Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information11. august 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 11. august 2022



Tophistorier

Overvågningsskandale presser græsk regering
Grækenland er ramt af en skandale, som omhandler masseovervågning i et omfang, som ikke er set siden landet blev ledet af et militærdiktatur mellem 1967 - 1974. Det skriver Kristeligt Dagblad. Den nationale græske efterretningstjeneste Eyp har ifølge flere græske medier, anmodet en særlig domstol om at få ophævet bestemmelserne om privatlivets fred, for at legitimere tjenestens overvågning af græske borgere. Med henvisning til landets sikkerhed anmodede efterretningstjenesten i 2020 om dette knap 14.000 gange. Afsløringerne belaster premierminister Kyriakos Mitsotakis fra det konservative parti Nyt Demokrati. Det vurderer Nick Malkoutzis, som er grundlægger og politisk redaktør på nyhedsmediet Macropolis. "I årtier har de græske partier skiftedes til at beskylde dem, der var ved magten, for at misbruge efterretningstjenesten til politiske formål. Så på den måde er det ikke et stort chok for offentligheden. Men premierminister Mitsotakis og hans regering har forsøgt at opdyrke et image som mere åben og institutionelt ansvarlig end tidligere regeringer, navnlig koalitionen under ledelse af venstrefløjspartiet Syriza, der regerede fra 2015 til 2019, og som han jævnligt beskyldte for at forsøge at manipulere med det græske samfunds institutioner. Så det, der er kommet frem i den seneste tid, underminerer det image," forklarer Nick Malkoutzis. Skandalen begyndte at rulle efter at græske journalister opdagede, at de blev overvåget, blandt andet ved at efterretningstjenesten kiggede med i deres chats og e-mails ved at installere spyware-programmet Predator på journalisternes mobiltelefoner. Ved et sikkerhedstjek i Strasbourg i 2021 opdagede det græske Europa-Parlamentsmedlem Nikos Androulakis fra Pasok partiet, at Predator spysoftwaren var forsøgt installeret på hans telefon. Nikos Androulakis indbragte sagen for den græske højesteret. Den efterfølgende undersøgelse afslørede, at årsagen til hans overvågning skyldtes, at han som medlem af Europa-Parlamentets Udvalg om international handel havde opdyrket kinesiske kontakter, som den græske efterretningstjeneste fandt mistænksomme. Undersøgende journalister fra Reporters United beskylder den græske premierminister nevø Grigorius Dimitriadis for at have økonomiske forbindelser til forhandlerne af Pegasus overvågningssoftwaren. Grigorious Dimitriadis er generalsekretær i statsministeriet og ansvarlig for opsynet med efterretningstjenesten. Den græske efterretningstjeneste Eyp benægter, at de gør brug af Predator i deres arbejde. World Press Freedom Index rangerer Grækenland som nummer 108 i verden. Det gør Grækenland til det dårligst placerede land i Europa, rangeret lavere end Albanien og Nordmakedonien, når det gælder pressens vilkår.

Politiken skriver, at den græske skandale er så alvorlig, at EU-Kommissionen tirsdag opfordrede den græske premierminister til at gøre noget ved problemet. "Ethvert forsøg på at opnå ulovlig adgang til borgeres, herunder journalisters og politiske modstanderes, data er uacceptabelt, hvis det kan bekræftes. Kommissionen forventer, at de nationale myndigheder efterforsker den slags påstande for at genskabe tillid i befolkningen," udtalte EU-kommissionens talskvinde, Anitta Hipper. Efterfølgende har også det hollandske medlem af Europa-Parlamentet, Sophie in ´t Ved, stillet 23 spørgsmål til EUs justitskommissær, Didier Reynders, omkring brugen af spyware i Europa og Grækenland. Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis erkender, at overvågningerne har fundet sted, men nægter at have været vidende om ulovlighederne. "Det, der foregik, var muligvis lovligt, men det var en fejl. Jeg kendte ikke til det, og jeg ville helt klart aldrig have tilladt det," udtalte Kyriakos Mitotakis i en tv-tale mandag. Regeringen har længe nægtet ethvert kendskab til sagen, indtil fredag i sidste uge, hvor Grigoris Dimitriadis, trådte tilbage.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 9 (11.08.2022)

EU-Kommissionen har blåstemplet støtte til Postnord
Efter et års undersøgelse af den danske statsstøtte til Postnord har EU-Kommissionen og konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) afgjort, at det danske tilskud til Postnord overholder de europæiske regler. Det skriver Jyllands-Posten og Altinget. Med afgørelsen kan danskere fortsat få leveret post til samme pris, uanset hvor i landet, de bor. Derudover kan Postnord nu modtage et trecifret milliontilskud, som har været tilbageholdt, mens undersøgelsen var i gang. Margrethe Vestager lægger i afgørelsen vægt på, at eftersom postvæsenet er udfordret af digitaliseringen, så kan det være nødvendigt at understøtte brevomdeling. "I dagens digitale verden erstattes almindelig post fortsat af digital kommunikation. Dette lægger pres på postvirksomhederne, som fortsat tilbyder en tjeneste, der er vigtig for borgerne," udtaler Margrethe Vestager.Brevomdelingen var tidligere selvfinansieret igennem portoen, men de faldende brevmængder gør i stigende grad brevomdelingen til en dårlig forretning, mener Postnord. Brevomdelingsproblematikken skulle have været løst igennem en ny politisk aftale om fremtidens postservice i Danmark. Men beskyldninger om krydssubsidering gjorde, at politikerne afbrød forhandlingerne og i stedet valgte at lave midlertidige forlængelser af den eksisterende postomdeling med Postnord, som til gengæld modtog trecifrede milliontilskud. Det er de to første midlertidige forlængelser, som EU-Kommissionen har sat under lup. I maj 2022 vurderede Postnord, at hvis EU godkender statsstøtten til og med udgangen af i år, så står postomdelingsvirksomheden til at få udbetalt 330 millioner kroner fra den danske stat.

I 2020 klagede brancheforeningen ITD til EU-Kommissionen. Brancheforeningen og dens medlemmer mener, at den danske stats støtte af Postnord er konkurrenceforvridende. "Helt grundlæggende er der slet ikke behov for, at staten skal holde Postnord kunstigt i live med en strøm af skatteyderbetalte millioner. Det er spild af skatteydernes penge, for staten bør slet ikke drive vognmandsforretning, når der er private vognmænd og distributører derude, som kan løse opgaven," udtaler politisk chef i ITD Henriette Kjær. Trods EUs blåstempling af støtten, håber man i ITD, at danske politikere vil overveje at droppe statsstøtten til Postnord. "De private transportselskaber kan godt finde ud af at levere pakker til ensartede priser i hele landet," argumenterer underdirektør i ITD Ove Holm.

Transportminister Trine Bramsen (S), oplyser, at EU-Kommissionens afgørelse nu skal nærlæses i ministeriet, og at hun "ser frem til at få ordførerne samlet og få drøftet, hvordan vi kan sikre, at danskerne kan sende og modtaget post i fremtiden, uanset hvor de bor i landet."
Jyllands-Posten, s. 9; Altinget, onsdag (11.08.2022)

Prioriterede historier

Hidsigproppen er færdig i de Radikale
Karen Melchior, medlem af Europa-Parlamentet, har i går onsdag meldt ud, at hun forlader de Radikale. Det skriver Ekstra Bladet og Altinget. Karen Melchiors udmelding kom få minutter inden Radikale Venstres pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde. Radikale Venstres landsledelse bad for flere måneder siden Karen Melchior om at forlade partiet, men hun valgte altså at vente med at følge indstillingen indtil dagen for Radikale Venstres præsentation af deres ambitiøse 2030 plan. Radikale Venstre har siden maj måned opfordret Karen Melchior til at melde sig ud af partiet, efter at blandt andet Ekstra Bladet har afsløret massive problemer med arbejdsmiljøet på Karen Melchiors kontor i Europa-Parlamentet. Under Karen Melchiors ledelse har arbejdsmiljøet ifølge Ekstra Bladet været så brutalt, at flere medarbejdere i parlamentet har været sygemeldt. "Jeg er forblevet som medlem af Radikale, da mine synspunkter ikke har ændret sig. Efter maj havde jeg en forventning om, at jeg fredeligt kunne få lov til at fortsætte mit arbejde, men partiets ledelse valgte at modarbejde og chikanere mig på forskellig vis, formentlig da partiet ikke har en eksklusionsparagraf i sine vedtægter. Derfor kommer jeg til at melde mig ud af Radikale," skriver Karen Melchior på sin Facebook-side. Selvom Karen Melchior ikke havde varslet partiet inden hendes offentlige annoncering af hendes udmeldelse af partiet, så vil Radikale Venstres landsformand, Mikkel Sarbo, ikke sige, hvorvidt han betragter timingen som et forsøg på at sabotere pressemødet. Selvom Karen Melchior forlader sit parti, så bliver hun i Europa-Parlamentet, hvor hun planlægger at sidde perioden ud. "Frem til mandatets afslutning arbejder jeg for mine og radikale mærkesager på vegne af de 17.292 stemmer, som jeg fik i 2019. At jeg fortsætter mit arbejde for de politiske værdier og mål, som de stemte for, indtil mandatet udløber, det skylder jeg dem, der stemte på mig," skriver Karen Melchior på Facebook. Den beslutning er man ikke glad for i Radikale Venstre. "Vi havde håbet, at det kunne være fastholdt som radikalt mandat, men det må vi jo så kæmpe for til næste valg," udtaler Mikkel Sarbo.
Ekstra Bladet, s. 2 (11.08.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Forskere i ny bog: Sådan spiller platformsøkonomien sammen med den danske model
I en kronik på Altinget skriver Anna Ilsøe, lektor, FAOS, Københavns Universitet, og Trine Pernille Larsen, lektor, FAOS, Københavns Universitet, blandt andet: "Ved Ubers ankomst og afsked med det danske marked drejede debatten om digitale arbejdsplatforme i Danmark sig om truslen mod den danske model og velfærdsstaten. Siden midten af 2010´erne er der imidlertid sket meget i den danske platformsøkonomi, hvor de hyperfleksible forretningsmodeller kobles med forskellige sikkerhedstiltag. [...] EU-kommissionen kom sidste år med et udkast til et direktiv om platformsarbejde, som netop nu forhandles. Vedtages udkastet, som det står nu, vil flere platforme - særligt blandt dem med ufaglærte ydelser - sandsynligvis få arbejdsgiverstatus og kunne forhandle overenskomst. Der er god læring at hente i platformenes forsøg på at skabe ordnede forhold. [...] Der ligger vigtige erfaringer her, som det kan være værd at trække på, i takt med at den danske model og flexicuritymodellen skal tilpasses et stadigt mere fleksibelt arbejdsmarked og i forhold til implementering af kommende EU-regulering på området."
Altinget (11.08.2022)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Med milliarder fra coronafond vil Bologna genopfinde fremtiden og gøre den grøn
EUs genopretningsfond tildeler milliarder af euro til Italien. Men støtten kommer med krav om store investeringer i grøn omstilling. I den norditalienske by Bologna ser man ikke kravene som et problem, men som en mulighed for at skifte kurs. I Bologna vil man bruge EU-midlerne til at opnå klimaneutralitet inden 2030. Det skriver Information. Italien står til at modtage over 1.500 milliarder euro i tilskud fra EUs genopretningsfond. Ni milliarder euro af disse EU-midler skal bruges i Bologna, en by med lidt over en million indbyggere. EU-støtten, som bystyret håber på, bliver fordoblet, skal bruges til at udligne sociale skel, stimulere økonomien og skabe incitament for teknologisk udvikling. Men især skal midlerne bruges til at hjælpe byen til en mere bæredygtig fremtid. Blandt andet skal den kollektive trafik styrkes. Der skal opføres sporvognslinjer, bygges cykelstier og busser skal køre på el og brint. Derudover skal bygninger i byen energieffektiviseres. "I disse dage er klimakrisen mere end tydelig. Vi er nødt til at skubbe hårdt på for at ændre kurs, og her er pengene fra EU afgørende,” siger Anna Lisa Boni, viceborgmester i Bologna. Men indbyggerne i Bologna er ikke udelt begejstrede for forandringerne, fortæller Anna Lisa Boni, som har set sig tvunget til at ansætte en PR-medarbejder, som skal overbevise byens indbyggere om fordelene ved de EU-finansierede forandringer. "Bæredygtig trafik og energieffektivitet er selvfølgelig positivt og gør noget godt for klimaet, men vi bliver nødt til at forbedre dialogen med borgerne for at sikre, at det hele ikke bliver omgærdet af negative følelser, og folk ikke går rundt med en opfattelse af, at deres liv bliver ødelagt, fordi de bliver irriteret over byggerod og spærrede veje, mens vi eksempelvis får bygget de nye sporvognslinjer. Folk har måske lidt svært ved at se de fordele, der kommer ude i fremtiden, når de føler, at deres liv bliver gjort mere besværligt i dag," forklarer Anna Lisa Boni. Ifølge Den Europæiske Revisionsret, så er Italien det næst dårligste land til at færdiggøre EU-finansierede projekter. Som følge heraf modtog Italien i perioden 2014 -2020 da også kun 38 procent af de midler, som landet var blevet lovet. Anna Lisa Boni erkender, at det italienske bureakrati kan have problemer med at håndtere disse opgaver, men at udfordringen omkring dette primært ligger i Syditalien. "Økonomisk set er Italien to lande delt mellem nord og syd. I syd vil de især få mange problemer med at få effektivt udnyttet EU-midlerne. Det afhænger meget af lokalpolitikerne, korruptionen, mafiaen og organiseret kriminalitet," argumenterer Anna Lisa Boni. Den for tiden største trussel mod effektiv udnyttelse af EU-midlerne er dog den nuværende politiske krise i landet, mener Anna Lisa Boni. Vinder højrefløjen det kommende valg, så har partiet Italiens Brødre, som kan blive landets største parti, sagt at man vil være klar til at foretage ændringer i den italienske genopretningsplan. "Nogle af vores største projekter kan være i fare, eksempelvis nogle af sporvognslinjerne," fortæller Anna Lisa Boni.
Information, s. 10-11 (11.08.2022)

Finansielle anliggender

"Det gør hammerondt": De danske forbrugerpriser har nået nye rekordhøjder
Forbrugerpriserne fortsætter med at stige, og med en stigning på 8,7 procent i juli måned blev der sat ny Danmarksrekord. Det skriver Berlingske. Prisstigningerne i juli er de højeste målt i Danmark siden 1983. Ifølge Danmarks Statistik er det især prisstigninger på leje af sommerhuse, flyrejser og tøj, som trækker kerneinflationen op. "Dette er absurd høje prisstigninger. Det bider benhårdt på de danske husholdninger. En helt almindelig børnefamilie mærker det i den grad på pengepungen, hvor de skal have over 35.000 kroner mere op af lommen i ekstra udgifter i et årligt forbrug. Det gør hammerondt og kan ikke undgå at påvirke forbruget hos mange danskere," siger Brian Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank. Brian Helmer aner dog, at toppen af prisstigningsbjerget er tæt på at være nået. "Der har været en opblødning i de globale fødevarepriser, som i juli oplevede det kraftigste månedlige fald i næsten 14 år. Det sker, som følge af at der igen bliver sejlet korn ud af Ukraine. Samtidig er også prisen på olie faldet, hvilket gør det billigere at tanke bilen for danskerne. Hertil nærmer vi os tidspunktet for, at energipriserne begyndte at stige sidste år, og dermed vil energiprisernes påvirkning på inflationen dampe af og i sig selv trække inflationen nedad," vurderer Brian Helmer. Hos CEPOS mener tænketankens cheføkonom, Mads Lundby Hansen, at den høje inflation på 8,7 procent vil skære "markant af danskernes levestandard". Det skyldes, at lønningerne ikke ventes at stige tilsvarende. Mads Lundby Hansen mener derfor, at der venter "en stor opgave for den Europæiske Centralbank (ECB) med at hæve renterne for at hive aktivitet ud af økonomierne."
Berlingske, s. 6 (11.08.2022)

Interne anliggender

Jeg har begået fejl nok til at fylde en Ekstra Bladet-avis, erkender Messerschmidt
På pressemødet efter Dansk Folkepartis sommermøde var et af de dominerende temaer Inger Støjberg. Det skriver Berlingske og Politiken. Mens Inger Støjberg med sit nystiftede parti Danmarksdemokraterne brager frem i meningsmålingerne, så går det den modsatte vej for Dansk Folkeparti. Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, har tidligere udfordret Inger Støjberg til en direkte debatduel. Hans udfordring er blevet lyttet til, og på fredag skal han krydse klinger med Inger Støjberg i "Det Blå Hjørne" på Radio4. Morten Messerschmidt har respekt for Inger Støjberg og de kampe, som hun har kæmpet i sit tidligere parti, Venstre. Da Inger Støjberg forlod Venstre, stod mange medlemmer af Dansk Folkeparti da også klar til at byde hende velkommen i partiet med åbne arme. Også Morten Messerschmidt. "Da jeg stillede op som formand og var villig til at vige pladsen for Inger, var det for det første, fordi det var min forventning, at det kunne forlige de stridende parter internt i partiet, " forklarer Morten Messerschmidt og fortsætter: "Men det var først og fremmest under forudsætning af, at det var DFs politik, der ville blive ført. Jeg tror, at Inger har tænkt, at det ikke var noget for hende. Hun ønsker ikke et opgør med EU, med konventionerne, og hun ønsker ikke at gøre det nødvendige for at forhindre barnebrude. Fred være med det, hun mener fortsat det, som hun mente, da hun var næstformand i Venstre." Dansk Folkepartis opgave fremadrettet er nu at vise, at partiet er "den unikke ting", som ønsker at tage et opgør med EU, gå kritisk til de internationale konventioner og en "konsekvent afvisning" af aftaler om udenlandsk arbejdskraft. Dansk Folkeparti skal være partiet, der sætter "danskerne først", forklarede Morten Messerschmidt på pressemødet, og tilføjede, at folk i de kommende uger vil indse, at man med Dansk Folkeparti får den ægte vare, modsat hvis man stemmer på Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne.
Berlingske, s. 6; Politiken, s. 8 (11.08.2022)

Viktor Orbán har genoplivet tankerne om et "race-rent" Europa
I et debatindlæg på Altinget skriver Vibe Termansen, journalist og historiker, blandt andet: "Der er en verden, hvor europæiske folk er blandet med dem, der kommer hertil fra lande udenfor Europa. Det er en verden af blandingsracer. I Karpaterbækkenet er vi ikke af blandet race. Og vi ønsker ikke at blive et folk af blandet race." Sådan lød det i en tale 23. juli fra den ungarske premierminister Viktor Orbán, der har siddet på posten gennem de seneste 12 år. Han brugte det ungarske ord "faj". Det betyder "arter" eller "racer", og det er det ord, nazisterne brugte i 1930'erne og 1940'erne. [...] At høre en leder i et EU-land i 2022 genintroducere begrebet racerenhed fik det derfor til at gibbe i den ungarske opposition, i det jødiske samfund og i den vestlige offentlighed. [...] Den chokerende udtalelse var nøje timet af Viktor Orbán, som er en dygtig politiker. Den kom lige efter, at Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó, var i Moskva. [... ] Desuden var medieopmærksomheden ved at samle sig om den skyhøje ungarske inflation, den faldende valutakurs og Fidesz' dårlige meningsmålinger. Så måske var Viktor Orbáns snak om "blandingsracer" blot et trick for at opfinde (endnu) en fjende, gøre sig populær i USA og Rusland samt aflede opmærksomheden fra protesterne i Budapests gader? [...] Balladen er bare, at hvad Orbán siger, ofte er efterfulgt af, hvad Orbán gør. [...] Viktor Orbán truede i foråret med at nedlægge veto mod EU's sanktioner af russisk olie, men endte med at stemme for en udvandet model, hvor kun import af russisk olie per skib blev forbudt, således at forbuddet ikke ramte det centraleuropæiske land, der hverken har kystlinje eller havne. [...] Den såkaldte "børnebeskyttelseslov" blev i 2021 vedtaget i det ungarske parlament. Loven - der minder meget om en, der blev vedtaget i Rusland i 2013 - gør det ulovligt at "promovere" homoseksualitet og kønsskifteoperationer i ungarske skoler samt på tv, film og i reklamer. "Børnebeskyttelsesloven" blev fulgt op af en folkeafstemning samtidig med parlamentsvalget i april 2022. Loven fik den nederlandske premierminister, Mark Rutte, til at sprutte af raseri og sige, at Ungarn ikke længere hører til i EU. Det var en voldsom udtalelse, men han var ikke alene. For eksempel lå statsminister Mette Frederiksen nogenlunde på linje med ham."
Altinget, onsdag (11.08.2022)

Klima

Finansbranchen i replik: Organisationer sætter klimakikkerten for det blinde øje
I et debatindlæg på Altinget skriver Birgitte Søgaard Holm, direktør for investering og opsparing i Finans Danmark, og Tom Vile Jensen, underdirektør i Forsikring & Pension, blandt andet: "En række ngo'ere sætter i Altinget fokus på finansbranchens rolle i den grønne omstilling. [...] Det nævnes, at blandt andet regeringen ikke har foreslået nogen form for klimaregulering af finanssektoren. Det står i skærende kontrast til de flere tusinder af sider i direktiver, forordninger og tilhørende standarder fra EU om bæredygtig finans, der i de her år bliver udviklet og rullet ud over branchen - og med branchens bistand. Derfor sidder man ærlig talt lidt med en følelse af, at organisationerne har sat kikkerten for det blinde øje, da de forfattede indlægget. [...] Som branche er vi ligesom ngo'er og politikere optaget af at reducere brugen af fossile brændsler. De store udfordringer, som verden står overfor, kræver, at vi alle bidrager. Det gælder også erhvervslivet, banker og pensionsselskaber. Det handler om alt fra energieffektivisering til nye teknologier og finansiering heraf. [...] Banker og pensionsselskaber påvirker de virksomheder, som de investerer i, i en grønnere retning ved at gå i dialog med dem og stemme på generalforsamlinger. I sidste ende kan det føre til frasalg, hvis virksomhederne ikke flytter sig hurtigt nok i en grønnere retning. [...] Finanssektoren i Danmark har tilbage i 2019/2020 tillige forpligtet sig til at fremme klimavenlige investeringer og reducere klimaaftrykket fra finansierede aktiviteter. Investeringsbranchen har fastsat et mål om at reducere klimaaftrykket fra alle investeringer i fonde målrettet private med mindst 25 procent frem mod 2025 og med mindst 50 procent frem mod 2030 i forhold til 2020. [...] Pensionsbranchen har sat et ambitiøst mål om at investere yderligere 350 milliarder kroner i grøn omstilling frem mod 2030. Branchen har i dag investeret i alt 248 milliarder kroner i vindmøller, solceller, PtX, grønne virksomheder, grønne obligationer og energieffektivt byggeri. Rigtig mange af investeringerne fra branchen gøres i Danmark. Og penge- og realkreditinstitutter har finansieret klimavenlige aktiviteter for 548 milliarder kroner. På den måde understøtter den samlede finansbranche målrettet regeringen og Folketinget i vores fælles ambition om, at Danmark skal være i front på den grønne omstilling. [...] Vigtigheden af grøn omstilling er blevet endnu tydeligere efter Ruslands invasion af Ukraine og de stigende energipriser. [...] EU er ved at udvikle en målestok for aktiviteter, der kan betragtes som grønne, og regler for virksomheder om bæredygtighedsrapportering. Der er brug for gode og harmoniserede bæredygtighedsoplysninger fra de virksomheder, som vi investerer i og låner til, så vi kan omsætte ord til handling og træffe klimavenlige valg globalt, gå i dialog og måle fremskridt på det bedst mulige grundlag.”
Altinget, onsdag (11.08.2022)

Foreninger: Udkast til ny akvakulturstrategi efterlader meget lidt rum til økologi og dyrevelfærd
I et debatindlæg på Altinget skriver Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, og Britta Riss direktør i Dyrenes Beskyttelse, blandt andet: "Økologi og dyrevelfærd går hånd i hånd med grøn omstilling og bør have en central plads i regeringens kommende akvakulturstrategi. I strategiudkastet er der imidlertid ingen konkrete tiltag for økologi og dyrevelfærd. [...] Den tidligere akvakulturstrategi havde flotte målsætninger for økologi, men der er brug for konkrete tiltag i form af bedre rammevilkår og omlægningsstøtte. Eventuelle økologimålsætninger bør desuden formuleres separat for fisk, skaldyr og tang. Bedre rammevilkår og omlægningsstøtte er afgørende for at vende udviklingen i økologisk fisk fra "frit fald" til fremgang og bør derfor være med i den nye akvakulturstrategi. [...] Lad os tage rammevilkårene først. De mellemstore og store dambrug er i klemme mellem Dambrugsbekendtgørelsen og EU's økologiregler. En stor gruppe dambrugere er derfor i praksis forhindret i at omlægge til økologi. Problemet kan løses ved at ændre BAT-kravene i dambrugsbekendtgørelsen, så de økologiske dambrugere ikke skal efterleve de samme effektivitetskrav som konventionelle. Det er på linje med, hvad vi ser i den øvrige økologiske produktion, og ændringen vil ikke øge de samlede udledninger af kvælstof. Omlægning til økologisk akvakultur indebærer økonomiske omkostninger og risici særligt i omlægningsperioden. Derfor skal der prioriteres midler til omlægningstjek og omlægningsstøtte. Én mulighed er at gøre det muligt at få omlægningsstøtte gennem Den Europæiske Hav-, Fiskeri-, og Akvakulturfond (EHFAF). Det er oplagt at skrive omlægningstjek og omlægningsstøtte til økologi eksplicit ind i den danske udmøntning af EHFAF-programmet for 2021-2027."
Altinget, torsdag (11.08.2022)

Noah og Global Aktion: Dansk soyaimport truer menneskerettigheder og klimaet
I et debatindlæg på Altinget skriver Ingvild Haukeland, aktivist i NOAH, og Mathilde Goldsmith Andersen, aktivist i Global Aktion, blandt andet: "Hen over sommeren har vi været på besøg hos en gruppe politiske aktivister i Paraguay, som organiserer landets småbønder og oprindelige folk i deres kamp for politiske rettigheder og klimaretfærdighed. Vores rejse var betalt af den danske udviklingsbistand, så vi kunne rapportere og støtte op om det paraguayanske civilsamfunds kamp mod den enorme og magtfulde agroindustri, der med vold, trusler og drab fordriver bønder og oprindelige folk fra deres jord. Det er den samme agroindustri, som fælder regnskoven og ødelægger enorme områder med dyrebar natur for at kunne eksportere soja til den danske svineproduktion. [...] Vi er medansvarlige. Samtidig med at vi som land åbenbart sætter en stor ære i at øremærke midler til at støtte op om sunde civilsamfund, klimakamp og fattigdomsbekæmpelse i Paraguay - undergraver vi med den anden hånd præcis netop dét gennem vores landbrugs- og handelspolitik. [...] Helt tosset og skizofrent er det, at den danske regering netop nu presser hårdt på for, at en ny frihandelsaftale mellem EU og den sydamerikanske handelsblok, Mercosur, hurtigst muligt bliver til virkelighed. Biler-for-bøffer-aftalen, som den også kaldes, vil øge eksporten af kød og soja fra de sydamerikanske lande - herunder Paraguay - til EU. [...] Eksport af kød og soja til svinefoder er to af de industrier, der står bag størstedelen af afskovningen. De er altafgørende drivers for de systematiske overgreb og vold, der tager til i styrke mod de allermest sårbare mennesker i Paraguay lige nu: småbønder og den oprindelige befolkning. [...] Så derfor er vores klare budskab til de danske politikere, der til efteråret står over for forhandlinger om fremtiden for dansk landbrug: stop import af soja til svinefoder fra Paraguay og drop Mercosur-aftalen. Det er det mindste, I kan gøre, hvis I faktisk mener det, når I siger, at I kæmper for menneskerettigheder - og at I støtter op om klimakampen i Sydamerika og herhjemme."
Altinget (11.08.2022)

Konkurrence

SAS-krisen er ideel til at presse regeringens dagsorden igennem
SAS-krisen kan øge statens muligheder for at opnå større indflydelse i SAS. Det vurderer udenlandske eksperter, skriver Jyllands-Posten. "Selskabets akutte finansielle problemer kan begrænse chancen for at holde virksomheden i live. Men på den anden side forbedrer det også de kort, som en regering, der kommer med penge, sidder med, fordi det giver mere tyngde og magt til at forfølge sine mål. F.eks. en miljødagsorden eller en dagsorden for ESG," vurderer George Triantis, underviser og forsker i rekonstruktioner og konkurser ved Stanford University i USA. Men hvis den danske stat blander sig for meget i driften af SAS, så kan regeringen risikere at skulle stå skoleret i EU. "Regeringerne kan være ejere, såfremt de optræder som private investorer. Men hvis staterne siger, at de vil investere, mod at SAS gør dit og dat, er man ikke en ordinær investor, og så vil EU komme efter dem. Men det er muligt. Det skal gøres meget delikat, og det kræver, at ESG er profitabelt," forklarer Sverre A. Christensen, lektor og ph.d, og ekspertert i statsligt ejerskab i børsnoterede selskaber, Handelshøyskolen BI i Oslo.
Jyllands-Posten, s. 4 (11.08.2022)

Migration

EU's grænsevagt advarer om risiko for "migrantafpresning"
I en ny risikoanalyse fra Frontex bliver migrantafpresning udpeget som en stor og voksende trussel, som de kommende år kan øge presset på EUs ydre grænser. Det skriver Jyllands-Posten. Migranter og flygtningestrømme kan fremover i stigende grad blive brugt som politisk våben mod EU, advarer Frontex. "EU kan komme til at opleve forsøg på ”migrationsafpresning” fra nabolande, der instrumentaliserer migrant- og flygtningestrømme for at opnå politiske mål," advarer Frontex. Som eksempel nævner Frontext de kunstigt skabte flygtningestrømme som Belarus præsident Aleksandr Lukasjenko sendte mod EU i 2021. Formålet var at presse EU til at indstille sanktioner mod Belarus. I analysen skriver Frontex, at EU bør forberede sig på, at andre lande gøre brug af samme afpresningsmiddel. Udover migrantafpresning vurderer Frontext også, at øget militarisering og ustabilitet ved EUs østlige grænse vil øge presset på grænserne. Frontex advarer også, at terrorgrupper kan bruge migrationsstrømme til at komme ind i Europa, samt rekruttere medlemmer blandt migranterne. Frontex's advarsel kommer ikke bag på Thomas Gammeltoft-Hansen, professor og forsker i migration og flygtningestrømme ved Københavns Universitet. "I de seneste 10-15 år er EU-landene i stigende grad blevet afhængige af kontrolaftaler med tredjelande, hvor vi har flyttet og fremskudt grænsekontrollen, så det er f.eks. libyske eller tyrkiske myndigheder, som stopper uønskede migrant- og flygtningestrømme, før de overhovedet når frem til os," siger Thomas Gammeltoft-Hansen, som påpeger, at EU flere gange tidligere har stået i afpresningslignende situationer. "Jo mere vi er afhængige af at lave aftaler med landene rundt om os, jo mere sårbare gør vi os. Det kan i yderste konsekvens udvikle sig til de situationer, som vi har set i Belarus. Vi har også set det i Tyrkiet, der i perioder slækkede på kontrollen for at lægge politisk pres på i forhandlingerne med EU," forklarer Thomas Gammeltoft-Hansen.
Jyllands-Posten, s. 10 (11.08.2022)

Sikkerhedspolitik

Den “svenske” by i Tyrkiet vil ikke have Sverige med i Nato
Selvom næsten alle indbyggere i den tyrkiske by Kulu har en slægtning i Sverige, eller selv har boet der, så er der ingen af byens indbyggere som støtter Sverige i striden med Tyrkiets præsident Recep Erdogan om NATO. Det skriver Jyllands-Posten. I mange tyrkiske byer navngiver man parker og hovedgader efter Tyrkiets grundlæger Kemal Atatürk, men i Kulu bærer en park og hovedgaden den forhenværende svenske statsminister Olof Palmes navn. Men alligevel støtter Kulus indbyggere ikke Sveriges ønske om at blive medlem af NATO. "Vi ønsker ikke, at Sverige bliver en del af Nato, så længe svenskerne støtter terrorisme," forklarer Halil Ayhan, der er pensioneret bankansat, og som har en søn, der bor i Sverige. Striden omhandler primært PKK, en tyrkisk-kurdisk terrorgruppe, som står på USAs og EUs terrorliste. "Sverige giver helt bevidst beskyttelse til personer med forbindelse eller sympati til PKK. Der sidder kurdere i parlamentet, som støtter PKK, og armeniere, som hadere tyrkere. Jeg ved godt, at Sveriges love er meget liberale, og at der er vide rammer for ytringsfriheden. Men PKK er en terrororganisation. Sverige burde ikke tolerere sympatisører for en organisation, som har slået tusinder af mennesker ihjel i Tyrkiet," forklarer Cafer Kilic, som har boet i Sverige næsten hele sit liv, indtil han sammen med sin kone flyttede tilbage til Kulu.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (11.08.2022)

Nato er demokratiets uundværlige rygsøjle
I et debatindlæg i Politiken skriver Morten Bødskov (S), forsvarsminister, blandt andet: "Krigen i Ukraine er en ulykkelig og ulige kamp mellem to tidligere Sovjetstater. [...] Krigen er blevet en kamp om selve grundlaget for det internationale samfund. Her spiller Nato en nøglerolle for at beskytte det demokrati, de retsstatsprincipper og de menneskerettigheder, vi i generationer har kæmpet for. Med overgrebet på Ukraine truer Putin den verdensorden, vi i årtier har kendt. [...] På under et årti er Rusland gået fra at være en partner i internationale sammenhænge til at være en trussel. [...] Derfor var det en historisk vigtig beslutning, da Finland og Sverige i maj besluttede at blive en del af Nato efter mange år som alliancefrie stater. Den beslutning understreger situationens alvor. Og netop Nato's engagement kan være med til at forhindre, at de kommende generationers fortælling i Europa bliver præget af en fortælling om krig, død og ødelæggelse. [... ] Nato's udvidelse har tidligere vist sig at skabe fremgang for de lande, der bliver medlemmer. I 1999 blev Polen, Ungarn og Tjekkiet de første tidligere Øststater, der blev indlemmet i Nato. Nato gik således fra at være 16 til 19 medlemsstater. [...] Dengang kunne man læse i medierne, at den daværende tjekkiske udenrigsminister, Jan Karvan, havde sagt om indlemmelsen, at “det er en garanti for, at mit land aldrig mere vil blive et magtesløst offer for en udenlandsk invasion”. Jan Karvans ord får en helt ny mening med Putins overgreb på Ukraine. Betydningen af Nato har aldrig været større, end den er lige nu. Den betydning forudså Jan Karvan allerede i 1999. Han forudså, at historien har en tendens til at gentage sig, og at Nato er det vigtigste værn mod militære trusler. Tjekkiet har derfor gjort alt i sin magt for at beskytte landet mod historiens cyklus. Landet blev i 2004 medlem af EU, og der er ingen tvivl om, at Tjekkiets vilje til at være en del af det europæiske fællesskab og i Nato har været medvirkende til, at Tjekkiet i dag står stærkt, både kollektivt og økonomisk. Derfor tager kritikerne af Nato's udvidelse ganske enkelt fejl, når de påstår, at en udvidelse skader alliancen. For når nye lande bliver en del af Nato, bliver det kollektive svar til mænd som Putin blot stærkere. Og når nye lande bliver en del af vores alliance, kan vi i fællesskab sikre, at de “aldrig mere bliver et magtesløst offer for en udenlandsk invasion”."
Politiken, s. 5-6 (11.08.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
11. august 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark