EU i dagens aviser tirsdag den 31. januar 2023

Tophistorier

Vestager før grønt milliardopgør over Atlanten: Én ting gør kampen ekstra “giftig”
Få dage før at EU-Kommissionen ventes at løfte sløret for sit modsvar til USA's nye, gigantiske klima- og energipakke, IRA, lyder det fra Margrethe Vestager, konkurrencekommissær og næstformand i EU-Kommissionen, at det er godt, at USA er stemplet ind i klimakampen, men det er potentielt skidt for grønne milliardinvesteringer og arbejdspladser i Europa, skriver Børsen. “De subsidier, der bliver givet som følge af IRA, er giftige af én grund, og det er, at energipriserne har ændret sig, som de har,” siger Vestager og fortsætter: "Nu er det stukket helt af. Europa kan ikke tilbyde lave, stabile energipriser. Vi kan tilbyde høje, ustabile og uforudsigelige energipriser. Det er ikke noget godt miks." Derfor mener Margrethe Vestager, at det er et “grundvilkår”, at energipriserne i EU skal ned, og det kræver et boost til grøn energi med meget mere vind, sol, vand og jordvarme. Fordi det tager tid at implementere, er der brug for en europæisk støttepakke nu. “Det er velkomment, at europæiske virksomheder etablerer produktion i USA. Men det er uvelkomment, hvis de så dropper produktion i Europa. Det vil sætte investeringerne i grøn teknologi de seneste 30 år tilbage,” siger Margrethe Vestager. Hun understreger samtidig, at dyre statsstøtteprogrammer ikke er en langtidsholdbar løsning. “Man kan ikke bygge konkurrenceevne på statsstøtte. De penge findes ikke, og man kan også diskutere, om det er rimeligt, for det er en overførsel af midler fra skatteyderne, til dem der har aktier eller andet ejerskab i virksomhederne,” siger Margrethe Vestager. Til spørgsmålet: "I sidste ende er det her så et samlet plus eller minus for den grønne industri i Danmark?", svarer Vestager: "Man kan forestille sig en række forskellige udfald. Men det kan ende godt, hvor virksomheder, der har deres udgangspunkt i Danmark, både øger deres europæiske og deres amerikanske aftryk."

Børsen skriver også, at der fra amerikansk side bliver arbejdet aktivt for at informere om de nye muligheder for statsstøtte. For to uger siden var ledere fra flere af de største danske virksomheder inden for klimateknologi inviteret til middag med USA's ambassadør i Danmark, Alan Leventhal, som vært og flere virksomheder har tilkendegivet, at de er klar til at investere mere i USA og gøre brug af de nye støttemuligheder. “Siden Inflation Reduction Act blev godkendt, har vi indgået i samtaler med virksomheder på tværs af Danmark,” siger Alan Leventhal og fortsætter: “Alt, hvad jeg har hørt, har været en stor entusiasme for at investere i USA. Danske virksomheder viser vejen på mange områder. 30 pct. af vindturbinerne i USA er danske, og de her virksomheder er meget begejstrede over, hvad IRA'en betyder, og hvordan mulighederne er for at investere.” Repræsentanter fra en større kreds af danske virksomheder mødtes mandag med erhvervsminister Morten Bødskov (S) og ambassadøren Alan Leventhal, hvor der ikke blev talt om konflikt, men om samarbejde. Til Børsen siger Morten Bødskov, at målet er at “forstærke samarbejdet mellem USA og Danmark”, og at der arbejdes på at lave et fælles forståelsespapir, så danske virksomheder kan få “nem og uhindret adgang” til de amerikanske myndigheder. Samtidig nedtoner han frygten for tab af arbejdskraft. “Det her er en mulighed for dansk erhvervsliv. Det er der ingen tvivl om,” svarer Bødskov og tilføjer: “Der er selvfølgelig spørgsmål, og der er bekymringer, men jeg tror grundlæggende, det handler om at få en god dialog og en god samtale om, hvordan vi kan sikre, at dansk erhvervsliv kan være med til at bidrage.” Både Ulrik Stridbæk, leder af Regulatory & Public Affairs i Ørsted og Henrik Andersen, adm. direktør i Vestas, efterlyser mere handling på hjemmebanen. “Inflation, stigende renter og langsomme godkendelsesprocesser i EU forsinker udbygningen af grøn energi - her kan EU godt gøre mere og lade sig inspirere af den amerikanske lovgivning, så vi når de ambitiøse politiske mål for CO2-reduktioner. I dag tager det meget lang tid at få tilladelse til at bygge grøn energi i EU, og det vil vi gerne have gjort op med,” siger Ulrik Stridbæk. Fra Henrik Andersen lød det ved en telefonbriefing for investorer fredag: “Hvis man ikke kan blive enige om en slags Inflation Reduction Act, så lad os for enhver pris undgå det kaos, hvor individuelle lande forsøger at subsidiere enkeltvis eller kompensere med statsstøtte.”

Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Louise With, som blandt andet skriver: "Nu er vi i en ny verden, hvor klimapakken Inflation Reduction Act, eller IRA, vender op og ned på billedet. Pludselig er der massive støttemuligheder og en tiårig horisont for grøn omstilling i USA. Det vakte behørig opsigt og behørig jubel, da pakken blev vedtaget i august 2022. Men prisen for at sikre de sidste afgørende stemmer i Kongressen var, at pakken er spækket med krav om amerikanskproduceret indhold, for at sikre at det, der støttes, er amerikansk industri, investeringer og arbejdspladser. Hvis man vil have del i festen, skal man være til stede i staterne. [...] Ingen kan fortænke virksomhederne i at gå efter at foretage de bedst mulige investeringer på de bedst mulige vilkår - det har både økonomien og klimaet gavn af. Men hvad gør vi så nu i Danmark og i Europa? Blandt de europæiske ledere finder man både dybt bekymrede stemmer og jubeloptimister. Det er værd at bemærke, at der fra flere af de danske virksomheder faktisk ikke lyder krav om et statsstøtteræs - men heller ikke om at gøre ingenting og bare læne sig tilbage og håbe det bedste. De ønsker et reelt fokus på at få fjernet de barrierer, der findes i EU, ikke mindst i forhold til at fjerne bureaukrati og få givet langt hurtigere tilladelser til grønne projekter."

Information skriver blandt andet i sin leder: "EU-Kommissionen har erkendt, at den gamle frihandels tid er forbi. Det gjorde de faktisk allerede for et par år siden, da den store genopretningspakke, som skulle skubbe til den grønne omstilling og hjælpe de pressede økonomier i Syd, blev vedtaget og finansieret gennem fælles låntagning. Nu er Europa konfronteret med en amerikansk regering, der med den store investeringspakke Inflation Reduction Act giver statsstøtte, skatterabatter og beskyttelse mod international konkurrence til grønne virksomheder i USA. [...] Først leverede kommissionen den rituelle klagesang over den onde protektionisme. Men så i Davos erkendte Ursula von der Leyen, at den grønne omstilling og den sociale kontrakt i Europa kræver kollektive investeringer: "Vi europæere skal blive bedre til at udvikle vores egen industri for ren teknologi," som hun sagde, støtte grøn teknologi og lempe reglerne for statsstøtte. Men lemper man reglerne for statsstøtte, vil de store økonomier i Europa kunne udkonkurrere de små økonomier. Og derfor er der behov for, at små lande får adgang til EU-lån, så de kan matche de stores investeringer og skubbe til den grønne omstilling. Hvilket igen kræver, at der vil blive optaget fælleseuropæiske lån. Denne reorientering fra kommissionen er fornuftig, solidarisk og grøn. [...] For et par uger siden erkendte Lars Løkke Rasmussen her i avisen, at vi skal "være åbne over for at udvikle en ny europæisk industripolitik". Alligevel er Danmark et af syv lande, som fredag i et brev til kommissionen protesterede mod forslaget om at optage ny gæld. Det er en helt helt forkert position for Danmark. For det er i vores interesse, at små lande får muligheden for at investere, så vi ikke bliver kørt over af de store i Europa, og det er i vores interesse, at den grønne omstilling i Europa accelereres. Lars Løkke sagde, at han havde flyttet sig, fordi verden har flyttet sig. Men den vigtigste bevægelse, udenrigsministeren kan foretage, er at flytte Danmark ind i det, de kalder hjertet af det progressive Europa."
Børsen, s. 6,7; Information, s. 2 (31.01.2023)

Prioriterede historier

Alle taler om brintenergi. Er det nøglen til en grøn fremtid?
USA og Kina satser stort på grøn brint, mens Europa kan være ved at tabe terræn i, hvad der bliver kaldt en vigtig brik i den grønne omstilling, skriver Information. EU har et mål om, at der i 2030 produceres mindst ti millioner ton grøn brint - og at den samme mængde importeres. Norge og Tyskland har lavet en ny brintaftale, og på klimakonferencen COP27 i Sharm el-Sheikh i november brugte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lejligheden til at lave formålserklæringer på brintfronten med lande som Egypten, Namibia og Kasakhstan. USA er med sin store industripakke Inflation Reduction Act (IRA), som især støtter det grønne brinteventyr, ved at give baghjul til EU, hvor man stadig skændes om detaljer i støtten, om definitionerne af grøn, blå og grå brint og om den nødvendige ombygning af gasnet og opførelse af nye net. Tejs Laustsen Jensen, direktør i lobbyforbundet Brintbranchen, er bekymret og han mener, at Danmark og Europa er tvunget til at få nogle rammevilkår, der kan matche den globale konkurrence. "Vi står i dag i en situation, hvor energi er geopolitik, hvor stater som USA og Kina spiller en kæmpe rolle for, hvilke strategiske energiteknologier der sætter sig igennem. Altså, hvem der vinder, taber og indgår nye afhængigheder," siger han og fortsætter: "Europa skal pinedød gøre mere. Det gælder både energisporet: Hvor meget grøn strøm, grøn brint, grøn ammoniak og så videre, der produceres. Og det gælder teknologisporet: Hvem der udvikler hvilken teknologi og med hvilke globale partnere. Vi må forholde os til virkeligheden, og den er, at vi i hele den komplekse værdikæde i produktionen af brintbaserede brændstoffer står over for en stærk statsstøtte fra USA, og at vi nærmest konkurrerer direkte med den kinesiske stat." Felix Matthes fra Öko-Institut ser et EU, der er "tvunget til at svare på Bidens udspil", men han understreger også, at EU allerede har milliardtunge støtteprogrammer. Bruxelles udråbte i sommer et "Important Project of Common European Interest" (IPCEI Hy2Tech), hvor mere end fem milliarder euro skal gå til udvikling af grøn brint. Og i efteråret annoncerede Ursula von der Leyen en europæisk 'brintbank' med en foreløbig volumen på tre milliarder euro. Felix Matthes mener ikke, at EU er tabt, men at det er nødvendigt, at både nationale politikere og især EU-politikere ændrer og opgraderer støtten. "Vi har haft en stor og meget teoretisk diskussion, hvor især de tunge industrier har været langt fremme med planer og ideer," siger han og fortsætter: "Men lige nu står vi i Europa foran en række helt afgørende beslutninger om investeringer og regler."
Information, s. 8-11 (31.01.2023)

Afghanske kvinder og piger får flygtningestatus i Danmark
Mandag besluttede Flygtningenævnet, at afghanske kvinder og piger som udgangspunkt skal anerkendes som flygtninge, skriver Information og Politiken. Årsagen er en ny rapport fra Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA), som viser, at blandt andet kvinder og piger i Afghanistan behandles på en måde, som er forfølgelse i flygtningekonventionens forstand og er derfor berettiget til flygtningestatus. Asylchef i Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer, mener, at Flygtningenævnets beslutning er helt rigtig. "Det er det rigtige at gøre i forhold til, hvad flygtningekonventionen og dansk lov siger: Hvis der er risiko for forfølgelse, skal man have beskyttelse," siger hun. Hun mener dog, at det var svært at se, hvilken juridisk vurdering nævnet havde lavet af definitionen på en flygtning. "Det er principielt og juridisk set vigtigt, at Flygtningenævnet i dets vurderinger både konkret og mere generelt forholder sig til, hvordan Flygtningekonventionen definerer en flygtning. Og med den alvorlige situation i Afghanistan er det oplagt, at nævnet er kommet frem til, at piger og kvinder er omfattet af flygtningekonventionen. Det vurderer de svenske myndigheder og EU's asylkontor jo også," siger hun.
Information, s. 4; Politiken, s. 2 (31.01.2023)

Ny migrantkrise presser europæiske lande: I Belgien har 1.000 migranter søgt ly i en bygning med urin op til anklerne og tuberkulose i luften
Det stigende migrationspres i Europa skaber nationale problemer i flere europæiske lande, skriver Altinget mandag. Belgien og Østrig kæmper for at huse de mange nytilkomne, og det efterlader utallige asylansøgere på gaden. Det sætter sammenholdet i EU under pres, hvor udviklingen af en ny EU asyl- og migrationspolitik står i stampe. Ifølge de seneste beregninger fra EU's grænseagentur, Frontex, var der ca. 330.000 ulovlige krysninger af EUs grænser i 2022. "Lande i Europa er i en krise i den forstand, at de har været nødt til at håndtere masser af nyankomne de seneste måneder," siger Hanne Beirens, ekspert i EU's asyl- og indvandringspolitik og leder af den uafhængige Bruxelles-tænketank Migration Policy Institute Europe. I 2022 foregik næsten halvdelen af alle illegale indrejser i EU via Balkan-ruten. Fra den østrigske integrationsminister, Susanne Raab, lød det i starten af januar: "Det er ikke acceptabelt, at flygtninge kan vælge deres destinationslande, og at Østrig i øjeblikket bærer den største byrde." Hun kommer med en klar opfordring til EU om at sætte skub i at lave et fælles asylsystem. "Vi har endelig brug for et fælles europæisk asylsystem med effektiv beskyttelse af de ydre grænser," siger Susanne Raab. Fra Rikke Albrechtsen, der er redaktør for Altingets EU-redaktion i Bruxelles, lyder det: "I EU prøver man at finde balancen mellem på den ene side at vise solidaritet med frontlinjestaterne, som ønsker mere støtte, for eksempel gennem omfordeling af asylansøgere, og på den anden side at imødekomme dem, der frygter, at det vil få flere flygtninge og migranter til at forsøge at komme til Europa. Den balance har vist sig at være utrolig svær at finde."
Altinget, mandag (31.01.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Efter mindstelønskonflikt: Nu vil EU styrke dialogen mellem fagforeninger og arbejdsgivere
Europa-Kommissionen ønsker at styrke den sociale dialog mellem medlemsstaterne, skriver Altinget. I sidste uge leverede EU-Kommissionen et nyt forslag, der skal styrke den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter i Europa og både danske og svenske arbejdsgivere og arbejdstagere er gået i gang med at studere forslaget. For de nordiske lande er det en balancegang, når EU igangsætter initiativer på området, for det risikerer at kollidere med den nordiske arbejdsmarkedsmodel, men denne gang bliver udspillet modtaget positivt i Danmark og Sverige, hvor der da heller ikke er tale om bindende lov.
Altinget (31.01.2023)

Finansielle anliggender

Børserne i venteposition op til rentemøder
På det europæiske aktiemarked blev der mandag trådt vande, da alle markedsdeltagere virkede til at være gået i venteposition op til ugens rentemøder i USA og Europa, skriver Børsen. Onsdag ventes den amerikanske centralbank at suge yderligere luft ud af økonomien ved at hæve renten med 25 basispoint til 4,50-4,75 pct. og torsdag ventes både Den Europæiske Centralbank og Bank of England at hæve deres ledende rentesatser med 50 basispoint til henholdsvis 2,50 pct. og 4 pct. “Det ændrer ikke renteudsigterne, men man bliver nok lidt mere fast i troen på, at Den Europæiske Centralbank ikke blot hæver renten med 50 basispoint her på torsdag, men også at banken signalerer flere renteforhøjelser, så styringsrenten på sigt kommer over 3 pct.,” siger Niels Christensen, valutastrateg i Nordea, ifølge Børsen. Jyllands-Posten og Børsen skriver, at renterne i Tyskland steg oven på de spanske inflationstal, som med al tydelighed viser, at ECB stadig har behov for flere pengepolitiske stramninger i starten af i år. "De spanske inflationstal var meget højere end ventet, og det tog markedet på sengen," siger Antoine Bouvet, rentestrateg hos ING. De spanske inflationstal skød de europæiske renter i vejret, og euroen blev styrket, hvor den er nær det stærkeste niveau i ni måneder.
Børsen, s. 25, 26, 28; Jyllands-Posten, s. 28 (31.01.2023)

Institutionelle anliggender

Det sker i EU: Topmøde i en krigszone
I denne uge drager EU-toppen og et flertal af de 27 EU-kommissærer til Ukraine for at vise støtten til det krigshærgede land. Det skriver Altinget mandag. Tidligere i januar var EU-formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, i Kyiv, men nu kommer han tilbage sammen med EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen til det første officielle EU-Ukraine-topmøde siden krigens start. Derudover kommer de europæiske landbrugsministre til Bruxelles til rådsmøde mandag. På skemaet er den russiske invasions indvirken på landbrugsmarkederne og der skal også tales om landbrugets bidrag til klimakampen og om dyretransport. Landbrugsminister Jacob Jensen (V) skal mandag til sit første rådsmøde i EU i et år, der også markerer 50-året for Danmarks medlemskab. Inden afrejse sagde han, at selvom der er i krig i Europa, må det ikke føre til, at der slækkes på de grønne ambitioner i landbruget.
Altinget, mandag (31.01.2023)

Klima

Atomkraften får lov at leve længere: Analytikere advarer
På ryggen af energikrise og klimaambitioner hæver flere lande investeringerne i atomkraft, skriver Børsen. Da store dele af naturgasforsyningen i EU fra Rusland forsvandt, blev der sat gang i en ekspansion, der betyder flere kraftværker i Europa, USA, Asien og Afrika, samt længere levetid på eksisterende værker. Mark Hibbs, der er analytiker hos finanshuset Carnegies atomprogram i Berlin, advarer om, at det ikke er risikofrit at lade to tredjedele af verdens atomreaktorer være i drift længere, end de oprindeligt var designet til. “Materialer som beton og metal i kraftværkerne bliver udsat for ekstremt høj varme og stråling. Der kan sagtens være tilstrækkelig overvågning, men alt andet lige så stiger risikoen for fejl, når en betonbygning, der skulle drives i 40 år, måske skal klare den dobbelte tid,” siger han. Atomkraftforsker og sektionsleder hos DTU, Bent Lauritzen, mener dog ikke, der er grund til bekymring. “Det er jo ikke som en fødevare, der overskrider en dato og så er dårlig. Man opdager f.eks. det her slid på de franske værker løbende, tager konsekvensen og udbedrer det. Sikkerheden og kontrol er blevet langt mere omfattende end tidligere. Særligt når vi ser på nye værker,” siger han. For nylig annoncerede Sverige opførslen af et nyt atomkraftværk, og også Storbritannien, Slovakiet, Finland og Frankrig har reaktorer på tegnebrættet. Uden for Europa har blandt andre Kina, USA, Indien og Korea store udvidelsesplaner for energien. Planerne smitter tydeligt af på investeringer i sektoren, hvor Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer, at globale investeringer i atomkraft vil gå fra omkring 35 mia. dollar årligt i begyndelsen af 2020'erne til mere end 100 mia. dollar, i slutningen af årtiet.
Børsen, s. 10 (31.01.2023)

Margrete Auken skal forhandle direktiv om byspildevand for EU's grønne gruppe
Europa-Parlamentet skal opdatere et 30 år gammelt direktiv om byspildevand og på Europa-Parlamentets hjemmeside fremgår det, at det bliver Margrete Auken (SF), som skal varetage rollen som skyggeordfører for parlamentets grønne gruppe. Det skriver Altinget mandag.
Altinget, mandag (31.01.2023)

Professor i økonomi: EU indfører CO2-told - giver det mening?
Altinget bringer et debatindlæg af Knut Einar Rosendahl, professor i samfundsøkonomi på Handelshøyskolen ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet (NMBU) og Altinget Norges klummeskribent. Han skriver blandt andet: "Lige før jul blev EU enige om at indføre en told på CO2 (CBAM). Det betyder, at virksomheder, der importerer udvalgte varer til EU, herunder cement, stål og aluminium, pålægges en ekstra omkostning: De skal købe certifikater svarende til den CO2-udledning, der er forbundet med at producere deres produkter. […] Formålet med CO2-tolden er at forhindre, at EU's klimapolitik fører til tab af konkurrenceevne for EU's virksomheder, hvilket kan føre til, at produktionen af varer flyttes til lande, hvor det er gratis at udlede CO2. [...] EU vil nu erstatte de gratis kvoter med en CO2-told. Hvorfor? Europa-Kommissionen har i mange år påpeget, at gratiskvoter har uheldige skyggesider, og at tildelingen på sigt bør udfases. At stimulere produktionen af emissionstunge varer via indirekte subsidier kan kun accepteres i en overgangsperiode. Man har derfor gradvist rettet fokus på en CO2-told som et alternativ til gratiskvoter. [...] Selv om CO2-told på ingen måde er et "quick fix", vil den forhåbentligt føre til, at flere lande indfører en CO2-pris - eksempelvis i form af et emissionshandelssystem - for at undgå EU's CO2-told. Det er i hvert fald hvad EU ønsker, og det er måske den vigtigste indikator for, om ordningen bliver en succes eller ej."
Altinget, mandag (31.01.2023)

Kultur

Kriser kræver en kollektiv kulturændring, derfor har vi brug for kunst
Information bringer en kommentar af Lene Dammand Lund, rektor på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering. Hun skriver blandt andet: "Regeringen vil nedsætte et råd, der skal afdække, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens kriser: klimakrisen, biodiversitetskrisen med mere. Det har allerede fået borgerlige medier til at råbe vagt i gevær, fordi man er bange for at spænde kunsten for en vogn. Men hvorfor skulle kunsten ikke også kunne bidrage til samfundsomlægninger? Det er jo lige akkurat det, kunsten er så fremragende til. Hvis man anskuer kunstens bidrag udelukkende som et spørgsmål om magt og indskrænkelse af den kunstneriske frihed, rammer man forbi sagens kerne. Og kernen er, at når vi skal løse disse kriser, så har vi brug for kunstneriske oplevelser, og vi har brug for kunstens arbejdsmetoder. [...] Et stort EU-projekt med titlen New European Bauhaus, som blev iværksat af Ursula von der Leyen i 2020, slår netop til lyd for, at der skal bygges bro mellem kunst, uddannelse og videnskab, blandt andet for at involvere borgere på lokalt niveau. Det er derfor også kærkomment med det nye kulturråd i Danmark, som skal følge trop med visionen om, at kunsten også kan være med til at løse kriser."
Information, s. 17 (31.01.2023)

Retlige anliggender

DF hiver ministre i samråd før EU-dom om danske statsborgerskabsregler: "Så har man de facto sat landet under fremmed herredømme"
Efter en foreløbig juridisk vurdering fra EU-Domstolens generaladvokat i sidste uge såede tvivl om danske statsborgerskabsregler, lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, at "hvis man overdrager retten til at bestemme, hvem der er statsborger, og hvem der ikke er, så har man de facto sat landet under fremmed herredømme." Messerschmidt påpeger, at indfødsretsreglerne er en kompetence, som aldrig er blevet overdraget til EU og han har nu indkaldt både justitsminister Peter Hummelgaard (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til samråd i Folketinget for at høre, hvordan de ser på sagen. "Vi bliver nødt til at få regeringen på banen i fuldt ornat, om man så må sige. For os er det hele livsnerven i dansk selvstændighed," siger Morten Messerschmidt.
Altinget (31.01.2023)

Udenrigspolitik

Højrepartis fremmarch er dårligt nyt for Ukraine
I den store østrigske delstat Niederösterreich, der omkranser Wien, fik højrepartiet FPÖ sig bedste valg nogensinde, skriver Berlingske. FPÖ er det eneste østrigske parti, som er hårdnakket modstander af EUs sanktioner mod Rusland og det var netop Ruslandssanktioner, inflation og immigration, som var afgørende temaer. Højrepartiet gik 9,4 procentpoint frem til 24,2 procent af vælgerne. Det østrigske konservative regeringsparti, ÖVP, fik derimod det markant dårligste valg siden 1922 og for første gang mistede partiet sit absolutte flertal i delstaten, der hidtil har været betragtet som den konservative højborg. "Det er svære tider for alle," sagde den østrigske kansler, Karl Nehammer, efter at hans parti var gået 9,7 procentpoint tilbage til lige under 40 procent af vælgerne. Nehammer er dog overbevist om, at grunden til valgresultatet er at finde i den "verdenspolitiske situation", men det betyder også, at der i både Kyiv og i Bruxelles bliver holdt nøje øje med, hvordan kansleren vil reagere politisk. For hvis han vælger at følge kernebudskabet om det økonomiske fra FPÖ, kan det vække bekymring for, om det vil rokke det europæiske sammenhold om solidaritet med Ukraine. FPÖ mener, at der skal gøres noget dramatisk ved inflationen og at "roden til problemet" er EUs omfattende støtte til Ukraine, som den østrigske regering er medansvarlig for. På partiets hjemmeside står der: "Kernen i det hele er Ruslands-sanktionerne, det er den økonomiske krig, som de har ført Østrig med ind i - uden at spørge befolkningen, om de vil det, og imod FPÖs holdning til det." Flere eksperter mener, at europæernes støtte til Ukraine hurtigt kan vise sig mere vakkelvorn, end den umiddelbart ser ud. "Fortsætter de økonomiske problemer for folk i Vesten, kan det påvirke støtten yderligere," lød det fra Emily Sullivan, geopolitisk ekspert ved den amerikanske tænketank Chicago Council on Global Affairs. En EU-meningsmåling fra Eurobarometer peger mod, at mere end ni ud af ti i Danmark bakker op om støtten til Ukraine, hvorimod Østrig ligger i den tunge ende i samme måling med markant mindre støtte.
Berlingske, s. 9 (31.01.2023)

Rusland kæmper ikke mod det ukrainske folk
I Replik i Politiken i dag skriver Vladimir Barbin, Ruslands ambassadør i Danmark, blandt andet: "18. januar 2023 blev der bragt en artikel af Marianne Borg-Hansen i Politiken. Dens hovedbudskab er, at den nuværende konflikt i Ukraine er resultatet af russisk had til ukrainerne og et i århundreder anspændt forhold mellem Moskva og Kyiv. Dette er en fuldstændig absurd udtalelse. Russere og ukrainere som folk har aldrig været imod hinanden. Der var intet historisk fjendskab mellem dem. [...] Russere og ukrainere er forbundet af talrige familiebånd. Det betyder, at russere og ukraineres død i dag er en tragedie for begge vores folk. [...] I artiklen placeres ansvaret for alle problemerne i Ukraine hos Rusland. Selv korruption i Ukraine hævdes at være et resultat af russisk indflydelse og ikke et nationalt fænomen. Udviklingen af demokrati i Ukraine er angiveligt anderledes end i Rusland. Der er dog ikke et ord om, at enhver plads til uenighed er blevet fuldstændig ødelagt i Ukraine. Oppositionspartier er forbudt. Deres ledere bliver forfulgt. Der er ingen ytringsfrihed i Ukraine i dag. Mange medier er lukket. Journalister med kritisk indstilling til myndighederne, såsom Oles Buzina og Pavel Sheremet, blev dræbt. Religionsfriheden er under angreb. Den russiskortodokse kirke bliver forfulgt, templer fjernes, præster bliver truet med fysisk vold og strafferetlig forfølgelse. Lovgivningsmæssige foranstaltninger bliver truffet for at begrænse brugen af det russiske sprog i Ukraine. Det bliver konsekvent fordrevet fra uddannelses- og kulturområdet, regeringssystemet og det offentlige liv generelt, selv om en tredjedel af befolkningen i Ukraine anser russisk for at være deres modersmål. Andre minoriteters rettigheder, herunder ungarernes, bliver også krænket. [...] Rusland kæmper ikke mod det ukrainske folk. Rusland er tvunget til at sikre sin sikkerhed og reagere på truslen om en mulig udvidelse af Nato med Ukraine. Vesten afviste konsekvent russiske forslag på det sikkerhedspolitiske område, i forbindelse med forsøg på kontakt umiddelbart på tærsklen til starten af Ruslands særlige militære operation i Ukraine. Marianne Borg-Hansens forsøg på at fremstille den aktuelle konflikt som et resultat af russisk had er et eksempel på forfalskning af historisk sandhed til gavn for den aktuelle politiske situation og den dominerende stemning i Danmark."
Politiken, s. 6 (31.01.2023)

Verbal tyrkisk krig: “Sverige vil blive chokeret”
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Målt på de nyeste udsving på en politisk geigertæller er udsigten til, at Sverige afvises som nyt medlem af Nato, faretruende nær. Men man skal se nøje efter, hvad geigertælleren reelt måler: et bredt, grundfæstet tyrkisk krav om udlevering af ca. 130 kurdere fra Sverige? Eller præsident Recep Tayyip Erdogans hjemlige politiske problemer i valgkampen inden maj-valget? Verbalt har den tyrkiske præsident netop skruet op for sin i forvejen højlydte retorik. Søndag aften sagde han for første gang, at Tyrkiet er klar til at lukke Finland ind i Nato, men afvise Sverige. Hvis det sker, vil det udløse tunge overvejelser i Helsinki om, hvordan man skal agere. De to ellers neutrale lande sendte deres ansøgninger til Nato-hovedkvarteret i Bruxelles sammen og har tæt koordineret det store udenrigs- og sikkerhedspolitiske skifte. Men adspurgt om Sverige siger præsident Erdogan på tv, at “hvis det er nødvendigt, kan vi give et anderledes svar vedrørende Finland. Sverige vil blive chokeret, når vi kommer med et andet svar til Finland”. [...] Sonar Cagaptay er direktør for Turkish Research Program, Washington Institute, og skriver i en analyse, at “Ankara sikkert vil ratificere alliancens næste udvidelse”. Hans argumentation er ligetil: hvis oppositionen vinder valget 14. maj, og præsident Erdogan mister magten, vil et nyt styre have mere end almindeligt travlt med at imødekomme partnerne i EU og i USA for at udviske billedet af Tyrkiet som problembarnet med den svage økonomi og en tårnhøj inflation på over 80 pct. Det forudsætter en stor indstrømning af udenlandske investeringer - baseret på gnidningsfrie politiske forbindelser. Og selv om den aktuelt politisk svækkede Erdogan vinder, forholder det sig ikke meget anderledes: “Han vil være ivrig efter at genetablere forholdet til præsident Biden og til EU af præcis de samme årsager og vil sandsynligvis godkende svensk og finsk Nato-medlemskab,” skriver Soner Cagaptay. I mellemtiden kan vi forvente et uændret spændingsniveau."
Børsen, s. 18 (31.01.2023)

Udvidelse

Borgere i det tidligere Jugoslavien flirter igen med Titos tanker
Efter Jugoslaviens sammenbrud er der vokset et fænomen, der spreder sig i det tidligere land på Balkan, kaldet "Jugo-nostalgi". Det skriver Jyllands-Posten. Store dele af befolkningen i de gamle jugoslaviske lande mener, at opløsningen af det gamle land har gjort mere skade end gavn og en Gallup-undersøgelse viser, at i Serbien mener 81 pct., at sammenbruddet var dårligt for deres land. I Bosnien, som altid har været den mest multikulturelle af republikkerne, deler 77 pct. denne opfattelse og selv i Slovenien, som var det første af de tidligere jugoslaviske lande, der blev medlem af EU, mener 45 pct., at opløsningen var skadelig. Kroatien og Slovenien har fundet relativ stabilitet som EU-medlemmer, men de andre landes stillestående forhandlinger om medlemskab får dem til at tvivle på, om de nogensinde vil opnå den status. Intet tyder på, at EU har travlt med en ny udvidelsesrunde, hvor Montenegro og Serbien har været kandidatlande i over 10 år. Bosnien-Hercegovina blev først tildelt den status i december og måtte samtidig se sig overhalet af Ukraine, på trods af både stærkere demokrati, retsstat og økonomi. Flere iagttagere mener, at problemerne medvirker til, at flere rejser til udlandet for at finde arbejde. "Hvis jeg som nordmakedoner har en ph.d. i naturvidenskab, jeg er dygtig, taler engelsk og vil Europa, men samtidig kan se, at Nordmakedonien ikke kommer ind i EU foreløbigt, så flytter jeg til Esbjerg, Innsbruck eller Marseille," siger Zlatko Jovanovic, Balkan-analytiker i oplysningsforbundet DEO med en ph.d. i jugoslavisk historie.
Jyllands-Posten, s. 16 (31.01.2023)