet tidspunkt fordømt det russiske angreb og har adskillige gange undladt at stemme om resolutioner i FN. Kinesiske diplomater taler skiftevis om, at “alle landes legitime sikkerhedshensyn bør respekteres”, og at “national suverænitet, uafhængighed og territorial integritet ikke må anfægtes”. To modsatrettede talepunkter, der afspejler henholdsvis Ruslands og Ukraines interesser. Det klinger derfor hult, når den kinesiske leder, Xi Jinping, på et virtuelt møde sidste uge med den tyske kansler Olaf Scholz og den franske præsident, Emmanuel Macron, opfordrede til “maksimal tilbageholdenhed”, som om Ukraine og Rusland var lige gode om konfliktoptrapningen. Xi har om nogen givet Putin moralsk, politisk og økonomisk støtte. [...] På papiret anser EU fortsat Kina for både at være en partner, konkurrent og rival. I praksis er der i dag mere rivalisering end partnerskab over relationerne. Det er svært at forestille sig andet, end at Kinas tvetydige udtalelser og moralske opbakning til Putin vil forværre forholdet. Alligevel peger EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, på Kina som en del af løsningen. “Der er intet alternativ. Vi kan ikke mediere, det er klart. Og det kan heller ikke være USA. Hvem ellers? Det bliver nødt til at være Kina, det tror jeg på,” udtalte han tidligere på måneden til den spanske avis El Mundo. Også Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, har bedt Kina om at træde til. [...] De kinesiske udviklingsmål, Xi Jinping har udstukket, er dybt afhængige af udenlandske teknologier, købekraft og finansielle systemer. Det vil både EU og USA forsøge at udnytte til at få Kina til at lægge bånd på Putin."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 5; Børsen, s. 9; Information, s. 1-6

Sikkerhedspolitik: Tag aldrig resultatet af en EU-folkeafstemning for givet
i en analyse i Berlingske skriver avisens politiske kommentator, Bent Winther, blandt andet: "Enhedslisten er i løbet af to uger endt i en åben uenighed om sikkerhedspolitik, NATO og våben til Ukraine. Det havde ingen forudset. Og markante profiler som Pernille Skipper, Pelle Dragsted og medlem af Europa-Parlamentet Nicolai Willumsen vil have partiet til at tage det for Enhedslisten historiske skridt at gå ind for dansk medlemskab af Den Europæiske Union. Engang var den røde EU-modstand i Socialdemokratiet, senere kløvede den SF, nu ønsker store dele af Enhedslisten at lægge den på hylden. I næste weekend skal SFs formand, Pia Olsen Dyhr, på partiets landsmøde i Kolding forsvare partiets aktive deltagelse i det nationale kompromis med regeringen, De Radikale, Venstre og De Konservative. Hvordan kunne velfærdspartiet SF, som altid har forslag parat i skuffen til flere lærere, pædagoger og sygeplejersker, gå med til at bruge hele det økonomiske råderum og dertil en statslig gældsætning på soldater, krudt og kugler og to procent af BNP på forsvars- og sikkerhedspolitik? Krigen i Ukraine har sat venstrefløjen under et enormt pres politisk og ideologisk. Samtidig er fem rødgrønne partier i gang med at finde deres pladser og særlige profil på en fløj, hvor der i lighed med blå blok er ved at være fyldt godt op."

I en kommentar i Jyllands-Posten, skriver Jette Elbæk Maressa, avisens seniorkorrespondent, blandt andet: "Første gang Mette Frederiksen for alvor gjorde sig bemærket i debatten om EU-forbeholdene, var hun 22 år gammel. Hun sad tæt på statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som havde indkaldt sit kampagnehold til pressemøde på Søpavillonen i København. Forude lå fire og en halv måneds kampagne for at få overbevist danskerne om, at de skulle stemme ja til euroen. Nyrup var den første danske statsminister, som prøvede kræfter med EU-forbeholdene. Mette Frederiksen talte glødende om fællesskab og en overordnet politisk vision for Europa, inden hun fastslog, at stod det til hende, så kunne danskerne lige så godt først som sidst se at komme af med både forsvarsforbehold og retsforbehold. [...] Siden da har danske partiledere enten gjort forbeholdene til et problem eller nedtonet deres betydning i det praktiske samarbejde. Mette Frederiksen er ingen undtagelse. Så sent som i 2018 sagde hun på Folkemødet på Bornholm: “Nu har skiftende regeringer forsøgt at afskaffe to af forbeholdene. Hver gang har danskerne ret klart sagt: Nej, det ønsker vi ikke. Forbeholdene er i dag grundlaget for den danske europapolitik.” Det er de så ikke længere. Den 1. juni skal vælgerne tage stilling til, om forsvarsforbeholdet skal afskaffes. Det eneste af de snart 30 år gamle forbehold, som ikke har været til folkeafstemning endnu. [...] Ifølge professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Derek Beach viser forskning i folkeafstemningen i 2015, at ikke-vælgerne er skeptiske, at de ikke vil ud af EU, men de vil heller ikke have mere EU. [...] Den er med andre ord langtfra hjemme endnu. Der er lagt op til bullshit-bingo om EU. Aktørerne er skiftet ud, men argumenterne er de samme. Nej-siden taler om “glidebanen” mod mere union og slår stensikkert på sociale forhold og folkepensionen, hvilket med næsten lige så stor sikkerhed får ja-siden til at kanalisere energien ud i forsvar og forsikringer om, at så galt går det ikke. En overordnet politisk vision for Europa, som en ung Mette Frederiksen talte om, har danskerne endnu til gode at høre. I hvert fald fra en dansk statsminister."

