EU i dagens aviser torsdag den 24. november 2022

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU: Rusland er sponsor af terrorisme
Onsdag stemte EU-Parlamentet for at betegne Rusland som statssponsor af terrorisme efter Ruslands bombardementer af civile og af civil infrastruktur, skriver flere af dagens aviser. Vedtagelsen kommer, efter at Rusland i de seneste uger har intensiveret sine bombegreb på civile mål i Ukraine, hvilket blandt andet er gået ud over energiforsyningen i Ukraine.
Ifølge parlamentets flertal er bombardementerne i strid med international lov og humanitær folkeret og ved at erklære Rusland for en statslig sponsor af terrorisme baner EU-Parlamentet vejen for, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans regering kan drages til ansvar for forbrydelser mod civile ved en international domstol. Umiddelbart efter afstemningen blev EU-Parlamentet ramt af et massivt cyberangreb, som en prorussisk gruppe tog ansvaret for, skriver Kristeligt Dagblad.

Berlingske bringer en analyse af Ruslandskorrespondent Emil Rottbøll, som blandt andet skriver: "Kort efter klokken 14 lokal tid fløj de første russiske missiler over grænsen til Ukraine. Det var blot den seneste bølge i det terrorbombardement, som Rusland har udsat ukrainske byer for gennem halvanden måned. Man kan lægge i det, hvad man vil, at det skete mindre end en time efter, at Europa-Parlamentet vedtog en resolution om at erklære Rusland for en "statslig sponsor af terrorisme". Men angrebet har med sikkerhed været planlagt på forhånd. Og kort efter blev også Europa-Parlamentets hjemmeside ramt af et hackerangreb. Til gengæld ved vi nu, at det officielle Rusland bærer sit nye prædikat med stolthed. De systematiske, målrettede bombardementer af ukrainsk civil infrastruktur er Ruslands hidtil mest effektive middel til at skyde Ukraine i sænk. [...] I værste fald kan det blive nødvendigt at evakuere en del af Kyivs indbyggere. Men indtil videre beder Vitali Klitschko blot Europa sende flere generatorer, beskyttelsestøj og humanitær hjælp. At terrorbombe byer og systematisk berøve den civile befolkning strøm, vand og varme er en krigsforbrydelse. Ikke desto mindre er det en taktik, som Rusland nu står åbent ved. De russiske statsmedier har ligefrem fået lavet lækre infografikker over, hvilke transformatorstationer og kraftvarmeværker de nu har fået ramt på. [...] Men det er også et frustreret udtryk for, at Rusland ikke formår at skabe fremskridt ved fronten. Og det ved de godt selv. "Det kan godt være, de her bombardementer gør patrioterne glade. Men det vinder ikke krigen for os. Det tvinger ikke Ukraine til at kapitulere. Det tjener kun det eneste formål at tvinge Ukraine til forhandlingsbordet," siger den russiske ultranationalistiske politiker Zakhar Prilepin i debatprogrammet "60 minutter" på Kanal 1. Samtidig risikerer det at underminere en anden af de kampe, Putin i øjeblikket kæmper: Charmeoffensiven over for Den Tredje Verden, der skal støtte ham i opgøret med den liberale verdensorden. Det er ikke populært nogen steder i verden at bombe uskyldige civile."
Kilder: Politiken, s. 2; B.T., s. 10; Jyllands-Posten, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Skotland får ikke lov til at holde ny folkeafstemning om selvstændighed
Fra de britiske højesteretsdommere var afgørelsen enstemmig og klar. Det skotske parlament har ikke beføjelser til at arrangere en ny folkeafstemning om skotsk selvstændighed, medmindre at de får samtykke fra det fælles britiske parlament i London, skriver flere af dagens aviser. "Det er denne domstols enige beslutning, at spørgsmålet om en folkeafstemning er forbeholdt det britiske parlament," sagde højesteretspræsident lord Reed. På Twitter lød det fra Skotlands nationalistiske førsteminister, Nicola Sturgeon, at selv om hun er skuffet over den, respekterer hun højesterets afgørelse. "Højesteret laver ikke loven, men fortolker den kun. En lov, der ikke tillader Skotland at vælge sin egen fremtid uden Westminsters samtykke, afslører, at enhver forestilling om, at Storbritannien er et frivilligt partnerskab, er en myte," skrev SNP-lederen. Sturgeon understregede på et pressemøde, at hun nu agter at gøre spørgsmålet om løsrivelse til det eneste tema op til næste parlamentsvalg, der skal afholdes senest i 2024. I 2014 stemte Skotland om selvstændighed og på det tidspunkt ønskede 55 mod 45 pct. af vælgerne at blive i unionen med England, Wales og Nordirland. Men ifølge de skotske nationalister er præmisserne ændret, da Storbritannien siden da har forladt EU, og i Skotland er der et flertal for at være en del af EU. Ifølge Sturgeon retfærdiggør det en ny afstemning og hun har presset på for at få den britiske regering med på en ny folkeafstemning, fordi det ville give den international legitimitet - men foreløbig uden held. Tidligere førsteminister Alex Salmond, som har startet sit eget parti, Alba, siger til BBC, at afgørelsen vil booste opbakningen til uafhængighed. "Jeg mener, at unionisternes fejring er noget forhastet, for der er intet, som opildner skotterne mere end at få at vide af en domstol i London, at Skotland reelt ikke er en nation, ikke har retten til selvbestemmelse, og at alle de stemmer, som folk har afgivet i afstemning efter afstemning, er forgæves," siger Alex Salmond ifølge Politiken.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; B.T., s. 8; Politiken, s. 17

Institutionelle anliggender: Forslag om loft over høje gaspriser deler Europa
EU-Kommissionen er kommet med et udspil til et indgreb over store udsving i gaspriserne, som skal diskuteres torsdag i Bruxelles, når EU-landenes energiministre mødes, skriver flere af dagens aviser. EU-Kommissionen mener, at EU-landene flere gange har været i den situation, at man må betale en højere pris for gas, end man gør andre steder i verden. "Dette er ikke en mirakelløsning, der vil bringe gaspriserne ned, men det giver os et kraftfuldt værktøj, som vi kan anvende, når vi har brug for det," siger EU's energikommissær, Kadri Simson, i en kommentar ifølge Jyllands-Posten. Men EU-Kommissionens forslag deler Europa, hvor 15 lande især i Syd- og Østeuropa mere og mere højlydt har presset på for at komme videre med prisloftet, hvorimod en gruppe skeptiske lande anført af Tyskland og med Holland og Danmark i feltet, peger på, at priserne er høje, fordi markedet er presset, skriver Børsen. Skeptikerne mener, at hvis man indfører en kunstigt lavere pris, risikerer man, at den flydende naturgas i stedet sælges til andre dele af verden og man risikerer samtidig, at forbruget vokser, så der kun bliver brug for endnu mere gas. De 15 lande er utålmodige, og de kritiserer ikke kun skeptikerfløjen, men også EU-Kommissionens embedsmænd, som er anført af den danske generaldirektør for energi, Ditte Juul Jørgensen. De mener, at EU-Kommissionens forslag er en skuffelse, da der er sat så høje tærskler for, hvornår prisloftet kan aktiveres, at selv ikke de rekordstejle stigninger i august måned ville have været nok. Ulrich Bang, markedschef for klima og energi i Dansk Erhverv, mener, at med forslaget om et prisloft på gas “forsøger EU at foregive, at man kan løse et problem, der ikke kan løses”. “Energi- og råvarepriser er, som de er. Man kan vælge at give støtte, men man kan ikke trylle priserne væk. Så et prisloft på gas kommer ikke til at virke - fordi der ikke kan laves noget, der virker,” siger han. At EU-Kommissionen så alligevel har valgt at foreslå et loft, som kun vil gælde i nogle få ekstreme situationer, er “måske et signal om, at panikken trods alt er ved at aftage, mens fornuften og fagligheden er ved at indfinde sig”, siger Ulrich Bang.
