EU i dagens aviser tirsdag den 8. november 2022

Tophistorier

Klimatopmøde bliver styrkeprøven for det internationale samarbejde
Flere af dagens aviser skriver om FN's klimatopmøde COP27 i Egypten, hvor EU på vegne af de 27 medlemslande deltager.Kristeligt Dagblad skriver i dag, at topmødet kommer til at være en test for det internationale samarbejde. Også klimatopmødets formand, Sameh Shoukry, den egyptiske udenrigsminister, fortalte i sin åbningstale, at netop COP27 er "udfordret af geopolitikken". For geopolitiske konflikter som krig i Ukraine, fødevare- og energikriser samt den kolde fred mellem Kina og Vesten virker til at vægte højere end klimaet, i hvert fald ifølge Jakob Dreyer fra Center for international konfliktløsning ved Københavns Universitet. "Det, jeg hører fra samtaler med internationale aktører, er, at klimaforhandlingerne bliver prioriteret lavere, og at der i det hele taget færre ressourcer til rådighed. Der er en reel risiko for, at de globale spændinger vil blokere for fremskridt. Men samtidig skal man ikke kun se på, hvad der sker ved de officielle forhandlingsborde. Der er også andre initiativer, der sigter mod at finde løsninger der, hvor regeringsforhandlingerne står i stampe," siger Dreyer. Den amerikanske bank Citi har i forbindelse med COP27 udformet en detaljerig analyse, hvor en udregning viser, at der skal rejses 125 billioner dollars indtil 2050 for at skabe en nulemissionsverden. Det skriver Børsen i dag. Ifølge storbanken, som godt er klar over, at det er ufatteligt mange penge, er der kun håb, hvis den private sektor også træder til med en investeringslyst. Banken mener, at omkring 70 procent er nødt til at komme fra private virksomheder, kommercielle finansielle institutioner, institutionelle investorer og filantropiske organisationer. I analyse fortælles også, at der er behov for at blive rejst 2,6 billioner dollar om året, hvert år frem til 2026.

Tænketanken Europa og Concito fortæller, at det er afgørende, at stats- og regeringslederne møder op til klimatopmøderne. Det skriver Politiken. Den franske præsident Emmanuel Macron er allerede ankommet til topmødet og han udtalte ifølge Radio France, at "vi har brug for, at USA og Kina strammer sig an i forhold til CO2-reduktioner og finansiel støtte". Jens Mattias Clausen, programchef for EU i tænketanken Concito mener, at det langt hen ad vejen mest er symbolsk, når landenes stats- og regeringschefer møder op til klimatopmødet. "Selvfølgelig har vi i allerhøjeste grad brug for substans og reelle beslutninger, men topmødet finder sted i en særlig politisk kontekst, hvor den ene krise det sidste års tid har afløst den anden, der er krig i Europa, og alle snakker om alt andet end klima", siger han. Det har også skabt stor debat, at den nye britiske premierminister, Rishi Sunak, tidligere meldte ud, at han ikke havde tid til at deltage i årets klimatopmøde, hvorefter han ombestemte sig, da det vakte stor kritik.

I en analyse i Berlingske skriver Lars Henrik Aagaard, avisens videnskabsjournalist, blandt andet: "Sent i går eftermiddag blev det endelig afklaret, at klimaminister Dan Jørgensen (S) kan deltage på årets store klimamøde COP27 i Egypten - som Danmarks eneste officielle repræsentant. Men han kommer til at leve i skyggen af sin centrale rolle på sidste års tilsvarende kæmpemøde. [...] På COP26 i Glasgow i fjor kunne Jørgensen i den grad bade sig i det globale klimarampelys. Den daværende britiske COP-præsident, Alok Sharma, havde så stor tillid til Dan Jørgensen, at han lod danskeren stå i spidsen for det mest centrale forhandlingspor overhovedet på sidste års verdensmøde sammen med den daværende energiminister fra den lille caribiske østat Grenada, Simon Stiell. Bag kulisserne arbejdede de to ministre intenst for at "holde liv i 1,5 grader" - eller keep 1.5 degrees alive - som det hed. [...] Efter intense forhandlinger med store grupper af nationer på COP26 lykkedes det formelt for de to herrer. I den endelige klimapagt fra Glasgow "anerkender" klodens nationer nemlig, at for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader bør globale CO2-udledninger reduceres med 45 procent i 2030 i forhold til 2010. [...] Side om side med Costa Rica kunne den danske klimaminister i Glasgow tilmed præsentere det såkaldte BOGA-samarbejde (Beyond Oil and Gas Alliance) mellem en række "progressive" nationer og delstater, der alle har sat en slutdato på udvinding af olie og gas. [...] Dan Jørgensen var næppe nået så vidt, hvis ikke det havde været for en længerevarende indsats i dansk og international klimapolitik - først i EU som næstformand for parlamentets miljøudvalg og siden som dansk klimaminister og dermed formelt set som manden i spidsen for Danmarks internationalt ret opsigtsvækkende 70-procents CO2-reduktionsmål i 2030. Men i år kan han ikke rigtig høste frugterne af sit internationale netværk og af den tillid, han har opbygget i miljøministerier kloden rundt."

Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jens Mattias Clausen, EU-chef, Concito, som blandt andet skriver: "Når over 100 stats- og regeringsledere fra hele verden i dag forsamles i den egyptiske badeby Sharm El-Sheikh ved det Røde Hav, er formålet at genoplive klimahandling på øverste politiske niveau. Det, der egentlig burde være en mellemtid i den efterhånden lange COP-tidslinje, er nemlig blevet et vigtigt pejlemærke i den globale klimakamp. [...] Men bagtæppet for topmødet er en global polykrise, hvor kombinationen af konstant eskalerende klimakonsekvenser, inflation, fødevarekrise, energikrise, et accelererende tab af biodiversitet, stigende gæld i mange lande, forventningen om kommende recession og ikke mindst krig og geopolitiske spændinger har ført til, at klimaforandringerne mange steder har måtte finde sig i en plads på det politiske bagsæde. [...] Vi kan ikke længere nøjes med små, inkrementelle skridt fremad. Situationens alvor kræver transformation i alle sektorer i alle lande på samme tid. [...] Billedet er straks mere broget, når det kommer til at føre planerne ud i livet. [...] Det giver god mening at øge vores klimamål i eksempelvis 2030, men den diskussion skal stå på skuldrene af et fokus på at komme i mål med vores 2025-mål i første omgang. [...] I COP-regi handler implementering også om at leve op til de beslutninger, man har taget. Og når man i Glasgow besluttede, at alle lande skulle hæve ambitionsniveauet på linje med 1,5 grader, så er det selvfølgelig beskæmmende, at blot 24 lande har lagt nye eller opdaterede klimaplaner på bordet siden da. Det svigt vil man skulle håndtere i Sharm El-Sheikh, og det forventes da også, at flere lande vil komme ud af busken undervejs. [...] Og netop økonomien spiller, som altid, en stor rolle på COP. Tilbage i 2009 i København lovede de rige lande, at man i 2020 ville bidrage med 100 milliarder dollar årligt til omstilling og tilpasning i ulandene. Det mål har man imidlertid stadig ikke nået, og den seneste plan fra donorkredsen stiller i udsigt, at man rammer de 100 milliarder i 2023. Tre år for sent."

Altinget bringer en kronik af Markus Hatting, ekspert i tekstiler, Ingeniørforeningen - IDA, medstifter, Tænketanken Tekstilrevolutionen. Han skriver blandt andet: "Tekstilindustriens aftryk på planeten er gigantiske og der bliver produceret mere og mere tøj, som vi bruger i kortere og kortere tid. Vi kommer ikke til at løse problemet med ny og smart teknologi alene - der skal nogle langt større skift til. Kigger vi bare på klimaet, kan omkring otte procent af verdens udledning af klimagasser tilskrives tekstilindustrien, hvilket i EU optegner sig til en femteplads blandt samtlige industrier (EEA, 2021). Det er rigtig meget - og nok til at det understreger behovet for, at de forhåbentlig ambitiøse aftaler på dette års COP27 også smitter af på tekstilindustrien. [...] Fra et EU-perspektiv lægger tekstiler det fjerdestørste pres på råmaterialer og vand (EEA, 2021). Men også i forhold til forurening af økosystemer placerer tekstilindustrien sig i den dårlige ende - både i form af farvestoffer og anden hårdfør kemi, der ofte bliver hældt direkte ud i lokale vandløb, så man længere nede kan se, hvad sæsonens farver bliver i den anden ende af verden. [...] Der er brug for at skrue alvorligt på vores forbrug og på vores forhold til tøj. Vi er ved at vågne op til denne realitet, og EU-kommissionen har da også erklæret, at fast fashion skal være out of fashion. Den har samtidig taget initiativ til en række direktiver, planer og aftaler, der skal skubbe os i den retning. [...] Forhåbentlig bliver dette års klima COP i Sharm el-Sheikh en løftestang til de helt store og nødvendige forandringer i tekstilindustrien, men vi behøver ikke passivt sidde og vente på resultaterne fra forhandlingsbordene."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Altinget, mandag, ; Berlingske, s. 14; Børsen, s. 25; Politiken, s. 7 (08.11.2022)

