Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14 Oktober 2021

EU i dagens aviser torsdag den 15. oktober



Tophistorier

EU: Hjælp fattige med varmeregningen
Over 30 millioner borgere i EU medlemslandene har brug for hjælp til at klare energiprisernes himmelflugt skriver Politiken. EU foreslår fælles gasindkøb og lagre. "Mens vi er på vej ud af pandemien, og økonomien er ved at komme i gang, er det vigtigt at beskytte sårbare borgere og støtte europæiske virksomheder," lød det fra energikommissær Kadri Simson, da kommissionens energiudspil blev fremlagt før EU-topmødet næste uge. Statslederne kommer på topmødet til at diskutere energikrisen. Hvorfor forbrugernes energipriser er steget med flere hundrede procent i nogle medlemslande har ifølge energiudspillet og en række energieksperter noget at gøre med, at både Europa og resten af verden er samspilsramt på energiområdet. Økonomien er i omdrejninger efter pandemien, hvilket øger efterspørgslen på naturgas. Men hos de største gasleverandører i Norge, Rusland og Nordafrika har pandemien gjort det svært at vedligeholde anlæggene, derfor halter det med gasforsyningen. Og "det er ikke bare pandemien, den er gal med. Den er også gal med vejret i Europa," konkluderer EU-Kommissionen. For en kombination af kold vinter i Nordeuropa og ekstremt varm sommer med fuldt drøn på aircondition i Sydeuropa har tømt EU's lagre af naturgas.

Børsen skriver, at advarslen fra Dansk Energi lyder, at "det kan være fint og fornuftigt at gribe ind og afbøde effekterne af høje energipriser, hvis landene ønsker det. Men at begynde at justere på Europas elmarked er ikke vejen frem - tværtimod kan det ende med at blokere for den grønne omstilling og gøre strømmen endnu dyrere". "Socialpolitik må drives med de instrumenter, der findes til det formål. Men det indre marked for energi skal vi ikke pille ved. Det er meget vigtigt, at vi får skilt de to ting ad,” siger viceadministrerende direktør Anders Stouge. Stouge advarer også om, at såfremt der skabes usikkerhed om prisdannelsen, så “vil det komme tifoldigt tilbage i nakken på forbrugerne senere hen”. Han opfordrer EU-lederne til at undgå kortsigtede løsninger. “Den rigtige beslutning er, at vi får skiftet til den grønne energi så hurtigt som muligt - og at man så tager socialpolitikken for sig. Men jeg ved selvfølgelig, at det kan gøre ondt i de nationale budgetter. Derfor kan det være belejligt at fokusere på markedet,” siger han. EU's klimakommissær Frans Timmermans har klart sagt, at energikrisen ikke bør bremse den grønne omstilling, tværtimod. Samme melding kommer fra Kommissionens embedsmænd: “De stigende priser er et wakeupcall. Vi tror fortsat meget stærkt på, at den grønne omstilling er løsningen. Den er ikke problemet.” Dog kommer det til at tage tid, før der er grøn strøm til alle.

I en analyse i Børsen skriver EU-korrespondent Louise With blandt andet: "Går gassen af klimaballonen? I EU-Kommissionens nye energiudspil er der strøget forsikringer om den grønne omstillings gavn og nytte ud med rund hånd. Det er en velkendt huskeregel, at hvis noget bliver understreget lidt for grundigt lidt for mange gange, så er det som regel fordi, det ikke er så sikkert endda. I EU-Kommissionens nye energiudspil er der strøget forsikringer om den grønne omstillings gavn og nytte ud med rund hånd. Omstillingen til ren og bæredygtig energi er “den bedste forsikring mod prischok i fremtiden”, lyder det. [...] På lang sigt er alle enige om, at ambitiøse klimamål og hurtig omstilling er vejen frem. Der er milliardinvesteringer på vej ud i de europæiske økonomier fra den store fælles krisefond, hvoraf mindst 37 pct. skal gå til klimaprojekter. Men det store spørgsmål er, om det er muligt på den korte bane at forhandle om en kæmpestor klimapakke - bl.a. med forslag om at udvide kvotesystemet til boliger, bygninger og vejtransport - mens Europas forbrugere og virksomheder kæmper med dyre energiregninger? I debatten er der ønsker om markedsindgreb, som får Dansk Energi til at advare i klare toner. Og på et ministermøde blandt EU's miljøog klimaministre lød der i sidste uge hård kritik af planen om at udvide kvotesystemet, som er del af klimapakken Fit for 55. “Vi ser allerede en meget bekymrende situation, og Kommissionens forslag kan forværre den,” sagde den polske minister ifølge EU-mediet Euractiv. [...] “Jeg vil sige klart, at hvis vi havde haft vores klimaplan for fem år siden, havde vi ikke stået i denne situation nu, fordi vi ville have haft meget mere grøn energi,” sagde klimakommissær Timmermans til ministrene. Sammen med de mest klimaambitiøse lande kæmper han en politisk kamp, men også en PR-fight og en økonomisk kamp, og det kan blive dyrere end planlagt at nå et kompromis."
Politiken, s. 4; Børsen, s. 1, 18-19 (14.10.2021)

EU kommer briterne i møde i Brexitstrid
Der er lagt op til intense diskussioner om Nordirland-protokollen mellem Storbritannien og EU i de næste uger frem skriver Jyllands-Posten. En række nye tiltag fra EU-Kommissionen skal imødegå Storbritannien i spørgsmålet om Brexitaftalens Nordirland-protokol, som besværliggør fragten af varer mellem Nordirland og resten af Storbritannien. Tiltagene indebærer, at Storbritannien kan slippe med mindre kontrol, når der skal varer ind i Nordirland. Ifølge aftalen er Nordirland fortsat underlagt EU's regler for det indre marked, selv om det formelt har forladt EU sammen med resten af Storbritannien. Men varer fra Storbritannien, der kun skal til Nordirland og ikke videre til EU-lande, slipper for de fleste kontroller. Det vil ifølge Kommissionen medføre en reduktion i kontroller på 80 procent sammenlignet med i dag. Kommissionen foreslår også tiltag, der skal gøre processer og formaliteter i forbindelse med told på varer, der kun skal til Nordirland, nemmere. Næste skridt i sagen er, at eksperter fra EU-Kommissionen vil tage til London for at drøfte forslagene med den britiske regering. EU-Kommissionen fremhæver, at tiltagene er til for at gøre livet lettere for borgerne i Nordirland og det skal ikke ses som en leflen for den britiske regering, der er kritisk over for protokollen. På Altinget kan man læse, at London og Bruxelles prøver at undgå en handelskrig. EU forsøger at mindske problemerne med det nye system, som skal gøre det til nok med et enkelt certifikat om for eksempel fødevaresikkerhed, selv om lastbilen indeholder 100 forskellige slags kødprodukter.

Politiken skriver at Brexit-minister David Frost i en tale i Lissabon tirsdag sagde: "Vi bliver bedt om at drive en ekstern EU-grænsekontrol i fuld skala midt i vores eget land, at implementere EU-lovgivning uden samtykke og at lade eventuelle stridspunkter afgøre i en domstol fra den anden part. Måden, dette sker på, forstyrrer almindelige menneskers liv, skader små og store virksomheder og giver alvorlig turbulens til institutionerne bag langfredagsaftalen". Onsdag aften kom EU's svar leveret af EU-Kommissionens slovakiske næstformand Maros Sefcovic. Han sagde at han havde lyttet til nordirernes problemer og derfor var kommet frem til en række "praktiske og kreative forslag" til forhandlingerne. Dette indebærer blandt andet, at listen over varer, som ikke vurderes at være i risiko for at havne på EU's indre marked, udvides og derfor kan slippe for tjek og bureaukrati.

I Berlingskes leder kan man blandt andet læse: "Brexit har været alt andet end let. Det har ikke alene været svært. Det har i perioder set sort ud, fordi en skilsmisse fra især EUs indre marked har været meget svært gennemførlig. [...] Denne aftale skulle ellers sikre, at EU-landet Irland ikke kom i klemme ved, at der blev dannet en regulær grænse mellem det og så det britiske Nordirland. Aftalen skulle sikre fri bevægelighed mellem de to lande for ikke at ødelægge fredsaftalen. Så man lavede en aftale, så toldbehandlingen til Nordirland foregår på den britiske side, således at Nordirland lige på det område forblev i det indre marked. Det betyder også, at Nordirland fungerer som et delvist medlem af EU. Og det betyder også, at den britiske premierminister, Boris Johnson, stadig har afgivet suverænitet trods Brexit. Og det er han selvsagt ikke begejstret for, selvom alternativet havde været langt værre. Boris Johnsons ego tåler ikke denne ubekvemme sandhed. [...] Nu vil EU formentlig tilbyde en ordning, der betyder, at cirka 50 procent af de varer, der skal ind i Nordirland, ikke udsættes for den stramme toldbehandling - varer som enten i forvejen bærer mærket "kun beregnet for Nordirland", eller varer der ikke udgør en sundhedsrisiko - som for eksempel mejeriprodukter og kødvarer. De sidste skal tjekkes af sundhedsmyndighederne, for når de først er i Nordirland, så er vejen til det øvrige EU lettere end ellers. [...] Lad være med at puste problemerne op, og lad være med at true med et totalt sammenbrud, hvis ikke I får jeres vilje. Der er alt for meget på spil her. Og stå først og fremmest ved de svagheder, der altid vil være i den slags aftaler, som EU og Storbritannien har gennemført. Og et godt råd til den egocentrerede premierminister: Stå nu ved aftalerne og hold armene ind til livet. De store armbevægelsers tid bør være forbi. EU og Storbritannien må ikke blive hinandens værste modstandere."

I en analyse i Berlingske skriver Berlingskes korrespondent i Storbritannien Poul Høi blandt andet: "Den vilde mand i britisk politik kaster en bombe. Dominic Cummings afslører, at han og Boris Johnson indgik en skinaftale med EU om Nordirland. For briterne havde hele tiden en udspekuleret plan, som de nu fører ud i livet. [...] Dominic Cummings gik tirsdag aften på Twitter, og i en række af tweets og svar på tweets besvarede han det store mysterium, som siden foråret 2020 har plaget ikke-britiske politikere og diplomater: Hvorfor opfører briterne sig så svigagtigt? I oktober 2019 indbød Boris Johnson den irske premierminister Leo Varadkar til et forligsmøde på et gammelt herresæde ved Liverpool. Her fremlagde Johnson, hvad parterne senere kaldte "en vej til en aftale" om Brexit. [...] Men Boris Johnsons forslag løste problemet. Storbritannien, repræsenteret ved Boris Johnson og nuværende Brexit-minister David Frost, indgik kort efter højtideligt med EU en aftale, som betød, at grænsen kom til at gå mellem Storbritannien og Nordirland. [...] Boris Johnson gik i december 2019 til parlamentsvalg på at være manden, som havde løst Brexit-problemet. "Get Brexit done," lød partiets slogan, og Boris Johnson gjorde det. Han vandt en knusende valgsejr. Det var alt sammen Dominic Cummings' plan. Så meget har altid stået klart. Han var hjernen og logistikeren bag folkeafstemningen bag EU i 2016, han fik Brexit-sejren i hus, han fik Boris Johnson valgt som konservativ partiformand, han udtænkte Brexit-kompromisforslaget med EU, og han førte valgkampen i 2019. [...] Cummings forsvarer selv sin snedige plan, og politiske spintyper vil måske også hævde, at den har været et win-win for briterne. Valget blev vundet, og nu kommer EU tilsyneladende briterne i møde. EU fremlægger en række ændringer, som opbløder den oprindelige aftale om Nordirland, og lettelserne betyder blandt andet, at kun halvdelen af britiske varer til Nordirland i fremtiden skal tolddeklareres. David Frost er stadig ikke tilfreds, men forhandlingerne fortsætter. [...] For hvorfor i alverden skulle EU, amerikanerne eller en hvilken som helst anden international part i fremtiden stole på en aftale med Boris Johnsons regering?"
Jyllands-Posten, s. 15; Berlingske, s. 2, 10; Politiken, s. 11; Altinget (14.10.2021)

Prioriterede historier

EU vil oprette kontor i Nuuk
Flere af dagens aviser skriver, at EU-Kommissionen vil oprette kontor i Nuuk, Grønland. Dette for at styrke EUs tilstedeværelse og engagement i Arktis, da den arktiske region har en vigtig strategisk betydning for EU. Det handler både om klimaforandringer, råstoffer og geopolitisk indflydelse skriver B.T. Det er derfor vigtigt for EU at have en fysisk tilstedeværelse, mener EUs udenrigschef, Josep Borrell. "Arktis er under konstant forandring. Det skyldes både påvirkning af global opvarmning, øget konkurrence efter naturressourcer og geopolitiske rivaliseringer. Disse udviklinger viser, at Europa skal definere sine geopolitiske interesser bredt for at promovere stabilitet, sikkerhed og fredeligt samarbejde i Arktis," siger Josep Borrell i en pressemeddelelse. Det fremgår af Arktis strategien, at EU-Kommissionen ønsker at olie, kul og gas skal blive i jorden i Arktis. Ifølge kommissionen er klimaforandringer den største udfordring, som Arktis står over for. ”Den arktiske region bliver opvarmet tre gange hurtigere end resten af planeten. Den smeltende is og optøningen af permafrost i Arktis accelererer klimaforandringerne yderligere og har store ekstra effekter," siger EU-kommissær for miljø Virginijus Sinkevicius i en pressemeddelelse. Altinget skriver onsdag, at EU-Kommissionen i sin nye arktiske strategi lægger op til at forbyde EU-landene at bruge olie, gas og kul udvundet i Arktis. EU bør følge i USA og Canadas fodspor og forbyde enhver form for ny olie-, gas- og kulproduktion i Arktis er hovedbudskabet i den nye arktiske strategi. Det foreslås også af EU-Kommissionen, at det skal gøres ulovligt for EU-medlemsstaterne at købe eventuelle kulbrinter, som produceres fra sådanne projekter.
Altinget, onsdag; Børsen, s. 18, 38; Jyllands-Posten, s. 12; B.T., s. 18; Information, s. 7 (14.10.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Vi får ikke ligeløn af løntransparens
I en kronik i Børsen skriver Pernille Weiss (K) blandt andet: "Lige løn for lige arbejde har været et grundlæggende princip i EU lige siden Romtraktaten i 1957. Men som så mange andre principper har det været op ad bakke med at få det til at gælde ude i virkeligheden. Af mange årsager. Især når vi ser på ligestilling mellem mænds og kvinders løn. Derfor blev det i 2006 også nødvendigt med et EU-direktiv, og i 2014 kom en såkaldt henstilling til medlemslandene. Selvom vi altså i 15 år har været opmærksomme på uligheden, er der i EU i dag alligevel 14,1 procent forskel mellem mænds og kvinders løn. [...] Derfor er et direktiv om mere gennemsigtige lønninger på vej som et EU-direktiv. Jeg har ikke noget imod, at vi i EU skal hjælpe med til fjerne den nøgterne og indiskutable forskel mellem mænd og kvinders løn for samme arbejde. Men jeg er imod at gøre det med instrumenter, som beviseligt ikke er de rigtige. [... ] Og så jeg er meget imod at gøre det på måder, der gør det både dyrere og sværere at drive virksomhed i EU. Det har vi slet ikke råd til, med de ambitioner vi har for klimaomstilling, social- og sundhedsmæssig velfærd, behovet for at kunne matche de globale konkurrenter i uddannelse, forskning og innovation. [...] Men at tvinge den forandring igennem med kilometerlange excel-ark er ikke løsningen. Og slet ikke fra EU. Det må de lokale overenskomster selv rode med, hvis de vil på den galej. EU bør heller ikke blande sig i familiepolitikken ude i pasningsordningerne, og omkring især de mindre børns skole, der ellers ville kunne give kvinder et mere solidt fodfæste i lokal lønforhandling. Det bør være et nationalt anliggende. Hvis EU skal byde ind her, kan det kun handle om at give medlemslandene og branchetyper viden om, hvordan ulige løn på sigt er en rigtig dårlig forretning, og hvordan den i praksis undgås. Ikke kun for kvinden - men også for virksomhedens konkurrencekraft. I Europa-Parlamentet kæmper vi en brav kamp for at afsløre, hvem der egentligt har forstået, hvordan udbuddet af arbejdspladser og muligheden for at betale en ordentlig løn sikres. Jeg håber, at den danske regering har forstået og vil kæmpe imod Det Europæiske Råd".
Børsen, s. 38-39 (14.10.2021)

Grundlæggende rettigheder

BL: Nyt boligudspil kan blive et vendepunkt for boligmarkedets sociale ubalance
I et debatindlæg på Altinget skriver Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør, BL - Danmarks Almene Boliger blandt andet: "Når man i FN-regi taler om de mest basale rettigheder, så starter man ofte med at tale om sikkerhed for mad og fred. Derefter er det retten til at have tag over hovedet, der prioriteres som vigtigst. Og ligesom at sult og krig desværre stadig hærger i verden, har vi langt fra sikret, at alle har en bolig. Et godt hjem, de kan kalde deres. Udfordringen med at tilvejebringe ordentlige boliger, der også er til at betale, til alle er ikke alene en udfordring i tredjeverdenslandene. Det gælder også i hele EU-området, hvor det skønnes, at cirka 50 millioner mennesker i den såkaldte UNECE-region lever under utilstrækkelige boligforhold. [...] Det har fået mange boligeksperter, herunder FN’s særlige rapportør om retten til ordentlige boliger, til at erklære, at vores boligsystemer er “er i krise”. Det var også årsagen til, at 40 boligministre sidste uge mødtes i Genève for at drøfte boligsituationen i FN’s Økonomiske Kommission."
Altinget (14.10.2021)

Konference kalder til handling mod antisemitisme
Fokus på førstedagen på antisemitismekonference i Sverige var på sociale medieplatforme, der er tidens superspredere af antisemitisme skriver Kristeligt Dagblad. Sveriges statsminister, Stefan Löfven lagde allerede i sin åbningstale i går op til, at konferencen ikke kun er arrangeret for at mindes holocaust, men målet er at bekæmpe antisemitisme og tage konkrete skridt i den sammenhæng. "Det er ikke nok at mindes. Derfor skal vi gøre mere end det,” lød det også fra EU's præsident, Charles Michel, på konferencens første dag. Det er endnu uklart, hvilke konkrete skridt konferencen vil afføde i forhold til bekæmpelsen af antisemitisme, men flere af deltagerne mener, at kampen skal være organiseret samt krydse landegrænser. Cecilie Felicia Stokholm Banke, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, ser i europæisk sammenhæng kampen mod antisemitisme og især oplysning om holocaust, som en fælles europæisk indsats.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (14.10.2021)

Institutionelle anliggender

"Der mangler en fælles forståelse af, hvad Danmark vil med EU"
I 15 måneder har den tidligere formand for Folketingets Europaudvalg, Claus Larsen-Jensen (S), set kontrollen med EU-politikken på Christiansborg efter i sømmene. Det skriver Altinget. Det har han gjort sammen med en såkaldt EU-reformgruppe bestående af syv mennesker, som alle har haft fingrene langt nede i den EU-politiske bolledej og kender alle facetter af Danmarks og Folketingets indflydelse på EU fra både politiker-, embedsmands- og ekspertsiden. Danske politikere snyder sig selv for indflydelse i EU på grund af manglende engagement i Folketinget, lyder det fra reformgruppe, som vil revolutionere EU-arbejdet på Christiansborg.
Altinget (14.10.2021)

Interne anliggender

Har indledt undersøgelse af Karen Melchior
Radikale Venstre har efter Ekstra Bladets afsløringer indledt en omfattende undersøgelse af Karen Melchior, medlem af Europa-Parlamentet siden 2019 for Radikale Venstre. Det skriver Ekstra Bladet. Ekstra Bladet har afsløret, at ansatte på stribe er blevet sygemeldt og flygtet fra kontoret på grund af hendes adfærd. Arbejdsmiljøet under Melchior er ulideligt lyder det. Kontaktinstansen skriver i en intern e-mail, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, at den inden for den seneste måned har været i kontakt med flertallet af både nuværende og tidligere ansatte under Karen Melchior samt andre kollegaer i Europa-Parlamentet. "Vi sagsbehandler ikke personaleforhold i pressen. Men det er vigtigt at understrege, at vi tager det meget alvorligt og vil arbejde for at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø," skriver Radikale Venstres landsformand, Mikkel Sarbo i et svar til Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet, s. 19 (14.10.2021)

Klima

Axcelfuture: Energiøerne er risikable, men nødvendige
I et debatindlæg på Altinget onsdag skriver Joachim Sperling, direktør, Axcelfuture blandt andet: "Som jeg forstår det, er atomkraft med den nuværende teknologi dog for dyr, og det gør energiøerne i Nordsøen og på Bornholm til en nødvendig investering, hvis vi vil bevare vores førerposition på det grønne område og samtidig være selvforsynende med grøn energi. Omvendt håber jeg ikke, at Frankrig ligesom Tyskland beslutter sig for at udfase atomkraft, for så bliver den øjeblikkelige energikrise, der blandt andet skyldes udfasning af fossile brændsler, for alvor forstærket. Atomkraft leverer mere end 25 procent af energien til produktion af elektricitet i Europa, og det skulle gerne fortsætte, for ellers kan EU glemme at blive "Fit for 55". Tyskerne vil på en og samme tid udfase kul og atomkraft, og derfor bliver de dybt afhængige af russisk gas, men forhåbentlig også af grøn energi fra Danmark. [... ] Den mest spektakulære klimainvestering, som Danmark kommer til at foretage, er den kommende energiø i Nordsøen. Den er nærmest en James Bond-film værdig: Et energifort på størrelse med 18 fodboldbaner 100 kilometer ude i Nordsøen. Øen skal fuldt udbygget kunne opsamle energi fra op til 10GW havvind, der til sammen vil koste over 100 milliarder kroner at etablere. Der skal være mulighed for energilagring og produktion af brint, og øen skal spille ind i EU's ambitioner om at øge den europæiske havvindskapacitet med 300GW inden 2050."
Altinget, onsdag (14.10.2021)

Dewi Dylander: COP26 skal være et vendepunkt for private penge i klimakampen
I et debatindlæg på Altinget skriver Dewi Naidu Dylander, underdirektør, chef for bæredygtige investeringer, PKA blandt andet: "Klimatopmødet blev sidste år udskudt, og klimadagsordenen skubbet ned af prioritetslisten i skyggen af en pandemi, hvor både politikere og private aktører i hele verden fik handlet prompte for at minimere de uoverskuelige konsekvenser af en dødelig virus ude af kontrol. Siden har mange sat to streger under det åbenlyse - at der både er politisk vilje og penge, når truslen bliver konkret og akut nok. [...] Samtidig konkluderede FN’s klimapanel IPCC i sin seneste rapport, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at både temperatur og havniveau på globalt plan stiger med en fart, vi ikke har set før. [...] Med EU's grønne taksonomi tager vi store skridt i den rigtige retning, og når den først er fuldt implementeret, vil virksomheder og investorer have et stærkt redskab til at agere bæredygtigt. Men det er et enormt arbejde og kommer til at tage tid. En af de største opgaver på COP26 bliver at få flere private investorer med på vognen - og ikke mindst få dem til at handle hurtigt. Gerne med raketfart."
Altinget (14.10.2021)

I Island kan en maskine lave CO2 om til sten
Kampen mod klimaforandringer kalder på fornyelse. Fra området syd for den islandske vulkan Hengill kommer der nu et muligt svar i form af en maskine, som kan indfange og lagre CO2 skriver Jyllands-Posten. Efter fire års udvikling står maskinen Orca nu tændt. Hvert år skal den suge 4.000 tons CO2 ud af atmosfæren og lagre det i undergrunden, hvor gassen bliver til sten. "Jeg håber, og jeg er faktisk overbevist om, at Orca-projektet vil være et vigtigt teknologisk gennembrud i den retning, og at det vil bidrage til at fremme endnu større teknologiske fremskridt i fremtiden," mener Islands statsminister Katrin Jakobsdottir. I IPCC-rapporten fra august peger klimaforskere på, at hvis alverdens målsætninger om at bremse klimaforandringer skal nås, så kan det blive nødvendigt ikke bare at mindske udledninger, men også at nedbringe mængden af drivhusgasser, som allerede findes i atmosfæren. I den sammenhæng nævner rapporten at teknologien Direct Air Capture (DAC), som det nye anlæg på Island benytter, er en ud af flere mulige måder at begrænse klimaforandringer på. Ifølge Det Internationale Energiagentur så skal DAC i 2050 bidrage til klimaneutralitet ved at trække knap en milliard tons CO2 ud af atmosfæren. Udover at være den hidtil største af sin slags, så er Orca også den første af cirka 15 lignende maskiner i verden, som efter planen vil finde kommerciel anvendelse. Vil man købe aflad gennem Climeworks koster det omkring otte kroner per kilo CO2. Der gives mængderabat til selskaber eller filantroper med store lommer, for hvem et ton CO2 ifølge Bloomberg vil koste omkring 4.000 kroner. Det er dog stadig langtfra en konkurrencedygtig pris, da EU's kvotesystem for tiden prissætter et ton CO2 til omkring 470 kroner.
Jyllands-Posten, s. 17 (14.10.2021)

IEA: Den grønne omstilling går alt for langsomt
Hvis det skal lykkes af bremse den globale temperaturstigning, så skal verdens lande op i et helt andet gear skriver Jyllands-Posten. Nok er en ny økonomi ved at forme sig omkring sol, vind, elbiler og andre lavemissionsteknologier, men det er ikke nok, fastslår Det Internationale Energiagentur (IEA) i den netop offentliggjorte ”World Energy Outlook 2021”, som er flagskibet blandt de rapporter agenturet årligt udarbejder. "Det stærkt opmuntrende globale momentum inden for ren energi ramler direkte ind i den stædige virkelighed, som de fossile brændsler repræsenterer i vores energisystem," siger Fatih Birol, administrerende direktør for IEA. Han fortsætter: "På FN's klimatopmøde COP26 er verdens regeringer nødt til at løse denne udfordring ved at sende et klart og umisforståeligt signal om, at de vedstår sig forpligtelsen til hurtigt at opskalere fremtidens rene og robuste energiteknologier. De sociale og økonomiske fordele ved at accelerere overgangen til ren energi er enorme, mens der er umådeligt store omkostninger ved ikke at handle nu". I optakten til COP26 har flere end 50 lande, herunder EU-landene, sat sig et forpligtende mål om netto-nuludledning i 2050. Ifølge IEA vil man kun hvis disse løfter bliver indfriet, kunne se CO2-kurven knække.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (14.10.2021)

Migration

De Radikale vil gøre op med udlændingepolitisk berøringsangst og tage del i løsningerne
Der er blevet sået tvivl om de radikales udlændingepolitik efter skiftende udmeldinger fra forskellige radikale folketingsmedlemmer skriver Information. Det skyldes ikke uenigheder, men handler om et opgør med partiets "berøringsangst" og en ny politisk strategi lyder det fra udlændingeordfører Kathrine Olldag. I midten af september forklarede partiets politiske ordfører Andreas Steenberg i et interview med Altinget, at han grundlæggende støtter reglerne for statsborgerskab og permanent ophold og kalder det "sund fornuft", hvilket ellers er nogle regler, partiet tidligere har været skarp modstander af. Andreas Steenberg forklarede samtidig, at han er enig med Socialdemokratiet i, at flygtninge skal være i lejre i nærområdet, og at Fort Europa-politikken med mure og hegn rundt om Europa "selvfølgelig" er den rigtige. Et par dage efter interviewet medvirkede partiets udenrigsordfører Martin Lidegaard i P1 Debat. Her fortalte han, at pigtråd ved grænserne kan være en del af løsningen i dele af EU. I samme periode sagde Kathrine Olldag til Berlingske, at "mure aldrig reelt holder folk ude, og at man ikke kan mure Europa inde, fordi den ydre grænse er så lang". Det kaldte hun "absurd og utopisk" at forestille sig og hun kritiserede Ungarn for netop at bygge mure. Der er forskel på at hegne Europas ydre grænser ind, og at EU-lande som Ungarn hegner egne grænser ind, men tvivlen om partiets holdning var skabt. "Det er virkelig irriterende, at udlændingepolitikken handler så meget om at være slappere eller strammere. Det er, som om hele udlændingepolitikken er gået i stykker. Vi vil gerne stille os selv i den ubarmhjertige position, det er, at finde en tredje vej," siger Kathrine Olldag til Information. Kathrine Olldag forklarer, at selv om de forskellige udmeldinger står i kontrast til hinanden, mener De Radikale faktisk begge dele: Både at det kan give mening at sætte grænsehegn op langs Europas ydre grænser, så længe det er en del af en fælleseuropæisk løsning. Men også at grænsehegn ved EU's ydre grænser ikke er den ideelle løsning.

I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, blandt andet: "De Radikale ændrer ganske ofte grundlæggende holdning i vigtige sager. Senest er det sket i udlændingepolitikken. [...] I dag er De Radikale et decideret EU-begejstret parti, men sådan har det langtfra altid været. Ved folkeafstemningen om EF-medlemskabet i 1972 var partiet delt midt over. I 1986 blev der holdt folkeafstemning om Danmarks ratifikation af Den Europæiske Fælles Akt - populært kaldet EF-pakken - som både drejede sig om etableringen af det indre marked og et tættere politisk samarbejde i EU. EF-pakken var helt afgørende for, at krisen i det europæiske samarbejde blev løst, og også for at der kom mere økonomisk vækst og flere jobs i Europa. [...] Under alle omstændigheder burde læren for alle ikke-radikale af den løbende radikale fortrydelsespolitik være, at man altid skal tage radikale udmeldinger med et gran salt. For ingen ved jo, om partiet har fortrudt om føje år."
Information, s. 4, 6; Kristeligt Dagblad, s. 2-3 (14.10.2021)

Er Fort Europa svaret på en ny migrantkrise?
I et debatindlæg på Altinget onsdag skriver Kristian Andersen, ledende debatredaktør blandt andet: "Efter Kabuls fald, Talibans magtovertagelse og Vestens kaotiske exit i Afghanistan frygter mange en gentagelse af flygtninge- og migrantkrisen i 2015. FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) forudser, at en halv million afghanere vil flygte i løbet af de resterende måneder af 2021. Samtidig advarer eksperter om, at vi inden for de nærmeste år kan forvente både klimaforandringer, konflikter og krige i vores naboregioner og en massiv befolkningstilvækst i Afrika, som vil øge antallet af mennesker, der vil forsøge at komme til Europa."
Altinget, onsdag (14.10.2021)

Polen vil bygge en grænsemur for at stoppe migranter
Polen har planer om at bruge et beløb svarende til lidt over 2,6 milliarder kroner på at opføre en permanent mur langs grænsen til Hviderusland skriver Politiken. Som begrundelse for planen siger regeringen, at "antallet af forsøg på at krydse grænsen er stigende". Forslaget, der blev førstebehandlet i tirsdags, forventes at blive sendt til afstemning sent onsdag eller torsdag. Planen er, at der blandt andet vil være sensorer på muren, som kan registrere bevægelse. Det vil ifølge regeringens forslag være forbudt at komme inden for 200 meters afstand af muren. Initiativet har fået kraftig kritik fra menneskerettighedsorganisationer, der beskylder Polens regering for at vælge en alt for hårdhændet tilgang til problemet. Organisationerne advarer også om, at forholdene ved grænsen stadig bliver mere farlige. Den polske regering har indført undtagelsestilstand i grænseregionen, hvilket betyder, at hverken journalister eller hjælpearbejdere kan komme i nærheden af grænsen. Samtidig har EU opfordret Polen til at være mere transparent omkring hvad der foregår ved grænsen. Der er beskyldninger fra EU mod den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, om at dirigere de mange migranter til den polske grænse som hævn for de sanktioner, som EU har pålagt hans styre.
Politiken, s. 2 (14.10.2021)

Retlige anliggender

E-USOLIDARISK
I et debatindlæg i Politiken skriver Søren Søndergaard og Christian Juhl, begge mf for Enhedslisten blandt andet: "EU har på ulovlig vis tilranet sig naturressourcer fra det besatte Vestsahara. Det var konklusionen, da EU-Domstolen tidligere på måneden dømte, at EU's fiskeri- og handelsaftaler med Marokko strider mod international lov og EU-retten. [...] Dommen er den tredje EU-dom i rækken, der erklærer aftalerne ulovlige, fordi de omfatter Vestsahara, der i 46 år har været besat af Marokko. Trods dommene har EU-Kommissionen - med støtte fra den danske regering - ufortrødent fortsat handels- og fiskerisamarbejdet med Marokko. [...] Det er vitterlig en skandale, at EU og regeringen med åbne øjne har fortsat udplyndringen af Vestsahara. Det må stoppe. Man siger, tredje gang er lykkens gang. Efter den seneste EU-dom må vi håbe, at det også gælder for Vestsahara."
Politiken, s. 6 (14.10.2021)

Udenrigspolitik

Direktør: Vi skal skabe demokratiske alternativer til Kinas presdiplomati i Arktis
I et debatindlæg på Altinget skriver direktør i Alliance of Democracies Foundation Jonas Parello-Plesner blandt andet: "Kineserne kommer, har vi hørt i en del år omkring Grønland og Arktis. Men hvis vi dermed tænker på gigantiske projekter i minedrift på Grønland, så har de ikke materialiseret sig endnu. Men den fremtid skal vi forberede os ordentligt på. Samt på at Kina - ret ubegrundet geografisk set - nu titulerer sig en nær-arktisk stat og vil spille en større rolle. [...] Til gengæld har regeringen i København i stigende omfang set sig skeptisk på kinesiske investeringer, selvom at et kinesisk firma, Shenge, har 11 procent andel af Greenland Minerals Limited (GML), som er ansvarlig for Kvanefjeld projektet i Grønland. I 2018 skred den danske regering ind og tilbød offentlig finansiering til udbygning af grønlandske lufthavne. Alternativet var et kinesisk firma. Og da den daværende amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, var i Danmark over sommeren i 2020, var hans klare budskab, at Kongeriget skulle afholde sig fra kinesiske investeringer på Grønland. [...] Derfor bør (kongeriget) Danmark, EU og USA samarbejde om at etablere investeringsalternativer fra demokratiske lande, så der kan komme minedrift på ordentlige vilkår og der ikke skabes unødig afhængighed af et autokratisk system. [...] Fra EU's side passer det også ind i nye prioriteter med fokus på forsyningskæder og råmaterialer. Eksempelvis er Grønland fornylig indtrådt i EU's Raw Materials Alliance. USA burde også have samme interesse. Særligt efter pandemien, som har givet fornyet opmærksomhed på svagheder i forsyningskæderne."
Altinget (14.10.2021)

En spand koldt vand på atomaftalen? Irans forhandler er en antivestlig høg
Iran har degraderet sin chefatomforhandler og udskiftet ham med en modstander af den internationale atomaftale fra 2015 skriver Jyllands-Posten. Dog insisterer regeringen i Teheran på, at man er parat til at forhandle. Irans præsident, Ebrahim Raisi, som blev indsat i august, fastholder, at hans regering er parat til at mødes til forhandlinger. Det bekræftede Irans udenrigsminister, Hossein Amir-Abdollahian, under FN's Generalforsamling i New York. Under et besøg i Syrien i den seneste uge lovede han også, at det vil blive "snart". Iran har sit atomprogram og i weekenden bekræftede styret, at Iran nu har mere end 120 kilo 20 procent beriget uran, hvilket er langt over det tilladte niveau i atomaftalen fra 2015. Iran er dog gået med til at forlænge en aftale med Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), så det kan fortsætte med at servicere de kameraer, som bruges til at overvåge landets atomanlæg. Dette skridt viser, at Iran stadig er åben over for en aftale, mener Torbjorn Soltvedt, der er sikkerhedsanalytiker ved risikoanalyseselskabet Verisk Maplecroft. "Men Iran lægger pres på fra flere sider for at styrke sin forhandlingsposition. Samtidig står det klart, at muligheden for at genoplive aftalen lever på lånt tid, fordi Iran også accelererer sit atomprogram," siger Soltvedt. Den internationale atomaftale, kaldet JCPOA, blev indgået i 2015 mellem USA, Iran, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Kina, Rusland og EU. I aftalen lovede Iran at tilbagerulle sit atomprogram og accepterede overvågning på sine atomanlæg, mod at de internationale sanktioner mod landet blev ophævet. Men i 2018 trak præsident Donald Trump så USA ud af aftalen og genindførte sanktioner, hvorefter Iran begyndte at berige mere uran end aftalen tillader. USA's præsident, Joe Biden, har gjort en genoplivning af aftalen til en topprioritet, og parterne har forhandlet siden april, dog kan den kaotiske tilbagetrækning fra Afghanistan gøre det mere problematisk for ham. Derudover har indsættelsen af den stærkt konservative Ebrahim Raisi som ny præsident i Iran sat forhandlingerne i stå.
Jyllands-Posten, s. 12 (14.10.2021)

Støre får ikke sin drømmeregering. Nu venter en skarp klimakamp i Stortinget
Socialdemokraten Jonas Gahr Støre bliver norsk statsminister for en mindretalsregering med Senterpartiet skriver Politiken. Udenrigspolitisk lægger den tiltrædende regering op til kontinuitet. Den norske EØS-aftale med EU ligger fast og det samme gør det norske Nato-medlemskab. Det bliver også slået fast, at det ikke er regeringens hensigt at søge medlemskab af EU.
Politiken, s. 10 (14.10.2021)

Økonomi

Industripolitik i USA og EU gør os fattigere og uproduktive
I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet og IFN, Stockholm blandt andet: "Mens Skandinavien er tilbage til en slags politisk normal og på vej mod økonomisk normalitet, trækker det sidste halvandet års nedlukninger stadig dybe spor i den globale økonomi. [...] Problemet i dag skyldes to forhold. Det første er den udbredte brug af nedlukning, som ikke blot har forhindret international handel, men også handel internt i blandt andet USA og Australien. Nedlukningerne har også forhindret arbejdsmigration og er dermed ansvarlige for den voksende mangel på arbejdskraft i en række erhverv. For det andet er der i både USA og store dele af EU en nyfundet entusiasme for industripolitik, der enten sigter mod at udvikle politisk udvalgte sektorer eller at tage industriproduktion “hjem” til USA og Europa. [...] Nedlukningerne, den nye brug af industripolitik i USA og EU's grandiose planer for det samme gør dermed verden uproduktiv og fattigere. "
Børsen, s. 38 (14.10.2021)

Tænketanken Europa: Gennemse regelsættet for offentlige finanser, så medlemslandene kan overholde det
I et debatindlæg på Altinget skriver Anders Christian Overvad, chefanalytiker, Tænketanken Europa blandt andet: "EU-kommissionen har annonceret, at den 19. oktober kommer med den længe ventede vurdering af stabilitets- og vækstpagten. Pagten sætter de overordnede rammer for EU-landenes finanspolitiske ageren, også Danmarks. Danmark har på forhånd tilkendegivet vores synspunkt, da vi i sidste måned underskrev en fælles erklæring med Tjekkiet, Finland, Letland, Holland, Slovakiet og Sverige på Østrigsk initiativ. Her understregede landene, at sunde offentlige finanser fortsat skal være en central søjle for et EU-medlemskab. [...] Den nuværende stabilitets- og vækstpagt har mildest talt en del problemer, og alt for mange til at gennemgå her, men grundlæggende er reglerne for komplekse. [...] I øjeblikket er reglerne suspenderet som følge af coronakrisen, da en stram finanspolitisk ageren ikke er hensigtsmæssig under en krise. Reglerne er dog sat til at blive genindført i 2023. Det betyder, at mange af EU-medlemslande fra 2023 skal stramme finanspolitikken ganske betydeligt, så gælden kan nedbringes til de famøse 60 procent. [...] I dag er gældssituationen i de sydeuropæiske lande en anden end efter finanskrisen, den er bare desværre langt værre. Landene ser det derfor som en uoverkommelig opgave at skulle tilrette finanspolitikken til den nye virkelighed. Derfor ønsker Sydeuropa grundlæggende ikke at vende tilbage til reglerne i deres nuværende form, og så gerne en opblødning. [...] Blandt andet har EU's økonomikommissær Paolo Gentilonis foreslået, at grønne statsinvesteringer skal fritages fra de finanspolitiske spilleregler. Det forslag har konkret to fordele. For det første giver det de sydeuropæiske lande mulighed for at føre en eller anden form for vækstfremmende finanspolitik. For det andet skaffer lempelsen midler til den grønne omstilling - midler, der i den grad er behov for, hvis EU skal i mål med den grønne omstilling. [...] Så selvfølgelig skal reglerne sikre sunde offentlige finanser - men det må være at foretrække, at vi i EU får skabt et regelsæt, hvor reglerne ikke bare er nedskrevet, men også overholdes."
Altinget (14.10.2021)
 

Detaljer

Publikationsdato
14 Oktober 2021

Relaterede links