Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information21. marts 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 21. marts 2023



Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Xi besøger Putin og vil tale med Zelenskyj, men fred i Ukraine er ikke lige om hjørnet
Med baggrund i krigen i Ukraine forsøger Kina at opnå en central rolle globalt og i Europa. Der er dog lange udsigter til fredsforhandlinger. Det skriver Politiken i dag. Xi Jinpings tredages statsbesøg hos Putin, der indledtes mandag, har sat gang i spekulationerne om Kinas ønske om at iscenesætte sig selv som fredsmægler i konflikten. Men der er mange udfordringer ved den rolle. Putin har et ønske om et "historisk" Rusland, hvilket omfatter store dele af Ukraine. Derudover udfordrer han USAs og NATOs geopolitiske dominans. Kina har fortsat brug for handel med Vesten og vestlige investeringer, men en rolle som fredsmægler kan splitte alliancen mellem USA og EU. Xi har hidtil afvist at tale med Zelenskyj, og det nære venskab med Putin kan være en forhindring fra Zelenskys side. EU-landene kan ikke blive ved med at holde strømmen af våbenleverancer til Ukraine flydende. Europæiske forsvarsbudgetter og våbenfabrikanter har været justeret ind på fredstid, hvilket har skabt en akut mangel på ammunition. EU har allerede finansieret våben for 27 mia. kr. oven i det, som medlemslandene har givet af egen drift. For USA er det en triumf, at krigen både har knyttet Nato-landene tættere sammen, udstillet Ruslands svagheder og skærpet Vestens kritiske blik på Kina-Rusland-alliancen. Xi og Putin skal over de næste tre dage drøfte landenes økonomiske partnerskab, Ukraine-krigen og vejen til en ny multipolær verdensorden.

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Asien-korrespondent Pia Elers. Hun skriver blandt andet: "Kineserne kalder Xi Jinpings officielle besøg i Rusland for en fredsmission, men USA tvivler på Kinas gode hensigter. [...] Besøget er først og fremmest et signal om, at Kina og Rusland stadig står sammen. Og er der noget, Putin har brug for lige nu, hvor Rusland er blevet mere og mere isoleret på grund af krigen i Ukraine, så er det allierede - og her spiller Xi Jinping en afgørende rolle som leder af verdens næststørste økonomi. Forud for mødet havde Putin da også hyldet "kammerat Xi Jinping" og påpeget, hvor taknemmelig han var for, at Kina havde et "nuanceret syn på de begivenheder, der finder sted i Ukraine". Også Xi Jinping havde forud for mødet skrevet en kronik, der blev offentliggjort i flere russiske medier. Her pointerede han, at de to præsidenter havde mødtes ikke færre end 40 gange, og at der således var opstået et "varigt venskab" mellem ham og Vladimir Putin. Og nok så vigtigt kom han ind på det, der mest af alt kitter de to stormagter sammen: "Det internationale samfund er udmærket godt klar over, at intet land i verden står over andre. Der findes ingen universel model for, hvordan et land skal regeres, og der skal ikke være en verdensorden, hvor et enkelt land har det sidste ord." Dermed fortsætter præsident Xi den krasse retorik mod USA, som i hans optik gør alt for at dæmpe Kinas vækst og udvikling. Og skytset er for den sags skyld også rettet mod hovedparten af den øvrige vestlige verden, som efter kinesernes mening med Natos udvidelse selv har været med til at fremprovokere Ruslands invasion af Ukraine. [...] I Washington holder man naturligvis skarpt øje med, hvad der kommer ud af mødet, og især om Kina vil begynde at forsyne Rusland med våben og ammunition. [...] Men våbenleverancer er en ganske anden sag, for derved vil Kina risikere selv at blive ramt af sanktioner og i øvrigt støde de europæiske lande fra sig. Det er det sidste, Kina har brug for. For nu da økonomien skranter, har regeringen ikke råd til at miste en stor og vigtig handelspartner som EU."

I Indsigt i Børsen i dag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Kinas præsident Xi Jinping er landet i Moskva for bl.a. at diskutere krigen i Ukraine med Putin. Begrænset håb om våbenhvile. [...] Men det ligner langt mere nødvendighedens politik og interessepleje på allerhøjeste plan. For det første af diplomatiets ti bud er, at "lande har ikke venner. De har interesser." [...] Ved ankomsten til Moskva sagde præsidenten tillige, at Kina og Rusland sammen "vil stå vagt over en verdensorden baseret på international lov". Så også Kinas interesser er klare. Man har brug for Rusland som den ven, der kan være med i en fælles front mod USA, EU og vestlige allierede. [...] Den økonomiske pragmatisme i Beijing er stor, og man vil ikke risikere samhandlen med EU og USA. Xi Jinping kommer også til Moskva med et løfte om, at han sammen med Rusland er "klar til resolut at forsvare det FN-centrerede internationale system." Ord, der imidlertid kommer sammen med, at præsidenten varmt trykker hånd med Putin, som ICC, Den Internationale Straffedomstol i Haag, netop har udstedt en anholdelsesordre mod. [...] Beijings største politiske gevinst af krigen er Vestens omfattende isolering af Rusland og derfor nødvendigheden af at skabe en fælles front mod USA og resten af Vesten. Ugens statsbesøg i Moskva skal derfor også ses som et signal til den store gruppe af lande i bl.a. Sydamerika, Afrika og Sydøstasien, der holder sig neutrale i forhold til krigen - de skal vide, at der er andre store partnere end EU og USA. Især partnere, der ikke prædiker højt om egne politiske systemer, sociale normer og rettigheder."