Kilder: Børsen, s. 14; Berlingske, s. 16; Jyllands-Posten, s. 18-19; Altinget

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Derfor er Taiwanstrædet et knudepunkt for global grøn omstilling
Taiwans skæbne kan blive vigtig for den globale grønne omstilling, skriver Altinget. Mens Beijings retorik på taiwanspørgsmålet skærpes, skaber temperaturstigninger i Kina barrierer for den kinesiske ledelses råderum og en afkobling mellem Vesten og Kina kan få store konsekvenser. For samtidig med at Europa trækker ind på en mere værdipolitisk kurs over for Kina, så er EU afhængige af Kina til at levere råstoffer og materialer til den grønne omstilling. Kritikken af menneskerettighedsovergrebene i Hongkong, Tibet og Xinjiang kan risikere at fornærme de kinesiske ledere og påvirke både grønne forsyningskæder og danske virksomheders virke på det kinesiske marked. Taiwan har lignende udfordringer, men formår alligevel under pres at fortsætte både den grønne omstilling og fastholde en værdipolitisk kurs overfor Beijing.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Kurdere er under politisk og militært pres i fire lande
Politiken bringer en nyhedsanalyse af seniorkorrespondent Anders Jerichow, som blandt andet skriver: "Det går hårdt og blodigt for sig, når kurdere er under militært og politisk angreb i fire lande. Præstestyret i Irans hovedstad, Teheran, slår ikke alene hårdt ned på kurdere i den nordvestlige del af Iran, som anses for kilden til det omsiggribende oprør mod præsteskabets magt i resten af landet. Præstestyrets revolutionsgarde angriber med militære våben også kurdiske mål i nabolandet Irak. I Syrien angriber diktatoren Bashar al-Assads militær kurdiske stillinger i den nordøstlige region, hvor kurderne har tilkæmpet sig selvstyre. I Irak, hvor kurderne har officielt selvstyre i den nordligste del af landet efter aftale med resten af Irak, bliver kurdiske mål angrebet af både iransk og tyrkisk militær. Tyrkiet angriber samtidig kurdiske stillinger længere mod vest i det nordlige Syrien. [...] Ikke så få kurdere vil mene, at det alt sammen sker i det samme kurdiske hjemland, hvor kurdere har levet de seneste flere tusinde år. Men det er et århundrede siden, at det historiske Kurdistan blev splittet op mellem de fire stater. Og regeringerne i de fire lande har til fælles, at de afviser enhver tanke om et samlet og uafhængigt Kurdistan i dag. Alle fire stater bekæmper aktivt - med politiets og militærets magt - al kurdisk trang til løsrivelse. [...] USA har fortsat hen ved 200 elitesoldater posteret i det nordlige Syrien, hvor de sammen med YPG og arabiske militsfolk for fire år siden bidrog til at nedkæmpe den såkaldte Islamiske Stat, IS. Den amerikanske tilstedeværelse tjener i dag officielt til at sikre, at IS ikke genopstår, uofficielt også til at beskytte kurderne i grænseregionen mod, at det syriske diktatur forsøger at generobre området. Tyrkiet har i flere måneder truet med at sende sit militær ind i Nordsyrien for at etablere en stødpudezone. Her planlægger den tyrkiske regering at bosætte nogle af de næsten 4 millioner syriske flygtninge, der under den syriske borgerkrig har søgt tilflugt i Tyrkiet."
Kilde: Politiken, s. 12

Migration: Masser af migranter
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Flygtningekrisen er ikke løst. [...] Faktisk kan EU og dermed Danmark meget vel stå på randen af en ny krise. For mens fokus har været på de andre alvorlige kriser, er antallet af illegale immigranter og asylsøgere i EU steget markant. [...] At krisen hurtigt også kan blive politisk eksplosiv i EU, blev understreget tidligere på måneden af skænderiet mellem Frankrig og Italien om redningsbåden 'Ocean Viking'. Efter at Italien i ugevis havde nægtet de 230 migranter at komme i land, forbarmede Frankrig sig, men under højlydte protester. DEN NYE migrantkrise opstår på et uhyre udfordrende tidspunkt. Europa er allerede presset af de næsten 5 millioner ukrainske flygtninge, der er ankommet i år, og energikrise, inflation og den truende recession gør situationen endnu mere kritisk. Det er forstemmende, at EU syv år efter flygtningekrisen ikke har fået opbygget et bæredygtigt asylsystem. Europa kan ikke rumme alle de mennesker, der gerne vil hertil. Den bedste løsning vil stadig være at sørge for, at asylsøgere forbliver i deres nærområde under sikre forhold snarere end risikerer livet i hænderne på menneskesmuglere. Men en sådan løsning kan kun være bæredygtig, hvis den bliver skabt i fællesskab. [...] EU kan og skal få styr på migrantkrisen. Frontex og moralsk problematiske aftaler med lande som Tyrkiet og Libyen kan ikke holde migranterne ude. Nu må EU få lagt en mere langsigtet strategi. Ellers bryder det hele sammen igen. "
Kilde: Politiken, s. 1

Arbejdsmarkedspolitik: Efter 10 år vil EU nu sikre flere kvinder i bestyrelserne
Torsdag blåstemplede EU et regelsæt, der skal sikre, at der kommer til at sidde flere kvinder i bestyrelserne for de største børsnoterede virksomheder i EU, skriver Politiken. EU's mål for virksomhederne er, at der i 2026 skal være 40 procent kvinder i bestyrelserne eller 33 procent, hvis man tæller topledelsen med, men virksomheder vil ikke blive straffet hvis de ikke når målsætningen. Institut for Menneskerettigheder betegner de nye regler som vage og at der skal mere til, hvis man for alvor skal komme i mål. Maria Louise Mors, professor i strategi og international ledelse på CBS, tror dog alligevel på, at det nye EU-direktiv kommer til at rykke noget, selvom der ikke er tale om kvoter. "Uanset hvad er det en stramning. Og vi kan jo se fra andre lande i Europa som for eksempel England, hvor der ikke er en kvote, at opmærksomheden og det, at der er nogle præcise mål, har stor indflydelse," siger Maria Louise Mors.
Kilde: Politiken, s. 14

Institutionelle anliggender: Briter strides atter om Brexit
Inkarnerede tilhængere af Brexit protesterer over tilnærmelser til EU, mens virksomheder klager over besværlig adgang til EU og mangel på arbejdskraft, skriver Kristeligt Dagblad. Det har fået nogle til at spekulere i, hvorvidt briterne, efter at have fulgt en hård linje omkring Brexit, måske er bedre tjent med en model a la Schweiz, der har bedre adgang til EU's indre marked. ”Jeg mener, at det at have uhindret adgang til samhandel med vore naboer og lande over hele verden vil være en fordel, som vil skabe vækst. Jeg tror, at vi over de kommende år vil være i stand til at fjerne de handelsbarrierer, der er mellem os og EU,” lød meldingen fra den konservative britiske finansminister, Jeremy Hunt i et interview med BBC Radio 4 i sidste uge. Det har fået de såkaldte euroskeptikere til at protestere, da de mener, det er forræderi mod resultatet af folkeafstemningen i 2016. ”Det vil være totalt absurd. Schweizerne hader deres aftale, og de er blevet chikaneret og mobbet af EU i årtier,” siger det konservative parlamentsmedlem Bill Cash til avisen Daily Express. På den konservative højrefløj vil de på ingen måde acceptere at blive underlagt EU-regler for adgang til det indre marked - eller genåbne for arbejdskraftens frie bevægelighed mellem Storbritannien og EU, selvom ledigheden i Storbritannien er i bund. På sin generalforsamling i mandags krævede den store erhvervsorganisation CBI, at det skal være lettere at rekruttere folk udefra. Men premierminister Rishi Sunak, der er en inkarneret tilhænger af Brexit, vil ikke have, at landet igen vil blive underlagt EU-regler. ”Landets førsteprioritet, når det kommer til immigration, er at tage hånd om den illegale indvandring. Det underminerer systemet, hvis folk kan komme ind ved at bryde reglerne,” fastslog Rishi Sunak over for de delegerede på CBI's generalforsamling ifølge Daily Mail.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Det digitale indre marked: 30 mediechefer: Facebook, Google og Twitter spænder ben for ytringsfriheden
30 mediechefer har skrevet et debatindlæg, som Kristeligt Dagblad bringer i dagens avis. De skriver blandt andet: "Twitter, som med over 114 millioner følgere, er et dagsordensættende socialt medie i verden, i Danmark. Nu bestemmer Musk over mediet. Vil han følge gængse demokratiske spilleregler eller sine egne? Samler han på magt for sin egen eller samfundets skyld? Er det en trussel mod ytringsfriheden og demokratiet? I USA diskuteres købet intenst. [...] Sociale medier og de globale platforme er i dag så magtfulde samfundsaktører, at de har indflydelse på både demokratiet og ytringsfriheden. Ytringsfriheden er en af de mest centrale frihedsrettigheder - som sammen med tillid og lighed for loven - er nogle af de vigtigste værdier for danskerne. Vi er 30 forskellige mediehuse - nye og gamle - der, med rod i både det lokale, regionale og nationale, ønsker at oplyse, engagere og inspirere danskerne. Vi tager demokrati, kultur og fællesskab alvorligt og formidler konstruktiv, magtkritisk og troværdig journalistik med en mangfoldighed af perspektiver. [...] Det kræver politisk mod at håndtere globale techselskaber. Vi håber, at det nye Folketing og regering vil regulere tech, så magt og markedsdominans modsvares af ansvar og åbenhed. Og at Danmark fortsat vil engagere sig i EU og internationalt ved at sætte sig i spidsen for arbejde, der skal styrke borgernes adgang til publicistisk indhold. Vi håber på et højt ambitionsniveau, som kan omsættes til handling og resultater i den virkelige verden. [...] Publicistiske medier spiller en væsentlig rolle i modsvaret på desinformation, men da tech er gatekeeper til mange danskeres adgang til indhold, er det ikke sikkert, vores indhold når dem. Er det en udfordring? Ja. Vi oplever ekkokamre og fravær af kritiske modspørgsmål. Det svækker forståelsen for andres synspunkter og livssituation. Kobler borgerne sig helt af den offentlige debat og nyhedsdækning, er det en udfordring set i et større samfundsperspektiv. Hver dag skubbes grænserne for, hvad der deles online. I en tid med kriser og krig i Europa har vi behov for pålidelig information og troværdige medier, vi kan stole på. Det er vores ønske, at regering og Folketing vil sikre, at rammen for den offentlige samtale er reguleret af politikere. Ingen selskaber, heller ikke techselskaber, må kontrollere den demokratiske samtale."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Klima: Virksomheder i tusindvis rammes af strengere EU-krav til bæredygtighed
Danmarks største virksomheder bliver om lidt ramt af nye EU-regler, der stiller langt strengere krav til, hvordan virksomhederne rapporterer om bæredygtighed og flere rådgiverhuse vurderer, at selv de virksomheder, der i dag bliver betragtet som frontløbere inden for bæredygtighed, allerede har rygende travlt med at implementere reglerne, skriver Jyllands-Posten. I 2024 træder EU's Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD, i kraft og direktivet forventes endeligt adopteret af EU torsdag. "De modne og børsnoterede selskaber er langt fremme, de har setuppet, men for mange er der stadig et stort gab, der skal lukkes," siger Anders de Lichtenberg, chef for det danske kontor i konsulent- og analysevirksomheden Position Green, og han tilføjer: "Det er noget nyt, at de største selskaber skal håndtere deres ESG-data på samme måde som deres finansielle data. Det kræver implementering af nye systemer og kontrolmekanismer. Der kan vi stadig se, at der er en del af komme efter." Anders de Lichtenberg er bekymret for de øvrige grupper af mindre virksomheder, der også bliver omfattet af reglerne frem mod 2028. "Der er en underskov af både mindre og store selskaber, der har brug for et enormt løft datamæssigt og rapporteringsmæssigt i forhold til hele ESG-paraplyen på især klima, risikostyring, men også på den sociale agenda omkring diversitet og menneskerettigheder," siger Anders de Lichtenberg. De krav, virksomhederne skal bruge i deres rapporteringsarbejde, fastsættes i en række standarder (ESRS), som blev offentliggjort for nylig og som ventes at blive godkendt af EU-Kommissionen i juni 2023. Fra Louise Askær-Hune, bæredygtighedschef i Stark, lyder det, at rapporteringsopgaven er omfattende, men påpeger samtidig det positive i, at virksomheder i EU nu får en fælles standard for afrapportering.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 6, 7

Klima: DI og DN: Danmark bør have en national strategi for cirkulær økonomi
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening og Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri. De skriver blandt andet: "Vi er blandt topscorerne i EU målt på affaldsproduktion pr. indbygger, og vores ressourceaftryk ligger væsentligt over det europæiske gennemsnit. Det står klart, at vi har en stor udfordring med at få nedbragt vores globale CO2-aftryk. Det kræver, at både forbrugere og virksomheder gør op med gamle vaner, som skaber for meget affald. Vi skal sikre, at råvarer udnyttes optimalt i virksomhederne, og at produkters liv forlænges. Meget kan vi gøre hver for sig. Men hvis vi skal sikre en fælles indsats, så starter det fra politisk hold. [...] Derfor bør det nye Folketing hurtigst muligt finde de nødvendige virkemidler til at få gjort noget ved problemet. EU har for længst sat fokus på, at vi skal udvikle og fremme cirkulære forretningsmodeller og bæredygtige produkter for at fremtidssikre adgang til råstoffer og reducere CO2-udledninger. Det er selvfølgelig helt afgørende, at EU også er med på vognen, og at vi sammen kæmper for at reducere vores globale CO2-aftryk. Det skal vi støtte op om. [...] Der er brug for europæiske standarder, der fortæller, hvilken kvalitet af materiale der handles med, og der er brug for at gentænke design af produkter. 80 pct. af et produkts miljøpåvirkning afgøres i designfasen. Derfor er det afgørende, at produkter i højere grad designes, så de kan repareres, genbruges og i sidste ende skilles ad, så enkeltdelene kan genanvendes. Der findes mange virkemidler i den cirkulære værktøjskasse, og her er nævnt nogle få. Men det er afgørende, at de kommer i spil, når vi skal i gang med at nedbringe vores forbrugsbaserede klimaaftryk. Og det skal vi - det er en bunden opgave, som politikerne ikke længere kan vende det blinde øje til."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 38

Klima: På vej mod et lykkeligt sammenbrud
Information skriver blandt andet i sin leder: "Det blev en relativt stille dag på kontoret i Ulan Bator for det mongolske formandskab for Energy Charter Treaty-samarbejdet. Der var lagt op til store reformbeslutninger mellem de 53 medlemslande af traktaten, der siden 1990'erne har sikret grænseoverskridende investorbeskyttelse i energisektoren. Men umiddelbart før det vigtige møde tirsdag meddelte EU-Kommissionen, at man på vegne af EU trak sit forslag til 'modernisering' af ECT-traktaten, fordi EU ikke kan finde internt fodslag om forslaget. Faktisk har først Frankrig, Holland, Polen og Spanien, dernæst Tyskland, forleden Slovenien og Luxembourg og i nær fremtid måske Østrig meddelt, at de træder helt ud af traktaten. ECT er et levn fra tiden efter Den Kolde Krig, hvor EU var ivrig efter at åbne samarbejde mod øst med blandt andet olielande som Azerbajdsjan, Kasakhstan, Turkmenistan og Uzbekistan om leverancer til Europa. [...] På tirsdagens møde forestået af det aktuelle ECT-formandskab i Ulan Bator skulle EU-Kommissionen have forelagt reformforslaget til vedtagelse. Men da 'udmeldelsesfraktionen' sidste fredag afviste at give mandat hertil, måtte Kommissionen meddele ECT's sekretariat, at man alligevel ikke har noget reformforslag. ECT-sekretariatet skriver i en pressemeddelelse efter mødet blot, at man "forventer at mødes ad hoc i april 2023 for at afslutte diskussionen om vedtagelse af ændringerne af ECT". Den internationale miljøorganisation ClientEarth kalder udviklingen "et historisk øjeblik" og siger, at EU's samlede udmeldelse må være den uundgåelige konsekvens af de stadig flere nationale udmeldelser. Og så snart Danmark får en ny regering, bør dansk udmeldelse blive endnu en pind til traktatens ligkiste. Tilbage står det besværlige spørgsmål om, hvordan man ved traktatens mulige sammenbrud får viklet sig ud af de fossile selskabers hidtidige retskrav."
Kilde: Information, s. 20

Interne anliggender: I dag starter retssagen mod Messerschmidt for svindel med EU-midler
I dag starter retssagen mod Morten Messerschmidt for svig med EU-midler, skriver flere af dagens aviser. Meld- og Feld-sagen tog sin begyndelse, dengang Morten Messerschmidt sad i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti og var præsident for det nu nedlagte europæiske parti Meld, og den handler om mulig svindel med EU-støttekroner. Messerschmidt er tiltalt for to forhold i retten: EU-svig og dokumentfalsk. Sagen har været ført en gang før ved Retten i Lyngby, hvor Messerschmidt blev idømt 6 måneders betinget fængsel, men Østre Landsret ophævede byrettens dom, da der blev sået tvivl om dommerens upartiskhed.
Kilder: Berlingske, s. 14-15; Information, s. 4-5; Børsen, s. 18; Altinget, onsdag

Finansielle anliggender: Rentevåbnet risikerer ikke kun at stoppe inflationen
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Pernille Bomholdt Henneberg, cheføkonom, Velliv, som blandt andet skriver: "Den eksploderende inflation i eurozonen har fået den europæiske centralbank til at finde rentevåbnet frem. Spørgsmålet er imidlertid, om våbnet er det rigtige i den nuværende økonomiske situation. [...] De seneste tal for lønningerne fra Dansk Arbejdsgiverforening viser en begrænset lønprisspiral i Danmark. [...] Umiddelbart kan man godt frygte lønudviklingen i Tyskland, men kradser man lidt i overfladen, så er der også grund til at være fortrøstningsfuld med de tyske lønninger. [...] Lønudviklingen er dermed godt nyt for inflationsudsigterne og for den europæiske centralbank. Knap så god en nyhed er det for forbrugeren, der i øjeblikket oplever en markant reallønsnedgang. Endnu en forklaring på, hvorfor Den Europæiske Centralbank affyrer rentevåbnet i den nuværende situation, er, at den vil sikre, at inflationsforventningerne ikke løber løbsk. Hvis inflationsforventningerne løber løbsk, øges risikoen for en mere langvarig periode med høj inflation, samtidig med at det reducerer manøvrerummet hos centralbanken. Det er vigtigt at forhindre begge dele, men givet, at den høje inflation primært skyldes et negativt udbudschok, er det essentielt at genoprette udbuddet. Her mener vi i Velliv, det rigtige er at understøtte investering i grøn energi med henblik på at mindske den økonomiske afhængighed af gas."
Kilde: Børsen, s. 38

Udenrigspolitik: Qatar er EU's nye Rusland - får EU-ambassade
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Vrede og forargelse over fodbold-VM i Qatar tager til i den halve - den vestlige del - af verden. Men ikke over, at Qatar hastigt er i færd med at blive Europas nye Rusland, storleverandør af naturgas. Europæerne står i kø for at komme til gasfadet i Qatar. Regeringschefer fra bl.a. Tyskland, Frankrig og Italien har været i Doha sammen med grupper af erhvervsbosser for at indgå samarbejde med landets enevældige leder, sheik Tamim bin Hamad Al Thani. I 2026 vil Qatar ifølge alle prognoser være verdens største gasproducent- og eksportør: en magtfaktor, der indtil man måtte være selvforsynende med CO2-fri energi, dårligt kan ignoreres. [...] Qatar vil derfor være i globalt fokus, også når VM er forbi. Indtil et land selv kan producere al sin energi, CO2-fri eller ej, vil energipolitik være lig med sikkerhedspolitik. Hvorefter man vil være afhængig af andre råstoffer end olie til at producere solceller, vindmøller eller a-kraftværker. Så hvad gør EU-landene, mens de protester mod Qatars lovgivning og Fifas korruption? Den 7. september åbnende EU-institutionerne en diplomatisk mission i Doha for at udvikle “et langvarigt strategisk samarbejde” med emirens lille rige. Endog med deltagelse af Charles Michel, formand for det europæiske råd. Gasmanglen er påtrængende, og alle prognoser peger på store problemer med at få fyldt lagrene op igen, når de sidst på vinteren forventes at være næsten tømte. [...] Ingen af de nye leverandørlande er “frie lande” på den årlige liste fra Freedom House, hvor der maksimalt kan scores 100 point for frihedsrettigheder. Hverken Qatar, 25 point, Saudi-Arabien, 7 point, eller Emiraterne, 17 point, er frie. Det er ej heller Algeriet, Libyen, Azerbajan, Egypten, Congo, eller Angola. Kun Nigeria og Mocambique er med 43 point delvist frie. Moralsk hænger energifanen allerede på halv."
Kilde: Børsen, s. 8

Institutionelle anliggender: EU kortslutter magten og spytter nødretslove ud som aldrig før
Både i Europa-Parlamentet og blandt eksperter stiger bekymringen over at se EU's "kriseparagraf", artikel 122, anvendt som hverdagskost, skriver Altinget. De mener, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er blevet storforbruger af Lissabontraktatens gummiparagraf og frygter derfor, at EU's voldsomt stigende anvendelse af særlig nødlovgivning vil ende med at underminere magtbalancerne og selve unionens demokratiske legitimitet. "Vi har aldrig set de her regler blive brugt konstant på den måde før. Det er meget bekymrende, at man i den forstand risikerer at gøre en juridisk nødsituation permanent. Når man ophæver normaliteten, så er vi på vej ud på et skråplan," siger Morten Løkkegaard (V), næstformand i Europa-Parlamentets liberale gruppe.
Kilde: Altinget

Sundhed: Medicoindustrien: Ny forordning er en farlig flaskehals, der kan føre til mangel på kritisk medicinsk udstyr
Altinget bringer et debatindlæg af Lene Laursen, vicedirektør, Medicoindustrien. Hun skriver blandt andet: "Desværre er manglen på sundhedspersonale og lange ventelister ikke de eneste udfordringer for sundhedsvæsenet. Vi kigger nemlig ind i en tid, hvor der inden længe kan blive mangel på medicinsk udstyr. Sker det, vil behandlinger i værste fald blive umuliggjort. Udfordringerne skyldes den nye MDR-forordning for medicinsk udstyr, der trådte i kraft den 26. maj 2021, og som sætter rammerne for godkendelsesprocessen af al medicinsk udstyr på det europæiske marked. Her betyder de nye regler, at al medicinsk udstyr senest den 26. maj 2024 skal have en CE-mærkning efter den nye forordning for at blive på det europæiske marked. Men allerede inden udgangen af 2023 anslås det, at 5.700 certifikater vil være udløbet, hvorfor de pågældende produkter ikke længere lovligt kan markedsføres i EU. Og i de første måneder af 2024 følger udløbet af yderligere 17.000 certifikater. [...] Indenfor specialer som børnekardiologi og ortopædkirurgi er lægerne begyndt at slå alarm. De oplever, at produkter fjernes fra markedet, enten fordi det er for omkostningsfyldt for producenterne at recertificere ældre produkttyper, eller fordi ventetiden hos de bemyndigede organer, der står for godkendelsen af medicinsk udstyr i EU, er for lang. Særligt ventetiden er en alvorlig udfordring for såvel branchen som sundhedsvæsenet. I foråret 2022 dokumenterede den europæiske brancheorganisation MedTech Europe i en større analyse, at det tager mellem 13 og 18 måneder at få et produkt CE-mærket. [...] Den danske medicoindustri er en af Europas førende. Målt i forhold til indbyggertallet er beskæftigelsen i den danske medicobranche den næsthøjeste i hele EU. Derfor er Danmarks stemme også særlig betydningsfuld i europæisk sammenhæng, når det kommer til anliggender, der har med medicinsk udstyr at gøre. Det er vores klare opfordring, at man politisk arbejder for at sikre et dansk mandat til at rejse problemstillingen ved det kommende EPSCO-møde."
Kilde: Altinget