Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7. december 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag 7. december 2023



Tophistorier

Sydlige EU-lande frygter økonomisk spændetrøje
Frankrig og Tyskland befinder sig i en konflikt om EU's finanspolitiske spilleregler. Samtidig er der en række lande, som ønsker at adskille investeringer i grøn omstilling fra statsgælden. Den franske finansminister, Bruno Le Maire, mener ikke, at sparepolitik bør være et politisk program for Europa. "Vi vil ikke have besked på, at i de næste to eller tre år har vi ikke ret til nogen investering i planeten, nogen investering i sikkerhed, fordi det vigtigste er at genoprette de offentlige finanser. Det bliver et nej," sagde Le Maire, inden EU's finansministre torsdag aften under en middag og fredag på et officielt møde i Bruxelles skal diskutere spørgsmålet. EU's finanspolitiske spilleregler er blevet suspenderet under pandemien og efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine for at give medlemslandene fleksibilitet til at håndtere kriser. Ved årsskiftet udløber undtagelsen fra reglerne, hvilket potentielt kan føre til benhård budgetdisciplin og nedskæringer i medlemslandenes udgiftsniveauer. Flere lande afviser imidlertid en sådan tilbagevenden. De nuværende regler foreskriver, at medlemslandene højst må have en gæld på 60 procent af deres BNP, og de årlige budgetunderskud må ikke overstige tre procent af BNP. Disse regler opfyldes kun af få lande som for eksempel Danmark. EU-Kommissionen har foreslået nye regler, der fastholder disse mål, introducerer en fireårig periode for nedbringelse af statsgæld og kræver finanspolitisk tilpasning på mindst 0,5 procent af BNP årligt. Flere af de spareivrige lande ønsker strengere regler og håndhævelse, mens andre, herunder Frankrig og Italien, argumenterer for, at stram økonomisk politik hindrer investeringer og økonomisk udvikling. Det spanske EU-formandskab har fremlagt et kompromisforslag, der indebærer, at landene skal reducere deres statsgæld med et procentpoint årligt, når den overskrider grænserne. Tyskland har dog afvist dette forslag. De stigende statsgældsniveauer og behovet for finansiering af grøn omstilling, demografi, forsvarsudgifter og genopbygning af Ukraine skaber pres på medlemslandenes finanser. Der er også diskussion om at undtage visse investeringer, såsom grøn omstilling og forsvar, fra reglerne, men bekymringer om gennemsigtighed og risikoen for greenwashing er udfordrende. Formand for EU's finanspolitiske råd, Niels Thygesen, har flere gange understreget, at "gæld er gæld", og han mener, at opdelingen mellem god gæld i form af investeringer i grøn omstilling eller forsvar og almindelig statsgæld er kunstig. EU søger at vedtage en ny stabilitets- og vækstpagt før udgangen af året, inden den nuværende undtagelse fra reglerne udløber. Planen er at implementere reglerne i 2025, men der er betydelige politiske udfordringer og uenigheder mellem medlemslandene.
Information, s. 10 (07.12.2023)

Et slagkraftigt EU møder en presset Xi Jinping
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "23 gange har politiske ledere fra EU og Kina sat hinanden stævne. De fleste topmøder er endt med skåltaler og fælleserklæringer. Sådan gik det ikke sidste år. Ruslands krig mod Ukraine - og Kinas manglende fordømmelse af den - førte til noget, der mere lignede en diplomatisk nedsmeltning. Den manglende kinesiske lydhørhed fik efterfølgende EU's udenrigschef, Josep Borrell, til at beskrive mødet som en dialog mellem døve. Torsdag skal han sammen med EU-præsident Charles Michel og kommissionsformand Ursula von der Leyen atter forsøge at råbe kineserne op. På den anden side af forhandlingsbordet sidder Xi Jinping og Li Qiang, der er henholdsvis præsident og premierminister og nummer et og to i kommunistpartiet. [...] Forventningerne er sat lavt. Krigen i Ukraine fortsætter i samme blodige spor uden at påvirke det tætte bånd mellem Xi og Ruslands præsident Vladimir Putin. Deres fælles ambitioner om at underminere USA's globale dominans er tværtimod styrket. Håbet om, at Xi ville gøre brug af Kinas store betydning for russisk økonomi til at fremskynde en ende på krigshandlingerne, er for længst borte. I stedet forsøger EU nu at minimere skaden. I Beijing vil den europæiske delegation kræve, at Kina slår ned på kinesiske virksomheder, der hjælper Rusland med at omgå sanktioner. [...] Det andet store punkt på dagsordenen er handel. I Kina oplever europæiske virksomheder begrænsninger, som deres kinesiske konkurrenter ikke skal bekymre sig om i Europa. På europæisk jord er frygten, at Kinas industripolitikker vil oversvømme kontinentet med kinesiske varer. EU's handelsunderskud med Kina er de seneste to år fordoblet og udgør nu næsten 400 milliarder euro. Det er helt uacceptabelt, udtalte von der Leyen tirsdag til nyhedsbureauet AFP. Hun langede samtidig hårdt ud efter "skjulte eller direkte og indirekte subsidier til kinesiske virksomheder". Ingen af de europæiske frustrationer er nye. Men to ting har ændret sig. For det første fremstår unionen mere handlekraftig. EU har indført tiltag, der skal skærme medlemslandene mod unfair kinesisk handelspraksis. [...] EU ønsker at mindske sin afhængighed fra Kina for at stå stærkere selv og for at mindske risici. "Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke kun ser Kina som en handelspartner og et industrielt kraftcenter, men også som en teknologisk konkurrent og militærmagt. Og som en global aktør, der har divergerende syn på den globale orden," understregede von der Leyen. [...] Det er ikke en risikoanalyse, kineserne bryder sig om. Fra kinesisk side hedder det, at Kina og Europa er partnere og ikke rivaler. I stedet forsøger landets statsmedier ihærdigt at skabe en fælles front. [...] Tidligere på ugen nedjusterede kreditvurderingsbureauet Moodys sin vurdering af kinesiske statsobligationer fra stabil til negativ. De dystre økonomiske fremtidsudsigter har fået udenlandske virksomheder og investorer til at se sig om efter andre markeder. Det kan gøre en forskel under forhandlingerne i Beijing. Xi er tvunget til at lytte - han har dårligt råd til at lade være."
Information, s. 20 (07.12.2023)

Prioriterede historier

Vigtig rente dykker: “Der mangler en bremseklods”
Den danske tiårige statsrente er faldet under 2,5 pct. for første gang siden maj, og på bare to måneder er den faldet med 0,7 procentpoint, skriver Børsen. Trods normal praksis, hvor centralbanker som Den Europæiske Centralbank (ECB) og amerikanske Federal Reserve normalt forsøger at bremse hurtige fald i markedsrenter, har ECB ikke taget skridt til at modvirke den aktuelle nedadgående tendens. Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea, er overrasket over, at ECB ikke har signaleret bekymring over det hastige rentefald, hvilket har styrket investorers tro på kommende rentenedsættelser i Europa. Isabel Schnabel, et fremtrædende medlem af ECB, gav tirsdag et interview til Reuters og hvor hun talte om en "bemærkelsesværdig" inflationsudvikling, som var en “meget glædelig overraskelse”. Dette resulterede i markedets indprisning af hele seks rentenedsættelser fra ECB i 2024. Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Renterne er styrtdykket. Aktierne er badet i grønt. Jo mere rentefølsom en aktie er, desto mere er den steget. [...] Det er den ramme, der nu ligger om rentemøderne i verdens to vigtigste centralbanker, USAs Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank (ECB), i næste uge. Det gør faktisk deres arbejde meget mere besværligt sammenlignet med, hvordan verden så ud for bare et par uger siden. I begyndelsen af oktober var markedsforventningen, at der ville komme to rentenedsættelser næste år fra ECB til 3,5 procent. Nu ligger der seks rentenedsættelser i forventningerne, hvilket indebærer en ECB-rente på 2,5 procent om et år. Det ville sende den officielle danske rente ned mod to procent. Det er dette og ikke aflyste renteforhøjelser, der har drevet markedsrenterne nedad. [...] De seneste uger er et rigtig godt eksempel på, at de finansielle markeder er faldet tilbage i deres gamle mønster med at høre, hvad de vil høre. Derfor vil de samme markeder på et senere tidspunkt anklage centralbankerne for dårlig kommunikation, når det ikke går, som markederne nu prædiker. Tag det interview, som det tyske medlem af ECBs direktion, Isabel Schnabel, gav tidligere på ugen. […] Overskrifterne gik hurtigt på, at Schnabel tog yderligere renteforhøjelser af bordet. Det er ganske rigtigt. Det er også rigtigt, at Schnabel udtalte sig positivt om inflationen og bemærkede, at den var faldet hurtigere end forventet. [...] Gang på gang sagde Schnabel, at det er nøgletal, der vil afgøre rentekursen. Alt dette er blevet fortolket som et første skridt i retning af en tidlig rentenedsættelse. Men hvad var egentlig Schnabels samlede budskab? Det var klart en aflysning af talen om yderligere renteforhøjelse. Det er et plantet budskab, som skal ses som et forvarsel om, hvad chefen, Christine Lagarde, vil sige på pressemødet efter rentemødet i næste uge. [...] Det kan sagtens være, at både ECB og Federal Reserve kommer til at sætte renten ned seks gange næste år. Men det er fuldstændig uforeneligt med en økonomi, der holder skindet på næsen med lidt højere vækst end i år og uden store fald i beskæftigelsen. De finansielle markeder gør klogt i at høre, hvad centralbankerne faktisk siger i næste uge, og ikke hvad man ønsker de siger."
Børsen, s. 26; Berlingske, s. 12-13 (07.12.2023)

EU vil øge støtte til religiøse steder
Onsdag tilskyndede EU-Kommissionen alle europæere til at reagere mod had og til at bakke op om tolerance og respekt, skriver Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten. I en pressemeddelelse oplyste EU-Kommissionen, at den planlægger at øge den økonomiske støtte til beskyttelse af religiøse steder. "Europa er et sted, hvor diversitet inden for kultur og religion er hædret. Respekt og tolerance er grundværdierne i vores samfund. Derfor skal vi stå op mod antisemitisme og antimuslimsk had," sagde EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen i meddelelsen. Fra Vera Jourová, næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for værdier og transparens, lød det på pressemødet: "Det skal være muligt at være imod antisemitisme uden at støtte op om den israelske regerings handlinger. Og det skal være muligt at støtte palæstinenserne uden at støtte Hamas og uden at glorificere terrorangreb." EU-Kommissionen agter under EU's interne sikkerhedsfond at præsentere forslag i 2023, som oprindeligt var planlagt til 2024. Disse forslag er særligt rettet mod yderligere økonomisk støtte til jødiske tilbedelsessteder. Der vil også være en intensivering af støtten til sikring af offentlige områder, der er knyttet til religiøs praksis og tilbedelsessteder for alle trosretninger, med en finansiering på fem millioner euro.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 16 (07.12.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Nordmænd går ind i kampen mod Tesla
Norges største fagforening, Fellesforbundet, går nu sammen med sine danske og svenske kollegaer i kampen mod Tesla og ejer Elon Musk, skriver Børsen og Berlingske. Overenskomstkonflikten mod den amerikanske elbilgigant udspringer af, at den svenske fagforening IF Metall og de ansatte på svenske Teslaværksteder kræver en overenskomst, men det nægter Tesla. Kampen mellem den svenske fagforening og svenske Tesla-ansatte er også nået til toppen af EU, hvor den svenske EU-kommissær for job og sociale rettigheder, Nicolas Schmit, har kaldt Musk og Teslas afvisning af en overenskomst for skamfuldt. "Han bør ikke tro, at han står over de sociale traditioner og de sociale love i Europa eller noget andet sted," siger Nicolas Schmit og tilføjer, at Tesla med sin indstilling sætter spørgsmålstegn ved den svenske arbejdsmarkedsmodel.
Børsen, s. 18; Berlingske, s. 14 (07.12.2023)

Det digitale indre marked

EU's AI-act forhandles færdig - måske slipper ChatGPT for regulering
Onsdag forventes de sidste forhandlinger om EU's AI-act, forordningen om kunstig intelligens, at blive afsluttet mellem Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og EU-Ministerrådet, skriver Berlingske og B.T. onsdag. Frankrig, med støtte fra Tyskland og Italien, ønsker ikke bindende regler for AI-sprogmodeller som ChatGPT, udviklet af OpenAI, men taler i stedet for tvungen selvregulering. Socialdemokratiets medlem af Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose, betragter selvregulering som farlig. Hun har ikke tillid til, at virksomheder, der udvikler sprogmodeller, vil regulere sig selv tilstrækkeligt, da deres primære interesse er profit. Hun mener, at klare regler er nødvendige for at beskytte børn, især efter episoder, hvor AI-modeller som ChatGPT har givet farlige instruktioner, f.eks. i Snapchat's MyAI, der bygger på ChatGPT og tidligere har ansporet selvskade. Forhandlingerne forventes at strække sig til sent på aftenen, og en endelig aftale kan være klar torsdag morgen, Christel Schaldemose er ikke optimistisk på baggrund af Frankrigs holdning og frygter, at resultatet ikke vil være så positivt som håbet. Lovgivningen, den første af sin art, har til formål at etablere rammer for at håndtere potentielle risici ved teknologien. Virksomheder udtrykker bekymring for, at restriktioner kan hæmme teknologiens udvikling og foretrækker selvregulering for deres produkter. Camilla Ley Valentin, branchedirektør for DI Digital i Dansk Industri, påpeger, at lovgivningen vil påvirke alle, der anvender kunstig intelligens, ikke kun virksomheder, og opfordrer til at få lovgivningen på plads for at fremme brugen af AI på en sikker måde.
Berlingske; B.T., onsdag (07.12.2023)

Finansielle anliggender

ECB-vicechef: Derfor vil investorer ikke betale for bankernes indtjeningsfest
Europas banker, herunder de seks største i Danmark, forventes at opnå historisk høj indtjening i år, skriver Børsen. De danske banker estimerer, at de vil tjene 41,2 mia. kr. i 2023, hvilket er 13 pct. mere end det hidtidige rekordår, 2017. Øgede forventninger skyldes især stigninger i renter, da bankerne har hævet udlånsrenterne mere end indlånsrenterne. Trods de positive udsigter for indtjeningen er bankaktierne ikke steget i samme tempo, hvilket indikerer en lav værdiansættelse af bankerne. Vicechefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Luis de Guindos, advarer om kommende udfordringer for Europas banker. Han påpeger, at selvom bankernes indtjening er steget, er aktiekurserne ikke fulgt med, hvilket antyder investorernes skepsis om indtjeningsfastholdelse. “Selv om vi har set en stigning i bankernes indtjening, så har vi ikke set en tilsvarende stigning i bankernes værdiansættelse. Og hvorfor det? Det ser ud, som om markederne ikke mener, at fremgangen i indtjeningen kan fastholdes,” siger Luis de Guindos, og fortsætter: “Vi forventer en stigning i bankernes finansieringsomkostninger, en lavere efterspørgsel på lån og højere tab på udlånet.”
Børsen, s. 16-17 (07.12.2023)

Institutionelle anliggender

Orbán dikterer europæisk udenrigspolitik med vetoretten
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, MEP, Radikale Venstre. Han skriver blandt andet: "Til årets sidste EU-topmøde i denne uge vil Ungarns premierminister, Viktor Orbán, blokere for en støttepakke til 50 mia. euro til Ukraine. Orbán, som plejer personlige relationer til krigsforbryderen Putin, har ligeledes annonceret, at han er modstander af at indlede EU-optagelsesforhandlinger med Ukraine. Ukraine er i udpræget risiko for at gå fallit, hvis det sker. [...] Det er ikke første gang, han har blokeret en økonomisk hjælpepakke til Ukraine, og i det hele taget har han de senere år brugt den nationale vetoret til at afpresse alle andre EU-lande i den ene sag efter den anden, ikke mindst ved afstemninger, der sigter på at svække Rusland, eksempelvis sanktionspakkerne. [...] Det sætter Det Europæiske Råd i en seriøs kattepine. Mens hele Europa er betingelsesløs i sin støtte til Ukraine, benytter Orbán skamløst vetoretten til at diktere en europæisk udenrigspolitik, der går mod fællesskabets ønske. For Orbán er det en stor succes. Han bader i fotografernes blitzlys og bruger fortællingen om sin kamp mod EU-systemet hjemme i Ungarn, og ingen kan tage succesen fra ham, så længe vetoretten består. [...] Derfor bør vi fjerne den. Tanken burde ikke være fjern, for siden EU-landene gav håndslag på at udvide EU med nye medlemslande, har det stået klart, at der skal afstemningsreformer til for at få et EU med mere end 30 medlemslande til at være funktionsdygtig. Det kræver, at EU-traktaterne åbnes, og det giver samtidig mulighed for at reformere artikel 7, der handler om overholdelse af retsstatsprincipperne."
Jyllands-Posten, s. 24 (07.12.2023)

Klima

A-kraft rykker ind på COP28, men ud af virkeligheden
Torsdag starter et topmøde over to dage om The Net Zero Race to Clean Electrons and Molecules, skriver Information. Net Zero Nuclear Summit 2023 er arrangeret af initiativet Net Zero Nuclear, som er søsat af brancheorganisationen World Nuclear Association og Emirates Nuclear Energy Corporation. Det bakkes op af FN's Internationale Atomenergiagentur IAEA og en stribe selskaber, der bygger, servicerer og driver atomkraftværker. Nukleare topmødet ses som "et funklende fyrtårn på COP28, bebuder af en lysere, mere bæredygtig fremtid". Lørdag vedtog 22 atomkraftlande på COP28 en deklaration om tredobling af atomkraftkapaciteten i verden i 2050. "Vi kan ikke nå til netto-nul i 2050 uden et bidrag fra atomkraft," sagde USA's klimaudsending John Kerry ved deklarationens undertegnelse. World Nuclear Industry Status Report 2023, den massive statusrapport på 549 sider, som onsdag blev offentliggjort i Bruxelles, konkluderer dog, at atomkraften mister betydning. I 2022 producerede den globale flåde af atomreaktorer fire procent mindre elektricitet end året før og hvis man ikke regner Kina med, var faldet fem procent og dermed den laveste strømproduktion fra atomkraft siden midten af 1990'erne, fastslår rapporten. Globalt er der i øjeblikket 58 reaktorbyggerier i gang - fire ud af fem i Asien eller Østeuropa - men mange af dem er forsinkede i forhold til de oprindelige planer. "Samtlige reaktorer i ti ud af de 16 lande (hvor reaktorer er under opførelse, red.) har oplevet forsinkelser, ofte årelange," noterer rapporten og fortsætter: "Forsinkelserne er særligt bekymrende, fordi regeringer medregner etablering af SMR-reaktorer i deres klimaplaner. I takt med at klimakrisen tager til i intensitet, appellerer internationale organisationer som FN's klimapanel og FN's klimasekretariat om meget hastige reduktioner i CO2-udledninger. SMR og ny atomkraft i det hele taget er ude af trit med denne nødvendighed."
Information, s. 8-9 (07.12.2023)

Udenrigspolitik

Bemærkning fra Joe Biden sætter gang i ny debat om hans kandidatur til præsidentvalget
Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Matias Seidelin, som blandt andet skriver: "Der er ting, som man som aldrende amerikansk præsident ikke skal sige. Og så er der den evindelige snak om Joe Bidens talesvipsere. Det er formentlig et sted midt imellem, at man skal finde sandheden om det, CNN natten til onsdag dansk tid allerede har døbt årets citat. Det gjorde tv-stationen, efter at Joe Biden under et arrangement med den mangeårige demokratiske fundraiser og tidligere amerikanske ambassadør i Spanien Alan Solomont fik sagt, at han formentlig slet ikke ville have stillet op til præsidentvalget i 2024, hvis ikke Donald Trump havde gjort det samme: "Hvis Trump ikke stillede op, er jeg ikke sikker på, at jeg ville stille op," sagde han til stor overraskelse for den fremmødte presse og fortsatte: »"Men vi kan ikke lade ham vinde." Allerede kort efter forsøgte Joe Bidens rådgivere at hive udtalelsen i land. Over for den amerikanske presse refererede hans stab til, at Joe Biden flere gange tidligere har slået fast, at han er den eneste, der kan slå Donald Trump, og at det har været hans motivation lige siden urolighederne i Charlottesville i 2017 at vinde over ham, så han ikke igen kan blive USA's præsident. Derfor er der intet nyt i udtalelsen, lød det fra Joe Bidens stab. Men så let slipper Biden sandsynligvis ikke så tæt på et præsidentvalg. [...] At skabe den mindste tvivl om sit kandidatur så tæt på et præsidentvalg er intet mindre end en dødssynd i amerikansk politik. Særligt når man hedder Joe Biden og gerne vil skaffe ro om sit eget kandidatur."
Jyllands-Posten, s. 11 (07.12.2023)

Demonstranter råber på frihed, men nogle steder tolkes ordene helt anderledes
Demonstranter i store dele af verden råber på et frit Palæstina, men det er uklart, hvem der ville skulle lede en palæstinensisk stat, skriver Jyllands-Posten. Opbakningen til den palæstinensiske selvstyremyndighed er styrtdykket, hvor det er den 87-årige præsident fra Fatah-bevægelsen, Mahmoud Abbas, som sidder på 19. år, selvom han egentlig kun var valgt til en fireårig periode. Israels premierminister, Netanyahu, og hans koalitionsregering med partier på den yderste højrefløj har modarbejdet en tostatsløsning, men kun få forventer imidlertid, at Netanyahu overlever særligt længe som premierminister efter krigen. En løsning kræver imidlertid opbakning fra to sider og det er ikke nok med vestligt pres på Israel, der skal også arabisk pres på palæstinenserne og afstandtagen fra Hamas. Derfor spørger den egyptisk-fødte Hussein Aboubakr Mansour, en fellow ved tænketanken Middle East Forum, om i et indlæg på tænketankens hjemmeside, hvorfor propalæstinensiske demonstranter ikke samtidig lægger luft til Hamas, som har til hensigt at myrde den jødiske befolkning. Arabiske stater vil være en afgørende spiller i en fredsproces, men i øjeblikket er de formentlig begrænset i deres handlemuligheder af en stor folkelig vrede over de voksende dødstal i Gaza. Ikke desto mindre bør verden forsøge at lægge sin vægt bag en tostatsløsning, sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell, i sidste måned: "En tostatsløsning er stadig den eneste levedygtige vej. Og når vi kun har én løsning, bør vi bruge al vores politiske energi på at nå i mål med den."
Jyllands-Posten, s. 10-11 (07.12.2023)

Oleksandra Matviichuk fik Nobels Fredspris, nu beder hun Vesten om at sende flere våben
Politiken bringer et interview med den ukrainske aktivist og nobelprisvinder, Oleksandra Matviichuk. Hun mener ikke, at Putin kan presses til fred og beder derfor Vesten om at levere de våben, som Ukraine har behov for til at vinde krigen og samtidig lade Ukraine blive en del af EU og Nato. "Denne krig begyndte ikke i februar 2022, men i februar 2014, da det autoritære regime kollapsede, og folk så en chance for en demokratisk transition. Revolutionen bestod af millioner af mennesker, som ønskede at komme med i EU. Ikke fordi de forstod, hvad var EU som institution. Men de så en mulighed for at bygge et land op på værdier, hvor individets rettigheder er beskyttet, hvor en regering bliver holdt ansvarlig, og retsstaten er uafhængig," siger hun og fortsætter: "For at forhindre os i at nå det mål, indledte Putin sin krig. Og nu betaler vi den højeste pris for at have forsøgt at forfølge den demokratiske mulighed, der lå foran os. Så vi behøver det her positive signal fra EU for at vise os, at vi er på rette vej." Til spørgsmålet: "Sidste år fik du Nobels Fredspris, og nu argumenterer du for mere krig og flere våben. Hvordan retfærdiggør du det over for dig selv?" svarer hun: "Det er meget forståeligt, når du er i Kyiv under russiske raketter. Men du har ret, det er en mærkelig situation, når en menneskerettighedsadvokat skal bede om våben. Og det er en klar indikator på, at der er noget galt. Ikke med mig som person, for jeg ønsker bare, at vores folk skal overleve. Der er noget galt med det internationale system." Hendes organisation The Center for Civil Liberties samler dokumentation af russiske krigsforbrydelser og hun understreger, at Putin allerede er anklaget ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol, og på ukrainsk niveau er der både undersøgelser og retssager i gang.
Politiken, s. 8 (07.12.2023)

Udvidelse

Støtte til Vestbalkan
Politiken bringer et debatindlæg af Kim Valentin, folketingsmedlem for Venstre. Han skriver blandt andet: "I en tid med krig på det europæiske kontinent, hvor stabilitet og sikkerhed er af afgørende betydning, er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at støtte op om landes vej til demokrati. Derfor glæder det mig, at Danmark gennem EU er med i en støttepakke på 6 mia. euro til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien i perioden 2024-2027. [...] EU er et fredens projekt med fokus på menneskerettigheder og demokrati og retsstat, og det betyder desværre også lige nu, at pennen og ordet står efter penge og våben til dem, der kæmper mod Rusland og Putins autokrati i Ukraine. Vi får fred i Europa, hvis Rusland taber - ikke hvis Ukraine taber. Derfor er den demokratiske udvidelse af EU-landene vigtigere end nogensinde. Vi bør derfor handle nu, og det gør vi blandt andet ved at gennemføre denne hjælpepakke til Vestbalkan. EU træder på den måde i karakter med mere konkrete tiltag. Jeg mener ikke, at vi kan tillade os at ignorere chancen for at skabe et mere sikkert og stabilt Europa."
Politiken, s. 5 (07.12.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
7. december 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark