Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information26 Oktober 2021

EU i dagens aviser tirsdag den 26. oktober



Tophistorier

Polen advarer EU mod at starte 3. verdenskrig
Efter et EU-topmøde, hvor EU-ledere ellers betonede "dialogens vej frem", så raser konflikten mellem EU og Polen videre skriver Politiken. Den polske ministerpræsident, Mateusz Morawiecki beskylder i et interview med Financial Times EU for at have sat en "pistol for panden" af Polen. Den polske regeringschef truer med at bruge alle midler, såfremt EU-Kommissionen "starter 3.verdenskrig" ved at tilbageholde penge til Polen. Denne reaktion kommer i kølvandet på, at EU-Kommissionen tilbageholder 36 milliarder euro i genopretningslån og tilskud, indtil den polske regering har sluppet sit greb om domstolene. Fredag vedtog et stort flertal i EU-Parlamentet en resolution, der opfordrer EU-Kommissionen til at gennemgå strukturfonde og puljer med henblik på at se, om andre penge kan tilbageholdes fra Polen.I Signatur i Politiken skriver journalist Anders Jerichow blandt andet: "Regeringerne i Tyrkiet, Polen og Israel trækker i tæppet under lov og orden. Tyrkiet, Polen og Israel giver os i disse dage et vink om, hvorfor retssikkerhed er at foretrække frem for politisk misbrug af lov og ret. [...] I Warszawa har den konservative Morawiecki-regering i samme toneleje hidset sig op over for Polens EU-allierede, fordi EU kritiserer, at Morawiecki undergraver domstolenes uafhængighed, og fordi han vil sætte polsk lov over EU's fælles regler og love. Det er i lodret modstrid med EU's grundlæggende værdisæt, som Polen selv har tilsluttet sig ved sit medlemskab. [...] Når Polens nuværende regering bryder med EU's grundlæggende værdier og krav om uafhængige domstole, er det heller ikke et tilfælde. Morawiecki skammer sig ikke over alligevel at kræve store EU-bidrag til Polen - og er fornærmet over EU-ledernes påpegning af, at medlemskabet af EU både rummer rettigheder og forpligtelser. [...] Det nye Polen bygger på frisættelsen fra russisk magt og kommunistisk undertrykkelse. Men Morawiecki har svært ved at besinde sig på, at Polen i stedet har tilsluttet sig EU's vesteuropæiske og demokratiske værdier. [...] At skubbe Tyrkiet ud af Nato vil være ulykkeligt for Nato, som meget nødig vil se sin sydøstlige grænse flyttet fra Mellemøsten op til Istanbul. At se Polen forlade EU vil ikke være mere lykkeligt for EU, der lige så nødig vil se opløsning og russisk genindflydelse i Polen. Og at opgive at overbevise Israel om dets egeninteresse i at slippe palæstinenserne fri, vil åbne sluserne for en ny mellemøstlig krig. Konklusion: Vesten, EU og Nato må insistere på de tre regeringers ansvar og forpligtelser. At overlade de tre samfund til deres regeringers destruktive linje vil være ulykkeligt for deres borgere - i hvert af de tre lande - og i det lange løb også ulykkeligt for os."

I en kronik i Jyllands-Posten skriver Laurids Mikaelsen, forhenværende ambassadør i blandt andet Polen, blandt andet: "Polen og EU er tørnet alvorligt sammen. Blandt andet fordi den polske regering nægter, at EU-lovgivning har forrang for nationale love. Selv om det står, at det er sådan i den polske forfatning. Den kollisionskurs, som Polen følger, giver nervøse trækninger i EU: For hvad er det, der sker - og hvordan ender det? [...] Den 19. oktober stødte Ursula von der Leyen og den polske statsminister, Mateusz Morawiecki, sammen i Europa-Parlamentet. Von der Leyen var dybt bekymret og sagde, at kommissionen vil holde EU-støtte tilbage, fordi Polen blæser på grundlaget for EU, retsstat, domstoles uafhængighed, respekt for EU-retten, herunder princippet om forrang. Morawiecki forsvarede sig. [...] Torsdag og fredag i sidste uge var der topmøde i EU. Det viste sig, at adskillige medlemslande bakker op om von der Leyen: Stop tilskud til Polen! Det var Holland, Belgien, Luxembourg, Sverige og Danmark, som sagde det højt. Mette Frederiksen sagde torsdag, at hun går ind for, at EU's pengekasse skal være lukket, så længe konflikten med Polen om retssystemet raser. Andre er også enige, men anbefaler en dialog om det, således Tyskland og Frankrig. [...] Kommissionen og andre medlemslande mener, at demokratiet i Polen er truet. Og hvad gør EU så? Ursula von der Leyen sagde allerede den 8. oktober, dagen efter afsigelsen af højesteretsdommen, at hun var dybt bekymret og tilføjede: "Vi vil bruge den magt, vi har ifølge traktaterne, for at sikre, at denne overholdes". [...] Mens EU presser Polen på pengepungen, siger den polske nationalbankdirektør (man tror det næppe): "Vi kan sagtens klare os uden EU-penge!" Inspireret af brexit taler mange i EU om en polexit, frivilligt eller hjulpet på vej af andre. Hvem var det, som opfandt begrebet polexit? Det var den afgåede polske ombudsmand Adam Bodner, som sagde det den 11. juli 2021. Men Kaczynski siger den 18. oktober, at al den snak om polexit er noget pjat. Det er slet ikke holdbart, hvad vi ser i dag. Forhenværende polsk statsminister og forhenværende formand for Det Europæiske råd Donald Tusk siger, at Kaczynscki vil have Polen ud af EU. Man må håbe, at Polen besinder sig; hvis ikke, er det bedre, at Polen forlader EU. Det knager i vores hoveder: Hvad er det, der sker i Polen?"

I et debatindlæg i Politiken skriver Morten Helveg Petersen, medlem af EU-Parlamentet for Radikale Venstre, blandt andet: "EU er i disse dage ved at afgøre, om den polske regerings brud med basale rets- principper, frihedsrettigheder og korruption i stigende skala skal medføre en økonomisk straf. Den såkaldte retsstatsmekanisme er for længst vedtaget takket været EU-Parlamentet, men har endnu ikke været taget i brug. Mekanismen gør det muligt at tilbageholde EU-midler, hvis et medlemsland ikke lever op til grundlæggende principper om retsstaten – principper, der var en forudsætning for at blive medlem af EU i første omgang. [...] Kommissionen har desværre nølet med at tage værktøjer i brug, selv om især Polen og Ungarn uden at rødme har forbrudt sig mod flere og flere grundlæggende borgerrettigheder. Senest har den polske forfatningsdomstol dømt imod princippet, at EU-retten har forrang for de nationale domstole – et princip, som i sagens natur er aldeles nødvendigt for en fælles union med ens retsprincipper. [...] Det er afgørende, at der bliver lagt maksimalt pres på den nølende EU-Kommission, så retsstatsmekanismen kommer i gang, og pengekassen bliver smækket i over for Polen. Mens blandt andet Angela Merkel har slået til lyd for en mere diplomatisk og dialogbaseret tilgang, har Belgien, Holland og Luxembourg meldt klart ud, at de støtter økonomiske sanktioner mod Polen hurtigst muligt. Det gør jeg også. [...] Pengekassen skal smækkes i, for ord gør ikke indtryk på regeringer, som er ligeglade med grundlæggende principper. Vi mangler et klart svar fra EU-Rådet, og svaret bør være, at EU-Kommissionen skal bruge sine værktøjer til at lukke for pengestrømmen til Polen så hurtigt som muligt."
Jyllands-Posten, s. 27; Politiken, s. 6, 7, 11 (26.10.2021)

Prioriterede historier

Er Erdogans diplomatiske strid en afledningsmanøvre?
Flere af dagens aviser skriver om Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, der i weekenden varslede med at udvise den danske ambassadør samt ni andre landes ambassadører, da han erklærede dem "persona non grata". Udover Danmarks ambassadør, så drejer det sig om USAs, Frankrigs, Tysklands, Canadas, New Zealands, Hollands, Finlands, Sveriges og Norges ambassadører. Berlingske skriver, at Erdogan var vred på ambassadørerne, fordi de i en fælles erklæring for en uge siden opfordrede til løsladelse af den rige tyrkiske entreprenør og aktivist Osman Kavala. For menneskerettighedsforkæmpere og oppositionspolitikere er Kavalas sag blevet symbolet på, hvad de oplever som Erdogans nådesløse forfølgelse af politiske modstandere i Tyrkiet siden kupforsøget for fem år siden. I ambassadørernes erklæring stod der blandt andet, at de fortsatte forsinkelser i retssagen "kaster en skygge over respekten for demokratiet, retssikkerheden og gennemsigtigheden i det tyrkiske retsvæsen". Erdogan kan ikke lide, når vestlige lande blander sig i tyrkiske forhold. Erdogan blev torsdag citeret for, at ambassadørerne heller ikke ville løslade "banditter, mordere og terrorister" i deres egne lande, samt at gæster i Tyrkiet skulle kende Tyrkiet ellers havde de ikke noget at gøre der. Dog ser det nu ud til, at krisen går i sig selv eller i hvert fald bliver deeskaleret. For mandag gav ambassadørerne Erdogan en kattelem, da den amerikanske ambassade i Tyrkiet i en besked på Twitter skrev, at man "overholder artikel 41 i Wienerkonventionen om diplomatiske relationer". Denne artikel 41 beskriver, at alle diplomater har pligt til at respektere love og regler og ikke blande sig i interne anliggender i værtslandet. På engelsk lyder teksten som om USA mener, at ambassadørernes erklæring om Osman Kavala er inden for rammerne af artikel 41, altså at de "overholder" reglerne. Danmark samt de øvrige landes ambassadører har retweetet USAs besked, som ifølge Udenrigsministeriet skal ses som udtryk for, at de er "enige i præciseringen". I Tyrkiet blev tweetet i den tyrkiske oversættelse dog straks fortolket som om, landene var på tilbagetog og fremadrettet vil holde sig inden for artiklen. Det var et budskab, som blev vel modtaget af Erdogan, der nu håber, at ambassadørerne vil være "mere forsigtige", som han forklarede på et pressemøde mandag aften. Oversættelsen efterlader tvivl om, hvilken af de to fortolkninger, som er den tiltænkte, eller om det er tvetydigheden, som er den diplomatiske genistreg. Politiken skriver, at det i flere tyrkiske medier blev det tolket som en indrømmelse fra de ti ambassadører og Erdogan ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu menes at have taget godt imod tweetet.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver korrespondent Heidi Plougsgaard blandt andet: "Igennem sine 19 år ved magten har Tyrkiets præsident ofte pustet til konflikter med Vesten, når han var under pres på hjemmebane. Nu truer han med at sætte 10 ambassadører på porten. [...] Nu har Erdogan lagt stenene til en ny diplomatisk krise. I en tale til hujende tilhængere meddelte præsidenten i sidste uge, at han har beordret sin udenrigsminister til at erklære 10 ambassadører, herunder fra Danmark, USA og Tyskland, persona non grata. På dansk: uønskede. Det er et voldsomt diplomatisk våben, som Tyrkiet kun har brugt tre gange tidligere i løbet af de seneste 50 år. [...] Erdogans vrede skyldes officielt en fælles udtalelse fra ambassadørerne, hvori de opfordrede Tyrkiet til at efterleve en dom fra Menneskerettighedsdomstolen. [...] Det har udløst kritik fra både EU og mange vestlige lande. Meldingen fra ambassadørerne er derfor ikke ny for regeringen i Ankara, og der er grund til at tro, at Erdogans udbrud har et andet motiv."
Jyllands-Posten, s. 17; Berlingske, s. 17; Politiken, s. 12 (26.10.2021)

Finansielle anliggender

ECB vil have styr på bankers klimarisici
Børsen skriver, at bankerne i eurozonen skal gennemgå en stor stresstest mod tab ved klimakatastrofer. Den europæiske centralbank, ECB, er allerede i gang med at udarbejde en stresstest for de kommercielle banker, som skal løbe af stablen i foråret 2022. Her skal det skæres ud i klare potentielle tabstal, hvad bankerne i eurozonen kan miste på deres kunder som følge af eksempelvis skovbrande, storme, oversvømmelser og højvande. “ECB har for nylig beregnet, at omkostningerne ved ikke at gøre noget for at bekæmpe klimaforandringer langt overstiger de kortsigtede omkostninger ved overgangen (til en grøn økonomi, red.), ved at fremskrive sandsynligheden for konkurser og bankernes tab på konkurserne,“ forklarer Lorraine Quoirez, der er analytiker i storbanken UBS. I sin analyse skriver hun, at UBS forventer, at de banker, som er mest eksponerede til klimarisici, "vil stå overfor et voksende regulatorisk pres" for at forberede sig med større reservekrav til at kunne modstå større tab. “Bankerne i EU er tvunget til at forvente regulatoriske indgreb, på at indpasse klimaovervejelser i deres risikostyring og tale endnu mere med deres kunder om, hvordan de kan finansiere mere bæredygtige forretningsmodeller,” siger Lorraine Quoirez. ECB anslår, at 22 procent af bankerne i euroområdet kan blive ramt af "store fysiske risici" i årene op til 2050. Skovbrande er langt den største enkeltstående risiko med 70 procent, oversvømmelser tegner sig for cirka 27 procent af risici. Af denne grund er det banker i Spanien, Portugal, Grækenland og på Cypern, som er er mest i farezonen som konsekvens af udsigten til flere store skovbrande, og banker i Øst- og Centraleuropa, som risikerer mest ved oversvømmelser.
Børsen, s. 20 (26.10.2021)

Europas økonomi skal rustes til fremtiden
I en kronik i Børsen skriver Valdis Dombrovskis, ledende næstformand, Europa-Kommissionen og Paolo Gentiloni, EU-kommissær med ansvar for økonomi blandt andet: "EU's økonomi står stærkt efter covid-19 takket være stærk politisk støtte og en vellykket vaccinationsindsats. Usikkerheden er dog fortsat høj, og det er risici også, men opsvinget er godt i gang. Dette års vækst kan meget vel overstige vores prognose fra juli på 4,8 procent, og arbejdsløsheden er næsten tilbage på niveauet før pandemien. Nu, vi er i mere roligt farvand, er det på tide at genoptage debatten om Europas økonomiske styring - en debat vi måtte indstille sidste år på grund af pandemien. [...] For det første er investeringsbehovet blevet mere presserende. De yderligere private og offentlige investeringsbehov i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling anslås til næsten 650 milliarder euro om året frem til 2030. Den grønne omstilling alene tegner sig for 520 milliarder euro om året, og energi- og transportsektorerne vil kræve cirka 390 milliarder euro om året, hvilket er 50 procent mere end tidligere. EU's genopretningspakke vil bidrage til at imødekomme disse behov. Den indeholder 338 milliarder euro i tilskud til medlemsstater og op til 386 milliarder euro i lån frem til 2026. [...] For det andet har EU's regeringer brugt næsten 19 procent af bnp på at håndtere de sundhedsmæssige og økonomiske virkninger af covid-19 lettet af aktiveringen af stabilitets og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul. Den finanspolitiske støtte kombineret med kraftig monetær støtte fra Den Europæiske Centralbank var afgørende for, at Europa kunne klare stormen. Men den øgede også gæld og underskud i EU. Derfor vil det være et centralt aspekt af revisionen af den økonomiske styring at overveje, hvordan vores finanspolitiske regler kan sikre en gradvis reduktion af den offentlige gældskvote. [...] Kommissionen vil derefter i første kvartal af 2022 udstikke retningslinjer for finanspolitikken fremover. De vil afspejle den globale økonomiske situation, den særlige situation i de enkelte EU-medlemsstater og drøftelserne om rammerne for økonomisk styring. Vi vil udstikke retningslinjer for mulige ændringer af denne ramme med det formål at opnå bred konsensus om vejen frem i god tid inden 2023. Den europæiske økonomi er ved at komme sig. Det er vores fælles ansvar at sikre, at dens vækst er både vedvarende og bæredygtig i de næste år og derefter. Debatten om, hvordan vi gør det, begynder nu."
Børsen, s. 38-39 (26.10.2021)

Har inflationen bidt sig fast? Mit nye køkken bliver snart 30.000 kr. dyrere
Flere af dagens aviser skriver om den stigende inflation i verden og ikke mindst i Europa. B.T. skriver, at inflationen i Danmark i september ramte 2,4 procent, hvilket er det højeste niveau i ni år. I september var inflationen i gennemsnit 3,4 procent i EU-landene mod 3,0 procent i august. Inflationen i EU er lavest i Malta, hvor den ligger på 0,6 procent. I Polen, Ungarn, Estland og Litauen er inflationen højest, og ligger over 5,5 procent. I Børsen kan man læse, at den amerikanske dollar blev styrket mandag efter at have været på sit laveste i et stykke tid. Analytikere vurderer, at genopretningen til dollar hænger sammen med en svækkelse af euro op til torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB)Kenneth Praefke, økonomiredaktør på Børsen, skriver i en økonomisk analyse blandt andet: "Vi lever i en mangeløkonomi, hvor priserne på alting stiger, markederne frygter stagflation og økonomerne er blevet mere usikre på, om inflationen er så forbigående, som de troede. [...] Overvismand Carl-Johan Dalgaard er en af dem, der kæmper med at forudse konsekvenserne af det. Det står stadig ikke klart, hvordan prisstigningerne smitter af på økonomien, og det gør det svært at afgøre, hvor bekymret man skal være: “Der er tryk på omkostningssiden hos virksomhederne. Vi ser tendenser til stigende lønninger, og det falder sammen med stigende materiale- og energipriser. Det trækker i retning af øget inflation. Det gode spørgsmål er, hvor meget og hvordan det virker tilbage på økonomien,” siger Carl-Johan Dalgaard. [...] Nu er konsensus på de finansielle markeder, at den britiske centralbank vil hæve renten hele fire gange over det kommende år, at Federal Reserve hæver renten første gang til sommer næste år og måske en gang mere i 2022, og at Den Europæiske Centralbank vil komme med den første lille renteforhøjelse på 0,1 procentpoint i slutningen af 2022."
Børsen, s. 7, 32; B.T., s. 6 (26.10.2021)

Grundlæggende rettigheder

Professor: Sådan kan en lige og retfærdig kønsfordeling i virksomheder se ud
I en kronik i Berlingske skriver Drude Dahlerup, professor emerita i statskundskab på Stockholms Universitet og ISE, Roskilde Universitet blandt andet: "I Danmark har kønskvotering nærmest været tabubelagt siden 1980-1990ernes heftige debat i forbindelse med SFs og Socialdemokratiets kortvarige og uambitiøse kvoteringsforsøg, blandt andet til EU-parlamentsvalg. [...] I de seneste årtier har et stærkt stigende antal lande indført kønskvotering i det politiske liv. I dag anvender over halvdelen af verdens lande kønskvotering for at bryde mandsdominansen i politikken. [...] Fra min position som international rådgiver for FN, for Den Inter-Parlamentariske Union (IPU), Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD) og andre internationale organisationer omkring nye valg- og kønskvoteringssystemer rundt om i verden, ved jeg, hvor afgørende det er vælge en kvoteringsmodel, som er lokalt tilpasset. [... ] Men generelt er kvindeandelen i bestyrelserne højest i Europa og lavest i Mellemøsten med blandt andet Afrika i en midterposition. Ifølge EUs ligestillingsinstitut EIGEs statistik over "de største, børsnoterede virksomheder", steg kvindeandelen fra 9 procent i 2003 til 31 procent i 2021. Andre kategoriseringer giver dog betydeligt lavere tal."
Berlingske, s. 24-25 (26.10.2021)

Institutionelle anliggender

Orban suger Europas højrefløj til sig. Nu er det Le Pens tur
Kvinden, som kan ende som Frankrigs præsident ved det franske valg i 2022, Marine Le Pen, har længe ønsket at få et officielt møde med Ungarns premierminister, Viktor Orbán skriver Berlingske. Det er nu lykkedes og tirsdag tager Orbán imod Le Pen i Budapest, før de sammen spiser en frokost og holder en fælles pressekonference. Orbán var den første til at sætte hegn op langs grænserne med det formål at holde migranter ude. Han har med lovændringer symbolsk og i virkeligheden gjort livet sværere for både interesseorganisationer og religiøse og seksuelle mindretal - derudover elsker han at hade Bruxelles og EU. Det lykkedes også Le Pen at få et møde med Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, som var en af hovedpersonerne under det højdramatiske EU-topmøde i Bruxelles i den forgangne uge. Le Pen gav Mateusz Morawiecki sin uforbeholdne støtte til ham og fordømte, at EU kræver, at den polske regering respekterer både retsstaten og EU-Traktaten. "Marine Le Pen er en mulig partner i en alliance af europakritiske kræfter. Hvis hun bliver præsident, har vi et nyt politisk landkort," siger Kai-Olaf Lang, der er Østeuropa-ekspert ved den tyske tænketank Stiftung Wissenschaft und Politik.
Berlingske, s. 16 (26.10.2021)

På støtten lidt endnu
EU-Korrespondent på Børsen Louise With skriver i en analyse blandt andet: "Det kan føles som en evighed, men faktisk er det kun lidt over halvandet år siden, coronakrisen eskalerede, og Europa lukkede ned for første gang. Usikkerheden var massiv for både borgere, erhvervsliv og politikere: Hvor hurtigt ville der kunne udvikles effektive vacciner? Hvor dyb ville recessionen blive, og hvem ville blive hårdest ramt? I EU blev der åbnet for en statsstøttefest af hidtil usete dimensioner. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager og resten af Kommissionen satte de gængse budget- og statsstøtteregler ud af kraft. [...] Også i Danmark blev der etableret en fond, som dog ikke er kommet i brug, og som flere partier nu vil have lukket igen. Sådan er det ikke alle steder. Så sent som i juli 2021 godkendte EU en ny spansk fond, der kan skyde op til 1 milliarder euro i trængte virksomheder. Og Kommissionen har for nylig åbnet en høringsfase for at lave endnu forlængelse af de udvidede statsstøtteregler, som ellers skulle udløbe til nytår. [...] Men forude venter en opgave, der kan blive mindst lige så vanskelig - og også mindst lige så omstridt - som selve krisehåndteringen: En historisk udrulning af statsstøtte skal rulles tilbage igen."
Børsen, s. 7 (26.10.2021)

Udenrigsministeren er i Rwanda til møde mellem EU og Den Afrikanske Union
Altinget mandag og flere af dagens aviser skriver, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er taget til Rwandas hovedstad, Kigali, i anledning af udenrigsministersmødet mellem EU og den Afrikanske Union (AU). Her skal de blandt andet tale om klima op til COP26 skriver Altinget mandag. Desuden skal Kofod have bilaterale samtaler med udenrigsministeren fra Rwanda, som er i spil som værtsland for regeringens ønske om at oprette et modtagecenter for asylansøgere. "Vi drøfter selvfølgelig også migrationssamarbejdet og udfordringerne. Her er der fokus på de grundlæggende årsager til migration og på at skabe jobmuligheder for afrikanerne," siger Jeppe Kofod ifølge Børsen.
Altinget, mandag; Børsen, s. 20; Information, s. 20 (26.10.2021)

Vi er ikke så provokerende som Polen, men ...
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Ole Olsen specialkonsulent, Roskilde blandt andet: "Der er med rette forargelse over, at en domstol i Polen er nået frem til, at polsk lov står over fælles EU-lovgivning. Jeg synes dog, vi borgere i Danmark bør notere os, at respekten fra officiel dansk hold over for fællesskabets beslutninger også halter på flere punkter. Mest graverende er den manglende vilje til at respektere EU-Domstolens afgørelse om, at generel logning af teledata er en overtrædelse af borgernes ret til at være fri for overvågning. [...] En andet eksempel er den fortsatte grænsekontrol mellem for eksempel Danmark og Tyskland.[...] Det seneste eksempel er miljøvurderingen af projekt om en kunstig ø ved København, den såkaldte Lynetteholm. Her kræver EU-lovgivningen, at der skal ses på projekter i sin helhed. Alligevel har regeringen kun fået vurderet en bid af projektet, hvilket der nu i første omgang bliver en dansk retssag om det lovlige i."
Jyllands-Posten, s. 25 (26.10.2021)

Interne anliggender

Hvad vil Danmark i EU - sætte sin egen dagsorden eller rende efter de andres?
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver journalist Jette Elbæk Maressa blandt andet: "Danmark har ikke alene mistet status i EU. Danmark er også for dårlig til at søge indflydelse. Det er de korte, men til gengæld dystre konklusioner i rapporten ”Folketinget i Europa - Europa i Folketinget”, som for nylig blev offentliggjort. Bag rapporten står folk med indgående kendskab til både dansk indenrigspolitik, EU og Europas historie, som Folketingets Europaudvalg havde bedt om at se på, om den parlamentariske kontrol med EU-politikken i Danmark er tilstrækkelig effektiv, transparent og på omgangshøjde med den bedste praksis i de øvrige EU-lande. [...] "Folketinget inddrages for lidt, for sent og har derfor kun minimal indflydelse på den europæiske lovgivning, som Folketinget senere skal implementere i dansk lovgivning," fremgår det af rapporten, som tillige slår fast, at når det drejer sig om EU's langsigtede strategiske diskussioner og det lovforberedende arbejde, så er Folketinget oftest helt fraværende. [...] Næsten enslydende fra de mange centrale aktører, som gruppen har talt med, lyder det, at "Danmark langt hen ad vejen er en defensiv og reaktiv aktør i EU". Danmark har kort og godt ikke gjort sig klart, hvad man vil med EU-medlemskabet, hvor der skal være danske spor i Europa, og hvordan kræfterne skal prioriteres for at fremme danske interesser. [...] Claus Haugaard Sørensen, som tidligere har været generaldirektør i EU-Kommissionen, siger, at "Folketinget bør fokusere mere på strategiske drøftelser om, hvilken vej EU skal bevæge sig frem for at reagere i sidste øjeblik på beslutninger i EU, hvor løbet for længst er kørt". [...] I rapporten fastslås det, at Danmarks defensive rolle hænger sammen med fraværet af en europapolitik. "Der bliver ikke på parlamentarisk niveau taget stilling til, hvilke mål Danmark skal forfølge i EU, og hvilke forslag Danmark skal fremme," står der. Eller som det konstateres mere direkte. Der mangler en fælles forståelse for, hvad Danmark vil med sit medlemskab af EU."
Jyllands-Posten, s. 24 (26.10.2021)

Klima

De Radikale vil lave kæmpe milliardfond til klimaindsats - med et snuptag
Berlingske skriver, at De Radikale med en grøn fond med en startkapital på svimlende 75 milliarder kroner vil gøre Danmark klimaneutral ti år før tid og på sigt gå endnu længere. Milliarderne til "Danmarks Klimafond" skal findes ved en fremrykning af udskudte skatter. Ifølge De Radikales næstformand, Martin Lidegaard, så befinder vi os i "en ekstraordinær situation, og det kræver en ekstraordinær indsats og finansiering". "Derfor er det her vores bedste bud på et historisk offentligt privat-samarbejde, hvor vi fuldender den grønne omstilling i Danmark," lyder det fra Martin Lidegaard. De Radikales mål er, at Danmark skal have reduceret CO2-udledningen med 80 procent i 2030, være klimaneutralt allerede i 2040, hvilket er ti år før planlagt, samt at Danmark på sigt skal indfange mere CO2, end der udledes. Visionen er et 110 procent grønt Danmark. Planen kommer i kølvandet på de 13 klimapartnerskaber, som regeringen sammen med erhvervslivet har etableret. På baggrund af anbefalingerne fra erhvervslivet som partiet har gennemgået har de foreslået, at man både hæver den nuværende CO2-afgift, så den får samme niveau som den pris, virksomheder betaler for CO2-kvoter i EU, og etablerer den velpolstrede klimafond.
Berlingske, s. 8-9 (26.10.2021)

Det Internationale Energiagentur: Metangas er den værste klimasynder
Den værste klimasynder af alle er metan, og der gøres nu et globalt forsøg på at mindske udledningen skriver Jyllands-Posten. Det Internationale Energiagentur (IEA) fastslår som optakt til FN's klimatopmøde COP26, som indledes på søndag i Glasgow, at metan til dato har bidraget med næsten en tredjedel af den globale temperaturstigning. Et stop for udledningen af metan vil derfor kunne have en meget større effekt end de fleste andre tiltag mod klimaforandringerne. 33 lande med USA og EU i spidsen har foreløbigt stillet sig bag en aftale om så vidt muligt at eliminere udslip af metan med 30 procent frem mod 2030. Hverken Rusland, Kina eller Indien har indtil videre tilsluttet sig initiativet. "Olie- og gasinstallationer, herunder rørledninger og pumpestationer, skal have udstyr, der opdager metanudslip, ligesom der skal være et krav om, at utæthederne straks registreres. Endvidere har vi brug for mere præcise og pålidelige data samt indrapporteringsmekanismer, der sikrer robustheden af en global metan-aftale," siger IEA's cheføkonom Tim Gould.
Jyllands-Posten, s. 16 (26.10.2021)

EU's klimaindsats
I et læserbrev i Politiken skriver Elise Sydendal, København blandt andet: "I næste uge begynder COP26. Dette er altafgørende i forhold til at fremtidssikre en beboelig klode. Dog forhandler Danmark ikke blot som Danmark. Når vi i Danmark taler om, at vi skal ud at presse resten af verden, er det nemlig gennem EU. [...] Jeg mener, at der er et demokratisk problem i den manglende dækning af EU's klimaindsats, da det er den, der i sidste ende er afgørende. EU er i kraft af sit indre marked en af verdens største økonomier og har derfor en enorm forhandlingsmagt, når det kommer til at mindske de globale udledninger. [...] Så længe mediernes dækning af EU's klimapolitik er så ringe, som den er nu, får vi altså ikke skabt en offentlig debat om nogle af klimakampens vigtigste spørgsmål."
Politiken, s. 6 (26.10.2021)

Energikrise sender interesse for dansk atomkraft i vejret
Børsen skriver, at interessen for atomkraft er stigende i flere lande efter voldsom stigning af energipriserne. Ti lander har på grund af energipriserne bedt EU-Kommissionen om at grønstemple atomkraft som sikker vedvarende energi. I Danmark oplever to danske atomkraftudviklerer også stigende interesse. Danske Seaborg og Copenhagen Atomics er i gang med at udvikle ny atomkraftteknologi, der angiveligt er langt mere sikkert, billigt og effektivt end de traditionelle atomkraftværker. Det er som om, atomenergi har været stillet i skammekrogen, og nu opdager man pludselig, at det ikke helt giver mening. Kigger vi på resten af verden, for eksempel Asien og Afrika, eksploderer energibehovet, så det er der, vi retter vores fokus,” fortæller Thomas Jam Pedersen, der er medstifter og bestyrelsesformand i Copenhagen Atomics. Flere eksperter frygter dog udviklingen. "Det er et udtryk for uvidenhed om, hvad de faktiske forhold er. Nye anlæg er mere end ti år forsinkede, og det koster langt mere end markedskonform teknologi. Man vender simpelthen ryggen til alle de lavthængende frugter, vi har," siger Brian Vad Mathiesen, professor og forsker i energisystemer ved Aalborg Universitet. Medlem af EU-Parlamentet for De Konservative, Pernille Weiss, mener, at atomkraft skal være en del af ligningen for at skabe sikkerhed for den danske energiforsyning. "Der er jo tale om private investeringer, vi skal have kanaliseret over i atomkraft. I takt med at det sker, vil prisen på energien blive mere rentabel, og det er vigtigt, at vi igangsætter det arbejde nu. Det har både virksomhederne og borgere interesse i," siger hun. Ifølge EU-Kommissionen er 126 atomkraftreaktorer i drift i Europa i dag.
Børsen, s. 6 (26.10.2021)

Monjasa og paradokset: Kortlægger rolle i sort branche
Børsen skriver, at Monjasa, som leverer brændstof til skibe, for første gang har fået tal på klimaaftrykket, mens konkurrenten Bunker Holding arbejder på en strategi. Bunkerselskaberne, der er leverandører til rederier verden over, er en industri, som i flere år har fået på puklen for ikke at reagere hurtigt nok på klimaforandringerne. Specielt på den politiske scene, hvor beslutninger træffes i det internationale søfartsorgan IMO med et væld af modsatrettede interesser. Det har fået EU til at lave regionale regler for at presse på. Skibsfarten står blandt andet til at blive en del af EU's CO2-kvotesystem efter i årevis sammen med luftfarten at have undgået afgifter.
Børsen, s. 10-11 (26.10.2021)

Migration

Kritikpunkterne vælter ud i ny rapport fra Frontex' eget udvalg
Jyllands-Posten skriver, at når migranter holdes ude af EU, så kræver loven, at EU's grænseagentur, Frontex, øger beskyttelsen af grundlæggende rettigheder. En ny rapport fra Frontex' eget rådgivende forum, der samler repræsentanter fra blandet andet EU, FN, Amnesty og Red Barnet, viser dog, at det halter "betydeligt". "Markante forsinkelser i implementeringen resulterede i betydelige mangler i overvågningen af grundlæggende rettigheder," konkluderer rapporten, som fokuserer på 2020. Denne kritik kommer mens EU-landene arbejder på at styrke bevogtningen af EU's ydre grænse. Dette skete senest på sidste uges EU topmøde. Frontex står centralt i de overvejelser og hjælper flere EU-lande med grænsebevogtning samt er i færd med at opbygge en stående styrke på 10.000 mand, som skal sendes ud, når presset på grænsen stiger. Som både EU-lovgivning og politiske ledere ofte understreger, så skal det ske uden at bryde menneskerettighederne.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (26.10.2021)

Sundhed

Smitten stiger, men briterne fortsætter ufortrødent livet uden restriktioner
Politiken skriver, at eksperter tigger og beder den britiske regering om at indføre nye restriktioner for at bremse antallet af coronatilfælde. Eksperter mener, at der skal genindføres et minimum af restriktioner såsom maskepåbud, brug af coronapas på overbefolkede indendørs steder og opfordring til folk om at lade sig teste og arbejde hjemme. "Alle disse ting skal sættes i værk, hvis vi skal stoppe stigningen og få smitten under kontrol i tide til at undgå en ægte nedsmeltning midt på vinteren," siger professor Adam Finn, en af regeringens vaccinerådgivere, til Sky News. Han afviser ligesom mange andre eksperter, at vaccineudrulningen er nok til at få briterne sikkert gennem vinteren. Siden juni har Storbritannien haft et langsommere vaccinetempo end gennemsnittet i EU. "Vi har en række muligheder til rådighed, men disse inkluderer ikke nedlukninger eller meget markante økonomiske restriktioner," sagde finansminister Rishi Sunak forleden til The Times. David Matthews, der er professor i virologi fra Bristol University udtaler, at regeringen bør overveje at følge eksemplet fra Frankrig og andre EU-lande og introducere coronapas til visse begivenheder.
Politiken, s. 8 (26.10.2021)

Økonomi

Flyselskaberne har tabt milliarder - men for SAS er det gået helt galt
I en analyse i Berlingske skriver erhvervsjournalist Lasse Friis blandt andet: "Mens andre flyselskaber er på vej tilbage efter coronatiden, er SAS i en helt anderledes dyster situation. De forretningsrejsende bliver væk, og konkurrenterne har formået at skære lønomkostningerne længere ned end SAS. Nu siger den nye topchef, at selskabet igen balancerer på kanten af overlevelse. [...] Noget andet, som kan få SAS til at handle hurtigt, er, at myndighederne i Bruxelles måske er mest fleksible, så længe pandemien endnu er tæt på. EU har tilladt, at staterne flittigt har skudt kapital i de lidende flyselskaber under coronakrisen. Men jo længere krisen kommer væk, des sværere kan EU-myndighederne blive at forhandle med."
Berlingske, s. 2 (26.10.2021)

Forsyningskrisen er en form for eksistenskamp
Information bringer et interview med tidligere departementschef og firedobbelt ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller, der mener, at den aktuelle krise med prisstigninger og knaphed på energi, råstoffer og varer signalerer slutningen på en epoke, hvor Vesten har følt en historisk ret til at sætte sig på ressourcerne. "Du kender givetvis analogien med kanariefuglen: I gamle dage, når kulminearbejderne gik ned i minen, havde de et bur med en kanariefugl med. Hvis der var giftige gasser i minen, faldt kanariefuglen af pinden og advarede dermed minearbejderne om faren. Det, vi ser i dag, er kanariefuglen, der fortæller os, at noget er under optræk, som vi bør forholde os til. Men vi forholder os ikke til det, og så bliver det værre," siger Jørgen Ørstrøm Møller. Han peger på tre grundlæggende elementer, der ligger bag den situation, som nu udvikler sig. "Det første er en kolossal gældsætning. Den betyder, at den nuværende generation har frarøvet fremtidige generationer deres levevilkår. Det gælder penge - vi røver af fremtidens nationalprodukt - men vi røver også af fremtidens ressourcer," lyder det fra Jørgen Ørstrøm Møller og han fortsætter: "Det andet er, at vi nu for alvor ser Kina, Indien, hele Asien komme ind i billedet. I Kina er der 1,4 milliarder mennesker, som nu begynder at bruge af de ressourcer, som Vesten har siddet på, og som vi følte, historien havde givet os ret til at bruge. I Indien er der tilsvarende 1,3 milliarder mennesker, i Indonesien næsten 300 millioner, i Pakistan 220 millioner, i Bangladesh 165 millioner. I 200 år under industrialiseringen har vi brugt af ressourcerne, og i dag kommer der pludselig tre milliarder mennesker og siger: 'Nu vil vi bruge ressourcer tilsvarende'. Men de ressourcer er der jo ikke, og det rejser spørgsmålet: Hvem har ret til at overleve og bruge af klodens ressourcer? Dette grundlæggende problem omfatter i høj grad også klimakampen, og så længe vi ikke ser det i øjnene, kan vi ikke løse det". Om det tredje element siger han, at det handler om, at selve den økonomiske model ikke slår til længere: "Negative effekter på andre samfundssektorer af det, man foretager sig, afspejles ikke i prisdannelsen - den er, trods al lyrik, stadigvæk kortsigtet profitorienteret". Han nævner også EU som eksempel: "For de fleste mennesker, der rammes af globaliseringen, står EU som den faktor, der repræsenterer globaliseringen over for dem. De færreste erkender, at EU er et instrument til at fastholde den politiske kontrol med det, der sker under globaliseringen. Derfor blokerer de for internationale løsninger, herunder når det gælder klimaproblemerne."
Information, s. 1, 10, 11 (26.10.2021)
 

Detaljer

Publikationsdato
26 Oktober 2021