Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information21. oktober 2021

EU i dagens aviser torsdag den 21. oktober



Tophistorier

Frygten for et Polen, som vil underminere EU, er større end troen på et polsk exit
Et af hovedtemaerne på den officielle dagsorden når EUs regeringsledere mødes i Bruxelles til topmøde i dag og i morgen vil være Polen. Og det er et "giftigt drama af historiske dimensioner der venter" skriver Berlingske. Den nationalkonservative regering i Warszawa har i fem år i stigende grad leget med ilden, undermineret retssystemet og regelmæssigt spillet Polexit-kortet. I virkeligheden har regeringen ingen interesse i at bryde med EU, hvilket ifølge Berlingske er her Ursula von der Leyens problem ligger, da alt tyder på, at Polen bliver i EU. Dramaet mellem Warszawa og Bruxelles kan sende temperaturerne på kogepunktet, når EU torsdag og fredag afholder topmøde i Bruxelles. Ved en tale fra Ursula von der Leyen i Europa-Parlamentet tirsdag lød det blandt andet: "Vi kan ikke, og vi vil ikke tillade, at vores fælles værdier bliver bragt i fare. Kommissionen vil handle". Altinget skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S) skal forholde sig til en forfatningsmæssig EU-krise i Polen, når hun torsdag deltager ved topmødet i Bruxelles. Kommissionsformand Ursula von der Leyen betegner det som "en direkte udfordring af den europæiske retsorden", at den polske forfatningsdomstol for et par uger siden undsagde flere grundlæggende bestemmelser i EU-traktaterne.

I en analyse i Information skriver europakorrespondent Tore Keller blandt andet: "I realiteten er der meget lidt, EU kan gøre for at stoppe den polske regerings frontalangreb på retsstatsprincipperne. Hvis Bruxelles optrapper konflikten ved at forsøge at ramme Polen økonomisk, kan landet obstruere EU's grønne og digitale planer Man skal ikke true med at gå, man skal true med at blive. Den lektie har Polens nationalkonservative regering lært af briternes hovedløse styrt ud af EU. [...] De nordeuropæiske lande har været endnu klarere i deres reaktion på den polske dom. "Det er et spørgsmål om, at der er nogle helt fundamentale spilleregler og principper, som gør, at vi kan have et ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde i EU, som er nedfældet i de traktater, der regulerer samarbejde," sagde den danske udenrigsminister Jeppe Kofod tirsdag til Ritzau. [...] Problemet er blot, at både EU-Kommissionen og EU's øvrige medlemslande står ganske afvæbnede tilbage. Blandt EU's værktøjer er den såkaldte artikel 7-procedure, som i princippet kan ende med fratagelse af stemmeretten fra lande, som forbryder sig mod EU-traktaten. [...] EU-Kommissionen tilbageholder fortsat den polske andel af den europæiske genopretningsfond, som blev lanceret under COVID-19-krisen, og hvor den polske andel med bidrag og lån løber op i cirka 265 milliarder kroner."

I Politikens leder kan man blandt andet læse: "EU er nået til et definerende punkt i sin historie. En skillevej. For det er nu, det store flertal af EU-lande skal sætte sig igennem over for en polsk regering, der med et forsøg på at omskrive reglerne for samarbejdet har kastet unionen ud i en eksistenskrise. [...] Og ja, vi står ved en skillevej. Det blev mejslet i sten under en fire timer lang debat i Europa-Parlamentet tirsdag, hvor Polens ministerpræsident, Mateusz Morawiecki, tørnede sammen med både folkevalgte og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. [...] Med en ny polsk højesteretsdom anfægter den polske regering, at EU-retten altid har forrang for nationale love. Det er ellers hele grundlaget for EU, fordi det garanterer, at alle medlemmer respekterer de fælles grundværdier, de har skrevet under på ved deres optagelse. Dermed forsøger Polen reelt at omdefinere et EU-samarbejde, som landet først blev medlem af fra 2004. [...] Sidste års præsidentvalg viste, at Polen nærmest er delt lige over i nationalkonservative og liberale. På det seneste har der også været store demonstrationer til fordel for fortsat EU-medlemskab. Og i Ungarn formåede en ellers mangehovedet opposition i weekenden at samle sig op til næste års parlamentsvalg med det ene mål at vælte den autoritære ministerpræsident Viktor Orbån."

I en analyse i Politiken skriver EU-korrespondent Karin Axelsson blandt andet: "Vreden vokser over Polens brud på EU's spilleregler, men andre lande frygter, at hård kritik vil give bagslag. [...] Ifølge Politikens oplysninger vil statsminister Mette Frederiksen (S) også lufte sin utilfredshed over, at Polen har taget et forkert skridt med forfatningsdommen, og at der nu er grund til større bekymring for domstolenes uafhængighed. Den polske regeringsleder har allerede sendt et brev rundt til de 26 andre ledere om, at han på topmødet vil gentage sin holdning, nemlig at polsk lov står over EU-lov. Men når Polen, Holland, måske Danmark og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har udtalt deres kritik, vil emnet blive lukket igen. EU-toppen er ganske enkelt bange for, at Polen som gengæld vil begynde at blokere for eller forhale andre vigtige emner på EU-dagsordenen, ikke mindst den grønne omstilling." Politiken beskriver i et portræt om Polen den polske ministerpræsident, Mateusz Morawiecki, der engang var med til at sikre Polens optagelse i EU, men nu kæmper for Polens frihed - inden for EU's mure. Da han tirsdag stillede op til debat med EU-parlamentet vidste han godt, at han bevægede sig ind i løvens hule og måske nød han det ligefrem. For slagsmålet tjente sit formål, nemlig at vise sit polske publikum, at han siger fra over for EU's overmagt, at han kan modstå presset og at han er en ægte frihedskæmper.

I en analyse i Børsen skriver EU-korrespondent Louise With blandt andet: "Mørke skyer var allerede ved at samle sig på himlen over EU's klimaomstilling - og nu kan endnu flere skyer være på vej fra øst. Den seneste tids tårnhøje gas- og energipriser er et af hovedemnerne, når statsminister Mette Frederiksen og hendes EU-kolleger samles til topmøde i Bruxelles torsdag og fredag. Energikrisen gør ondt på Europas borgere og virksomheder, og den truer også med at forsinke og fordyre EU's klimaomstilling. [...] For Kommissionen og for Danmark og de lande, der er mest klimaambitiøse, har der i takt med energiprisernes himmelflugt tegnet sig en afgørende vigtig opgave i at forsvare EU's klimaambitioner. Det betyder mere specifikt, at de skal stå vagt om ambitionsniveauet i den store klimaplan, Fit for 55, som blev fremlagt i juli, og som forhandles i øjeblikket. Og de skal forsvare vigtigheden af at fortsætte fremad med reelle klimainvesteringer og ny regulering, uanset hvor store regninger forbrugerne måtte få ind ad døren de næste måneder. Kort sagt: at klimaomstilling er en del af løsningen - ikke en del af problemet. [...] Kommissionen har også signaleret, at der ikke kommer en endelig “grønstempling” af hverken gas eller atomkraft foreløbig, hvad der har fået klimaforkæmpere til at ånde lettet op. Men: Nu kan der dukke endnu flere skyer op - måske er et regulært uvejr ligefrem på vej. For en årelang konflikt med Polen om dommeres uafhængighed og i bredere forstand om retsstatens principper er igen brudt ud i lys lue, efter at en polsk forfatningsdomstol for nylig meddelte, at EU-lov ikke altid har forrang for polsk lov."
Information, s. 8; Politiken, s. 1, 2, 7; Berlingske, s. 1, 6; Børsen, s. 14; Altinget (21.10.2021)

Prioriterede historier

Høje energipriser kan på sigt gavne klimaet
Kristeligt Dagblad skriver at forsyningskrisen med tårnhøje energipriser til følge kan være med til at fremrykke investeringer i bæredygtig energi. "På kort sigt er det forventningen, at det vil øge interessen for vedvarende energi, og vi ser også, at politikerne her i Storbritannien har forstået det. Vi ved, at kriser - uden at være decideret gode - ændrer tankegangen. Den aktuelle benzinkrise har uden sammenligning i øvrigt også øget interessen for elbiler i offentligheden,” lyder det fra analysechef Simon Cran-McGreehin fra den britiske tænketank Energy and Climate Intelligence Unit. Lignede toner lyder fra Bruxelles, hvor energikrisen også er på dagsordenen ved et EU-topmøde i dag og i morgen. Selvom briterne ikke køber gas direkte fra Rusland, så er russisk gas alligevel med til at påvirke prisen på den gas, som de køber. ”Et land som Tyskland er afhængigt af gas fra Rusland, og det er et åbent spørgsmål, i hvor høj grad Rusland har manipuleret med priserne. Det er omvendt med Frankrig, som i høj grad bruger atomkraft. En anden forskel er, at de fleste franskmænd opvarmer deres huse med elektricitet, mens de fleste briter har individuelle gaskedler,” siger Simon Cran-McGreehin om de forskellige europæiske landes energipolitikker.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: "Nogle vil bruge de høje gaspriser til at få bremset den grønneomstilling, andre til at få mere atomkraft. Torsdag lægger EU’s regeringschefer arm om sagen. [...] Pointen lever stadig i bedste velgående, således også når det gælder de høje priser på naturgas, der driver en energikrise i store dele af Europa. Forud for en diskussion af krisen på torsdagens EU-topmøde vælter det med bud på, hvad krisen skal bruges til. [...] Dertil kommer, at en del EU-lande ikke har indgået langtidskontrakter. De betaler derfor den såkaldte spot price, der ændrer sig hele tiden - for tiden mest opad. Naturgas koster i dag fem gange så meget som for et år siden. I mandags steg prisen f.eks. 18 procent, da Rusland på en auktion endnu engang undlod at booke ledig kapacitet i Ukrainske rørledninger. Der kommer ingen hjælp til Europa fra Vladimir Putin. [...] Kombineret med den aktuelle krise i den globale vareforsyning truer energikrisen med at svække Europas økonomiske opsving efter pandemien. [...] EU-Kommissionen er i front for det hold, der taler for, at krisen er et argument for at booste den grønne omstilling, så Europa bliver mindre afhængig af naturgas fremover. Som led i en større klimapakke har Kommissionen foreslået en stor klimapakke med navnet "Fit for 55", som krisen viser nødvendigheden af. Når man ikke længere bruger fossil naturgas, skal man jo ikke længere betale for den, lyder logikken her. [...] Tilbage i Europa lyder der fra Spanien et ønske om at bruge krisen som afsæt til en mere grundlæggende gennemgang af EU's regulering af energisektoren. Frankrig har talt for en ny model for prissætning af elektricitet. Begge lande ser også krisen som argument til at udbygge EU-samarbejdet med fælles indkøb og opbygning af gaslagre. Også fra Baltikum bliver der talt om at styrke det indre marked for energi. Udfordringen for EU's regeringschefer bliver ikke mangel på idéer. Nærmere at finde fælles fodslag i et felt med mange nationale dagsordener. [...] Tilbage i Europa lyder der fra Spanien et ønske om at bruge krisen som afsæt til en mere grundlæggende gennemgang af EU's regulering af energisektoren. Frankrig har talt for en ny model for prissætning af elektricitet. Begge lande ser også krisen som argument til at udbygge EU-samarbejdet med fælles indkøb og opbygning af gaslagre. Også fra Baltikum bliver der talt om at styrke det indre marked for energi. Udfordringen for EU's regeringschefer bliver ikke mangel på idéer. Nærmere at finde fælles fodslag i et felt med mange nationale dagsordener."

I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group blandt andet: "Naturgaspriserne er i denne tid historisk høje og diskuteres på dagens EU-topmøde, men Rusland er ikke nødvendigvis kun skurk. [...] På dagens EU-topmøde i Bruxelles vil de europæiske stats- og regeringsledere spørge hinanden, om Rusland vil bruge sit såkaldte gasvåben politisk mod europæerne denne vinter. EU står med en forsyningskrise, hvor det kan være politisk opportunt at give den russiske præsident, Vladimir Putin, skylden, men det vil skygge for indsigt i de dybt komplicerede årsager til det, der begynder at ligne en global energikrise. [...] Putin menes at forfølge mindst tre mål. For det første at få Tyskland og EU til at give de sidste tilladelser til at sende gas gennem den nykonstruerede og kontroversielle Nord Stream 2-gasledning gennem Østersøen. Det kan man jo gøre noget ved på dagens EU-topmøde, som muligvis bliver Angela Merkels sidste som tysk kansler. For det andet at ville straffe Ukraine ved blandet andet gennem Nord Stream 2 at reducere gastransit gennem landet, så Ukraine får markant lavere transitindtægter. Det ukrainske statsbudget er notorisk afhængigt af transitindtægterne, og de ukrainsk-russiske konflikter siden annekteringen af Krim i 2014 er velkendte. Så Rusland er ikke uden motiver. For det tredje ønsker Putin, at man vender tilbage til det gamle samhandelsmønster, hvor gasprisen kobles til oliepriserne. Det vil på langt sigt sikre mere stabile og høje indtægter til Gazprom. [...] Når man taler med chefer og projektledere i Gazprom og Nord Stream 2-selskabet, er der en årelang frustration over myndighederne i EU og de enkelte EU-lande, der er berørt af gasledningen. Nord Stream 2 er et europæisk registreret selskab, der i hele projektfasen har overholdt alle regler og proceskrav, som europæisk og lokal lovgivning opstiller. [...] EU'S LIBERALISERING af gasmarkedet har over tid givet europæerne lavere gaspriser, og det, vi oplever nu, er blot en perfekt storm. Vindmøllerne i Nordsøen har produceret under niveau i 2021, og det øger behovet for gas. Energibehovet i Europa er øget ekstraordinært oven på corona-nedlukningerne, og det er ikke kun Europa, der har appetit på gas. Lige nu er elektriciteten rationeret i 19 kinesiske regioner, og langsigtet kræver overgangen fra kul til mere klimavenlig energiproduktion i Kina en fordobling af leverancerne af russisk gas frem til 2035. [...] Rusland viser lige nu ingen tegn på at bruge gasvåbnet, men tilgodeser blot egne interesser i en kompleks forsyningskrise. Kina bad allerede i september Rusland om øgede leverancer af olie og gas. Vil vi i Europa have russisk gas, bør EU-lederne måske overveje en genstart af relationerne med Rusland på energiområdet eller alternativt lægge en anden energistrategi. Putin kan ikke bære skylden for alt."
Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Jyllands-Posten, s. 11 (21.10.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

EU-Parlamentet: Al asbest skal væk før renovering
Berlingske skriver, at et stort flertal i EU-Parlamentet mener, at der skal gøres mere for at beskytte arbejdere mod det kræftfremkaldende asbest. Derfor beder EU-Parlamentet nu EU-Kommissionen om at fremlægge en strategi for at fjerne al asbest. Nikolaj Villumsen, der er EU-parlamentariker for Enhedslisten og ordfører bag rapporten er "vanvittig glad" og han udtaler at "det kommer til at redde menneskeliv".
Berlingske, s. 14 (21.10.2021)

Virksomheder vælger ofte familien, når de skal have kvinder i bestyrelsen
Et stort studie fra Københavns Universistet viser, at kvinder med familiære bånd til siddende bestyrelsesmedlemmer og direktører har mere end dobbelt så stor chance for at blive rekrutteret til toppen af erhvervslivet. Det gælder også selvom de har dårligere kompetencer. Det skriver Berlingske. "Det er en risiko, viser studiet. Sammenligner man kvalifikationerne hos kvindelige bestyrelsesmedlemmer med og uden familieforbindelser, har dem med forbindelser en tendens til at være mindre kvalificerede målt på uddannelse og topledererfaring," siger ph.d.stipendiat Esther Chevrot-Bianco, som står bag undersøgelsen. Den seneste uge har der været en stor debat om kvinder i toppen af erhvervslivet. Det sker efter De Radikale mandag meddelte, at de nu går ind for kønskvoter i bestyrelser, da partiet mener, at det går alt for langsomt med at få flere kvinder på topposter i erhvervslivet, og at den danske model, som skal fremme ligestillingen, ikke er god nok. Bestyrelseskvinder som Stine Bosse og Lone Fønss Schrøder har længe talt for kvoter, men flere andre har også meldt sig på banen - blandt andet Morten Hübbe, som er administrerende direktør for forsikringskæmpen Tryg, og EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager. Direktøren for Nationalbanken, Lars Rohde, mener, at det står så sløjt til med ligestillingen, at kvoter "snart skal på tale".
Berlingske, s. 6-7 (21.10.2021)

Det digitale indre marked

EU står uden bukser på i chipkrisen og vil nu bruge milliarder på at sikre forsyningen
Verden er ramt af en omfattende mangel på computerchips skriver Jyllands-Posten. Det har givet især bilindustrien store problemer med at kunne bygge nye biler. Langt den største del af produktionen af computerchips foregår i dag i lande, som grænser op til et militært og økonomisk ambitiøst Kina, hvilket forklarer den europæiske interesse i at kaste milliarder af euro efter avancerede chipfabrikker. Der er nærmest ingen produktion af chips inden for EU's grænser. Computerchips rykket helt op på den politiske dagsorden i EU. "Det er meget højt prioriteret. Ikke nok med, at der er mangel i øjeblikket - vi forudser også, at der vil være en meget stor efterspørgsel i fremtiden. Det tager lang tid at etablere det. Så vi må hellere komme i gang," fastslår Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær og leder af arbejdet for et digitalt Europa. Taiwan er allieret med Vesten i det store, geopolitiske spil om chipproduktion, men hvis Kina overtager kontrollen med Taiwan, vil den globale chips-magtbalance ændre sig med et fingerknips. Det er en af grundene til, at EU-lederne har fået vældig travlt med at være fødselshjælpere for en chipindustri i Europa. "Europa kan ikke og vil ikke sakke bagud," lød det, da EU-Kommissionen i september meldte ud om en European Chips Act, der er en kommende lov, som skal hjælpe chipproduktionen i gang. I USA er man ogå allerede i fuld gang med en tilsvarende lovgivning.
Jyllands-Posten, s. 10-11 (21.10.2021)

Eksperter skal også udfordres
I en kommentar i Politiken skriver Pernille Tranberg, tidligere chefredaktørpå Tænk og nu rådgiver i dataetik og digitale medier blandt andet: "Eksperter, der forsker i, hvordan børn trives eller mistrives i deres brug af digitale medier, trænger til modspil. Ingen dokumentation for, at Instagram er gift for unge piger', lød overskriften på en artikel på videnskab.dk i sidste uge. Andreas Lieberoth, lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, stod bag det budskab i kølvandet på de afslørende artikler i The Wall Street Journal om, at Facebooks egne undersøgelser viste netop dette. [...] En anden er Stine Liv Johansen, formand for Medierådet for børn og unge. I et interview i Politiken sagde hun: "Faktisk er der intet empirisk belæg for at sige, at det er brugen af skærme i sig selv, der skulle være farlig for vores eget eller vores børns mentale helbred - heller ikke, når de bruges i mange timer". Når nogen er uenige med de pågældende eksperter, går de i kødet på dem på sociale medier. I foråret kørte DR for eksempel en serie, 'Mit liv på nettet', om digitale medier. Den behandlede også skyggesiderne, og Stine Liv Johansen deltog, men på Twitter skrev hun, at de andre eksperter, der udtalte sig, brugte pseudovidenskabelige og hjemmestrikkede metoder. Afhængighed, som serien også behandlede, satte hun i citationstegn. [...] Jeg skal ikke vurdere, om Lieberoth og Johansen har ret eller ej. Jeg håber inderligt, de har, og en ny rapport fra Unicef påpeger da også, at der kun er begrænsede beviser for en stor sammenhæng mellem skærmtid og mentale problemer. [...] EU anbefaler en aldersgrænse på 16, men i Danmark har vi valgt at sætte den til 13 år for brug af sociale medier og spil, for vores børn er åbenbart mere modne, og det har medført, at mange børn har debut på digitale medier - inklusive YouTube og TikTok - meget tidligere. Selv om det vigtigste er at have styr på det indhold, de forbruger, har WHO udsendt råd til forældre om begrænset skærmforbrug, men i de danske officielle råd om skærmbrug er der ingen tidsbegrænsning - blot at det skal undgås før sengetid og om natten. [...] Måske vores politikere gjorde vores børn en tjeneste ved at lytte lidt mere til strammerne."
Politiken, s. 2 (21.10.2021)

Finansielle anliggender

Det trækker op til nye pengepolitiske toner fra Frankfurt
I en kommentar på Altinget skriver Søren Hove Ravn, lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet blandt andet: "Det stjal ikke mange overskrifter i danske medier, at Den Europæiske Centralbank (ECB) med hjemsted i Frankfurt i juli annoncerede resultatet af en gennemgang af bankens pengepolitiske strategi. [...] Ikke desto mindre kan de aktuelle prisstigninger på alt fra råvarer til byggematerialer betyde, at vi i de kommende måneder finder ud af, præcis hvad ECB's nye strategi betyder for de europæiske og danske renter. Det var resultatet af et halvandet år langt arbejde, som ECB offentliggjorde i sommerferien. Et af hovedbudskaberne fra ECB-chef Christine Lagarde var, at ECB ikke uventet justerer sin målsætning for den årlige prisstigningstakt, kaldet inflation, fra "under, men tæt på to procent" til det noget mere mundrette "to procent". Lagarde lægger med andre ord op til, at afvigelser fra målsætningen fremover vil blive betragtet som lige uønskede, hvad end inflationen er over eller under de to procent. [...] Den opmærksomme læser vil bemærke, at den aktuelle situation netop udgør et eksempel på en sådan undtagelse. ECB's pengepolitiske rente har været negativ siden 2014 og kan næppe sættes meget ned. Samtidig er inflationen i eurozonen over de seneste måneder steget til tre procent i august. [...] Umiddelbart må det formodes, at den nye strategi giver ECB rum til at vente lidt længere end ellers, før renten sættes op, til glæde for mange danske boligejere. Desuden indeholdt den nye strategi en række sigtelinjer for ECB's bidrag til den grønne omstilling. Her var der mest tale om hensigtserklæringer, eksempelvis om at indføre klimarapporteringskrav til virksomheder som betingelse for, at virksomhedernes obligationer kan indgå i opkøbsprogrammer eller stilles som sikkerhed."
Altinget (21.10.2021)

Markedet spår flere rentehop på vej fra Fed og ECB
Børsen skriver, at på blot en måned er de finansielle markeder gået fra at tro, at centralbankerne havde inflationen under kontrol til nu at frygte, at de høje prisstigninger er ved at bide sig fast. Markedet har derfor rykket deres forventning til, hvornår Federal Reserve, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Bank of England hæver renten markant. De forventer nu en stribe renteforhøjelser allerede næste år. “Det er gået rigtig stærkt den seneste måned,” siger Anders Svendsen, der er chefanalytiker i Nordea. "Grundlæggende er spørgsmålet, om vi har fået nok inflation, så vi kan begynde en normalisering, eller om vi har fået for meget inflation, så centralbankerne skal trække i håndbremsen. Markedet frygter, at centralbankerne ikke bare skal normalisere krisepolitikken, men ligefrem skal til at trække i håndbremsen,” fortsætter han. Lige nu er markedets forventning til, at en stribe renteforhøjelser vil bringe den ledende rente i Den Europæiske Centralbank op lige i underkanten af 0 procent ved udgangen af 2024. I dag er renten -0,5 procent. Piet Christiansen, der er Danske Banks ECB-analytiker, mener at markedets forventning er alt for aggressiv og “ude af tråd med signalerne fra ECB”. “Jeg kan ikke forestille mig et scenarie, hvor ECB så hurtigt hæver renten. Min forventning er, at de ikke hæver renten før 2025,” siger Piet Christiansen.
Børsen, s. 10-11 (21.10.2021)

Grundlæggende rettigheder

Navalnyj tildelt menneskerettighedspris
EU-Parlamentet tildeler Sakharov-prisen for tankefrihed til den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj skriver Jyllands-Posten. Det oplyser EPP, der er den største gruppe i parlamentet. Navalnyj, der er russisk oppositionspolitiker, er i færd med at afsone en fængselsdom på to og et halvt år. EPP opfordrer til, at han bliver løsladt. Navalnyj blev nomineret til prisen af EPP og gruppen Renew Europe. Det fremhæves i indstillingen hans mod i kampen for frihed, demokrati og menneskerettigheder i Rusland.
Jyllands-Posten, s. 11, 26 (21.10.2021)

Institutionelle anliggender

Grænserne er tilbage - men i ny form
I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver Hans Hauge, forfatter, dr.phil., tidligere universitetslektor blandt andet: "For 20 år siden blev de europæiske grænser så ophævet med Schengenaftalen, men de er der alligevel. De er usynlige, eller de er overalt. Nationalgrænsen blev til en symbolsk regionalgrænse. Hvis der ingen grænse er, bliver forskellen mellem Tyskland og Danmark som den mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland. Det var jo også meningen med Schengenaftalen og EU. Man kunne frit køre over grænsen uden pas. En grænsebom var noget, som man forbandt med nationalisme. [...] Den 23. september stod der på forsiden af Berlingske: Tesfaye gør op med åbne grænser: EU skal beskytte sig med hegn og mure mod migration. Regeringen har besluttet at sende pigtrådshegn til Litauen. ”Vi har bildt hinanden ind, at man kan opretholde sikkerhed og velfærd med åbne døre til omverdenen, men håndhæver man ikke sit territorium, smuldrer forudsætningen for det samfund, vi lever i. ” Han mente Danmark, men sagde ikke ordet. På den måde er grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet og mellem Litauen og Belarus blevet Danmarks ny sydgrænse og østgrænse. Og nu bygger Polen en mur mod øst til stort set alles tilfredshed. Europas grænser kan ikke være åbne, men kan Europa eller EU i det hele taget have grænser? I så fald er der vel tale om en ny form for grænse, som man ikke har set før. [...] Det er blevet sagt, at EU er et postmoderne imperium. Mennesker vil ind i EU og ikke ud af EU. Derfor havde EU ingen grænser. Kan EU få det, når det ikke er en nation med et folk? EU laver nu grænser. Den første grænse findes mellem Irland og Nordirland. Og der er toldgrænser, så jeg ikke kan modtage pakker fra England uden at betale store summer. Det hedder protektionisme"
Kristeligt Dagblad, s. 10 (21.10.2021)

Macrons tætte rådgiver bliver ny formand for Renew Europe
Europa-Parlamentets tredje største gruppe, Renew Europe, hvor de danske partier Venstre og Radikale Venstre sidder, valgte tirsdag ny formand skriver Altinget. Det er franske Stéphane Sejourné, som er den tidligere leder af den franske delegation i Renew Europe-gruppen, der er blevet valgt.
Altinget (21.10.2021)

Interne anliggender

Hun kan ikke ekskluderes
Toppen af Radikale Venstre har i over et år kendt til Karen Melchiors problematiske adfærd, men det er først efter Ekstra Bladets afsløringer, at der er blevet sat konkrete tiltag i gang, som skal forbedre arbejdsmiljøet på EU-profilens kontor skriver Ekstra Bladet. Flere ansatte i Europa-Parlamentet, såvel nuværende som tidligere medarbejdere, har beskrevet Karen Melchior som råbende, overfusende, perfid, kolerisk og utilregnelig. Flere uafhængige kilder med kendskab til sagen fortæller, at der fortsat er stor frustration blandt ansatte og kollegaer i Europa-Parlamentet over, at der igennem så lang tid ikke er blevet sat ind overfor Melchiors adfærd. Den radikale top har ingen formelle muligheder for at sanktionere partiets politikere i Europa-Parlamentet, da der intet står i partiets vedtægter, som gør ledelsen i stand til at stille parlamentarikere til ansvar, hvis de gang på gang bryder med partiets samværspolitik.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Radikale Venstres landsformand Mikkel Sarbo. Han stiller ikke op til interview, men har dog indvilget i at besvare en række spørgsmål skriftligt. Til spørgsmålet om det er korrekt, at Radikale Venstre overvejer at ændre i deres vedtægter, sådan at de fremover også vil have mulighed for at sanktionere medlemmer af Europa-Parlamentet, fordi dette ikke er en reel mulighed i forhold til de nuværende vedtægter svarer han: "'Jeg arbejder benhårdt på at opnå faste sammenlignelige temperaturmålingerne på trivsel. Der er ingen vedtægtsændringer på tapetet".

Ekstra Bladet skriver i en leder blandt andet: "På Ekstra Bladet venter vi spændt. Vil Radikale Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Karen Melchior, sige som Kristian Hegaard: 'Jeg har overtrådt de værdier, jeg selv står for'. Sådan lød det fra Hegaard, da han erklærede sine party- og gramsedage i partiet for fortid. Han tog som bekendt samme vej som eksformand Morten Østergaard ud af Folketinget - eller fik muligvis et skub. Karen Melchior har ikke gramset på nogen, så vidt vi ved. Til gengæld kan man spørge, om hendes grænseoverskridende adfærd i virkeligheden ikke er lige så slem - eller værre? [...] Melchior er, som Ekstra Bladet har godtgjort, en hidsigprop, der foreløbig har forårsaget minimum tre sygemeldinger blandt Radikale Venstres medarbejdere i parlamentet. EU-politikeren beskrives som en 'tikkende bombe', der råber og overfuser de ansatte. [...] Det er derfor en farce med Sofie Carsten Nielsen som bannerfører for en nederlagsfortælling om, at verden er af lave. Hun leder et parti marineret i sexisme-skandaler, med diverse desertører i folketingsgruppen og en eksplosivt opfarende EU-parlamentariker."
Ekstra Bladet, s. 12-13, 24 (21.10.2021)

Klima

Klimatiltag spoleres i både øst og vest
I Signatur i Politiken skriver journalist Flemming Ytzen blandt andet: "Senatorer i kulstat kan sætte en stopper for Joe Bidens klimapolitik. [...] Klimaforandringerne er nu så gennemgribende, at de på sigt kan gøre Rusland til en større producent og leverandør af olie og gas end Mellemøsten og Afrika sammenlagt. For tundraen i det østlige og nordlige Sibirien smelter nu med en sådan hast, at gigantiske depoter af gas og olie bliver lettere tilgængelige. Så Vladimir Putin ignorerer ikke klimaforandringerne, men drager massive fordele af dem. Mens de tiltag, vi i Europa investerer milliarder i, risikerer at blive elimineret af udledningerne fra øst. [...] For Europas beslutningstagere bliver det tvingende nødvendigt at få Kina og USA bragt tilbage på det bredeste mulige dialogspor omfattende klima, samhandel og tech. Men der er mange forhindringer undervejs: Kina er kommet hurtigere ud af covid-19-pandemien end nogen anden af de højtudviklede sværvægtsøkonomier. Hvilket forklarer, hvorfor kinesisk eksport til USA er steget med 31 procent siden januar 2018, da Donald Trump begyndte at bruge toldvåbnet mod kinesiske importvarer. [...] ndadtil skal Joe Biden først forklare vrangvillige kongresmedlemmer, at grøn omstilling kan levere den jobskabelse, som vil have gavnlige virkninger i alle de regioner af verden, der spiller med i de vigtigste industrielle og teknologiske forsyningskæder. Men to senatorer i kulstaten over alle andre, West Virginia, nemlig demokraten Joe Manchin og republikaneren Shelley Moore Capito, modsætter sig begge det ambitiøse program for grøn strøm, som er kernen i præsident Bidens klimaprogram. USA's valgsystem er således indrettet, at to bagstræberiske senatorer i en svingstat med kun 1,8 millioner indbyggere kan forhindre, at Joe Bidens klimaforhandler John Kerry rejser til Glasgow med et tilbud, som kan få EU, Kina og andre storforurenere til at byde ind med en løsning."
Politiken, s. 7 (21.10.2021)

Landbrug

Flere nye skove på danske marker
Der kan være flere hundrede nye skove på vej i Danmark skriver flere af dagens aviser. Landbrugsstyrelsen har nemlig modtaget 381 ansøgninger fra landmænd om at få et tilskud til at kunne rejse skov på deres marker. Pengene kommer fra en pulje under det danske landdistriktsprogram, som er finansieret af EU og i år er på 70 millioner kroner. De nye skove skal være med til at optage drivhusgassen CO2 fra atmosfæren og kvælstof fra jorden, så det lokale vandmiljø beskyttes.
Børsen, s. 10; Jyllands-Posten, s. 2; B.T., s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 3 (21.10.2021)

Migration

Grænser
I et læserbrev i Berlingske skriver Visti Vester blandt andet: "EU- og NATO-medlemslandet Polen er rigtig kommet i strid med EU, så premierminister Mora-wiecki måtte stille op til forsvar for landets håndtering af EUs love og forordninger i forhold til landets grundlov. [...] Polakkerne anvender hårdhændede midler for at sende migranterne tilbage til Belarus. Endnu to af vore EU- og NATO-venner har grænser til Belarus, og Mattias Tesfaye har været på stedet og set på noget barskt pigtråd, som Danmark har været sponsor på."
Berlingske, s. 27 (21.10.2021)

I Albanien er badegæster skiftet ud med afghanske flygtninge
Det er en af verdens mest besynderlige og mest luksuriøse flygtningelejre, når hundredvis af afghanske flygtninge er indlogeret på et feriehotel i Albanien skriver Information. Her kæmper de med frygt samt en usikker fremtid, der er hvirvlet ind i et internationalt diplomatisk spil. Afghanerne kom til Albanien med næsten intet andet end deres sindsoprivende fortællinger om, hvordan de blev evakueret af amerikanerne fra Kabuls lufthavn midt i det voldsomme og voldelige kaos, da Taleban generobrede magten. Nu er de i Albanien, fordi Albanien, som er et af Europas fattigste lande, har sagt ja til at tage imod 4.000 afghanske flygtninge som del af en aftale mellem USA og den albanske regering. De evakuerede afghanere er med deres ophold i Albanien blevet hvirvlet ind i storpolitik og signalpolitik. Nu præsentere lille Albanien på Vestbalkan med under tre millioner indbyggere sig selv som et gæstfrit land og premierminister Edi Rama har brugt den udstrakte hånd til afghanerne som en god anledning til at kritisere de rige EU-lande for at have været langsommelige og tøvende i deres hjælp over for flygtninge fra Afghanistan. Han udtaler, at han ikke vil sende flygtningene i teltlejre, som han beskriver som "umenneskelige", og at et NATO-land som Albanien, som har sendt tropper til Afghanistan, fortsat har et ansvar over for afghanerne. "Alle NATO-lande bør anerkende deres ansvar. Og jeg spørger: Hvis selv Albanien, der er alliancens fattigste medlem, kan håndtere sin andel af byrden, hvilke NATO-lande ville så ikke kunne? Og hvilken politisk undskyldning er vægtig nok til, at man er villig til at forkaste vores mest basale menneskelige forpligtigelse til at hjælpe?" har Edi Rama udtalt. "Det er ganske sandsynligt, at USA har presset sine allierede til at blive værtslande for afghanerne," siger Nikolas Feith Tan, der forsker i international flygtningeret og menneskerettigheder ved Institut for Menneskerettigheder i København. Han mener, at aftalen mellem Albanien og USA skal ses som del af en bredere udvikling, hvor "flygtningepolitik er blevet udenrigspolitik". Den udlægning er Jeff Crisp, forsker i migration ved Oxford University, enig i. "USA har formentlig gjort det meget tydeligt over for tredjelandene, at de vil blive behandlet positivt, hvis de tager imod de her flygtninge. Se eksempelvis Uganda, som har taget imod afghanere på vegne af USA. Det har ført til spekulationer om, at amerikanerne til gengæld er klar til at dæmpe sin kritik af menneskerettighedskrænkelser i Uganda," siger Jeff Crisp, som har haft højtstående stillinger i FN's flygtningeorganisation UNHCR.
Information, s. 1-7 (21.10.2021)

Tysklands regering går i offensiven med soldater for at blokere strømmen af mellemøstlige migranter, der kommer til Polen og Tyskland gennem Hviderusland
Selvom coronapandemi og lukkede grænser har gjort det sværere for mennesker fra Mellemøsten, Afrika og andre steder at bryde op og rejse mod EU for skabe et bedre liv, så er strømmen af migranter ikke stoppet skriver B.T. Det land som flest migranter søger til er fortsat Tyskland. Tysklands forbundskontor for migration og flygtninge, BAMF, siger ifølge Westdeutscher Rundfunk (WDR), at Tyskland frem til udgangen af september havde fået 100.278 asylansøgninger i år, hvilket er 35,2 procent flere end i 2020. Til sammenligning havde Danmark frem til den 1. september fået 73 asylansøgninger i 2021. Tilstrømningen kommer fra de kendte migrantruter over Middelhavet til Sydeuropa eller fra Tyrkiet og ind i EU, men da Hviderusland tidligere i år gjorde det lettere for i første omgang irakere at komme til Hviderusland kom der en ny rute. Fra Hviderusland prøver de at komme over grænserne til de to EU-lande Litauen og Polen og derefter videre til Tyskland. Hviderusland lavede en direkte flyforbindelse mellem Iraks hovedstad, Bagdad, til Hvideruslands hovedstad, Minsk, hvor irakere fik turistvisum til Hviderusland, men denne rute er nu lukket efter EU-pres. Nu er der så en flyrute fra Damaskus i Syrien til Minsk, hvor syrere og andre, hvis de har råd til billetten, kan flyve til Minsk og tættere på EUs grænser. Dermed kan de undgå den farlige tur over Middelhavet, hvis de vil til EU. På EU-topmødet torsdag og fredag skal der blandt andet drøftes hvad der kan gøres for at standse tilstrømningen.
B.T., s. 17 (21.10.2021)

Retlige anliggender

Kulturindustrien frygter
Danske Forlag, Koda og Danske Mediedistributører forudser, at et lovforslag fra Skatteministeriet vil presse flere dele af medie- og kulturindustrien skriver Jyllands-Posten. Det vil ramme både forlagsbranche, tv-marked og kulturindustrien, såfremt et lovforslag om at indføre moms på rettighedsbetalinger indføres uændret og som planlagt fra 2023. Ændringen er ifølge Skatteministeriet nødvendig for at komme i sync med EU-retten, som siger, at licens til ophavsrettigheder på kunstnerisk virke ikke kan sælges uden moms.
Jyllands-Posten, s. 8 (21.10.2021)

Sundhed

Mette Frederiksens ”ærlige” svar i Indien understreger verdens fortsatte problem
Den globale vaccinefordeling er fortsat skæv skriver Jyllands-Posten. Det er især Afrika der mangler vacciner, men også udviklingen i en anden region tættere på Danmark vækker bekymring, siger Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet. "I Vesteuropa går det rigtig godt, men desværre ser det anderledes ud i Østeuropa. Landene her mangler ikke adgang til vacciner, faktisk er der overflod, men vaccinerne kommer ikke i armene på folkene," siger Flemming Konradsen og han fremhæver lande som Rumænien, Bulgarien, Ukraine og Vestbalkan. "Det er et problem, fordi flere af landene er medlem af EU og ligger tættere på Danmark. Vi er ikke i hus med indsatsen her, for når dækningen er så lav, går det ikke kun ud over sundheden, men også de afledte effekter som turismen, migrantarbejderne, økonomien og forsyningskæder," fortsætter Flemming Konradsen.
Jyllands-Posten, s. 12 (21.10.2021)

Udenrigspolitik

40 år - og så er vi stadig afhængige af andre
I et debatindlæg i Politiken skriver Paul-Frederik Bach, civilingeniør, HD, Fredericia blandt andet: "Det var underligt at læse Mogens Lykketofts forklaring af nødvendigheden af russisk gas "lige nu" i JP 13/10. Mere end 40 års energipolitik har altså ikke ført Danmark eller EU i nærheden af det oprindelige mål: at nedbringe afhængigheden af energiimport fra usikre regimer og at skabe høj forsyningssikkerhed, herunder stabile energipriser. De nuværende høje priser er netop tegn på energiforsyningens sårbarhed i hele EU. [...] Fremtiden vil således byde på dyrere energi, men det betyder ikke stabile priser. De ustabile energipriser er efter alt at dømme kommet for at blive."
Jyllands-Posten, s. 23 (21.10.2021)
 

Detaljer

Publikationsdato
21. oktober 2021