EU i dagens aviser torsdag den 21. marts 2024

Tophistorier

EU-Kommissionen foreslår gradvis integration af nye EU-lande
Dagens og gårsdagens aviser skriver blandt andet følgende om udvidelsen af EU:Kristeligt Dagblad, Berlingske og B.T. skriver onsdag, at EU-Kommissionen foreslår gradvis integration af nye EU-lande. Integrationsprocessen skal kunne rulles tilbage, hvis kandidatlandene ikke formår at leve op til EU´s værdier og grundlæggende principper, foreslår EU-Kommissionen i en rapport, der blev offentliggjort onsdag. Ifølge EU-Kommissionen, så kan den foreslåede gradvise proces "fremrykke visse fordele og forpligtelser ved EU-medlemskab", så de også gælder, før et land bliver fuldgyldigt medlem. EU-Kommissionen mener, at det vil gøre, at "både EU og de fremtidige medlemsstater er velforberedte." Danmark hører til blandt de lande, som støtter en udvidelse af EU, men den danske regering ser gerne, at optagelsesprocessen er "meritbaseret." Det udtryk bruger EU-Kommissionen også i sin rapport og understreger derved indirekte, at sikkerhedspolitik ikke vil kunne stå over EU´s grundlæggende principper. Der foregår ellers en aktuel diskussion i EU, hvor nogle medlemslande gerne ser, at Ukraine, på grund af truslen fra Rusland, bliver optaget i EU hurtigst muligt.

Jyllands-Posten skriver, at det er et splittet EU, som nu skal tage stilling til, hvorvidt unionen skal påbegynde optagelsesforhandlinger med Bosnien Hercegovina, selvom landet er langt fra at opfylde basale optagelseskriterier. Christian Schmidt, jurist og tysk politiker, har siden august 2021, fungeret som det internationale samfunds repræsentant i Bosnien Hercegovina. På vegne af det internationale samfund holder Christian Schmidt et vågent øje med om Bosnien Hercegovina lever op til forpligtelserne i fredsaftalen, Dayton-aftalen, fra 1995. Christian Schmidt har derfor et indgående kendskab til landet, og ifølge ham er der mange problemer, som skal løses, før Bosnien Hercegovina kan blive medlem af EU. "I 2019 fastlagde EU-Kommissionen 14 mål, som skal opfyldes, før optagelsesforhandlingerne kan gå i gang. I løbet af de seneste måneder er nogle på plads, men mange er ikke. Glasset er halvt tomt," siger Christian Schmidt og nævner diskrimination, når det gælder etniske minoriteters repræsentation i det repræsentative demokrati, som et eksempel. Ifølge Christian Schmidt er den serbiske del af befolkningen under mærkbar indflydelse fra Rusland. Og den problemstilling må ikke undervurderes, forklarer han. "EU må gøre det fuldstændig klart, hvad der er EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og at den situation, som vi nu befinder os i, ikke tillader hr. Dodik (Milorad Dodik, præsident, Bosnien Hercegovina) at være venner med Putin," siger Christian Schmidt, som ikke tror, at EU´s udenrigs- og sikkerhedspolitik vil være forenelig med Milorad Dodiks politiske synspunkter.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jesper Kongstad, avisens korrespondent i Bruxelles, blandt andet: "Markant vælgerfremgang for det yderste højre og vrede landmænd kan blokere og forsinke Ukraines og Moldovas vej mod et EU-medlemskab. Alle nye skridt bliver formentlig udskudt til efter EU-valget i juni, når EU-lederne torsdag samles til topmøde. [...] Selv om situationen i det krigsplagede Ukraine og truslen fra Rusland siden er blevet endnu mere alvorlig, vil de fleste af EU's regeringer helst ikke tale om EU-udvidelsen, som ellers står på dagsordenen torsdag på et EU-topmøde i Bruxelles. Årsagen til tavsheden er især det kommende valg til Europa-Parlamentet og frygten for både vælgernes dom og reaktionerne fra traktorbevæbnede, vrede europæiske landmænd. [...] Mange vælgere i de nuværende 27 medlemslande er skeptiske over for yderligere udvidelse af unionen, som ifølge meningsmålinger ikke er en ubetinget vindersag i en valgkamp. Flere regeringer frygter derfor, at for meget fokus på udvidelsen kan give yderligere medvind til de mange EU-skeptiske partier på den yderste højrefløj, som i forvejen spås en markant fremgang ved EU-valget. Det vil samtidig kunne udløse nye protester fra landmænd, der de seneste måneder har gennemført talrige og voldsomme demonstrationer mange steder i Europa. Alene en optagelse af Ukraine vil udløse enorme milliardudgifter og betyde, at alle de nuværende EU-lande vil få mindre i bl.a. landbrugsstøtte og regionalstøtte. EU's egne beregninger afdækkede i 2023 ifølge netmediet Politico, at Ukraine står til at skulle modtage 186 mia. euro i EU-støtte over syv år - svarende til næsten 1.400 mia. kr. Hertil kommer ny milliardstøtte til Moldova og en stribe balkanlande, som lige nu sidder i EU's venteværelse. [...] Spørgsmålet er, hvordan et udvidet EU med langt over 500 mio. borgere, 30 EU-kommissærer og utallige muligheder for nationale blokeringer kan fungere, men den drøftelse har næsten ingen lande appetit på at indlede på denne side af valget. EU-Kommissionen fremlagde onsdag et udspil til reformer og ændringer forud for en udvidelse af EU. Kommissionen foreslår bl.a. en “gradvis integration” af nye medlemslande. Men også denne nye rapport vil sandsynligvis blive sparket til hjørne - eller blive forbigået i tavshed - af EU's stats- og regeringschefer på torsdagens topmøde. [...] Lige nu er der ni officielt EU-godkendte kandidatlande, som forbereder sig på at træde ind EU: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Tyrkiet og Ukraine. På topmødet torsdag forventes det, at EU-lederne vil beslutte, at der kan indledes optagelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina, så snart landet lever op til alle kriterier. EU-Kommissionen har anbefalet, at landet, som fik en kold skulder på topmødet i december, får grønt lys denne gang, men flere lande, heriblandt Danmark, er skeptiske og vil stille krav om større fremskridt, før de egentlige forhandlinger kan indledes."

I en analyse i Information skriver avisens Europakorrespondent, Tore Keller, blandt andet: "I stedet for den nuværende 'alt eller intet'-tilgang overvejer man i Bruxelles gradvist at lukke Ukraine, Moldova og landene på Vestbalkan ind i EU. Og det foreslås, at integrationsprocessen kan rulles tilbage, hvis landene trækker i land med at gennemføre de lovede reformer. Men spørgsmålet er følsomt. Det vil både kræve ændringer af EU's udvidelsespolitik og store forandringer af, hvordan EU internt tager beslutninger. Og ikke mindst vil det kræve forandringer af EU's landbrugsstøtte. [...] At integrere Ukraine i EU kan betyde, at landet får tilført omkring 186 milliarder euro i EU-midler over syv år, ifølge et internt EU-notat fra sidste efterår. Det kan betyde, at de lande, som i forvejen er nettobidragsydere til EU's budget, skal hoste op med flere midler - og at lande, som i dag er nettomodtagere, fremover vil skulle betale ind i EU's budget i højere grad end i dag. Alt det afhænger dog af, hvordan EU-landene skruer fremtidens EU sammen. [...] Derfor foreslår Kommissionen at gå væk fra kravet om enstemmighed - som kan lægge hindringer for beslutninger om udenrigs- og skattepolitik - for at undgå dødvande i fremtiden, som man har set det i en række tilfælde, hvor Rusland-venlige Ungarn har blokeret for EU's politik i forhold til Ukraine. Kommissionen foreslår afstemning med kvalificeret flertal “med passende og forholdsmæssige sikkerhedsforanstaltninger for at imødekomme strategiske nationale interesser”, fremgår det af meddelelsen. Endnu en varm kartoffel kort før valget til Europa-Parlamentet i juni. [...] Et andet aspekt er forskellen på standarder for fødevarer og produktionsomkostninger i Ukraine og de eksisterende medlemslande. Denne uge besluttede EU's Ministerråd og Europa-Parlamentet at lægge en række restriktioner på udvalgte landbrugsvarer fra Ukraine, fordi de ifølge lande som Polen og Frankrig truer producenter i EU-landene. EU har suspenderet toldtariffer og kvoter for ukrainske produkter på EU's indre marked, efter Rusland indledte sin angrebskrig mod nabolandet, men det har givet sure miner i landbruget i flere lande. [...] Restriktionerne på ukrainsk landbrugseksport skal ses i lyset af voldsomme protester i Polen ved grænsen til Ukraine - protester som i flere tilfælde i foråret har ført til sabotageaktioner mod ukrainsk eksport af landbrugsvarer. Det er et eksempel på de udfordringer, som de eksisterende medlemslande vil møde, i takt med at man åbner mere op for Ukraine i takt med optagelsesforhandlingerne, hvis man vælger modellen med gradvis integration på det europæiske marked. Man bør bestemt ikke undervurdere landbrugsspørgsmålet i optagelsesforhandlinger. Da Polen i sin tid blev optaget, var spørgsmålet om mælkekvoter et af de stridspunkter, som indtil det sidste truede med at spænde ben."
Jyllands-Posten, s. 8-9; Information, s. 10-11; Berlingske, onsdag; B.T., onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag (21.03.2024)

Prioriterede historier

Rusland beskylder EU for tyveri og truer med årtiers søgsmål
Dagens og gårsdagens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Rusland og Ukraine:Flere aviser skriver onsdag, at hvis EU finansierer våben til Ukraine med indefrosne midler, så vil Rusland anlægge søgsmål mod EU. Dmitrij Peskov, Kreml-talsmand advarer EU mod at røre de indefrosne, russiske værdier. "Europæerne ved godt, hvilken skade det vil gøre på deres økonomi, deres image og deres ry som troværdige sikkerhedsstillere," siger Dmitrij Peskov, som truer med årtiers retsforfølgelse af EU, hvis de ignorerer den russiske advarsel. Som et led i EU-sanktioner har russiske centralmidler været indefrosset siden 2022. Og, afhængigt af den globale renteudvikling, så ventes de indefrosne indeståender at generere mellem 15-20 milliarder euro i indtægt efter skat frem til 2027. EU´s udenrigschef, Josep Borrell, præsenterede tirsdag et forslag til, hvordan midlerne skal bruges. 90 procent skal gå til en fond, der skal finansiere våbenleverancer til Ukraine. De resterende 10 procent skal indgå i EU-budgettet, hvorfra de skal bidrage til at øge kapaciteten i Ukraines forsvarsindustri. Maria Zakharova, talsperson for det russiske udenrigsministerium, advarede onsdag, at Rusland er nødt til at komme med et modsvar på det udviklingen, som hun betegnede som "tyveri."

Kristeligt Dagblad bringer et interview med den britiske sanktionsekspert Tom Keatinge, direktør for afdelingen for økonomisk kriminalitet og sikkerhedspolitik i den førende, britiske, sikkerhedspolitiske tænketank Royal United Services Institute, RUSI. Tom Keatinge er i Danmark med en delegation for at studere Danmarks håndhævelse af sanktioner mod Rusland. Tom Keatinge påpeger, at sanktionsreglerne mod Rusland er fyldt med gråzoner. En af gråzonerne er for eksempel øget eksport til tidligere sovjetstater. F.eks. er Armenien lige pludselig blevet storimportør af luksusbiler, der efterfølgende ender i Rusland. "Spørgsmålet er, hvad de enkelte landes regeringer gør. EU har nu et forbud mod videreeksport til Rusland som en del af sanktionerne, men spørgsmålet er, hvordan det bliver implementeret," siger Tom Keatinge, som påpeger, at Danske Banks hvidvaskningssag i Estland, som blandt andet omhandlede hvidvask af russiske penge, "viser, at der er en historisk sårbarhed, og vi skal have en samtale om, hvordan man kan sikre, at den sårbarhed ikke bliver udnyttet igen.” Det er de enkelte lande, der selv skal håndhæve de internationale sanktioner, og her hjælper det med klar kommunikation til erhvervslivet. "”I dele af erhvervslivet er der ikke den samme modenhed om sanktionerne. De spørger, om det er lovligt, og hvis det ikke er åbenlyst ulovligt, så vil nogle virksomheder tage ordren, medmindre de ender på forsiden af aviserne," forklarer Tom Keatinge, som mener, det er nødvendigt med en mere aggressiv sanktionspolitik overfor Rusland. "Vi venter stadig på dommen over, hvor effektive sanktionerne er. Jeg køber ikke holdningen, at de har en stor effekt. Vi skal holde foden på speederen, fordi Rusland vil altid prøve nye tiltag for at omgå dem, som at sende olie via Indien. For Rusland er det essentielt at omgå sanktionerne," siger Tom Keatinge, som også er fortaler for, at indefrosne russiske midler sendes til Ukraine.
Børsen, onsdag; B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, s. 5 (21.03.2024)

EU vil løse klimaudfordringer med ny strategi for bioteknologi
Flere aviser skriver onsdag, at EU-Kommissionen vil styrke bioteknologien i EU. Især når det gælder klima, er der enormt potentiale i bioteknologi, mener Margrethe Vestager, ledende næstformand for EU-Kommissionen. "Overalt i Europa står vi over for de samme udfordringer: Klimaforandringerne påvirker os alle. Ressourceknaphed påvirker os alle. Bioteknologi kan bidrage til at løse udfordringerne," forklarer Margrethe Vestager, i forbindelse med kommissionens udmelding onsdag om, at den vil skabe en samlet politik for bioteknologi og gøre det til en søjle i den europæiske industripolitik. Strategien skal på sigt gøre EU til en globalt førende spiller på området. Men, ifølge Margrethe Vestager, så er vilkårene for Biotekvirksomheder i EU ikke gode nok. "De bliver mødt af de samme barrierer, som europæisk innovation generelt står overfor. Det er udfordringen med at komme fra udvikling til at få produkterne på markedet. Det er en begrænset adgang til finansiering. For meget kompleksitet i reglerne. Og for lang tid med at få godkendelser," fortæller Margrethe Vestager. Det nye udspil fra EU-Kommissionen vil forsøge at ændre på. Der ventes dog først at komme konkret kød på udspillet efter EU-Parlamentsvalget i juni. Margrethe Vestager forklarer videre, at man ser på, hvordan man kan yde mere støtte og hjælp til skalering af bioløsninger. Det skal blandt andet faciliterer ved hjælp af en EU Biotech Hub og ved at fremme brugen af kunstig intelligens indenfor bioteknologi. Sofie Carsten Nielsen, underdirektør i Dansk Industri (DI), kalder udmeldingen fra EU-Kommissionen for et afgørende signal. "Den ny strategi er et skridt i den helt rigtige retning for biosolutions sektoren i Danmark og EU. Endelig tager EU fat på de barrierer, der forhindrer virksomhederne og myndigheder i at udfolde det fulde potentiale," siger Sofie Carsten Nielsen, og forklarer videre, at det tager tre gange så lang tid at få bioprodukter godkendt i EU i forhold til i USA. Hun mener dog, at EU-Kommissionen er meget sent ude med planerne om sådan en strategi, eftersom både USA og Kina længe har været i gang med at investere på området. Hun vil derfor presse på for en hurtig opfølgning fra EU-Kommissionen. Hun roser dog, at EU-Kommissionen vil se på en ny EU Bio-act, som skal gøre lovgivningen mere strømlinet og gøre det hurtigere at få godkendt bioløsninger.
Berlingske, onsdag; B.T., onsdag; Ekstra Bladet, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag (21.03.2024)

Handel

Nabolande vinder på virksomheders flugt fra Kina
Vestlige virksomheder trækker sig i stigende grad fra Kina, og det kommer nabolandene til gode, skriver Børsen og Børsen onsdag. Således melder mange af Kinas nabolande om rekordstor investeringsinteresse fra udlandet. I Vietnam voksede de udenlandske investeringer i 2023 med 32 procent i forhold til året før. Også Malaysia oplever et boom i udenlandske investeringer. Hos Dansk Industri (DI) ser man, at medlemmerne søger væk fra Kina og mod andre asiatiske lande. "Interessen for Indien, Vietnam og Malaysia er vokset betydeligt. Mange har tanker om at rykke dele af deres produktion til andre lande end Kina, hvor den geopolitiske situation er en anden," forklarer Peter Bøgh, politisk chef, DI i Kina. EU´s handelskammer i Kina har netop udgivet en analyse omhandlende europæiske virksomheders vurdering af forretningsklimaet i Kina. I analysen svarer 64 procent, at det er blevet sværere at drive forretning i Kina. Det skyldes ifølge respondenterne blandt andet, at bureaukratiske barrierer og forskelsbehandling af virksomheder er blevet værre.
Børsen, onsdag, s. 8 (21.03.2024)

Institutionelle anliggender

Den yderste højrefløj vinder de digitale vælgeres gunst
Det er den yderste højrefløj, som er bedst til at vinde vælgernes gunst på de sociale medier. Det viser en ny rapport, skriver Berlingske. Det danske konsulentfirma Common Consultancy har analyseret europæiske politikeres ageren på Facebook over de seneste fem år. Knapt 800.000 opslag er blevet gennemgået. Og rapporten viser, at mens de store, traditionelle midterpartier i Europa-Parlamentet sakker bagud i kampen om opmærksomheden på Facebook, så er parlamentets højrefløjspartier ekstremt gode til at eksponere sig selv. "De her kræfter former de samtaler, vi har på sociale medier om EU. De kommer ud til flest mennesker, og det er dem, der præger både, hvad vi skal tale om, og hvad vi skal tænke om det, vi taler om," fortæller Thomas Albrechtsen, medstifter af Common Consultancy. Opslag fra Europa Parlamentets politiske gruppe for den yderste højrefløj, Identitet og Demokrati (ID), har fået over en fjerdedel af de talt 572 millioner interaktioner, som parlamentarikernes samlede Facebook opslag har genereret. Det giver ID et snit på 1.249 interaktioner pr. opslag. ID er en af Europa-Parlamentets mindste politiske grupperinger, og tæller kun 59 parlamentarikere. De konservative EPP, EU-Parlamentets største gruppe, med tre gange så mange medlemmer har kun et snit på 391 interaktioner pr. opslag. Thomas Albrechtsen mener, at analysen bør få de store partier til at kigge indad. Parlamentarikernes "digitale indflydelse vil ikke kun forme det kommende valg, men også retningen for europæisk politik i de kommende år," skriver Common Consultancy i rapporten. Netmediet Politico har lavet en lignende undersøgelse for TikTok, og her er resultatet identisk. Ifølge Romain Fargier, forsker i vælgeradfærd og politikeres brug af sociale medier, ved Montpellier Universitet i Frankrig, skyldes højrefløjens succes, at de sjældent taler om politik i deres opslag. "De populære politikere på sociale medier er dygtige til at lave indhold fyldt med sarkasme og ironi, og det er en blanding af underholdning og personlige fortællinger," forklarer Romain Fargier og fortsætter: "Vi ser, at det især virker for højrefløjen i forhold til at tiltrække unge mennesker og personer, der som udgangspunkt ikke har højreorienterede holdninger." Lederen af det franske højrenationale parti Rassemblement National, er en af EU´s mest populære politikere på TIkTok. Over én million følgere har den 28-årige partiformand. Rassemblement National står til at blive det største franske parti til EU-valget denne sommer. Højrefløjens dominans på de sociale medier betyder også, at de har stor indflydelse på, hvilke emner, der fylder mest i den politiske debat. Common Consultancy´s rapport viser, at kritik af den grønne omstilling og pro-russiske holdninger og opponeren mod yderligere støtte til Ukraine dominerer debatten på Facebook. "Vi kan se, at hele samtalen om mere støtte til Ukraine er utroligt udfordret for tiden. De partier, som typisk danner magtalliancen i Europa, har svært ved at engagere støtte fra folket til deres politiske forslag," forklarer Thomas Albrechtsen.
Berlingske, s. 8-9 (21.03.2024)

EU skal ikke lade sig presse af statsledere som Orbán
I et debatindlæg i Politiken skriver Karen Melchior, medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Det kan jo lyde helt vanvittigt, at to demokratiske institutioner, der bor dør om dør, og som mange sikkert ikke på stående fod kan beskrive forskellene på, render rundt og sagsøger hinanden. Men ikke desto mindre har vi i Europa-Parlamentet truffet netop den beslutning. Det skete i parlamentets retsudvalg 11. marts - med overvældende flertal. [...] I december måned skulle EU's stats- og regeringschefer således diskutere, om EU skulle påbegynde optagelsesforhandlinger med Ukraine. En diskussion, der også vurderedes at have stor symbolsk betydning, idet mødet lå i tæt forbindelse med 2-års dagen for Ruslands forkastelige invasion af Ukraine. Men Viktor Orban, Ungarns kontroversielle premierminister, havde allerede inden topmødet meddelt, at han ville nedlægge veto mod optagelsesforhandlinger. EU har over en længere periode indefrosset og tilbageholdt mange milliarder euro i støtte til Ungarn - netop fordi landet under Orbans ledelse bevisligt har store problemer med at opfylde de basale retsstatsprincipper. Men netop dagen inden det vigtige topmøde i december havde Ungarn ifølge EU-Kommissionen pludselig alligevel opfyldt retsstatsprincipperne i en sådan grad, at pengene blev frigivet. Kommissionen har kaldt timingen tilfældig, men vi er mange, der mener, at den kontroversielle godkendelse var både forkert og langtfra tilfældig. Ungarn er endnu langt fra at opfylde de krav, der handler om bekæmpelse af korruption, uafhængighed af domstolene og mediefrihed. Og det er ærlig talt dybt bekymrende, at EU-Kommissionen har ladet sig afpresse af Orban til at frigive midler på anmodning fra Rådet. Også selv om formålet var at sikre opbakning til de vigtige EU-optagelsesforhandlinger med Ukraine. Et sådant knæfald er ikke at tage situationen i Ungarn - eller Ukraine - alvorligt. Vi i Europa-Parlamentet bør ikke acceptere, at Rådet udvikler en praksis, at en statsleder holder de andre 26 gidsler på en afgørelse med enstemmig, indtil der bliver betalt af Kommissionen ved kasse 1. [...] EU-Kommissionen skal stoppe med at lade sig presse af problematiske statsledere. De skal stå fast på EU's værdier og principper og ikke bøje sig for Orban eller bestikke sig ud af problemer. Derfor bakker jeg helt og holdent op om beslutningen om at sagsøge EU-Kommissionen - selv om det måske lyder lidt mærkeligt, at en del af EU sagsøger en anden."
Politiken, s. 7 (21.03.2024)

En voldsom højrefløjsbølge vil ramme Europa 9. juni 2024
I et debatindlæg i Politiken skriver Anders Vistisen (DF), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Jeg har den ære at repræsentere den europæiske højrefløjsgruppe Identitet og Demokrati - som foruden DF tæller franske Rassemblement National (Le Pen), tyske AfD, italienske Lega (Salvini), hollandske Partij voor de Vrijheid (Wilders) og mange andre højrefløjspartier - ved de såkaldte spitzenkandidat-debatter, der i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget afholdes mellem de forskellige EU-gruppers kandidater til posten som kommissionsformand. Spitzenkandidat-debatterne er i bund og grund et proforma-arrangement, der har til formål at foregøgle vælgerne, at processen for udpegning af kommissionsformanden er mere demokratisk, end det egentlig er tilfældet. Ikke desto mindre kan man håbe, at højrefløjsbølgen vil give anledning til selvransagelse hos de etablerede partier, som i for mange årtier har negligeret europæiske borgeres bekymringer om navnlig masseindvandringen, globaliseringen og en drakonisk klimapolitik, der forringer levekårene for de helt almindelige europæiske borgere, der ikke arbejder bag hævesænke-borde og har lange universitetsuddannelser. Det er nemlig præcis de dagsordener, som er skyld i, at højrefløjsgruppen Identitet og Demokrati kommer til at vokse fra 59 til omtrent 85-100 medlemmer af Europa-Parlamentet, og at den anden højrefløjsgruppe, ECR, øjensynligt vil opnå en tilsvarende vækst. [...] Både 2022 og 2023 var rekordår siden flygtningekrisen i 2015, og EU formår stadig ikke at hjemsende langt størstedelen af illegale migranter, der krydser grænsen. Faktisk formår EU-lande kun at hjemsende 20-25 procent af de ulovlige migranter, og størstedelen bliver altså i Europa, hvor de kan fortsætte deres kriminalitet og evt. begå et terrorangreb, sådan som en ulovlig tunesisk migrant gjorde i Belgien i oktober sidste år. [...] Det er vores førsteprioritet på højrefløjen at standse masseindvandringen og få styr på Europas ydre grænser. [...] En anden central dagsorden for højrefløjen og ID-gruppen er at standse EU-elitens fortsatte bestræbelser på at udvide Unionen og på sigt omdanne EU til en føderal superstat. [...] Også østudvidelsen er et problem, der giver anledning til bekymring blandt europæerne. De fleste almindelige mennesker har, direkte eller indirekte, mærket konsekvenserne af tidligere østudvidelser, herunder social dumping, østkriminalitet og velfærdsturisme, som udhuler statskassen. [...] For Danmark vil det f.eks. koste astronomiske 26 milliarder kroner alene at optage Ukraine i EU. Det er Unionen slet ikke klar til at bære, og det er noget, mange danskere ikke vil bryde sig om. Derfor har vi den principielle holdning, at medlemslande skal leve op til visse standarder om kriminalitet, korruption, demokrati, økonomisk stabilitet osv. - de såkaldte københavnerkriterier - før det kan overvejes, om de skal inviteres ind i klubben. [...] Det er også væsentligt for os, at den grønne omstilling ikke skal være så forceret og med så drakoniske konsekvenser, som mange af de såkaldt grønne politikere ønsker."
Politiken, s. 6 (21.03.2024)

Klima

Danske løsninger på global vandkrise
I et debatindlæg i Information skriver Stine Bosse, Mads Helleberg Dorff og Karin Klitgaard Hhv. spidskandidat til Europa- Parlamentet (M), Branchechef for DI Vand, og Miljøpolitisk chef for DI, blandt andet: "Den danske vandsektor skal være pioner i kampen for rent vand og håndtering af spildevand. Vi skal vise vejen for en bæredygtig og grøn fremtid. Hvis de ambitioner skal indfries, har vi brug for en fælles vandressourcestrategi i EU. Vi står over for en fremtid med en reel vandkrise. Tendensen er, at lande i Europa oplever udfordringer med enten for lidt vand, for urent vand eller for meget vand. [...] Globalt er udfordringerne endnu større. I en rapport udarbejdet af Dansk Industri estimeres det, at 100 procent af befolkningen i Nordafrika og Mellemøsten i 2050 vil leve under såkaldt ekstremt højt vandstress. [...] Ifølge Pacific Institute var der i 2021 78 konflikthændelser udløst af vand. Det er konflikter, som risikerer at medføre øgede migrations- og flygtningestrømme mod Europa, eftersom verdens mest vandudfordrede områder ligger i vores umiddelbare nærhed. Vi står over for store udfordringer, derfor bør vi i EU går foran og vise vejen for, hvordan vi bruger vores vandressourcer på en mere bæredygtig måde. Både for at modvirke de stigende problemer og for at sikre adgang til vand for alle, ikke kun i dag og i morgen, men også for kommende generationer. Derfor mener Dansk Industri og Moderaterne, at vi fra dansk side skal kæmpe for, at en fælles vandressourcestrategi bliver en del af Europa-Kommissionens politiske prioriteter i den næste femårige periode."
Information, s. 18 (21.03.2024)

Konkurrence

Kina mod EU er et færdselsuheld i slowmotion
Lars Eskesen, dansk formand for det europæiske handelskammer i Beijing, forudser et opgør mellem EU og Kina, medmindre der ageres politisk forinden. Det skriver Børsen. Kina har forsøgt at eksportere sig ud af sine vækstproblemer, men det kan resultere i en uundgåelig konfrontation mellem Kina og EU. For EU og resten af verden har ikke kapacitet til at aftage flere kinesiske varer, siger Lars Eskesen. Lars Eskesen fortæller, at EU-Kommissionen allerede undersøger Kina for prisdumping på elbiler. Der er også undersøgelser på vej vedrørende blandt andet markante prisfald på kinesiske solceller, kemikalier, stål og elektrisk udstyr. "Det er simpelthen ikke gået op for Kina, hvor alvorligt man tager på disse sager i Bruxelles," siger Lars Eskesen fra Beijing, som mener, at EU bør agere snart. "Noget skal ske, for Europa kan ikke leve med, at strategiske, levedygtige industrier, hele den industrielle base, bliver udkonkurreret på prisen af Kina. Og det er derfor, jeg peger på, at handelspolitik kan blive til sikkerhedspolitik," siger Lars Eskesen.
Børsen, s. 8 (21.03.2024)

Mens Kina bygger sine drømme, drømmer vi om at bygge
I en kronik i Politiken skriver Kaare Nielsen, rådgiver, tidl. VP for SAFE (amerikansk tænketank) og policy-chef for Novozymes, blandt andet: "Tendensen er klar: Kina har taget det globale grønne og teknologiske lederskab. En rapport fra Australian Strategic Policy Institute viser, at Europa og USA taber kapløbet med Kina om at udvikle avancerede teknologier. [...] Samtidig er Kina blevet globalt foregangsland inden for den grønne omstilling med rekordhurtig udrulning af grøn energi. [...] Udfordringen for Vesten er, at Kina ikke bare installerer store mængder vedvarende energi, men at de har sat sig på den globale cleantech-produktion af den grønne omstillings elbiler, batterier, vindturbiner og solceller. [...] Ud over cleantech og infrastruktur bygger Kinas økonomiske fremskridt på imponerende kvantespring inden for sofistikerede teknologier som hightech, microchips, biotech og kunstig intelligens. [... ] Her har Kinas voksende dominans inden for cleantech og elbiler presset Europa og USA til at indse, at frihandelsdogmet eller globalisering med WTO-regler og 'fair konkurrence' er naivt. [...] Europa og USA kan ikke kan konkurrere på pris og traditionelle markedsvilkår med virksomheder, der opererer med massiv statsstøtte og den kinesiske stat i ryggen. [...] Det burde efterhånden stå klart, at den eneste måde, vi kan konkurrere med Kina på, er på gennemsigtighed, standarder og demokratiske værdier. [...] Allerede i sommer lancerede EU-Kommissionen en noget overset økonomisk sikkerhedsstrategi som svar på de tektoniske skift i geopolitikken. Ikke overraskende blev strategien dengang kritiseret for ikke at nævne pandaen i rummet, Kina. Herfra er budskabet, at selv om Kina er en åbenlys strategisk trussel mod Europas og Danmarks økonomiske velstand, skal vi fortsætte med at samarbejde, ikke mindst om klimaudfordringen og kunstig intelligens - og forsøge at lære af Kinas hurtige udbygning af nye (grønne) teknologier. Den manglende italesættelse af Kina-udfordringen i strategien er givet udtryk for en diplomatisk balancegang - og stædig fastholden i frihandelsparadigmet og kommercielle Kina-interesser fra europæiske virksomheder. Andre vil nok kalde det en misset chance til at konfrontere en autoritær rival med bekymrende dominans inden for den grønne omstillings infrastruktur. Også Europas klimapolitik er på spil, da den kinesiske cleantech-dominans kan underminere den folkelige opbakning til klimamål og EU's Green Deal. [...] Det er derfor rettidig omhu når EU-Kommissionen lancerer en omfattende økonomisk sikkerhedsstrategi og NZIA, der forsøger at koble økonomisk sikkerhed til industri- og klimapolitik for at navigere i en ny virkelighed. [...] Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager var tydelig om, hvad der er på spil. “Vi kan ikke behandle forsyningsafhængigheder af en systemisk rival på samme måde, som vi ville behandle afhængigheden af en allieret”. Ét står klart: Europa og Danmark risikerer alvorlige nye afhængigheder af autoritære regimer, hvis vi ikke handler beslutsomt og samlet. Dertil kommer efterårets storpolitiske joker: Hvem bliver USA's næste præsident?"
Politiken, s. 5-6 (21.03.2024)

Landbrug

Efter protester: EU-Kommissionen klar med pakke, der lemper miljøkrav til landbruget
EU-Kommissionen vil slække grønne krav til landbruget. Det skriver Altinget tirsdag. "Vi sender et klart budskab om, at landbrugspolitikken tilpasser sig de ændrede realiteter, samtidig med at vi fortsat fokuserer på den centrale prioritet at beskytte miljøet og tilpasse sig klimaændringerne. Kommissionen vil fortsat stå fast på vores landbrugere, som opretholder EU's fødevaresikkerhed og tjener forreste linje i vores klima- og miljøindsats," udtaler EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen i en pressemeddelelse. Men EU-Kommissionens forslag til lempelser er den forkerte vej at gå, mener Jørgen E. Olsen, professor ved Aarhus Universitet. Han kalder det bekymrende, at man begynder at løsne på de grønne krav til landbruget.
Altinget, tirsdag (21.03.2024)

Sikkerhedspolitik

Biden og EU går nu efter voldelige bosættere på Vestbredden
EU vil indføre hårde sanktioner overfor israelske bosættere på Vestbredden. Det skriver Politiken. Det meste af verden og den internationale domstol i Haag, har længe betragtet israelske bosættelser som ulovlige. Den type bosættelser, man især vil ramme er en flok politiske bønder og hyrder, der tager alle midler i brug, når de tvinger de retmæssige jordbrugere væk fra deres land. Disse bosættelser er også ulovlige ifølge israelsk lov. USA, Frankrig og Storbritannien har allerede indført hårde sanktioner overfor denne type bosættere, og nu følger EU trop. Sanktionerne "handler om særlige mennesker, der kan identificeres som ansvarlige for voldelige handlinger," udtalte EU´s udenrigschef, Josep Borrell, i fredags efter et møde med EU´s udenrigsministre. Og de eksisterende sanktioner, samt truslen om yderligere sanktioner fra EU, gør indtryk i Israel. Israelske banker er således begyndt at indefryse sanktionerede bosætteres konti af frygt for selv at blive ramt af sanktioner.
Politiken, s. 10 (21.03.2024)

Macron og Scholz kæmper om magten over EU's Ukraine-strategi
Selv efter deres forsonings møde i Berlin i sidste uge, skændes de tyske og franske regeringsledere stadig om, hvordan EU´s Ukrainekurs skal plottes. Det kan få indflydelse på dagens EU-topmøde om netop Ukraine, skriver Kristeligt Dagblad. EU-landene er som udgangspunkt enige i, at Ukraines krigskapacitet skal styrkes og at EU´s militære støtte til ukrainerne skal øges. Men hvordan det skal ske, er hvor uenigheden viser sig. Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, har i et indlæg i flere europæiske medier, advokeret for, at EU tilpasser sin økonomi til en krigssituation, og at man, i stedet for at lade hvert enkelt medlemsland finansiere støtten til Ukraine over den hjemlige finanslov, støtter Ukraine over EU´s budget. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ser helst, at EU optager et fælles lån, som alle medlemslande hæfter solidarisk for. Sådanne forslag er sparelandene, med Tyskland i spidsen, typisk ikke lydhøre overfor. Tyskland og Frankrig har stået stejlt overfor hinanden siden Emmanuel Macron udtalte, at det kan blive nødvendigt at sende europæiske tropper til Ukraine, hvis man ikke ønsker, at russerne skal vinde krigen. Mens forbundskansler Olaf Scholz tager afstand fra den franske præsidents udtalelser, så kritiseres han selv, internt i sin egen regering og af de øvrige koalitionslande, for ikke at ville levere tyske langtrækkende missiler til Ukraine. Tidligere på måneden advarede Emmanuel Macron, mellem linjerne Tyskland, koalitionen mod at opføre sig "som kujoner," en slet skjult hentydning til det tyske regeringsparti CDU´s standpunkt i spørgsmålet om de tyske Taurus-missiler. "Emmanuel Macron mener, at [den russiske præsident] Vladimir Putin kun forstår magtens sprog, og at det er et udtryk for svaghed, hvis Europa trækker røde linjer og afviser at sende tropper til Ukraine, hvorimod Olaf Scholz for alt i verden vil undgå at blive trukket ind i krigen," forklarer Gaspard Schnitzler, specialist i fransk og tysk sikkerhedspolitik ved den franske tænketank Iris. Uenighederne Frankrig og Tyskland i mellem er en udfordring for det europæiske samarbejde, forklarer Jacob Ross, specialist i fransk-tyske relationer hos Det Tyske Selskab for Udenrigspolitik, DGAP. "Macron og Scholz har forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at udvise lederskab i Europa. Og eftersom den tyske forbundskansler ikke kan tage føringen, forsøger den franske præsident at udfylde tomrummet," siger Jacob Ross: "Blandt andet på grund af den pacifistiske tradition i det socialdemokratiske SPD kan Scholz ikke indtage lederskabet i sikkerhedsdebatten, men Macron er handicappet af, at mange regeringer mistænker Frankrig for i virkeligheden at hyppe sine egne interesser snarere end Europas, siger Gaspard Schnitzler, som mener, at på grund af uenighederne mellem de to lande, så er det vanskeligt for EU at vise handlekraft. "Andre lande som de baltiske lande eller Polen, som føler sig mere direkte truet af Rusland, kan måske overtage førerrollen," siger Gaspard Schnitzler.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (21.03.2024)