Prioriterede historier

Tekstilindustrien er den fjerdestørste klimasynder i EU - nu bliver der råbt op
Børsen skriver i dag, at en ny lovgivning skal sikre udfordringer med overproduktion og miljøeffekter fra tekstilindustrien i EU. Med den nye lovgivning kan man se frem til en mere bæredygtig og cirkulær tekstilindustri. "Fast fashion is out of fashion," lød det fra EU-Kommissionen tilbage i marts, hvor en tekstilstrategi blev fremlagt. "Da vi i 2019 viste, at tekstilindustrien havde den fjerdestørste påvirkning på miljøet og klimaforandringer fra forbrug i Europa, var der ingen, der anede det, fordi der stort set ikke er produktion i Europa. Så nu er vi med tekstiler, hvor vi var med plastik for ca. fem år siden," siger ekspert i tekstiler og cirkulær økonomi i Det Europæiske Miljøagentur, EEA, Lars Fogh Mortensen. I 2020 blev der i EU forbrugt 6,6 millioner ton tøj, sko og husholdningstekstiler. Med EU-Kommissionens nye lovgivning er håbet, at det store forbrug vil blive tænkt ind i en mere cirkulær model. Desuden skal alle produkter skabt på det europæiske marked produceres mere holdbart og genanvendeligt samt være fri for kemi, som er skadelig for mennesker og miljøet. "Det er svært for mindre danske brands, at der bliver stillet nationale krav, europæiske krav og krav fra store kæder, som de alt sammen skal leve op til. Så reglerne her får en stor effekt. Tøjet kommer til at koste mere, men det er OK, når det holder længere," siger Thomas Klausen, direktør i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil, som ser frem til EU-lovgivningen. Det kommende EU-direktiv kommer også til at have en stor global indflydelse eftersom, at meget af tøjet bliver produceret i Sydøstasien. Ifølge Lars Fogh Mortensen ønsker EU også at føre strategien videre endnu. Det skal ske på internationalt plan gennem G20, G7 og UN Environment Assembly med ønsket om en global tekstilaftale.
Børsen, s. 1, 4-5, 6 (08.11.2022)

Det digitale indre marked

Byge af regler på vej mod 1400 danske virksomheder
Det nye it-sikkerhedsdirektiv, NIS2-direktivet, kommer til at ramme over 1400 danske virksomheder, og det betyder at de danske virksomheder kommer til at få travlt, hvis man skal nå at efterleve de nye EU-regler om indhegning af kritisk infrastruktur inden 2024. Det skriver Børsen. Målet med det nye direktiv er at højne og styrke it-sikkerheden på tværs af Europa. Direktivet mangler fortsat endelig vedtagelse i EU, hvorefter det skal indarbejdes i dansk lovgivning, men allerede i sommers nåede EU-institutionerne til enighed om en lovtekst, hvorfor IT-branchen forventer, at danske virksomheder kommer til at blive omfattet af sikkerhedsdirektivet. Det kommer til at have indflydelse på fødevareproducenter til transportfirmaer, restauranter og detailhandlen, som fra 2024 skal efterleve kravene, ellers kan de blive udsat for bøder på op til 2 procent af virksomhedens globale omsætning. I Danmark bekymrer man sig dog om, at en dansk lovgivningsproces vil være langvarig, og at de danske virksomheder dermed ikke kan få afklaring på, hvorvidt de vil være omfattet af de nye regler. Ifølge IT-branchen vil de nye regler også betyde ekstrainvesteringer i it-sikkerhed på omkring en halv milliard kroner. Ifølge EU er der en forventning om, at firmaer kommer til at få meromkostninger i deres it-investeringer på omkring 20-30 procent. Og selvom det er en stor investering, er der dog bred enighed i det danske erhvervsliv om, at det er en nødvendighed. "Det er jo ikke for sjov, at EU stiller de her krav. Det sker på en alvorlig baggrund. Europa bliver mere og mere digitaliseret, og truslen fra cyberangreb stiger dag for dag. I en erkendelse af at samfundet skal fungere, selv om det er ramt af et cyberangreb, breder man de krav, vi kender fra den kritiske infrastruktur, ud til flere sektorer," siger Jacob Herbst, teknisk direktør og partner hos cybersikkerhedsfirmaet Dubex. I slagterigiganten Danish Crown er der stort fokus på de nye regler. "For os er det på størrelse med gdpr. Kravene er ikke endeligt formuleret, men i nogle af de umiddelbare forslag og udkast vi har set, skal vi f.eks. forholde os til at opdatere 20 år gamle systemer. Samtidig skal vi sikre, at vores forsyningskæde lever op til kravene. Det bliver omfattende at sikre os hele vejen igennem og på vores fabrikker, men vi er i gang med omlægninger og klar til at eksekvere på nye krav," lyder det fra Elo Bromer, som er it-direktør i Danish Crown.
Børsen, s. 18-19 (08.11.2022)

Professor: Statsejerskab af digital infrastruktur mindsker ikke sikkerhedsrisici
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Andrej Savin, Professor MSO, leder, CBS Law, som blandt andet skriver: "Ideen om, at stater skal blive ansvarlige for kritisk digital infrastruktur antyder, at vi er mere sikre, hvis stater - og ikke private virksomheder - ejer og/eller kontrollerer kritisk digital infrastruktur. Denne idé er problematisk af flere grunde. For det første har private aktører effektivt overvåget betydelig infrastruktur i årtier. Der kan ikke findes et bedre eksempel end Internet-backbone (Tier 1- og 2) udbydere, hvoraf de fleste er private. [...] For det andet er der få overbevisende grunde til at tro, at stater er mindre risikable, mere effektive eller bedre stillet til jobbet. [...] For det tredje antyder ideen, om at stater bør eje eller kontrollere kritisk infrastruktur, at ejerskab eller kontrol er løsningerne på cybersikkerhedsproblemer. [...] Moderne cybersikkerhedsrisici er mere forskelligartede, og stater selv er ofte mål for vedvarende og effektive angreb. Desuden ville nylige cyberangreb mod energiinfrastruktur i EU ikke have været mindre skadelige, hvis stater havde drevet denne infrastruktur. Der er ingen permanent opskrift på den rigtige kontrolmekanisme. Finans Danmark og Digitaliseringsstyrelsen indgik et samarbejde om i fællesskab at udtænke og finansiere MitID. Opsætningen var altid en midlertidig løsning, og salget er ikke uventet. Danske stater bør sikre, at nationale og EU-regler overholdes. Det foreslåede NIS2-direktiv, som snart skal færdiggøres, er et vigtigt nyt EU-cybersikkerhedsinstrument. Det nye direktiv udvider omfanget af forpligtelser og forpligter flere enheder og sektorer til at træffe cybersikkerhedsforanstaltninger. [...] Det er afgørende, at dette direktiv retter sig mod væsentlig infrastruktur (vand, telekommunikation, elektricitet, offentlige tjenester osv.), uanset om disse strukturer er private eller i den offentlige sektor."
Altinget, mandag (08.11.2022)

Finansielle anliggender

Er en flydende eller revalueret krone svaret?
I en kommentar i Børsen skriver Carsten Valgreen, partner, AGM Research, blandt andet: "Jeg har for nyligt været i en Twitter-diskussion med bl.a. Søren Pind om, hvad vi kan gøre ved den høje inflation. [...] For sagen er jo, at 1) Inflationen er alt for høj og et kæmpe problem og 2) På grund af fastkurspolitikken er det ret begrænset, hvad danske politikere i dag kan gøre ved den. De kan selvfølgelig stramme finanspolitikken, men Danmark har allerede relativt gode offentlige finanser, og økonomien er allerede på vej ned - i høj grad på grund af inflationschokket. Derfor idéen om at den danske fastkurspolitik - som reelt har været vores pengepolitiske regime med uændret kronekurs siden 1987 - skulle laves om som en del af indsatsen for at dæmpe inflationen. Jeg er skeptisk overfor idéen. Norge og Sverige har som bekendt helt flydende valutakurser og dermed maksimal frihed til at drive deres egen pengepolitik. Og de har haft næsten præcis den samme stigning i forbrugerpriserne som Danmark og EU-området. Hvis en anderledes dansk pengepolitik end fastkurspolitikken skulle have hjulpet, kræver det med andre ord, at vi tror på, at Danmarks Nationalbank skulle have kunnet agere mere forudseende end Riksbanken og Norges Bank. [...] Men det er ikke, fordi vi har opbygget meget pengepolitisk erfaring i Danmark, eftersom vi jo har udliciteret pengepolitikken til først Bundesbank og nu til ECB i 35 år. [...] Endelig er der en masse risici for uforudsete konsekvenser ved at pille ved troværdigheden om en fastkurspolitik, der har kørt uændret i 35 år. Hvis Danmark f.eks. opskrev den danske krone med 10 pct. til en ny fast kurs, ville det skabe forventninger om yderligere justeringer i fremtiden. Og dermed pres på kronen. [...] Jeg synes, der er god grund til at diskutere det danske pengepolitiske setup. Men en justering, eller forandring, skal ikke bruges som en hovsaløsning på et inflationsproblem, som det alligevel er for sent at adressere nu."
Børsen, s. 42 (08.11.2022)

Stigning efter tyske tal
Jyllands-Posten skriver i dag, at renterne på det danske obligationsmarked blev trukket op, efter tallene for industriproduktionen i Tyskland steg mere end ventet. Det er godt nyt for væksten, men kan også komme til at have konsekvenser for Den Europæiske Centralbank, som kan få behov for at stramme pengepolitikken endnu mere.
Jyllands-Posten, s. 20 (08.11.2022)

Institutionelle anliggender

Brexit får irske pas til at gå som varmt brød
I Irland har man i 2022 udstedt en million nye pas til folk fra hele det britiske kongerige. Det skriver Kristeligt Dagblad. Det er langt flere end normalt for et land, som kun har 5 millioner indbyggere. Den væsentligste forklaring er Brexit, som får briter med irske rødder til at søge om ekstra pas, så de lettere kan rejse ind og ud af EU. Alle briter, som har rødder i Irland to generationer tilbage, har nemlig ret til et irsk pas.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (08.11.2022)

Interne anliggender

Kulturpolitik er for dannet til danskerne
I et læserbrev i Information skriver Kristian Marstal, kandidat fra Musikkonservatoriet, debattør og kunstner, blandt andet: "Atter har en valgkamp passeret Danmark, stort set uden at kulturpolitik har været på dagsordenen. [...] I sig selv er det ikke opsigtsvækkende, at kulturen kommer i sidste række i forhold til finans-, flygtninge- og klimapolitik, for sådan har omstændighederne generelt været i Danmark. Men det tegner et billede af vores nations manglende dannelse, når de færreste politikere griber dette historiske moment i en ekstrem krisetid til at italesætte kunst og kultur som opløftende elementer. [...] Ud over det almenmenneskelige behov for kultur er kulturpolitikken lige nu et område med egne aktuelle omvæltninger og kriser. Der er streamingtjenesternes revolutionerede indvirken på al økonomisk omsætning i musik- og filmbranchen. Og der er en enorm debat i gang om techgiganternes magt, som også er EU-politik på allerhøjeste niveau. Det er indlysende, at der er andre ekstreme udfordringer at tage fat på såsom en faretruende energikrise - men der bør altid være plads til den essentielle debat om kulturen."
Information, s. 18 (08.11.2022)

Sikkerhedspolitik

At sikre Ukraine er at sikre os selv
I et debatindlæg i Berlingske skriver Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister for Det Konservative Folkeparti, blandt andet: "Selvom Danmark er engageret i en krig i Europa, var udenrigs- og sikkerhedspolitikken helt fraværende fra valgkampen. [...] Imidlertid er der en del at drøfte; thi udfaldet af krigen i Ukraine vil påvirke os i mange år derefter. Går det, som vi håber, presser Ukraine Rusland ud af sit territorium, men derefter vil Rusland forberede en revanchekrig. At Rusland taber, betyder ikke, at det opgiver Ukraine for tid og evighed. [...] Ender det derimod med, at Ukraine giver op, står vi med et selvsikkert Rusland, der blot venter på næste lejlighed til at genoprette Storruslands grænser. [...] I den fremtid peger pilen mod balterne. Til den tid er Sverige og Finland ligesom balterne med i NATO, men Putin vil gøre alt for at skabe uro i vores alliance. Han vil udnytte de højrefløjspartier, som har vist forståelse for ham, spille på Tyskland og satse på en Trump-type i Det Hvide Hus. Får vi en sådan, vil USA kræve, at Europa gør langt mere for at hjælpe Ukraine, som får mere hjælp fra USA end fra alle EU-landene tilsammen. Vil vi ikke det, vil USA sætte sin hjælp ned. [...] Vores politik må følgelig være at få EU til at yde mere og samtidig holde fast i den transatlantiske alliance. [...] At sikre Ukraine er også at sikre os selv."
Berlingske, s. 19 (08.11.2022)

En ustabil supermagt
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Donald Trump har stadig et jerngreb om Det Republikanske Parti, der i meningsmålingerne står til at genvinde kontrollen over Repræsentanternes Hus og måske også Senatet. [...] Uanset hvordan midtvejsvalget falder ud, er et desværre sikkert: USA's demokrati er stærkt udfordret. Landet er ikke længere det solide anker for den frie demokratiske verden, som det var i mange årtier efter Anden Verdenskrig. [...] Netop fordi problemerne i USA er velkendte, og det er åbenbart, at de ikke kan løses med et quickfix, bør valget også være en anledning til eftertanke i Europa. For er det virkelig klogt, at vi har deponeret så meget af vores sikkerhedspolitik i et Washington, der er dybt ustabilt? På den korte bane er der naturligvis intet alternativ til USA's sikkerhedsgarantier, men her mere end trekvart århundrede efter Anden Verdenskrig er det på høje tid, at Europa forsøger at stå på egne ben i en usikker verden. EU er langtfra perfekt - Tyskland har været alt for eftergivende over for Rusland og Kina - men sikkerhedspolitikken kan og skal alligevel gå i en mere europæisk retning. Det er en lykke, at Danmark fik afskaffet forsvarsforbeholdet. Let bliver det ikke at få opbygget en robust og handlekraftig europæisk sikkerhedspolitik, men nødvendigt er det. Ikke i konkurrence med Nato, men som et afgørende supplement."
Politiken, s. 1 (08.11.2022)

Vi skal ikke regne med, at USA altid vil redde os
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Mens vi i Danmark har været optaget af valgkamp, er krigen i Ukraine fortsat uden nåde. [...] Den vestlige støtte til Ukraine har gjort en stor forskel. Uden vestlige leverancer af kampvogne, panserværnsvåben, missiler og moderne droner ville det ikke have været muligt for de ukrainske styrker at holde stand og endda også befri store dele af ukrainsk territorium fra de russiske invasionsstyrker. Efter det amerikanske midtvejsvalg risikerer vi en svækkelse af USAs indtil nu suveræne lederskab i den vestlige opbakning til Ukraine. En stor del af det republikanske parti er til fals for populistiske forestillinger om, at krigen er for dyr, eller at ukrainerne slet ikke har gjort sig fortjent til støtten. [...] Derfor er det på tide, at vi i Europa tager os sammen og selv skruer op for bistanden. Mette Frederiksen og andre danske politikere har brystet sig af, at Danmark gør meget for at hjælpe, men sandheden er desværre, at Europa stadig er dybt afhængig af USA, når det gælder sikkerhed. USA har ifølge den seneste opgørelse fra Institut für Weltwirtschaft i Kiel lovet hjælp for samlet 52,3 milliarder euro mod 29,2 milliarder euro fra EU og EU-landene. Ser man på selve våbenleverancerne, er det amerikanske forspring endnu mere slående. [...] Sagen er jo, at ukrainernes forsvarskamp er så effektiv, at den gør det mindre sandsynligt, at Rusland eller andre autoritære regimer vil indlede nye angrebskrige mod uskyldige nabolande. Hver en krone, hver en kampvogn, vi sender til Ukraine, er derfor også en investering i vores egen sikkerhed."
Berlingske, s. 2 (08.11.2022)

Sundhed

Medicinalbranchen løfter dansk produktivitet i top
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at Danmark ligger i top i Europa, hvis man medtager medicinalindustrien. Det skriver Jyllands-Posten. I analysen konkluderer man desuden, at Danmark bidrager væsentligt mere til den samlede produktivitetsvækst i medicinalindustrien end i resten af EU. "Generelt fylder life science-branchen i Danmark mere, end den gør i mange andre lande. I 2020 var den samlede eksport af medicin i Danmark på 136 mia. kr., hvilket svarer til 19,5 pct. af den samlede vareeksport. Derfor kan man i høj grad sige, at medicinalbranchen i Danmark bidrager væsentligt med vækst og velstand til den samlede samfundskage," lyder vurderingen fra Lars Bang, koncerndirektør med ansvar for produktudvikling og produktion i Lundbeck.
Jyllands-Posten, s. 14 (08.11.2022)

Udenrigspolitik

Iran står til at blive smidt ud af kommission for kvinderettigheder
Kristeligt Dagblad skriver i dag, at Iran kan miste deres medlemskab af FN's kommission for kvinders rettigheder. Det sker efter at iranske kvinder i flere måneder har demonstreret for flere rettigheder. Derfor forsøger vestlige lande, med USA i spidsen, at ramme det iranske præstestyres medlemskab af Kommissionen for Kvinders Status i FN. "Ingen nation, der systematisk misbruger kvinders og pigers rettigheder, bør spille en rolle i et internationalt eller FN-organ, der har til opgave at beskytte netop disse rettigheder," fortalte den amerikanske vicepræsident, Kamala Harris i en pressemeddelelse. UN Watch opfordrer nu alle vestlige medlemslande til at offentliggøre deres støtte for iranske kvinders rettigheder. Både Canada, New Zealand og Holland har allerede udtrykt deres støtte i sidste uge. EU har allerede tilbage i slutningen af oktober vedtaget en række sanktioner mod Iran grundet Irans samarbejde med Rusland.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (08.11.2022)

Udvidelse

Medlemmer af EU-Parlamentet: EU skal indse og undersøge Tyrkiets mulige brug af kemiske våben
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten (Danmark) og Malin Björk medlem af EU-Parlamentet for Vänsterpartiet (Sverige). De skriver blandt andet: "I forbindelse med de forskellige lande, der har ansøgerstatus til EU, bliver mangt og meget debatteret. [...] Ét af de emner, man normalt ikke forbinder med disse diskussioner, er nu på dagsordenen, og det afkræver klare svar fra hele EU-systemet herunder også regeringerne i medlemslandene. [...] Hvad gør vi, når et land, der står på EU's liste over ansøgerlande, er under seriøs mistanke for at have brugt kemiske våben - stik imod international lov og ret? På sin vis er det ikke helt nyt, for der har længe været rygter og beskyldninger om, at tyrkiske styrker gentagne gange har brugt kemiske våben mod kurderne. [...] En ny international rapport, kan dog ændre ved det. Rapporten er fra den Nobelprisvindende organisation International Physicians for the Prevention of Nuclear War (IPPNW), og den rejser ganske alvorlige spørgsmål om, i hvilket omfang Tyrkiet er skyldig i ulovlig brug af forskellige kemiske midler i kampsituationer. [...] Først og fremmest er der det, at kurdiske krigere længe har sagt, at de har mistanke om, hvad der nok bedst kan beskrives som tyrkiske styrkers systematiske brug af kemiske våben i det nordlige Irak. [...] For et andet beskriver rapporten, hvordan det også er muligt, at tyrkiske soldater bevidst har forberedt klorgas og derefter pumpet den ind i huler, hvor kurdiske krigere gemte sig. [...] For det tredje dokumenterer rapporten, hvordan den tyrkiske forsvarsminister allerede i 2021 offentligt indrømmede, at Tyrkiet havde brugt kemiske midler i kampoperationer - hvilket er en klokkeklar overtrædelse af international lov og af Tyrkiets forpligtigelser. Det siger sig selv, at hvert enkelt af disse punkter bør undersøges hurtigt og troværdigt af det internationale samfund. Det bør EU spille en aktiv rolle i. [...] Samtidigt bør EU-landende allerede tage hul på en alvorlige diskussion: Hvad stiller vi op, hvis et EU-ansøgerland rent faktisk har brugt - og måske fortsætter med at bruge - kemiske våben? Og hvis svaret her er 'ingenting', så er en af konsekvenserne, at resten af verden kan grine af EU, næste gang man vil påpege noget. [...] EU har længe stiltiende accepteret, at Tyrkiet blev mere og mere autoritært og i stigende grad har undertrykt sine mindretal - herunder kurderne. Det har været en forkert strategi. Vi håber, at man ikke også vil vælge at lukke øjnene overfor den mulige brug af kemiske våben."
Altinget, mandag (08.11.2022)