EU i dagens aviser tirsdag den 20. juni 2023

Tophistorier

Et europæisk opgør med Kina?
Børsen bringer en kronik af Rasmus Egmont Foss, analytiker, Tænketanken Europa og Anders Christian Overvad, chefanalytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Geopolitik er kommet højt på dagsordenen i europæiske bestyrelseslokaler, og den tegner ikke til at gå væk igen foreløbigt. For krigen i Ukraine har ikke blot tvunget mange virksomhedsledere til at omlægge deres forretninger i Rusland, men også givet anledning til at stille et mere kompliceret og for mange uoverskueligt spørgsmål: Hvordan skal vi forholde os til Kina og risikoen for en konflikt om Taiwan? [...] I dag 20. juni bliver vi en anelse klogere, når EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen præsenterer en ny strategi for Europas økonomiske sikkerhed. Og på EU-topmødet ugen efter skal stats- og regeringscheferne diskutere unionens samlede politik om Kina, der siden 2019 har været betegnet som en “strategisk partner, økonomisk konkurrent og systemisk rival”. Danske virksomhedsledere med interesse i Kina bør lytte nøje efter, da begge udspil vil sætte tonen for de kommende års europæiske debat. […] I næste uge ventes von der Leyen at præsentere nye indgreb, der kan få langt bredere betydning for erhvervslivet. Ifølge tidlige udmeldinger planlægger Kommissionen at indføre en “outbound investment screening mechanism”. Den skal give EU lov til at vurdere, om europæiske virksomheder sætter kontinentets sikkerhed på spil, når disse etablerer forsyningskæder i f.eks. Kina, samt give mulighed for at forbyde virksomheders outsourcing, hvis det ses som en trussel mod Europas sikkerhed. Derudover pønser Kommissionen bl.a. på at indføre ny screening af udenlandske opkøb i EU. “Vi vil beskytte et snævert sæt af avancerede teknologier,” sagde von der Leyen om forslaget i maj. [...] Sikkerhedspolitik er medlemslandenes arena, og så længe de er uenige om udenrigs- og sikkerhedspolitik, er Kommissionens mandat begrænset. Og europæiske lande er i den grad splittede om Kina. [...] Det taler for et kompromis, hvor EU på samme tid skal udbygge handlen med Kina og være mindre naive i samhandlen ved at beskytte de mest sårbare industrier som mikrochip, militærteknologi og muligvis medicin. Det lyder som den pragmatiske idealisme, som Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi bygger på. Men hvad går princippet ud på, hvis Kina invaderer Taiwan, og USA beder om Europas støtte i konflikten? Mottoet er et tyndt grundlag at lave EU-politik på, for hvad der ser pragmatisk ud i én hovedstad, kan fremstå hovedløst i en anden. Den største udfordring bliver at forme én strategi med bid, som ikke implementeres på 27 forskellige måder."
Børsen, s. 30-31 (20.06.2023)

Det var en god dag for verdensfreden. Så længe det varer
USA og Kina har overraskende afholdt et konstruktivt møde i Beijing, hvor de to lande forsøger at afværge en eskalering af konflikten mellem dem, skriver Berlingske i dag. USAs udenrigsminister, Antony Blinken, blev indkaldt til et møde med Kinas præsident, Xi Jinping, hvor de diskuterede behovet for at stoppe konfrontationen og stabilisere forholdet mellem de to lande. Mødet blev mødt med undren, da det ikke var planlagt på den officielle dagsorden. Kina har fremlagt noget, som umiddelbart lyder som et ultimatum i deres referat fra mødet, hvor de siger, at USA har valget mellem dialog eller konfrontation. Dette ultimatum virker umuligt at opfylde, da der stadig er betydelige uenigheder mellem dem, især om emner som menneskerettigheder og territoriale spørgsmål. Selvom mødet mellem USA og Kina har opnået det, som alle håbede på - nemlig at vise en vilje til at undgå eskalering af konflikten - står de over for en svær opgave med at forbedre deres forhold. Kina forventer, at USA skal komme dem i møde på visse områder, såsom støtte til Taiwan og indgåelse af alliancer i nærområdet. Det virker urealistisk, da både Demokraterne og Republikanerne konkurrerer om at være mest kritiske over for Kina. På den anden side vil det også være svært for Kina at imødekomme USA's krav, især når det kommer til militær optræden og konflikter i områder som Det Sydkinesiske Hav og Ukraine. Selvom det kan virke som ønsketænkning, skal man være forsigtig med at afvise det utrolige på en dag, hvor USA og Kina har overrasket hele verden.

I Jyllands-Posten kan man læse en analyse skrevet af Jørn Mikkelsen, avisens sikkerhedspolitiske korrespondent. Han skriver blandt andet: "Helt overraskende mødtes USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, mandag også med Kinas almægtige stats- og partichef, Xi Jinping, under sit højprofilerede besøg i Beijing. [...] Besøget skulle ifølge diplomater fra begge lande genåbne kommunikationskanalerne mellem USA og Kina, som har været lukket ned i hvert fald siden den daværende kongresleder Nancy Pelosis omstridte Taiwan-besøg i august sidste år. Men man formåede tilsyneladende også at nærme sig detaildrøftelser om de mange udeståender, der har sendt det indbyrdes forhold i en historisk frostboks. [...] I forbindelse med Blinkens ophold i Beijing har begge parter tilkendegivet, at de vil arbejde for et mere stabilt forhold mellem de to lande. [...] Blinken udtalte sig forsigtigt efter mødet med præsident Xi, men fastholdt dog USA’s Taiwan-politik. Ud over Taiwan og spændingerne i Det Sydkinesiske Hav er Kinas neutrale indstilling til Ukrainekrigen et stort stridspunkt mellem de to supermagter. I Kreml har præsident Vladimir Putin måttet se til, mens Xi i april talte i telefon med Ukraines leder, Volodymyr Zelenskyj, og nu har han så decideret mødtes med udenrigsminister Blinken. USA forsøger at presse Kina ud af neutraliteten over Ukraine, men om det vil lykkes på længere sigt, kan heller ikke mødet med Blinken give sikre indikationer på."
Berlingske, s. 8-9, Jyllands-Posten, s. 1, 10 (20.06.2023)

Prioriterede historier

Grækenland beskyldes for nøl, da båd med migranter forliste
Den muligvis største drukneulykke på Middelhavet i nyere tid indtraf sidste onsdag knap 90 kilometer syd for Peloponneshalvøen i Grækenland, hvor den græske kystvagt foreløbig har bjærget 78 lig, skriver Kristeligt Dagblad. Sidste uges forlis kan være et af de værste på Middelhavet i nyere tid, lyder det fra EU's kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, på et pressemøde i Bruxelles. ”Vi har endnu ikke alle oplysninger om, hvad der er sket, men det ser ud til, at det er den værste tragedie, vi har set på Middelhavet. Desværre har vi set det komme, for siden starten af året har der været en ny fremgangsmåde med fiskerkuttere som denne, der ankommer fra det østlige Libyen. Denne trafik er øget med 600 procent i år,” sagde Johansen og tilføjede, at EU er nødt til at finde ”andre måder at bekæmpe menneskesmuglere og redde liv på.” Ifølge de græske myndigheder afviste fiskertrawleren flere gange tilbud om hjælp, efter at skibet først var blevet set af et fly fra EU's grænse- og kystvagt, Frontex, skriver Kristeligt Dagblad og Politiken. Den siddende premierminister, Kyriakos Mitsotakis, placerer entydigt ansvaret for ulykken på menneskesmuglernes skuldre. Grækenlands øverste anklagemyndighed har valgt foreløbig at hemmeligholde alle detaljer omkring efterforskningen, men oppositionen beskylder den græske kystvagt for at have set passivt til i 11 timer, mens båden lå stille og tog vand ind. ”Hvorfor blev der ikke givet ordre til at sætte redningsbåde i vandet? Hvorfor blev der ikke uddelt redningsveste? Hvorfor blev der ikke anmodet om hjælp fra Frontex,” spørger Venstrefløjspartiet Syriza i en pressemeddelelse ifølge Kristeligt Dagblad. Både de græske domstole og EU-Kommissionen skal nu forsøge at udrede ulykkens omfang, årsager og dynamik, hvor ulykken indtraf blot en uge efter, at EU-landene blev enige om en aftale om omfordeling af asylansøgere, der skal tage presset af landene ved EU's ydre grænser mod syd. Gennem de seneste måneder har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og de europæiske regeringsledere været flittige gæster i de nordafrikanske lande for at få at etableret et samarbejde om at bremse migranttilstrømningen.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 6 (20.06.2023)

Det digitale indre marked

Japan tvinger mobilbrugere ud af Apples og Googles jerngreb
De japanske konkurrencemyndigheder vil vride armen rundt på de to amerikanske teknologigiganter, Apple App Store og Google Play, og tvinge dem til at droppe kravet om, at software- og appudviklere skal bruge Apples og Googles egne betalingssystemer, når folk betaler for apps og køber ekstra gennem dem, skriver Berlingske i dag. Den japanske regering går nu i gang med at udarbejde en egentlig lovgivning på området og det japanske parlament ventes at kunne vedtage lovgivningen i begyndelsen af 2024. EU har allerede grebet ind med et krav, som også kommer til at gælde fra 2024, så apps kan hentes fra andre appbutikker og betales uden om giganternes betalingssystemer. Det sker efter vedtagelsen af EUs forordning om digitale markeder, "Digital Markets Act" (DMA), som fastlægger en række krav til teknologigiganterne, heriblandt hvordan apps skal kunne distribueres til mobiltelefoner og tablets.
Berlingske, s. 8 (20.06.2023)

Grundlæggende rettigheder

En hån mod migrantarbejderne
Ekstra Bladet bringer en kommentar af kommentator Jan Jensen, som blandt andet skriver: "DET FORTSÆTTER bare. De mange historier om dårlige forhold for migrantarbejdere i Qatar. Vel at mærke efter VM er overstået. FIFA og Qatars regering har ladt tusindvis af migrantarbejdere i stikken. Senest er det Human Right Watch, HRW, som angriber Qatar og FIFA for at have undladt at betale kompensation for adskillige overgreb, herunder løntyveri og manglende erstatning til efterladte efter migrantarbejdere, som døde pludseligt under arbejdet med af gøre Qatar klar til VM. [...] I rapporten skriver HRW: 'Før VM 2022 fremsatte Qatars myndigheder og FIFA groft unøjagtige og vildledende påstande om, at Qatars arbejdsbeskyttelsessystemer og kompensationsmekanismer var tilstrækkelige til at afhjælpe disse udbredte misbrug. For eksempel hævdede både Qatars arbejdsminister Ali bin Samikh Al Marri ved en høring i Europa-Parlamentet den 14. november og FIFA-præsident Gianni Infantino på tærsklen til turneringen den 19. november, at Workers' Support and Insurance Fund ville tage sig af erstatningen. [...] Sådan er det ikke gået. Det var varm luft. Arbejdsminister Al Marri bærer en stor del af ansvaret for, at mange migrantarbejdere i den lille ørkenstat stadig lever under slavelignende forhold. [...] I øvrigt er det værd at bemærke, at arbejdsminister Al Marri er en af hovedpersonerne i Qatargate, korruptionsskandalen, der har rystet Europa-Parlamentet. Anklagen går på, at Qatar har betalt en række EU-parlamentarikere til at tale pænt om diktaturstaten. DEN TALE, som HRW nævner, at Al Marri holdt i parlamentet 14. november, var skrevet af en anden af Qatargates hovedpersoner, italieneren Antonio Panzeri, som har erkendt at have ledet en kriminel organisation. Panzeri sad i Europa-Parlamentet i mange år, og han brugte sin indflydelse til at åbne døre i Bruxelles for Al Marri. Foran 200 tilhørere i mødesal 3G-3 i parlamentet læste Al Marri op af den tale, Panzeri havde skrevet for ham. Ministeren fra Qatar angreb vestens kritikere og anklagede dem for racisme. En uge efter blev VM på de dødes grave fløjtet i gang i Qatar."
Ekstra Bladet, s. 5 (20.06.2023)

Institutionelle anliggender

De offentlige fødevareindkøbere sidder på hænderne
Altinget bringer mandag en kommentar af Line Rise Nielsen, Food Policy Director, Changing Food, LabLeader, FoodShift 2030. Hun skriver blandt andet: "Offentlige indkøbere. EU-lov om udbud. Og en EU-strategi om, hvordan vi udvikler et bæredygtigt fødevaresystem. Det kan næsten ikke være mere tørt, men netop kombinationen af de tre ting burde få tænderne til at løbe i vand hos alle, der følger den grønne omstilling eller har ambitioner på gastronomiens og klodens sundheds vegne. [...] Potentialet for at styrke hele fødevareområdet er enormt, når man ser på EU samlet. Uanset om jeg taler med offentlige fødevareindkøbere i Rumænien, Finland, Letland, Polen, Tyskland, Italien, Belgien eller Frankrig, så er de (ud over, at de alle sammen er kvinder) alle virkelig optagede af at købe mere bæredygtigt ind. Men det sker stort set ikke, selv om alle landene har underskrevet en EU-strategi, 'Farm to Fork' der netop peger på de offentlige indkøbere, som en af de vigtigste aktører i at ændre vores fødevareforsyning. [...] Men den fine EU-strategi forbliver en strategi. For den trumfes af EU's lovgivning om indkøb, siger de offentlige indkøbere. Den lov giver rammer for, hvordan alle EU-landene skal købe ind for offentlige penge. Lovens primære formål er at undgå nepotisme og korruption. [...] Nu er EU i gang med at se på loven. Mens mange offentlige indkøbere (især i Sydeuropa) blot håber på, at de får lov til at købe lokalt, så mener jeg ikke, at loven står i vejen for strategien. Tværtimod er jeg ret bange for, at man med CO2-argumentation i hånden får lov til at argumenterer for smarte logistik-løsninger til slutbrugeren, og i mellemtiden går på kompromis med det, der virkelig batter: Kravet om den økologiske, biodiverse produktion, som små-skala producenterne er så dygtige til."
Altinget, mandag (20.06.2023)

Internationale observatører: Intet tyder på, at Mette Frederiksens NATO-chancer er svækket
Flere internationale observatører vurderer over for Berlingske, at selvom meget tyder på, at Jens Stoltenberg fortsætter som NATOs generalsekretær lidt endnu, så giver det i virkeligheden bare Mette Frederiksen bedre tid til at kridte banen bedre op for sit kandidatur og øge hendes chance for at tage over. "Ved at udsætte beslutningen indtil foråret, vinder man tid til at bygge konsensus op om Mette Frederiksen, hvis hun oprigtigt er interesseret i at overtage tøjlerne for NATO," siger en erfaren NATO-observatør. Stoltenberg vil formentlig skulle fortsætte indtil næste forår, hvor NATO i april fejrer, at det er 75 år siden, at alliancen blev dannet og hvis man venter til april, kommer NATO-generalsekretærposten til at indgå i fordelingen af topposter i forbindelse med EU-valgene. Når først valget til Europa-Parlamentet er på plads, skal der vælges en ny kommission og ikke mindst en ny formand for EU-rådet samt en udenrigschef, hvilket egentlig er en kabale NATO-landene helst ikke vil blandes ind i. Men hvis det sker, så kan det vise sig lettere at opnå konsensus, når der er flere topjob at dele ud, lyder vurderingen.
Berlingske, s. 1,4-5 (20.06.2023)

Prislofter beskytter ikke forbrugerne. Der skal en energiunion til
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, MEP (R), som blandt andet skriver: "I 2016 gav EU's ledere hinanden håndslag på at gennemføre energiunionen, det indre marked for strøm. I dag er den europæiske energiunion i den grad, hvad hele kontinentet står og mangler for at løse vores allerstørste udfordringer: klimakrisen, energikrisen og det problem, at EU sponsorerer Putins angreb på demokratiet i Ukraine via vores fortsatte indkøb af olie, kul og gas fra Rusland. Derfor skal energiunionen gennemføres så hurtigt som muligt, og den igangværende el-markedsreform, som lige nu er til forhandling i Europa-Parlamentet, er selvsagt en vigtig komponent på vejen mod energiunionen. [...] Hvis der kommer en ny energikrise i fremtiden, vil årsagen til den med al sandsynlighed være noget helt andet, og også derfor forekommer det mærkværdigt at institutionalisere et værktøj, som er designet til de særlige omstændigheder i 2022. Det rette perspektiv må være, at vi skaber fremtiden i stedet for at bekæmpe fortiden, og den eneste måde, vi for alvor effektivt kan beskytte forbrugerne på, er ved at gennemføre den europæiske energiunion så hurtigt som muligt. Det bør reformen af el-markedet afspejle."
Altinget, mandag (20.06.2023)

Interne anliggender

Aftale indgået om massiv forøgelse af Ukrainefonden
Alle partier i Folketinget, på nær Enhedslisten og Alternativet, har indgået en aftale om at øge støtten til Ukraine, så der samlet afsættes for 21,9 milliarder kroner til Ukrainefonden over de næste fem år. Aftalen mellem de ti partier viser ifølge fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at Folketinget "løfter i flok", når det gælder Ukraine. "Jeg er stolt over, at Danmark også fremover kommer til at være en markant bidragsyder. Ukraine er fortsat dybt afhængig af militær støtte," siger Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.
Berlingske, s. 10 (20.06.2023)

Klima

Concito: Kun en omfattende arealomlægning kan fremtidssikre Danmarks biodiversitet
Altinget bringer et debatindlæg af Amanda Fehler Vallgårda, analytiker, Concitos klimalaboratorium. Hun skriver blandt andet: "Biodiversiteten herhjemme har det skidt. Danmark har bundplaceringer i EU, når det kommer til at beskytte truede arter og deres levesteder. [...] Hvor meget plads, der er brug for, er ikke entydigt, men både EU's biodiversitetsstrategi fra 2020 og den globale Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework fra 2022 - internationale aftaler, Danmark har tilsluttet sig - har som mål at beskytte 30 procent af landarealet. [...] Samtidig er Danmarks kystnatur unik i europæisk sammenhæng, hvilket har stor betydning for den europæiske biodiversitetsindsats. Vores biodiversitetsindsats er altså mere end udtagning af landbrugsarealer, men handler også om både skovpolitik og kystpolitik. [...] For opgavens omfang kræver, at vi spiller på alle tangenter: alt fra de store, vilde naturparker til de lokale biodiversitetsinitiativer i villahaverne, erhvervsparkerne og vores bymiljøer. Vi har brug for at komme i gang nu."
Altinget (20.06.2023)

Fiskeriet leder efter sin plads i havet
De seneste år har vilkårene for erhvervsfiskeri ændret sig markant, skriver Børsen. Den politiske opmærksomhed er blevet større, hvor havmiljøet formentlig aldrig har set værre ud og konkurrencen om havarealet spidser til. Fra både Miljøstyrelsen, det internationale havundersøgelsesråd ICES, EU og eksperter fra DTU Aqua lyder det, at havets forandringer ikke kun skyldes klimaet, men også de menneskelige aktiviteter, det udsættes for. Fra Kenn Skau Fischer, adm. direktør i Danmarks Fiskeriforening, lyder det, at det er afgørende, at der tages hensyn til fiskeriet, når politikerne lægger planer om havet. “Når man ser på havplanen, og hvad der skal udlægges af områder til alt lige fra forsvarsaktiviteter, energiaktiviteter, råstofudvinding, turisme osv., viser det med tydelighed, at der ikke er den frie adgang til det danske havareal, som fiskerne drømmer om, og som var tilfældet for bare 20 år siden,” siger Kenn Skau Fischer. Både Norge, Sverige, England og hele EU arbejder med regulering af fiskeriet, og derfor kan det få stor betydning for de danske fiskere, som primært sejler i EU-farvande. “Vi ved, at vi fisker med bundslæbende redskaber i reelt 33 pct. af det danske havareal, og det er klart, at hvis de 33 pct. bliver berørt af enten konkurrerende erhvervsaktiviteter eller et ønske om at lave beskyttede havområder, så vil det få betydning i forhold til fiskeriets økonomi”, siger Kenn Skau Fischer.
Børsen, s. 8-9 (20.06.2023)

Klimakampen er socialt eksplosiv
I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "At den grønne omstilling ikke bliver en friløber, har de fleste nok været klar over, siden den for alvor blev sat på skinner. Alligevel vidner en voksende folkelig utilfredshed i mange lande om, at det kan blive regulært op ad bakke for alle de gode hensigter og nødvendige ambitioner. [...] I denne tid er den tyske regering i stormvejr på grund af sine planer om en tvungen omstilling i rekordtempo fra olie- og gasfyr til varmepumper og fjernvarme, der vil koste mange tyskere dyrt. Det højrenationale AfD, der tegner modstanden mod udspillet, brager frem og er lige nu på niveau med det socialdemokratiske kanslerparti SPD. I Frankrig har præsident Macron for længst bøjet af for de gule veste, og herhjemme mobiliserede nogle håndfulde vognmænd for nylig borgere langt ud over deres egen kreds til modstand mod en ny dieselafgift. I Holland er et nyt parti, BBB, der vender sig mod skrappere miljøkrav til landbruget, hurtigt blevet en magtfaktor. Blot for at nævne et par eksempler. [...] De voksende protester vidner foreløbig om, at der er meget at gøre endnu på den front. […] Omstillingen er først lige begyndt. Alle ved, at det ikke er gjort med bare at bygge flere vindmøller. Den letteste del er de indledende manøvrer. Det er dér, vi er lige nu. Jo nærmere vi kommer målene, jo sværere bliver de at indfri, jo mere ondt kommer de til at gøre, og jo tydeligere viser ulighederne i samfundet sig, også i Danmark."
Jyllands-Posten, s. 22 (20.06.2023)

Opvarmningen passerer 1,5 grader, havisens afsmeltning slår rekord, og verdens klimaforhandlere står stille
EU's satellitbaserede klimaovervågningstjeneste Copernicus skriver i en aktuel pressemeddelelse, at "verden netop har oplevet den varmeste junistart nogensinde målt", men selvom det globale klima synes på vej ud af kontrol, har det ikke fået verdens regeringer, der har været i Bonn som forberedelse til dette års klimatopmøde, COP28, til at finde fælles fodslag. Det skriver Information. "Jeg kan konstatere, at der mangler ambitioner, tillid, støtte og samarbejde - klimadagsordenen bliver undermineret, selv om der burde være fuld fart på indsatsen," sagde FN's generalsekretær, António Guterres ved mødets afslutning. Han advarede samtidig om, at kloden lige nu er på vej imod en gennemsnitlig temperaturstigning på 2,8 grader celsius. "Alligevel er den kollektive indsats ynkelig - vi er på vej imod katastrofen, men alt for mange satser på ønsketænkning, usikre teknologier og mirakelløsninger. Det er på tide at vågne op," lød det fra Guterres. Selv det at blive enige om, hvilke emner der skulle drøftes under klimamødet i Bonn har været svært for verdens lande at blive enige om. EU og gruppen af skrøbelige stater, de såkaldte AOSIS-lande, havde på forhånd ønsket, at mødet skulle fokusere på reduktioner, men det modsatte blandt andre Kina og flere olieproducerende lande sig samt flere udviklingslande, som først vil have sikret en bedre aftale om finansiering fra verdens rige lande til verdens fattige lande, inden der skal debatteres yderligere reduktioner.
Information, s. 8-9 (20.06.2023)

Tirsdag lægger EU's lande arm om Europas natur - her er den danske position
EU-Kommissionens forslag om naturgenopretning møder megen skepsis i Europa-Parlamentet og hos mange af unionens medlemslande, skriver Altinget. Tirsdag mødes EU's miljøministre med det mål at finde en fælles position, hvor også miljøminister Magnus Heunicke (S) deltager. Den danske regering har allerede meldt ud, at den er skeptisk på en lang række punkter.
Altinget (20.06.2023)

Migration

Danmark bør modtage 2.000 FN-kvoteflygtninge
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Tue Magnussen, Cand.mag. og medlem af FN-forbundets menneskerettighedsudvalg, som blandt andet skriver: "For mindre end en uge siden udsendte FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, sin årsrapport, der dokumenterer, at antallet af mennesker, der på verdensplan har været nødt til at flygte, aldrig før har været så højt. Ikke mindre end 108,4 millioner mennesker var ved udgangen af 2022 internt fordrevne i deres eget land eller flygtninge. 19 millioner flere end året før. Børn udgør omkring 40 procent. [...] FN og UNHCR’s kvotesystem er en hjælp til flygtninge med størst behov. I modstrid med opfordringer fra UNHCR svigter Danmark fortsat det internationale kvotesystem, der bekæmper menneskesmuglere. Danmark modtog gennem mange år 500 kvoteflygtninge årligt, men i 2017 suspenderede daværende udlændingeminister Inger Støjberg modtagelsen. [...] Den sølle og slappe modtagelse af yderst få kvoteflygtninge er det seneste udtryk for en umenneskelig dansk flygtningepolitik uden internationalt sidestykke. Hverken UNHCR eller Dansk Flygtningehjælp kender til, at andre lande har indført et tilsvarende stop for kvoteflygtninge i en årrække. I stedet for kun at modtage 500 flygtninge – et antal, der i mange år var en dansk målsætning, men nu er blevet overhalet af det globale flygtningeproblems omfang – bør Danmark fremover årligt modtage 2.000 FN-kvoteflygtninge. [...] Hvis et massivt folkeligt pres på Folketinget kan føre til en politisk beslutning om fremover at modtage 2.000 FN-kvoteflygtninge om året, vil det bidrage til, at Danmark igen kan kalde sig internationalt foregangsland for menneskerettigheder og medvirke til, at Danmark kan gøre sig fortjent til en plads i FN’s Sikkerhedsråd."
Jyllands-Posten, s. 24 (20.06.2023)

Dansk Flygtningehjælp: Europa står ikke i en flygtningekrise
Berlingske bringer en kronik af Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Charlotte Slente, som blandt andet skriver: "Der er to ting, man efterhånden kan regne med, når vejret bliver varmere. Det ene er historierne om, at antallet af flygtninge over Middelhavet stiger i takt med det bedre vejr. Det andet er, at Europas politikere skruer op for kriseretorikken og begynder at tale om, hvordan vi bliver oversvømmet af flygtninge, at vi ikke kan klare presset, og at Europas grænser har brug for højere mure. Sådan er det også dette forår og sommer. [...] Vi hører den samme retorik overalt i EU lige nu. Men det er helt hen i vejret at sammenligne situationen nu med 2015. Det år var et rekordår – for antal asylansøgninger, og ikke mindst for flygtninge, der krydsede EUs ydre grænser. Først og fremmest på grund af krigen i Syrien. Situationen nu minder overhovedet ikke om dengang. I hele 2022 registrerede EU godt 300. 000 "irregulære" grænsekrydsninger ved EU’s ydre grænser – og tallet bliver sikkert højere i år. Men det er helt usandsynligt, at antallet kommer bare i nærheden af 2015-niveauet. Dét år registrerede EU langt over 1,5 millioner grænsekrydsninger. [...] Retorikken og myterne bekymrer os her i Dansk Flygtningehjælp. Som en af verdens store humanitære ngo’er, der hjælper flygtninge i 40 lande over hele verden, er vi helt afhængige af den politiske og folkelige opbakning til det globale – og faktisk ret velfungerende – hjælpesystem for flygtninge. Vi ønsker ikke at forklejne problemerne. Tværtimod: Globalt set har antallet af flygtninge og fordrevne aldrig været større. Men Europa modtager ikke et antal flygtninge, Europa ikke kan klare. Det er ikke en krise."
Berlingske, s. 1,20-21 (20.06.2023)

Sikkerhedspolitik

Iran har en direkte rute til at sende våben til russerne, og Vesten kan ikke stoppe leverancerne.
Jyllands-Posten skriver, at Iran og Rusland over de seneste måneder har forstærket deres militære samarbejde via Det Kaspiske Hav, hvilket er blevet en sikkerhedspolitisk bekymring for Vesten. Øget fragtskibstrafik på havet, ofte med slukkede AIS-sendere, tyder på, at Iran leverer våben til Ruslands krig mod Ukraine, et forhold som det islamiske præstestyre synes at benytte sig af i stigende grad. Martin Kelly, ledende efterretningsanalytiker ved sikkerhedsvurderingsselskabet EOS Risk Group i Beirut, udtrykker, at det er svært for Vesten at intervenere i dette scenario, da den begrænsede adgang til Det Kaspiske Hav komplicerer situationen. "Hvis Iran havde transporteret våben via Det Røde Hav, Det Indiske Hav eller Middelhavet, ville det næsten med sikkerhed være blevet stoppet af USA, Nato- eller EU-lande. Det er før blevet demonstreret," siger han. Andre lande ved Det Kaspiske Hav, såsom tidligere sovjetrepublikker som Aserbajdsjan, Kasakhstan og Turkmenistan, er hverken imod den russisk-iranske relation, har militært kapacitet til at gøre noget ved det, eller ønsker det, da de er afhængige af samhandlen med de to lande. John Kirby, talsmand fra USA's nationale sikkerhedsråd, har offentliggjort nye detaljer om det øgede samarbejde, herunder transportruter, som Iran benytter til at levere droner, kugler og mortérgranater til Rusland. "Dronerne bliver bygget i Iran, fragtet med skib via Det Kaspiske Hav, fra Amirabad i Iran til Makhatjkala i Rusland," siger han. Der er også indikationer på, at Iran hjælper Rusland med at bygge en dronefabrik og sender materiale fra Iran til dette formål. "Vi fortsætter med at bruge alle redskaber, der står til vores rådighed, for at afsløre og afbryde disse aktiviteter, herunder ved at dele informationer med offentligheden, og vi er parat til at gøre mere," siger Kirby. En våbenkontrakt på knap 7 milliarder kroner fra september 2022, hvor Iran forpligter sig til at levere forskellige typer ammunition, antyder dette. Dokumentet er ikke blevet verificeret, men en unavngiven sikkerhedskilde vurderer det som "100 procent autentisk". Kelly tilføjer: "Med de data, vi har kombineret med, hvornår Rusland begyndte at bruge iranske droner i Ukraine, så er det en logisk konklusion, at der transporteres våben.”
Jyllands-Posten, s. 1, 11 (20.06.2023)

Socialpolitik

Europa svømmer i ulovlige stoffer
En dybdegående analyse af det europæiske stofmarked - foretaget af EU-agenturet European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction (EMCDDA), som overvåger tendenserne, viser, at der aldrig har været flere ulovlige stoffer i omløb i Europa end nu. Derudover fremgår det også, at udvalget af stoffer også bliver bredere, hvor nye syntetiske blandinger pibler frem på gadeplan i et tempo, der gør det kompliceret for myndighederne at følge med i udviklingen. "Vi ser den direkte indvirkning hos dem, der udvikler problemer med stoffer og har behov for behandling eller anden form for hjælp. Indirekte ser vi, at unge bliver hvervet til kriminalitet, belastningen af sundhedsbudgetter og de sociale omkostninger for samfund, hvor institutioner eller virksomheder undermineres af korruption eller kriminel praksis," skriver EMCDDA i sin rapport. Fra Alexis Goosdeel, direktør i EMCDDA, lyder det: "Narko er overalt. Vi har aldrig før set så meget blive smuglet ind eller blive produceret her."
Politiken, s. 1-2 (20.06.2023)

Økonomi

Presset Kina går mod strømmen med rentedyk
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "I sidste uge stod den økonomiske dagsorden i centralbankernes tegn med en stribe renteforhøjelser. Der blevet taget nye skridt opad i det mest komprimerede renteforløb i årtier. For at dæmpe aktiviteten og dermed få inflationen ned. Mens alle økonomier er forskellige og dermed har forskellige behov for at stramme til, er det helt åbenlyst, at de vestlige centralbanker har samme tilgang til den aktuelle problemstilling. Imens centralbankchefer i USA og euroområdet satte en stadig hårdere renteramme om det danske boligmarked, fløj det nok lige under radaren, at der er et land, der går i den modsatte retning, fordi problemerne er helt modsat vores. [...] Det er Kina – verdens næststørste økonomi – der nu forsøger at sætte turbo på en vaklende aktivitet. I sidste uge blev renten sat ned til 2,65 procent, hvilket er den sjette rentenedsættelse, siden kursen blev sat mod lempelser tilbage i 2019. Altså før coronatiden. Samtidig er rammerne om bankernes udlånsmuligheder blevet markant lempet samtidig med, at vestlige lande strammer op. Der er altså en klar dekobling i den globale økonomi. [...] Det er ikke sådan, at Kina er gået i stå, men lavere vækst har alvorlige konsekvenser for de kinesiske myndigheder og har også stor betydning for danske og vestlige virksomheder, mens dynamikken i verdensøkonomien bliver vendt på hovedet. [...] Hvad vi endnu ikke ved er, hvorvidt denne udfordring vil blive mødt med en opblødning af den nuværende politik, eller hvorvidt der vil blive sat yderligere turbo på "Kina først" og dermed endnu hårdere betingelser for vestlige virksomheder på det kinesiske marked. Det sidste kunne godt blive resultatet. Kina står lige nu over for de største økonomiske udfordringer siden åbningen tilbage i 1980erne, hvor konjunkturelle udfordringer smelter sammen med strukturelle svagheder. Det skaber en åbning for de europæiske økonomier, men det kræver enorme investeringer i øget produktivitet og mere samfundsdynamik, hvis vi skal indhente det kinesiske forspring."
Berlingske, s. 1,20 (20.06.2023)