I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver Peter Nedergaard, professor i Statskundskab ved Københavns Universitet, blandt andet: "Der er hidtil afholdt otte folkeafstemninger om EU-spørgsmål i Danmark, hvoraf fem har ført til et ”ja” og tre til et ”nej”. Den 1. juni skal danske vælgere for niende gang til folkeafstemning om ændring af indholdet af Danmarks medlemskab af EU. Denne gang drejer det sig om en fjernelse af EU-forsvarsforbeholdet. [...] Indtil nu har ja-siden ikke haft megen succes med afskaffelse af forbeholdene. I 2000 afholdtes der en folkeafstemning om dansk tilslutning til ØMU'en. Det endte med et flertal til nej-siden, selvom tilhængerne af en dansk tilslutning i lang tid lå til at vinde. Det er et mønster, som viser sig igen og igen. I begyndelsen af en folkeafstemningskampagne fører ja-siden, som har opbakning fra de fleste politiske partier og de store erhvervsorganisationer. I løbet af afstemningskampagnen sker der imidlertid det, at nej-siden i højere grad bliver ligestillet med ja-siden i medierne, som gerne vil dække begge sider i debatten. I den situation vinder nej-siden frem, fordi den nu bliver mere hørt end tidligere. Ja-sidens tilslutning nedslides altid. Herudover er naturligvis en række andre forhold, som har betydning for resultatet. [...] Den 1. juni i år skal Danmark til afstemning om forsvarsforbeholdet. En måling viste for nylig, at 49 procent af danskerne vil af med forsvarsforbeholdet, mens 27 procent vil beholde det. Forsvarsforbeholdet indebærer, at Danmark ikke deltager i EU's militære operationer, og at vi ikke stiller med soldater og militært isenkram. Det har blandt andet drejet sig om patruljering og kamp mod pirater ud for Somalias kyst og fredsbevarende operationer i Bosnien-Herzegovina. Fremover forventes EU's koordination på det forsvarspolitiske område at øges, fordi USA gradvis vil fokusere mere på Østasien. Det er endnu ikke til at sige, hvordan det ender 1. juni. Men ja-siden kan langtfra være sikker på en sejr. Historien viser, at nej-siden altid vinder frem i forhold til udgangspunktet. Samtidig kan ydre faktorer som eksempelvis Ruslands angreb på Ukraine gavne ja-siden. Omvendt kan dette forhold få ja-tilhængere til at gå for langt og udskamme potentielle nej-sigere som Putin-tilhængere, hvilket sandsynligvis vil være kontraproduktivt."

I en kommentar i Berlingske skriver Jon Stephensen, teaterdirektør på Aveny-T blandt andet: "Der blev talt i historiske vendinger og gjort store armbevægelser, da de fem “gamle” partier forrige søndag kaldte til folkeafstemning om Danmarks forsvarsforbehold og bekendtgjorde, at vi i 2033 skal bruge 2 procent af vores BNP på Forsvaret. [...] Overalt i Europa er der på rekordtid foretaget beslutninger, som ingen kunne se komme før Ruslands invasion af Ukraine. Men spørgsmålet er, om det ikke har været længe undervejs. [...] Sandheden er jo, at Europa har været i forandring og i de seneste år næsten har gennemgået chok efter chok. Først da England forlod EU. Brexit var på alle måder et wakeupcall om, at sammenholdet nu var under pres og måtte gentænkes, ja, forstærkes, hvis EU skulle overleve. [...] Et andet chok var, at USA pludselig forlod Afghanistan og trak sig ud af et fælles opbygget projekt og efterlod Europa mildest talt afklædt uden amerikanernes hjælp, alene tilbage i en absurd ukoordineret tilbagetrækning. Mon ikke dette har været en øjenåbner for Europa? Mon ikke dette har været med til at definere det nye europæiske projekt, vi i disse uger ser konturerne af? Et Europa med en ny udenrigs- og sikkerhedspolitik mere uafhængigt af USA. Et Europa, der kan klare sig selv, når det gælder forsyningssikkerhed fra energi til vacciner. Vores europæiske kultur. Et stærkere Europa baseret på europæiske værdier fra menneskerettigheder til klimapolitik. Et Europa, der selv kan og vil uden at skulle spørge eller bede andre om hjælp. Et Europa, der selv har musklerne og er i stand til at bruge dem. Et Europa, hvor kansler Merkels konforme “wandel durch handel” (forandring gennem handel, red.) er fortid og erstattet af en langt mere handlekraftig sammenslutning af lande."

I et debatindlæg i Berlingske skriver Niels B. Larsen, Svenstrup, blandt andet: "Nogle af os kan godt gennemskue de skumle hensigter, som ja-partierne har med hensyn til at kvæle de sidste rester af dansk selvstændighed gennem den kommende folkeafstemning. Herfra bliver det et klart nej - uden tak. NATO er garanten for dansk sikkerhed, ikke dværgen EU."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 4; Berlingske, s. 13, 27; Jyllands-Posten, s. 22

Andre EU-historier

Landbrug: Grønne organisationer afviser at sætte grønne landbrugsordninger på pause: "Det er som at tisse i bukserne"
En række grønne organisationer kalder det meningsløst at sætte en midlertidig stopper for grønne landbrugstiltag. I stedet mener de, at fødevarekrisen skal løses via en omlægning til mere plantebaseret landbrug. Det skriver Altinget. Både i EU og Danmark argumenteres der i stigende grad for, at fødevareproduktionen skal øges, blandt andet ved at sætte de grønne tiltag på pause. Men flere miljøorganisationer advarer imod sådan en beslutning.
Kilde: Altinget

Udvidelse: Danske EU-politikere erkender, at det er umuligt at give Ukraine en genvej til Unionen
Samtlige danske EU-parlamentarikere stemte for en resolution, der skulle hurtiggøre vejen for et EU-kandidatur til Ukraine. Men efter EU-topmødet i Versailles er den europæiske reaktion på Ukraines ansøgning om EU-optagelse mere forsigtig og reserveret. Det skriver Altinget. Og nu anerkender de danske parlamentarikere, trods et enstemmigt ja til en parlamentsanbefaling om at arbejde hen imod EU-medlemskab til Ukraine, at Ukraine stadig er langt væk fra et medlemskab. "Jeg stemte med hjertet, da vi stemte om Parlamentets resolution. Men jeg ved jo godt med min hjerne, at vi ikke bare kan fremskynde den her proces," udtaler den socialdemokratiske delegationsleder, Christel Schaldemose.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Syriske læger: Reel frygt for kemiske angreb i Ukraine
Syriske læger vurderer, at frygten for kemiske angreb i Ukraine er reel. Det skriver Kristeligt Dagblad. En delegation af syriske læger er i Ukraine for at yde lægehjælp under konflikten, og de har erfaring med skader forårsaget af kemiske våben, og russiske angreb fra konflikten i Syrien. Udover risikoen for kemiske angreb gør de syriske læger også opmærksomme på, hvad de betegner som bevidste russiske angreb på hospitaler. "FN har dokumenteret adskillige målrettede luftangreb på medicinske faciliteter i Syrien foretaget af russiske styrker. Nu ser vi de samme rædsler og krigsforbrydelser som i Syrien finde sted i Ukraine. Åbningen af humanitære korridorer og de efterfølgende angreb på dem. Og bombningen af Mariupol-hospitalet," skriver den lægelige hjælpesammenslutning UOSSM. Sidste onsdag døde tre efter et angreb på et hospital i byen Mariupol. Rusland benægter at have angrebet hospitalet. EU kalder hændelsen for en krigsforbrydelse.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Sikkerhedspolitik: Læserne spørger: Hvad sker der, hvis der kommer våbenhvile?
I Politiken stiller avisens læser spørgsmål omkring Ruslands invasion af Ukraine, og avisens journalist, Jacob Svendsen, som har dækket forsvars- og sikkerhedspolitik siden 2007 svarer.
Thomas spørger: "Hvordan havde reaktionen fra EU/Nato været, hvis weekendens missiler rent faktisk havde ramt Polen?" Jacob Svendsen svarer: "Puha, det er netop sådan en situation, der for alvor vil øge risikoen for, at krigen breder sig. Nato vil gå langt for at undgå et nødtvunget militært svar, fordi det sandsynligvis vil sætte gang i en kædereaktion. Meget vil afhænge af, hvilke skader sådan et fejlangreb fra russisk side eventuelt medfører. Hvis et forvildet missil slår ned i en polsk pløjemark, vil det kunne tales ned, men hvis det smadrer en polsk landsby, så vil det udløse en helt anderledes kontant reaktion fra Nato's side. Set fra hovedkvarteret i Bruxelles vil det hurtigt handle om, at alliancens troværdighed over for alle de østlige medlemslande så skal stå sin prøve - altså: Virker musketereden i praksis? Og i forhold til Rusland vil en tilbagelænet reaktion på et fejlangreb med voldsomme skader også kunne føre til, at russerne bliver mere risikovillige. Alt det er russerne også klar over, og de vil formentlig gøre alt for at undgå et fejlslagent missilangreb. De har faktisk ventet overraskende længe med at forsøge at ramme våbenforsyninger til Ukraine der, hvor det er lettest: ved grænserne." Thomas spørger: ”Skal Vesten holde op med sanktioner mod Rusland?” Jacob Svendsen svarer: "Selv om det kan lyde kynisk, bør Vesten så ikke på et tidspunkt holde igen med yderligere sanktioner? Russerne ser ikke ud til at stoppe, og vi vil kun bekræfte dem yderligere i deres fortælling om, at Vesten ønsker at ødelægge Rusland - hvilket kan have uhyggelige konsekvenser. Det er klart, at der bag Nato's og Vestens håndtering af krigen hele tiden ligger frygten for, at det udvikler sig og eskalerer til en Rusland-Nato-konfrontation, der igen kan ende i brug af atomvåben. Men måske spekulerer Rusland også i, at især EU på et tidspunkt føler sig tvunget til at prøve at overtale Ukraine til at stoppe modstanden. Dels fordi de menneskelige omkostninger bliver for store inde i Ukraine, men også fordi der formentlig findes en grænse for, hvor mange flygtninge EU kan rumme. Vi er der langtfra endnu, og jeg tvivler på, at det overhovedet er muligt for EU at 'styre' Zelenskyj-regeringen."
Kilde: Politiken, s. 7

Sikkerhedspolitik: Krigen i Ukraine blokerer for bjærgningen af to atomubåde
Krigen mellem Ukraine og Rusland er indirekte med til at øge risikoen for en miljøkatastrofe i Arktis. Det skriver Politiken. I december 2021 gav EU, Rusland og de nordiske lande hånd på, at de sammen ville stoppe en miljøkatastrofe i Arktis. Sammen ville de bjærge to sovjetiske atomubåde, som ligger på havbunden i Arktis. Skrogene på de to ubåde vurderes til at kunne holde yderligere 20 år, før de vil lække radioaktiv forurening ud i den sårbare natur og i områdets store fiskeområder. Ruslands invasion af Ukraine har forårsaget, at arbejdet i fællesorganerne Barentsrådet, og Arktisk Råd er suspenderet, og ubådsbjærgningerne er aflyst. Midlerne til at dække bjærgningen skulle komme fra Den Europæiske Investeringsbank EBRD, som har lukket kassen i. Den russiske del af bjærgningssamarbejdet blev varetaget af Rosatom, som nu er omfattet af vestlige sanktioner. Tidligere har man ellers været uofficielt enige i, at uanset hvor dårlig forholdene mellem Vesten og Rusland har været, så har man stadig kunnet samarbejde omkring forhold i Arktis. Det kan man ikke længere. Der har i længere tid været tegn på, at denne særstatus for Arktis var i fare, fortæller Michael Byers, professor ved University of British Columbia. I januar gik et vigtigt undervands-fiberoptisk kabel mellem Svalbard og fastlandet i stykker, og vestligt militær mente, at en russisk ubåd havde saboteret kablet. "Konklusionen var, at Rusland sendte et signal: Vi kan give jer problemer i den europæiske del af de arktiske have. Stationen på Svalbard er den største i verden, og den håndterer meget militær kommunikation," forklar Michael Byers. Derudover truer et potentielt svensk og finsk medlemskab af NATO også det arktiske samarbejde. "Hvis Sverige og Finland går ind i Nato, er det arktiske samarbejde dødt; så vil Rusland ikke vende tilbage til Arktisk Råd," vurderer Rob Huebert, lektor ved University of Calgary i Canada.
Kilder: Politiken, s. 1, 12

Sikkerhedspolitik: Fald: Det danske forbrug af gas er nu det laveste siden 1990
Ifølge tal fra Danmarks statistik, så har Danmark det laveste forbrug af naturgas siden 1990. Det skriver Politiken og B.T. Naturgas udgør 13 procent af det danske energiforbrug. En del af naturgasser, der bruges i Danmark, importeres fra Rusland. Efter Ruslands invasion af Ukraine ønsker den danske regering, sammen med resten af EU, dog at ændre på dette.
Kilder: Politiken, s. 6, 6; B.T., s. 14

Interne anliggender: Uden for citat: Selv med små skridt snubler Enhedslisten
I en analyse i Politiken skriver Elisabeth Svane, politisk analytiker blandt andet: "For de øvrige partier i Folketinget har Enhedslisten altid været lidt af et paradoks. Partiet, der blev dannet på ruinerne af den yderste venstrefløj efter Murens fald og derfor satirisk kaldt 'de forenede dødsboer', har de seneste 1015 år levet på en nærmest ubrudt bølge af succes. Hvor andre partier har haft opslidende formandsopgør, har Enhedslisten holdt fast i sit rotationsprincip, og det ene talent har afløst det andet. Hvad enten de har heddet Johanne Schmidt-Nielsen, Pernille Skipper eller Mai Villadsen. [...] Mens bomberne faldt i Ukraine, diskuterede Enhedslisten med sig selv, om de stadig ville have Danmark ud af Nato, og i givet fald hvornår det skulle være. Meningsmålingerne talte deres tydelige sprog; mandag røg partiet ned på 7,6 procent af stemmerne hos Voxmeter efter at have ligget på 9,5 procent for bare en måned siden og fik i det hele taget den dårligste måling i et år. [...] Det er en pendant til den EU-drejning, Enhedslisten er ved at foretage, og som skal diskuteres på årsmødet i maj. Her er der to forslag om en meget mere positiv holdning til EU, så Enhedslisten fremover skal arbejde for at fremme sin politik i EU i stedet for at arbejde for at komme ud. Der er selvfølgelig også forslag om at stå fast på modstanderlinjen. Men det er stærke kræfter, der står bag den mere EU-positive linje - blandt andet Pernille Skipper, Pelle Dragsted og EP-medlem Nikolaj Villumsen - og det er en bevægelse, der har været undervejs i mange år. Først ved valget til EU-Parlamentet i 2019 stillede Enhedslisten op som sig selv - indtil da var de en del af Folkebevægelsen mod EU. Så Enhedslisten rykker sig på EU. Måske på dette årsmøde. Måske på det næste. Og så kan man tage fat på Nato. Det bal vil ingen af fornyerne åbne lige nu, hvor partiet står i den krise, det står i."
Kilde: Politiken, s. 11

Klima: Hvordan rammer krigen grøn omstilling i virksomhederne?
I Børsen giver to eksperter deres vurdering af, hvordan krigen i Ukraine kommer til at påvirke den grønne omstilling i virksomhederne. Line Berg Madsen, partner hos advokatfirmaet Poul Schmith siger: "Vi oplever, at rigtigt mange henvender sig med et ønske om at få afklaret, hvordan de skal få afvejet deres risici og deres muligheder for at agere. De sidder med en oprigtig bekymring og en medmenneskelighed, som er rigtigt stærk. Der er nogle lighedstræk mellem den aktuelle situation, og hvordan vi ser, at virksomhederne forholder sig til arbejdet med bæredygtighed i det hele taget. Det er en helt ny realitet, hvor det bliver klart, at dem, der i forvejen havde tænkt geopolitik og ansvarlighed ind i deres forretning, har et overskud. Jeg tror ikke, at konflikten og den aktuelle krise kommer til at rykke ved virksomhedernes arbejde med bæredygtighed. Man kan trække en parallel til corona, hvor nogle troede, at det ville gå helt i stå med bæredygtighed. Men der blev det noget, der muliggjorde et helt andet perspektiv - f.eks. at vi blev nødt til at se globalt på vores værdikæder og den fremtidige strukturering af dem." Lise Kingo, internationalt bestyrelsesmedlem i Sanofi, Covestro og Aker Horizons siger: "At drive god forretning i dag kræver, at man har styr på esg. Det er de virksomheder, jeg taler med, ikke i tvivl om. Man stopper ikke pludselig sine diversitets- eller klimaaktiviteter på grund af Ukraine-krisen. Det kan sagtens være, at der findes virksomheder - nok særligt mindre virksomheder - hvor fokus kan flyttes, men mange har allerede udvalgt et sæt verdensmål, som deres forretningsstrategi er baseret på. Derudover er esg i høj grad drevet af myndighedskrav i dag, så de fleste ved godt, at man eksempelvis ikke kan skære ned for klimafokus, når der inden længe kommer nye standarder fra EU. Det er simpelthen ikke muligt at rapportere ordentligt på esg eller at besvare spørgsmål fra investorer, hvis det ikke er en del af forretningsstrategien."

Børsen skriver i en anden artikel, at den grønne omstilling har øget behovet for elektrikere og teknikere. Og krigen mellem Ukraine og Rusland fremskynder yderligere dette behov. Ifølge den danske regering, EU og andre interessenter skal virksomheder og private være uafhængige af russiske gas snarest muligt. Forsyningssikkerhed og sikkerhedspolitik er efter den russiske invasion blevet et vigtigt element i klima-politikken, og det øgede behov for elektrikere og teknikere er noget der bliver lyttet til på politisk niveau. Pernille Rosentkranz-Thei (S), undervisningsminister, vil dog ikke tale om at øge investeringer i erhvervsuddannelser. Erhvervsuddannelsernes udfordring er ikke antallet af ansøgere, men frafaldet, påpeger hun. Ifølge tal fra Undervisningsministeriet dropper 30 procent af ud af elektrikeruddannelsen inden påbegyndelsen af de specialiserede forløb. Det skyldes blandt andet, at der er svært for de unge at finde en læreplads, mener undervisningsministeren. "Men vi har indgået en trepartsaftale, der gør, at vi har de højeste lærlingetal på erhvervsuddannelserne nogensinde, blandt andet fordi lærlingeforløbet kommer tidligere,” forklarer Pernille Rosenkrantz-Theil, som påpeger at hvis man vil have nye elektrikere ud på arbejdsmarkedet hurtigere end de fire år, det tager at uddanne en elektriker, så er man nødt til at tænke alternativt. "Den hurtigste hjælp er at få fat i de voksne, hvor det ikke tager fire år at blive elektriker - altså gennem efteruddannelse. Så jeg opfordrer til, at man kigger på sine muligheder for at komme ind i den branche gennem efteruddannelse," forklarer Pernille Rosentkrantz-Theil.
Kilde: Børsen, s. 2, 4-5

Økonomi: Minister: Staten tjener ikke ekstra på høj benzinpris
Staten mere i moms på de højere benzinpriser, men når alt tages med, går regnestykket alligevel i nul, mener skatteminister Jeppe Bruus (S). Det skriver Børsen. "Selvom det er rigtigt, at der kommer mere ind i moms fra for eksempel salget af benzin, så er det ikke retvisende for det samlede økonomiske billede. Det skyldes, at de øgede udgifter til transport og til at få varmet huset op får os til at bruge færre penge andre steder. Derfor får staten flere penge ind fra moms på energi - men færre penge ind fra moms på andre varer," skriver skatteministeren i et skriftligt svar. Og flere økonomer giver ham ret. Økonomiprofessor ved Københavns Universitet, Mogens Fosgerau forklarer, at benzinprisen er sammensat af fire elementer: produktprisen, CO2-afgiften, energiafgiften, og 25 procent moms. Isoleret set vil staten altså tjene mere på benzinsalget i kraft af højere momsindtægt. "Men når folk bruger flere penge på benzin, må man omvendt også vente, at de bruger færre penge på andre ting, som er momsbelagt. Derfor går momsregnestykket lige op," argumenterer Mogens Fosgerau.
I sidste uge kvalificerede et borgerforslag om fjernelse af alle afgifter på benzin og diesel og skal derfor diskuteres i Folketinget. Direktør i DI Transport og tidligere skatteminister, Karsten Lauritzen gør dog opmærksom på, at sådan en beslutning ikke kun er op til danske politikere. "Det er EU-reguleret, hvad minimumsafgiften på brændstof skal være, og det minimum, man i Danmark kan sætte afgiften ned til, er 80 øre mindre, end det afgiften er i dag," forklarer Karsten Lauritzen.
Kilde: Børsen, s. 10

Klima: SF: Regeringens undskyldninger for reklameordningen er halvdovne og useriøse
I et debatindlæg på Altinget skriver Carl Valentin (SF), medlem af Folketinget, blandt andet: "Vi mennesker kan fravælge reklamerne. Men det kan klimaet ikke. Danske tryksager koster kloden op mod 300.000 tons CO2 årligt, viser en undersøgelse for COOP. Til sammenligning handler hele klimadebatten i Danmark om at finde en besparelse på cirka 10 millioner tons CO2 i 2030. Sløjfede vi papirreklamerne, ville vi altså – vupti – komme et lille skridt tættere på det samlede mål. Findes der så en nem måde at tømme postkasserne for både irritation og CO2? Ja, her er en idé, der er så banal, at det gør ondt: man burde fremover skulle tilvælge reklamer i stedet for at fravælge dem. Samtykke er jo et udbredt koncept i vores samfund – så hvorfor ikke også lade det gælde her? [...] Den første dårlige undskyldning, vi finder i postkassen, er, at en reklamer-ja-tak-ordning vil skade de lokale medier, fordi det vil blive dyrere for dem at uddele deres ugeaviser. Den politiske ordfører for S, Christian Rabjerg Madsen, mener, at en ny reklameordning derfor vil skade det lokale demokrati. [...] Den næste dårlige undskyldning er en ægte klassiker i politikernes bugnende undskyldningspostkasse: EU. Simon Kollerup (S) har tidligere afvist en ny ordning, fordi han mente, at EU ville finde den ulovlig. En aktindsigt viser dog nu, at EU-Kommissionen umiddelbart er positivt stemt over for en ny dansk ordning. Flere steder i Holland er en lignende ordning også allerede indført. Så bolden ligger hos regeringen."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Krigen i Ukraine sætter strøm til værdikamp i EU
Ruslands krig i Ukraine har givet Polen en mere magtfuld rolle, hvilket skaber en helt ny dynamik i den langstrakte EU-konflikt om landets manglende vilje til at overholde de demokratiske spilleregler, skriver Kristeligt Dagblad. ”Vi står mere samlet end nogensinde,” sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en tale, men selvom den europæiske enighed ser ud til at være både dyb og bred, så er det ikke givet, at det vil fortsætte. Eksperter og iagttagere, som Kristeligt Dagblad har talt med, mener, at et epicenter for en kommende konflikt kan være i Polen. ”Militært har Polen placeret sig helt og holdent i Vesten og Nato, hvorfra man forsøger at bekæmpe alt russisk. Men politisk nærmer regeringen sig mere og mere et illiberalt system,” siger Vibe Termansen, forfatter og cand.mag. i historie og østeuropastudier og fortsætter: "Nu er spørgsmålet, om Polen har fundet en vej ud af kattepinen ved at gøre sig uundværlig, både militært og humanitært. Krigen i Ukraine har virkelig givet Polen en klemme på EU." Polen har endnu ikke har fået udbetalt deres del af den enorme genopretningsfond, som EU-landene blev enige om forrige sommer under coronakrisen, fordi Polen ifølge EU-Kommissionen endnu ikke lever op til de fælles europæiske regler for uafhængige domstole. "Polen vil gerne behandles som en stormagt i EU, og det har givet store sammenstød om værdipolitikken og suveræniteten. Men nu er der jo virkelig stor tilfredshed med, at de står op imod russerne og tager flygtninge, og det ændrer jo dynamikken,” siger Uffe Østergaard, historiker og professor emeritus ved Copenhagen Business School, og han fortsætter: ”Men hvis Polen for alvor vil udfylde rollen, så er de også nødt til at pakke nogle af deres interne modsætninger ned i forhold til at være en retsstat.”
Hos Socialdemokratiet og Venstres frontfigurer i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose (S) og Morten Løkkegaard (V) er der bred enighed om, at til trods for at Polen løfter en stor byrde, så skal EU-blokken stå fast på værdierne og EU's aftale om retsstatsmekanismen.
Fra Christel Schaldemose (S), MEP, lyder det, at hun er imponeret over den måde, ”Polen forsvarer det europæiske fællesskab på”. ”Men vi bliver nødt til at fastholde, at der er nogle principper, som alle medlemslande skal efterleve. Det er jo det, der skiller os fra skurkene,” siger hun.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Sikkerhedspolitik: To ukrainske borgmestre bortført
De ukrainske myndigheder oplyser, at i løbet af få dage er to ukrainske borgmestre blevet bortført, skriver Jyllands-Posten. Det drejer sig om Ivan Fedorov, borgmester i den sydlige ukrainske by Melitopol og borgmesteren i Dniprorudne, Jevhen Matvejev. Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militærforsker ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier, mener, at Ukraine skal forberede sig på at miste flere politiske overhoveder, da det er en del af Ruslands langsigtede planer. "Det har været skemalagt lige fra start af krigen, at man ville indsætte russisk-venlige personer. Der har været tale om, at russerne har haft en liste over steder, hvor de vil indsætte et nyt styre i Ukraine. Det er sandsynligt, at de vil fortsætte i sådan et mønster," siger han. Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, har fordømt tilfangetagelsen af borgmestrene og på twitter skrev han, at det var en "tydelig krænkelse af international lov".
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Migration: Flygtningenævnet fortsætter behandling af afghanersager trods FN-appel: "Bekymrende"
FN advarer imod at nægte afghanske flygtninge asyl, fordi situationen er for ukendt og uforudsigelig i Afghanistan, men Flygtningenævnet oplyser, at i Danmark fortsætter sagsbehandlingen, skriver Information. I et referat fra et møde december står der, at uanset at situationen i Afghanistan fortsat er alvorlig og præget af usikkerhed, så foreligger der nok baggrundsoplysninger til at realitetsbehandlingen af afghaneres asylsager kan fortsætte. "Jeg synes egentlig ikke, at Flygtningenævnet direkte forholder sig til det, UNHCR siger," vurderer Eva Singer, asylchef for Dansk Flygtningehjælp. Fra Jesper Lindholm, ekspert i asylret og tidligere medlem af Flygtningenævnet, lyder det, at UNHCR "i den grad" har adgang til informationer, som Flygtningenævnet ikke har. "Men UNHCR siger nu, at selv deres monitoreringsmuligheder ikke er tilstrækkeligt til stede. Det er måske umuligt at finde ud af eller for farligt at være der. De siger jo i virkeligheden, at hvis ikke Flygtningenævnet vil tildele asyl, bør det lade være med at vurdere ansøgningerne, fordi et afslag hvilet på et for usikkert grundlag, og store grupper af befolkningen har et beskyttelsesbehov. Det er sådan, jeg læser det," siger Jesper Lindholm.
Kilde: Information, s. 8-9

Klima: Vigtig klimateknologi afventer tilladelse i årevis. EU må godkende grønne ideer hurtigere
Information bringer en kommentar af Marie-Louise Boisen Lendal, direktør i Tænketanken Frej, som blandt andet skriver: "EU's langsomme og rigide godkendelsesprocesser modarbejder den grønne omstilling. Alt for mange grønne ideer sygner hen i skrivebordsskuffer på grund af manglende ressourcer og teknologiforskrækkelse - for eksempel den banebrydende gensaks CRISPR. [...] Lovgivningen er lavet for at beskytte de europæiske borgeres sikkerhed. Den må vi ikke sætte over styr. Det skal være sikkert at indtage fødevarer og bruge produkter, der er godkendt til salg på det europæiske marked. Men vi bliver også nødt til at veje risici op mod hinanden. På den ene side har vi en klima-, biodiversitets- og energikrise, som vi ved har store ødelæggende konsekvenser. På den anden side en potentiel risiko for, at vi måske får godkendt en ny teknologi, der må tages af markedet igen. Jeg ved godt, hvilken risiko jeg helst vil løbe. Regeringen satser på den famøse hockeystavsmodel, hvor ny teknologi skal accelerere den grønne omstilling. Lige nu tyder det på, at EU-reguleringen desværre trækker i bremsen ved at have langsommelige godkendelsesprocesser."
Kilde: Information, s. 17

Landbrug: Bombe fra EU på vej
På torsdag sender EU-Kommissionen et forslag om oplagring af svinekød til afstemning, men i et nyt notat til Folketingets Europaudvalg, fremgår det. at hvis forslaget kommer igennem, vil det sende priserne på svinekød i Danmark i vejret. "Det her bærer præg af at være tænkt før krigen i Ukraine. Det kommer på et meget uheldigt tidspunkt, hvor fødevarepriserne i forvejen stiger kraftigt, og derfor er det på ingen måde noget, Danmark kan støtte," siger fødevareminister Rasmus Prehn til B.T. Årsagen til EUs tiltag mod svinekød er, at priserne på flæskesteg, koteletter og flæskefars har været rekordlave det seneste års tid og derfor ønsker EU at give slagterier støtte til at lægge en bestemt mængde kød på lager og dermed presse prisen op.
Danmark har længe været modstander af EUs indgreb i svineproduktionen, men i regeringsnotatet står der, at 'en lang række andre medlemslande' ventes at stemme for. "Problemet er, at det vil medføre stigende efterspørgsel på korn og foder. Og det er netop en mangelvare lige nu, fordi meget af det kommer fra Ukraine og Rusland," siger Rasmus Prehn.
Kilde: B.T., s. 2

Udenrigspolitik: Vil indgå aftale om udleveringen med emirater
Justitsministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at i indeværende uge vil Justitsminister Nick Hækkerup (S) rejse til De Forenede Arabiske Emirater for at underskrive en udleveringsaftale. Det skriver B.T. En udleveringsaftale indebærer, at lande kan udlevere eftersøgte kriminelle til hinanden, men det understreges i pressemeddelelsen, at Udleveringsloven er gældende for aftalen: "Der vil således ikke på baggrund af en generel udleveringsaftale kunne ske udlevering til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse i et andet land, hvis det strider mod udleveringsloven." De Forenede Arabiske Emirater tæller blandt andre Abu Dhabi og Dubai og specielt sidstnævnte er i årevis blevet voldsomt kritiseret for at se stort på menneskerettigheder. Så sent som i 2021 opfordrede Europa-Parlamentet virksomheder og medlemsstater om at holde sig fra en større konference i Dubai på grund af brud på menneskerettighederne.
Kilde: B.T., s. 9

Udenrigspolitik: Russiske statsmedier er våben. Ikke en side i debatten vi skal forsøge at forstå
Berlingske bringer en kommentar af Søren Liborius, tidligere presse- og informationschef for EUs delegation i Rusland. Han skriver blandt andet: "Senest har danske medier, herunder Berlingske og Politiken på lederplads, tænketanken Justitia og kommentatorer kritiseret EU-landenes vedtagelse af sanktioner mod de russiske medier Sputnik og RT (Russia Today). RT er af de russiske statslige virksomheder, som EU-landene har pålagt sanktioner for at indskrænke Putins råderum. Det bliver blandt andet anført, at "disse kanaler bør kunne ses og forstås", og at "vi må stå vagt om pressefriheden". [...] Men kære journalister og debattører: I tager helt fejl, hvis I tror, at det handler om journalister og medier. Vær ikke naive. Det er informationskrig. Den russiske regering har selv sagt det - senest ved Ruslands udtræden af Europarådet! [...] Professor Michael Bang Petersens synspunkt om, at propaganda ikke skulle virke, modsiges af min erfaring fra mere end 25 år med russiske medier og de seneste pålidelige opinionsundersøgelser fra det russiske Levada-institut: Mere end 60 procent beskylder USA for krigen, og ifølge Kremls propagandaafdeling er Kyiv fyldt med nazister og lignende. Cirka 25 procent er imod krigen. Hvorfor mon de russiske besættelsestropper omkring den ukrainske havneby Mariupol er så forhippede på at begynde transmission af russiske tv i området? Det er husstandsomdelt "OPROP"."
Kilde: Berlingske, s. 26

Sikkerhedspolitik: Atomaftale er blevet gidsel i Putins krig
Berlingske bringer en analyse af Carolina Kamil, korrespondent i Mellemøsten, som blandt andet skriver: "Alt imens Vesten sanktionerer og isolerer Rusland som straf for invasionen af Ukraine, spiller Moskva en nøglerolle som mediator i de højtprofilerede forhandlinger om en genoplivning af atomaftalen med præstestyret i Iran. [...] Det er USAs præsident, Joe Biden, der har ønsket at genoplive aftalen, som hans forgænger, Donald Trump, trak USA ud af i 2018. Men da det iranske regime nægter at tale direkte med amerikanerne, som er til stede i Wien men ikke må sidde med ved bordet, har der været brug for en mediator til de historiske forhandlinger. Den rolle er og bliver derfor stadig vedtaget af - hold fast - Moskva. Det er i den egenskab Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i sidste uge spillede et nyt krav ind i forhandlingerne. Rusland vil nu kun skrive under på aftalen, hvis de får skriftlig garanti for, at de økonomiske sanktioner rettet mod Moskva som følge af krigen i Ukraine ikke hindrer, at Rusland kan handle og samarbejde militært med Iran. USA insisterer på, at krigen i Ukraine og forhandlingerne om atomaftalen med Iran intet har med hinanden at gøre og nægter at bøje sig for russernes krav, der kraftigt vil underminere sanktionerne mod Putins styre. Rusland, som var medunderskriver af den oprindelige aftale har ellers ifølge diplomater indtil for nylig spillet en konstruktiv rolle i forhandlingerne. Men nu har de altså taget hele aftalen som gidsel, lyder anklagen. I mellemtiden er forhandlingerne gået i stå, og det kan ende katastrofalt. [...] I Vesten holder diplomaterne vejret. For et år siden var Rusland den centrale mellemmand, man håbede kunne tale præstestyret til fornuft og bidrage til verdensfreden ved at sætte en stopper for Irans atomare planer. Nu kan aftalen, som Rusland skulle være fødselshjælper for, i stedet ende som endnu et offer i Putins krig."
Kilde: Berlingske, s. 6

Sikkerhedspolitik: Putin har totalsmadret vores naive barnetro: Samhandel er ingen garanti for fred
Berlingske bringer en kommentar af erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen, som blandt andet skriver: "I Rusland er Putin blevet en slags enerådende diktator, som øjensynligt ikke en gang som i de gode gamle dage i sovjettiden skal referere til de ledende organer i Kommunistpartiet, før han sender hæren i krig. Kina forbliver et brutalt diktatur. På den årlige rangliste over graden af frihed fra det amerikanske Cato-institut er Rusland nummer 126, mens Kina er nummer 150. [...] Ruslands angreb på Ukraine og truslerne mod hele Europas sikkerhed afslører, at vores tro på samhandel som en motor for fred i Europa er blevet knækket. Europas største økonomi, Tyskland, har i de senere år ikke mindsket afhængigheden af russisk gas, tværtimod. Man må forstå, at Putin ikke så sin gas som en voksende gensidig afhængighed, men som et udtryk for en europæisk afhængighed af Rusland. Har Kina det på samme måde, når det gælder vores appetit på at købe billige kinesiske varer? Så har vi et stort problem. Vores naive barnetro, når det gælder samhandel som fredsskaber, er blevet smadret. Vi har gjort ikke mindst Kina, men også Rusland til vigtige aktionærer i den globale økonomi, men vi stiller ikke krav om, hvordan de skal opføre sig for at få adgang til vores markeder eller til det globale finansielle system. [...] Det store spørgsmål er nu, hvordan vi vil forme den verden, som venter på den anden side af Ukraine-krigen. Vores fundament er stadig Kant og Mill, men et eller andet skal det laves helt om."
Kilde: Berlingske, s. 16