Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information16. november 2021Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 16. november



Tophistorier

Lukasjenko har udstillet EU's sårbarhed
Umiddelbart inden mødet i Bruxelles mellem EU's udenrigsministre mandag meddelte Lukasjenko, at Belarus ”arbejder på at sende migranterne ved grænsen til EU tilbage, hvor de kommer fra”, men det fik ikke EU til at skærpe sanktionerne mod landet, skriver flere aviser. Den femte sanktionspakke rammer enkeltpersoner og virksomheder eller organisationer, der ”organiserer eller bidrager til Lukasjenko-regimets forsøg på at fremme illegal migration over EU's ydre grænser. ”Vores beslutning afspejler, at EU er fast besluttet på at imødegå politisk instrumentalisering af migranter. Vi vil bekæmpe denne umenneskelige og illegale praksis,” sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell, efter mødet. Efter EU-pres er flere flyselskaber begyndt at afvise alle passagerer fra Syrien, Irak, Afghanistan og en række andre lande fra at flyve til Minsk, medmindre de har diplomatpas og Irak har lovet at hente de borgere hjem, der ønsker det, oplyste EU's talsmand Eric Mamer mandag. Men de færreste migranter ønsker at rejse hjem igen, da de mener, at den usikre situation på kanten af Europa stadig er at foretrække, sammenlignet med det mange har forladt.

Europas nye flygtningekrise mangler det menneskelige ansigt, skriver Berlingske. Det gælder ikke kun journalister, men også hjælpeorganisationer, uafhængige observatører og endda EUs grænseagentur Frontex, som har tilbudt sin hjælp, bliver afvist af Polen. Kyle McNally fra Læger uden Grænser, der for nylig er vendt hjem fra Belarus, fortæller, at mange migranter har alvorligt brug for lægehjælp. "Men på begge sider af grænsen er de bange for at søge hjælp af frygt for myndighederne. Og det er noget af det rigtigt farlige ved den her situation," siger han. Red Barnet mener, at EU svigter ved ikke at kræve nødhjælp ud i de polske skove, skriver Politiken. "Vi ser et skred, der er ret stort for EU. Hvor man er villig til at kaste egne værdier over bord, fordi frygten for at EU skal blive set som et sted, folk kan søge hen, er blevet større end viljen til at hjælpe mennesker i nød" siger Red Barnets EU-chef, Anita Bay Bundegaard, som mener, at "hysteriet har nået nye højder", fordi det bliver italesat som en stor migrationskrise, men i virkeligheden drejer det sig ikke om ret mange mennesker, der skal hjælpes. Udenrigsminister Jeppe Kofod udtrykker fuld opbakning til Polen, men han mener ikke, der er behov for at lægge pres på Polen for at åbne for humanitære organisationer. "Jeg skal ikke blande mig i, hvad Polen gør, jeg har fuld tillid til, at både Polen, Letland og Litauen overholder de forpligtelser, de har," siger Jeppe Kofod og understreger samtidig, at det ene og alene er Lukasjenkos ansvar at tage vare på migranterne ved grænsen. "Det, som Lukasjenko er eneansvarlig for, er en hybridkrig mod Europa, hvor han tror, at man kan importere irregulære migranter via fly fra Mellemøsten, som han så kan bruge som en slags menneskelig kanonføde ved at skubbe dem ind over grænsen," siger Kofod.

Ekstra Bladet skriver, at i en fælles erklæring siger Estland, Letland og Litauen, at Belarus tvinger migranter til at bryde igennem EU's grænse og derfor må Belarus drages til ansvar for menneskesmugling. Derudover må EU øjeblikkeligt begynde at finansiere en ny grænsebarriere, lyder det i erklæringen. "Tusindvis af migranter bliver af folk fra det belarusiske regime dirigeret frem mod et stormløb på EU's ydre grænse," siger Litauens præsident Gitanas Nauseda.

Jyllands-Posten og Børsen skriver, at den ukrainske regering har advaret om, at der er "stor sandsynlighed for destabilisering af Ukraine denne vinter" og mandag fulgte udenrigsminister Dmytro Kuleba op på et pressemøde i Bruxelles: "Det er for tidligt at sige, præcist hvad det russiske scenarium vil blive," sagde han ifølge Jyllands-Posten og gav sine bud: "Det kan være, den militære oprustning er hovedplanen, og det vil blive støttet af forsøg på at destabilisere Ukraine indefra. Eller det kan være, den militære oprustning skal fungere som støtte til destabiliserende russiske styrker inde i landet," sagde han. Han advarede samtidig om, at oprustningen "skal ses i kontekst" af, hvad der sker langs Polen, Litauen og Letlands østlige grænser mod Hviderusland, der ifølge EU har sendt migranter målrettet mod europæerne for at destabilisere EU. "Vi fordømmer Lukasjenko-regimets instrumentalisering af sårbare migranter, og vi følger den situation meget tæt. Ligesom vi følger udviklingen i og omkring Ukraine. Det sker på samme tid. Vi ser også ekstra spændinger tage til på dele af Balkan. Så der er mange ting, der sker på samme tid, og Nato skal være på vagt," sagde Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg mandag og fortsætter: "Jeg har ikke lyst til at spekulere, men vi er nødt til at være ærlige og se med åbne øjne på Ruslands evne til at gennemføre potentielt aggressive handlinger mod Ukraine." Ukraines regering og efterretningstjenester mener, at Rusland i alt har flere end 110.000 tropper positioneret omkring landet, hvoraf flere end 90.000 er landstyrker, og de øvrige er luft- og flådestyrker. USA's udenrigsminister, Antony Blinken, er bekymret over rapporter om usædvanlig russisk militær aktivitet nær Ukraine og han har ifølge Børsen sagt, at det ville være “en alvorlig fejltagelse”, hvis Rusland igen forsøger at invadere dele af Ukraine.
Kristeligt Dagblad, s. 9; Berlingske, s. 14-15; Politiken, s. 9; Ekstra Bladet, s. 18; Børsen, s. 20; Jyllands-Posten, s. 15 (16.11.2021)

Prioriterede historier

Pres på Lagarde for at gribe ind overfor højere inflation
ECB's faste tro på at den høje inflationsrate er et “midlertidigt” fænomen, og man derfor fastholder den historisk lempelige pengepolitik, er under angreb fra både en række ordførere i Europa-Parlamentet og fra Deutsche Bank, skriver Børsen. “Borgerne har mistet tilliden til ECB, de får deres opsparing udhulet og bliver berøvet penge hver eneste måned,” siger Markus Ferber, tysk medlem af Europa-Parlamentet for CDU, i en høring mandag med ECB-chefen Christine Lagarde. Topchefen i Deutsche Bank, Christian Sewing, angriber også ECB's pengepolitik med minusrenter og store obligationsopkøb og kalder den virkningsløs. Men da ECB-chefen Christine Lagarde mødte medlemmer af Europa-Parlamentet til årets fjerde høring, var der ikke skyggen af tvivl om, at inflationen igen vil falde til under centralbankens mål og hun mener stadig, at ECB skal forsætte med at understøtte økonomien ved ikke at stramme pengepolitikken med nedtrapning af obligationsopkøbene og/eller rentehop. Til udvalget i Europa-Parlamentet forklarer Lagarde, at “prispresset vil gradvist blive normaliseret, men det vil tage længere tid, end vi ventede.” Hun siger også flere gange, at ECB ikke venter en såkaldt anden runde inflation, hvor lønningerne stiger for at kompensere for højere priser.
Børsen, s. 17, 30 (16.11.2021)

Det digitale indre marked

Danmark slår nordiske rivaler i digitalt europamesterskab
En ny opgørelse fra EU-Kommissionen viser, at Danmark nu har indtaget den digitale førsteplads i Europa. Målingen blandt de 27 EU-medlemslande gennemføres en gang om året og ser på, hvordan det går med udrulning og anvendelse af hurtige internetforbindelser samt digitale færdigheder, brug af digitale teknologier, digitalisering af både erhvervslivet og det offentlige. Selvom Danmark indtager førstepladsen i EU, anfører EU-Kommissionen, at Danmark kan gøre en større indsats, så flere får grundlæggende digitale færdigheder, og så der uddannes flere it-specialister, som erhvervslivet skriger efter. Derudover kan danske virksomheder også blive bedre til at udnytte særligt digitale teknologiers grønne potentiale, og det offentlige kan gøre endnu mere for at betjene borgere og virksomheder digitalt.
Berlingske, s. 10 (16.11.2021)

Institutionelle anliggender

Europæerne lever med en elitær myte om, at der er mere demokrati på vej
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus, forfatter. Han skriver blandt andet: "Hvad der i disse dage udspiller sig ved den polsk-hviderussiske grænse, afspejler ikke blot et brutalt russisk menneskesyn med dybe historiske rødder - og undskyld mig, hvis jeg her ikke orker at skelne mellem ”russisk” og ”hviderussisk”, for der falder så vist ikke en spurv til jorden i Hviderusland, uden at Putin er med ind over. Det tragiske skuespil viser også, hvor enkelt det er for illiberale regimer at komme til den europæiske strube. Som tyrkerne har nu også russerne let som ingenting vendt EU's humanistiske værdier imod Europa som et afpresningsvåben. Og EU viser sig igen ude af stand til at tænke realistisk, endsige handle, dets eliter har begge ben funderet i den idealistiske luft. [...] For nogle år siden kunne EU have talt til Rusland fra en styrkeposition. Sådan er det ikke længere. I dag er det omvendt. Der skete noget afgørende, da Joe Biden i sommer gav grønt lys til Putins Nord Stream 2-gasledning, ikke blot i forhold til ledningens transitlande. Måske begynder det at gøre lidt ondt i visse EU-lande, at de forlader atomenergien. Den europæiske svækkelse er ikke kun et geopolitisk faktum, det er også et kulturelt og intellektuelt. [...] Under påvirkning af denne stærke opinion er politiske beslutningstagere i Europas hovedstæder og Bruxelles ikke i stand til at se lige og foretage realistiske beslutninger om Europas sikkerhed. Der eksisterer politisk lammelse. Der hersker stadig i Europas hovedstæder en elitær myte om, at menneskeheden er på vej mod mere demokrati og menneskerettigheder. Hinsides den myte fremstår det stadig klarere, at den liberal-humanistiske livsform måske snarere var en forbigående historisk tilfældighed."
Jyllands-Posten, s. 22 (16.11.2021)

Mangel på kritisk råstof i Europa
I september skruede Kina kraftigt ned for produktionen af metallet magnesium, som er et uundværligt råstof i visse typer af aluminium, der bl.a. anvendes i biler, skibsbygning, emballage og andre hverdagsprodukter, skriver Børsen. Cirka 87 procent af den globale produktion - samt 95 procent af Europas forbrug - kommer fra Kina og det har nu fået flere EU-ledere og brancheorganisationer til at råbe vagt i gevær. “Europa forventes at løbe tør for magnesium i slutningen af november, hvilket vil medføre produktionsstop, konkurser og tab af tilknyttede arbejdspladser,” skrev brancherepræsentanter i et opråb til EU-Kommissionen den 22. oktober.
Børsen, s. 22 (16.11.2021)

Interne anliggender

Før Ungarns valg: Orban har indset, han kan besejres
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Péter Krekó, direktør for Political Capital Institute, senior fellow ved CEPA og alumnus ved Europe's Futures Fellow (IWM/ERSTE). Han skriver blandt andet: "I 2015 havde både internationale politikere og journalister gevaldigt besvær med at lære at udtale efternavnet på Ungarns nye premierminister: Gyurcsany. I dag har de et tilsvarende problem med landets statsministerkandidat, Peter Marki-Zay, borgmester i Hodmezovasarhely. [...] Med 21 procent af stemmerne klarede han sig dog lige igennem og takket være en høj valgdeltagelse og Budapests borgmester, Gergely Karacsony’s, taktiske tilbagetrækning, løb Marki-Zay med næsten 57 procent af stemmerne i den afgørende valgrunde. [...] Ungarns regerende Fidesz-parti havde ellers i månedsvis afskrevet Marki-Zay og forberedte sig i stedet på enten Karacsony eller Klara Dobrev som Viktor Orbans udfordrer i 2022. Den overraskende sejr til borgmesteren i Hodmezovasarhely tog derfor Orban og hans team på sengen. [...] Marki-Zay kommer også selv til at skulle modstå ondskabsfulde personlige angreb fra det, der er blevet den mest velsmurte centraliserede desinformationsmaskine i Europa, som ovenikøbet har ubegrænsede midler. Pro-regerings propaganda vil fremstille Marki-Zay som en karriere-venstremand og kammerat af Gyurcsany - den upopulære eks-premierminister, hvis kone han netop besejrede i primærvalgene - såvel som EU's favorit. Det samme EU som Orban rutinemæssigt underminerer og giver skylden for sit partis svigt. På trods af det kan den ungarske regering, med Marki-Zay som den fælles oppositionsleder, besejres – hvilket Orban nu også har indset."
Altinget, mandag (16.11.2021)

Løkkegaard forsøger at bryde konservativt magtmonopol i Gentofte: "Hvis miraklet sker, stopper jeg i Europa-Parlamentet"
Venstres Morten Løkkegaard er partiets spidskandidat i Gentofte og den eneste af de siddende EU-parlamentarikere, der går efter et dobbeltmandat ved kommunalvalget, skriver Altinget i dag. Løkkegaard kalder sit lokale engagement et supplement til EU-jobbet, men lægger ikke skjul på, at han ville vælge borgmesterposten over EU, hvis det mod alle odds blev en mulighed.
Altinget (16.11.2021)

Klima

"Jeg tror ikke, at folk vil ændre deres rejsemønstre"
Meget tyder på, at vejen til at kunne flyve ud i verden med grøn samvittighed ligger gemt i en helt bestemt slags brændstof, som både EU og USA satser på og det samme gør brændstof- og flyindustrien, skriver Berlingske. Løsningen er biojetfuel, som er produceret af forskellige former for biomasse: for eksempel brugt madolie, affald fra fødevareindustrien eller anden biologisk affald. "Biojetfuel er den hurtigste vej til at reducere CO2-udledning i flybranchen. Der er mange gode ideer derude. Kan man flyve på ren brint? Kan man elektrificere et fly? Men som det ser ud lige nu, er der ingen nem løsning, når vi taler om større fly, der flyver over længere distancer," siger Roeland Baan, topchef i Haldor Topsøe, som er en af verdens førende producenter af den teknologi, som kan omdanne bioaffald til flybrændstof. både EU og USA arbejder i øjeblikket stærkt på at få sat fart i produktionen og skabt et marked for biojetfuel. Tidligere på året lancerede EU en klimaplan for flybranchen, ReFuelEU Aviation. EU-Kommissionen har sat som mål, at fem procent af al jetfuel i 2030 skal være bæredygtigt brændstof, mens det i 2050 skal udgøre 63 procent. I dag er der i EU og USA krav om, at der skal iblandes biobrændstof i diesel og benzin og EU-Kommissionen har for nylig foreslået, at vi skal fordoble mængden af biobrændstof til vejtransporten - vel at mærke samtidig med, at der skal bruges voldsomme mængder til fly og i øvrigt også til skibe. Men det er Jeppe Juul, seniorrådgiver for klima og transport hos Rådet for Grøn Omstilling og vicepræsident for den europæiske miljøorganisation Transport & Environment, skeptisk overfor. "Udfordringen er, at vi kun har begrænsede mængder biomasse at lege med, og at alle vil bruge det. Kommissionens forslag hænger ikke sammen," siger Jeppe Juul.
Berlingske, s. 4-5 (16.11.2021)

Demokrati og effektivitet
Berlingske bringer en kommentar af Francis Fukuyama, professor i politologi. Han skriver blandt andet: "Hvis først Kina beslutter sig for at investere i grøn infrastruktur, kan det opføre den ekstremt hurtigt og billigt, fordi man ikke inddrager interessenter og laver forundersøgelser som i Vesten. Men det betyder næppe, at Kina når hurtigere i mål med klimatilpasninger. [...] Kina er i dag verdens største kulstofudleder - og ikke kun fordi det er så folkerigt et land. Per BNP-enhed er dets CO2-output større end USA's og EU's. Kinas regering står med samme incitamentsstruktur som andre: Så længe jobskabelse og økonomisk vækst korrelerer så klart med kulstofemissioner, vil der være et negativt incitament til at skrue ned for sidstnævnte. At det er et autoritært land betyder på ingen måde, at det vil være mere tilbøjeligt til at prioritere klimabeskyttelse over vækst. Da en stor del af regimets legitimitet bygger på dets høje vækstrater, kan det endda vise sig mindre motiveret til at handle. Kun i én henseende har det kinesiske system fordele i den grønne omstilling: Når først regimet beslutter sig for at investere i grønnere infrastruktur, kan det opføre den ekstremt hurtigt og billigt. [...] Projekter, der afbøder klimaforandringernes skadevirkninger og tilpasser vores samfund til dem, er til gavn for os alle. Men de vil nødvendigvis altid også involvere en vis skade for lokale særinteressenter. Det er op til vores demokratiske institutioner at finde en bedre balance."
Information, s. 2 (16.11.2021)

Hasselmus, klimakrise og et nyt milliardeventyr: Derfor trykker Mogens Lykketoft på alarmklokken
Energinets formand Mogens Lykketoft advarer om, at hvis Danmark skal være grønt foregangsland, er der ikke tid til, at unødig træg sagsbehandling bremser godkendelsen af nye, store havvindmølleparker og energiøer. Mogens Lykketoft understreger, at målene for vedvarende energi er en politisk beslutning, men slår samtidig fast, at der er en lige linje imellem mængden af vedvarende energi og Danmarks klimaambitioner. "Hvis Danmark skal være det annoncerede foregangsland på grøn omstilling - også i forhold til elektrificering og PtX - så skal der simpelthen mere fart på udbygningen af vedvarende energi," siger Mogens Lykketoft. Lykketoft noterer sig også, at det langtfra kun er et problem i Danmark - også i EU-sammenhæng påpeges det, at bureaukratiet er en hæmsko for at få udbygget produktionen af vedvarende energi. Flere tunge aktører har på de seneste ugers klimatopmøde i Glasgow advaret om, at godkendelsesprocesserne er en af de mest akutte forhindringer for global klimahandling. "Man er i Europa begyndt at udfase kul, naturgas og nogle steder også a-kraft. Men den tilsvarende udbygning af vedvarende energi går alt for langsomt. Det er en del af forklaringen på den energipriseksplosion, vi oplever i øjeblikket. Og det er et problem, der kræver tempo i den grønne omstilling," siger han.
Jyllands-Posten, s. 10-11 (16.11.2021)

Kun demokratiet og markedet kan løse klimakrisen
Altinget bringer et debatindlæg af Martin Lidegaard (RV), formand, Det Udenrigspolitiske Nævn, MF. Han skriver blandt andet: "De vestlige liberale demokratier i Europa og deres virksomheder er - uanset deres sorte historie - selve drivkraften i den nuværende omstilling. Faktisk er både demokratiet og markedet efter min bedste overbevisning den eneste chance, klimaet har. [...] Skal vi være sikre på, at der så også bliver handlet på klimaet, skal befolkningen holde fast. For så handler politikerne. Det er dét, som demokratiet kan, og det er derfor, at verdens største demokratiske kontinent - Europa - uden sammenligning - igen - var den mest progressive aktør inden for de internationale klimaforhandlinger, vi netop har oplevet i Glasgow. For vælgerne i Tyskland, Frankrig, Polen og mange andre lande vil samme vej som i Danmark. Og det er derfor, at EU som den første økonomiske stormagt i verden har fremlagt en samlet plan for omlægning af sin egen økonomi. Demokratiet virker. [... ] Derfor blev læren fra Glasgow endnu engang: Det er ikke det konsensusbårne internationale diplomati, der kommer til at redde klimaet. Det bliver alle de bevægelser, som især de nationale demokratier og deres markeder leverer mellem de mange internationale konferencer, og som driver nye grønne teknologier og praksisser frem. De udgør det egentlige håb."
Altinget (16.11.2021)

Topchefer åbner nye døre
Direktørerne fra Danica Pension og Microsoft Danmark er på vej hjem fra klimatopmødet COP26 i Glasgow og de vurderer begge, at det godt kan betale sig for danske virksomheder at deltage på klimatopmøder. Både Nana Bule, adm. direktør i Microsoft Danmark og Danica Pensions adm. direktør, Ole Krogh Petersen, peger på, at der er stor interesse fra politikerne på topmødet og specielt den skotske erhvervsminister Ivan McKee har gjort indtryk på dem begge. “Han var meget imponeret over den danske model med et stærkt offentligt-privat samarbejde, og det de danske virksomheder kunne vise frem og meget interesseret i konkrete løsninger,” påpeger Nana Bule. “Det er den type møder, der er enormt interessante for mig, fordi jeg gerne vil fortælle, hvad vi kan byde ind med. Men, jeg vil jo lige så gerne høre, hvad de f.eks. arbejder på i Skotland. Hvor kan vi blive inspireret og er der steder, man eventuelt kunne byde ind?” siger Ole Krogh Petersen.
Børsen, s. 2 (16.11.2021)

Sikkerhedspolitik

”Esbern Snare” skaber gode forbindelser i Guineabugten
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Katja Lindskov Jacobsen, seniorforsker, ph.d., Institut for Statskundskab, Center for Militære Studier, Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: "Forleden, da ”Esbern Snare” indgik i en større antipirateri-øvelse i Congos territorialfarvand, havde fregatten et bredt publikum. Ikke så meget hjemme i Danmark, men i regionen og hos alle de eksterne aktører, som var til stede. Scenariet var, at den danske fregat blev angrebet af pirater, og at en italiensk fregat kom besætningen til undsætning. Under hele seancen så mere end 100 observatører på fra henholdsvis en fransk og en brasiliansk fregat, som begge er i Guineabugten, ligesom det italienske og det britiske flådebidrag. Betydningen af det publikum - observatører fra 17 regionale stater, repræsentanter fra blandt andet USA, Spanien, Tyskland og Storbritannien samt regionale og internationale organisation, herunder EU, UNODC og IMO - risikerer at gå tabt, hvis fregattens tilstedeværelse i Guineabugten de kommende fem måneder alene fortælles som en solomission. [...] Ved at deltage i øvelsen forleden skaber ”Esbern Snare” og Danmark relationer på højt niveau til en lang række flåder fra regionen og dermed til de aktører, som på sigt er afgørende for at bremse truslen fra de piratgrupper, som”Esbern Snare” vil bidrage til at afskrække i de kommende fem måneder. [...] Så selv om der hverken findes en Nato-mission, en EU-mission eller en amerikansk-ledet indsats, sådan som vi så det, da Danmark sendte fregatbidrag (og andre militære bidrag) afsted på antipiraterimissioner ud for Somalia, betyder det altså ikke, at vi er helt alene på piratmission i Guineabugten. I tillæg til fransk-ledede og amerikansk-ledede årlige øvelser - hvor ”Esbern Snare” deltager i begge - findes desuden mindst to koordinationsfora: et nyt (EU's Coordinated Maritime Presences) og et kendt (Shade). Det, som koordineres i disse fora, er imidlertid tilstedeværelse og ikke de forskellige landes tilgange til, hvordan deres flådetilstedeværelse i Guineabugten anvendes. [...] Igennem flere år har Danmark støttet langsigtede indsatser og kapacitetsopbygning i regionen, dog uden at dette foregår fra en dansk fregat. De langsigtede indsatser blev sat i søen, mange år før ”Esbern Snare” ankom til Guineabugten, og vil fortsætte, når fregatten om fem måneder sejler tilbage til Danmark."
Jyllands-Posten, s. 24 (16.11.2021)

Sundhed

Eksperter: Vaccinen til de 5-11-årige kommer for sent til at bremse smitten
På grund af godkendelsesprocedurerne, hvor først Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, og dernæst den danske sundhedsstyrelse skal sige god for vaccinen, vil der gå cirka tre måneder, før de første danske børn kan blive fuldt vaccineret og eksperter vurderer, at til den tid har en meget stor del af dem allerede været smittet med covid-19, skriver Politiken. Professor i virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, og lektor ved Roskilde Universitet, Viggo Andreasen, som forsker i matematisk epidemiologi, vurderer begge, at vaccinen ikke vil nå at få afgørende effekt på den bølge af coronasmitte, der allerede nu breder sig hastigt blandt de yngste skolebørn. Den vaccine, som EMA i øjeblikket er længst fremme med at vurdere, er den fra Pfizer-BioNTech, hvor det forventes, at EMA godkender den i løbet af december, og først da vil den danske sundhedsstyrelse indlede sin vurdering. Senere forventes også Moderna-vaccinen at blive godkendt af EMA til børn mellem 6 og 11 år og både Pfizer-BioNTech og Moderna er i øjeblikket i gang med at teste vaccinen på børn fra 6-måneders alderen og op til 5 eller 6 år.
Politiken, s. 13 (16.11.2021)

Økonomi

Dansk vækst- og jobfest giver alle andre baghjul
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Genåbningen har givet solid fremgang i dansk økonomi, hvilket placerer Danmark i toppen af den globale væksttabel. Det går stærkt, ikke mindst på arbejdsmarkedet. [...] Dansk økonomi står til en vækst i år på over fire procent og dermed den største økonomiske fremgang siden 1994. Danmark står således godt rustet ind i vinteren, og de nye tal for aktivitet og beskæftigelse gør det klart, at der er gode grunde til, at finanspolitikken til næste år bliver med foden på bremsen i stedet for speederen. Ikke mindst fordi den danske pengepolitik i høj grad bestemmes af Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, som ikke har nogen umiddelbare planer om at hæve renten, som dermed bliver endnu mere for lav i forhold til aktivitet og beskæftigelse i det kommende år. Allerede nu er realrenten, der er renten korrigeret for inflationen, mere end minus tre procent og historisk lav. [... ] Danmark ligger i den globale coronaelite. Men det kan blive farligt, hvis vi falder i søvn på de økonomiske laurbær."
Berlingske, s. 6-7 (16.11.2021)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
16. november 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark