Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information2. marts 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 2. marts 2023


Dagens EU-tophistorier

Klima: Nu skærpes kampen om brint
Det vakte international opsigt, da et forskerhold lykkedes med at producere vedvarende brint ved at splitte naturligt havvand. Det skriver Jyllands-Posten i dagens avis. Det kan vise sig at være afgørende for klimaomstillingen at kunne benytte havvand til at lagre og flytte enorme mængder af vedvarende energi. Et bredt flertal i Folketinget har besluttet at etablere to energiøer i Nordsøen og ved Bornholm, hvor energi fra havvindmøller fra 2030'erne skal indgå i den almindelige energiforsyning samt producere store mængder brint gennem elektrolyse. EU-Kommissionen præsenterede for nylig sit udspil til rammerne for produktionen af vedvarende brint, hvilket blandt andet skal bidrage til at mindske risikoen i forbindelse med langsigtede investeringsbeslutninger. Udspillet skal også ses som en hjælp til at nå EU's mål om en produktion af vedvarende brint på 10 mio. tons om året inden 2030, hvilket vil dække halvdelen af EU's forventede behov. EU-Kommissionen vurderer, at der vil være behov for omkring 500 terawatt-timer elektricitet for at producere de 10 mio. tons vedvarende brint, hvilket svarer til 14 pct. af EU's samlede elforbrug. EU-Kommissionen anbefaler, at brintindustrien frem til 2028 kan anvende den eksisterende elproduktionskapacitet, derefter må industrien skaffe den nødvendige energi fra nye vedvarende projekter. Brint-udspillet vil blive sendt til Europa-Parlamentet og ministerrådet, hvor det bliver behandlet i de kommende måneder. Udover den klimamæssige fordel ved brint, efterlyses den økonomiske gevinst, da processen er mere omkostningskrævende end med gængse motorbrændstoffer. Alle leder efter økonomien i brint. "Potentialet kan enhver få øje på, men aktuelt er der tale om anselige investeringsrisici, eftersom der ikke eksisterer valide forretningsmodeller for brint, og da der ikke er nogen sektor, som hungrer efter at skifte til brint," siger Mike Hemsley, vicedirektør i tænketanken Energy Transitions Commission. I USA bliver der ydet betydelig statsstøtte til vedvarende brint under lovgivningen Inflation Reductions Act, og økonomiske incitamenter er også, hvad spillerne i den europæiske brintindustri spejder efter.

Børsen skriver i dagens avis, at industripolitikken er tilbage i Europa, og erhvervsminister Morten Bødskov (S) gør klar til kamp om en ny grøn industriplan. I februar lagde EU-Kommissionen et udkast ved navnet Net-Zero Industry Act frem til en ny grøn industriplan og nye lempede støtteregler. På et ministermøde i Bruxelles torsdag vil Bødskov spørge ind til detaljerne i planen. Der er meget på spil, da der er risiko for et støtteræs mellem EU, USA og Kina, ligesom der kan være konkurrence mellem EU-landene internt. Danmark er klar til flere subsidier, selv om det ikke er den typiske danske indstilling. “Grundlæggende siger vi, at vi gerne vil være med til at give målrettet støtte til udvalgte grønne projekter,” udtaler Bødskov i et interview med Børsen. Han tilføjer, at det skal være "projekter, som beviseligt er med til at drive, hvad det handler om: At vi skal være uafhængige af fossile brændsler og uafhængige af de regimer, der bruger energipolitik til at tryne andre. Og at vi skal have EU's procedurer op i gear.” Det er primært USA's store klimapakke, Inflation Reduction Act, der har fået EU's ledere til at reagere, og der forventes et konkret lovudspil 14. marts.

Børsen skriver også, at der både er store muligheder men også store risici i EU's nye grønne industriplan. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) siger, at erhvervs- og energipolitik er blevet sikkerhedspolitik: "Vi skal jo have et grønt, men også et effektivt indre marked. Vi har ikke interesse i en støttekrig over Atlanten og heller ikke i en støtte-konkurrence internt i EU." Han forudser, at de kommende forhandlinger om planen bliver hårde: "I Danmark har vi ikke haft noget imod industripolitik - men imod den tunge udgave af EU's industripolitik, som handlede om at lave enorme støtteordninger til industrier, der reelt ville have godt af konkurrence," siger han og uddyber: "Nu er verden forandret. Og der sker en regionalisering, som gør, at industripolitikken får et andet lys. Nu handler det ikke om at skærme af for konkurrence, men om at skabe uafhængighed."

Klimarådet skriver i sin årlige statusrapport, at Danmark hverken når klimamålene for 2025, 2030 eller 2050, skriver Politiken. På trods af at Danmark i mange år lå øverst i klimaklassen, ser det anderledes ud i dag. EU's seneste reduktionsmål for Danmark og andre EU-lande er på mange måder reelt skrappere end de danske mål. Danmark sakker bagud med konkrete tiltag for stort set alle vores klimamål på alle parametre, og det er overordnet set landbruget, der trækker ned. Regeringens planer og tiltag er for usikre og vurderes af Klimarådet til ikke at kunne bringe Danmark i mål. Dertil kommer yderligere reduktionskrav fra EU på landbrug, transport og skov på samlet 6 millioner tons frem mod 2030 - krav som Danmark heller ikke kan leve op til ifølge Klimarådet. "Det er ikke umuligt at nå klimamålene i Danmark. Men det kræver, at der kommer gang i omstillingen nu," siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14-15; Børsen, s. 18; Politiken, s. 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Politikere fortsætter brug af omdiskuteret app på deres private mobiler
Først forbød EU-Kommissionen, Ministerrådet i EU og Europa-Parlamentet TikTok på medarbejderes tjenestetelefoner og derefter fulgte Canada, USA og Danmark, skriver flere af dagens aviser. Men der er stadig danske politikere, som fastholder brugen af den kontroversielle kinesiske app på private telefoner. André Ken Jakobsson, forsker i hybrid krigsførelse ved Syddansk Universitet, mener, at det langtfra er risikofrit, at nogle politikere efterfølgende har valgt at beholde tik-tok på deres private telefoner. “Jeg ser det lidt som en modenhedstest i forhold til, om de forstår sikkerhedsaspektet i den her sag. Det er klart, at der er en politisk logik, som gør, at politikerne gerne vil være til stede på Tiktok, men den sikkerhedspolitiske logik siger, at det bør de ikke være,” siger André Ken Jakobsson ifølge Børsen. Kristeligt Dagblad har også talt med ekspert André Ken Jakobsson. Til spørgsmålet: "Politikere har ellers været meget glade for Tiktok. Beholder de den ikke bare på deres private telefoner?" svarer han: "Det vil være en dårlig idé, for også privat er folketingspolitikere meget interessante for den kinesiske efterretningstjeneste. Samtidig vil det bidrage til at legitimere platformen. Det bliver man nødt til at forholde sig til som politiker."

Politiken skriver, at sikkerhedsekspert Peter Kruse, medgrundlægger af sikkerhedsfirmaet CSIS, mener, at bølgen af TikTok-forbud mere handler om at sende et sikkerhedspolitisk signal end om at gardere sig mod en pludselig trussel. "De storpolitiske spændinger mellem USA og Kina er taget voldsomt til de seneste uger, og det er formentlig baggrunden for denne bølge af forbud. Når Danmark og EU melder ud, så sender det et signal til amerikanerne om, at de har valgt side og holder med dem," siger Peter Kruse. Kina kalder EU-institutionernes forbud for en urimelig overreaktion, og fra den kinesiske udenrigstalsmand, Mao Ning, lød det onsdag: "EU hævder at være verdens mest åbne marked, men har for nylig taget restriktive skridt og uden grund undertrykt andre landes virksomheder." Kina har selv blokeret for flere amerikanske apps, såsom YouTube, Twitter, Facebook og Instagram.

Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "EU-Kommissionen har forbudt deres ansatte af have Tiktok installeret på deres telefoner, og herhjemme har Center for Cybersikkerhed opfordret ansatte i staten til ikke at have Tiktok på deres tjenstlige enheder. [...] Vi er blevet mere bevidste om de muligheder og trusler, som ny teknologi rummer, vi har fået et nyt og mere kritisk syn på Kina, og vi har lært, at geopolitik er blevet et afgørende konkurrencevilkår. [...] Tiktok har oplevet en ekstrem vækst, og den var den mest downloadede app i verden i 2022. Tiktok er en app, som er downloadet på vores telefon, som følger os døgnet rundt, som samler data om vores personlige holdninger og interesser, og som har sit ejerskab i en totalitær stat. Det er nemt at forstå, at sådan en app er en sikkerhedsrisiko, og at man som privatperson og som virksomhed gør sig sårbar, hvis man bruger den. Vesten er ved at få et nøgternt syn på Kina, senest i forbindelse med landets holdning til krigen i Ukraine, og derfor handler dette om mere end Tiktok. Især for et lille land som Danmark. Kina har en størrelse, såvel udenrigspolitisk som handelspolitisk, der i realiteten gør det nødvendigt, at en konfrontation tages i fællesskab i EU. Derfor er det glædeligt, at EU har taget et klart standpunkt i denne sag. Flere sager vil utvivlsomt snart følge."

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder i dag: "Umiddelbart virker det jo ganske tilforladeligt: Installér app'en Tiktok på din mobiltelefon og få adgang til millioner af små videoklip med alt fra fjollede danse til flotte fodboldmål og hurtige skønhedstips. Alligevel mistede den kinesiske app i 2020 adgang til cirka en femtedel af verdens befolkning, da Indiens regering vedtog et totalforbud mod Tiktok - og 58 andre kinesiske app'er - for landets 1,4 milliarder indbyggere. Dette skal nok delvist ses som et politisk benspænd i den løbende strid mellem de to lande, men den overordnede forklaring var, at der ganske enkelt er for stor risiko for, at kinesiske myndigheder via Tiktok får adgang til brugernes data i en grad, der ifølge Indiens regering ”truer statens sikkerhed og den offentlige orden”. I dag, tre år senere, oplever man en lignende udvikling i Europa. Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen har netop påbudt alle ansatte at fjerne Tiktok fra deres arbejdsudstyr, ligesom politikerne opfordres til at gøre det samme. Flere store virksomheder har allerede forbudt Tiktok på arbejdsudstyr, og tirsdag blev alle politikere og ansatte på Christiansborg opfordret til også at fjerne Tiktok, og både regioner og kommuner går nu samme vej. En vej, som Center for Cybersikkerhed også anbefaler. [...] Man kan kun håbe, at den voksende modstand mod Tiktok markerer en ny forståelse for digitaliseringens skyggesider. [...] Det er dog heller ikke rimeligt at forvente, at man som privatperson skal kunne gennemskue techgiganternes kryptisk formulerede og labyrint-agtige brug af data. Her kunne man tværtimod mene, at det er en central opgave for eksempelvis EU at formulere minimumskrav til enhver app, der vil kapre brugere i EU-landene. Vil man i EU sælge en vaskemaskine eller producere ost, skal man leve op til bestemte regler, og tiden må være inde til, at det samme gør sig gældende med de app'er, der fylder stadig mere i vores hverdag."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4; Berlingske, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 2, 11; Børsen, s. 2, 22; Politiken, s. 9

Finansielle anliggender: Markeder og økonomer frygter mere hårdhændede centralbanker
De seneste måneders faldende inflation fik mange til at tro, at truslen mod markeder og økonomi var væk, men de nyeste nøgletal og begivenheder har bragt frygten for centralbankernes overstramninger tilbage. Det skriver Jyllands-Posten i dagens avis. Det frygtes, at centralbankerne vil hæve renten så meget, at økonomien lider alvorlig skade. I eurozonen og Danmark toppede forbrugerpriserne i oktober i takt med det store fald i energipriserne. Jyske Bank forventer, at tallet fortsat vil dale året ud. Tager man energi og uforarbejdede fødevarer ud af inflationen, er den dog ikke faldet. Både i eurozonen og USA ligger den stadig over 5 pct., et godt stykke fra centralbankernes langsigtede inflationsmålsætninger på omtrent 2 pct. Nykredit opjusterede forleden skønnet for, hvor højt Den Europæiske Centralbank (ECB) bliver nødt til at hæve sin toneangivende rente - til 3,75 pct. fra et tidligere skøn på 3,25 pct. ECB's nuværende rente ligger på 2,5 pct. Tirsdag løftedes samme skøn for Federal Reserve (Fed) fra 5,25 pct. i maj til nu 5,75 pct. Feds nuværende rente er på omkring 4,75 pct. Frederik Engholm, chefstrateg hos Nykredit, siger: "Det er meget høje renter. Risikoen for recession er der stadigvæk, den er bare skubbet lidt længere ud i fremtiden."

Flere af dagens aviser skriver, at dagens nøgletal var ny ammunition til Den Europæiske Centralbank, ECB, der stadig ikke er i mål i kampen mod forbrugerprisstigningerne. Det blev endvidere bekræftet af Joachim Nagel, der er ECB-rådsmedlem og tysk centralbankdirektør, der i en tale nævnte muligheden for flere store renteforhøjelser efter rentemødet i marts. Otto Friedrichsen, der er aktiestrateg i Formuepleje, sagde til MarketWire: "Inflationstal er omdrejningspunktet, når vi kigger på de europæiske markeder. Frankrig og Spanien i går, Tyskland i dag - alle lidt med samme entydige signal om, at inflationen stadig er og bliver en udfordring for Den Europæiske Centralbank."

Ifølge Børsen i dag udtaler Jane Shoemaker, der er kundeporteføljemanager i Janus Henderson Investors aktieindkomstafdeling, i en pressemeddelelse, at "inflationsniveauet og udsigt til yderligere rentestigning fra flere dominerende centralbanker som den amerikanske centralbank Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank samt den geopolitiske situation "forplumrer horisonten”.

Tiden med rentestigninger er ikke forbi, og flere danske banker giver et bud på, hvornår de ledende renter topper. Det skriver Børsen i dagens avis. På blot et halvt år har Den Europæiske Centralbank (ECB) hævet den toneangivende rente med tre procentpoint, og ECB‘s chef, Christine Lagarde, udtalte mandag, at man ville fortsætte rentestigningerne for at presse inflationen ned på 2 pct. Efter den seneste stigning på 0,5 procentpoint ligger renten lige nu på 2,5 pct., og ifølge de adspurgte økonomer, vil den i løbet af 2023 kravle et par trin yderligere op. Nykredit estimerer, at den europæiske rente vil toppe til sommer med 3,75 pct. "Nøgletal indikerer større økonomisk robusthed i USA og Europa. Det lader simpelthen til, at økonomierne har været langt mere modstandsdygtige over for den stramning af finansielle vilkår, som vi har set. Det er på trods af, at den pengepolitiske opstramning har været den mest voldsomme i årtier," lyder det fra Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit. Sydbank forventer at se en stigning fra ECB til 4 pct. omkring juli måned.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 17, 20; Berlingske, s. 10; Børsen, s. 22, 24, 33, 36

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Er Indien blevet vores nye ven?
Berlingske bringer en analyse af Alexander Sjöberg, Berlingskes Asienkorrespondent. Han skriver blandt andet: "Indien bliver ofte fremstillet som verdens største demokrati. Men landet har undgået at kritisere Putins invasionskrig i Ukraine - og landets leder er blevet beskrevet som en kultfigur og en antidemokrat. Nu sætter danske politikere deres lid til, at handel og samarbejde kan forandre landet. [...] Velkommen til Danmarks nye væksteventyr. Den globale magtkamp er gået ind i en ny fase. Ruslands angreb på Ukraine vækkede os til en ny virkelighed: Den vestlige verdensorden er på retur. Xi Jinpings venskab med Vladimir Putin har jaget en skræk i den vestlige alliance, og den geopolitiske kappestrid, som USA og Kina befinder sig i, er eskaleret. Indien er en del af billedet - og ikke just som ven af Kina. Mens Vesten debatterer TikTok, er hundredvis af kinesiske apps allerede forbudt i Indien, og grænsevagter støder jævnligt sammen med Kinas soldater ved landenes fælles grænse, hvor de tæver hinanden ihjel med køller. Min fjendes fjende er min ven, lyder det gamle ordsprog, og Indien er nu udråbt som USAs "globale strategiske partner", ligesom landets industri bliver set som alternativ til Kina. Det har Danmark og EU opdaget. 38 danske virksomheder er med på turen til Indien, der begyndte mandag og slutter torsdag. Talrige erhvervsaftaler er blevet drøftet - ikke mindst en enorm vindmøllepark. [...] Den danske EU-parlamentariker Morten Løkkegaard (V) er også med på turen til Indien. Det sker i rollen som formand for EUs delegation til landet. "Handel er nøglen til udvikling. Så handel er godt. Frihandel er endnu mere godt," siger han til Berlingske, der fanger ham på telefonen, mens han kører i kortege fra den indiske by Agra. Morten Løkkegaard er sendt i byen for at arbejde for en frihandelsaftale, og hans grundholdning er enkel: En god relation til Indien kan trække landet i vores retning. "Og væk fra Rusland," siger han og fortsætter: "Det er meget banalt." [...] Ironisk nok endte Indien som storkunde hos Ruslands militærindustri, og Indien er i dag verdens største importør af russiske våben, viser undersøgelser. Også frygten for at afskrive Putin og skubbe ham i retning af Kina, fylder i Indiens bevidsthed. Og så er der den billige russiske olie: I 2022 var Indien den tredjestørste importør af russisk olie - i 2021 var Indien den 17. største importør, skriver Reuters. [...] "Jeg tager ikke noget for givet. Man skal ikke tage noget for givet, men man må arbejde med det, man har," siger Morten Løkkegaard. Han kalder Indien en kompliceret virkelighed, men er samtidig stålsat: "Jeg tror, det er meget klogt, hvis Danmark og Europa sørger for at bestemme sig for, hvem vores venner er, og at vi så arbejder med dem, ikke mod dem."
Kilde: Berlingske, s. 13

Institutionelle anliggender: EU-Kommissionen vil skrotte det fysiske kørekort
Berlingske og Jyllands-Posten skriver i dagens aviser, at EU-Kommissionen vil indføre digitale kørekort i hele EU. EU's transportkommissær, Adina Valean, sagde på et pressemøde onsdag i Bruxelles, at det vil mindske besværet for turister med kørekort på telefonen, der ønsker at leje en bil i udlandet. Et fælles EU-kørekort vil også betyde, at kravene for at kunne få et kørekort skal strømlines. "I en ikke så fjern fremtid vil man have sit kørekort på telefonen, og det digitale kort vil blive anerkendt i alle medlemslandene," sagde Adina Valean.
Kilder: Berlingske, s. 9; Jyllands-Posten, s. 14

Økonomi: Danmark giver de nordiske lande økonomisk baghjul
Berlingske bringer i dagens avis en analyse af Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Danmark sluttede året med høj økonomisk vækst og har dermed endnu en gang bevist sine evner som humlebi sammenlignet med økonomernes forudsigelser. I det nordiske regnskab skiller Danmark sig også ud. Der venter modvind i år, men det er ikke sikkert, at den er stærkere herhjemme end i andre lande. [...] Dansk økonomi er mere end syv procent større end lige før coronatiden, mens Holland er vokset knap seks procent. Spanien, Tyskland og Storbritannien er fortsat under aktiviteten for tre år siden. Det er bemærkelsesværdigt, fordi netop Tyskland og Storbritannien både i coronatiden og her i inflationsudbruddet har udrullet nogle af de større hjælpepakker, mens Danmark har ligget i den lave ende. [...] EU-Kommissionens nyeste prognose forventer en mikroskopisk fremgang i dansk og finsk økonomi og en mere synlig tilbagegang i Sverige. Norges Bank forventede i december en lille tilbagegang drevet af mere tilbageholdende forbrugere."
Kilde: Berlingske, s. 8

Udenrigspolitik: Her er ti grunde til, at vi "realister" vil få ret
Berlingske bringer en kronik af Kasper Støvring, ph.d. og forfatter. Han skriver blandt andet: "De kalder sig "realister", men de tog komplet fejl af både Putin og Ukraine", skrev Berlingskes debatredaktør Pierre Collignon i Ukrainekrigens begyndelse. Men er det nu rigtigt? Efter et år med krig er det tid til at gøre foreløbig status: Har den liberale teori, Collignon og det store flertal af meningsdannere og beslutningstagere repræsenterer, eller den realistiske teori, jeg selv og få andre forsvarer, været den bedste til at forstå krigen, forudsige dens forløb og foreslå en strategi for den nye verdensorden? [...] "Og lad mig begynde der, hvor vi er enige: Rusland er vores brutale og forbryderiske modstander, der er skyld i den forfærdelige krig. Vi bør derfor støtte Ukraine med våben. Det er også godt, at Vesten står samlet, at Rusland svækkes, og at det endda sker, uden at danske soldater mister livet. Men dermed er langt fra alt sagt. Realismen er den bedste teori, skønt også den har fejl. Og lad mig her lægge mig fladt ned: Jeg forudså ikke krigen, for jeg troede ikke, russerne ville løbe risikoen ved at invadere. [...]Selvom russisk imperialisme er en stor del af forklaringen på krigen - og den forklaring de fleste abonnerer på - betyder sikkerhed mere. Årsagen er, at stater frygter hinanden og bekymrer sig om deres overlevelse. Det gælder ikke mindst Rusland, der to gange i det tyvende århundrede er blevet invaderet og oplevet statssammenbrud. Især NATO-udvidelsen er af både Putins tilhængere og modstandere i årevis blevet opfattet som en trussel. På den måde er Vesten medskyldig i krisen; Vesten har ikke arbejdet tilstrækkeligt for en forhandlet løsning både før og efter invasionen, og det gælder både spørgsmålet om Ukraines medlemskab af NATO og Minskaftalerne. [...] Strukturer betyder mere end individer og ideologi. Selvom krigen delvis kan føres tilbage til Putins egne ambitioner og Ruslands karakter af autoritært styre, betyder strukturer mere. Oppositionen til Putin var også modstander af NATO-udvidelsen og ønsker heller ikke at opgive Krim, ligesom det liberale USA har domineret sin interessesfære, overtrådt internationale regler, begået krigsforbrydelser og interveneret i andre staters suverænitet flere gange end Rusland. Ikke fordi USA er mere "ondt", men fordi det er mere magtfuldt. [...] Stormagtspolitik er tragisk. Centralt i internationale konflikter står det såkaldte sikkerhedsdilemma: Når en stat søger at sikre sig, opfattes det som en trussel af andre stater. EU- og NATO-udvidelsen skete med gode intentioner, men en stat kan ikke stole på andres hensigter. Derfor reagerer Rusland, og resultatet er en tragedie. Der er ingen nemme og hurtige løsninger på krigen, kun dilemmaer, hvor der skal træffes smertelige beslutninger."
Kilde: Berlingske, s. 20-21

Sikkerhedspolitik: Erdogans massive pres kan splitte Finland og Sverige i Nato-strid
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondenterne Heidi Plougsgaard og Jesper Kongstad blandt andet: "I månedsvis har Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, egenhændigt blokeret for en historisk udvidelse af Nato, mens han samtidig aktivt har forsøgt at splitte Finland og Sverige på deres vej ind i den vestlige forsvarsalliance. Hidtil har regeringerne i de to nordiske lande, som allerede i maj 2022 ansøgte om Nato-medlemskab, stået hårdt fast på, at de efter Ruslands angreb på Ukraine ville danne par og følges "hånd i hånd" ind i Nato. Også selv om Tyrkiet har smækket døren i for svensk medlemskab som et modtræk til en koranafbrænding i Stockholm. Men meget tyder på, at Finland nu i slutspurten alligevel går solo. Onsdag godkendte et overvældende flertal på 184 mod 7 stemmer i det finske parlament nemlig formelt loven om Finlands Nato-medlemskab. Hvornår finnerne bliver optaget, afhænger nu udelukkende af, hvornår Tyrkiet og Ungarn som de sidste to af de 30 nuværende medlemslande ratificerer deres medlemskab, siger Henri Vanhanen fra Det Finske Institut for Internationale Studier. [...] Tyrkiet har dog siden blødt lidt op på sin hårde linje. Måske fordi Sverige sendte hjælp, da Tyrkiet for tre uger siden blev ramt af et jordskælv. Men mere sandsynligt fordi Sverige nu har sagt, at det ikke vil tillade flere koranafbrændinger, og har erkendt, at PKK både rekrutterer og samler penge ind til terrorisme i Sverige. Således er der i næste uge - den. 9. marts - aftalt et nyt møde mellem Tyrkiet, Sverige og Finland i Natos hovedkvarter i Bruxelles. Det har åbnet en flig af et håb om, at Sverige snart kan komme med på vognen. Men hovedfokus er ikke, om de to lande bliver ratificeret samtidig, sagde Jens Stoltenberg, Natos generalsekretær, mandag: "Det vigtigste er, er de begge bliver ratificeret som medlemmer så snart som muligt." Ungarns parlament indledte onsdag en debat om optagelsen af de to nye lande i Nato. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, som ofte bliver omtalt som Vladimir Putins tætteste allierede i EU, har varslet, at godkendelsen er på vej, men har samtidig opfordret alle til at "lytte til Tyrkiets bekymringer"."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Migration: Finland lukker sig mod Rusland
Langs EU's ydre grænser er brugen af grænsehegn steget, og Finland er det seneste land til at opføre et, skriver Kristeligt Dagblad. En oversigt lavet af Europa-Parlamentet fra oktober viser, at der i 1992 var nul kilometer af EU's ydre grænser udstyret med hegn. I 2022 var tallet vokset til mere end 2000 kilometer fordelt på 12 lande og 1700 af disse kilometer hegn er blevet opført efter 2014. ”Spørgsmålet om grænsehegn blev meget aktuelt i forbindelse med migrationskrisen i 2015, hvor Ungarn var et af de første lande til at etablere et. Dengang mødte tiltaget stærk kritik fra de øvrige statsledere i Europa og ligeledes fra EU-institutionerne. Dengang blev idéen om grænsehegn sammenlignet med Trumps grænsehegn til Mexico, og man mente fra EU's side, at det var i strid med EU's værdier at opføre et grænsehegn og skabe et 'Fort Europa',” siger Anne Ingemann Johansen og fortsætter: ”Siden har holdningen til hegn langs EU's ydre landegrænser ændret sig markant. Der er generelt langt større støtte og opbakning til at opføre dem.” Élisabeth Vallet, en førende forsker inden for grænsehegn og lektor i geopolitik ved Quebec Universitet i Montreal, mener, at konsekvensen af hegn er mere følelsesmæssig end reel. ”Det, man gør, når man bygger et grænsehegn, er at opsætte et show. Hvis immigranter vil over eller gennem hegnet, så skal de nok komme det. Hvis russerne vil igennem hegnet, så skal de nok komme det,” siger hun og tilføjer: "Konsekvensen af Finlands - og andre velfungerende landes - grænsehegn vil være, at der vil blive bygget flere hegn, fordi de bliver normaliseret.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Grundlæggende rettigheder: Autoritære kræfters fremmarch stiller store krav til Institut for Menneskerettigheder. Ny direktør vil øge fokus på klima og Østeuropa
Altinget bringer onsdag et interview med Mette Thygesen, der er ny international direktør på Institut for Menneskerettigheder. Hun mener, at når presset på menneskerettighederne stiger, er det vigtigt at få så meget som muligt for pengene og derfor vil hun øge indsatsen i Østeuropa og have større fokus på klima. "Alt vi laver internationalt skal finansieres af nogen, og realiteten er, at den rettighedsbasserede udviklingsbistand falder. Når det er sådan, tænker jeg på, hvor vi kan få flest menneskerettigheder for pengene," siger hun og fortsætter: "Og der, hvor vi kan fremme og beskytte menneskerettighederne mest, er tættere på: Østeuropa, Mellemøsten og Nordafrika. Vi kan gøre en større forskel ved at være mere til stede, hvor der er penge at arbejde for." Hun mener også, at klimakrisen er en rettighedskrise og derfor vil hun gerne have, at Instituttet bliver bedre til at råbe op om, at klimaforandringerne også handler om menneskerettigheder. "Vi skal passe på med at fortolke klima for snævert. Klimakrisen er også en rettighedskrise. Folk får ødelagt deres jord og levebrød. Der skal vi vide mere om, hvad vi kan gøre for at sikre at regeringerne, i de lande vi arbejder, lever op til deres ansvar," siger hun.
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: Den danske EU-repræsentation får ny miljøattache
I et opslag på LinkedIn oplyser Lærke Engell Petersen, at hun er valgt som ny miljøattache i Danmarks Faste Repræsentation ved den Europæiske Union i Bruxelles. Det skriver Altinget onsdag. Lærke Engell Petersen har igennem de seneste 3 år været fuldmægtig i miljøministeriet og har tidligere været udsendt til Europa-Kommissionen i et halvt år som en del af programmet 'National Experts in Professional Training'. Hun skal udover ministerrådsarbejdet deltage i arbejdsgrupper i Ministerrådet samt ekspertmøder i Europa-Kommissionen med repræsentanter fra de andre medlemslande.
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: Jens Rohde bliver ny direktør for Det Europæiske Folkemøde
Den 1. marts tiltræder Jens Rohde stillingen som direktør for det Europæiske Folkemøde i Mariagerfjord Kommune, skriver Altinget onsdag. "Jens Rohde har siden 1990 dedikeret en stor del af sit liv til europæisk arbejde og ikke mindst til at bidrage til en mere folkelig EU-oplysning og debat. Man kan ikke finde et mere dedikeret europæisk menneske til opgaven end Jens Rohde, og vi i bestyrelsen ser frem til samarbejdet," siger bestyrelsesformanden for folkemødet, Franz Cuculiza. Jens Rohde mener, at jobbet bliver en unik mulighed for at blande hans kald for EU og folkelige arrangementer. "Vi vil skabe et fokus på at fremme de politikere, som dedikerer sig til europæisk perspektiv, hvad enten det er i forhold til konkrete direktiver eller den store overordnede europadebat," siger Jens Rohde, som har repræsenteret Venstre og Radikale Venstre i Europa-Parlamentet i sammenlagt 10 år.
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Miljø- og forbrugerorganisationer: Danmark bør uforbeholdent støtte EU-forslag om mikroplastik
Altinget bringer et debatindlæg af Malene Høj Mortensen, public Affairs-rådgiver, Plastic Change, Lone Mikkelsen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling, Claus Jørgensen, projektchef, Forbrugerrådet Tænk Kemi og Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening. De skriver blandt andet: "Hvert år udledes enorme mængder mikroplastik til vores miljø og natur. Her nedbrydes plastikpartiklerne meget langsomt, men forsvinder aldrig helt. [...] Vi ved også, at plastikpartiklernes mikroskopiske størrelse gør dem særligt velegnede til at vandre gennem fødekæder og dermed ind i de dyr og afgrøder, vi spiser, og det vand, vi drikker. Dette ser vi resultatet af, når forskningsstudier har påvist mikroplastik i flere områder af menneskekroppen. Det er på denne baggrund, at EU-Kommissionen med et aktuelt forslag vil begrænse udledningen af mikroplastik ved at fjerne den bevidst tilsatte mikroplastik fra en række produkter. [...] EU's kemikalieagentur (ECHA) fastslår, at gummigranulat fra kunstgræsbaner er den største enkeltstående forureningskilde med en udledning af bevidst tilsat mikroplastik på op til 16.000 ton årligt. Regeringen vil i stedet indføre krav om foranstaltninger på banerne, som hindrer udledningen af mikroplast. Denne holdning er vi som miljø- og forbrugerorganisationer helt uforstående over for. EU's kemikalieagentur (ECHA) fastslår, at gummigranulat fra kunstgræsbaner er den største enkeltstående forureningskilde med en udledning af bevidst tilsat mikroplastik på op til 16.000 ton årligt. At udledningen skulle kunne stoppes med foranstaltninger, er EU ikke enig med den danske regering i. EU's risikovurderingskomité (RAC) fastslår, at der er for stor usikkerhed omkring virkningen af sikkerhedsforanstaltninger som alternativ til et forbud."
Kilde: Altinget, onsdag

Finansielle anliggender: Statslig superfond lander millionaftale med Den Europæiske Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond har indgået en aftale med Den Europæiske Investeringsfond om at garantere 229 millioner kroner, hvilket betyder, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil være i stand til at udstede lån for op til 575 millioner kroner til SMV'er, der vil fremme den grønne omstilling og bæredygtighed. Den Europæiske Investeringsfond er en del af the European Investment Bank Group og har til formål at støtte Europas SMV'er ved at hjælpe dem med at skaffe finansiering. Fonden arbejder for at fremme centrale EU-politiske objektiver som eksempelvis konkurrenceevne og vækst, innovation og digitalisering, sociale indvirkninger, kompetencer og menneskelig kapital, klimahandling og bæredygtighed. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) er meget tilfreds med aftalen. "Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, er det afgørende, at der er risikovillig kapital til stede, når vores høje grønne målsætninger skal omsættes til virkelighed," lyder det i en skriftlig kommentar fra ministeren, der fortsætter: "Med etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond har vi fået en ambitiøs aktør i Danmark, der med aftalen med Den Europæiske Investeringsfond, nu får endnu flere muskler til at bidrage til finansieringen af danske virksomheders grønne omstilling."
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Heunicke nægter at stemme for nye EU-krav til beskyttelse af havmiljøet
EU-Kommissionen er kommet med et forslag om at indføre to nye såkaldte tærskelværdier, der skal sikre bedre beskyttelse af havbunden. EU's medlemslande kan stemme om forslaget skriftligt indtil 3. marts, men i et rammenotat fra Miljøministeriet, der er sendt til Folketinget, fremgår det, at Danmark vil afstå fra at stemme om nye skrappe EU-krav til beskyttelse af havbunden. Det skyldes, at de nye krav ifølge Miljøministeriet ikke hviler på et tilstrækkeligt fagligt grundlag til, at Danmark kan støtte dem. "Danmark agter på den baggrund at afstå fra at stemme om forslaget og vil samtidig afgive en række bemærkninger til EU-Kommissionen," skriver Miljøministeriet, som også mener, at man ikke kan vurdere de økonomiske konsekvenser ved forslaget, men at de kan få betydning for fiskeri og råstofindvinding. Både Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening (DN), WWF Verdensnaturfonden og Tænketanken Hav har indgivet et høringssvar til regeringens position, hvor DN og WWF er meget kritiske over for regeringen. "Jeg kan godt forstå tvivlen om, hvorfor EU lige netop lander, som de gør. Men med det stærkt stigende pres, der er derude, er vi nødt til at komme videre med en stærk havplan med beskyttelse af havbunden," siger Thomas Kirk Sørensen, der er sektionsleder i WWF og fortsætter: "Det er rigtigt glædeligt, at EU-Kommissionen tager en forsigtighedstilgang og kommer med de her tærskelværdier. Men det er rigtigt ærgerligt, at Danmark ikke vil støtte det."
Kilde: Altinget, onsdag

Udenrigspolitik: Forsker: Ukrainekrigen styrker forholdet mellem EU og Nato
EU har spillet med musklerne i krigen mod Ukraine og vist, at det står skulder ved skulder med Nato for at støtte Ukraine, så længe det er nødvendigt, skriver Altinget. Daniel Fiott, forsker ved Bruxelles School of Governance og leder af programmet for forsvar og politisk håndværk ved CSDS, mener, at forandringsprocessen mellem EU og Nato startede med Donald Trumps præsidentskab og tog endnu mere fart ved Ruslands invasion af Krim, hvor parterne nu er tættere på hinanden end nogensinde. EU har vist sig at være et godt supplement til den rene forsvarsalliance, når der opstår nye trusler. Det nye trusselsbillede omfatter blandt andet frygt for angreb på kritisk infrastruktur, såsom skader på gasledninger. "Både EU og Nato skal styrke deres beredskab på sådanne områder, og der er øget bevidsthed om både EU's og Natos modstandsdygtighed," siger Fiott. Nye konfliktområder, såsom rummet, er også en ny arena, hvor både Nato og EU ser muligheder men også trusler. "Jens Stoltenberg har allerede advaret om, at et angreb på de allieredes interesser i rummet kan udløse artikel 5 i Nato-pagten og forpligtelsen til at gribe ind," siger Fiott, som samtidig påpeger, at EU's forsvarssamarbejde også har afgørende betydning for Natos fremtid. Hvis EU vælger fælles forsvarsindkøb og udviklingen af den europæiske våbenindustri, så bliver det endnu mere vigtigt, at EU og Nato undgår at spænde ben for hinanden.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Tidligere ambassadør: Regeringen har en europapolitisk blind plet i kampen mod Rusland
Altinget bringer et debatindlæg af Claus von Barnekow, seniorrådgiver ved Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, bestyrelsesmedlem af Militærhistorisk Netværk (Dansk Militærhistorisk Kommission), fhv. ambassadør ved Europarådet. Han skriver blandt andet: "Europarådet glimrer ved sit fravær i Udenrigsministeriets arbejde for at retsforfølge russiske ledere, på trods af at det er et vigtigt værktøj mod Rusland. [...] 27. januar meddelte Udenrigsministeriet, at "Danmark vil gennem nyt initiativ arbejde for retsforfølgelse af russiske ledere." Dette initiativ og Danmarks tilslutning dertil er entydigt glædelig og bør hilses velkommen. [...] Den uprovokerede aggressionskrig i Ukraine, der nu har stået på i et år, er en krænkelse af folkeretten og føres fra russisk side i modstrid med krigens regler også med civilbefolkningen som mål. Følgelig blev Rusland 26. marts ekskluderet af Europarådet for krænkelser af Europarådets formål og værdier. Rusland og Ukraine er begge europæiske stater. Krigen foregår i Europa. En naturlig initiativtager til et tribunal vedrørende aggressionskrigen i Ukraine er Europarådet og dets 46 medlemsstater. [...] Allerede medio september 2022 udtrykte Europarådets Ministerkomité tilfredshed med de, i samarbejde med Ukraine, igangværende bestræbelser "for at sikre ansvarlighed for aggressionsforbrydelsen mod Ukraine og for at sikre fuld erstatning for skader, tab eller kvæstelser forårsaget af Ruslands overtrædelser af folkeretten." Ministerkomitéen, Europarådets besluttende organ, opfordrede endvidere medlemsstaterne til aktivt at engagere sig i udviklingen af et system for ansvarlighed i overensstemmelse med folkeretten, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. [...] Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) vedtog imidlertid 28. april enstemmigt at anbefale Europarådets Ministerkomité at nedsætte et internationalt tribunal til pådømmelse af den formodede aggressionsforbrydelse mod Ukraine begået af russiske politiske ledere og militære chefer. Denne rekommandation og dens hidtidige skæbne nævnes heller ikke i Udenrigsministeriets pressemeddelelse fra januar. [...] Danmark var vel til stede i Ministerkomitéen og enig i disse udtalelser, så hvorfor ikke nævne Europarådet, når initiativet hænger sammen hermed?"
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: DI Digital: En mindre digital hverdag reducerer ikke vores klimaaftryk
Altinget bringer et debatindlæg af Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør, DI Digital, som blandt andet skriver: "Senest har World Economic Forum vurderet, at teknologi kan reducere den globale udledning med op til 20 procent og dermed få os væsentlig tættere på målet om klimaneutralitet i 2050. Samtidig er viljen til at investere i grønne teknologier steget markant de sidste par år. Og det har fået endnu et kæmpe boost med vedtagelsen af Inflation Reduction Act i USA og Green Deal Industrial Plan, som EU-Kommissionen barsler med. Uanset, hvordan den grønne omstilling finansieres, er der ingen tvivl om, at digitalisering er vejen frem for en mere bæredygtig fremtid. [...] Derfor er den grønne omstilling en mærkesag for DI Digital, og et ansvar vi tager på os som branche. Den digitale sektor skal på lige fod med alle andre industrier arbejde mere bæredygtigt. Det kræver både kommende EU-regulering og på sigt også forbrugerne. Og der er meget virksomhederne allerede gør i dag for at reducere deres CO2-udledning. [...] Vi skal blive mere bæredygtige i den digitale sektor, men det må ikke blive enten/eller. Det er utrolig vigtigt, at vi ikke snyder os selv for det potentiale, digitalisering udgør for den grønne omstilling, fordi vi på samme tid ønsker at nedbringe teknologiernes klimabelastning. Vi må ikke betragte de to områder som modsatrettede, men derimod sikre, at det digitale og det grønne bliver hinandens styrker. Det skal følges ad."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Pernille Weiss om fiskeriaftale: Færøerne bør overveje at udvide sine indtægtskilder
Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Fiskeri er det vigtigste erhverv på Færøerne og står for 95 procent af den samlede eksport. Med et tættere samarbejde med EU burde det være muligt at udvide landets erhvervsmæssige platform. Det er altid godt for et lille land. [...] Færøerne har forlænget deres fiskeriaftale med Rusland med et år. [...] Splittede det så rigsfællesskabet ad? Nej, naturligvis gjorde det ikke det, selvom min radikale kollega, Morten Helveg vist kaldte det et dårligt signal, og andre kaldte det dårlig timing i forhold til EU's sanktioner mod Rusland på grund af invasionen af Ukraine. [...] Sagen er jo, at Færøerne ikke gjorde noget, som EU har nogen ret til at blande sig i. Og Færøerne gjorde ikke noget, som ikke også EU allerede selv havde gjort ved at undtage fødevarer fra sanktionslisten mod Rusland. [...] Rigsfællesskabet overlever også denne gang. Men det kan godt blive endnu stærkere og relationen til EU kan også godt blive mere frugtbar. For vel er Færøerne ikke med i EU, men det er en del af Europa, og de er via netop rigsfællesskabet en naturlig samarbejdspartner til EU. Det gælder fra grundforskning af enhver art i regi af 'Horizon Europe' til intensiveret forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Færøerne er en del af det Arktis, som EU i alt for mange år har haft et sløset forhold til. Derfor er det også glædeligt, at der aktuelt er gang i drøftelser om at forny og forbedre den eksisterende frihandelsaftale mellem Færøerne og EU."
Kilde: Altinget, torsdag

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
2. marts 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark