Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information16. september 2021

EU i dagens aviser torsdag den 16. september



Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU-formand von der Leyen gør status: Nu skal Europa kunne stå på egne ben
Onsdag morgen holdt EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen sin årlige tale om unionens tilstand, skriver flere aviser. Budskabet var, at EU er kommet bedre igennem coronapandemien end så mange andre, så derfor handler det nu om at sætte ind der, hvor EU er sårbar. På sundhedsområdet skal samarbejdet styrket og von der Leyen varslede et konkret udspil om EU's nye pandemiredskab, kaldet HERA, med et anslået investeringsbehov på 50 mia. euro frem mod 2027. Derudover skal der kul på forsvarsunionen, så EU kan operere mere uafhængigt af USA og Nato. "Vi er på vej ind i en tidsalder, hvor store magter retter deres opmærksomhed mod hinanden. Tilbagetrækningen fra Afghanistan var et symptom på dette. Europa kan og bør være i stand til at gøre mere på egen hånd," sagde Ursula von der Leyen i sin tale, hvor hun samtidig annoncerede, at hun sammen med den franske præsident, Emmanuel Macron, vil indkalde til et forsvarstopmøde, når Frankrig overtager EU-formandskabet i første halvår 2022. Hun understregede dog straks, at det ikke handler om at kompromittere Nato-samarbejdet. "Men der vil være missioner, hvor hverken Nato eller FN er til stede, og hvor EU bør være der," sagde hun.

Derudover vil EU-Kommissionen sætte skub i samarbejdet omkring hybrid krigsførelse og cybertrusler, skriver Politiken og fra den danske konkurrencekommissær og næstformand, Margrethe Vestager, lyder det: "Det er i virkeligheden her, den største trussel ligger, fordi vi ser fremmede magter og grupper, der spreder misinformation og forsøger at hacke sig ind i centrale systemer. I sommer var det det irske sundhedsvæsen, som oplevede et stort angreb. Her er vi nødt til at samarbejde meget tættere, end vi gør i dag." Vestager peger på, at en fælles cyberenhed skal kunne samle efterretninger og koordinere landenes informationer bedre end i dag og hun mener også, at Danmarks forsvarsforbehold kan blive en relevant diskussion, jo mere cyber- og forsvarssamarbejdet kommer op i omdrejninger.

Berlingske bringer en analyse af korrespondent i Sydeuropa, Martin Tønner, som blandt andet skriver: "Ursula von der Leyen brugte en stor del af sin årlige State of the Union-tale på at rose sig selv og EU for indsatsen mod pandemien. Og det skal være hende vel undt, for nye og voldsomme udfordringer venter. [...] Men nu venter andre livsvigtige udfordringer, som coronavirussens hærgen har gjort endnu mere presserende. Og her er spørgsmålet, hvor meget Ursula von der Leyens "europæiske sjæl" kan rumme? Det gælder ikke mindst EUs rolle og vægt i en verden under hastig geopolitisk forandring, hvor europæerne ikke længere kan regne med USA som garant for kontinentets sikkerhed. Kommissionsformanden nævnte i den forbindelse de seneste ugers dramatiske begivenheder i Afghanistan, som USA og andre vestlige lande over hals og hoved måtte forlade, mens Taleban overtog magten. Forløbet understreger, ifølge Kommissionen, et stadig mere akut behov for, at EU bliver i stand til at agere på egen hånd i forsvars- og sikkerhedspolitikken. [...] Til gengæld var ikke et øje tørt, da Ursula von der Leyen fremhævede sin italienske æresgæst, den paraolympiske guldvinder i rullestolsfægtning, Bebe Vio, som eksempel på europæisk fightervilje og "sjæl". Også det afsluttende "Leve Europa" blev udtalt på italiensk. En smuk gestus til et af de lande, som har lidt mest under pandemien."

Information bringer en analyse af Europa-korrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "En forsvarsunion, reform af EU's økonomiske spilleregler for optagelse af gæld, strategisk autonomi og en migrationspagt. EU-Kommissionens formand lagde i en tale om EU's tilstand nyt brænde på bålet i en række afgørende debatter om Europas fremtid, som splitter medlemslandene. [...] Tanken om at forene Ungarn og Sverige i fælles harmoni om, hvordan vi skal behandle flygtninge og migranter har indtil videre været så godt som umulig. Margrethe Vestager mener, at EU-landene i virkeligheden er mere enige, end det umiddelbart ser ud på overfladen, fordi man grundlæggende ønsker det samme. "Hvis man ser pragmatisk på det, så er landene knapt så langt fra hinanden, som man skulle tro. Den migrationspagt, som Ylva Johansson (EU's migrationskommissær, red.), har ansvaret for, tror jeg godt kan blive til noget. Det arbejde kommer til at blive intensiveret de kommende måneder," siger Vestager. Hun tror, der er mere som forener europæerne, end der splitter dem. [...] Et andet betændt emne er retsstatsprincipperne, hvor EU-Kommissionens forsøg på at stoppe tilbageskridt i Polen og Ungarn fortsat giver spændinger. Kommissionen har nu fået en retsstatsmekanisme, som i højere grad giver mulighed for at knytte de mange EU-midler, landene får, op på overholdelse af de grundlæggende retsprincipper - og ventes at gøre brug af dem inden for den nærmeste fremtid. Hvert land har således sine ømme tæer, herunder Danmark med forbehold på rets- og udlændingepolitik, euroen og forsvarsområdet, hvor vi som bekendt ikke er med i klubben. Og det er netop en række af de danske områder, som Von der Leyen tog fat på i sin tale. [...] Perioden frem mod næste sommer i Bruxelles og omegn bliver dog mestendels optaget af rugbrødsarbejdet i Europa-Parlamentet. Den sociale slagside, som stigninger i energipriser og afgifter på forurenende teknologier har for fattige grupper, skal adresseres i vedtagelsen af EU's klimapakke Fit for 55. Og helst uden at det blot bliver en ny overførsel af penge fra de vesteuropæiske lande til Polen & C0. En grøn EU-check direkte til borgerne kunne være en løsning, men mon ikke landene selv foretrækker at dele penge ud? [...] Von der Leyen mener, at EU er langt fremme allerede, og målet nu er, at Kina og andre leverer på samme niveau, ikke mindst når det kommer til konkret udmøntning. "De mål, som præsident Xi har opstillet for Kina, er opmuntrende. Men vi efterlyser det samme lederskab med hensyn til at fastlægge, hvordan Kina vil nå dertil," sagde von der Leyen."

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Martin Kaae, som blandt andet skriver: "Den kaotiske militære afsked med Afghanistan har gjort det tydeligt, at Europa har brug for et stærkere fælles forsvar. "Vi har brug for den europæiske forsvarsunion," sagde Ursula von der Leyen onsdag i 2021-udgaven af State of the Union-talen. Det budskab kan dårligt betegnes som ”nyt” fra en formand for EU-Kommissionen. "Vi har brug for et stærkere samarbejde på forsvarsområdet," lød det fra forgængeren Jean-Claude Juncker - i 2014. Han sagde det samme i 2015, 2016, 2017 og 2018. Han har sikkert også sagt det i 2019. Før Juncker blussede debatten med mellemrum op, når der f.eks. var krig på Balkan og russiske aggressioner i nærområdet. Trods gentagelsens klang løb ønsket om forsvarsunionen med en pæn del af opmærksomheden i von der Leyens tale. [...] Også på klimaområdet er EU truet på det globale niveau. For godt nok klapper EU sig selv på skulderen over ambitiøse reduktionsmål, som lovgivning forpligter unionen til at få gennemført. Men Europa kan ikke alene bremse den globale opvarmning og kommende klimakatastrofe, der vil føre til mere tørke, flere vilde brande, katastrofale oversvømmelser og ekstreme migrationsbølger mod Europa. Det kræver, at resten af verden følger med. En diplomatisk offensiv frem mod klimatopmødet i Glasgow senere i år skal bane vejen, lød det i talen. Mens der således var masser af tanker om udfordringerne med resten af den store verden, havde von der Leyen ingen nye tiltag med over for to interne, europæiske udfordringer, der hurtigt kan komme til at erobre den europæiske scene og optage borgerne ganske betydeligt: De stigende energipriser, der vil stige endnu mere som konsekvens af EU's klimatiltag. Og manglen på en fælles migrationspolitik, der hurtigt kan vise sig katastrofal, hvis tilstrømningen stiger."

Altinget bringer en analyse EU-korrespondent Rikke Albrechtsen, som blandt andet skriver: "Det er et billede af et lidt presset Europa, som EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen får tegnet i sin årlige tale om Unionens tilstand. Det startede med lidt af en sejrsdans. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen brugte de første mange minutter af sin årlige store tale om EU's tilstand på at hylde sig selv og europæerne for at være endt i spidsen af det vaccinekapløb, som Unionen ellers bare for nogle måneder siden fik skyld for at være taberne i. Men efter hun var færdig med at klappe sig selv på ryggen, kom hun også til at tegne et billede af et Europa, der er presset på mange områder, og som står lidt alene i verden."
Kilder: Politiken, s. 6; Børsen, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 6; Berlingske, s. 6; Information, s. 8; Jyllands-Posten, s. 16; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: International ekspert støtter dansk idé om asyllejre
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Gerald Knaus, grundlægger af tænketanken European Stability Initiative i Berlin, og manden bag EU-aftalen med Tyrkiet. Han mener, at det danske asylforslag har fået en uretfærdig behandling, da aftaler med tredjelande er den eneste realistiske måde at sikre en regulering af den internationale flygtningesituation. ”Jeg synes, at det danske forslag om asylbehandling i tredjelande fortjener en anden behandling end den sorthvide analyse, man ofte hører. Danmark kunne spille en vigtig og konstruktiv rolle i udviklingen af en ny og bedre global håndtering af flygtninge, hvor man undgår, at mennesker sætter livet på spil på Middelhavet,” siger Gerald Knaus. I øjeblikket diskuteres en forlængelse af aftalen mellem EU og Tyrkiet og selvom EU ikke har en lignende aftale med Libyen, så yder EU støtte til de libyske kystvagter, som opfanger bådflygtninge på vej mod Europa. ”Vi kan ikke sende mennesker tilbage til de horrible forhold, som vi ved, at de udsættes for i Libyen. Men hvis EU fik en aftale med for eksempel et land som Tunesien, ville det være muligt at sende flygtninge tilbage til steder, hvor deres rettigheder respekteres. Det sikrer mennesker beskyttelse via en lovlig procedure,” siger Gerald Knaus. Han afviser dog, at Europa nu står over for en ny flygtningekrise. ”I 2015 var Tyrkiets grænser til Syrien fuldstændig åbne, så det var muligt at rejse hele vejen fra Mellemøsten til Grækenland. I dag er grænserne til Tyrkiet, men også til Afghanistans nabolande så godt som lukkede. Derfor står vi ikke over for en ny flygtningekrise som den i 2015. Derimod står vi over for en retslig og en menneskeretslig krise,” advarer forskeren og fortsætter: ”Truslen mod retsstaten i Europa begyndte netop med flygtningekrisen, da Ungarn i 2016 indførte en lov, der i praksis gør det næsten umuligt at søge asyl i landet. I december sidste år fastslog EU-Domstolen i en kendelse, at den ungarske lov er et brud på EU-lovgivningen. Men ni måneder er gået, og dommen har ingen konsekvenser haft for Ungarn overhovedet. Og nu gør andre lande præcis det samme. Det sker ved grænsen til Kroatien, og Polen har erklæret undtagelsestilstand ved grænsen til Belarus på grund af nogle få tusinde flygtninge. Det betyder, at hverken pressen eller civilsamfundets organisationer kan komme til grænseregionen. Det er derfor ikke kun Flygtningekonventionen, der overtrædes, men også EU's egne traktater som for eksempel Charteret for grundlæggende rettigheder. Det hele skrider, fra pressefriheden til forbuddet mod tortur og nedværdigende behandling,” påpeger den østrigskfødte ekspert.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1, 6

Andre EU-historier

Landbrug: Dyrlægeforeningen kritiserer EU-forordning: Danske dyrlæger tvinges til at øge forbruget af antibiotika
Altinget bringer et debatindlæg af John Haugegaard, specialdyrlæge, Svinesundhedsmanagement, formand, Den Danske Dyrlægeforening, som blandt andet skriver: "Ny EU-forordning lægger op til øget brug af antibiotika og kan sætte årtiers indsats for restriktiv brug af antibiotika over styr. Danske dyrlæger tvinges til at øge forbruget af antibiotika og dermed sætte mange års indsats over styr, når en ny EU-forordning træder i kraft per 28. januar 2022. Forordningen er en alvorlig tilsidesættelse af nyere faglig viden og af dyrlægers indsats mod antibiotikaresistens. [...] Fødevarestyrelsen oplyser, at området gennem de syv år, som forordningen har været diskuteret, har drøftet forholdet med EU og fremført selvsamme kritikpunkter vedrørende de ufravigelige behandlingsvejledninger, som angivet ovenfor, men at de danske synspunkter ikke er blevet hørt. [...] Jeg vil gerne anerkende den kamp, som vores gode kolleger i Fødevarestyrelsen har ført over for de europæiske tiltag, og jeg er ked af, at stærkere kræfter i EU fik større indflydelse."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Tænketank: Sådan har talerne om Unionens tilstand udviklet sig over tid
Altinget bringer et debatindlæg af Maja Kluger Dionigi, ph.d., seniorforsker, Tænketanken Europa, og Anna Zinck, projektmedarbejder, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "I tænketanken Europa har vi set nærmere på, hvordan talernes fokus har ændret sig over tid fra 2010 til i dag. [...] Fælles for alle talerne er, at de kommer vidt omkring. Der er dog markant forskel på fokusområderne. Emner der berører EU's budget, økonomi og finanspolitik fylder mindre og mindre over tid. Det var et stort tema for Barrosos taler under finanskrisen, men fylder mindre i von der Leyens tale i dag - og det på trods af, at Covid-19-krisen gav EU et større økonomisk dyk, end finanskrisen gjorde. Sammenlignet med tidligere taler har von der Leyen større fokus på politikemner som sundhed (her vacciner og opbygning af EU's pandemiberedskab), klima og energi (herunder reduktion af CO2-emissioner frem mod 2030), digitalisering (blandt andet investering i digitale færdigheder og europæiske mikrochips) og globale relationer (for eksempel humanitær bistand til afghanerne). Sundhed er aldrig blevet nævnt i talerne, før Covid-19-pandemien ramte Europa i 2020. Derimod har globale relationer altid været med, men optager allermest plads i år - nemlig 32 procent af talens indhold. Globale relationer omfatter både EU's handelsaftaler, forsvars- og sikkerhedspolitik, udviklingspolitik og forholdet til andre internationale institutioner. Særligt EU's forsvars- og sikkerhedspolitik var et centralt fokus i von der Leyens tale med et forslag om en europæisk forsvarsunion og et styrket samarbejde mellem EU-landenes efterretningstjenester. [...] Værdier fyldte især meget i onsdagens tale, hvor 14 procent af talen berørte EU's værdier. Det gælder overholdelse af EU's retsstatsprincipper, demokrati, ligestilling og anti-korruption. Her havde von der Leyen både fokus på mediefrihedsregler i og uden for EU og medlemslandenes overholdelse af EU's retsstatsprincipper. [...] Samlet set fulgte von der Leyens sine forgængers taleopskrift på at nå vidt omkring og lade EU's kriserespons indgå som et stort element i talen. Det nye, større fokus på blandt andet sundhed, digitalisering og globale anliggender vidner om, at det er netop her Kommissionen kommer til at sætte ind det kommende år på nye måder end hidtil set."
Kilde: Altinget

Klima: Miljøorganisation: Danmark skal bringe EU på banen som arktisk miljøaktør
Altinget bringer et debatindlæg af Niels Henrik Hooge, konsulent i miljøorganisationen Noah, som blandt andet skriver: "COP26 i Glasgow er en passende anledning for Rigsfællesskabet til at træde i karakter og skubbe EU i front for en international strategi, der beskytter det arktiske naturmiljø. [...] Europa-Parlamentet har tidligere erklæret sin støtte til idéen om et arktisk naturbeskyttelsesområde, hvad der betyder, at det ville give mening at forsøge at bringe EU på banen som arktisk aktør. Men helt uforståeligt har den grønlandske regering ikke modtaget opmuntring eller støtte fra den danske regering eller fra partierne i Folketinget for sine grønne initiativer. [...] Tværtimod optræder Danmark imidlertid som forhindring i forhold til det, der i lyset af Paris-aftalen, Biodiversitetskonventionen og FN 's Havretskonvention udgør det næste logiske skridt for dem, der ønsker at være med til at beskytte det arktiske miljø: oprettelsen af et arktisk naturbeskyttelsesområde startende med det Arktiske Hav. Inspirationen hertil kunne være Antarktistraktaten understøttet af Madrid Protokollen, der blev underskrevet i 1991, men som respekterer de grundlæggende forskelle, der skyldes Arktis' befolkningsgrundlag og de deraf følgende rettigheder og behov, som befolkningerne og landene i Arktis har. COP26 i Glasgow kunne være en passende anledning for Rigsfællesskabet til at påbegynde et sådant initiativ."
Kilde: Altinget

Konkurrence: Lederne: Ambitiøst klimaudspil er ikke ambitiøst nok
Altinget bringer et debatindlæg af Torkild Justesen, direktør hos Lederne, som blandt andet skriver: "Spørger man videnskaben, er EU's mål om 55 procents reduktioner i 2030 langt fra ambitiøst nok til at undgå en klimakatastrofe i løbet af få årtier. Udviklingsorganisationen Oxfam har beregnet, at et mål på mindst 65 procents reduktion i 2030 for EU vil være mere i overensstemmelse med de videnskabelige beregninger. Selvom EU generelt sætter ambitionsniveauet lavt, må vi ikke glemme, at der bestemt også er positive elementer i EU-udspillet. Ikke mindst er det værd at fremhæve, at EU i sit udspil varsler mere fokus på kvotesystemet.[...] Derfor er der al mulig grund til at tage godt imod den del af EU-forslaget, der handler om at udvide kvotesystemet til også at omfatte luftfart, søfart, landtransport og bygningsmassen. [...] Hvis virksomhederne skal ledes ud fra hensyntagen til bestemte politiske og etiske interesser, vil det uden tvivl komme til at hæmme dem i den globale konkurrence. Derfor bør EU droppe forslaget om bæredygtig ledelse. Der er langt mere fornuft i at vedtage den foreslåede udvidelse af kvotesystemet. Det vil for alvor gavne klimaet uden at svække europæiske virksomheders konkurrenceevne. Sideløbende bør danske politikere presse på for, at vi får et videnskabeligt baseret EU-mål, som vil sikre en mere fair konkurrencesituation for danske virksomheder."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Sverige tvinger Danmark til at granske projekt Lynetteholm igen
De svenske myndigheders skepsis over for den nye kunstige ø ved navn Lynetteholm tvinger nu de danske myndigheder til at genoverveje centrale elementer i det milliardstore projekt, skriver Politiken. Parterne er nu blevet enige om, at det hollandske firma Deltares skal foretage en vurdering af de modelberegninger, som ligger til grund for vurderingen. "Det er enorme mængder vand, der påvirkes. Derfor er det vigtigt at undersøge nærmere," siger Carl Lindqvist fra Lånsstyrelsen i Skåne. Ellen Magrethe Basse, professor i miljøret fra Aarhus Universitet, mener, at Sverige har en mulighed for at gå hårdhændet til værks, hvis dialogen med Danmark ikke fører til en fælles forståelse. Ifølge hende er det bedste redskab i skuffen VVM-direktivet i EU, der fastsætter fælles regler for, hvordan medlemslande skal vurdere store projekters konsekvenser for miljøet. "Direktivet rummer ret præcise regler. Derfor kan svenskerne bede EU-Kommissionen om at se nærmere på sagen. I yderste instans kan de også indbringe sagen for EU-Domstolen i Luxembourg," siger hun.
Kilde: Politiken, s. 7

Klima: Nyhedsanalyse: De Grønne i Europa flopper i næsten alle lande
Politiken bringer en nyhedsanalyse af Europakorrespondent Michael Seidelin, som blandt andet skriver: "Vi får næppe en forbundskansler fra partiet De Grønne efter valget til den tyske Forbundsdag i næste uge. Men mindre kan også gøre det. Med op til 20 procent i meningsmålingerne er partiet næsten sikker på at indtage en central rolle i tysk politik, som det allerede er tilfældet på lokalt plan. Men som det miljøvenlige ordsprog siger: Én lærke gør ingen sommer. De Grønnes succes i Tyskland skjuler den kendsgerning, at miljøpartierne har det svært de fleste andre steder, på trods af at miljø og klima er højt oppe på mediernes dagsordener og i vælgernes bevidsthed. [...] En ny undersøgelse fra EU's Eurobarometer giver måske en del af svaret på de grønnes problemer. Samlet mener 49 procent af europæerne, at klimatruslen er et af de værste problemer, verden står over for. I den tilsvarende undersøgelse fra 2009 var tallet 47 procent. Det har med andre ord stort set ikke ændret sig på trods af de alarmerende rapporter fra FN's Klimapanel. I Danmark er tallet 70 procent - i Rumænien er det 26 procent, og selv i relativt velstående EU-lande har klimaudfordringerne svært ved at konkurrere med temaer som social ulighed og købekraft. Undersøgelser i Frankrig og Sydeuropa viser, at vælgernes tiltro til de grønne er lav, når det drejer sig om international politik og asylpolitik. [...] Resultatet er, at de grønne bliver klemt. Men de har trods alt formået at skabe en slagkraftig gruppe i EU-Parlamentet, hvor de med en vis succes påvirker de store partiers politik i miljøvenlig retning."
Kilde: Politiken, s. 6

Det digitale indre marked: Digitalisering er drivkraft i den grønne omstilling
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jeanette Fangel Løgstrup, bestyrelsesmedlem og tidl. direktør i Danske Bank. Hun skriver blandt andet: "Coronakrisen har understreget behovet for en stærk digital omstillingsevne, og Danmark har i dag en stærk position som et af verdens mest digitaliserede lande. Samtidig løber den teknologiske udvikling stærkt, og der er brug for at overveje, hvordan vi bedst udnytter digitaliseringens muligheder til gavn for borgere, virksomheder og samfund. Udover at understøtte danske virksomheders produktivitet og konkurrenceevne er digitaliseringen samtidig en hjørnesten i arbejdet med den grønne omstilling. [...] Også EU har udnævnt den digitale omstilling til en topprioritet for at nå politiske kernemål: velfærd, velstand og grøn omstilling - og kommissionen er fast besluttet på at gøre dette årti til Europas ”digitale årti”. Det handler bl.a. om, at Europa skal styrke sin digitale suverænitet og sætte standarder i stedet for at følge andres - med fokus på data, teknologi og infrastruktur. Den bæredygtige og digitale omstilling vil over tid ændre vores liv markant, og der vil opstå mange nye muligheder, men også nye dilemmaer og udfordringer, som vi skal diskutere og tage stilling til, f.eks. digital inklusion, ansvarlig brug af og kontrol med data, cybertrusler mv. Danmark og danske virksomheder har et stærkt udgangspunkt for at være med til at præge fremtidens digitale standarder og ikke mindst hvilke værdier, som vi ønsker, at det digitale og bæredygtige samfund skal bygge på."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Konkurrence: Kinesisk statsstøtte skader danske virksomheder
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos Tekniq Arbejdsgiverne. Han skriver blandt andet: "De senere år har den kinesiske regering givet milliarder i statsstøtte til en række virksomheder og producenter i særligt udvalgte industrier og brancher - især til virksomheder, der spiller en rolle i den grønne omstilling. [...] Ud over at de statsstøttede virksomheder med ulige konkurrencevilkår kan udkonkurrere de europæiske producenter, og derigennem lukke arbejdspladser i EU, bliver selve produktionen af vindmøllerne væsentlig mere CO2-tung, når den foregår i Kina fremfor i Danmark eller andre EU-lande. Derudover skal CO2-omkostningerne ved transport af vindmølletårne naturligvis tillægges det samlede CO2-regnskab. Det er på tide, at vi spørger os selv, om vi virkelig ønsker, at den fremtidige vindmølleproduktion i EU skal være afhængig af statsstøttede kinesiske virksomheder. Hos Tekniq Arbejdsgiverne er svaret klart: Danske og europæiske producenter skal beskyttes mod unfair konkurrence. Det skal de, både fordi den kinesiske statsstøtte er klart konkurrenceforvridende og vil føre til et tab af både vækst og arbejdspladser i Danmark og resten af Europa. Hvis EU - anført af bl.a. Danmark og Tyskland - i fremtiden også skal være markedsførende på f.eks. udvikling og etablering af vindmøller, skal virksomhederne beskyttes bedre. [...] Der er et akut behov for, at regeringen presser på over for både Kina, men i større grad også over for EU for at få indført toldrestriktioner på statsstøttet bearbejdet stål fra Kina. Og der er brug for, at Danmark leder an i EU, for at de milliarder af euro, som investeres i grøn omstilling, også resulterer i grønne arbejdspladser i EU."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Klima: Vælger vi sol- og vindenergi, gør vi omstillingen grønnere end med atomkraft
Information bringer en kommentar af Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator hos miljøorganisationen VedvarendeEnergi. Han skriver blandt andet: "Nej tak til atomkraft. Det er både for dyrt, risikabelt og langsomt at omstille til. [...] Der er i disse år en stigende lobbyindsats fra atomkraftfortalere. De har tilsyneladende erkendt, at atomkraft ikke kan klare sig i konkurrencen med vedvarende energi. De forsøger derfor at få støtte, blandt andet statsstøtte og høje garanterede elpriser som i England. Og aktuelt arbejder de på at få klimafinansiering til atomkraft. En aktuel frontlinje er EU's nye regler for grønne investeringer, den såkaldte taksonomi. EU's atomforskningscenter EU Joint Research Center (JRC) har nyligt udgivet en rapport, der prøver at præsentere atomkraft som energi ”uden væsentlig skade”, hvilket flere lande og en række uafhængige forskere fra blandt andet Berlins Tekniske Universitet nu modsiger. [...] Om EU's regler skal medregne atomkraft som grønne investeringer, afgøres inden for de nærmeste måneder. Derfor er det vigtigt, at også Danmark markerer sig og ikke lader atomkraften kompromittere EU-reglerne. [...] For at styrke omstillingen til vedvarende energi bør der være bedre muligheder for, at man kan engagere sig i energiforsyningen i ens nabolag. Så kan lokale være med til at sikre, at investeringer gavner i nabolaget og ikke kommer på tværs af den udvikling, de ønsker. Derfor er det glædeligt, at EU med nye regler vil styrke lokale energifællesskaber. Desværre har den danske regering gennemført reglerne absolut minimalt i Danmark. Hvis mulighederne for en mere lokalt drevet og mindre konfliktfyldt omstilling skal udnyttes, skal de danske regler for energifællesskaber forbedres."
Kilde: Information, s. 17

Økonomi: Der er grus i verdens vigtigste vækstmotor
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Forventningerne til Kinas økonomiske vækst i år har været tårnhøje. Den Internationale Valutafond (IMF) forventede i sin sommerprognose en vækst på over otte procent og således en af de højeste vækstrater i verden. Det betyder også, at Kina kunne komme op på 19 procent af den samlede økonomiske aktivitet i verden, hvor USA ville stå for 16 procent og EU for 14 procent. Sådan så verden ud for få måneder siden. Nu ser tingene lidt anderledes ud. Deltavarianten har også ramt Kina med nye restriktioner i det kinesiske samfund, mens havne på stribe er blevet lukket på grund af smitteudbrud. Det har sat sig spor i virksomhedernes optimisme, hvor servicesektoren nu melder om en betydelige tilbagegang i aktiviteten, mens industrivirksomhederne nu melder om nulvækst. [...] De seneste nøgletal og strukturelle udfordringer kan betyde, at IMFs skøn for Kinas vækst i år er for højt, men også at en forventet vækst på knap seks procent næste år ikke kommer uden, at myndighederne igen træder på speederen i finans- og pengepolitikken. Det vil betyde mere gældsdrevet vækst. Samtidig risikerer myndighedernes angreb på snart alle dele af den private sektor at ødelægge den innovation og foretagsomhed, der har gjort Kina til en økonomiske supermagt, der ikke bare producerer køkkenmaskiner og tøj. [...] Lige nu bidrager Kina med vækstopbremsning, regulatoriske indgreb og senest Evergrande til den sure stemning på de globale aktiemarkeder. Men det kan vise sig, at 2021 - hundredåret for kommunistpartiets grundlæggelse - vil være et skelsættende år, der trækker lange og negative spor ind i Kinas økonomiske fremtid."
Kilde: Berlingske, s. 9

Arbejdsmarkedspolitik: Nye barselsregler er en dummebøde til frie mennesker
Berlingske bringer en kommentar af politisk kommentator Jarl Cordua, som blandt andet skriver: "For par, hvor det er uden mening for manden at afholde orlov, da han eksempelvis er selvstændig, eller simpelthen fordi parret vil indrette sig på den måde, som det finder bedst, bliver der efter de nye regler tale om tildeling af en regulær dummebøde. Til gengæld kan arbejdsgiverne og statskassen muligvis dele sparede udgifter i porten, som ellers ville være gået til den kvindelige lønmodtagers løn eller dagpenge under barselsperioden. Arbejdsgiverne kan forsvares så langt, at de handler under pres fra et EU-direktiv om øremærket barsel, som skiftende regeringer har nægtet at omsætte i lovgivning. Det er derfor trist, at man som svoren tilhænger af EU - i denne sag - må give kritikerne af EU fuldstændig ret. I Danmark har vi ellers et glimrende aftalesystem, hvor vi finder os til rette og aftaler tingene selv. Hvorfor i alverden skal EU blande sig i vores barselsregler, hvor der hidtil har været et minimum af øremærket barsel? Nu implementerer arbejdsmarkedets parter EU-direktivet lige før, at regeringen skal forhandle spørgsmålet med venstrefløjspolitikere og De Radikale, der har det som mærkesag, at endnu mere barsel skal øremærkes mændene for at "tvinge" dem på en barselsorlov ud fra en woke-forestilling om, at mænd ligesom kvinder partout skal gå hjemme med barnevognen, før at der er reel ligestilling i dette land. [...] DA er ikke et politisk parti, men sat i verden for at øge arbejdsudbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Det er ikke en forening, der behøver at bekymre sig om familiernes frihed. Den opgave ligger hos de borgerlige politikere. Man skulle derfor tro, at blå blok i denne sag kunne stå samlet og afvise forslaget, men det sker desværre ikke. For Venstre støtter forslaget, mens de ellers så reguleringsliderlige DF’ere har genfundet deres længe hengemte liberale kompas."
Kilde: Berlingske, s. 26

Arbejdsmarkedspolitik: Akademikerne: Danmark skal sætte regler for platformsarbejde, før EU gør det
Altinget bringer et debatindlæg af Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne, som blandt andet skriver: ” I regeringens udspil 'Danmark kan mere I' er et forslag om indførelse af en formodningsregel, der har at gøre med udfordringer med digitalt platformsarbejde. Som vi ved, vil EU blive ved at have området i søgelyset, fordi det vokser. Men lad os få sørget for, at vi selv sætter de rigtige rammer for udviklingen, så de passer til vores arbejdsmarked og har respekt for den danske model. […] Platformsarbejdere befinder sig i en gråzone med stor uklarhed om deres rettigheder og vilkår, som vi ikke accepterer for andre grupper på arbejdsmarkedet. Tidligere i år fastslog EU-Kommissionen, at man i alle EU-lande ser en hastig udvikling af et digitalt og tværnationalt arbejdsmarked. Nye jobmuligheder og fleksibilitet i arbejdslivet følger, men også usikre beskæftigelsesforhold og ringe social beskyttelse for dem, der arbejder via digitale platforme. Der er derfor annonceret et konkret udspil inden udgangen af 2021. Kommissionen har bedt de europæiske parter tage stilling til, hvordan beskæftigelsesstatus bør være for fremtidens platformsarbejdere. […] Regeringens nye Råd for fremtidens arbejdsmarked kunne være her, hvor vi endelig finder sammen på tværs af interesser, og vi får leveret svarene på en arbejdsmarkedsregulering, der er tidssvarende og gearet til fremtiden. Akademikerne er klar til at bidrage.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
16. september 2021