Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information17 Marts 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 17. marts 2022



Dagens EU-tophistorier

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Dyster prognose: Verden styrer mod et oliechok
Flere aviser skriver i dag om de stigende olie- og gaspriser, som man kan forvente mere af, hvis der bliver lukket yderligere for import fra Rusland. Jyllands-Posten skriver, at sanktionerne mod Rusland kan betyde en dieselkrise i Europa. I en rapport fastslår Det Internationale Energiagentur (IEA), at "olieproduktionen i Rusland vil sandsynligvis falde med op til 3 millioner tønder i døgnet fra april, når handelshuse, rederier, banker og forsikringsselskaber afstår fra at lave forretninger med Rusland. Implikationerne af det potentielle tab af olie på verdensmarkedet må ikke undervurderes." Udviklingen vil forværre den allerede pressede situation på verdensmarkedet for mellemdestillater - autodiesel, marinediesel, fyringsolie, Jet A og Jet A1. I Europa er lagrene af dieselprodukter nede på det laveste niveau siden 2008, og Rusland er blandt de største leverandører af dieselprodukter til det europæiske marked. "For mange raffinaderier er russisk råolie vigtig for at kunne tilbyde den palet af olieprodukter, som markedet efterspørger. Vel at mærke en efterspørgsel, der er påvirket af sæsonudsving. Resultatet er, at priserne på dieselprodukter netop nu er mærkbart højere end benzin," siger Andreas Economu fra The Oxford Institute for Energy Studies til Jyllands-Posten. Alene i USA, EU og Singapore mangler der 110 millioner tønder diesel, hvis lagrene skal være som i perioden 2015-19.

Jyllands-Posten skriver desuden, at de stigende oliepriser kan sende USAs Joe Biden direkte i armene på lyssky regimer. Biden har allerede bedt Saudi-Arabien om at øge sin olieproduktion og det forlyder, at også andre kritiserede lande er blevet kontaktet. Dog ser missionen ikke ud til at være lykkedes. Ifølge Wall Street Journal og flere anonyme embedsfolk er det ikke lykkedes at få kontakt til regimerne. Med sin nye oliestrategi over for de olieproducerende lande har Joe Biden placeret sig midt i en politisk hvepserede, der ifølge flere af hans nærmeste kollegaer i Washington kun kan skabe problemer for ham selv. Han skal som leder af den frie verden sørge for, at særligt landene i EU ikke havner i et energikollaps, efter at USA og Storbritannien på grund af krigen i Ukraine har lukket for oliehanerne fra Rusland.

Politiken skriver, at en opgørelse fra miljøorganisationen Transport & Environment viser, at Europa sidste år brugte over dobbelt så mange penge på at importere olie som på at importere gas. Næsten 800 milliarder kroner hældte EU-landene og Storbritannien i de russiske olieselskaber. Hver eneste dag, siden krigen begyndte, har Europa købt russisk olie for 2 milliarder kroner. Rusland er en af verdens tre største olieproducenter, og EU aftager cirka halvdelen af den russiske olie. Alligevel har Europa haft størst fokus på at stoppe afhængigheden af russisk gas. Gas sendes nemlig hovedsageligt gennem rørledninger, og Europa kan umuligt fylde ledninger og gaslagre uden Rusland. Olie, derimod, sejles hovedsageligt på tankskibe. Netop fordi olien i forvejen sejles rundt på verdenshavene, har Europa langt bedre mulighed for at finde andre leverandører end til gas, og miljøorganisationer argumenterer for fuldt stop for Putins olie. "Vi er overraskede over, at Europa ikke gør mere for at komme fri af russisk olie. Det er åbenlyst, at når et stop for at købe russisk olie både er enklest og har størst effekt, burde vi også gøre det først," siger siger Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling, der også er næstformand for Transport & Environment. Han kan kun se én forklaring på, at Europa ikke lukker for russisk olie, nemlig den meget udtalte russiske trussel om, at så lukker de for gashanerne.

Børsen bringer en kronik af Jacob Østergård, professor og centerleder ved DTU Elektro. Han skriver blandt andet: "Der er bred politisk enighed både herhjemme og i EU: Vi skal ud af kløerne på Rusland og deres gas. Senest har Europa-Kommissionen meldt ud, at EU skal mindske importen af russisk gas med to tredjedele, inden året er omme. Men bag behovet for en akut handlingsplan lurer en klimapolitisk kattepine. [...] Tyskland har nu blokeret den omdiskuterede gaslinje Nord Stream 2 fra Rusland til Nordtyskland, og det realpolitiske alternativ har indtil videre været at gå to skridt tilbage og erstatte gas med kul. Det er sikkerhedspolitikkens logik at finde løsninger, der slukker ildebrande her og nu, men fossil vanetænkning alene er uholdbart, når vi også skal håndtere en klimakrise. [...] Udnyttes arealet i Nordsøen fuldt ud, er der potentiale til en samlet kapacitet på 180 GW vind. Det svarer til en dækning af elforbruget i størstedelen af Nordeuropa og vil give grønt lys til at lukke samtlige kulkraftværker i Europa. Selvom vi skriver 2040, før de to første energiøer står fuldt udbyggede, er vi allerede godt i gang. [...] Danmark komme til at udstikke retningen mod grøn forsyningssikkerhed i Europa. Det giver ikke bare sikkerhedspolitisk stabilitet, men er med til at løse den massive klimakrise, man let kan glemme midt i en krigstid."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14-15, 16; Politiken, s. 6; Børsen, s. 34-35

Sikkerhedspolitik: Zelenskyj: Jeg har brug for, at I beskytter vores luftrum
Flere af dagens aviser skriver om situationen i Ukraine. I Kristeligt Dagblad kan man læse, at Ukraines præsident Zelenskyj i går addresserede USA's Kongres i en direkte transmitteret tale. Her forsøgte han at appellere til amerikanernes historiske bevidsthed, ved blandt andet at henvise til amerikanske tragedier som angrebet på Pearl Harbor under Anden Verdenskrig og terrorangrebene den 11. september 2001. Med sine referencer til tidligere luftangreb på amerikanske mål lavede han koblingen til de angreb, ukrainere bliver udsat for af russerne på daglig basis. "Husk Pearl Harbor. Den forfærdelige morgen den 7. december 1941, da himlen var sort af de fly, der angreb jer. Bare husk det. Husk den 11. september 2001. En forfærdelig dag, da ondskaben forsøgte at gøre jeres byer til kamppladser. Uskyldige mennesker blev angrebet. Angrebet fra luften. Vores land oplever det samme hver dag. I dette øjeblik og hver nat," sagde han. Igen kom han ind på en flyveforbudszone. "Er det for meget at bede om en flyveforbudszone for at redde ukrainere? Er det for meget at bede om at lukke luftrummet, så russerne ikke kan fortsætte med at terrorisere frie byer?" lød det blandt andet også fra Zelenskyj. Han bad også om flere sanktioner mod Rusland og russiske politikere. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I Berlingske kan man læse, at Rusland fortsætter sine angreb på trods af fredsforhandlinger med Ukraine. Samtidigt fortsætter NATO-lande med at levere militært udstyr til Ukraine. Men NATO afviser fortsat soldater og kampfly. Det sagde NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde onsdag. Fredsforhandlingerne har tændt et spinkelt håb om en løsning på konflikten. Men indtil videre har møderne mellem delegationer fra Rusland og Ukraine ingen betydning for krigen på jorden i Ukraine, siger Jens Stoltenberg. "Det er åbenlyst, at det Ukraine kan opnå ved forhandlingsbordet, hænger meget tæt sammen med, hvad de opnår på slagmarken. Derfor kan den støtte, vi giver til Ukraine, også hjælpe med at sikre et godt forhandlingsresultat," sagde Stoltenberg. Han henviser til, at NATO-lande yder militære bidrag til Ukraine i form af udstyr til at bekæmpe de kampvogne og kamphelikoptere, som Rusland har sendt ind i landet. Ukraine modtager også humanitær og finansiel hjælp, mens EU-landene har åbnet deres grænser for ukrainske flygtninge, fremhævede Jens Stoltenberg.

