EU i dagens aviser torsdag den 14. september 2023

Von der Leyen: ”EU er blevet stærkere”
Flere af dagens aviser bringer artikler og analyser om EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyens, som netop har afholdt årets State of the European Union-tale.I talen annoncerede hun blandt andet en undersøgelse af offentlige kinesiske subsidier til kinesiske elbiler, der sælges i Europa. "De globale markeder flyder nu over med billigere kinesiske elbiler. Og deres pris holdes kunstigt nede ved hjælp af enorme mængder statsstøtte. Det forstyrrer vores marked. Hvis vi ikke accepterer det indefra, accepterer vi det heller ikke udefra," sagde von der Leyen ifølge Altinget onsdag. "Det er første gang, Kommissionen iværksætter en sådan subsidieundersøgelse, og det er et vigtigt signal, der her sendes til Kina om, at EU er parat til at forsvare sig,” udtaler Per Hougaard, chef for EU-Kommissionen i København og tidligere rådgiver for Ursula von der Leyen, ifølge Kristeligt Dagblad. Dette initiativ kunne føre til indførelsen af ekstra told, hvis undersøgelsen bekræfter konkurrenceforvridning.

Ursula von der Leyen åbnede desuden op for en stor udvidelse mod øst og mod Ukraine samt Balkanlandene. Det skriver Altinget. "Tiden er kommet, hvor Europa igen må tænke stort og skabe vores egen skæbne. Historien kalder på os og siger, at vi skal begynde arbejdet på at fuldende vores Union," udtalte von der Leyen.

Hun talte også om EU's evne til at tackle eksterne trusler og tage imod ukrainske flygtninge. En betydelig del af talen var afsat til visionen om en udvidelse af EU til at omfatte mere end 30 medlemslande og over 500 millioner borgere. Von der Leyen opfordrede til at "færdiggøre vores union" og skabe en "geopolitisk union." Mens nogle parlamentarikere ser ambitionerne om udvidelse som positive, er der også bekymringer om de økonomiske og politiske konsekvenser. Flere ønsker skrappere krav til respekt for europæiske værdier og retsstatsprincipper i forbindelse med optagelse.

I sin tale havde von der Leyen annonceret tre initiativer med det formål at forbedre betingelserne for europæiske små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Det skriver Altinget onsdag. Disse initiativer er designet til at reducere administrative byrder og styrke SMV'erne og har til formål at gøre det nemmere for SMV'er at drive virksomhed i Europa og styrke denne vigtige sektor.

Von der Leyen foreslog etableringen af et nyt FN-panel eller et internationalt panel bestående af eksperter. Dette panel skal have til formål at rådgive om håndteringen af kunstig intelligens og de seneste teknologiske fremskridt inden for området. Det skriver Altinget onsdag. "Kunstig intelligens vil forbedre sundhedsplejen, øge produktiviteten og bidrage til at bekæmpe klimaforandringer. Men vi bør ikke undervurdere de meget reelle farer," sagde von der Leyen i talen.

Ursula von der Leyen har under sin tale bebudet en ny støttepakke til Europas vindindustri. Det skriver Børsen i dag. Dette initiativ kommer som svar på nylige advarsler om krisen i vindindustrien, herunder milliardnedskrivninger, annullerede havvindmølleprojekter og manglende bud på nye projekter. “Vi vil fremlægge en europæisk vindkraftpakke i tæt samarbejde med industrien og medlemsstaterne. Vi vil fremskynde tilladelser endnu mere. Vi vil forbedre auktionssystemerne i hele EU. Vi vil fokusere på kompetencer, adgang til finansiering og stabile forsyningskæder,” lød det fra von der Leyen. Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal, udtalte i en skriftlig kommentar, at EU-formanden har "ramt hovedet på sømmet" ved at understrege vigtigheden af at bevare industri, vindmølleproduktion og teknologi i europæiske hænder. Dette betragtes som et af de mest afgørende politiske emner. Der er dog en vis tidsmæssig presserende faktor, da det er nødvendigt at fremskynde behandlingen og vedtagelsen af en ny EU-pakke for vindindustrien i denne lovgivningsperiode, da von der Leyen kun har ni måneder tilbage inden det næste EU-valg. En ny kommission og et nyt parlament kan genoptage forslag, men har ikke pligt til det, hvilket betyder, at forslag, der ikke er færdigbehandlet, vil blive forsinket.

Kritikere bemærkede, at von der Leyen ikke fremlagde konkrete planer for klimaet eller håndtering af ulovlig indvandring. De mente, at hendes forslag manglede ambitioner, især med hensyn til grøn omstilling og asylprocedurer uden for EU's grænser. "Ursula von der Leyen lover en dialog med landbruget, men ikke tiltag til en grøn omstilling af en sektor, der vejer tungt i udledningerne af drivhusgasser og ødelæggelse af biodiversitet,” siger Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, ifølge Kristeligt Dagblad.
Selvom von der Leyen ikke nævnte sine egne ambitioner, tydede hendes tale på hendes interesse i at lede EU-Kommissionen indtil 2029.

Information bringer en analyse af Tore Keller, avisens Europakorrespondent, som blandt andet skriver: "EU skal nu i højere grad hjælpe sin industri og landbruget gennem den grønne omstilling. Sådan var det gennemgående budskab i Ursula von der Leyens fjerde og måske sidste store tale som formand for EU-Kommissionen. [...] Von der Leyen gjorde det klart, at EU's Green Deal i hendes øjne i høj grad er en vækststrategi, som handler mindst lige så meget om at vinde kampen om fremtidens teknologier og arbejdspladser som at redde klimaet. Derfor indkaldte hun i talen til en række møder med europæisk industri om de grønne mål. [...] Et initiativ, som mødte kritik hos grønne kræfter både i og uden for parlamentet, særligt set i lyset af den nye borgerlige strategi på klima- og miljøområdet, hvor de konservative i EPP denne sommer forsøgte at stoppe EU's banebrydende naturgenopretningslov. [...] I talen anerkendte von der Leyen ikke, at hendes egen politiske familie i EPP, anført af den konservative leder i Europa-Parlamentet, tyskeren Manfred Weber, var tæt på at lægge naturgenopretningsloven i graven tidligere i år. [...] "Det var en klar valgtale fra von der Leyen, som forsøger at køre sig selv i stilling til at blive genvalgt som kommissionsformand. Men det var også en stærkt borgerlig tale, der understreger EU's borgerlige fundament," lyder skudsmålet fra Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og medlem af den liberale Renewgruppe, i en skriftlig kommentar. Von der Leyen optegnede et verdensbillede, hvor europæiske virksomheder bliver snydt af udenlandske konkurrenter, som ved at underløbe miljøstandarder og med hjælp fra massiv statsstøtte truer den europæiske økonomi og de europæiske virksomheder. [...] Det tysksprogede afsnit af talen var henvendt til europæiske landmænd, hvor budskabet var, at EU ønsker at hjælpe landbruget. [...] Et andet gennemgående tema var det fremtidige EU, hvor von der Leyen gjorde klart, at EU vil blive udvidet til over 30 lande i de kommende år. Det bliver den største og sværeste opgave for en ny kommission efter næste års valg. Kommissionsformanden åbnede for traktatændringer og et europæisk konvent, hvor de kan fremlægges og vedtages, men sagde også, at EU allerede med Lissabontraktaten kan gå i gang med at optage nye medlemmer. [...] Derfor igangsætter hun nu en række analyser af, hvordan EU's interne beslutningsprocesser og økonomi kan tilrettelægges i en fremtid med endnu flere medlemslande. [...] Opfindsomheden skal også tages i brug, når det gælder forholdet til EU's sydlige nabolande, lød det i talen. Med aftalen med Tunesien, som EU indgik tidligere i år, har man skabt modellen for fremtidige planer for at undgå, at flygtninge og migranter forsøger at nå Europas grænser, mente von der Leyen, som fremhævede aftalen med den tiltagende autokratiske tunesiske præsident Kais Saied som et eksempel til efterfølgelse. [...] Noget, som fik Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, til at fare i penalhuset på det sociale medie X for at advare om den europæiske elites skuffeplaner om den store udskiftning af den europæiske befolkning, en kendt konspirationsteori. [...] Med en styrkelse af den yderste højrefløj i målingerne forud for Europa-Parlamentsvalget i 2024 vil den være en faktor, som von der Leyen må tage med i sine overvejelser, selv om de færreste forventer, at ECR- og ID-grupperne vil støtte hende. [...] I en tale, der emmede af uudtalt valgkamp manglede således kun en bekræftelse fra von der Leyen selv om, at hun stiller op igen. Men tonen i talen antydede klart, at det er tilfældet."

Jyllands-Posten bringer en analyse af Jesper Kongstad, avisens korrespondent, som blandt andet skriver: "Nu inviterer EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til en ny "europæisk velkomstdag", hvor EU for at styrke sikkerheden og stabiliteten på kontinentet skal gøres til en komplet »geopolitisk union« med mere end 30 medlemslande og over 500 mio. indbyggere. [...] Her blev udvidelsen af EU, som i dag består af 27 lande med 450 mio. indbyggere, udpeget som en af de vigtigste opgaver, og europæerne skal forberede sig på et større EU med måske 9 til 10 nye lande, heriblandt Ukraine. [...] Frygten i EU er, at en række andre lande i EU's nærområder også vil komme under russisk indflydelse eller angreb, medmindre de lukkes ind i EU-familien. [...] I talen lovede Ursula von der Leyen, at kommissionen vil indlede en gennemgang af alle politikområder for at tilpasse dem til en kommende udvidelse. Samtidig er hun klar til at støtte et konvent, der skal se på ændringer af EU-traktaten, hvis der er behov for det for at få et større EU til at fungere effektivt. Et langvarigt traktatslagsmål må dog ikke forsinke udvidelsen, advarede hun. [...] Formanden for EU's ministerråd, Charles Michel, sagde for nylig, at EU skal være klar med en udvidelse i 2030, men Ursula von der Leyen undgik behændigt at sætte en dato på sine flotte løfter til bl.a. Ukraine. Til gengæld gjorde hun det klart, at der ingen smutveje er ind i EU-familien. [...] Budskaberne fra EU-chefen lægger pres på den danske regering, fordi Danmark er nødt til at gennemføre ændringer af den danske EU-politik. [...] Det kan i sidste ende betyde, at Danmark mister sin vetoret over for store lande som Frankrig og Tyskland. Det hele kræver, at den danske regering får forhandlet en ny europapolitisk aftale på plads med et flertal i Folketinget."

Politiken bringer en analyse af Karin Axelsson, avisens, EU-korrespondent, som blandt andet skriver: "Ursula von der Leyen siger det ikke direkte, men de færreste er i tvivl om, at hun gerne vil være formand for EU-Kommissionen fem år mere. [...] Talen er traditionelt der, hvor EU-chefen gør status over året, der er gået, og lægger planerne frem for det kommende år. Men eftersom EU bevæger sig ind i et valgår, hvor EU-Parlamentet skal i valgboksen, og EU-Kommissionen skal skifte sine medlemmer ud, brugte Ursula von der Leyen i stedet talen til at opsummere sine 'greatest hits' som kommissionsformand; såsom at styre EU gennem pandemien, sætte skub i den grønne omstilling og sikre enighed i opbakningen til Ukraine. [...] Da Ursula von der Leyen for fire år siden blev valgt til kommissionsformand, skete det med et meget knebent flertal i EU-Parlamentet og en tysk kansler, som måtte undlade at stemme for sin tyske partikollega på grund af modstand fra de hjemlige socialdemokrater. I dag er hun måske ikke ligefrem vellidt. Men hun er alligevel bredt respekteret for at få Europa helskindet gennem krig og kriser. "Jeg er overrasket over, hvad hun har formået at gøre, når hun blev valgt med så snævert et mandat. Men jeg er meget skuffet over, at hun ikke sætter mere konkrete ambitioner på det grønne. Der blev talt meget om at gå i dialog og nedsætte paneler, men intet konkret", siger Christel Schaldemose (S). Hun tolker det som en håndsrækning til Ursula von der Leyens egen konservative gruppe, EPP, der forud for EU-parlamentsvalget har varslet et opgør med flere klimatiltag, som gør ondt på borgere og landbrug. [...] Og ikke mindst til den utilfredshed blandt landmænd, som har ført til protestbevægelser og støtte til den yderste højrefløj i lande som Holland og Spanien. Ursula von der Leyen svarede igen på kritikken om manglende klimaambitioner ved at pege på sine tre nyfødte børnebørn: "Vil der være forår, sommer, efterår og vinter, når de er blevet store? Vil kloden overleve? Jeg er mere engageret end nogensinde i at forbedre deres fremtidsmuligheder". [...] Debatten om at lukke flere lande ind i EU tog for alvor fart, da EU's rådsformand, Charles Michel, for nylig foreslog at sætte en deadline i 2030 for, hvornår EU skal være klar til udvidelse. Den melding har skabt stor irritation både hos medlemslande og i EU-Kommissionen, mens ledere på Balkan tirsdag udsendte en fælles erklæring om, at 2030 bør være det allerseneste. Ursula von der Leyen undlod at sætte deadline på en udvidelse, men lovede i sin tale, at kommissionen vil gå i gang med at undersøge, hvordan EU-apparatet bedst forberedes til en udvidelse."
Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Altinget, onsdag, ; Børsen, s. 15, 26; Information, s. 11; Politiken, s. 2; Jyllands-Posten, s. 1, 2, 10 (14.09.2023)

Prioriterede historier

Økonomer før rentemøde: Nationalbanken vil følge ECB
Flere af dagens aviser bringer artikler om den økonomiske udvikling i Europa.Selvom den danske krone er blevet svækket på det seneste, er der ikke udsigt til, at det vil ændre på renterne herhjemme i forhold til euroområdet, eller at Nationalbanken vil begynde at købe kroner. Det skriver Børsen i dag. Økonomer vurderer, at kronen stadig ligger på et acceptabelt niveau over for euroen. “Kronen har længe været til den stærke side, derfor har Nationalbanken hævet renten mindre end ECB. Men nu er vi reelt på et neutralt sted trods svækkelsen. Derfor vil vi se, at Nationalbanken følger ECB én til én torsdag,” siger Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank. Derfor forventes det, at Nationalbanken vil følge ECB én til én ved det kommende rentemøde torsdag. Nationalbanken følger normalt ECB på grund af fastkurspolitikken, hvor kronen er koblet til euroen. Økonomer mener, at der stadig er en vej at gå, før Nationalbanken må gribe ind for at forsvare kronen. Torsdag er ECB's rentemøde, hvor der er spænding om, hvorvidt ECB vil hæve renten for tiende gang i træk eller sætte forhøjelserne på pause. Nogle eksperter mener, at det er blevet mere sandsynligt, at Nationalbanken i fremtiden skal hæve renten for at nærme sig ECB's renteniveau, da renteforskellen mellem Danmark og euroområdet muligvis er blevet for stor. Nationalbanken har tidligere udvidet rentespændet til euroområdet på grund af kronens styrke, men en for stor renteforskel kan påvirke efterspørgslen på kroner negativt. Aktuelt er renten på 3,75 pct. i ECB og 3,35 pct. i Nationalbanken.

Selvom der er tegn på økonomisk afmatning i Europa, forbliver inflationen høj, hvilket får flere banker til at udskyde de forventede rentesænkninger. Dette indikerer, at renterne i de kommende år vil falde meget langsommere end tidligere forudset. Det skriver Jyllands-Posten. Bankerne vurderer, at renten vil forblive på et højt niveau i en længere periode på grund af det vedvarende inflationspres og den stærke økonomi i USA. Torsdagens møde i Den Europæiske Centralbank (ECB) forventes at medføre en sidste rentestigning fra 3,75 procent til 4 procent, men det forventes, at Federal Reserve (Fed) i USA allerede har nået sin rentetop med det nuværende renteniveau mellem 5,25 procent og 5,5 procent. Der er udsigt til, at renterne forbliver stabile i lang tid. Flere banker har skubbet forventningerne til rentesænkninger ud i fremtiden. Tidligere historiske rentefald efter tidligere rentetoppe skete meget hurtigere og mere markant sammenlignet med den nuværende situation. Denne gang er der bekymringer for, at et for hurtigt rentefald kunne genantænde inflationen, især i Europa. Samtidig er økonomien relativt stabil, og der er ikke mange analytikere, der forventer en dyb økonomisk krise. Den stærke inflation og høje lønninger i eurozonen påvirker centralbankernes beslutning om at sænke renten hurtigt. Den stigende rente har også ført til højere renter på langsigtede obligationer, der påvirker boligrenten og andre lån. Dette signalerer en ny balance i markedet, der ligner økonomiens tilstand i 2000'erne snarere end 2010'erne. Selvom økonomien i Europa anses for sårbar, forventer bankerne, at de højere renter vil virke som en bremseklods på væksten, hvilket kan føre til en vækst på kun 0,5 procent i eurozonen i år og næste år. Kombinationen af lav økonomisk vækst og høje renter kan også påvirke euroens styrke mod dollaren og forværre forholdene for gældsatte virksomheder i de kommende år.

I dagens handel på det danske aktiemarked oplevede Vestas en betydelig kursopgang på 5,3 procent, hvilket bragte aktien op på 150,82 kroner. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten i dag. Dette blev udløst af positive nyheder vedrørende støtten til vindenergi fra både Tyskland og EU samt en ny ordre fra USA. Tyskland er i dialog med vindindustrien om statsgarantier til vindmølleproducenter for at opretholde og endda udvide produktionskapaciteten i landet. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, annoncerede også tiltag i sin tale i Europa-Parlamentet for at fremskynde udbygningen af vedvarende energi i Europa. Det skriver flere af dagens aviser. Markedets stemning var generelt afventende på grund af forventningerne til inflationsdata fra USA og usikkerheden omkring ECB's rentemøde torsdag. ECB blev forventet at komme med en prognose om, at inflationen i eurozonen vil forblive over 3 procent næste år, hvilket skabte bekymringer om en mulig rentestigning. På obligationsmarkedet steg renten en smule som følge af disse forventninger.
Børsen, s. 14, 20; Berlingske, s. 12; Jyllands-Posten, s. 14, 20 (14.09.2023)

Mærsk har bygget en grøn verdensnyhed: Et containerskib, der kan sejle på træsprit
Flere af dagens aviser skriver om det nye containerskib fra Mærsk, som skal navngives af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, under en ceremoni i København. Bag dets almindelige facade gemmer sig nemlig en motor, der kan sejle på grøn metanol, også kendt som træsprit. Dette gør skibet til en verdensnyhed og markerer en vigtig udvikling inden for skibsfarten og dens indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser. Mærsk har været en pioner i denne indsats. Det skriver Politiken. For bare to år siden bestilte de dette skib som et bevis på, at teknologien for grøn metanol som brændstof eksisterede. På det tidspunkt var grøn metanol næsten umuligt at opdrive. Denne beslutning om at investere i skibe, der kunne sejle på dette nye grønne brændstof, krævede også en ny type motor og større brændstoftanke, da metanol ikke er lige så energieffektivt som diesel. I dag har situationen ændret sig markant. Efter Mærsks første bestilling i 2021 er der blevet bestilt 23 skibe mere, der kan sejle på metanol, hvoraf 19 af dem er fra Mærsk. Verdens rederier har i alt 127 metanoldrevne skibe i ordrebøgerne, herunder nogle af de største containerskibe nogensinde bygget. Denne udvikling har brudt en form for 'hønen og ægget'-situation: Grønne skibe blev ikke bygget, fordi der ikke var tilgængeligt grønt brændstof, og der var ikke tilgængeligt grønt brændstof, fordi der ikke var grønne skibe. Mærsk besluttede at bryde denne cirkel og vise, at det var nødvendigt at komme i gang. Mærsk står dog stadig over for udfordringer. Mens grønne brændstoffer er fremtiden, er de stadig dyre og kræver nye motorer. Lige nu kan skibene sejle både på grøn metanol og fossilt brændstof, og det er en udfordring at sikre, at branchen ikke vælger den nemme løsning og fortsætter med at bruge fossile brændstoffer. En af de største udfordringer er at sikre, at der er tilstrækkelig infrastruktur til at understøtte brugen af grønt brændstof i havnene. Den massive interesse fra rederierne kan dog måske sætte skub i udviklingen af denne infrastruktur. Mærsk har været førende i bestræbelserne på at reducere skibsfartens klimapåvirkning. De annoncerede deres mål om at være CO2-neutrale inden 2050 i 2018, en målsætning, der siden er blevet vedtaget af FN's skibsfartsorganisation, IMO. Mærsk har endda fremskyndet deres deadline for klimaneutralitet til 2040. Dette viser, hvordan skibsfarten gradvist bevæger sig mod en mere bæredygtig fremtid.

Europa-Kommissionen og EU står over for en stor udfordring, selvom de fejrer Mærsks nyskabelse inden for grøn skibsfart. Det skriver Jyllands-Posten. Mærsk har haft svært ved at skaffe den ønskede grønne brændstof, e-metanol, som industrien ser som den foretrukne løsning. Danske rederier, herunder DFDS og DS Norden, efterlyser politisk hjælp fra både EU-Kommissionen og danske politikere til at skaffe finansiering til produktionen af grønne brændstoffer. EU har allerede et rammeværktøj, der tillader statsstøtte, men mangler de nødvendige milliarder. Manglen på e-metanol betød, at det første metanolskib sejlede til København på biometanol i stedet. Selvom begge brændstoftyper klassificeres som grøn metanol ifølge Mærsk, er e-metanol mere klimavenligt og ønsket som primær løsning. For at løse udfordringen kræves der politisk støtte til udvidelsen af vedvarende energi og støtte til produktionen af de grønne brændstoffer, også kendt som Power-to-X (PtX), som skibene skal bruge. Flere EU-lande som Tyskland, Frankrig og Holland har annonceret store støtteprogrammer, men det er hovedsageligt rettet mod PtX-teknologier. En global CO2-afgift på skibsfart, som FN's søfartsorganisation (IMO) skal arbejde på, er også en mulig løsning. Industrien står over for en betydelig økonomisk udfordring, da grønne brændstoffer er fem gange dyrere end fossile brændstoffer. Der er et behov for at reducere denne prisforskel, og flere, herunder DFDS, ønsker en støtteordning for PtX-produktion, lignende den, der findes i USA. Endelig er det nødvendigt, at der er tilstrækkelig grøn energi til produktionen af brændstofferne. Sammenlignet med andre industrier kan skibsfarten ikke investere direkte i vedvarende energi. Derfor opfordres politikere, herunder Ursula von der Leyen, til at presse for en form for statslig garanti på prisniveauet for brændstofferne og til at skabe incitamenter for grøn energiproduktion.
Politiken, s. 9; Jyllands-Posten, s. 6-7; Berlingske, s. 11 (14.09.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

DA: Manglen på kvalificeret arbejdskraft bør have topprioritet i EU
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Christiane Milbeck-Winberg, Europapolitisk chef, DA. Hun skriver blandt andet: "Ursula von der Leyen, EU's kommissionsformand, er formentlig godt i gang med at forberede sig til sin State of the Union-tale onsdag 13. september, hvor kursen for EU det kommende år skal sættes. Her vil von der Leyen gøre status over det forgangne år og løfte sløret for, hvad der kommer med i kommissionens arbejdsprogram for 2024. [...] Derudover er manglen på kvalificeret arbejdskraft ikke blot et tysk problem men en fælles europæisk udfordring og derfor samtidig et af de største problemer for Europas virksomheder og europæisk økonomi. Helt konkret er antallet af arbejdsløse så lavt som aldrig før - 5,9 procent i EU i juni 2023 - samtidig med at antallet af ledige stillinger er rekordhøjt. Derfor har vi som danske arbejdsgivere et stort ønske om, at von der Leyen og EU-Kommissionen for alvor gør manglen på tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til en absolut topprioritet. Det er ganske enkelt nødvendigt, hvis vi skal opretholde en stærk europæisk økonomi. [...] For det andet er virkeligheden desværre den, at blandt de sektorer, der skriger allermest på arbejdskraft, er der en enormt skæv kønsfordeling. Tag eksempelvis EU's byggesektor, hvor kun ni procent af arbejdsstyrken er kvinder. [...] Og for det tredje er situationen den i Europa, at nationale forskelle i anerkendelsen af kvalifikationer og omfanget af påkrævet dokumentation stadig er en sten i skoen for den fri bevægelighed i EU. Kommissionen har godt nok et forslag på bedding om, at faglige kvalifikationer fra tredjelande lettere skal anerkendes på det europæiske arbejdsmarked for at få flere internationale medarbejdere til EU. Det er velkomment, men der er også behov for at sikre en større grad af fri bevægelighed internt i EU, så arbejdskraften flyder bedre mellem landene."
Altinget, onsdag (14.09.2023)

Manglende garanti for løn kan spænde ben for tusindvis af fædres barsel
En nylig ændring i dansk barselslovgivning har øremærket flere ugers barsel til fædre. Det skriver Berlingske. Mens dette skridt blev taget for at fremme ligestilling og give fædre mere tid med deres børn, har det skabt problemer på grund af manglen på en løngaranti under barsel. Dette har ført til bekymring blandt fagforeninger og truer med at forhindre fædre i at tage barsel. Da det politisk blev foreslået, at fædre skulle have ret til at tage barsel med deres børn, var der generelt delte meninger. Reglerne blev introduceret som følge af et EU-direktiv, der krævede, at medlemslandene øremærker mindst ni uger af barslen til hver af forældrene. Selvom fædre nu har lovfæstet ret til 11 uger barsel som primær omsorgsperson i deres barns første leveår, er der stadig udfordringer, som lovgiverne ikke har taget højde for. En af de vigtigste udfordringer er, at ikke alle privatansatte mænd har ret til løn under barsel. Dette skyldes især funktionærloven, der dateres tilbage til 1938 og ikke nævner mænds barselsrettigheder. Fagforeninger som Djøf og IDA har påpeget, at op mod 300.000 kvindelige og mandlige akademikere på det private arbejdsmarked i Danmark er ansat på funktionærlignende vilkår uden overenskomst og derfor ikke er sikret løn under barsel. Dette har fået nogle familier til at fravælge barsel på grund af økonomiske bekymringer, selvom barslen nu er øremærket til fædre. Malene Matthison-Hansen fra IDA udtrykker skuffelse over, at man, da de nye regler om øremærkning af barsel blev indført, kun nåede halvvejs i arbejdet med at fremme ligestillingen. "Det er en lappeløsning blot at indføre EU-lovgivning. Man har glemt at undersøge konsekvenserne ved at indføre lovændringen," siger hun. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) erkender udfordringen og har bedt sit ministerium om at drøfte funktionærloven med arbejdsmarkedets parter for at sikre mere tidssvarende lovgivning. Hun påpeger også, at lønrettigheder generelt skal sikres gennem overenskomstforhandlinger, men at der er behov for at adressere de få, der kun er omfattet af funktionærloven.
Berlingske, s. 4-5 (14.09.2023)

Det digitale indre marked

Google kan gå en hård tid i møde
Politiken skriver i dag, at USA's justitsministerium har indledt en retssag mod Google med anklager om ulovlig konkurrence og monopolpraksis. Sagen er et vigtigt skridt i retning af at regulere techgiganterne i USA og sikre retfærdig konkurrence. Justitsministeriet hævder, at Google har opretholdt et ulovligt monopol ved at sikre, at dens søgemaskine dominerer markedet. Retssagen forventes at have en afgørende indflydelse på teknologimarkedet i fremtiden. Ifølge eksperter i både USA og EU er dette et eksempel på, at USA følger EU's eksempel, især når det kommer til regulering af techgiganter. "I de sidste fem år er inspirationen fra Europa slået stærkere igennem. Ikke mindst når det gælder monopollovgivning, kan amerikanere se, at vi ikke er så tossede i Europa", udtaler Dan Shefet, it-advokat. EU har tidligere ført og vundet sager mod techvirksomheder som Google og har implementeret regler for at beskytte data og regulere konkurrence på markedet. Den tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager førte flere sager mod techgiganter og pålagde bøder for konkurrenceforvridende praksis. Den igangværende sag i USA minder om en tidligere sag i EU, hvor Google blev pålagt en bøde og tvunget til at tillade flere søgemaskiner på de produkter, hvor de havde eksklusive licensaftaler. Sagen i USA markerer muligvis et skift i den amerikanske tilgang til techgiganter og deres magt. USA's justitsministerium har traditionelt haft en mere afslappet holdning til reguleringen af disse selskaber, mens EU har været mere aktiv i at håndhæve konkurrenceregler og pålægge bøder. Bøder i USA er også kendt for at være større end i EU, og selskaber kan endda risikere at blive opdelt, hvis de findes skyldige i antitrust-sager. Den aktuelle retssag i USA anses som et vigtigt skridt i retning af at begrænse techgiganternes magt og sikre fair konkurrence på markedet.
Politiken, s. 8 (14.09.2023)

Institutionelle anliggender

Et blåt flag med gyldne stjerner satte sindene i kog
Brexit-tilhængere, herunder Nigel Farage og David Frost, blev vrede over en årlig tv-koncert i Storbritannien, hvor der blev uddelt både britiske og EU-flag til koncertgængerne. Det skriver Berlingske i dag. Mange valgte at vifte med EU-flagene under koncerten, hvilket førte til en heftig reaktion fra Brexit-lederne. EU-flagene var i overvældende flertal sammenlignet med de britiske flag - som et medie påpegede, "der var tydeligvis flere EU-flag end britiske flag". Nigel Farage, David Frost og de andre brexiteers beskyldte medierne og EU-tilhængere for at gøre nar af Storbritannien ved at flage med EU-flagene. "EU-flaget skal forbydes," lød det fra Richard Tice, som leder det britiske Reformparti. Brexit-ledere krævede endda, at BBC, der transmitterede koncerten, skulle fratages retten til at vise den. Dette udtrykker den fortsatte spænding og polarisering omkring Brexit i Storbritannien, hvor mange vælgere nu mener, at Brexit var en fejl.
Berlingske, s. 18 (14.09.2023)

V-politiker ekskluderet fra X efter ulveopslag
EU-parlamentariker Asger Christensen (V) har fået sin Twitter-konto suspenderet på grund af sprogbrug i forbindelse med et opslag om ulve i Danmark. Det skriver Berlingske. Han havde argumenteret for at skyde ulve som en metode til regulering. Dette er ikke første gang, han oplever suspendering på sociale medier på grund af sine udtalelser om ulve. Han blev tidligere suspenderet på Facebook på lignende vis. Christensen har arbejdet med problematikken omkring ulve i årevis og skrev opslaget på Twitter, da EU-Kommissionen har åbnet muligheden for at ændre et direktiv, der beskytter ulve.I et læserbrev i Jyllands-Posten skriver Morten Dreyer it-netværksadministrator, Dragør, blandt andet: "For et år siden var formanden for EU helt positiv over for udbredelsen af ulve. Og fredning af ulvene. [...] EU er for diversitet. Det må selv bønder kunne forstå. Men nu er Ursula von der Leyen på ulvejagt igen. Efter at hendes elskede pony blev dræbt af en ulv i Tyskland sidste år, opfordrer EU-Kommissionens formand nu til en revurdering af beskyttelsesreglerne for ulve på tværs af kontinentet. Nu går hun ind for tæt kontrol. Sådan går det ofte, når beslutningstagere ser resultaterne tæt på."
Berlingske, s. 11; Jyllands-Posten, s. 23 (14.09.2023)

Interne anliggender

Kritiserer Papes kurs: Tidligere rådmand på Frederiksberg melder sig ud af Konservative
Advokat Pernille Høxbro har efter 25 års medlemskab i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg valgt at forlade Det Konservative Folkeparti. Det skriver Altinget onsdag. Hun begrunder sin beslutning med kritik af partiets nuværende ledelse og mangel på internationalt udsyn og socialt ansvar. Hun beskriver partiet som værende uden et politisk projekt, visioner, mål og retning. Denne beslutning kommer efter en række begivenheder, der har påvirket partiets omdømme negativt. Især sagen om Pernille Weiss, der blev fjernet som partiets spidskandidat ved Europa-Parlamentsvalget i 2024 på grund af arbejdsforholdene på hendes kontor i parlamentet, har skabt uro i partiet. Høxbro kritiserer også håndteringen af denne sag, og hun påpeger partiets formand, Søren Pape Poulsens, rolle i at fjerne en dygtig europaparlamentariker på en "kafkask" måde. Hun mener, at partiet og dets ledelse ikke kan levere det, Danmark har brug for i øjeblikket.
Altinget, onsdag (14.09.2023)

Migration

Markant forslag fra topchef blev affejet som et »quickfix« - men i Tyskland er tusindvis allerede på vej fra Afrika
Tyskland oplever en betydelig mangel på arbejdskraft, især inden for sektorer som transport, logistik, detailhandel, sundhedssektor og pædagogik. Det skriver Berlingske i dag. Den tyske befolkningspyramide er blevet ubalanceret på grund af lav fødselsrate og behøver nu øget migration fra lande uden for Europa for at imødegå denne mangel. Tysklands kansler, Olaf Scholz, har foreslået en befolkningsvækst på seks millioner indbyggere i de kommende år ved hjælp af migration fra lande uden for Europa, hvilket vil kræve en tilvandring på mere end en kvart million personer årligt frem til 2025 og op til 400.000 årligt på længere sigt. Dansk Erhverv har foreslået et paradigmeskift i dansk udlændingepolitik for at lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft. De har opfordret til at indgå samarbejdsaftaler med lande som Kenya, Ghana, Tunesien, Indien, Filippinerne og Brasilien for at tiltrække omkring 50.000 ekstra medarbejdere til Danmark, med potentiale for flere i fremtiden. Forslaget har skabt debat, med nogle politikere, som støtter det, mens andre kalder det et "quickfix" uden hensyntagen til helheden. I Tyskland er debatten om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Europa mindre kontroversiel, og der er en bred anerkendelse af behovet for sådan arbejdskraft. Tyskland arbejder allerede på at indgå projekter for at rekruttere arbejdskraft fra forskellige lande og sektorer. Kansler Scholz har besøgt Kenya og annonceret planer om at invitere kenyanere til Tyskland for at arbejde, især inden for it-branchen og plejesektoren. Selvom der er ideer om at tiltrække en betydelig arbejdskraft fra Kenya, er der endnu ingen konkrete partnerskabsaftaler om en sådan tilvandring. Dette emne forventes at være et vigtigt diskussionspunkt i andre europæiske lande, især dem med dårlig demografisk situation og arbejdskraftmangel. Arbejdsmigration bliver en del af diskussionen om, hvordan man kan øge arbejdsudbuddet, sammen med politisk følsomme spørgsmål som at øge arbejdstiden, ændre helligdage og hæve pensionsalderen.
Berlingske, s. 8 (14.09.2023)

Sundhed

EU slås om forurening
Hvert år dør 300.000 europæere for tidligt på grund af luftforurening. Det skriver Politiken i dag. Selvom luften i Europa er blevet gradvist renere i de seneste årtier, koster luftforurening stadig liv, især i byer og industrikvarterer med høje koncentrationer af skadelige partikler. Det samlede antal dødsfald som følge af luftforurening er faldet fra 1 million om året til 300.000 i de seneste årtier, men eksperter mener, at grænseværdierne for luftforurening i Europa bør nærme sig anbefalingerne fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO). EU-Kommissionen har foreslået, at koncentrationen af fine partikler i 2030 bør være under 10 mikrogram pr. kubikmeter, hvilket er en betydelig stramning i forhold til den nuværende grænseværdi på 25 mikrogram pr. kubikmeter. EU-Parlamentet har imidlertid stemt for en endnu lavere værdi på 5 mikrogram pr. kubikmeter i 2030, i overensstemmelse med WHO's mål. Der var spænding om, hvorvidt det ville lykkes for en konservativ gruppe at ændre dette forslag, men det blev vedtaget med støtte fra mange medlemmer af parlamentet. Nogle medlemmer var imod det skærpede forslag og mente, at det ville medføre skade, mens andre støttede det som en vigtig skridt for miljøet og folkesundheden. Denne beslutning er et skridt fremad for europæisk sundhed, men den endelige beslutning skal stadig forhandles mellem parlamentet og medlemslandene senere på året.
Politiken, s. 10 (14.09.2023)

Udenrigspolitik

Bidens udenrigspolitik er en kæmpe succes
I en kronik i Politiken skriver Gorm Rye Olsen, professor i international politik, dr.scient.pol., Roskilde Universitet, blandt andet: "Det var stærkt ubehageligt, da røgen fra de canadiske skovbrande i forsommeren lagde sig over den amerikanske hovedstad. [...] Det samme kan man ikke sige om amerikansk udenrigspolitik under Joe Bidens ledelse. Præsidenten og en række kompetente rådgivere har et sikkert greb om amerikansk udenrigspolitik i hvert fald frem til udgangen af næste år. [...] Biden-administrationen kom til magten med et løfte om at føre udenrigspolitik for middelklassen. Man ville angiveligt til at lytte til befolkningens ønsker til den førte udenrigspolitik. [...] Krisen omkring Rusland og krigen i Ukraine har haft en positiv indflydelse på udviklingen af et helt nyt klarsyn i Washington om EU's internationale betydning. Når Jake Sullivan, Bidens nationale sikkerhedspolitiske rådgiver, besøger Europa, går han direkte til Kommissionsforkvinde Ursula von der Leyen. "Vi lytter hver gang, von der Leyen kommer med udtalelser". Det understreger, at de udenrigspolitiske beslutningstagere i dagens USA er langt mere åbne overfor at se og forstå EU, fastslår en tidligere højtplaceret rådgiver og taleskriver i Udenrigsministeriet. Beslutningstagerne erkender desuden, at Den Europæiske Union kan hjælpe USA. Den nye og langt mere positive holdning til det europæiske samarbejde står i skærende kontrast til de mange år, hvor amerikanerne var stærkt skeptiske over for EU. Grundlæggende forstod de ikke, hvad EU var for en mekanisme, og hvad Unionen kan og ikke kan."
Politiken, s. 5 (14.09.2023)

Vi kan håbe på Putins fald
Information bringer en kommentar af Bernt Stubbe Østergaard, kandidat i statskundskab og tidligere teleanalytiker. Han skriver blandt andet: "Både Ukraine og Rusland må kunne se sig selv i en holdbar fredsaftale" lød overskriften på professor emeritus Poul Villaumes kronik den 24. august, som siden har været udfordret af Uffe Gardel her i avisen. Villaumes analyse af Ruslands invasion af Ukraine synes at bygge på en politisk neorealisme-opfattelse, lanceret af blandt andre Kenneth Waltz. [...] Desværre har netop sådanne politiske aftaler i Østeuropa, for eksempel Minskaftalerne, ikke sikret den varige fred, som de trætte befolkninger drømmer om. Den russiske udenrigspolitik over for de østeuropæiske nabolande er hensunket til et nulsumsspil, hvor Rusland ikke kan se sig selv som andet end den krænkede part. Skal der indgås en diplomatisk fred, så skal Rusland have en militær oprejsning og en erobringsgevinst - ellers falder styret. [... ] Villaume undlader at omtale Ruslands hensynsløse militære fremfærd imod Tjetjeniens civilbefolkning. Han undlader at inddrage russiske krigsforbrydelser i Ukraine og de militære overfald på Georgien, hvor russiske tropper har besat Sydossetien og i Moldova, hvor russiske tropper stadig styrer det selvudråbte Transnistrien. [...] Efterhånden som den russiske sociale, kulturelle, politiske og militære dominans af nabolandene (med undtagelse af Belarus) svækkes, vokser der nye og langt mere demokratiske og mindre korrupte samfund frem, der ret naturligt straks søger at sikre sig mod russisk genkomst og dominans ved at søge tilknytning til EU og NATO. I denne henseende har OSCE-samarbejdet ikke kunnet opfylde disse landes sikkerhedsbehov. [...] Desværre tror jeg heller ikke på nogen af Villaumes skitserede diplomatiske spor, som begge parter "kan se sig selv i". I værste fald står Europa med en ny fastfrossen konflikt som i Koreakrigen, sådan som Uffe Gardel også har fremført. [...] Ukraines interne politiske splittelse mellem russisksindede og vestligtsindede borgere er tippet til fordel for det ukrainske sprog og landets kultur og et bredt ønske om tilknytning til det europæiske fællesskab. Dertil kommer, at de mange millioner ukrainere, der har fået midlertidigt ophold i EU-landene, vender tilbage med viden og erfaringer, de kan bruge til at styrke civilsamfundet i landet og bekæmpe korruptionen, der har plaget landet i årevis. Vesten kan håbe, at isoleringen af Rusland og krigens stigende omkostninger i menneskeliv og materiel fører til et magtskifte i Rusland, hvor oligarkerne (ikke befolkningen) bliver trætte af krigen, udskifter Putin og fremfører en ny politik, hvor de økonomiske faktorer overtrumfer imperiedrømmene. En demokratisk udvikling i Rusland synes desværre at have meget lange udsigter."
Information, s. 17 (14.09.2023)