EU i dagens aviser tirsdag den 21. juni 2022

Tophistorier

Europa styrer mod en ny naturgaskrise
Flere af dagens aviser skriver i dag, at russiske Gazprom har reduceret gasleverancen til Tyskland med 60 procent. Forklaringen på dette skyldes, at et essentielt pumpeudstyr til Nord Stream-rørledningen, er strandet i Canada. Det har Klaus Müller, direktør for den tilsynsførende myndighed Bundesnetzagentur, bekræftet på Twitter, at Nord Stream vil begrænse kapaciteten som følge af "regelmæssig vedligeholdelse". Men ikke alle er overbeviste om, at der kun er tale om vedligeholdelse. "Vi er blevet fortalt, at årsagerne til faldet i de russiske naturgasleverancer, der rammer hele Europa, er af teknisk karakter. Tyskland, vi og andre mener, at det er en løgn. I realiteten er der tale om en politisk brug af naturgas på præcis samme måde, som fødevarekrisen er resultatet af en politisk brug af hvede," udtaler Italiens premierminister, Mario Draghi ifølge Jyllands-Posten. Der vil fortsat være mulighed for at skaffe naturgas fra andre kilder, men til meget højere priser, som vil bidrage til at forværre inflationen, som Den Europæiske Centralbank (ECB) forsøger at bekæmpe med højere renter. For blot nogle dage siden stod Freeport-terminalen i Texas i flammer. Den er blandt USA's største eksportører af flydende naturgas til Europa, og på grund af ødelæggelserne kan det tage op til 90 dage, før den vil være fuld funktionel igen.

B.T. skriver i dag, at Energistyrelsen nu skærper sit gasberedskab. "Det er en alvorlig situation, vi står i, og den er blevet forværret med de reducerede leverancer fra Rusland til det europæiske gasmarked," udtaler Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen Martin Hansen i en pressemeddelelse. Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister (S) har tidligere også forsikret danskerne om, at skulle der opstå en regulær gaskrise, så er der udformet en nødplan. "Vi er nemlig i gang med at fylde vores lagre af gas og få gjort Danmark klar til hvilken som helst situation," siger ministeren, som også understreger, at der kun er to scenarier, der kan udspille sig i spørgsmålet om gas i EU og Rusland: "Det ene er, at Rusland slukker helt for gastilførslen til Europa. Det andet er, at vi selv vælger at sige, at vi ikke længere vil tage imod det," siger Jørgensen.

Tyskland kommer nu til at genstarte kulkraftværker grundet den mere end halverede mængde gasstrøm, der skulle komme via Nord Stream 1, skriver Jyllands-Posten. "Det betyder, så ærlig må man være, at der kommer mere kulkraft i en overgangsperiode. Det er bittert, men det er desværre nødvendigt i denne situation for at sænke gasforbruget," udtaler Robert Habeck, Tysklands vicekansler, økonomi- og klimaminister. Tyskland er på nuværende tidspunkt også i gang med at forberede andre tiltag for at spare på gassen. Her gælder det bl.a. et auktionssystem, hvor Tysklands industri presses til at tænke i andre energiformer end gas, hvis de kan.
Jyllands-Posten, s. 10, 14-15; B.T., s. 4; Ekstra Bladet, s. 21 (21.06.2022)

Von der Leyen: Nu er ikke tiden til at stemme hinanden ned
Politiken og Berlingske bringer i dag opdateringer om Ukraines EU-kandidatur forud for EU-topmødet torsdag. Politiken bringer et interview med EU-Kommissions formanden Ursula Von Der Leyen, som ikke kan "forestille sig andet end enighed," når de 27 EU-lande skal bestemme Ukraines fremtid i EU. Det kræver alle 27 landes accept for at Ukraine kan få sit EU-kandidatur, hvor der på nuværende tidspunkt er delte meninger. Von der Leyen mener at tiden ikke er til at stemme mod hinanden, men at landene skal blive enige: "Enighed er altafgørende lige nu. Det er først og fremmest altafgørende på grund af de store skridt, vi tager i øjeblikket. Og så er enighed altafgørende i forhold til at sende en klar besked til Rusland om, at vores demokrati er stærkt, beslutsomt og aktivt. Det er virkelig altafgørende", udtaler hun til Politiken. Men hvornår Ukraine kan blive fuldgyldigt EU-medlem, hvis de opnår kandidaturet kan være svært at svare på, da det efter Von Der Leyens mening afhænger af deres egen indsats. Det er utrolig meget op til ansøgerlandet selv," siger hun og understreger også, at situationen er lidt speciel grundet krigen lige nu. Og hvis Ukraine får kandidaturstatus, udløser det en masse reformer, før EU overhovedet kan gå i gang med optagelsesforhandlingerne. Von der Leyen understreger også, at der er mange diskussioner, der skal tages i forbindelse med optagelsen, som for eksempel, at Ukraine er et meget fattigt land. "Vi vil være nødt til at kigge indad og se på, hvad der er nødvendigt, hvis vi står over for en ny potentiel udvidelsesrunde. Er vores beslutningsprocesser modne til det? Tag enstemmigheden som et eksempel. Og hvad betyder det for grupperingen i rådet og i parlamentet? De spørgsmål skal helt sikkert besvares", udtaler hun.

Berlingske bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister for Det Konservative Folkeparti, som blandt andet skriver: "Da Ukraine blev invaderet, tilsagde den danske regering straks Ukraine sin støtte, men da det kom til spørgsmålet om kandidatstatus, rystede den på hånden. I betragtning af at Danmark i 2002, 2004, 2008 og 2014 støttede Ukraine, kan det undre; thi støtter man Ukraines frihed, må man også langtidssikre den, ellers giver det ikke megen mening. [...] For Vesten er accepten af kandidatstatus den eneste værdige beslutning, men længe inden Ukraine, Moldova, resten af Balkan og Georgien m.fl. måtte nå at komme ind i EU, må EU revidere sine spilleregler. Vi skal ikke ende med et EU, der er blevet så stort, at det er uregerligt og ikke kan træffe beslutninger. Her kan findes mange modeller, og det arbejde bør Det Europæiske Råd sætte i gang. Hvor dårligt ville Vesten i øvrigt ikke have taget sig ud overfor den øvrige verden, hvis EU havde sagt nej til Ukraine? I forvejen ser det ikke ud til, at nogen udenfor vores egen kreds vil sanktionere Rusland. [...] Samtidig med at Rusland indskrænker sine leverancer til Vesten, sælger det gassen med store rabatter til "vore venner", som de siger. Dermed viser Rusland igen, at det altid hjælper sine venner, hvorimod en lukket dør til EU ville vise verden, at man i sidste ende ikke kan stole på Vesten. Det får Vesten bestemt ikke flere venner af. Krigen i Ukraine er således også en krig om Vestens fremtid."
Politiken, s. 5; Berlingske, s. 23 (21.06.2022)

Prioriterede historier

EU-chef: Kornblokade er en krigsforbrydelse
Under et møde med EU's udenrigsministre sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell, at den russiske kornblokade i Ukraine, som har medført sultkatastrofer i udsatte lande, er en krigsforbrydelse, skriver flere af dagens aviser. "Man kan slet ikke forstå, at millioner af ton korn stadig bliver blokeret i Ukraine, mens folk i resten af verden sulter. Det er en ægte krigsforbrydelse," siger Borrell ifølge B.T. Rusland påstår derimod, at de stigende priser og fødevaremanglen skyldes de Vestlige sanktioner, som Rusland er blevet pålagt. En påstand, som bliver afvist af EU. "Jeg vil gerne understrege, at det ikke er europæiske sanktioner, der skaber denne krise. Vores sanktioner rammer ikke mad og gødning. Problemet er den russiske blokade af ukrainsk korn," siger Borrell.Information skriver i dag, at der fortsat forsøges at transportere de cirka 22 millioner ton korn, der er strandet i Ukraine ud af landet. Flere eksperter vurderer, at det ikke bliver nemt, medmindre man kan få Rusland med i aftalen. FN fremlagde tidligere på måneden en plan for, hvordan kornet kan blive transporteret sikkert ud gennem en korridor fra Odessa og ud i Sortehavet, men den plan kræver opbakning fra både Rusland og Ukraine, hvoraf ingen af parterne direkte har udvist begejstring. Rusland kræver at "direkte og indirekte sanktioner mod Rusland ophæves", og Ukraine er bange for, at russerne vil benytte muligheden til at overtage havnebyen. Tyrkiet har også forsøgt at komme med en løsning, hvor den tyrkiske udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu for nyligt fremlagde en mere detaljeret version af den plan, FN tidligere har spillet ud med. En plan, som kan imødekomme Ukraines forbehold om at beholde minerne i havnen, hvor skibene dirigeres uden om minerne. Her afventes dog stadig en reaktion fra Rusland. Vestlige statsledere er også begyndt at se sig om efter løsninger, som ikke involverer Rusland. Senest har den amerikanske præsident Joe Biden annonceret en plan om at bygge siloer langs Ukraines grænse med henblik på at få eksporteret kornet igennem Europa i stedet. Men flere eksperter mener ikke, at man kan komme udenom at tale med Putin, hvis større mængder korn skal eksporteres ud af Ukraine.
B.T., s. 10; Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 10 (21.06.2022)

Macron skal regere et uregerligt land
Flere af dagens aviser bringer ledere og analyser i kølvandet på det franske parlamentsvalg.Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Parlamentsvalget, der blev afsluttet søndag, rejser virkelig spørgsmålet om, hvordan og hvorvidt overhovedet Frankrig lader sig regere i den nærmeste fremtid - og det med krig og kriser hele vejen rundt i horisonten. Macrons centrum-højre-koalition har mistet sit flertal i parlamentet og skal fægte sig frem i højst usikre konstellationer. [...] Nedtællingen for Macron er allerede begyndt. I sin anden periode er han nødt til at tage hul på nogle af de tvingende nødvendige reformer, han i sine første fem år skød til hjørne, men som den kriseramte franske økonomi ikke kan overleve uden, ikke mindst en gennemgribende pensionsreform. [...] Dagligdagen trænger sig på i Frankrig med inflation, tårnhøje priser, forarmede yderregioner og en centraliseret samfundsmodel, der har mødt sine egne grænser. [... ] Forude venter nu renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank, ECB, som vil gøre særligt ondt på alle de sydeuropæiske økonomier, også Frankrig. Velkommen til en ny, glohed valgperiode for præsident Macron. [...] Det er tankevækkende, så hurtigt han satte sin position over styr. [...] Macron har skuffet hjemme og ude. [...] Parlamentsvalget har også givet et sørgeligt øjebliksbillede af selve det franske demokrati. Sølle 46 pct. af vælgerne afgav deres stemme i anden valgrunde i en tid, der ellers kalder på fuldtonet opbakning til folkestyret og retsstaten. [...] Det er en falliterklæring for selve den franske model og gnaver fra starten i Macrons politiske legitimitet. Frankrig må klare sig igennem i de kommende år. For sin egen skyld, men også for Europas."

Information skriver blandt andet i sin leder: "Under hver anden af de stemmeberettigede satte sit kryds. De, som stemte, gjorde det til gengæld på en langt mere broget forsamling, end man tidligere har set. [...] Præsidenten kan finde trøst i, at EU-politikken og udenrigspolitikken stadig styres fra Élysée-palæet og ikke parlamentet, som ikke har en rolle før topmøder og lignende. [...] Macron skal ikke genvælges - en præsident kan ikke sidde mere end to perioder - og vil som arv nødigt efterlade et land i kaos, hvor indenrigspolitikken er totalt lammet. [...] Uret tikker, for venstrefløjen har annonceret en mistillidsafstemning den 5. juli, som kan koste regeringen livet. Forhandlingerne mellem regeringspartierne og de borgerlige sker således under et tungt tidspres. [...] Det er paradoksalt, at franskmændene har sammensat et parlament, som i høj grad afspejler den politiske fordeling i landet - og at dette parlament kan vise sig uregerligt."

Solveig Gram, Berlingskes Europa-korrespondent skriver blandt andet i en analyse: "Det virker støvet og langt væk. Men resultatet af parlamentsvalget i Frankrig kan ramme EU som et langtrækkende missil. Fra nu af har den utrættelige supereuropæer Emmanuel Macron en magtfuld antieuropæisk og Putinvenlig opposition imod sig. [...] Dermed står Frankrig i bedste fald over for ukendt terræn og i værste fald fem år med kaos og stort besvær med at få vedtaget helt basal lovgivning. De nye tider i Frankrig vil formentlig også kunne mærkes i Bruxelles. Ikke nok med at Macron er svækket: Hans stærkeste oppositionspartier er også dybt antieuropæiske og trofaste støtter af Ruslands præsident, Vladimir Putin. [...] En svækket Macron kan betyde to ting for EU. Til en start vil han mangle - på godt og ondt - når det kommer til lederskabet. En svækket Macron har mindre pondus i Bruxelles og i resten af verden. [...] Dernæst har Macron nu to dybt EU-skeptiske og Putin-venlige partier i oppositionen. [...] Men det er kun et par uger siden, at EU-landene var lige ved at opgive at få en handelsembargo imod russisk olie vedtaget. Den slags bliver ikke lettere at få gennemført i fremtiden, når priserne raser, og vi alle bare vil fortsatte med det liv, vi havde før krigen. Når Putins støtter har stor magt i det franske parlament, bliver det lettere for ham at stikke kilen ind i den europæiske enhed. Og dermed kan den enhed, EU hidtil har kunnet bryste sig af - som er Bruxelles' vigtigste våben - være i fare."

Michael Seidelin, Europakorrespondent på Politiken skriver blandt andet i en analyse: "Det blev værre og værre for præsident Emmanuel Macron og hans rådgivere, efterhånden som resultaterne af det franske parlamentsvalg tikkede ind søndag aften. [...] Regeringen risikerer at få et mistillidsvotum 5. juli, når premierministeren holder sin åbningstale, hvilket vil gøre situationen fuldstændig kaotisk. [...] Præsident Macron kan opløse Nationalforsamlingen og udskrive nyvalg. [...] "Det vil ikke være klogt, for det vil have en effekt som en boomerang". Men præsidenten kan blive tvunget til at løse op for situationen om et år, for med det nye parlament har han ingen manøvremuligheder, og det for tiden førende land i EU ligner et fartøj, som driver rundt i et oprørt hav uden motor og uden styrmand. [...] "Denne situation udgør en risiko for landet", sagde regeringschef Elisabeth Borne med henvisning til den komplicerede indenrigs- og udenrigspolitiske situation. Frankrig risikerer at blive lammet. Det gælder indenrigspolitisk, men valget får også konsekvenser for resten af Europa: Hver gang præsident Macron vil tage et initiativ i retning af øget samarbejde og integration i EU, vil han blive mødt med en massiv opposition, som valgresultatet har givet nyt mod. [...] Men som den politiske kommentator Nathalie Saint-Criq fra tv-stationen France 2 formulerer det, er spørgsmålet nu, hvordan præsidenten vil regere og med hvem."

Birthe Pedersen, Kristeligt Dagblads korrespondent i Frankrig skriver blandt andet i en analyse: "Præsidenten står med et fjendtligt parlament, der kan vælte regeringen når som helst, og som torpederer Emmanuel Macrons muligheder for at indtage lederskabet i Europa. [...] Det billede, der tegner sig efter den lange valgsekvens med først præsident- og nu parlamentsvalget over hver to runder, er uset i fransk politik. Vælgerne vil ikke have Marine Le Pen til at sidde i præsidentpalæet. Men de vil heller ikke give Emmanuel Macron hele magten. [...] Og det skaber bekymring i resten af Europa, der netop havde åndet lettet op, efter at udsigten til Marine Le Pen på præsidentposten var blevet afværget. Men nu kan europæerne se frem til en svækket fransk præsident, der vil få mere travlt med at holde den hjemlige front end med at tage det europæiske lederskab i de kriser, der tårner sig op i lyset af krigen i Ukraine. [...] Klemt mellem disse to yderfløje vil Emmanuel Macron få meget svært ved at regere. Republikanerne, som kunne have været et oplagt støtteparti, har allerede meldt ud, at de ikke vil være regeringens permanente krykke. Derfor skal premierministeren regere med skiftende flertal fra sag til sag. [...] Allerede søndag aften erkendte Elisabeth Borne, at Frankrig går ustabile tider i møde, når regeringen næsten kun har fjender i parlamentssalen. [...] Både venstrefløjen og Marine Le Pens nationalkonservative National Samling er derimod i dag parate til at vælte regeringen så hurtigt som muligt. [...] Regeringsmedlemmer forudså ifølge dagbladet Le Monde allerede søndag aften, at præsidenten kan blive nødt til at opløse parlamentet og udskrive nyvalg i løbet af det første år. Hvordan den nye regering kommer til at se ud, vil give et fingerpeg om Macrons muligheder for at flyde ovenpå i de oprørte vande, der ligger forude."
Jyllands-Posten, s. 22; Politiken, s. 10; Information, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 12 (21.06.2022)

Det digitale indre marked

Nye kinesiske dataregler giver hovedbrud for vestlige firmaer
To sæt i ny kinesisk lovgivning om datahåndtering skaber udfordringer for udenlandske virksomheder, der opererer i Kina, skriver Jyllands-Posten. Med den nye lovgivning vil Kina holde alt data indenfor i Kina og holde skarpt tilsyn med, hvilke data der forlader Kina. "Hvis man ikke overholder reglerne, kan man få stoppet sin virksomhed eller få den konfiskeret. Så man kan i yderste konsekvens miste muligheden for at drive virksomhed i Kina," siger Martin Povelsen, partner hos konsulenthuset KPMG. "Der er på mange områder god overensstemmelse mellem de nyligt implementerede kinesiske regler og den europæiske GDPR-regulering. Dog er de kinesiske regler mere omfattende, da de adresserer både national sikkerhed og individuelle privatlivsrettigheder," fortæller Sobia Akram, corporate vice president i Ethics & Compliance hos Novo Nordisk. Men de nye kinesiske regler i forhold den geografiske lokalisering af data (indenfor Kina), kan betyde at europæiske virksomheder får svært ved at leve op til de nye kinesiske regler og de europæiske GDPR-regler, da Kina nemlig ikke er på EU's liste over sikre tredjelande, hvor man i tråd med de europæiske databeskyttelsesregler frit kan overføre data til uden yderligere foranstaltninger.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (21.06.2022)

Finansielle anliggender

De danske familier bliver mange tusinde kroner fattigere i år
Berlingske skriver i dag, at en ny prognose for dansk økonomi foretaget af Danske Bank ser dyster ud for danskernes privatøkonomi. De højere energipriser samt inflationen vil gøre danskernes rådighedsbeløb markant mindre, mener Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank, som har stået for analysen. Michael Svarer, professor i økonomi på Aarhus Universitet, mener, at det er meget svært at spå om vi kan undgå at ryge ind i en recession: "Scenariet er, at der ikke kommer til at være den store vækst i den danske økonomi på grund af al den usikkerhed med stigende rente, faldende boligpriser og højere inflation," siger Michael Svarer og fortsætter: "Det er et vigtigt pejlemærke i forhold til, om det kommer til at sætte sig i lønningerne og virksomhedernes priser. Vi skal gerne have, at den forventning, som der er til inflationen, svarer til de to procent, som er målsætningen for inflationen for Den Europæiske Centralbank, ECB."
Berlingske, s. 6-7 (21.06.2022)

Lagarde talte renterne op
Flere af dagens aviser skriver, at chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, varslede rentestigninger i en tale i EU-Parlamentet. "Vi har til hensigt at hæve ECB's officielle renter med 0,25 procentpoint på vores pengepolitiske møde i juli, sagde Lagarde ifølge Ekstra Bladet og tilføjede: "Den nuværende inflation - der er langt over vores mål - er klart en udfordring." Hun lagde heller ikke skjul på, at der kan komme en yderligere rentestigning til september, som dog afhænger af udsigterne for inflationen: "Hvis inflationen fortsættes eller forværres, vil en større rentestigning være passende," sagde hun på mødet i EU-Parlamentet.
Børsen, s. 25, 28; Ekstra Bladet, s. 20; Jyllands-Posten, s. 20 (21.06.2022)

Grundlæggende rettigheder

Debat: Glemmer vi etik og menneskerettigheder i kampen for den grønne omstilling?
Børsen bringer en kommentar af Nanna Callisen Bang, direktør, Dansk Initiativ for Etisk Handel, som blandt andet skriver: "Der skal fart på den grønne omstilling, og virksomhederne trykker på speederen. [...] Men hvordan holder vi tempoet i den grønne omstilling, mens vi samtidig respekterer menneskerettigheder og miljø? Produktionen af solceller, vindmøller og andre komponenter i den grønne omstilling risikerer at bestå af materialer, der er udvundet og forarbejdet af tvangsarbejdere, børnearbejde eller med andre arbejdstagerkrænkelser. [...] Og med det nylige lovforslag fra EU om lovpligtig due diligence vil der ikke længere blot være anbefalinger til virksomheder om at drive ansvarlig handel, nu bliver det et direkte lovkrav at tage ansvar for hele sin værdikæde. [...] Men er det danske erhvervsliv klædt på til det? Nej, er det korte svar. Ikke ifølge data og analyser publiceret i vores rapport Etisk Handel 2022. De peger på, at virksomheder ikke føler sig klædt på til arbejdet med ny lovgivning om menneskerettigheder og miljø. [...] At få styr på værdikæderne er en stor mundfuld for mange virksomheder, især for de nye spillere på globale markeder. [...] Så hvad er løsningen? Et godt sted at starte er at være åben om egen indsats og gå i dialog med organisationer med eksperter inden for netop menneskerettigheder, miljø og klima som f.eks. Iwgia, organisationen for oprindelige folk, Amnesty, WWF, Folkekirkens Nødhjælp og fagbevægelsen. [...] Løsningen er derfor det lange seje træk med at udvise nødvendig omhu i hele værdikæden og at styrke samarbejdet med egne leverandører om at gøre ikke bare klima, men også etik og menneskerettigheder til en konkurrencefordel."
Børsen, s. 11 (21.06.2022)

Udlændingestyrelsen ”risikerer at overtræde menneskerettigheder” i syrersager
Institut for Menneskerettigheder (IMR) kritiserer Udlændingestyrelsen i en ny rapport om retssikkerheden i hjemsendelsessager af syrere til Damaskusområdet, skriver Information. "Her skal man huske, at Danmark er det eneste land i EU, der har indført den minimale asylstatus, der hedder midlertidig beskyttelsesstatus. Det gør det særligt vigtigt for os at vurdere forholdene i Projekt Damaskus, og vi finder helt overordnet, at der er behov for klarere regler og fremfor alt mere gennemsigtighed, siger Nikolas Feith Tan, der er seniorforsker hos IMR. Myndighederne skal i forbindelse med en inddragelsessag foretage en vurdering af, om flygtningen har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, som IMR mener mangler klarhed ifølge artikel 8 om retten til privat- og familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). "Den danske praksis vedrørende tilknytningsvurderingen efter EMRK artikel 8 er uforudsigelig, mangler klarhed og tager generelt ikke hensyn til, at der i inddragelsessager, som er så indgribende for de implicerede parter, skal foretages en grundig proportionalitetsafvejning‚" skriver IMR i rapporten. Myndighederne bruger praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), der handler om udvisning af kriminelle udlændinge, når de skal vurdere syrernes tilknytning til Danmark, hvilket også kritiseres af IMR. "Jeg kan godt forstå, at myndighederne bruger den praksis, der er. Men man skal altid huske på, at udvisning af kriminelle ikke er det samme som at inddrage opholdstilladelsen for en flygtning. En udvist kriminel udlænding skal have meget stærkere bånd til Danmark for at undgå udvisningen, så man skal være påpasselig med at overføre praksis fra den type sager til sager om syriske flygtninge," siger Nikolas Feith Tan. I forbindelse med kritikken har Udlændingestyrelsens presseafdeling skrevet i en kommentar, at styrelsen foretager "en grundig vurdering af Danmarks internationale forpligtigelser i de enkelte sager. Vurderingen er helt konkret og beror på et skøn af en lang række individuelle forhold, vurderinger og oplysninger for den enkelte person, som sammenholdes med domspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) og Flygtningenævnets praksis".
Information, s. 1, 7 (21.06.2022)

Interne anliggender

Banker får lov at dele oplysninger om mistænkelige kunder
Jyllands-Posten skriver, at et lovforslag til en ny hvidvaskeregel sendes i høring senere på måneden. Det vil forhåbentligt betyde, at bankerne kan stoppe mere økonomisk kriminalitet, da det vil give bankerne mulighed for at kontakte en hinanden for at advare, hvis en bank opdager, at en pengeoverførsel stammer fra kriminalitet. Tidligere har Folketinget ikke ønsket at efterkomme bankernes ønske om at tillade deling af oplysninger grundet den enkeltes ret til privatliv. Men EU mener, at Danmark indtil nu har været for restriktive i tolkningen af EU-lovgivningen. "Vi har sammen med myndighederne spurgt EU-Kommissionen, om vi med den nuværende lovgivning ikke har ret til at dele oplysninger om samme transaktion. Svaret er, at det har vi. EU-retten står over den danske lovgivning på dette område, og derfor skal den danske lovgivning ændres," forklarer Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør i Finans Danmark, bankernes interesseorganisation.
Jyllands-Posten, s. 4 (21.06.2022)

Dansk formandskab i EU i sigte: Udenrigsministeriet forbereder embedsværket på en "intens" og "uforlignelig oplevelse"
I 2025 får Danmark formandskabet for EU. Det skriver Altinget. "Jeg tror, I har truffet, det rigtige valg ved at komme her i dag. Jeg er sikker på, I ikke fortryder det," udtalte udenrigsministeriets departementschef Jeppe Tranholm-Mikkelsen på et arrangement, hvor forberedelserne til en embedsplan blev kickstartet.
Altinget (21.06.2022)

Regeringen snører den politiske pose før valget
Den danske regering har i disse dage travlt med at få vedtaget centrale dele af det såkaldte forståelsespapir, skriver Kristeligt Dagblad. Et af de vigtigste emner i forståelsespapiret er, at Danmark skal være "forrest i kampen mod klimakrisen". Så sent som i maj sagde Mette Frederiksen på et EU klima-topmøde i Esbjerg, at produktionen af elektricitet fra havvind i Nordsøen skal tidobles frem mod 2050. EU's energikommissær Kadri Simson erklærede hertil også, at ”det er symbolsk, at vi åbner dette nye kapitel i Danmark, fødestedet for havteknologi.”
Kristeligt Dagblad, s. 4 (21.06.2022)

Klima

Miljøbevægelsen Noah: Danmark bør arbejde imod energiproduktion baseret på skovbiomasse
Altinget bringer et debatindlæg af Tobias Jespersen, Bente Hessellund Andersen og Mads Kjærgaard Lange fra miljøbevægelsen Noah. De skriver blandt andet: "Danmark har haft travlt med at udråbe sig selv som et grønt foregangsland, som andre lande med fordel kan lade sig inspirere af i kampen for klimaet. Men det vil være en dårlig ide, for Danmarks grønne omstilling har mere end noget andet handlet om, at kraftvarmeværkerne har skiftet kul ud med træ. [...] Og det medfører ingen reelle reduktioner i Danmarks CO 2-udledninger, for afbrænding af skovbiomasse udleder mere CO 2 fra skorstenen end afbrænding af kul. Det har blandt andre Europa-Kommissionens forskere advaret om. Det vil tage årtier hvis ikke århundreder før CO 2'en er genoptaget. Den tid har vi ikke, hvis vi skal holde os under 1,5 graders global opvarmning. [...] De beslutninger, der sandsynligvis vil blive truffet på stats- og energiministrenes EU-rådsmøde i slutningen af juni, vil nemlig sætte en vigtig kurs for EU's energifremtid. Det drejer sig om revisionen af direktivet om vedvarende energi (Red II). [...] På baggrund af den energikrise, der er opstået som følge af Ruslands invasion af Ukraine, er der endda lande i EU, der plæderer for, at skovbiomasse nu også skal træde i stedet for de russiske fossile brændstoffer. Men det vil være katastrofalt for Europas skove og for klimaet. [...] Danmark bør indtage en progressiv rolle i Det Europæiske Råd og arbejde for, at EU i forbindelse med revisionen af Red II forhindrer fortsat støtte til energiproduktion baseret på skovenes biomasse. EU bør i stedet arbejde for at reducere energiforbruget, øge energieffektiviteten og mængden af reelt vedvarende energikilder såsom sol, vind og geotermi."
Altinget (21.06.2022)

Migration

Flygtningesektor burde se Rwanda-planen i sin sammenhæng, inden den kritiserer
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Gunnar Olesen, cand.scient.pol., international rådgiver, som blandt andet skriver: "En talsperson for Refugees Welcome bebrejdede i P1 Debat 15/6 regeringen dens planer om at sende asylsøgere til Rwanda, fordi "alle med forstand på emnet fraråder det". Hun har ret i, at regeringens plan har mødt hård kritik fra flygtningesektoren - FN og ngo'er - suppleret med venstrefløjen i Danmark og i EU-Parlamentet, der finder det skamfuldt, at "et rigt land løber fra sit ansvar og tørrer flygtningenes problemer af på et fattigt uland, hvor deres rettigheder ikke sikres". Men hun har ikke ret i, at hun repræsenterer alle med indsigt i emnet. [...] Skulle modtagerlandene, dvs. primært Vesteuropa, tage imod alle, der ønsker at komme ind, ville det faktisk føre til en vis befolkningsudskiftning, som indvandringskritikere frygter. [...] Internationalt handler det om at ændre på forhold, som får folk til at flygte og udvandre - og hvis man ikke kan det da at anerkende eksistensen af en ny stor ”flygtningenation” med behov for bedre vilkår. Dette perspektiv har regeringen så småt søgt at gøre noget ved med den Rwanda-plan, der er blevet til efter forgæves forsøg på noget lignende i mere nærliggende lande. Og som har en vis lighed med EU's betaling af Tyrkiet for at huse flere millioner flygtninge frem for at sende dem til Europa. [...] I at man ved at sende asylsøgere til f.eks. Rwanda ikke behøver at holde flygtninge ude af Danmark, tværtimod kunne man modtage flere FN-kvoteflygtninge med behov for beskyttelse - hvilket er mere retfærdigt og rationelt."
Jyllands-Posten, s. 23 (21.06.2022)

Sikkerhedspolitik

Er nej til Sverige kun afledningsmanøvre?
Hakon Redder, udenrigsredaktør på Børsen skriver blandt andet i en analyse: "I sidste uge afviste Tyrkiet en Nato-opfordring til et trilateralt møde, men mandag var en opblødning undervejs. Tyrkerne kræver konkrete forslag fra Sverige og Finland til at imødegå Ankaras bekymringer om terrorisme. Hvilket basalt set handler om, at Tyrkiet bl.a. vil have Sverige til at udlevere medlemmer af PKK, det kurdiske arbejderparti, som Tyrkiet fører krig imod, og som i øvrigt er på både EU's og USA's terrorlister. [...] Omvendt kommer et opgør med ydre fjender og en fornyet international rolle utvivlsomt på et godt tidspunkt for præsident Erdogan. Hans forsøg på at få en rolle som fredsmægler mellem Rusland og Ukraine er stort set mislykket. Og på hjemmebanen vokser protesterne over vedvarende prisstigninger og store lønefterslæb. Målinger viser, at en betydelig del af befolkningen kun kan betale for de mest basale behov. [...] Præsidenten afviser de tyrkere, der siger, de sulter. “Vær ikke så skruppelløse, ingen er sultne,” sagde Erdogan i maj i en tale. Men på gaden viser protesterne, at billedet er et andet."
Børsen, s. 17 (21.06.2022)

Formelt dansk ja til samarbejde
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har nu officielt underskrevet, at Danmark træder ind i forsvarssamarbejdet med EU. Ifølge Josep Borell, EU's udenrigschef, vil der blive taget hurtige skridt til at få Danmark med i beslutninger og operationer.
Jyllands-Posten, s. 2 (21.06.2022)

Sundhed

Sundhedsorganisationer i fælles front: Hæv aldersgrænsen på tobak til 25 år
Berlingske skriver i dag, at Hjerteforeningen, Lungeforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen opfordrer politikerne til at hæve aldersgrænsen for køb af tobak til 25 år. Et emne, som også før har været på tale i forbindelse med den nye sundhedsreform, men som hurtigt blev pillet ud af forhandlinger, grundet EU-regler, som har spændt ben for et tobaksforbud.Berlingske bringer en kommentar af Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen, Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen og Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen. De skriver blandt andet: "Forleden landede den længe ventede sundhedsreform. [...] Desværre er det ikke i reformforhandlingerne lykkedes partierne at nå til enighed om regeringens forslag om en nikotinfri generation 2010+ - et forslag, vi bakker 100 procent op om. [...] Partierne er ikke enige om, hvad der rent konkret skal aftales, og EU-lovgivning ser ud til at gøre det svært at indføre et nikotinforbud for alle generationer født i og efter 2010. [...] Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Lungeforeningen står nu sammen om en opfordring til politikerne: Hæv gradvis aldersgrænsen for køb af tobak til 25 år. [...] For hvis ambitionen om en røgfri generation i 2030 skal nås, er der ganske enkelt brug for at tage drastiske midler i brug. Vi ved, at 90 procent af alle rygere begynder, inden de fylder 20. Dermed kan en forhøjet aldersgrænse - sammen med en effektiv kontrol - være en vaskeægte gamechanger i ambitionen om en røgfri generation - og samtidig være inden for rammerne af gældende lovgivning."
Berlingske, s. 13, 24-25 (21.06.2022)

Udenrigspolitik

Hvad gør vi, når russerne vinder? Vestens strategi er udsigtsløs
Information bringer en kronik af Jacob Skaarenborg, tidligere ansat hos Forsvarets Efterretningstjeneste. Han skriver blandt andet: "Vesten fejlede i at forhindre krigen, og nu er konsekvenserne en verdensøkonomi i bakgear og sultedød for hundredtusindvis af mennesker. Og hvad er så egentlig planen, når Rusland vinder krigen? Vi har trængt os selv op i en krog. [...] Putin har måske ikke været klar over, hvor langt vi ville gå i bestræbelserne på at ødelægge den russiske økonomi, og jeg er sikker på, at EU's ilmarch mod den totale økonomiske selvdestruktion må være kommet som lidt af en overraskelse. [...] Russerne hælder salt i såret ved at fortælle, at de regner med at tjene meget mere på salg af olie og gas, end de plejer. Det er nok løgn, tænker man. Men derefter kommer man så i tanke om, at russerne og kineserne den 4. februar 2022 underskrev en 30-årig aftale om levering af store mængder gas. [...] Både Kina og Indien har også købt ind af den billige olie, som russerne sælger. I det hele taget halter det lidt med enigheden om sanktionerne. [...] Sanktionspakke nummer seks er vedtaget i EU, men det får ikke russerne til at løbe tør for penge, de kan bruge på våben. Så hvad er meningen? [...] Kineserne derimod må juble. De sparer en masse penge på oliekøb, og den store kinesiske hovedpine, der er forbundet med energiforsyningssikkerhed, er der nu fundet en løsning på. [...] Sanktionspakkerne har medvirket kraftigt til en inflation på himmelflugt i forhold til den inflation, vi havde i 1980'erne - ikke bare i Danmark, men i det meste af verden. [...] Krigen medfører alt det, jeg har nævnt ovenfor: inflation, energimangel i Vesten, en forstærket russisk-kinesisk alliance, styrket kinesisk energiforsyningssikkerhed, fødevaremangel og deraf følgende kriser - sult og flygtningestrømme, og ikke mindst en forøget risiko for atomkrig som følge af misforståelser mellem NATO og Rusland i den højspændte atmosfære. Var det virkelig nødvendigt, at vi skulle helt herud?"
Information, s. 16-17 (21.06.2022)