Berlingske bringer et debatindlæg af fhv. minister og formand (S), Mogens Lykketoft. Han skriver blandet andet: "Jeg tror stadig på, hvad Henry Kissinger sagde til mig for 16 år siden - Taiwans fremtid skal nok løse sig fredeligt, så længe vi andre blander os mindst muligt. Uffe Ellemann sagde engang til mig, at hverken Kina eller klima fyldte meget i dagsordenen i hans tid som udenrigsminister. Her 30-40 år senere er Kinas betydning på verdensscenen eksploderet. Klimaforandring er vores værste eksistentielle trussel, medmindre vi når at udrydde al civilisation i en atomkrig. Fred og økonomisk stabilitet i resten af det 21. århundrede afhænger af, om USA og Kina kan tøjle deres i indbyrdes kappestrid og sammen føre an i internationalt samarbejde. [...] Allervigtigst ville det være, hvis USA og Kina kom så meget på talefod, at Xi Jinping blev villig at lægge pres på sin "ven" Putin for at stoppe angrebskrigen i Ukraine. Indtil nu styres Kinas kurs desværre af fælles kinesisk-russisk modstand mod USAs globale dominans. [...] Jeg tror stadig på, hvad Henry Kissinger sagde til mig for 16 år siden - Taiwans fremtid skal nok løse sig fredeligt, så længe vi andre blander os mindst muligt. Det er kinesere på begge sider, og de har et længere tidsperspektiv end vi i Vesten."
Kilder: Politiken, s. 1, 6; Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 26; Berlingske, s. 19

Finansielle anliggender: Et vigtigt værktøj fra finanskrisen er genindført for at forhindre pres på adgang til lån
Der er opstået stor uro på de finansielle markeder i kølvandet på Silicon Valley Banks krak og redningen af storbanken Credit Suisse. Det skriver flere af dagens aviser. Kort efter at UBS meddelte, at de overtog Credit Suisse, kom der en samlet udmelding fra centralbankerne i USA, Canada, Storbritannien, eurozonen, Schweiz og Japan om, at de vil tilbyde syv dages dollaroperationer på en daglig basis. Det skriver Børsen i dag. Det er et værktøj, der både blev brugt under den globale finanskrise og i de første måneder af coronapandemien. ECB skrev: "Netværket af swap-linjer mellem disse centralbanker udgør stående og tilgængelige faciliteter, der udgør en vigtig bagstopper for at afhjælpe pres i globale finansieringsmarkeder og dermed hjælpe med at afbøde effekten af et sådant pres på adgangen til kredit for husholdninger og virksomheder." ECB-chef Christine Lagarde udtalte også søndag aften i forbindelse med offentliggørelsen af UBS' køb af Credit Suisse: "Banksektoren i euroområdet er modstandsdygtig med stærke kapital- og likviditetspositioner. Og under alle omstændigheder er vores værktøjskasse fuldt ud parat til at give likviditetsstøtte til euroområdets finansielle system, hvis det bliver nødvendigt, og sikre en effektiv transmission af pengepolitikken."

Berlingske skriver, at de schweiziske myndigheder har besluttet at udslette de såkaldte AT1-obligationer, hvilket medfører milliardtab hos investorerne. På trods af at det kan få konsekvenser for finanssektoren, er eksperter og iagttagere enige i, at beslutningen er nødvendig. AT1-obligationerne udstedes for at skaffe kapital og er en slags kapitalbuffer, men flere kritiserer de schweiziske myndigheder for at have udløst bufferen for tidligt. Ulrik Nødgaard, admin. direktør i bankernes interesseorganisation Finans Danmark, mener, at man har undladt at respektere den normale tabsrækkefølge, når man afvikler banker. Den Europæiske Centralbank (ECB) kritiserede mandag ligeledes den schweiziske beslutning, og mener, at den strider mod gældende bankpraksis. Den Europæiske Centralbank fastholder, at den schweiziske beslutning ikke ville være korrekt i et EU-medlemsland, hvor aktionærer skal være de første til at absorbere tab i forbindelse med en krise, og AT1-obligationerne kan først nedskrives, når det er sket.

Efter redningen af Credit Suisse er det nu, at reguleringen, som finanskrisen igangsatte, skal stå sin prøve, vurderer Finanstilsynets direktør, Jesper Berg. Det skriver Børsen i dag. "Den bedste krisestyring sker før krisen," siger Jesper Berg, der særligt lægger vægt på, at bankerne løbende har løftet deres kapitalmålsætninger, og at både store og mindre banker har ekstra kapital, der kan nedskrives, hvis de kommer i problemer.

Centralbankerne forsøgte over weekenden at skabe ro på markederne, men flere bankers aktier faldt mandag formiddag. Det skriver Politiken i dag. Investeringsøkonom Per Hansen fra internetmægleren Nordnet udtaler: "Folk sælger ud af bankaktier nu, og det eskalerer risikoen for en større bankkrise." Det gælder særligt for banker i USA, fordi de små og mellemstore banker er løsere reguleret end banker i Europa. Per Hansen vurderer, at stramningen af lånevilkårene kan drukne den spirende optimisme, vi har set i økonomien de seneste måneder, og tendensen i USA spreder sig ofte til USA.

Den seneste bankuro i USA og Europa har påvirket hele finansmarkedet, og særligt renter på statsobligationer er under pres, skriver Berlingske i dag. Spørgsmålet er, hvor meget centralbankerne vil sætte renterne op. Forventningerne til ECBs og FEDs kommende rentestigninger er faldet, og det er med til at hive statsrenterne ned. De danske realkreditobligationer har til gengæld ikke flyttet sig meget.

Den hurtige opstramning af likviditeten fra centralbankerne betyder, at nogle bliver ramt. Det skriver Børsen i dagens avis. Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Kirk Kapital, udtaler: "Sidste år var det stort set alene koncentreret om krypto og tilhørende forretningsmodeller, og i år er det kommet tættere på med bankerne. Jeg tror, at der er mere i vente, indtil vi når et vendepunkt i pengepolitikken.” Teis Knuthsen mener ikke nødvendigvis, at bankproblemerne vil udvikle sig til en ny finanskrise, bl.a. fordi bankerne er velpolstrede, mens reguleringen er blevet strammere. "Men du har dog alligevel haft en tiårig periode, hvor gælden er steget alle steder. Og når renterne stiger, så bliver det dyrere at vedligeholde sin gæld. Når centralbankerne går så hårdt til værks, som de har gjort over det seneste år, så må man forvente, at der er nogle, der kommer i problemer," konkluderer Teis Knuthsen.

Berlingske bringer en kommentar af Berlingskes Erhvervsredaktør, Thomas Bernt Henriksen. Han skriver blandt andet: "Vi må alle bare håbe, at bankuroen nu er slut. Konsekvenserne af, at uroen fortsætter, er svære at overskue. [...] Man kan næsten ikke tro det. Kun 15 år efter finanskrisen og trods bølge efter bølge af finansiel regulering og nye høje kapitalkrav skal skatteyderne til lommerne for at redde en bank i Europa. [...] Så derfor er det ret klart, hvad der er på spil, hvis det ikke lykkes at stoppe den europæiske og amerikanske bankuro. [...] Vi ser både i den schweiziske og de amerikanske bankredninger en dybt problematisk vilje til at bøje reglerne. [...] Det er yderst opsigtsvækkende, at Den Europæiske Centralbank (ECB) og de øvrige europæiske myndigheder mandag direkte går i rette med den schweiziske bankredning og slår fast, at det er helt fast praksis, at man først klipper alt håret af aktionærerne, før man klipper håret af obligationsejerne. Det fremgår af en pressemeddelelse fra ECB mandag. [...] Redningskransen rejser helt naturligt spørgsmålet, om der blev taget - usaglige eller politiske - hensyn til storaktionærerne, da redningen blev skruet sammen til skade for obligationsejerne. Det er vi nogen, som gerne vil vide. [...] Man må konstatere, at 15 års stenhård bankregulering åbenbart ikke forhindrer bankkriser, at myndighederne bøjer reglerne, så snart der er uro, og at myndighederne også har accepteret opbygningen af et marked for supplerende bankkapital - AT1erne - og så ikke overholder praksis omkring tabsrækkefølge, når krisen rammer. Man må også konstatere, at det, vi ser i disse dage, er regningen for næsten ti års ekstrem lempelig pengepolitik, hvor penge har været gratis. Den tidligere cheføkonom Otmar Issing, som nyder bred respekt, har i årevis advaret om, at centralbankerne kunne havne i en situation, hvor der var indbyrdes og uløselige modsætninger mellem hensynet til at sikre prisstabilitet, sikre finansiel stabilitet og finanspolitikken. Vi andre må bare bede til, at der søndag faktisk blev sat punktum i bankkrisen. Konsekvenserne af, at uroen fortsætter, er svære - umulige - at overskue."
Kilder: Berlingske, s. 4-5, 6, 12; Politiken, s. 8; Jyllands-Posten, s. 12-13; Børsen, s. 12, 14, 10-11, 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: "Mulighedernes vindue for at sikre en leveværdig og bæredygtig fremtid for alle er hurtigt ved at lukkes"
Inden der er gået ti år, vil den globale temperaturstigning formentlig have overskredet Parisaftalens 1,5-gradersmål. Det skriver Information i dag. FN's Klimapanel IPCC godkendte søndag aften den sjette store synteserapport siden klimapanelets etablering i 1988, og det er nedslående læsning. Uanset hvor drastisk verden sætter ind med reduktion af drivhusgasudledningerne, vil den globale opvarmning fortsætte i hvert fald frem til 2040 som følge af det, vi mennesker allerede har pumpet op i atmosfæren. De mest dystre scenarier anslår, at den globale temperatur vil stige med helt op til 4,4 grader ved udgangen af dette århundrede. "Vi har mistet otte et halvt år," siger Matthias Garschagen, IPCC-forfatter og klimaforsker ved Ludwig-Maximilians-Universität i München, med henvisning til den manglende politiske klimahandling, siden den seneste IPCC-statusrapport udkom. "Vi vil miste økosystemer undervejs, vi vil miste gletsjere, vi vil miste koralrev og så videre. Og nogle af disse tab vil være irreversible," fortsætter han. IPCC-rapporten har været undervejs i flere år, og næsten 800 internationale forskere har bidraget til udarbejdelsen, hvor der er gennemgået over 100.000 videnskabelige artikler om klimaspørgsmålet. Fra dansk side har Adrian Lema, afdelingschef i Nationalt Center for Klimaforskning hos DMI, deltaget i forhandlingerne af Parisaftalen. "Det er et alvorligt budskab, der bliver sendt. Udledningerne på verdensplan skal vende senest i 2025 og være næsten halveret i 2030 for at holde os på en kurs mod 1,5 grader - det er informationer, der gør dette til den vigtigste rapport i dette årti. Der kommer ikke nogen ny synteserapport fra IPCC til politikerne, før efter at disse ting skal være sket," udtaler Adrian Lema. Budskabet om at Parisaftalens 1,5-gradersmål med stor sandsynlighed ikke vil blive overholdt, og at 2,0 graders målet er i alvorlig fare, er en falliterklæring for verdens regeringer, der underskrev Parisaftalen i 2015 og har bekræftet dens mål på klimatopmøder hvert efterfølgende år.

Den danske forsker og professor i klimaforandringer, Sebastian Mernild, mener, der er behov for omfattende handling nu. Det skriver Altinget mandag. "CO2-udledningen ligger på et rekordhøjt niveau, som vi ikke har set før i to millioner år. De høje koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren skaber en større og større ubalance i vores klimasystem, og det leder i sidste ende til, at vi bevæger os ud i en varmere og vådere verden med flere ekstreme hændelser," siger klimaforskeren og fortsætter: "Det her er et globalt problem, og det er det, der er hele udfordringen. Det er ikke kun et dansk eller europæisk problem, og derfor nytter det ikke noget, at Danmark og EU arbejder hen imod en effektiv omstilling, hvis ikke resten af verden er med. Kina og Inden står for 40 procent af de globale udledninger, og derfor er det virkelig vigtigt at få de store økonomier med i den her omstilling. Ellers når vi aldrig nogensinde i mål med Parisaftalen."

Klimakatastroferne bliver hyppigere og rykker tættere på. Det skriver Information i dagens avis. FN's klimapanel, IPCCs, seneste synteserapport, giver alvorlig grund til bekymring, men klimakatastroferne er allerede en del af vores liv. I Europa har vi oplevet hedebølger og skovbrande med tusindvis af dødsfald som følge. Det Europæiske Miljøagentur offentliggjorde en rapport i november 2022 der forudsagde, at Europa kan forvente mellem 30.000 og 90.000 varmerelaterede dødsfald årligt i fremtiden. De stigende temperaturer vil også afstedkomme flere udbrud af tropiske sygdomme som malaria, zika og denguefeber, samtidig med at Europas borgere bliver ældre og dermed skrøbeligere over for sygdomme og ekstrem varme, hvilket kan presse sundhedssystemerne.

Berlingske bringer en analyse af videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard. Han skriver blandt andet: "Danmark er et af verdens rigeste lande, så det er sådan nogle som os, der skal gå forrest i den grønne omstilling. Men spørgsmålet er, om vi helt har forstået, hvor meget det reelt indebærer - hvad konsekvenserne bliver for dig og for mig. Det gør de fleste af os næppe, men den fundamentalt afgørende, spritnye og opsummerende rapport fra FNs klimapanel IPCC skærer det nærmest ud i flammeskrift. Det er nu, vi skal handle. Ellers er det for sent, lyder hovedbudskabet. [...] På den baggrund iværksatte FNs generalsekretær António Guterres mandag en "accelerations-agenda", hvor han opfordrer rige lande til at stile mod netto-nuludledninger "så tæt som muligt på 2040". Altså om sådan cirka 17 år. [...] Det vil vi som samfund blive nødt til at kompensere for først og fremmest ved at begrave indfanget CO2 fra afbrændt biomasse, der i udgangspunktet betegnes som klimaneutral brændsel. Fangst og lagring af CO2 er hovednøglen til at opnå klimaneutralitet allerede i 2040 - hvis Danmark og EU vælger at følge FN-generalsekretærens kraftige opfordring. Men uanset hvad kommer hver og en af os til at mærke de grønne forandringer - på godt og på ondt."
Kilder: Information, s. 8-9, 10-11; Berlingske, s. 5; Altinget, mandag

Sikkerhedspolitik: EU-aftale om køb af ammunition til Ukraine
17 EU-lande samt Norge underskrev mandag en aftale om fælles indkøb af ammunition til Ukraine, skriver flere aviser i dag. Jyllands-Posten skriver, at indkøbene skal ske via Det Europæiske Forsvarsagentur. EU kommer dermed til at spille en større rolle i de europæiske landes forsvarsindkøb, fortæller EU's udenrigschef, Josep Borrell, der leder forsvarsagenturet. "Ved at indkøbe sammen vil vi kunne levere mere og hurtigere til Ukraine. Vi bryder endnu en gang et tabu og frigør potentialet i EU-samarbejdet om fælles indkøb," siger Borrell. Borrell har længe kæmpet for et fælles EU-forsvarsindkøb, og det forventes, at de 27 EU-landes forsvarsbudgetter forøges med 500 mia. kr. over de næste tre år. Danmark er endnu ikke med i Det Europæiske Forsvarsagentur, og har derfor ikke underskrevet aftalen. Forslaget skal dog til afstemning i Folketinget på torsdag, hvor det forventes at blive vedtaget. ”Det er afgørende for Danmark, at der er mulighed for at gå med i samarbejdet i Det Europæiske Forsvarsagentur. Det forventer vi, at vi kan tiltræde senere på ugen. Og så er der også det andet spor: At den tyske regering lægger op til at lave et samarbejde med nogle lande, som kan producere ammunition, ledet af Tyskland. Vi er åben for begge dele. Det er ikke et enten eller,” lyder det fra fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) ifølge Berlingske.

Flere af dagens aviser skriver også, at EUs udenrigs- og forsvarsministre i går enedes om en aftale om at forsyne Ukraine med ammunition til en værdi af to milliarder euro - omkring 15 milliarder kroner. "Vi har genbekræftet, at EU står bag Ukraine. Vi ved godt, at det her forår bliver helt afgørende. Derfor skal vi imødekomme det udtalte ønske fra Ukraine," siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ifølge Berlingske. På mødet deltog også Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, hvor han fortalte, at Ukraine havde behov for tre ting: Ammunition, ammunition og ammunition. Ukraines regering har flere gange anmodet om at få mere ammunition fra Vesten til kampen mod Rusland og nu har EU-landene taget et stort skridt mod at indfri Ukraines ønske. EU vil over de næste 12 måneder sende omkring en million 155 millimeter-artillerigranater til Ukraine og samtidig fylde EU's egne lagre.

Ukraine har en militær uddannelsesudfordring, og Danmark har tilbudt at medvirke i den koordinerede indsats i EU's militære træningsmission til støtte for Ukraine ved navn EUMAM Ukraine. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. Eftersom forsvarsforbeholdet er afskaffet, kan Danmark være en del af at træne ukrainske soldater i regi af EU-missionen. ”Siden danskernes afskaffelse af forsvarsforbeholdet kan vi nu deltage fuldt og helt i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Værdien af vores materielle donationer og den forskel, de gør på slagmarken, stiger markant, når vi også uddanner ukrainske soldater i, hvordan udstyret bruges,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Det forventes, at omkring 30.000 ukrainske soldater skal deltage i uddannelsen inden udgangen af 2023.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 9; Politiken, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 4

Andre EU-historier

Klima: Transportens sidste klimaudvej ser for kort ud
Både markedsaktører og eksperter mener, at selvom Power-to-x er tildelt en nøglerolle i omstillingen af tung transport som luft- og skibsfart, så kan de energitunge teknologier ikke løse transportens klimaproblemer alene, skriver Børsen. “Det bliver rigtig, rigtig svært at nå en fuld erstatning af de fossile brændstoffer gennem ptx. Vi kan ikke klare det hele med teknologifiks. Det handler også om mådehold, hvor vi skal flyve mindre,” siger seniorrådgiver i erhvervstænketanken Axcelfuture Finn Lauritzen. Klimarådets formand, Peter Møllgaard, er enig og tilføjer, at den grønne strøm i dag er en knap ressource, og det vil den formentlig blive ved med at være i en rum tid. “Vi er som samfund nødt til at acceptere, at der er begrænsninger på f.eks. arealer, og på hvor meget grøn energi vi kan producere,” skriver Peter Møllgaard. Ud fra tal fra de danske ptx-aktører Everfuel og European Energy har Børsen lavet beregninger, som viser, at selv hvis samtlige af EU's havarealer frem mod 2050 bliver plastret til med alle de vindmøller, der er plads til, og energien ene og alene bruges til ptx, vil den samlede produktion kun kunne dække omkring 15,4 pct. af det nuværende brændstofbehov til shipping og luftfart globalt. Derudover peger både private aktører og ekspertorganer som Klimarådet, på, at der er overhængende fare for, at den faktiske udbygning ikke er i trit med de politiske ambitioner. Flere analyser, blandt andet fra EU, peger samtidig på, at der bliver kamp om de enorme mængder råstoffer og metaller, som er nødvendige for udbygningen af vedvarende energi og ptx-sektoren globalt.
Kilde: Børsen, s. 4

Klima: Tyskland bremser benzinudfasning
Både EU-Parlamentet og medlemslandene var blevet enige om at stoppe for salget af nye benzin- og dieselbiler i 2035, men Tyskland krævede få dage før underskrivelsen at få tilføjet undtagelser for fremtidens grønne brændsler. Det skriver Børsen i dag. Aftalen er en vigtig del af den store klimaplan Fit for 55 og et fælles EU-mål om en klimareduktion på mindst 55 pct. i 2030 fulgt af fuld neutralitet i 2050. Tilføjelsen giver mulighed for både grønne e-fuels samt benzin og diesel i samme motor.
Kilde: Børsen, s. 27

Klima: Modedirektør lægger afgift på sig selv
I november sidste år købte tøjproducenten Son of a tailor sig ind i egen værdikæde ved at købe en fabrik i Portugal, skriver Børsen. Grundlægger af og direktør i Son of a tailor, Jess Fleischer, fortæller, at virksomheden forsøger at gå imod den herskende forretningsmodel for tøjproduktion og ser derfor frem til, at EU er på vej til at regulere industrien i højere grad. En ny rapport fra EU's Miljøagentur viser, at mængden af det tøjaffald, europæere eksporterer, er steget til det tredobbelte - 1,7 mio. ton - de seneste 20 år og forbruget er i samme periode fordoblet. Til gengæld er prisen på tøj faldet med 30 pct. Derfor ønsker EU at lægge fast fashion i graven gennem bl.a. cirkularitet, afgifter og affaldsforbud. Jess Fleischer mener, at netop hans virksomhed er godt rustet til de kommende EU-krav og pointerer samtidig, at især et udvidet producentansvar vil have en effekt. Han frygter dog, at det bliver vanskeligt for EU at regulere en kompleks branche med mange dilemmaer.

Børsen bringer en kommentar af Marie Busck, CSR- og bæredygtighedschef i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil (DM&T). Hun skriver blandt andet: "I forrige uge præsenterede Det Europæiske Miljøagentur en rapport om de enorme mængder af tekstilaffald, som bliver eksporteret til lande uden for EU, hvor de i vid udstrækning ligger uudnyttet hen og er kilde til forurening. [...] Alt i alt tegner der sig et billede af en branche - og et forbrug - hvor der er stort behov for omstilling og ændringer. Det øgede fokus på mode- og tekstilbranchen og branchens klimaaftryk har medført en øget debat. [...] Genanvendelse er ikke den eneste løsning, men vi kommer til at stå med massive mængder af brugte tekstiler, og vi bliver nødt til at acceptere flere løsninger og mange redskaber parallelt med, at vi udvikler nye forretningsmodeller. Det flugter med den EU-strategi for tekstiler, som blev præsenteret i marts 2022. Den tegner en klar vision for branchen, hvor alle produkter i 2030 skal leve op til en række kriterier om bl.a. holdbarhed, genanvendte fibre, kemi og sociale standarder."
Kilder: Børsen, s. 6-7, 10

Udenrigspolitik: EU sender milliardhjælp til Tyrkiet og Syrien
Formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen var sammen med Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, vært for en donorkonference i går i Bruxelles, skriver Berlingske og Jyllands-Posten. Til konferencen fastslog von der Leyen, at der stadig er et enormt behov for international hjælp til Tyrkiet og Syrien efter det voldsomme jordskælv i februar. "Flere end 48.000 er døde. Tusinder er fortsat savnede. Millioner er hjemløse. Behovet for hjælp til de overlevende er stadig massivt og skal håndteres med hast," sagde hun. Derfor vil EU-Kommissionen sende én milliard euro til Tyrkiet og 108 millioner euro til Syrien.
Kilder: Berlingske, s. 13; Jyllands-Posten, s. 10

Grundlæggende rettigheder: Putin hører hjemme i Haag
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Da Den Internationale Straffedomstol (alias ICC) blev oprettet i 2002, var det historisk skelsættende for bestræbelserne på at skabe en international retsorden. [...] Bedømt på dens erklærede idealer har domstolens praksis og resultater gennem tyve år ikke været overbevisende. Få sager er rejst, færre har ført til domfældelse. Og ICC's tendens til næsten kun at retsforfølge fallerede autokrater og krigsherrer fra afrikanske lande er med rette blevet kritiseret. Det har tæret på domstolens legitimitet. Opmuntrende var det derfor, at ICC fredag rejste tiltale mod Ruslands præsident, Vladimir Putin, for krigsforbrydelser og udstedte en international arrestordre imod ham. Putin er kun det tredje siddende statsoverhoved, ICC har tiltalt for krigsforbrydelser, og den første leder af en stormagt. Han er nu eftersøgt i de 123 stater, der har ratificeret Rom-statutten og dermed anerkender ICC. [...] ICC's skridt kan vise sig som mere end en moralsk solidaritetsgestus over for Ukraine. Det har potentiale til radikalt at forandre forholdet mellem Rusland og det meste af resten af verden. For politikere i Europa, i 'det globale syd' - og for Ruslands magtelite - har det defineret en ny irreversibel realitet: Der findes ingen fremtid med Putin. Så længe Putin er ved magten, hindrer ICC's anklageskrift, at Rusland kan have normale forhold til nogen af staterne bag Rom-statutten. [...] Med ICC's anklage lukkes nu alle muligheder for, at Vesten kan finde en vej tilbage til status quo ante i forholdet til Putins Rusland. Samtidig må ICC's vilje til at gå efter den største fisk give Ruslands øvrige magtfigurer noget at tænke over. Det kan undergrave hans regime. Og i sidste ende anspore hans efterfølgere i Kreml til at udlevere ham til Haag."
Kilde: Information, s. 20

Sikkerhedspolitik: Cybersikkerhed er en hastesag
Jyllands-Posten bringer en kronik af Jens Myrup Pedersen, ekspert i cybersikkerhed for IDA, professor i cybersikkerhed, AAU. Han skriver blandt andet: "Antallet af hackerangreb mod virksomheder og offentlige myndigheder i Danmark er vokset kraftigt gennem det seneste år. Den nuværende geopolitiske situation betyder, at der særligt fra russisk side er markant øget aktivitet på cyberfronten for at ramme mål i Danmark, som har leveret militær bistand til Ukraine for mere end 4 mia. kr. Det er på dette bagtæppe, at Center for Cybersikkerhed (CFCS) i februar skruede op for sin vurdering af trusselsniveauet mod Danmark - særligt når det gælder cyberaktivisme fra prorussiske hackergrupper. Men selv uden krig i Europa er faren for cyberkriminalitet og ødelæggende hackerangreb høj. Ikke mindst fordi vi er et af de mest digitaliserede lande i verden, hvilket øger sårbarheden i både den vitale infrastruktur og i de mange små og mellemstore danske virksomheder. [...] I horisonten venter implementeringen af EU's nye NIS-2-direktiv om cybersikkerhed, som skal være på plads i løbet af 2024. Målet er at løfte cybersikkerheden markant for den kritiske infrastruktur, herunder energi, transport, sundhed og drikkevand. Også her er der brug for politisk handling for at få alle danske virksomheder med ombord. Cybersikkerhed kræver store investeringer. Men vi skal i gang nu, og hver en krone investeret i cybersikkerhed vil tjene landets interesser i de kommende mange år."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 29

Sikkerhedspolitik: Ruslands hensyn til sin sikkerhed er den primære forklaring på krigen i Ukraine
Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Kasper Støvring, Ph.d., forfatter, som blandt andet skriver: "Skyldes Ruslands krig i Ukraine imperialisme eller hensynet til egen sikkerhed? Spørgsmålet, eller rettere svaret på det, har vidtrækkende konsekvenser. For hvis Rusland er motiveret af at opsluge Ukraine i et Storrusland, er der ikke meget, vi i Vesten kan gøre eller kunne have gjort for at forhindre krigen. Så er Rusland umættelig imperialt. Hvis Rusland derimod søger at sikre sig mod den Nato-udvidelse, russerne opfatter som en fjendtlig aggression, så kunne vi have gjort mere for at forhindre krigen. Tilsvarende kan vi gøre mere for at bringe krigen til en afslutning. [...] I storpolitik er det altid klogt at se på, hvad stater gør, da vi alligevel aldrig kan kende modstanderens sande intentioner. Rusland invaderede Ukraine med omkring 150.000 soldater. Hvis den imperiale plan var at bringe den ukrainske stat til ophør og tvangsassimilere ukrainerne ind i russisk sprog og kultur, ville det have krævet mindst 10 gange så mange soldater og andet personel samt meget mere materiel. Rusland har slet ikke kapabiliteterne til at gennemføre en imperial besættelse. [...] Hvis sikkerhed er hovedforklaringen, hvor stiller det så Vesten? Så kunne vi have gjort mere for at forhindre krigen. USA burde have erklæret, at Ukraine ikke bliver medlem af Nato. Tilsvarende kan vi også gøre mere for at bringe krigen til en afslutning. Vi kan opfordre Ukraine til at afstå land for fred og til gengæld få et tættere partnerskab med EU og Nato, sådan som Storbritannien, Frankrig og Tyskland foreslog forleden. Kerneordene er frygt, overlevelse, trusler og fjendskab. For stormagtspolitik handler grundlæggende om sikkerhed."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Sikkerhedspolitik: Oprustning er ikke svaret på klodens kriser
I Kroniken i Politiken skriver Susanne Possing, sociolog og udviklingsforsker, Knud Vilby, journalist. Henning Salling Olesen, uddannelses-forsker, professor emeritus, Steen Folke, udviklingsforsker, tidligere MF, Peder Agger, miljøplanlægger, professor emeritus, Palle Bendsen, humanøkolog, NOAH-aktivist, Thomas Boje, sociolog og professor, Tarja Cronberg, freds- og sikkerhedsforsker, dr. tech., Drude Dahlerup, politolog, professor emerita og Karen Helveg Petersen, økonom, ph.d., blandt andet: "Krigen raser i Europa - igen. […] Lige nu optager den da også hele den politiske opmærksomhed. Det er en trussel, vi skal forholde os til. Men ulykkeligvis er det langtfra den eneste trussel. Og det er heller ikke den eneste trussel, der i værste fald kan ende med en altomfattende katastrofe. Klimakrisen er ikke længere fremtid. Folk dør af den og flygter fra den her og nu, og den vil kun blive værre i de kommende år. [...] I Danmark er fokus i dag ensidigt på den militære oprustning. Det er forståeligt efter Ruslands overfald på Ukraine. Men det er samtidig i strid med enhver idé om bæredygtighed. Nato's militærudgifter er 17 gange større end Ruslands, og alene de europæiske Nato-lande bruger fem gange så meget på militær som Rusland. På verdensplan bruges der ifølge det svenske fredsforskningsinstitut Sipri godt 2.100 milliarder dollars årligt på militær, mens der bruges omkring 160 milliarder dollars på at skabe udvikling og bekæmpe fattigdom. [...] Som led i udviklingen af en ny dansk sikkerheds- og udviklingspolitik må vi se i øjnene, at klima- og biodiversitetskrisen og den voksende globale fattigdom og ulighed er de største trusler mod sikkerhed i verden på bare lidt længere sigt. Derfor må de være kerneområder i sikkerhedspolitikken. Det må regering og Folketing forstå, og kriserne må tildeles økonomiske midler og gives en politisk bevågenhed, som afspejler denne vurdering."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Klima: Energistyrelsen genoptager behandlingen af fire vindprojekter under åben-dør-ordningen
I en pressemeddelelse skriver Energistyrelsen, at yderligere fire havvindmølleprojekter nu får genoptaget deres sagsbehandling af Energistyrelsen under åben-dør-ordningen. Det skriver Altinget mandag og Børsen fra i dag. Energistyrelsen oplyser, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har vurderet, at de forundersøgelsestilladelser, som styrelsen udstedte i perioden 2014-2019 til de fire projekter, ikke er i strid med EU-retten, samt at projekternes fremtidige tilladelser - eksempelvis til etablering - ej heller vil være i strid med EU-retten. Det betyder, at i alt seks projekter ud af 33 kan komme videre i processen. Fælles for projekterne er, at de alle er af ældre dato og at de enten er i færd med at udarbejde forundersøgelser eller allerede har fået etableringstilladelse, skriver Børsen.
Kilder: Altinget, mandag; Børsen, s. 20

Klima: Kan EU genskabe tilliden til offsets?
Altinget bringer mandag en kommentar af Anna Riis Hedegaard, direktør og grundlægger, The 0-Mission. Hun skriver blandt andet: "EU-kommissionen har sendt et forslag til politisk drøftelse, der skal indføre en certificeringsordning for offsets. Om forslaget ender med at blåstemple manglende klimahandling, eller sikre, at langt mere kulstof lagres i naturen, er usikkert. Det afhænger af den igangværende politiske behandling, og vi må håbe, at politikerne kan deres kulstofs-cyklus. For ellers bliver det op ad bakke for klimaet. [...] Ambitionen om hvor mange projekter, der skal kunne certificeres, må reduceres. Kompleksiteten og bureaukratiet i certificeringsordningerne kan lynhurtigt overstige gevinsterne og kræve en overvågning, der kunne gøre selv Kinas præsident Xi Jinping forlegen. Faktisk tør jeg slet ikke tænke på, hvordan EU forestiller sig at tjekke, om en landmand lister sig ud og pløjer jorden en lun sommeraften og dermed frigiver kulstof til atmosfæren. Endeligt bør politikerne forholde sig til, hvad offsets egentlig kan bruges til. [...] Derfor bør EU derfor stille krav om, at virksomheder, der anvender EU-certificerede offsets, klart adskiller deres reduktions- og deres lagringsmål. Det bliver ikke nemt - og der er ingen belønninger i form af breaking-bjælker og lange interviews forude - men det er vigtigt politisk arbejde. Vi må krydse fingre for, at det fortsat tæller."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Brintbranchen: EU's industripakke er et nybrud, der skal inspirere Christiansborg
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Tejs Laustsen Jensen, direktør, Brintbranchen. Han skriver blandt andet: "Det var både vigtigt - og på høje tid - da Europa i denne uge endegyldigt stemplede ind i den herskende virkelighed anno 2023: En verden hvor industri-, energi-, klima- og sikkerhedspolitik er uadskilleligt forbundne størrelser. Net-Zero Industry Act (NZIA), som EU-kommissionen præsenterede torsdag, skal dels fremme den grønne omstilling, men især sikre at EU selv kan fremstille den teknologi, der skal bære klimaindsatsen, og at Europa er konkurrencedygtigt overfor de aktuelle udfordringer fra både Kina og USA. [...] Brintbanken bør udvikles til at være et lokomotiv, der forcerer grøn energi- og brændselsproduktion i Europa. Men initiativet kan ikke stå alene - og det er heller ikke det Kommissionen ligger op til. Medlemsstaterne - herunder Danmark - skal også bidrage, og EU-kommissionen har netop derfor også lempet statsstøttereglerne så for eksempel Danmark mere direkte kan støtte den industrielle udvikling af blandt andet brint. Fra dansk side har vi alle muligheder for at spille en hovedrolle i udviklingen af en stærk brint- og PtX-industri. [...] Men udviklingen kommer ikke af sig selv - heller ikke selvom EU nu skruer op for midler og ambitioner. Konkurrencen er hård, også internt i EU, og vi er nødt til at anerkende, at vi står i en helt ny situation, som kræver virkemidler, vi tidligere ikke har overvejet i årtier."
Kilde: Altinget, mandag

Sikkerhedspolitik: Polske milliardindkøb og øgede forsvarsbudgetter skubber til den europæiske magtbalance
Ruslands angreb på Ukraine har fået Polen til at øge forsvarsbudgetterne drastisk og lave gigantiske investeringer i militært isenkram, skriver Altinget mandag. Samtidig pusher Polen en dagsorden om, at det giver mere mening for Nato-lande som Polen og Danmark at knytte stadig stærkere bånd til USA, end at lade sig trække ind i et europæisk forsvarssamarbejde med Frankrig og Tyskland for bordenden. "Det første år af krigen har vist, at amerikansk involvering er mere centralt for forsvaret af Europa og europæisk sikkerhed, end opfattelsen har været tidligere. Tanken om at bygge noget op selv i europæisk regi - adskilt fra den transatlantiske alliance - er død," vurderer Michal Baranowski, leder af German Marshall Funds arbejde i Østeuropa. Han påpeger samtidig, at polakkernes meget offensive tilgang udspringer af, at man har konsekvenserne af krigen helt inde på livet. "Krigen har ændret alting her i Polen. Der er en bred politisk enighed om, at krigen kunne påvirke os direkte, og at den allerede nu påvirker os indirekte med blandt andet flygtningestrømme," siger Michal Baranowski. Polen lagde desuden mærke til, hvor hurtigt Rusland rykkede ind i Ukraine i de første dage og overvejede derfor efterfølgende, hvor godt de selv var rustet til et russisk lynangreb. "Det understregede vigtigheden af, at Polen er nødt til at styrke sit eget forsvar og sine egne militære styrker. Processen med at styrke militæret startede tidligere, men er blevet voldsomt accelereret det seneste år," forklarer Baranowski. En iagttager påpeger samtidig, at de store bestillinger i USA har gjort, at båndet mellem Polen og USA er stærkere end nogensinde. Derudover er Polen også i færd med at knytte stærke bånd til Sydkorea, hvor Polen for nylig har lagt gigantordre på kampvogne og artillerikanoner samt raketkastere og lette kampfly.
Kilde: Altinget, mandag

Handel: Sjúrður Skaale: EU må åbne døren for Færøerne, hvis fiskeriaftalen med Rusland skal sløjfes
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Sjúrður Skaale, MF (JF), næstformand, Færøudvalget. Han skriver blandt andet: "Danmark følger EU's sanktioner, fordi man er en del af EU. Færøerne følger dem af egen fri vilje. Og hverken eksporten af madvarer eller fiskeriaftalen bryder med EU's linje. Færøerne har - som Danmark - fordømt invasionen. [...] Fiskeriaftalen er grundlag for store virksomheder og sikrer mange menneskers levebrød. At opsige den efter 46 år vil være meget kompliceret og det kan - i hvert fald på kort sigt - komme til at ramme hårdt, for det vil kræve en meget stor omlægning af store dele af erhvervslivet. Derfor er det også en svær sag, politisk set. Personligt mener jeg, vi bør tage skridtet. Men det, der gør det ekstra svært, er den klub, Danmark er en del af: EU. Dansk erhvervsliv har helt fri adgang til hele EU's marked, og gennem EU har man gode handelsaftaler med et utal af andre store og godt betalende markeder. Færøerne har en handelsaftale med EU, der gør det næsten umuligt at sælge bearbejdede varer til europæerne, da de rammer en tårnhøj toldmur. Vi har i årtier forsøgt at få en bedre aftale, men Kommissionen synes at ville fastholde Færøerne som en leverandør af råvarer, således at merværdien af færøsk fisk skabes i EU - ikke på Færøerne. [...] På denne måde har man skubbet Færøerne fra sig og tvunget os til at tage de muligheder for fiskeri- og handelssamarbejde, der byder sig. En af dem er Rusland. Og det er ikke nemt at komme ud af det samarbejde, så længe den europæiske dør er så lukket, som den er. Hvis EU stillede døren på klem for os, ville det være langt nemmere at komme ud af samarbejdet med Rusland. Ja, en stor del af det ville ske helt af sig selv, for erhvervslivet ville dyrke de nye muligheder, der åbnede sig. Danmark støtter Færøerne i ønsket om en bedre aftale med EU. Tak for det. Men man bør presse endnu mere på for at få den gennemført. Hvis man mener, at Færøernes russian connection er skadelig, bør man lægge sig i selen for skabe betingelserne for et alternativ."
Kilde: Altinget, mandag

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
21. marts 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark