Tophistorier
EU vil bremse flygtninge – men hvordan
EU's ledere vil hjælpe fordrevne afghanere i nærområdet, men ifølge migrationseksperter kan det involvere svære beslutninger om støtte til Taliban-regimet og præstestyret i Iran, skriver Børsen. Søndag talte EU-præsidenten Charles Michel i telefon med Tyrkiets præsident Erdogan, men i referatet fra Ankara lød det, at han klart afviste at huse de afghanere, som nu kan være på vej. Hans Lucht, migrationsforsker ved Diis (Dansk Institut for Internationale Studier), vurderer, at ud over nabolandene kan EU blive nødt til at sende humanitær hjælp til Taliban-styret. “Talibans sejr forskyder den geopolitiske balance i området, i en sådan grad at man fra EU's side er nødt til at forholde sig til dem som en politisk aktør. Men der er “selvfølgelig en række vanskeligheder ved at sende EU-penge den vej” skriver han i en mail og tilføjer: ”Europa har ikke ret mange gode kort på hånden, hvis man ikke selv vil tage flygtninge ind. Iran og Tyrkiet er jo ikke EU's bedste venner, og det er begrænset, hvor mange flygtninge lande som Usbekistan og Tadsjikistan kan tage.” Lørdag satte von der Leyen også ord på dilemmaet, da hun sagde, at EU vil skrue op for den humanitære støtte - men at “ikke en eneste euro” kan gå til et regime, der ikke respekterer pigers og kvinders rettigheder. Martin Lemberg-Pedersen, chef for politik og samfund Amnesty, påpeger, at det er vigtigt at støtte i nærområdet, men også at sikre flugtruter ud af Afghanistan og regionen. “Vi er stærkt kritiske over for forsøg på at fortolke hjælp i nærområder sådan, at EU så ikke behøver at modtage flygtninge. Lige nu ser vi en stor krise med mindst 400.000 nye desperate fordrevne siden nytår. Så det er ikke et spørgsmål om at sige ja eller nej. Flygtningestrømmen er her, og hvis man lukker af, tvinger man mennesker ud på dødsensfarlige irregulære ruter,” siger han.
Medlemslandene i EU er endnu ikke blevet enige om en ny aftale i EU’s asyl og flygtningepolitik og nu forhandles der igen. Men spørgsmålet er, hvorvidt medlemslandene har lyst til at være fælles om en ny aftale, skriver Børsen. Kira Marie Peter-Hansen, der er medlem af EU-Parlamentet for SF, mener det bliver svært. “Vi ser jo selvfølgelig ikke, at flygtningekrisen udvikler sig som den i 2015, hvor de sydeuropæiske lande står med størstedelen af ansvaret. Men jeg tror ikke, det er noget spørgsmål fra parlamentet og Kommissionens side, at vi gerne vil have en fælles europæisk fordeling af flygtningene og en fordelingsnøgle, der fungerer. Udfordringen bliver, om medlemslandene har lyst til at være fælles om en sådan aftale,” siger hun. Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, kalder det en “falliterklæring,” at EU ikke er enedes om en ny politik på det område endnu. “Vi er fanget i det dilemma, at hvis vi kan holde flygtningestrømmen ude af Europa og klare sagsbehandlingen der, så er der en chance. Men hvis der går hul på Europa igen, så kommer der ikke nogen løsning igen. Så bliver det krisehåndtering igen fra dag til dag,” siger han.
Berlingske skriver, at USA og flere store vestlige lande vil gennemføre sikkerhedstjek af afghanske flygtninge langt uden for deres grænser på militærbaser og i nærområdet, før de bliver sluppet ind. ”Flyene, der letter fra Kabul, flyver ikke direkte til USA. De lander først på vores baser og transitcentre rundt om i verden, hvor vi foretager en grundig sikkerhedsscreening,” sagde Biden under en pressebriefing og tilføjer: ”Først når de er clearet, vil vi byde disse afghanere, der har hjulpet os under de seneste 20 års krig, velkommen i deres nye amerikanske hjem.” Spanien har som det foreløbig eneste større vestlige land valgt at gå i den modsatte retning. En flybase nær Madrid er blevet indrettet som fordelingscenter for afghanere, der har arbejdet for EU-systemet. Her vil de blive tjekket for både sygdomme og mulige sikkerhedstrusler, inden de sendes videre til andre europæiske lande. ”Dette er et godt eksempel på den europæiske ånd, når den er bedst,” sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lørdag under et besøg på centeret.
Børsen, s. 14-15; Berlingske, s. 15 (24.08.2021)
Prioriterede historier
Regeringen støtter dansk coronavaccine med millioner efter grønt lys fra EU
EU-Kommissionen har givet grønt lys til, at regeringen indgår aftale med Bavarian Nordic med en værdi på over 800 millioner kroner, skriver flere af dagens aviser. Det betyder, at finansieringen til videreudviklingen af den danske coronavaccine fra Bavarian Nordic nu er på plads og administrerende direktør i Bavarian Nordic, Paul Chaplin, er godt tilfreds. ”Aftalen er en stor anerkendelse af ABN-CoV2s potentiale som en universel boostervaccine, og vi er stolte over at videreføre bestræbelserne af den danske forskning, som har vist lovende resultater i de hidtidige prækliniske og kliniske forsøg,” siger Paul Chaplin. Fra EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, lyder det i kommentar, at EU fortsat vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at finde løsninger, der kan begrænse de økonomiske konsekvenser af coronaudbruddet. ”Denne danske støtteforanstaltning på 108 millioner euro vil bidrage til stærkt tiltrængte forsknings- og udviklingsaktiviteter i indsatsen mod coronavirusudbruddet,” siger hun i pressemeddelelsen ifølge Politiken. På et pressemøde i går sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at man ikke vil gå på kompromis med kvalitet og effektivitet for at have en dansk vaccine. ”Hvis den er så god, som det beskrives i øjeblikket, så er det på et niveau, der er lige så godt som det, vi har allerede,” siger sundhedsministeren, som også forventer, at alle vil få tilbudt et tredje vaccinationsstik mod coronavirussen. Søren Løntoft, senioranalytiker i Sydbank, mener ifølge Berlingske, at der er potentiale for en god forretning i Bavarians danske vaccine. ”Der er nogle af de godkendte vacciner, som måske slet ikke egner sig som boostervaccine, hvis de bliver givet med relativ høj frekvens. Og der vil være en efterspørgsel, så jeg tror, der er et potentiale for Bavarian,” siger Søren Løntoft. Meddelelsen om EUs godkendelse af dansk statsstøtte har fået Bavarian Nordics aktiekurs til at stige kraftigt. På en dag steg Bavarian Nordic med eliteindeks i rekord.
Berlingske, s. 7, 12; Jyllands-Posten, s. 18, 24; Politiken, s. 12; Information, s. 4 (24.08.2021)
Det digitale indre marked
Det er problematisk, når vigtige beslutninger tages helt uden menneskelig indblanding
Altinget bringer et debatindlæg af Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: ”Én af de udfordringer ved kunstig intelligens, som jeg er stødt på i mit arbejde som Europa-Parlamentets chefforhandler for den digitale lovpakke 'Digital Services Act' (DSA) er, at flere platforme gør brug af kunstig intelligens til at træffe beslutninger, som vedrører deres brugere. Hvis man eksempelvis skal i kontakt med kundeservice på en online markedsplads, kan man opleve at blive sat i kontakt med en såkaldt bot eller en anden form for automatiseret beslutningstager, der træffer afgørelser om ens sag. Vi ser også i stigende grad problemet i forbindelse med profilering, hvor platforme ved hjælp af algoritmer indsamler personlige oplysninger på baggrund af vores online adfærd. […] Det skal være muligt for alle europæere at forstå, hvordan algoritmerne virker og hvad platformene bruger dem til. Kun på den måde kan vi garantere forbrugerrettighederne, og at brugerne gør brug af de online platforme på et velinformeret grundlag. Man skal holde tungen lige i munden, for emnet er teknisk. Men EU's digitale lovgivning er ikke blevet ændret de sidste 20 år, så det er helt afgørende at vi får opdateret vores digitale regelsæt, så det passer til 2021.”
Altinget (24.08.2021)
Lægemiddelindustrien: Vi venter i spænding på vejledning om GDPR i forskningen
Altinget bringer et debatindlæg af Jacob Bjerg Larsen, politisk chef, kliniske forsøg og lægemiddelproduktion, Lif, som blandt andet skriver: ”Flere forskere mener, at GDPR truer Danmarks status som forskningsnation, mens jurister og de compliance-ansvarlige kæmper for at beskytte os mod misbrug af vores data. […] EU's databeskyttelsesforordning (GDPR) skal sikre, at EU-borgernes data bliver behandlet og beskyttet på betryggende vis, sikre at der er et ensartet niveau for databeskyttelse på tværs af EU samt understøtte udveksling og brug af data. Det er udgangspunktet, og det er godt. […] Vi har i Danmark i mange år talt om, hvordan man kan styrke brugen af de danske sundhedsdata til gavn for både samfund og den enkelte patient. Senest indeholder Strategi for Life Science fra april 2021, der har opbakning fra en bred kreds af Folketingets partier, syv initiativer, der skal skabe konkrete forbedringer. Det er gode initiativer, der alle sætter den rigtige pejling for fremtiden. Men hvis fundamentet ikke er klart, og her udgør klarhed, forståelse og fortolkning af GDPR en essentiel brik, så får vi ikke det fulde udbytte af anstrengelserne. Og det kan ingen være tjent med.”
Altinget (24.08.2021)
Finansielle anliggender
Danske banker kan snart betale udbytter igen
Finanstilsynet oplyser til Børsen, at de er parate til at lempe de begrænsninger på udbyttebetalinger og tilbagekøb af egne aktier, der blev indført for banker og andre finansielle virksomheder sidste år for at styrke modstandskraften over for økonomiske konsekvenser af coronapandemien. Men Finanstilsynet, som er den danske finansielle vagthund, vil afvente en udmelding fra det europæiske systemiske risikoråd, ESRB. Den 23. september afholder det europæiske systemiske risikoråd, der består af centralbankdirektører og finanschefer fra alle EU-lande, sit næste ordinære møde og formanden for risikorådet, ECB-topchef Christine Lagarde, indikerede allerede i slutningen af juni, at det ligger i kortene, at de coronarelaterede begrænsninger på udbytter og tilbagekøb af egne aktier vil blive fjernet. “De forbedrede økonomiske udsigter, på baggrund af klar fremgang i vaccinationsprogrammerne, har reduceret sandsynligheden for alvorlige scenarier, ” sagde Christine Lagarde i en tale til Europa-Parlamentets økonomiske udvalg den 30. juni. Derudover påpegede hun, at det europæiske risikoråd på sit møde i juni havde fastslået, at anbefalingen om begrænsninger på udbyttebetalinger og aktietilbagekøb kunne fjernes i slutningen af september, med mindre fremtidsudsigterne for Europas økonomi blev forværret. Denne formelle beslutning vil dog først blive taget på mødet den 23. september. Andrea Enria, chef for ECB's banktilsyn, har det direkte tilsynsansvar for de 130 største banker i eurozonen, og hun har også signaleret, at begrænsningerne står til at blive ophævet med udgangen af september.
Børsen, s. 2 (24.08.2021)
Glæd dig til højere lønninger
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Elizabeth Mathiesen, seniorstrateg, SEB, blandt andet: ”Danmark har taget den økonomiske førertrøje på og er hurtigt på vej tilbage til trenden fra før pandemien. Det presser lønningerne op, men det er faktisk en god ting, når man har en økonomi, der er så stærk som den danske. […] I kølvandet på pandemien er der globalt kommet en højere inflationstolerance. Både Fed og ECB har ændret deres målsætninger, så der er plads til højere inflation. Endnu vigtigere er, at der både i USA og EU er blevet åbnet for de finanspolitiske sluser. Det gør, at centralbankerne har en chance for at skabe inflation. Det har også en direkte indflydelse på, hvad vi skal opfatte som et optimalt inflationsniveau herhjemme. Fastkurspolitikken betyder nemlig, at hvis priser og lønninger stiger hurtigere i Europa, skal de også stige hurtigere i Danmark. På den baggrund er der ikke nogen grund til at frygte overophedning, bare fordi lønstigningerne nærmer sig 3 pct. , og nogle brancher har svært ved at tiltrække arbejdskraft.”
Jyllands-Posten, s. 20 (24.08.2021)
Interne anliggender
Mens regeringen tøver, presser flere partier på for et opgør med coronas særstatus
Mandag holdt statsminister Mette Frederiksen (S) pressemøde om status på coronaepidemien og hun havde to centrale budskaber. Det første budskab var, at vaccinerne virker, men det andet budskab er mere politisk betændt, skriver Information. På grund af vaccineudrulningen ”så står vi nu i en anden tid, hvor alt tyder på, at nye nationale nedlukninger ikke bliver nødvendigt,” sagde hun. Det har fået flere partier på tværs af Folketinget til at øge presset for at få fjernet regeringens særlige coronamagt, som står indskrevet i epidemiloven. Nu kræver partierne et opgør med coronas særstatus, så corona i stedet klassificeres som en almindelig sygdom. På pressemødet forklarede sundhedsminister Magnus Heunicke, at regeringen sammen med et hold eksperter er ved at undersøge muligheden for en nedklassificering, og fra både Magnus Heunicke og Mette Frederiksen lød det, at ingen af dem ønskede en stor national nedlukning igen. ”Vi skal ikke have hele våbenskabet åbent, hvis ikke vi skal bruge det våben. Men samtidig må man sige, at vi har hørt om andre lande, hvor det pludselig er gået galt og der skal vi ikke over i Danmark. Så vi skal jo være klar til hurtigt, effektivt og målrettet at sætte ind,” sagde Heunicke.
Information, s. 4 (24.08.2021)
Klima
Dansk Skovforening: EU’s energipolitik må ikke underminere vores nationalsuveræne skovlov
Altinget bringer et debatindlæg af Jan Søndergaard, formand, Dansk Skovforening, som blandt andet skriver: ”Skovene har meget at bidrage med til EU's klimapolitik. Men skovene skal bruges klogt, og her har den danske regering en opgave. EU er med Fit for 55-planen kommet med et bud på, hvordan vi bekæmper klimaforandringerne. Mange af elementerne i planen vedrører den måde, vi forvalter vores skove på, også i Danmark. Og der er grund til at være opmærksom på EU-udspillet og på nogle af de forslag til forordninger og direktiver, som ligger under. Ikke alt, hvad der er fremlagt, fører til klimaforbedringer på den lange bane, og andre elementer begrænser muligheden for, at vi i Danmark selv beslutter udviklingen i vores skove og vores skovpolitik. Derfor er der brug for, at regeringen gør sin stilling op og formulerer et præcist grundlag for en dialog med de andre medlemslande. […] Vi får mere skov og ikke mindre skov i Danmark i de kommende årtier. 25 procent af vores areal er det nationale, politiske mål. EU's klimaplan vil række langt ud i fremtiden og få betydning for skovene fremover. Derfor er der brug for en aktiv dansk stillingtagen og politik, når det gælder skovenes vilkår, både som producent af træ og som et sted med stort naturindhold.”
Altinget (24.08.2021)
Migration
Polen bygger hegn til Hviderusland
Polens forsvarsminister, Mariusz Blaszczak, oplyste mandag, at Polen vil bygge et hegn langs sin grænse til Hviderusland, skriver Jyllands-Posten. Samtidig skal antallet af grænsevagter fordobles. Hviderusland beskyldes for, at de bevidst sender migranter fra Mellemøsten videre til Polen og andre EU-lande.
Jyllands-Posten, s. 14 (24.08.2021)
Udenrigspolitik
Er Ukraine nu overladt til sin egen skæbne – og Putins gunst?
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: ”På årsdagen for giftattentatet mod den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj besøgte Tysklands afgående kansler Merkel Ruslands præsident Putin. […] Angela Merkel kan intet gøre for Aleksej Navalnyj, og i Moskva ser man med tilfredshed på det lederskabsvakuum, der er ved at opstå i Europa. Ingen ved, hvilket lederskab der kommer efter Merkel i Tyskland, og i Frankrig er der præsidentvalg til næste år, hvor præsident Emmanuel Macron ikke kan være sikker på genvalg. Med Brexit er Storbritannien som bekendt ude af EU, og af de fire historiske stormagter på det europæiske kontinent, er det derfor kun Rusland, der for alvor kan vide sig sikker på et stabilt lederskab ind i den nærmeste fremtid. […] Med udsigt til et års usikkerhed om den tysk-franske akses styrke, har Zelenskij grund til sin frygt. I sidste uge kom Putins nærmeste sikkerhedspolitiske rådgiver, Nikolaj Patrusjev, desuden med en offentlig spådom om, at USA vil svigte Ukraine, som man har svigtet Afghanistan - og at Ukraine derefter vil gå i opløsning som nation. […] Ukraine og Volodimir Zelenskij står lige nu uden stærke venner, og sikkerhedspolitisk er Vladimir Putin i øjeblikket Europas stærke mand. Foreløbigt må Zelenskij sætte sin lid til, at mødet med Joe Biden i Washington i slutningen af august kaster opbakning af sig. Det er i hvert fald lakmusprøven på, om Ukraine har flere stærke venner tilbage i den vestlige alliance - eller om man er overladt til et Rusland, der vil søge at udnytte og udfylde magt-vakuumet efter Vesten.”
Kristeligt Dagblad, s. 5 (24.08.2021)
Realisme tilbage i udenrigspolitikken, tak
I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver Gunnar Olesen, international rådgiver, blandt andet: ”USA's tilbagetrækning blev en lige så ensidig beslutning, som invasionerne af Afghanistan og Irak havde været. USA pressede sine allierede, med Danmark som én af de mest villige, til at deltage, men konsulterede dem ikke, da man traf en beslutning, som selv Kina kaldte forhastet. Nato-landes inddragelse havde dog næppe gjort den store forskel. Hvad der for længst skulle have været gjort for at finde en varig løsning var at inddrage de regionale magter - Pakistan, Indien, Kina og Iran - for eksempel havde Taleban ikke kunnet operere uden en vis støtte fra Pakistan. I stedet førte man de bilaterale forhandlinger med Taleban, hvis værdi viser sig nu. […] Det er på tide igen at få mere realisme ind i det internationale perspektiv. Danmark kan alene ikke gøre meget for at fremme demokrati og udvikling i verden, som er nødt til at gro frem ud fra lokale forudsætninger. Forsøg på at gennemtvinge det med militær magt gjorde kun ondt værre. Når det samme gælder for den amerikanske supermagt, er det et stærkt argument for at vende tilbage til multilaterale løsninger inden for et nok så ufuldkomment FN og til at prioritere Danmarks EU-medlemskab inden for udenrigspolitikken. Dansk aktivistisk udenrigspolitik har hvilet på en præmis om, at USA er den suverænt vigtigste allierede, og Storbritannien den næst-vigtigste, som vil og kan garantere landets sikkerhed, når vi stiller op. Men USA er ikke længere verdens suveræne leder, og Storbritannien har meldt sig ud af EU. Tilbage står et multipolært system, hvor EU er én af stormagterne, hvis det står sammen om at forsvare sine interesser, som blandt andet dikteres af et naboskab til Mellemøsten, Afrika og Rusland, som USA og Storbritannien ikke har.”
Kristeligt Dagblad, s. 11 (24.08.2021)
USA har lagt den aktivistiske udenrigspolitik i graven: Nu skal dansk udenrigspolitik tænkes forfra
Altinget bringer en kommentar af Martin Lidegaard, næstformand og MF for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han skriver blandt andet: ”Med sit jævne og ligefremme sprog fortalte den amerikanske præsident det, som længe har stået klart for mange: Det er slut med "nation building" og at kæmpe for demokrati med militære midler. […] USA holder - heldigvis - fast i Nato som den vestlige forsvarsalliance, der skal gøre det klart for alle andre, at vi er så knusende overlegne, at ethvert forsøg på egentlig militær ekspansion, især over for USA, er dømt til at mislykkes. Men USA vil ikke længere bruge Nato til langvarige militære interventioner, hvor man i årtier binder sig til at bygge nationer og demokratier op med militær magt. […] Selvfølgelig skal vi holde fast i Nato og USA, når det handler om Danmarks territoriale forsvar, herunder Rigsfællesskabets sikkerhed, der bliver et dominerende tema i dansk udenrigspolitik de kommende år. Men når det handler om stort set alt andet, herunder stabilitet i vores egne nærområder, støtte til udvikling af demokrati og menneskerettigheder, kontrol over illegale migrationsstrømme, klima, økonomiske interesser og en regelbaseret verdensorden er Europa nu overladt til sig selv. Og derfor må dansk udenrigspolitik grundlæggende tænkes forfra. Den skal nu først og fremmest være baseret på EU og på en ny proaktivistisk tilgang baseret på Kongeriget Danmarks største styrker og vigtigste værdier.”
Altinget (24.08.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 24. august 2021