B.T. skriver, at NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg på gårsdagens pressemøde lagde ekstra vægt på, at en flyveforbudszone over Ukraine vil gøre alt værre. "Vi ser død og lidelse i Ukraine, men det kan blive endnu værre, hvis Nato tager skridt, som vil gøre det til en krig mellem Nato og Rusland," sagde han og henviste til en eventuel flyveforbudszone over Ukraine.

I Politiken kan man i dag læse, at Nato vil opruste mod øst, hvilket kan betyde, at en ny kold krig er under opsejling. De seneste uger og måneder har de forskellige Nato-lande sendt forstærkninger østpå i form af tropper, våben og andet udstyr. Alene USA har i øjeblikket 100.000 tropper i Europa, hvoraf 40.000 er direkte under Nato. Signalet fra Nato er, at det kun er første bølge i en ny koldkrigslignende æra, hvor stærke spændinger vil bestå uanset udfaldet af Ukraine-krigen. Derfor skal Nato ikke bare være til stede i de østeuropæiske lande. Alliancen skal være rustet til aktivt forsvar. Polen har talt for, at Nato sender fredsbevarende styrker til Ukraine. Det melder forsvarsminister Morten Bødskov (S) Danmark klar til, men det kræver, at der først bliver sluttet fred mellem Rusland og Ukraine, hvilket kan have lange udsigter.

Berlingske bringer en kommentar af Jarl Cordua, politisk kommentator. Han skriver blandt andet: "Hvor lang tid varede den store fred i Europa? Var det indtil i foråret 2014, da Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim og dele af Donetsk og Luhansk? Eller var det indtil den 24. februar i år, hvor naiviteten i Vesten trods årelange advarsler endelig forduftede med angrebet på resten af Ukraine? Hvor længe levede Vesten i fred med Rusland? 23 år eller 31 år? Sådan vil historikerne kigge tilbage på den tid, vi oplever nu, efter Putin-regimets angreb på Ukraine, og Vestens voldsomme økonomiske sanktioner mod Rusland, der med sikkerhed vil forkrøble landets økonomi. [...] Tiden kalder på større selvrefleksion, hvor flere borgerlige indser nødvendigheden af, at Danmark udover NATO-medlemskabet naturligvis deltager i forsvarssamarbejdet i EU og afviser Morten Messerschmidts billige blokvogns-agitprop med fremmaning af EU-hærens spøgelse og Dannevangs visselige undergang. [...] Nu handler diskussionen ikke om, hvorvidt vi skal sende våbenhjælp til Ukraine, men om hvor meget vi bør sende. Mens politikerne diskuterer det, er vi en flok, der har stiftet Den Danske Ukrainekomité, der skal forhindre, at det kæmpende ukrainske folk på noget tidspunkt løber tør for hverken våben og ammunition. Derfor samler vi ind blandt alle danskere, der indser, at Ukraines forsvarskamp i sidste ende også er Danmarks forsvarskamp mod det Putin-regime, der har det specifikke ideologiske mål at gentegne Europas grænser på frie nationers bekostning."

I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Vi er tre uger inde i en grusom krig i Ukraine. Russiske styrker smadrer løs på hospitaler, boligblokke og flygtningekorridorer, og det kan blive værre endnu. Ukrainerne risikerer endnu voldsommere bombardementer, udsultning og belejringer. Putin har vist sin vilje til at tilintetgøre hele byer i Grosnij og Aleppo, og han gør sit bedste for at få verden til at tro, at han endda er parat til at bruge atomvåben for at nå sine mål. [...] Presset på ukrainerne er ekstremt. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, lod tirsdag forstå, at han er parat til at acceptere, at hans land ikke bliver lukket ind i NATO. Fra Moskva lød det, at en status som Sverige eller Finland kan være et kompromis - så Ukraine kunne blive medlem af EU, men ikke NATO. Men vi er langt fra en fredsløsning endnu. [...] De vestlige defaitister har ligesom Putin undervurderet den ukrainske modstandskraft i krigen. Måske fordi de ikke forstår den undertrykkelse, som en russisk magtovertagelse i Ukraine vil føre til. Putins besættelsesstyrker er allerede i gang med at bortføre ukrainske borgmestre, erstatte dem med russiske lakajer og sætte militær ind mod fredelige demonstranter. [...] Vi må ikke på forhånd afvise noget modsvar. I dag er det ikke Vestens mål at tvinge Putin fra magten, men det kan ændres. Der er brug for at afskrække Putin fra at gå til det næste niveau af barbari."

I en Ruslandsanalyse skriver Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og partner i kommunikationsbureauet Policy Group, blandt andet: "Løsningen på Ukrainekrigen er at udstationere bevæbnede fredsbevarende styrker i landet - fra Nato. Det var meldingen fra den polske vicepremierminister og nationalkonservative chefideolog, Jaroslaw Kaczynski, da han sammen med Tjekkiets, Sloveniens og sin egen premierminister besøgte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Kyivs bombede gader tirsdag aften. Forslaget var bestemt ikke koordineret med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, men taler alligevel - og bevidst provokerende - til Ruslands paranoide fortælling om, at det er Nato og ikke Rusland, der vil besætte Ukraine. Provokationen er et led i den mediekrig, der også er en del af krigen, og som ikke kun står mellem Rusland på den ene side, Ukraine på den anden og lige bag ved Ukraine Nato og EU-landene. Det er også en del af et spil mellem de europæiske lande om linjen over for krigen, og der er langtfra fodslag. [...] Polens følelser over for både Rusland og Tyskland er - for at sige det diplomatisk - besværlige. Krigen i Ukraine har genoplivet de historiske traumer. Men Polen er også en af krigens foreløbige vindere. Som den absolut største modtager af flygtninge fra Ukraine har man fået en moralsk position, der lige nu fuldkommen skygger for landets mange og dybe konflikter med EU. [...] Og Zolotov indrømmede forleden, at man gjorde fremskridt langsommere end planlagt. Dermed kom den første antydning fra inderkredsen af, at Putin måske kan tabe krigen. Måske var det derfor, at både ukrainske og russiske forhandlere onsdag udtrykte forsigtigt håb om et kompromis - formodentligt er det dog næppe det samme kompromis, de taler om."

I Politiken kan man læse en nyhedsanalyse af journalist Anders Jerichow. Han skriver blandt andet: "Mangler Putin soldater? Eller er der særlige opgaver, han mangler soldater til? I hvert fald er Putins militære invasionsstyrker begyndt at rekruttere ekstra soldater udefra til at kæmpe for sig i Ukraine. Flere end 40.000 soldater er allerede rekrutteret af Rusland i det krigshærgede Syrien, skriver det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder. [...] Enten har Rusland mødt større ukrainsk modstand, end militæret i Moskva havde forventet. Måske har Rusland udsendt for få soldater til at besætte så stort et land som Ukraine. Eller også søger Rusland soldater med erfaring fra barske konflikter som den i Syrien, hvor russisk militær siden 2015 har hjulpet Assad-diktaturet med at genvinde magten over det meste af landet. [...] Kilder i Ukraines militære efterretningstjeneste siger til tænketanken, at Rusland har rekrutteret tusinder af tropper, der er specialiseret i artillerivåben og snigskytteopgaver, fra to af Assads russisk-støttede enheder. [...] Endelig forsøger Putins Rusland også at inddrage styrker fra Belarus i sin invasion af Ukraine, men har ifølge Institute for The Study of War mødt modstand i det belarusiske militær mod at tage del i krigen. Det hævdes - men kan ikke bekræftes - at der har været protester i flere dele af det belarusiske militær mod at gå i krig for Putin i Ukraine."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Berlingske, s. 6, 26; B.T., s. 14; Politiken, s. 3, 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Grundlæggende rettigheder: Efter 16 dages ventetid bliver russiske statsmedier nu blokeret
I Berlingske og Politiken kan man i dag læse om europæisk censur af russiske medier. Berlingske skriver, at tele- og internetudbyderne i to uger har forsøgt at få svar på præcis, hvilke internetadresser der skal blokeres i EU-landene oven på den russiske invasion af Ukraine. Selvom det er mere end to uger siden, at EU tog den drastiske - og kritiserede - beslutning om at kræve blokering for internetadgangen til de to russiske statsmedier Russia Today og Sputnik efter den russiske invasion af Ukraine, har danskerne uhindret haft adgang til dem på nettet. Tirsdag fremsendte Kulturministeriet så endelig, hvad ministeriet selv kalder 'et bud på en liste'. Den rummer 37 internetadresser på forskellige grene af de to statsmedier. Det er nemlig tele- og internetudbyderne, der skal blokere adresserne, og de har i 14 dage presset både Justitsministeriet og Kulturministeriet for at få svar på konkret, hvilke adresser der skal blokeres, og sikre sig, at det sker på et juridisk gyldigt grundlag. "Vi føler os nu på mere sikker grund, hvor myndighederne har været inde over og lavet en liste. Jeg har derfor i går skrevet til alle selskaber og bedt dem om at igangsætte blokeringerne," siger Jakob Willer, der er direktør i telebranchens organisation, Teleindustrien i Danmark. Telebranchen lægger ikke skjul på, at den er forundret over, at der skal gå så lang tid, før der kommer svar på et så presserende spørgsmål, som der er rykket utallige gange for. "Vi skrev morgenen efter EU-vedtagelsen til Kulturministeriet og bad om en vejledning til, hvordan den skulle implementeres, og skrev samtidig til Justitsministeriet for at sikre, at det juridiske grundlag var tilstrækkeligt. Forordningen taler om juridiske personer, ikke internetadresser, og vi kan jo ikke oversætte det til, hvad vi præcis skal blokere. Det er en myndighedsopgave. Samtidig skal vi vide, at vi er på et solidt, juridisk grundlag," siger Willer. Indgrebet har været bredt kritiseret af medieorganisationer, og direktøren for den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama, kaldte det i Berlingske for 'en lettere udgave af Putins hang til censur'. "Det er meget specielt, hvad der foregår - men det er også en meget speciel situation. Jeg har godt læst alle dem, der har skrevet om det meget betænkelige i et demokratisk samfund at begynde at lukke for medier. Men det er ikke helt normale medier og ikke en helt normal situation, så man kan meget nemt komme med en rygmarvsreaktion, når man kender vores traditioner," siger Jens Elo Rytter, professor i statsret ved Københavns Universitet, til Berlingske.

Jacob Mollerup, journalist på Politiken, skriver i en kommentar blandt andet: "For to uger siden udsendte EU-Kommissionen et forbud mod de to russiske statskanaler Russia Today og Sputnik. Trods forbuddet har man herhjemme hidtil kunnet følge den omtalte russiske dækning via siderne rt.com og sputniknews.com. Ifølge den danske teleindustri skyldes det, at selskaberne ikke har fået præcis besked om, hvad de skal blokere. Det har åbenbart ikke høj prioritet. Det behøver det heller ikke have. Baseret på artikellæsning på de to sites tirsdag aften i denne uge udgør de i hvert fald ikke nogen trussel, som ikke kan modgås gennem ordentlig mediedækning. [...] Nu er det jo ikke sådan, at vestlige medier per definition er seriøse og troværdige og uden underliggende racisme. Den vestlige verden har som bekendt sine store medieproblemer. Tag blot som et enligt eksempel den stribe af amerikanske medier, der har understøttet den forkerte påstand om, at Trump blev snydt for sejren ved det seneste præsidentvalg. Og tag de mange medier i Polen og Ungarn - og tidligere såmænd også Ukraine - hvor journalister har været henvist til at fortælle historierne, sådan som de kontrollerende magthavere gerne vil have det. [...] Der kan være diskussion om enkelte begivenheder og om vinklinger, men det store billede af invasionen er ikke til at tage fejl af. Derfor er der heller ingen grund til at blokere og forbyde. Der er derimod grund til at gøre seriøse medier så tilgængelige for den russiske befolkning som muligt. Politikens oversættelser til russisk er et eksempel. Der er brug for mange andre - herunder nye tekniske modtræk over for styrets blokering af medier, de ikke kontrollerer. Og at give gode russiske journalister og redaktører muligheder for at lave ordentlig nyhedsformidling til deres hjemland. Det må nu ulykkeligvis primært foregå fra udlandet."
Kilder: Politiken, s. 2; Berlingske, s. 10-11

Sikkerhedspolitik: Flertal af topledere klar til at gå videre end de officielle sanktioner
Flere aviser skriver i dag om de forskellige sanktioner mod Rusland. I Berlingske kan man læse, at halvdelen af toplederne i store danske virksomheder vurderer, at deres indtjening vil blive påvirket negativt på grund af sanktionerne, men alligevel er over halvdelen klar til at gå videre end de officielle sanktioner. Det fremgår af den seneste udgave af Berlingskes Toplederpanel, hvor 159 topledere fra Danmarks 1.000 største virksomheder har deltaget. "De sanktioner, som man er blevet enige om, støtter jeg 100 procent, og jeg er positivt overrasket over, hvordan det er lykkedes Vesten at blive enige om så alvorlige sanktioner over for Rusland. Det er utrolig glædeligt og viser, at vi trods alt har rygrad," siger André Rogaczewski, medstifter af og topchef for den danske it-gigant Netcompany samt formand for Dansk Industris brancheorganisation DI Digital. Industrikoncernen Grundfoss, som både har aktiviteter i Ukraine og Rusland, har blandt andet udbetalt løn før tid og en bonus på 3.000 euro til sine ukrainske medarbejdere for at give dem økonomisk hjælp til at bringe sig i sikkerhed. I Rusland beskæftiger Grundfos omkring 500 medarbejdere. De fleste producerer pumper på en fabrik uden for Moskva. Lige nu er der dog ingen aktivitet, hverken på pumpefabrikken ved Moskva eller på salgskontorerne. Allerede 2. marts valgte Grundfos at lukke helt ned for salg og produktion.

Politiken skriver om det russiskejede stålvalseværk i Frederiksværk DanSteel, som lige nu står i en af de allerstørste kriser nogensinde. DanSteel er ejet af russiske Novolipetsk Steel som ejes af den russiske milliardær Vladimir Lisin. Han er en af Ruslands rigeste oligarker, og har i mange år været en del af den russiske præsident Vladimir Putins inderkreds. Putin udpegede endda Vladimir Lisin til at være den russiske repræsentant i formandskabet for Russian-Danish Business Forum, der skulle fremme handlen mellem Danmark og Rusland. Nu er der frygt for værkets fremtid i Frederiksværk. Ikke kun fordi de nye sanktioner højst sandsynligt vil føre til endnu højere priser på råmaterialer af stål. Men også fordi flere sanktioner kan være på vej, hvis ikke Rusland stopper krigen. "Det er et spørgsmål om identitet. Hvis man kommer fra Frederiksværk, så kender man en medarbejder fra stålværket, eller man er i familie med en ansat på værket. Arbejdspladsen er så stor i forhold til kommunen, at hvis man sammenligner med Aalborg, svarer det til seks gange størrelsen af Aalborg Portland," siger Steffen Jensen (S), borgmester i Halsnæs Kommune, og fortsætter: "Ud over de direkte arbejdspladser er der også de lokale virksomheder, som er afhængige af stålværket. Så det er rigtig mange mennesker, der vil stå uden arbejde, hvis DanSteel drejer nøglen om."

I Børsens leder kan man i dag blandt andet læse: "Danmark støtter ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) så hårde økonomiske sanktioner som muligt over for Rusland. Det er både modigt og rigtigt. Dermed fører Vesten ifølge præsident Putin “økonomisk krig” mod Rusland. Han bruger her det ord, der i Rusland er forbudt at anvende om overfaldet på Ukraine. Spørgsmålet er, hvordan vi vinder den konfrontation. [...] Som borgere har vi utilstrækkelig viden. Alligevel har offentlighedens markante moralske reaktion måske virket bedre end regeringernes sanktioner. For store, globale virksomheders beslutning om at forlade Rusland har ramt landet hårdt - og virksomhederne i deres beslutningsproces har uden tvivl skelet til stemningen hos borgere, der kan påvirke regeringerne - og forbrugere eller investorer, der kan påvirke forretningen direkte. Virksomhederne er altså blevet våben i en økonomisk krig. [...] Danmark og resten af Europa har politisk og dermed demokratisk givet klar opbakning til virksomhedernes samhandel med Rusland. Vi så det som en strategisk fordel. Nu er strategien den modsatte. Som økonomisk krigsførende samfund hepper vi på, at erhvervslivet trækker sig - hurtigere og længere, end sanktionerne tilsiger. Sådan lyder politikernes opfordring. Det har allerede rejst en EU-diskussion om rammerne for statsstøtte til de ramte virksomheder. Den kan også meget snart blive relevant herhjemme."
Kilder: Berlingske, s. 6-7; Børsen, s. 36; Politiken, s. 1, 7

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Skandaliseret ekskansler i forbøn hos Putin
Jyllands-Posten skriver, at den tidligere tyske forbundskansler Gerhard Schröder er udsat for heftig kritik efter hans private besøg hos præsident Putin i Kreml. Besøget var ikke aftalt eller koordineret på forhånd med regeringen i Berlin. Pludselig dukkede et par meldinger i tyske medier op om, at den 77-årige ekskansler, der i 20 år har været bedste ven med Kreml-herskeren, opholdt sig "til samtaler" i Moskva. Schröder har i årevis været formand for den statslige russiske energikæmpe Rosneft. Han har også en ledende position i Nord Stream-selskabet, der har anlagt gasrørledningen gennem Østersøen, som Tyskland nu har indstillet. Der er ikke sluppet noget ud om samtalen med Putin. Kun at den varede op mod tre timer og foregik hos Putin i Kreml. Schröder mødtes også med en af Putins nærmeste rådgivere, Vladimir Medinskij, der leder den russiske delegation ved de igangværende forhandlinger med den ukrainske side. Også Chelsea-oligarken Roman Abramovitj, der er flygtet hjem til Rusland, mødtes han med på Kempinski hotellet i hjertet af Moskva. En af de oligarker, der menes hårdest ramt, er netop Roman Abramovitj. Om Schröders samtale med ham er der heller ikke sluppet noget ud. Abramovitj er en af de 35 oligarker fra Putins inderkreds, som EU netop har belagt med skrappe sanktioner.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 9

Interne anliggender: Ny måling viser, hvordan vælgerne har skiftet holdning til forsvarsforbeholdet
En ny meningsmåling viser nu for første gang, hvor meget den danske befolkning har rykket sig i forhold til det omdiskuterede EU-forsvarsforbehold, som snart skal til folkeafstemning. Målingen blev første gang foretaget i 2019, mens det endnu var fredstid. Dengang var der en markant overvægt af vælgere, der sagde nej til at fjerne det danske forbehold over for den fælles forsvarspolitik i EU. 44 procent mente, at det skulle bevares. 28 procent svarede, at det burde afskaffes. Resten var i tvivl. Nu svarer 42 procent af vælgerne, at forsvarsforbeholdet bør afskaffes. 30 procent mener, at det skal bestå. 28 procent svarer ”ved ikke”. Et billede, som bekræftes af lignende målinger, hvor ja-siden har taget føringen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Sikkerhedspolitik: At være russisk baggårdskat er et værre hundeliv
I et debatindlæg af Mette Bock, tidligere minister, kan man i Jyllands-Posten blandt andet læse: "Efter Murens fald i 1989 gik Sovjetunionen i opløsning, og de østeuropæiske randstater blev uafhængige. Vi troede, at NU havde alle da indset, at det liberale demokrati er verdens bedste styreform. Euforien var total. Nu står vi igen i helvedes forgård - eller rettere den russiske baggård. [...] For det er sådan, russerne betragter grænsestaterne mellem øst og vest. De troede måske naivt, at de var frie, men flirten med det dekadente Vesten blev for voldsom, og nu skal de tæskes tilbage i gården. [...] Vi har også russiske baggårdskatte i Danmark. I Enhedslisten. Lige nu rives de om Nato og har placeret sig selv i en politisk totalt umulig situation uden nogen form for kattelem. På den ene side fastholder EL, at Danmark skal ud af Nato. På den anden side siger det, at det så bare ikke skal være lige nu. [...] Tror Enhedslisten virkelig, at Rusland vil holde sig ude af baggårdsterritoriet, hvis det ikke møder modstand? Først nappede de lige Krim i 2014, mens vi passivt så til. Nu er de ved at tæmme baggården i Ukraine med en regn af bomber. At millioner af mennesker flygter ind bag EU's grænser og ind i den sikkerhed, som de lande, der er medlem af Nato, giver hinanden i forhold til angreb fra den russiske bjørn, anfægter ikke EL's syn på Nato og EU, som vi også skal ud af. Bare ikke lige nu. [...] Ansvaret, det alvorlige ansvar, må alle seriøse partier tage på sig."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Udenrigspolitik: Erhvervsstyrelsen sætter gang i undersøgelse af FLSmidth i sag om potentielt sanktionsbrud
Jyllands-Posten og Børsen skriver i dag om den danske koncern FLSmidth, som beskyldes for at have begået et brud på sanktionerne mod Belarus i 2021. Den danske koncern fortsatte nemlig med at levere udstyr til et belarusisk mineprojekt, selv om den russiske oligark bag, Mikhail Gutseriev, personligt var blevet sanktioneret af EU i juni 2021. Nu skal Erhvervsstyrelsen vurdere, hvorvidt den danske virksomheds samhandel har været i strid med sanktionerne, og en sådan undersøgelse er nu sat i søen. "Erhvervsstyrelsen kan bekræfte, at styrelsen har igangsat en undersøgelse af eventuelle sanktionsbrud i forbindelse med virksomhedens involvering i Belarus," lyder det i et svar fra styrelsen til Jyllands-Posten. FLSmidths koncernjuridiske chef Annette Terndrup understreger, at koncernen stiller sig til rådighed med "de informationer, der måtte blive efterspurgt." Akademikerpension, der med en ejerandel på omkring procent, er blandt de større institutionelle investorer i FLSmidth, ser med "stor alvor på sagen" og "har til hensigt at bringe den op med topledelsen". "Vi har forståelse for, at FLSmidth opererer i en notorisk svær sektor, hvad angår ansvarlighed, men jeg synes omvendt, at vi efterhånden har set flere eksempler på, at de har svært ved at navigere i det. Det har vi løbende taget op med selskabet igennem en årrække, og den nye sag har vi allerede rettet henvendelse til selskabet om," siger Anders Schelde, investeringschef i Akademikerpension.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6-7; Børsen, s. 12

Klima: Dan Jørgensen kan være med til at afgøre verdens fremtid
Information bringer en kronik af repræsentanter for 16 forskellige organisationer, heriblandt Greenpeace, Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirker og CARE Danmark. De skriver blandt andet: "Når verdens lande igen mødes til COP27-klimaforhandlinger i Egypten til november, er det afgørende for verdens fremtid, at der kommer meget mere skred i forhandlingerne, end vi så ved klimamødet i Glasgow i 2021. Klimaminister Dan Jørgensen (S) kan være med til at løse op for den gordiske knude, forhandlingerne altid ender i. Men der er særligt to vigtige områder, hvor Dan Jørgensen skal skrue op for ambitionerne, hvis det skal lykkes. [...] Et af de få gode resultater fra klimatopmødet i Glasgow var, at alle lande blev pålagt at møde op med nye ambitiøse planer i 2022. Men fra EU-Kommissionens top hørte vi efterfølgende, at EU ingen planer har om at skrue op for målet om 55 procents reduktion for hele EU. EU huser kun et sted mellem fem og seks procent af klodens befolkning. Med de nuværende klimamål vil europæerne lægge beslag på ti procent af den CO2, som kan udledes frem mod 2050. De europæiske lande skal derfor som minimum op på 65 procents reduktion i 2030, og så skal der skrues gevaldigt op for reel handling, så vi ser konkrete reduktioner her og nu. Men det sker ikke af sig selv. Derfor bør det være en af Dan Jørgensens helt store opgaver for 2022 at få EU til at hæve ambitionerne frem mod efterårets klimatopmøde."
Kilde: Information, s. 16-17

Migration: Juridiske eksperter: Hjælp russere og belarusere på flugt
Information skriver, at sikkerhedssituationen for systemkritikere i Rusland og Belarus er forværret på grund af krigen i Ukraine. Samtidigt har de svært ved at få beskyttelse i EU på grund af visumkrav og strammere asylregler. Mens en ny særlov sikrer ophold og arbejdstilladelse i Danmark til ukrainere på flugt fra krigen, står tusindvis af flygtninge fra nabolandene Belarus og Rusland i en noget sværere situation. Juraprofessor på Aarhus Universitet, Jens Vedsted-Hansen, undrer sig over, at den juridiske hjælp udebliver til de belarusere og russere, "der kan blive ofre for samme konflikt som ukrainerne". "Jeg synes både, man kan argumentere moralsk, politisk og juridisk for, at flygtninge fra Belarus og Rusland i hvert fald skal have muligheden for at komme til EU og søge asyl. Det er i praksis meget vanskeligt i dag, selv om en hel del mennesker fra disse to lande formentlig ville opfylde betingelserne for at få asyl, hvis de fik mulighed for at anmode om det," siger han. Jesper Lindholm, lektor på juridisk fakultet, Aalborg Universitet, er enig. "Flygtninge fra Belarus og Rusland vil i højere grad være individuelt forfulgt og altså berettiget til asyl efter de gældende regler. Men i praksis vil de uden en særaftale have meget svært ved at nå EU's grænser," siger han. Titusinder af russere er ifølge The New York Times flygtet til Istanbul, siden Rusland invaderede Ukraine. Andre har taget flugten til lande som Armenien, Kasakhstan og Georgien. Nogle frygter at blive anholdt som følge af de vidtgående nye russiske love, hvor det kan give op til 15 års fængsel at bruge ordene 'krig' og 'invasion' om situationen i Ukraine.
Kilde: Information, s. 4-5

Sikkerhedspolitik: Uro og angst i krigens skygge
Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af Margrethe Kähler, jurist, forfatter og tidligere chefkonsulent i Ældre Sagen. Hun skriver blandt andet: "Siden Putins tale i Kreml den 24. februar, hvor han indvarslede krig mod Ukraine og truede Vesten, har der været frygt og uro for krigen og dens følger i mit og mange andres sind. Tænk blot på denne avis' forside i lørdags: ”Svenskerne er forberedte på krig. Hvorfor er Danmark ikke?”. Krigen i Ukraine kaster lange skygger af angst og uro ind i vores hverdag, men det gode ved krigen kan forhåbentlig blive, at Europa drosler ned for indbyrdes uenigheder og forstærker klimaindsatsen til gavn for den grønne omstilling. EU's regeringschefer er enige om, at vi skal skære ned på den russiske naturgas i de kommende år. Vores sammenhold i Europa under denne krig er usædvanligt stærkt og godt. [...] Forhåbentlig vil forhandlinger mellem Rusland og Ukraine åbne for en folkeafstemning om det nationale tilhørsforhold i Østukraine. Som da sønderjyderne stemte, om de ville høre til Tyskland eller til Danmark. I Kosovo lod Vesten folkenes selvbestemmelsesret afgøre, at landet kunne rive sig løs fra Serbien. Det er mit håb, at det også vil ske i Ukraine. At landet kan forblive en selvstændig demokratisk stat. Måske med accept af ikke at blive medlem af Nato."
Kilde: Politiken, s. 7

Udenrigspolitik: Hvorfor finder russerne sig egentlig i Putin?
I Kroniken i Politiken skriver Sonja Vesterholt, forfatter og prisbelønnet dokumentarfilminstruktør, blandt andet: "Mange stiller spørgsmålet: Hvorfor protesterer russerne ikke kraftigere, end de gør? Hvis der alene i Moskva var en million mennesker, som gik uden for deres dør og sagde nej til krigen i Ukraine, ville det da være svært at arrestere dem alle. Jeg vil - med min egen slægtshistorie - prøve at forklare, hvorfor der ikke er flere, der protesterer. [...] Hele Ruslands historie er blevet underlagt regimet. Alle historiske fakta, der ikke passer landets herskere, er blevet slettet fra skolernes og de højere uddannelsesinstitutioners pensum, de er blevet slettet fra film og journalistik. Fjendebilledet er dygtigt og metodisk blevet skabt i befolkningens hoveder: "Ukraine, USA, EU er homoseksuelle fascister, der ønsker at ødelægge Rusland og korrumpere dets folk". Og landets hukommelse? Det er jo vigtigt, hvad landets folk husker og skal have lov til at huske. Menneskerettighedsorganisationen Memorial, hvis virke bl.a. var rettet mod at redde oplysninger om Stalins forbrydelser fra glemslen, er netop blevet lukket af Putin. Vi skal nok sige, hvad I må huske. [...] I Danmark koster det ingenting at demonstrere. I Rusland koster det livet. Monsteret regerer ustraffet langt fra gaden i sin egen velmagt oppe på toppen. [...] Rusland i dag befinder sig i efterretningstjenestens og regeringens jernnæve, og på trods af dette tager et stort antal mennesker, især unge mennesker, med fare for liv og helbred ud for at protestere hver dag. Det er dem, der er født i 1990'erne. De er født efter det første og sidste frie valg i Rusland. De er født i friheden, til frihed. De skriger: VI ER IKKE PUTIN!!! [...] Det er disse unge, der rammes hårdest. Monsteret tilintetgør den nye, frie generation. De prøver også at flygte, men det kan næsten ikke lade sig gøre. [...] Og de andre? De, der ikke protesterer? Mennesker, som hylder Putin? Det er de fleste. Måske reagerer de nu på den totale historiske smerte. De støtter krigen, de støtter Putin, de støtter lokale små magthavere. De er lammet af de tidligere tre generationers nedarvede angst og smerte. Måske mærker de ikke selv angsten, men den er der, ligesom en dårlig ånde, som kun mærkes af andre. Mange prøver igen at søger trøst i kirken. [...] Nu har herskeren besluttet sig for at sende den fjerde generation i krig. En krig, som det er forbudt at kalde en krig."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Udenrigspolitik: Putin skulle være straffet for længst
Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Jan Jensen, avisens sportskommentator. Han skriver blandt andet: "Tidligere I denne uge vandt fodbolden en sejr ved den internationale sportsdomstol, CAS. UEFA fik medhold i, at de russiske klubber kan udelukkes fra de europæiske klubturneringer. Nu mangler vi, at CAF også følger FIFA og endegyldigt smider det russiske landshold ud af VM-kvalifikationen. Men egentlig er det tåbeligt, at sagerne er endt hos CAS. Det skyldes dog muligvis UEFA- og FIFA-præsidenternes nære forhold til det russiske styre og ikke mindst til præsident Vladimir Putin. Så de følger reglerne, selv om russerne burde være smidt på porten straks, da Putin indledte sit modbydelige og morderiske felttog i Ukraine. [...] I årtier har Rusland formået at få placeret KGB- og FSB-agenter i både IOC og FIFA. Rusland har haft en afgørende finger med i valgene af præsidenter til både IOC, FIFA og UEFA. Det er min påstand, men meget havde set anderledes ud i dag i både Ukraine og Rusland, hvis sportens ledere havde handlet håndfast og resolut i 2014 og 2015. [...] Statsstyret doping, udbredt korruption og krigsførelse var ikke nok til at udelukke Rusland. Det er et kæmpe svigt. Først nu hvor der for alvor er krig i Europa, og hvor Putin og hans militær begår krigsforbrydelser i Ukraine, har IOC og FIFA følt sig nødsaget til at lægge Rusland på is."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 3

Interne anliggender: Nu gik det ellers lige så godt for Søren Pape
Berlingske bringer en analyse skrevet af Bent Winther, avisens politiske analytiker. Han skriver blandt andet: "Først var De Konservative ikke med i særloven om ukrainske flygtninge, så meddelte partiet, at det alligevel stemmer for. Konservative aflyser skattelettelser, og Konservativ Ungdom anbefaler et nej til afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Søren Pape Poulsen har lagt sig på midten i blå blok, og det er ikke altid nemt. [...] Går man ti år tilbage i tiden, var der en markant splittelse om De Konservatives holdning til de fire EU-forbehold. Til Berlingske sagde den også dengang tidligere konservative udenrigsminister, Per Stig Møller, at det måtte være en fejl, at der i partiets nye europapolitiske program ikke stod noget om, at De Konservative går ind for at ophæve de danske EU-forbehold. Det var ikke en fejl, sagde daværende borgmester i Viborg Kommune, Søren Pape Poulsen, som havde været med til at udarbejde partiets EU-program."
Kilde: Berlingske, s. 15

Migration: Warszawas borgmester forlanger fordeling af flygtninge
Knap 1,9 millioner ukrainske flygtninge er flygtet ind over grænsen til Polen, hvilket ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat er mere end halvdelen af de godt tre millioner mennesker, som er flygtet fra Ukraine siden invasionen. Det skriver Politiken. De mange flygtninge har lagt et enormt pres på Polen, og i hovedstaden Warszawa har 300.000 ukrainske flygtninge øget befolkningstallet med mere end 15 procent. "Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at ingen efterlades på gaden, men det skal samtidig siges, at Polen langsomt er ved at blive overvældet, og derfor har vi brug for et koordineret svar vestfra," siger borgmester Rafał Trzaskowski til Financial Times. Han peger konkret på en international omfordeling af de mange flygtninge, hvilket Polen i mange år har talt imod. Polen har ikke ønsket en fordelingsnøgle for flygtninge i EU, men ifølge Polen-ekspert og lektor emeritus ved SDU, Svend Gottschalk Rasmussen, kunne udtalelserne fra Warszawas borgmester pege på, at der mangler en overordnet styring fra den polske regering i forhold til det ukrainske flygtningespørgsmål. "Regeringstoppen går ind for så lidt magt til EU som muligt, og en europæisk fordelingsnøgle, der bliver styret udefra, er ikke noget, de bryder sig om. Men Trzaskowski er jo EU-tilhænger," siger Svend Gottschalk Rasmussen, som mener, at det er derfor, Donald Tusk appellerer til, at det polske parlament simpelthen er nødt til at stå sammen og lægge EU-skepsissen på hylden, for den reelle fjende er Rusland.
Kilde: Politiken, s. 10

Udenrigspolitik: 20 danske virksomheder der er i russisk klemme
Berlingske skriver om, hvordan forskellige danske virksomheder står i store dilemmaer om, hvordan de skal agere i forhold til deres aktivitet i Rusland. Selskaberne har valgt at gå i forskellig retning, og hvor nogle virksomheder har lukket for alt, fortsætter andre. Mejerigiganten Arla Foods har indstillet alle aktiviteter i Rusland. Det gjorde selskabet i sidste uge. Bestseller har stoppet al transport af varer gennem Rusland. Derudover har selskabet stoppet al samhandel med Rusland og har givet ansatte i Rusland fri - med løn. Carlsberg har længe været under pres for at stoppe alle aktiviteter i Rusland. Lige nu har selskabet stoppet for nye investeringer i landet, indstillet annoncering i Rusland og stoppet salget af produkter under Carlsberg-mærket i Rusland. Dog opretholder Carlsberg produktionen, idet selskabet vil producere andre ølmærker end Carlsberg. Høreapparatkoncernen Demant meddelte for mere end to uger siden, at selskabet stopper al handel med Rusland samt med provinserne Donetsk og Luhansk i Ukraine. Den danske industrikoncern FLSmidth har i årevis leveret til den russiske cement- og mineindustri. Dette vil fortsætte, meddeler koncernen, som gennem kontrakter er forpligtet til at levere sine ydelser i Rusland. Dog vil selskabet ikke indgå nye kontrakter i Rusland eller Ukraine. Den danske medicinalgigant Novo Nordisk har fortsat aktivitet i Rusland. Selskabet har en fabrik i den russiske by Kaluga, der håndterer påfyldning og emballage af Novo Nordisks FlexPen med moderne insulin.

Børsen bringer en artikel, som giver forskellige bud på, hvordan toplederne kan kæmpe sig igennem krisen mellem Rusland og Ukraine. Her udtaler bestyrelsesformand for Ørsted, Thomas Thune Andersen, blandt andet følgende: "Ørsteds forretning i Rusland er meget lille og en forretning, vi slet ikke ønsker at have. Men på grund af den gamle forpligtigelse, som vi indgik for 15 år siden, har vi den. Vi kan beslutte at rykke kontrakten i stykker, men brud på kontrakten vil få stor betydning for Danmarks og EU's gasforsyning.” “Det er en lille profit, vi har på den kontrakt, og den er ikke længere en del af kerneforretningen, men vi ønsker ikke at indkassere den, da det strider mod vores vision, forretningsstrategi og vores brand.” Professor i krisekommunikation ved Aarhus Universitet, Winni Johansen, forklarer, hvorfor krigen i Ukraine er mineret land for virksomhederne. "Hvis virksomheden lever op til krav om at lukke produktionen i Rusland og trække sig ud, kommer medarbejderne i klemme. Og så lever virksomheden ikke op til sin csr-politik, for den rummer jo også hensyn til medarbejdere, lokalsamfund, miljø etc. Dermed havner virksomheden i et dilemma. Medarbejderne i en dansk fabrik i Rusland har en hel anden aktie i konflikten end de danske medarbejdere og forbrugere. Så derfor er en sådan krise svær at håndtere. Det er umuligt at tilgodese alle," siger hun til Børsen.
Kilder: Berlingske, s. 7-8; Børsen, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Rusland trækker sig fra Europarådet
Berlingske skriver, at Rusland har trukket sig fra Europarådet. Udmeldingen kommer, efter at Europarådets medlemslande tirsdag aften blev enige om at udvise Rusland på grund af landets invasion af Ukraine. Rusland har været medlem af den Strasbourg-baserede organisation i et kvart århundrede. Landets exit åbner blandt andet døren for, at regeringen i Moskva kan genindføre dødsstraf i Rusland, hvis den ønsker. Rusland vil heller ikke længere fremgå som medunderskriver af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og landets borgere vil ikke længere kunne anlægge sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Ruslands forsvarsministerium oplyser i en meddelelse på beskedtjenesten Telegram, at landet "ikke er ked af" beslutningen om at trække sig. Ministeriet beskylder EU og Natos medlemslande for at have forvandlet Europarådet til et "antirussisk" organ. Det tilføjer, at Ruslands exit "ikke vil få betydning for russernes rettigheder og friheder", og at regeringen "vil fortsætte med at implementere allerede vedtagne resolutioner fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis de ikke modsiger Ruslands forfatning".
Kilde: Berlingske, s. 14

Finansielle anliggender: USA svinger rentehammeren - nu går det hurtigt opad
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, kom onsdag aften dansk tid med den første renteforhøjelse siden 2018. Dermed er den lange vej tilbage mod normale renter indledt. [...] Renten blev sat op med et kvart procentpoint. De finansielle markeder havde på forhånd indregnet en sandsynlighed på 98 procent for et sådant moderat første skridt på vejen tilbage mod en mere normal rente. [...] Federal Reserve er mere negativ i vurderingen af udsigterne for USA, end Den Europæiske Centralbank (ECB) er i vurderingen af europæisk økonomi. Det er noget overraskende i betragtning af, at både sanktioner og høje energipriser rammer Europa hårdest. [...] Næste år forventes renten at blive sat op med yderligere i alt 0,75 procentpoint. Desuden annoncerede centralbanken, at processen med at nedbringe den enorme beholdning af obligationer, der er blevet købt i coronatiden, vil begynde på næste møde. [...] Meddelelsen om nedbringelse af obligationsbeholdningen, kaldet kvantitativ stramning, var først ventet senere på foråret, og dermed er den samlede politik fra Federal Reserve hårdere end forventet. Det var i øvrigt samme "overraskelse", der også ramte de finansielle markeder efter mødet i ECB i sidste uge. Federal Reserves chef, Jerome Powell, strammede dog ikke tonen yderligere på onsdagens pressemøde."
Kilde: Berlingske, s. 3

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Intel vil bygge tysk chipfabrik til 126 milliarder kroner
Dagens Berlingske skriver, at Intel vil bygge en ny fabrik i Europa til meget avancerede mobil- og computerchips. Intels topchef, Pat Gelsinger, er klar til at investere omkring 17 milliarder euro eller 126,5 milliarder kroner i anlægget, som skal ligge i Magdeburg, der er hovedstad i Sachsen-Anhalt og ligger vest for Berlin. Det er den anden investering i milliardklassen, som Intel har meldt ud for 2022. Intel vil ifølge Pat Gelsinger lægge op mod 80 milliarder euro i Europa. Blandt andet skal der oprettes og udbygges forsknings- og udviklingsfaciliteter i Frankrig samt produktionssteder i Irland, Italien, Polen og Spanien. De voldsomme investeringer i den avancerede chipproduktion sker med opbakning fra offentlige kasser. I februar fremlagde EU-Kommissionen en støtteplan til 43 milliarder euro for at få fordoblet Europas globale andel af chipproduktionen til 20 procent i 2030. Planen skal gøre EU mindre afhængig af de asiatiske chipproducenter og gøre EU stærkere i konkurrencen med USA og Asien.
Kilde: Berlingske, s. 11

Økonomi: Bundlinjen: Det er bare en vækstpause, ikke en langvarig krise
Politiken bringer en kommentar af erhvervskommentator Leif Beck Fallesen, som blandt andet skriver: "Krigen i Ukraine er nu inde i tredje uge, og Nationalbanken gav i går sit første bud på, hvad den betyder for dansk økonomi. En vækstpause, ikke en ny langvarig krise. Hovedscenariet er et beskedent fald på 1 procent i den økonomiske vækst. Højere inflation, men kun midlertidigt. Det nye forsvarsforlig kan (måske) betyde, at der bliver brug for en finanspolitisk stramning. Alt i alt en beroligende melding. [...] Usikkerheden på de danske eksportmarkeder er stor og voksende. Dansk industris vigtigste eksportmarked, Tyskland, er på vej mod minusvækst. Europa-kommissionen advarede i går om, at væksten i hele EU vil blive stærkt påvirket, om end den ikke ventes at gå helt i stå. Et stop for al gas og olie fra Rusland er den helt store aktuelle trussel mod væksten i økonomierne i EU. Nationalbanken har regnet på dette risikoscenarie for dansk økonomi. Resultatet er, at væksten så vil falde med yderligere 1 procent, men den vil fortsat være positiv i samme størrelsesorden. Hvis det er rigtigt, vil Danmark være et af de lande, der kommer gennem krigen med færrest økonomiske skrammer, som det var tilfældet med coronakrisen. Den fælles forklaring er, at dansk økonomi har været meget stærk i udgangssituationen. [...] Bundlinjen er, at Nationalbanken spår, at dansk økonomi slipper nådigt fra krigen i Ukraine. Det er forhåbentlig rigtigt, men for hver dag krigen trækker ud, vokser risikoen for, at det er for optimistisk en vurdering. Desværre."
Kilde: Politiken, s. 7

Migration: Fire ministre: Danmark står over for en historisk integrationsopgave - alle må hjælpe til
Berlingske bringer en kronik af Mattias Tesfaye, Ane Halsboe-Jørgensen, Peter Hummelgaard og Pernille Rosenkrantz-Theil, henholdsvis udlændinge- og integrationsminister, kulturminister, beskæftigelsesminister og børne- og undervisningsminister fra Socialdemokratiet. De skriver blandt andet: "Putins uhørte og brutale overfald på Ukraine har skabt en massiv menneskestrøm af civile, der søger mod EU-landene for fred og tryghed fra russiske missilangreb og bomber. Vi står potentielt over for den største tilstrømning af mennesker på dansk jord i årtier. I Danmark skal vi indstille os på, at det kommer til at kræve en hel masse af os alle sammen. [...] I denne uge har Folketinget vedtaget en særlov, der byder de fordrevne fra Ukraine velkommen i vores land. Konkret betyder loven, at ukrainerne kan få en midlertidig opholdstilladelse i Danmark med alt, hvad det medfølger, uden at de skal igennem en asylproces. [...] Men det faktum at Ukraine er et europæisk land, og at krigen praktisk talt er i vores baghave, giver os samtidig et særligt ansvar for at hjælpe. Regeringen har fra dag ét ment, at flygtninge bedst hjælpes i deres nærområde - og det er Danmark i dette tilfælde. [...] Allerede inden krigen havde vi i Danmark mere end 16.000 med ukrainsk baggrund iblandt os - langt de fleste fungerer på det danske arbejdsmarked. Gennem årene har de vist sig som et dygtigt og hårdtarbejdende folk. [...] Det har været fantastisk at se, hvor flot det danske samfund har taget imod de fordrevne mennesker fra Ukraine i en historisk hård og uretfærdig del af deres historie. Det er nu, vi skal vise, at vi også er åbne, tolerante og hjælpsomme, når ukrainerne for alvor bliver en del af vores fælles hverdag."
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Arbejdsmarkedspolitik: Åbenhed om løn skal tackle løndiskrimination
Børsen bringer et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen (SF), Marianne Vind (S), Morten Helveg Petersen (RV) og Nikolaj Villumsen (EL), medlemmer af Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: "Lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Har du hørt den linje før? Det har du måske, fordi det siden 1975 har været et grundlæggende EU-princip, at mænd og kvinder har ret til samme løn, hvis de laver det samme. [...] Én af grundene, til vi ikke kan tackle den grundlæggende løndiskrimination, er, at vi ikke har værktøjerne til at overholde principperne om ligeløn. Vi kan hverken sammenligne arbejde af samme værdi eller overvåge, om der er ligeløn ude på den enkelte arbejdsplads. Det laver vi snart om på. Snart indfører vi i hele EU ny lovgivning, der skal give medarbejdere og tillidsrepræsentanter langt bedre mulighed for at håndhæve princippet om ligeløn. [...] Dette ligelønstiltag kan få stor betydning for hele Europa; vi kan mindske løngabet og indkomstuligheden - især for arbejdende kvinder, der lever i fattigdom. Vi opfordrer derfor til, at alle EU-lande støtter, og at Danmark går forrest og viser, at vejen til et mere retfærdigt arbejdsmarked er gennem lønåbenhed."
Kilde: Børsen, s. 35

Sikkerhedspolitik: Virksomhederne har en forældet og uholdbar opfattelse af cyberangreb
Børsen bringer et debatindlæg af Ulrik Ledertoug, direktør for forretningsudvikling, Orange Cyberdefense Danmark, som blandt andet skriver: "Hver dag taler jeg med danske virksomheder og offentlige organisationer om deres cybersikkerhed. [...] Sikkerhedsarbejdet bliver mest af alt betragtet som en teknisk opgave for it-afdelingen, og derfor behøver direktion og bestyrelse ikke at være direkte involveret. I dag er den opfattelse forældet, for i de senere år har trusselsbilledet ændret sig markant. Alene i 2021 steg antallet af aktive hackergrupper på verdensplan med 42 pct. [...] En anden udbredt misforståelse er, at små og mellemstore virksomheder ikke har samme risiko for at blive ramt af it-kriminalitet som større virksomheder. Det er nærmere omvendt. [...] Det er næsten halvdelen af dansk erhvervsliv, der ikke er beskyttet godt nok. Læg dertil en væsentlig højere risiko for cyberangreb på grund af krigen i Ukraine. Mange cyberangreb på danske virksomheder kom i forvejen fra Rusland, og med EU's stærke opbakning til Ukraine er det naivt at tro, det ikke vil få konsekvenser for vores cybersikkerhed. Moderne krig er hybridkrig, og cyberangreb kender ingen landegrænser. [...] Bottom line: Risk management er essentiel for god cybersikkerhed. Jo flere virksomheder, der lader skarp risikovurdering styre de tekniske beslutninger, jo bedre vil Danmark og dansk erhvervsliv stå rustet i den eskalerende kamp mod it-kriminalitet og cyberkrig."
Kilde: Børsen, s. 35

Kultur: Historiske Huse: Kulturarven forsvinder, hvis ikke EU træder i karakter
Birthe Iuel, direktør, Historiske Huse, formand, Bygnings Frednings Foreningen, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Tænk på alle de små pittoreske landsbyer i Sydeuropa, eller tænk bare på vores egne købstæder og landsbyer. Det hele vil ændre udseende, fordi alle bygninger, der ikke er enten fredet eller omfattet af kommunale bevaringsbestemmelser, skal isoleres. Og det er de fleste. Forslaget lægger op til, at alle beboede bygninger per 1. januar 2030 skal kunne energiklassificeres med mindst et E. Allerede i 2050 er målet, at bygningerne, nye såvel som eksisterende, overhovedet ikke udleder CO2. Det er ambitiøst, men der er ingen vej udenom. Den europæiske bygningsmasses belastning af klimaet skal reduceres. Det støtter vi op om. [...] Vi konstaterer derfor også med tilfredshed, at EU-Kommissionen i direktivet har fokus på, at den byggede kulturarv ikke må forsvinde. "Officielt beskyttede bygninger" er undtaget direktivets bestemmelser. Det er op til hvert enkelt medlemsland at oversætte og fortolke "officielt beskyttet". Og hermed burde de fredede og bevaringsværdige bygninger være reddet både i Danmark og i resten af Europa, men det er de imidlertid ikke. [...] Hvis eller snarere når direktivet gennemføres med de planlagte mål, skal det implementeres her i Danmark. Vi er kendt for at overimplementere, og har kommunerne ikke forinden igangsat arbejdet med at beskytte de resterende bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, er bygningsarven i fare for at forsvinde.”
Kilde: Altinget

Landbrug: Bælternes Fiskeriforening: Politikerne lukker reelt størstedelen af al fiskeri med et trawlforbud
Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Trawlfiskeriet udgør langt den største del af fiskeriet i Østersøen. Derfor vil et forbud mod trawlfiskeri være dødsstødet til den infrastruktur på havnene, som vi alle - garnfiskere som trawlfiskere - er dybt afhængige af. [...] Det siger sig selv, at det ikke længere vil kunne betale sig for fiskeopkøberne at tage turen ud til havnebyerne ved Østersøen for alene at købe den smule fisk, der bliver landet af garnfiskerne. Derfor kommer trawlforbuddet til at ramme fiskeriet i Østersøen bredt. For hvad skal garnfiskerne gøre af deres fisk, når der ikke længere er nogen at sælge dem til? Og hvor skal de få deres is fra, når isværkerne lukker? [...] Jeg forstår i det hele taget ikke den hetz, man driver mod trawlfiskerne, for det er ikke deres skyld, at der er færre torsk i Østersøen end for år tilbage. Det skyldes først og fremmest den massive forurening – både den historiske og den nuværende - fra land, som man fra politisk side har forsømt at gøre noget ved. Det skyldes også de store klapninger i Østersøen, og så skyldes det de førnævnte sæler og skarver. [...] For der er behov for politisk handling, hvis fiskeriet i Østersøen skal have en fremtid, men man fremtidssikrer ikke fiskeriet ved at lukke størstedelen af det. Det er reelt det, man gør, når man indfører et forbud mod trawlfiskeri."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Fredsplan kan være på vej - Zelenskyjs bøn til Kongressen
Financial Times har talt med tre unavngivne kilder, som er involveret i forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland og de oplyser, at med en 15-punktsplan har de to lande angiveligt skabt “betydeligt fremskridt mod en fredsplan”. Det skriver Børsen. Det er dog endnu ikke officielt bekræftet. Oplysningen kom næsten samtidig med, at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj onsdag på et videolink bad USA's kongresmedlemmer om hjælp i en direkte og følelsesladet tale. Zelenskyj bad igen om en no fly-zone over Ukraine, så man kan stoppe de dødbringende russiske fly- og missilangreb, men det vil USA og Nato ikke acceptere, da der er enorme risici for en storkrig. Ifølge amerikanske medier skulle der dog være yderligere våbenhjælp på vej til Ukraine for knap 1 mia. dollar.
Kilde: Børsen, s. 14

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
17 Marts 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark