Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1. februar 2024Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 1. februar 2024



Tophistorier

Alle øjne på Orban: Hvad vil EU’s problembarn have?
Der er i dag, torsdag, ekstraordinært topmøde i Bruxelles, hvor EU-medlemslandene skal forsøge at blive enige om en aftale om at at yde ny milliardstøtte til Ukraine. Men Ungarn og landets premierminister, Viktor Orban, står i vejen for at aftalen kan komme i hus. Det skriver Berlingske. "At sikre en aftale er afgørende for vores troværdighed - og ikke mindst for vores forpligtelse til at yde urokkelig støtte til Ukraine. Det er helt op til os at finde en løsning og levere varen," siger Charles Michel, EU-præsident, i invitationen til topmødet. Ved seneste EU-topmøde, i december 2023, blokerede Viktor Orban for en hjælpepakke til Ukraine på 50 milliarder euro. Forhandlingerne blev derfor udsat. Ungarn har gentagne gange, som eneste EU-land, nedlagt veto mod EU-beslutninger, og mens resten af EU fjerner sig fra Rusland, så rykker Viktor Orban og Ungarn tættere på russerne. Efter topmødet i december blev EU-Kommissionen beskyldt for at forsøge at overtale Viktor Orban til at rette ind, ved at give ham og Ungarn visse indrømmelser. Kommissionens ageren har affødt vrede blandt Europa-parlamentsmedlemmer, som insisterer på, at EU, "ikke må give efter for afpresning," og ikke må "give afkald på sine værdier." Forholdet mellem Ungarn og EU har længe været problematisk. EU har indefrosset 30 milliarder støtte-euro til Ungarn, fordi ungarerne modarbejder en række demokratiske principper, der er en del af EU´s grundlæggende værdier. EU er bekymrede over Ungarns problemer med korruption, mangel på uafhængighed i retssystemet, undertrykkelse af den frie presse og oprettelsen af LGBT+-frie zoner i landet. Ungarns regering har også udnævnt egne allierede til indflydelsesrige stillinger ved landets domstole. EU vil ikke frigive støttemidlerne, før Ungarn har rettet ind. Men ved sidste topmøde frigav EU-Kommissionen alligevel 11 af de 30 indefrosne milliarder. Kommissionen begrundede det med, at Ungarn havde indført en række forbedrende reformer i sit retssystem. Det var EU-Parlamentet ikke enige i. Deres kritik af EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen var hård: "Du lod dig afpresse, du betalte den største bestikkelse i historien," sagde Daniel Freund, tysk parlamentariker, til Ursula von der Leyen. Under topmødet i december lykkedes det at sætte en lokumsaftale sammen, som kunne sætte gang i optagelsen af Ukraine i EU. Den gang gik Viktor Orban på toilettet, netop som da man enstemmigt skulle vedtage igangsættelsen af Ukraines optagelse. Derved var Ungarn ude af forhandlingerne, og de 26 resterende EU-lande kunne enstemmigt stemme ja. Viktor Orban nægter fortsat at bakke op om den nye hjælpepakke til Ukraine. Han vil ikke godkende yderligere udgifter, før Ungarn modtager flere midler. I ugerne op til dette topmøde har medier skrevet, at EU vil søge at begrænse Viktor Orbans magt, hvis han ikke stemmer som resten af EU-medlemslandene. F.eks. vil man fratage Ungarn muligheden for at deltage i enhver form for beslutning. Ditto Brasso, analysechef i Tænketanken Europa, forklarer, at det ikke er muligt at smide et land ud af EU, men at fratage dem stemmeretten, vil være noget nær det samme. "EU er jo en lovgivningsmaskine, så hvis man fratager et land stemmeretten, fratager man dem de facto muligheden for at deltage i det, som EU laver. Det vil være den værst tænkelige situation at sætte et EU-land i," siger Ditte Brasso. Viktor Orban forsvarer sig med, at EU vil misbruge sanktionerne mod ham, fordi han ikke har de "rigtige holdninger." Et narrativ som fik medvind, da Financial Times fik fingre i et lækket dokument, der beskriver, at EU brygger på en plan om at ramme Ungarn på økonomien, hvis de ikke retter ind. Viktor Orban vil angiveligt stille krav om, at støtte til Ukraine skal hentes uden for EU´s mangeårige budgetrammer. Viktor Orban foreslår netop dette, fordi han ved, at en del medlemslande ikke vil støtte en særskilt finansiering til Ukraine uden for budgettet. Sådan en løsning trues yderligere af, at den vil skulle til afstemning i flere af medlemslandenes egne parlamenter. Et andet kompromis, som Viktor Orban kan gå med til er, at økonomisk støtte til Ukraine skal genforhandles årligt. Den løsning vil give Ungarn mulighed for at nedlægge veto ved hver årlige genforhandling, så den lappeløsning vil næppe modtage stående applaus under topmødet. Det store spørgsmål er nu, om EU langt om længe sætter hårdt mod hårdt overfor Viktor Orban og Ungarn, eller om man vil føje den ungarske premierminister. "EU har aldrig stået i en situation, hvor der var en så reel og langvarig trussel mod det europæiske samarbejde, som de skulle tage stilling til som nu. Så hvis man skulle gøre alvor af de her trusler, så lader det her til at være den mest oplagte situation at gøre det i," vurderer Ditte Brasso.

I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent, blandt andet: "Til marts forlyder det, at ukrainerne løber tør for penge. Og derfor er alle indstillet på, at lykkes det ikke at få Orban til at makke ret, må de 26 lande gå videre med en løsning uden for EU-budgettet og en lappeløsning bestående af et mindre lån på den korte bane. Det er både mere besværligt og langsommeligt og giver næppe ukrainerne særlig meget ro i maven på et kritisk tidspunkt. [...] Presset ligger nemlig ikke kun på Orban. Det ligger på alle lederne, for EU har slet ikke leveret nok. Den kritik kom onsdag fra statsminister Mette Frederiksen og den tyske kansler Olaf Scholz sammen med en appel til deres kolleger om at sætte endnu mere skub på militære leverancer til Ukraine. Blandt andet har EU lovet Ukraine en million artillerigranater inden marts, men de nyeste tal viser, at man kun vil nå op på det halve. [...] Udover presset på Orban skal EU-lederne derfor også diskutere et andet problem på topmødet, nemlig hvordan EU kan få mere fart på sin egen forsvarsindustri. Senere i februar præsenterer Europa-Kommissionen et udspil til en ny forsvarsstrategi for, hvordan Europa kan få sin forsvarsproduktion op i et hurtigere tempo, så landene ikke bare læner sig op ad import fra USA og Sydkorea som i dag."

I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, fhv. dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør, Policy Group; blandt andet: "I dag indledes et ekstraordinært og dramatisk EU-topmøde med det formål at lægge Ungarns Viktor Orbán i benlås og sikre Ukraines økonomi frem til 2027. [...] Orbán vil have valget mellem et historisk nederlag eller en offentlig ydmygelse og måske endda begge dele. [...] Militærstøtte er ikke en del af topmødets dagsorden. Den anbefalede støtte til Ukraine har tre hovedpunkter. For det første en ”Ukraine-plan”, der skal tjene til genrejsning, rekonstruktion og modernisering af Ukraine som land, samfund og stat. For det andet en investeringsramme for både offentlige institutioner og private aktører i Ukraine. Og for det tredje såkaldt teknisk assistance til at tilpasse ukrainsk lovgivning og administration til EU-regler. Det sidste er uhyre vigtigt, for det viser en officiel determination til at klargøre Ukraine til at blive EU-medlem. [...] Den foreslåede støtte til Ukraine vil gælde til 2027. Der vil med andre ord blive spændt et sikkerhedsnet op under den ukrainske økonomi og landets statsfinanser, der begge er i frit fald. [...] Kan Vladimir Putins ungarske ven, Viktor Orbán, med sin vetoret ikke forpurre det? Intet kan udelukkes, førend mødet er ovre, men intet peger i den retning. Både EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd har åbenlyst siden december meldt ud, at der kommer en løsning, der går Ukraines vej ved topmødet, og at Orbán kommer til at bøje sig."

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jesper Kongstad, avisens korrespondent i Bruxelles, blandt andet: "Viktor Orbán, som ofte omtales som Vladimir Putins tætteste allierede i Europa, har gentagne gange ved hjælp af netop vetotruslen forsinket og udvandet EU-sanktioner, som har til formål at bremse den russiske krigsmaskine. Som det eneste EU-land har Ungarn heller ikke endnu godkendt optagelsen af Sverige i Nato, og Orbán har også konsekvent nægtet at sende våben og militært udstyr til nabolandet Ukraine. En af forklaringerne på Orbáns varme følelser over for Kreml er, at Ungarn er stærkt afhængig af levering af russisk energi. De øvrige lande har svært ved at gennemskue, hvad der skal til for at få Orbán ned fra træet. Kan den ungarske leder formildes ved at frigive de mange milliarder, som EU har indefrosset i støtte til Ungarn på grund af demokratiske tilbageskridt i landet? Eller går Orbán i stedet målrettet efter at opretholde konflikterne for at mobilisere ligesindede europæiske støtter? Og dermed skabe kaos forud for valget til EU-Parlamentet i juni, hvor flere målinger forudser en kraftig højredrejning, som kan forskyde magtbalancen i parlamentet til den ungarske leders fordel?"

I en analyse i Information skriver Tore Keller, avisens EU-korrespondent, blandt andet: "I begyndelsen af ugen fremlagde avisen Financial Times et internt EU-notat, der blev beskrevet som en trussel mod Ungarn om, at de andre EU-lande vil lave et koordineret angreb mod den ungarske økonomi, hvis landet ikke siger god for støttepakken til Ukraine og det reviderede EU-budget. Det fik Viktor Orbán til at tale om “afpresning”. [...] Både det interne EU-papir og flere samtaler med højtstående diplomater viser dog, at de andre EU-lande efterhånden er ved at være godt trætte af Orbán. Europa-Parlamentet stemte tidligere i år for at fratage Ungarn stemmeretten i EU-sammenhæng, som det er muligt i traktaternes artikel syv. Men i sidste ende er det op til de andre EU-medlemslande, og her ser det svært ud at opnå den krævede enstemmighed blandt de resterende 26 lande. Det er dog afgørende, at EU-landene nu trækker en streg i sandet over for Orbán, mener Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen. [...] Frygten i diplomatiske kredse er dog, at man ved at true med at ville fratage Ungarn stemmeretten, men så senere at måtte trække i land, fordi der ikke er enighed i de 26 andre EU-lande, blot vil gøre ondt værre. At det vil vise truslen om EU's store hammer som en papirtiger. EU bør bruge alle midler, det har til rådighed, ikke mindst de eksisterende muligheder for at tilbageholde støtte på grund af retsstatsprincipper, mener Venstres Morten Løkkegaard."
Berlingske, s. 10-11; Politiken, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 1; Jyllands-Posten, s. 1-2; Information, s. 8-9 (01.02.2024)

Prioriterede historier

S-politikere: Producenterne skal tage et langt større ansvar for at stoppe emballagesvineriet
I et debatindlæg på Altinget skriver Niels Fuglsang (S) og Andreas Tang-Brock (S), henholdsvis medlem af Europa-Parlamentet og næstformand for Klima-, Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune, blandt andet: "Det skal ikke være forbrugerne, der står med hovedansvaret for at sortere korrekt og bortskaffe affald. Løsningen på dette dilemma kræver en genfordeling af ansvaret, hvor producenterne skal tage et langt større ansvar for mængde og materialetyper. Derfor arbejder vi for en EU-lov, der sætter stop for overflødig engangsemballage, og som giver producenterne ansvar for at reducere mængden af emballage, samt et ansvar for at sikre genanvendelse af den emballage, vi får med hjem. [...] Vi mener, at målet for EU's nye emballagelov, der forhandles netop nu, bør være at fremme en cirkulær økonomi og gøre op med forbrug og smid ud økonomien. Vi er nødt til at påvirke hele det europæiske marked, så vi hurtigst muligt får et lavere ressourcetræk, end det vores verden egentligt kan håndtere. [...] Der skal være skrappe miljøkrav til emballagen, men uden at det betyder, at varerne går i stykker under transporten, da det heller ikke er bæredygtigt. Vi mener også, at EU helt er nødt til at forbyde sammensatte materialer - kompositmaterialer - for eksempel juicekartoner, som består af flere sammensatte materialer som pap, aluminium og plastik. De er en katastrofe i forhold til genanvendelse. Kompositmaterialer umuliggør, at forbrugerne kan sortere emballagen til genbrug. Lad os få nedbragt brugen af emballage og sikre, at den kan genanvendes. Det er der, kampen står de kommende måneder, når EU's nye emballagelov forhandles."

I en kommentar på Altinget skriver Jens Bomann Christensen, direktør, Brancheforeningen Cirkulær, blandt andet: "2024 bliver året, hvor vi skal diskutere emballager som aldrig før - men også året, hvor hovedpinen måske finder en kur. Det er der to grunde til. Først og fremmest skal Europa-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet endeligt lande en politisk aftale om den såkaldte emballageforordning: En ny lov, der skal sætte rammerne for de emballager, der sendes på markedet i EU. Lovgivningen kan vise sig skelsættende, fordi vi for første gang kan få håndfaste krav til selve emballagerne, om genbrug og genanvendelighed, mængden af emballager og hvor stor en andel af emballagerne, der skal være lavet af for eksempel genanvendt plast. [...] Når jeg skriver, at forordningen kan blive skelsættende, er det fordi, at de tre EU-institutioner har forbløffende forskellige ambitionsniveauer. Især EU-Parlamentet har besluttet at arbejde for at udvande mange af de nødvendige og ambitiøse krav - efter kraftigt lobbypres fra en række store industriaktører, der kæmper for at fastholde status quo. Adskillige parlamentarikere har offentligt været ude at sige, at de ikke tidligere har oplevet så stort et lobbypres. [...] Mit budskab til såvel de danske EU-parlamentarikere som de embedsfolk, der deltager i de afsluttende forhandlinger på vegne af regeringen, er at holde fast i de høje ambitioner og målet om at gøre emballager mere cirkulære og bæredygtige."
Altinget, onsdag (01.02.2024)

Det digitale indre marked

Danske Iværksættere og Venstre: Vi skal have et EU, der fremmer iværksætteri
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "I vores digitaliserede verden er innovation nødvendig, men EU's bureaukrati kvæler startups. [...] Derfor står vi borgere i det europæiske fællesskab over for et afgørende europaparlamentsvalg til sommer: Skal EU være en katalysator for innovation eller en bureaukratisk hæmsko for iværksættere? Vi er nødt til at give startups en langt større stemme i debatten, når vi diskuterer ny EU-love. [...] Svaret er åbenlyst, hvis man spørger os. Vi skal have et EU, der fremmer iværksætteri. I de seneste næsten fem år har vi set, at EU ikke formår at tage nok højde for iværksætteres specifikke behov og udfordringer. Blandt andet når det gælder EU's beslutningsprocesser, der ikke er gearet til at følge med den teknologiske udvikling og de volatile markeder, virksomhederne opererer på. ' Derfor vil vi - både som Danmarks repræsentant for iværksættere og dansk lovgiver - arbejde på at sikre, at al ny lovgivning tager højde for, hvordan den kan påvirke vores innovative virksomheders vækst og udvikling. [...] Tanken om at introducere en såkaldt 'startup-test' er langt fra ny. Allerede sidste år foreslog vi fra Danske Iværksættere, at EU-Kommissionen præsenterer et lovforslag om en 'startup-test, som vurderer innovationskraft, kapital og konkurrencekraft for startups. Og i Europa-Parlamentet fik Venstre forud for sommeren sidste år overbevist den liberale gruppe, Renew Europe, om behovet for at etablere et konkurrencetjek, som netop vurderer ny lovgivnings påvirkning på startup-virksomheder. Præcis, som man har gjort med SMV-testen siden 2021. En anden udfordring for startups er, at Europa-Parlamentet i bedste hensigt forsøger at mindske byrder for virksomheder ved at foreslå undtagelser for SMV'er, så de skånes for administrative byrder. Sommerens valg til Europa-Parlamentet bliver afgørende for startups i EU, og dét bliver vigtigt at bakke op om partier, som vil fremme vilkårene for vores erhvervsliv."
Altinget, onsdag (01.02.2024)

Interne anliggender

Landbruget satte gang i debatten, da Støjberg og Olsen Dyhr holdt generalprøve på EU-valgkampen i Næstved
DanmarksDemokraternes og SF´s EU-valgkamp startede i Næstved i denne uge. Til valgarrangementet, der blev gæstet af cirka 170 vælgere, var landbruget et af de store debatpunkter.
Altinget, torsdag (01.02.2024)

mediekommentar Trumpisme og splittelse på polsk
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Kurt Strand, journalist, blandt andet: "Parlamentsvalget i oktober førte til udskiftning på regeringsbænkene, og Mateusz Morawieckis parti, Lov og Retfærdighed, måtte afgive magten til Borgerplatformen og den tidligere premierminister Donald Tusk. Med en fortid som EU-kommissionsformand blev Tusk modtaget med klapsalver og håb af alle dem, der med stigende bekymring har fulgt stramninger af presse- og ytringsfrihed, fjernelse af kritiske dommere og implementering af menneskerettighedsfjendsk lovgivning i årene med det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed ved magten. Men allerede nu står det klart - hvilket blev tydeligt vist i ”Horisont” - at det er op ad bakke for den nye regering at få Polen tilbage på et mere liberaldemokratisk og Europa-venligt spor. [...] Splittelsen mellem dem, der støtter regeringen, og dem, der nu er i opposition, er nemlig intakt. Blot er rollerne byttet om, hvilket ses i en igangværende kamp om den statslige tv-station TVP. Dér er ledelse og en masse journalister skiftet ud, og hvor nyhedsudsendelserne før valget favoriserede Morawieckis regering, er det nu Tusk og hans ministre, som soler sig i kameralinsernes skær. [...] De toneangivende medier ser og beskriver de samme begivenheder vidt forskelligt, og medierne er således aktivt med til at øge kløften mellem to store befolkningsgrupper. Sådan var det også før efterårets valg, blot med modsat fortegn, og dermed bliver splittelsen i landet endnu dybere."
Kristeligt Dagblad, s. 11 (01.02.2024)

Klima

Alternativet: EU's reviderede bygningsdirektiv er en ommer, for vi kan ikke isolere os ud af global opvarmning
I et debatindlæg på Altinget skriver Sascha Faxe (ALT), medlem af Folketinget, blandt andet: "Med EU's reviderede bygningsdirektiv skal nye bygninger være klimaneutrale i 2030. Det er gode takter, men EU tager ikke højde for, at EU-landenes bygningsmasse langt fra er en homogen størrelse. [...] Det er desværre sådan med det nye direktiv, at der ikke tages højde for de eksisterende standarder i f.eks. Danmark og de øvrige nordiske lande eller for bevaringsværdien af bygninger. [...] Direktivet indeholder en målsætning om en procentvis reduktion i energiforbruget i eksisterende bygninger. Her havde jeg hellere set, at der var blevet sat et absolut mål for varmetab, f.eks. i form af en ensartet energimærkningsordning for hele EU i stil med det, vi allerede har i Danmark. [...] Sidst er der ikke inkluderet krav om klimatilpasning i direktivet. Vi skal huske, at klimakrisen ikke er afblæst, selvom vi isolerer bedre. At bygningsmassen er i stand til at håndtere de store klimaforandringer, der med sikkerhed kommer, burde derfor være indtænkt, når bygningerne alligevel skal moderniseres og isoleres. Vi bliver nødt til at samtænke konsekvenserne af klimakrisen og behovet for at mindske dens omfang samtidig. Af disse årsager er jeg skeptisk over direktivet. De procentvise reduktioner burde erstattes af absolutte, ensartede mål for hele EU. Der burde være individuelle vurderinger af alle bygninger. Og der burde inkluderes krav til klimatilpasning i bygningsmassen. For mig at se er det en ommer, EU."
Altinget, onsdag (01.02.2024)

Naboskabspolitik

Fire år efter Storbritanniens farvel til EU har tømmermændene meldt sig
Meningsmålinger viser tydeligt, at briterne er utilfredse med konsekvenserne af den folkeafstemning i 2016, som førte til Storbritanniens udmelding af EU, det såkaldte Brexit. Men selvom de flestebriter nu anser Brexit for at være en fiasko, så skal man ikke forvente at se briterne banke på EU´s dør og bede om lov til at komme indenfor i varmen igen. Det skriver Jyllands-Posten. Briterne mener, at Brexit har øget leveomkostningerne i landet og har ført til en forværring af forholdene i landets sundhedssystem. Kontrollen med indvandringen er ifølge briterne også forværret efter Brexit. I meningsmålinger mener 51 procent af de adspurgte briter, at den bedste løsning vil være at melde sig ind i EU igen. Kun 36 procent er modstandere af en tilbagevenden til EU. Men den siddende britiske, konservative regering, ledet af Rishi Snak, overvejer ikke at vende tilbage til EU´s fold. I stedet vil man at fjerne sig yderligere fra kontinental Europa ved at melde sig ud af den europæiske menneskeretsdomstol, så man uden indblanding kan definere sin egen politik for indvandring. Hos oppositionen taler man heller ikke om en genindtræden i EU. Keir Starmer, partileder, Labour, fastslår, at det ikke er en del af partiets politik. Men ikke alle i partiet deler denne holdning. Londons borgmester, Labour-politikeren Sadiq Khan taler i stedet om at styrke båndene til EU. Ifølge Khan, så har Brexit kostet London 260 milliarder kroner. "Vi er nødt til at være ærlige. Brexit er ikke en perifer bekymring, som vi kan overlade til fortiden. Det er den afgørende faktor i krisen omkring leveomkostninger forårsaget af høj inflation," siger Sadiq Khan. to ud af tre engelske import- og eksportvirksomheder siger, at Brexit har påvirket deres virksomheder negativt, og ifølge det britiske handelskammer, så kæmper små og mellemstore virksomheder hårdt for at opretholde eksporten til EU.
Jyllands-Posten, s. 11 (01.02.2024)

Sikkerhedspolitik

Er Ukraine så presset, at topgeneral skal fyres?
I en indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigspolitiske redaktør, blandt andet: "Truer et personopgør mellem Ukraines to mest afgørende figurer landets forsvarskamp? Og, potentielt langt alvorligere, truer Vestens militære og økonomiske støtte med at tørre ud, i et omfang så det på sigt baner vej for russisk succes med invasionen af Ukraine? Endegyldige svar har vi endnu ikke. Men truslerne er reelle. Fordi svarene hænger sammen, og fordi en sejr til Rusland i Ukraine vil indebære et skifte i den geopolitiske magtbalance. Reducerer USA og EU den altafgørende støtte til Ukraine, vil det være smerteligt for landets evne til at føre krig. Men det vil også give præsident Putin mulighed for at intensivere sine aggressioner i andre lande. [...] Historien i Kyiv er, at præsidenten mandag anmodede forsvarschefen om at træde tilbage, men at Zaluzjnyj nægtede. Angiveligt har det sat præsidenten midlertidigt skakmat, fordi han så tvinges til at fyre generalen for åbent tæppe. Det er mere end dårligt for moralen i hæren og tilsvarende et elendigt signal over for USA og andre vestlige donorer, der ikke vil se deres dyre militære hardware gå til spilde på grund af interne magtkampe. Forsvarschef Valerij Zaluzjnyj nyder på samme tid stor professionel anseelse og folkelig popularitet. [...] Kan man gradbøje “kritisk”, er det uomtvisteligt, at striden mellem præsidenten og forsvarschefen sker på et meget kritisk tidspunkt i Ukraines forsvarskrig. Vesten leverer ikke de tunge våben og ammunition, man har lovet. Onsdag skrev statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med fire EU-kollegaer derfor i Financial Times, at det handler om liv og død at få gang i bestillingerne af bl.a. 155 mm artilleriammunition. Tysklands forbundskansler Olaf Scholz, premierminister Mark Rutte fra Holland, premierminister Kaja Kallas i Estland og Petr Fiala, Tjekkiet, langer ud efter bl.a. Frankrig, der har forsinket processen ved ikke at tillade lande uden for EU at komme med i våbenindkøbene til Ukraine."
Børsen, s. 18 (01.02.2024)

Europa er ved at tabe produktionskrigen
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Phillip Kjær Luscombe, project manager, Rasmussen Global, blandt andet: "Det er alarmerende, at Europa ikke er kommet hurtigere og mere effektivt ud af starthullerne med at leve op til løfterne om materiel støtte til Ukraine. [...] Imødekommelsen af Ukraines behov kræver en vestlig vilje til fortsatte militærdonationer. Men det kræver også evnen til at matche Putins produktionskapacitet. Og den evne skal opretholdes, samtidig med at de europæiske lande skal genopbygge egne forsvar. Hvis Europa skal kunne følge med i produktionskapløbet, kræver det et kraftigt løft af den europæiske forsvarsindustrielle base. Og på netop dette område er de europæiske lande alt for sent ude af starthullerne. [...] Den begrænsede dybde af Europas forsvarsindustrielle base illustreres ved EU's utilstrækkelige forsyning af artillerigranater. EU tilkendegav i marts 2023 en støtte på én million 155 mm-artillerigranater inden for et år. I slutningen af november havde EU blot leveret 300.000 granater. Med få måneder tilbage er det usandsynligt, at EU når målet. Det skal komme fra ny produktion, men vi har ikke produktionskapaciteten. For eksempel sagde den tyske stål- og våbenproducent Rheinmetall den 3. december, at den havde modtaget ordrer for 142 mio. euro på artillerigranater til Ukraine, men at disse først leveres i 2025. Efter snart to år med krig på det europæiske kontinent har Europa altså stadig ikke formået at omstille sin forsvarsindustri. [...] Uanset om Trump vinder præsidentvalget eller ej, skal Europa overtage en stor del af ansvaret for at støtte Ukraine og forsvare vores egne lande. Vi skal bevæge os fra ”byrdedeling” mellem USA og de europæiske Nato-lande til ”byrdeoverdragelse”. Det kræver ikke bare, at vi i Europa er villige til at støtte Kyiv, men også at vi har en moderne forsvarsindustri, der er i stand til det, samtidig med at den kan forsyne vores egne forsvar. [...] Der sker fremskridt. F.eks. blev der den 3. januar indgået en aftale mellem Holland, Rumænien, Spanien og Tyskland om op mod 1.000 Patriot-luftforsvarsmissiler. I forbindelse med aftalen vil den europæiske produktion af missilerne blive udvidet. EU-Kommissionen ønsker også at oprette en fælles fond på 100 mia. euro, det såkaldte European Defence Investment Programme, som skal styrke fælles indkøb og sætte de europæiske lande i stand til at øge produktion af ammunition og våben. Men disse initiativer er små skridt i den rigtige retning. Med Ukraines snart to år lange eksistenskamp, de politiske løfter om forøgede forsvarsbudgetter på tværs af Europa og truslen fra et autokratisk regime, der er klar til at invadere sine naboer med rå magt, er det alarmerende, at Europa ikke er kommet ud af starthullerne."
Jyllands-Posten, s. 17 (01.02.2024)

Forsvarsminister overvejer allerede ny forsvarsaftale
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil genåbne sommerens forsvarsaftale. Det skriver Berlingske og Kristeligt Dagblad. "Vi bliver nødt til nu på baggrund af den situation, der desværre udvikler sig i en mere og mere besværlig retning, at se på, om vi kan fremme nogle investeringer hurtigere i at udbygge vores kapaciteter i Danmark på forsvarsområdet," udtaler Troels Lund Poulsen efter et møde med EU´s andre forsvarsministre. Forsvarsministrene i EU mødtes onsdag for at drøfte Ukraine, og de problemer der er med at sende støttekroner og udstyr til ukrainerne. Ifølge Troels Lund Poulsen var der på onsdagens møde bred enighed om fremadrettet at samarbejde bedre om at støtte Ukraine." EU har haft svært ved at leve op til sine løfter om støtte til Ukraine. Det indrømmede EU´s udenrigschef Josep Borrell efter onsdagens møde. "Vi kommer til at nå lidt mere end halvdelen af løftet. I alt 52 procent," udtalte Josep Borrell.
Berlingske, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 3 (01.02.2024)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
1. februar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark