EU i dagens aviser torsdag den 26. oktober 2023

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU sigter på kompromis om Gaza
Flere aviser skriver i dag om EU's splittelse omkring krigen i Gaza. I Kristeligt Dagblad kan man læse, at USA's støtte til en humanitær pause i konflikten mellem Israel og Hamas muligvis kan mindske uenighed på EU's topmøde i dag og i morgen. EU og USA har tidligere udtrykt stærk solidaritet over for Israels kamp mod Hamas. Charles Michel, formanden for Det Europæiske Råd, understregede behovet for en stærk alliance mellem EU og USA. Imidlertid er der mange forskellige holdninger inden for EU. Lederne fra Tyskland, Italien og Frankrig har alle besøgt Israel med forskellige budskaber. Samtidig har der været uoverensstemmelse mellem kommissionsformand Ursula von der Leyen og Charles Michel om EU's officielle holdning. Mens Tyskland støtter Israel stærkt, opfordrede Spaniens socialminister sidste uge til at afbryde de diplomatiske forbindelser med Israel på baggrund af det, hun betegnede som et folkedrab i Gaza. Professor Marlene Wind fra Københavns Universitet bemærker, at den spanske ministers udtalelse gør det sværere at nå til enighed. Josep Borrell, EU's udenrigschef, har foreslået en "humanitær pause" i konflikten, støttet af FN's generalsekretær, Antonio Guterres. Dog havde forslaget først blandet modtagelse, men fik senere støtte fra USA. Marlene Wind mener, at USA's støtte kan hjælpe Borrells forslag i EU. Men Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, har nægtet at støtte dette forslag. Ifølge Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, er de europæiske lande stadig splittet. Nogle lande som Tyskland og Østrig støtter Israels ret til forsvar, mens andre, herunder Spanien, Irland og Luxembourg, sympatiserer med palæstinensernes rettigheder. Hun påpeger, at EU's troværdighed som en geopolitisk aktør er på spil. Agnès Levallois, fra Institut for Middelhavs- og Mellemøststudier i Paris, siger, at den europæiske splittelse forhindrer EU i at have indflydelse i Mellemøstkonflikten, på trods af EU's betydelige økonomiske bånd til både Israel og Palæstina.

I dagens Jyllands-Posten kan man desuden læse, at EU besluttet ikke at modtage flygtninge fra Gaza, en strategi forskellig fra deres tilgang til flygtninge fra Ukraine. EU's bekymring centrerer sig om risikoen for en ny migrationsbølge til Europa, potentielle destabiliseringer af Egypten, og truslen om at ekstremister med tilknytning til grupper som Hamas og Islamisk Jihad kunne komme ind i Europa. På trods af disse udfordringer ønsker EU at bidrage til at sikre en holdbar fred i Gaza, med et fokus på at fremme en tostatsløsning mellem Israel og Palæstina. Dog er det stadig usikkert, om EU har den nødvendige indflydelse til at spille en central rolle i denne proces, da den primære vestlige militære magt i regionen ligger hos USA.

I Informations leder under overskriften "Von der Leyens ukloge enegang" kan man i dag blandt andet læse: "Torsdag og fredag slår Ursula von der Leyen dørene op i Bruxelles for EU's 27 stats- og regeringschefer til topmøde i Det Europæiske Råd, alt imens der hos visse lande lurer en ulmende utilfredshed med den tyske kommissionsformands egenrådige ageren i krigen mellem Israel og Hamas. Siden Hamas' rædselsfulde terrorangreb mod Israel den 7. oktober har Ursula von der Leyen markeret sig med en markant proisraelsk tilgang. [...] Sidste torsdag holdt hun tale på den konservative tænketank Hudson Institute i Washington, D.C, hvor hun ikke fandt det nødvendigt at redegøre for EU's officielt vedtagne position om at arbejde for en tostatsløsning i Israel og Palæstina-spørgsmålet. Det samme undlod hun ifølge Politico at gøre i søndags, hvor hun holdt tale for ungdomsafdelingen af sin egen tyske partigruppe CDU/ CSU. [...] Talen på Hudson Institute satte gang i et oprør hos von der Leyens egne ansatte, hvor over 800 fra Kommissionen og andre EU-institutioner i fredags sendte et opsigtsvækkende protestbrev, hvori de i usædvanlig skarpe vendinger kritiserede kommissionsformanden. De kunne ikke genkende de europæiske værdier i Kommissionens standpunkt, lød det. 'EU risikerer at miste al troværdighed,' stod der desuden ifølge Euractiv i det tre sider lange brev. Ursula von der Leyens ageren skal ses i lyset af, at hun i 2019 lovede at stille sig i spidsen for en såkaldt geopolitisk kommission, hvor EU skulle træde mere i karakter som en spiller på den globale scene. [...] Hun burde som ansvarlig kommissionsformand for alle medlemslande i EU levere et mere afbalanceret og samlende standpunkt i stedet for at polarisere og splitte. Alt andet er uklogt."

I en nyhedsanalyse i dagens Politiken, skrevet af EU-korrespondent Karin Axelsson, kan man i dag blandt andet læse: "EU-enighed balancerer på marginalerne, efterhånden som den humanitære krise og tabstallene vokser i Gaza. Torsdag venter en svær diskussion, når EU's ledere holder topmøde. [...] Og det gælder ikke mindst Mellemøsten og den årelange israelsk-palæstinensiske konflikt. Både fordi diskussionen er sårbar og kompleks, og fordi den har potentiale til at splitte EU-landene for alvor. Godt nok forsikrer EU-topfolk og diplomater om enighed hele vejen rundt om bordet - om at kræve gidsler frigivet og pointere Israels ret til at forsvare sig oven på et horribelt terrorangreb 7. oktober, så længe de respekterer international ret og får humanitær hjælp ind til Gaza hurtigst muligt. [...] Den spanske regeringschef, Pedro Sanchez, betegnede det selv tidligere på ugen som værende i strid med international lov at sætte 'en eksodus i gang ved at beordre palæstinenserne til at drage mod syd' og efterlyste en våbenhvile. De samme toner har lydt fra EU's udenrigschef Josep Borrell - som også selv er spansk socialist - og fra blandt andre Irland og Portugal. Også Frankrig støtter budskabet om en humanitær pause. Omvendt vakte det stor utilfredshed hos Israels stærkeste venner i EU-kredsen, ledt an af Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Ungarn, at Borrell mandag efter EU-udenrigsministermødet gav indtryk af, at der var bred opbakning til at bede parterne om en 'humanitær pause'. [...] For de fleste vejer det tungest, at der snart kommer en humanitær korridor ind i Gaza, så den nødvendige nødhjælp kan komme frem. Som en EU-diplomat sagde onsdag om orddiskussionen: 'Jeg tror ikke rigtig, det betyder noget, for budskabet er det samme: at få benzin og mad ind og gidsler ud. Om det er ental eller flertal, er ligegyldigt for os.'"
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 13; Information, s. 2; Politiken, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Giftigt samråd førte til nye spørgsmål om havvindsudbud
I dag kan man i flere aviser læs, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) under et samråd benægter, at han har givet speciel behandling til et havvindmølleprojekt efter en kostbar middag sponsoreret af investeringsfonden Copenhagen Infrastructures Partners (CIP). Magasinet Zetland afdækkede, at efter denne middag, fik CIP tilladelse til at fortsætte med et vindmølleprojekt ud for Ringkøbing, selvom mange lignende projekter var sat på pause. Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, udtrykker bekymring over den manglende klarhed fra samrådet om status for den såkaldte "åben dør-ordning" og opfordrer regeringen til at give en tydelig besked. "Det er helt afgørende, at regeringen melder ud, om man har tænkt sig at genåbne åben dør-ordningen eller ej," siger han. Under samrådet beskyldte Løkke Rasmussen oppositionen for at komme med konspirationsteorier og afviste, at han skulle have modtaget støtte fra CIP. Mange partier har stillet spørgsmål, og De Konservatives ordfører, Mona Juul, er ikke overbevist om Løkkes svar, idet hun påpeger, at der kan komme et opfølgende samråd.

I Børsen kan man yderligere læse, at udenrigsministeren i samrådet bekræftede, at han personligt ikke har modtaget økonomisk støtte fra CIP, men nogle kandidater fra hans parti har. Han har heller ikke modtaget noget honorar fra CIP. Tidligere på året blev det annonceret, at åben dør-ordning for havvind var i strid med EU-retten, hvilket satte 26 projekter i fare. Embedsmænd fra seks ministerier foreslog et lynudbud på 12,5 GW nye vindmølleparker som løsning, men regeringen afviste forslaget. I stedet oprettede regeringen et internt havvindudvalg, der arbejdede videre med de 26 projekter. Kun tre af disse projekter har nu mulighed for at fortsætte, hvoraf ét er CIP's ansøgning om vindmøller på Vikinge Banke. Lars Løkke Rasmussen ledte dette udvalg, men det blev aldrig offentligt annonceret. Han påpegede, at der ikke var nogen lovgivningsmæssig forpligtelse til at informere Folketinget om dannelsen af sådanne udvalg. Desuden var han ikke den eneste minister i udvalget; klima- og energiminister Lars Aagaard (M), erhvervsminister Morten Bødskov (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) deltog også. Lars Løkke Rasmussen forklarede yderligere, at embedsmændenes forslag om lynudbud havde betydelige mangler, hvilket var årsagen til regeringens afvisning. Han benægtede, at der var tale om et fuldt udarbejdet forslag til lynudbud, men snarere generelle ideer. Han påpegede, at den hurtigste løsning ville have været at fortsætte den åbne dør-ordning, noget som flere oppositionspartier også havde foreslået. Disse partier udtrykte dog bekymring over manglende gennemsigtighed i processen og undrede sig over, hvorfor Folketinget ikke blev inddraget i overvejelserne.

I en politisk analyse i Kristeligt Dagblad af Wens Worming, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, kan man blandt andet læse: "Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) ristes af oppositionen i en sag om havvind. Men den sikkerhedspolitiske betydning ser ikke ud til at optage politikerne på Christiansborg. [...] Hvorfor er udenrigsministeren formand for et udvalg om havvindprojekter? Hvorfor er det ikke klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (Mod)? Da Løkke forlod Venstre og endnu ikke var i partileder i den nuværende regering, havde han et bijob som associeret til advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, der klart var en lobbyistfunktion. Lovede han dengang CIP noget, som nu er blevet indfriet? CIP's egen cheflobbyist, Lars Gert Lose, var Udenrigsministeriets departementschef, inden han forlod en fornem embedsmandskarriere til fordel for det private erhvervsliv - er der noget at komme efter dér? [...] Frygten for, at den såkaldte ”åben dør”-model for havvindprojekter var i strid med EU-retten, satte ordningen i bero, og det er i dét forløb, at oppositionen leder efter eventuelt urent trav, hvad angår Løkke og CIP. EU-barrieren frustrerer et stort flertal i Folketinget. Løkke fastholder, at regeringen og han blot har forsøgt at finde en ny løsning. Her er uenigheden om regeringens og Løkkes motiver som sagt udtalt. [...] Sikkerheds-, erhvervs- og energipolitik blander blod i disse år. Danmarks prominente position inden for grøn teknologi har rødder i oliekrisen i 1970'erne. Dagens dagsorden er, at vi skal væk fra Putins naturgas, og vi skal møde klimakrisen med grøn omstilling. Vindenergi står her centralt som strategisk svar."

Også Politiken bringer en analyse om sagen skrevet af Magnus Bredsdorff, avisens klimaredaktør. Her kan man blandt andet læse: "Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er under beskydning for at have afvist et forslag fra embedsmændene om hurtigt at sætte flere havmøller op. [...] Den første del drejer sig om, hvorvidt udenrigsministeren har favoriseret et bestemt selskab, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP). I anden del er regeringen under beskydning for at forsinke den grønne omstilling ved at undlade at holde lynudbud af nye vindmølleparker på havet. [...] Under et samråd onsdag afviste en indigneret Løkke at have gjort noget forkert, og der kom ingen oplysninger frem, som kunne dokumentere nepotisme. Efter samrådet var der heller ikke den store lyst hos oppositionen til at bore videre i beskyldningerne, så den del af sagen ebber ud, medmindre nye detaljer kommer frem. [...] I første omgang satte regeringen behandlingen af alle ansøgninger i åben dør-ordningen i stå. Siden fik seks mindre havmølleparker tæt på kysten, hvor ansøgningen var indsendt for adskillige år siden, lov til at fortsætte. Derefter nedsatte regeringen et udvalg med fire ministre og Lars Løkke Rasmussen i spidsen til at indlede dialog med EU-Kommissionen om, hvad der skal til for at gøre åben dør-ordningen lovlig. [...] Lars Løkke Rasmussen oplyste på onsdagens samråd, at yderligere 15 projekter med vindmøller ligger i områder på havet, hvor der muligvis ikke er problemer med for eksempel fiskeri, forsvaret eller skibsruter. De kan derfor senere komme i spil, hvis regeringen får en aftale med EU om at lovliggøre åben dør-ordningen, og Folketinget beslutter det. Hvilke og hvor store projekter der er tale om, har regeringen ikke oplyst."
Kilder: Information, s. 7; Berlingske, s. 8; Børsen, s. 13; Altinget, onsdag; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 6

Andre EU-historier

Grundlæggende rettigheder: Digitalt Ansvar forsvarer EU-forslag: Opsporing er bedste våben mod deling af seksuelt materiale med børn
Foreningen Digitalt Ansvar understreger vigtigheden af at tage seriøst hånd om stigende problemer med deling af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn online og grooming. Som svar på dette problem anbefaler foreningen i et notat til Folketinget, at der gøres brug af teknologi til opsporing. Digitalt Ansvar mener, at der aktuelt ikke findes andre lige så effektive løsninger, og skriver: "Det taler betydeligt for, at opsporingsforpligtelser for udbydere ikke bør forkastes, men at det er en løsning, som skal betragtes som et seriøst bud." Foreningen har også ønsket at diskutere emnet yderligere med udvalget for digitalisering og it i samarbejde med Børns Vilkår. Notatet kommer i lyset af EU's forslag, som tager sigte på at bekæmpe sådanne online misbrug effektivt.
Kilde: Altinget

Konkurrence: EU-Kommissionens nye redningsvest skal beskytte europæiske vindgiganter mod kinesisk konkurrence
På Altinget onsdag kan man læse, at EU-Kommissionen har introduceret en ny vindenergipakke for at støtte den europæiske vindindustri, som i øjeblikket oplever stærk konkurrence fra internationale aktører, specielt fra Kina og USA. Samtidig er industrien også påvirket af stigende råvarepriser og inflation. Initiativet fra EU-Kommissionen har som mål at sikre, at EU når op på minimum 42,5 procent vedvarende energi i 2030, hvilket vil være næsten en fordobling af den aktuelle andel. I forbindelse med pakken udtaler Jan Hylleberg fra Green Power Denmark: "Regeringen bliver nødt til at følge anbefalingerne fra Kommissionen. Ellers risikerer vi at tale om en europæisk vindindustri i datid". Green Power Denmark opfordrer desuden den danske regering til at øge statsstøtten og overveje nye udbud for at komplementere EU's indsats.
Kilde: Altinget, onsdag

Landbrug: MEP og World Animal Protection: EU bør have en kommissær med ansvar for dyrevelfærd
Esben Sloth, programchef, World Animal Protection Danmark og Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, skriver på Altinget onsdag blandt andet: "Parlamentarikere, dyrevelfærdsorganisationer og andre interesserede samledes tirsdag 24. oktober i Europa-Parlamentet for at gøre opmærksom på behovet for en kommissær med selvstændigt ansvar for dyrevelfærd. Vi deltog begge i begivenheden og var derfor med til at overrække de over 300.000 underskrifter til EU-kommissionen fra europæiske borgere, der længe har råbt op om dette behov. For længe har vi set, hvordan spørgsmål om dyrevelfærd falder mellem to stole i EU-systemet. Konkret lovgivning syltes, og implementering af eksisterende lovgivning halter. Tiden er simpelthen kommet til at centralisere ansvaret på dette område. [...] I EU er det desværre ikke ualmindeligt, at økonomiske interesser går forud for fremskridt og forhindrer effektiv håndhævelse eller opdatering af eksisterende lovgivning. [...] Det er vores faste overbevisning, at for at sikre en vedvarende forpligtelse til dyrevelfærd i den kommende lovgivningsproces, bør dette ansvar gøres eksplicit i jobtitlen for den kompetente EU-kommissær. Dette vil betyde, at vi i fremtiden skal have en kommissær med ansvar for 'Sundhed, Fødevaresikkerhed og Dyrevelfærd.' Vi er ikke alene med denne opfordring til en enkel, men betydningsfuld, ændring. 192 medlemmer af Europa-Parlamentet og 308.140 borgere har tilsluttet sig #EUforAnimals-kampagnen og støtter dette initiativ. [...] Der er politisk vilje i Europa-Parlamentet og blandt borgerne. Lad os bruge denne mulighed til én gang for alle at få en kommissær med ansvar for dyrevelfærd. Dyrene fortjener det, og Europas borgere forventer det."
Kilde: Altinget, onsdag

Sikkerhedspolitik: Angreb på USA i Mellemøsten - øger sit forsvar
I Børsens Indsigt af udenrigsredaktør Hakon Redder kan man i dag blandt andet læse: "Amerikanske tropper er under angreb i Mellemøsten. Derfor er USA i gang med en hastende optrapning af sit forsvar på flere amerikanske baser i de lande, der risikerer at blive omfattet af en mulig eskalering af krigen i Israel. Frygten for en større regional krig er dermed på ingen måde reduceret af, at Israel tøver med at iværksætte en landinvasion af Gaza-striben. [...] På ca. en uge er USA blevet angrebet mindst et dusin gange. Angrebene er med held tilbagevist, men de synes alle at komme fra militante, islamistiske grupper, der økonomisk, militært og moralsk støttes af Iran. [...] Teheran spiller derfor hovedrollen i forsøg på at trække USA direkte ind i det, som foreløbig er en krig mellem Israel og Hamas, der i USA og EU betegnes som en terrororganisation. De nye trusler fra Iran om luftangreb kommer direkte i kølvandet på en række tilsvarende angreb mod USA med langtrækkende missiler. Det er mindst et dusin angreb fra militser med stærk tilknytning til Iran, der i FN får USA's udenrigsminister Antony Blinken til at hæve stemmen over for præstestyret i Teheran. [...] Ikke meget taler for, at Iran selv går i krig mod hverken Israel eller USA. Det har man ganske enkelt ikke styrken til. Til trods for at det er den største hær i regionen med over 1 mio. soldater og reserver, er det på mange måder en papirtiger. Det vurderer tænketanken New Lines Institute, der skriver, at de militære styrker i både Israel og Tyrkiet er langt stærkere og med bedre og moderne udstyr. "
Kilde: Børsen, s. 18

Arbejdsmarkedspolitik: Nye massive krav til arbejdsgivernes registrering af de ansattes arbejdstid
Efter nytår vil danske arbejdspladser indføre elektronisk tidsregistrering som konsekvens af et nyt lovforslag vedrørende registrering af medarbejderes daglige arbejdstid. Dette lovforslag udspringer af en dom fra EU-Domstolen i Deutsche Bank-sagen fra 2019. Det skriver dagens Børsen. Ifølge forslaget vil det blive obligatorisk for alle arbejdsgivere at logge og dokumentere medarbejdernes arbejdstid for at sikre overholdelse af hviletidsregler og den maksimale ugentlige arbejdstid. Arbejdsgiverne vil skulle implementere et "objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem," og medarbejdere skal have adgang til egne oplysninger i dette system. Oplysningerne skal gemmes i fem år. Selvom systemet skal opfylde bestemte krav, vil der være frihed i valget af tidsregistreringsmetode. Professor Thomas Bredgaard fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet kritiserer de nye regler for at være et indgreb i medarbejdernes frihed, hvilket kan svække tilliden mellem arbejdsgivere og ansatte. Nogle medarbejdere, de såkaldte "selvtilrettelæggere", kan dog være undtaget fra kravet. Arbejdsgivere rådes til allerede nu at forberede implementeringen, da det kræver omfattende planlægning. "Det er afgørende, at arbejdsgiverne allerede nu igangsætter implementeringen af de nye krav til tidsregistrering af medarbejdernes arbejdstid", siger Bredgaard.
Kilde: Børsen, s. 11

Landbrug: Fiskeri fastlagt for 2024
EU-landene har opnået enighed om en ny fiskeriaftale, som sætter rammerne for fiskeri i Østersøen i 2024. Denne beslutning blev meddelt af EU-kommissær for miljø, Virginijus Sinkevicius, ved et pressemøde efter et ministermøde i Luxembourg. Han fremhæver, at aftalen ikke har været enkel at forhandle på plads. Klimaforandringer, som har resulteret i stigende temperaturer i Østersøen, har skabt udfordringer for fiskebestandene. Som en konsekvens af dette, vil fiskeriet af visse arter, herunder sild og torsk, blive begrænset i 2024. "Vi bliver nødt til at handle for at imødegå miljøsituationen i Østersøen. Situationen er dårlig, og det påvirker fiskeriet", siger Virginijus Sinkevicius. Endvidere meddeler Danmarks Naturfredningsforening, at aftalen vil medføre lukning af lystfiskeri efter torsk i områder som Øresund, Storebælt og Lillebælt.
Kilde: Politiken, s. 6

Finansielle anliggender: For første gang i mere end et årti er Grækenland tilbage i det fine selskab
I Jyllands-Posten kan man læse, at Grækenland, efter en intens indsats, har genopnået en vigtig status på finansmarkederne. Det anerkendte kreditvurderingsbureau S&P Global har forbedret sin vurdering af den græske økonomis sundhed, hvilket markerer første gang i over ti år, at Grækenland har opnået en "investment grade"-rating hos en af de tre store kreditvurderingsbureauer. "Det er en kæmpe sejr for Grækenland og for de græske regeringer, som over de seneste år har gennemført en stram hestekur, og som på trods af en pandemi har sikret, at man nu er med i det fine selskab med en investment grade-rating," udtaler Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea. Efter finanskrisen afslørede det sig, at Grækenland havde haft økonomiske udfordringer, hvilket førte til en alvorlig gældskrise. Landet modtog tre store hjælpepakker fra EU og Den Internationale Valutafond. Disse hjælpepakker, kombineret med store offentlige nedskæringer, afværgede en økonomisk katastrofe. Dog blev disse indgreb mødt med omfattende protester blandt grækerne. "Det har været en hestekur. Offentligt ansatte har fået barberet deres indkomster kraftigt," påpeger Pedersen. I 2018 afsluttede Grækenland officielt den tredje og sidste store hjælpepakke. I 2022 stoppede EU den skærpede overvågning af den græske økonomi. Grækenland fortsatte sin stramme finanspolitik, hvilket bidrog til den forbedrede kreditvurdering. Selvom Grækenlands økonomiske udvikling er positiv, påpeger Nordeas cheføkonom, at landet stadig står over for udfordringer, især i lyset af stigende renter globalt. Philipp Schröder, professor ved Aarhus Universitet, er også forsigtig og mener, at løsningerne, der fungerede for Grækenland, ikke nødvendigvis vil virke for større økonomier som Italien. Den græske økonomi har desuden nydt godt af en fornyet rejselyst blandt europæere efter pandemien.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Institutionelle anliggender: Viktor Orbán er en skændsel for EU
Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Vi burde smide Ungarn ud af EU, for landets autoritære styre overskrider alle grænser for rimelig adfærd i et fællesskab. [...] Viktor Orbán, trykke hånd med den russiske diktator, Vladimir Putin. For mig at se er det fuldstændig grotesk, at en statsleder fra et EU-land på den måde kan vende alt det, som EU står for, ryggen. Det er under al kritik og burde for alvor lede til en snak om, hvorvidt Ungarn hører til i det europæiske fællesskab EU. Ikke siden Ruslands forfærdelige og ulovlige invasion af Ukraine har en EU-statsleder officielt trykket hånd med Putin. Det har de ikke gjort, fordi der ikke er nogen grund til det. Putin har endegyldigt vendt den vestlige verden ryggen. [...] Udover håndtrykket fik de to statsledere også anledning til at vende et par ting. I internationale medier kan man læse, at det ifølge Orbán aldrig har været Ungarns intention at konfrontere Rusland, men i stedet at sikre den bedst mulige kommunikation mellem de to lande. For der er ifølge Orbán meget, de to lande kan samarbejde om. F.eks. når det kommer til handel med naturgas og råolie. Det er vildt at være vidne til. Mens resten af EU-landene kæmper for at gøre sig uafhængige af russisk olie og gas, søger Orbán at øge samarbejdet om dette. Måden, Ungarn agerer på både hjemme og i EU, vidner om, at landet har bevæget sig langt væk fra det europæiske fællesskab og værdigrundlag. [...] Den demokratiske deroute og kinddansen med Putin svækker ikke kun EU, men er for mig at se en reel trussel for selve projektet. Ungarn viser sig nemlig gang på gang villig til at benytte bøllemetoder til at få politiske indrømmelser. Det kan ikke blive ved med at gå. [...] Jeg er udmærket klar over, at det er et kompliceret spørgsmål at smide Ungarn ud af EU og på den korte bane ikke er særlig realistisk. Alligevel mener jeg, det er en debat, vi bliver nødt til at have. Jeg mener, Ungarn for længst har overskredet grænsen for, hvad der er rimelig adfærd. EU er et forpligtende fællesskab bygget på demokrati, fred og frihed. At vende disse værdier ryggen så tydeligt, som Orbán har gjort, er for mig at se uforeneligt med et bæredygtigt EU."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Handel: Kinesisk eksportkontrol presser Europas grønne omstilling
Lasse Karner, Asien-korrespondent på Information, skriver i en analyse i dag blandt andet: "Kina har igen sat begrænsninger på eksport af kritiske metaller og materialer, der er afgørende for den grønne omstilling. Det er et strategisk modtræk til USA's sanktioner mod Kina og giver landet en konkurrencefordel i Europa. Europa har store ambitioner om en grøn bilpark. I 2035 er det slut med salg af diesel og benzinslugere, og de seneste år er det begyndt at gå stærkt med at få eldrevne alternativer frem til forbrugerne. Men samlebåndet hos Europas elbilproducenter vil gå kraftigt ned i tempo, og prisen skyde heftigt i vejret, hvis Kina ønsker det. Kinesiske selskaber, hvoraf mange er statsejede, kontrollerer store dele af minedriften og bearbejdningen af de mineraler og metaller, der er helt afgørende for fremstillingen af litiumbatterier til elbiler. [...] Det gælder ting som litium, kobolt og nikkel, men også grafit. Sidstnævnte vil fra første december blive underlagt eksportrestriktioner, har det kinesiske handelsministerium netop annonceret. [...] Eksporten af elbiler fremstillet i Kina er det seneste år eksploderet. Samtidig er nogle af verdens største producenter af litiumbatterier i dag kinesiske - og de har et godt øje til Europa. I løbet af de seneste fem år har kinesiske batteriselskaber annonceret investeringer i Europa til en værdi af 122 milliarder kroner. De er i fuld gang med at bygge eller udvide fabrikker i Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Ungarn. Europa har derimod få store firmaer, der fremstiller batterier. Det har længe været en kilde til bekymring i Bruxelles. Europa-Kommissionen har de seneste år gjort området til en industripolitisk topprioritet og postet milliarder af euro i en konkurrencedygtig, europæisk batteriproduktion. Det har skabt gunstige forhold for svenske Northvolt, der er i færd med at bygge den til dato største europæiske fabrik i det nordlige Sverige. [...] Problemstillingen er ikke ny og danner baggrund for lovpakken kaldet Critical Raw Materials Act, der blev præsenteret af EU-Kommissionen i foråret. Den skal sikre mere europæisk minedrift, raffinering, forarbejdning og genbrug af råstoffer og være med til at mindske afhængighed af lande som Kina. 'Uden sikker og bæredygtig adgang til de nødvendige råstoffer er vores ambition om at blive det første CO2-neutrale kontinent truet,' lød det dengang fra Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked. Men det kommer til at tage tid og koste mange ressourcer, og der er ingen garanti for, at det lykkes at skabe et europæisk udgangspunkt, der kan måle sig med konkurrenter fra Kina såvel som USA, Sydkorea og Japan. Ifølge Den Europæiske Revisionsret er der en risiko for, at EU kan blive stærkt afhængig af batterier og elbiler fra lande uden for EU og i værste fald blive tvunget til at udskyde sit forbud mod biler med forbrændingsmotor."
Kilde: Information, s. 8

Sikkerhedspolitik: Er den tredje verdenskrig uundgåelig? Det mener Putin
Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister for De Konservative, skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: "Man skal naturligvis vogte sig for konspirationsteorier, men de seneste måneders udvikling ligner mere end en tilfældighed. Nu, hvor Putin ikke kan knække Ukraine, går han efter at standse Vestens støtte til Ukraine ved at ved at hjælpe EU- og NATO-modstandere til at vinde valgene og få opløst EU og NATO. Derefter kan han besejre Ukraine og gå videre til Moldova, Estland, Letland og Litauen, fremhæver den tidligere KGB-officer Sergej Jirnov i sin nye bog, 'l'Escalade' (Eskaleringen) og spørger, om Putin er gal. [...] Samtidig bruger Putin nu sit globale netværk til at overbebyrde Vesten ved at få krig og uro til at bryde frem flere steder samtidig, hvor Vesten må reagere, og derfor kommer til at slippe Ukraines ryg. Pludselig bryder Hamas, der støttes af Iran og Rusland, ud af Gaza og begår sådanne uhyrligheder mod uskyldige israelere, at Israel må svare hårdt igen. Det har verden forståelse for, men gør Israel det alt for hårdt, vender verdensopinionen sig mod Israel. Derfor blev et hospital i Gaza ramt, netop som Jordan og det palæstinensiske selvstyre skulle møde Biden. Israel fik naturligvis straks skylden. [...] I den russiske dokumentarfilm 'Verdensorden' minder Putin om, at kan man ikke undgå et slagsmål, drejer det sig om at slå først. Samtidig gør han det klart, at han er villig til at bruge atomvåben, hvis Rusland står til at tabe en konflikt, eller forhindres i at nå sit storrussiske mål. I sin bog fastslår Jirnov, at Putin vitterligt er gal og besat af tanken om atomvåben. I deres bog citerer Popov og Felshtinsky Putin for i filmen simpelthen at fastslå, at 'der kommer en verdenskrig, og vi vinder den'. Den kan kun undgås, hvis Vesten respekterer Xi Jinpings og hans nye verdensorden uden demokrati og menneskerettigheder. Men selvfølgelig er Putins metode altid at true Vesten, og bøjer vi os ikke, plejer det at blive ved truslen."
Kilde: Berlingske, s. 19

Grundlæggende rettigheder: Nej, Berlingske, det er ikke "privatlivets fred" at kunne dele overgrebsmateriale af børn
Peter Hummelgaard (S), justitsminister, skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: "I en leder i Berlingske 18. oktober bliver regeringen og jeg anklaget for at gå ind for masseovervågning og for at ville overvåge l form for kommunikation mellem borgerne. Berlingskes leder henviser til et forslag fra EU-Kommissionen, som vil sætte hårdere ind for at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Hverken regeringen eller Kommissionen er interesseret i masseovervågning. Vi er interesseret i at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. [...] Red Barnet refererer til, at der bliver delt mindst to billeder eller videoer af seksuelle overgreb mod børn i sekundet, og at over halvdelen af alt overgrebsmateriale, der bliver fundet, er hostet i EU. Det bliver vi nødt til at handle på. [...] Det er der ikke noget nyt i. At der skal rammes en balance mellem kriminalitetsbekæmpelse og den enkeltes rettigheder gør sig eksempelvis gældende i stort set al lovgivning, der handler om politiets efterforskningsredskaber. [...] Det er klart, at retten til privatliv er en vigtig rettighed i et demokratisk samfund. For regeringen er beskyttelsen af vores børn og unge mod seksuelle overgreb på nettet samtidig helt afgørende. Regeringen er derfor enig med Kommissionen i, at udbydere af onlinetjenester skal tage et større ansvar for, at vores børn og unge kan færdes trygt og sikkert på nettet."
Kilde: Berlingske, s. 22

Finansielle anliggender: Har ECB hævet renten for sidste gang?
Flere aviser skriver i dag om torsdagens store ECB-møde. I Jyllands-Posten og Børsen kan man i dag blandt andet læse, at forventningerne til det kommende møde i Den Europæiske Centralbank (ECB) er, at der ikke vil ske ændringer i renten. Dette vil markere første gang siden sommeren 2022, hvor ECB ikke har justeret renten. ECB's hidtidige handlinger har medført en stigning fra -0,5 procent til 4 procent i renten, som en reaktion på den galopperende inflation efter coronakrisen. Inflationen i eurozonen blev senest i september opgjort til 4,3 procent, en nedgang fra 10,6 procent i oktober 2022. Økonomerne og investorerne ser meget stabile indikationer fra ECB og føler sig overbeviste om, at renten forbliver uændret. "Jeg tror faktisk, at det bliver et rigtig kedelig møde. Et meget mere stille møde, end det var sidste gang," siger Tina Winther Frandsen, chefanalytiker i Jyske Bank. Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, påpeger også muligheden for, at ECB kan overveje at stoppe geninvesteringen eller endda fremskynde afviklingen af opkøbsprogrammerne. Selvom vi har set stigninger i olie- og gaspriserne siden sommeren, betragtes disse ikke som afgørende for ECB's beslutninger. Dog begynder økonomerne og investorerne at fokusere mere på ECB's enorme obligationsbeholdning, især PEPP-opkøbsprogrammet, der blev etableret under pandemien. "Det vil være en lavthængende frugt for ECB at begynde at diskutere opkøbsprogrammet," siger Piet Haines Christiansen, chefanalytiker i Danske Bank. Mange spekulerer på, hvornår renten igen vil falde, men for nu ser det ud til, at ECB fortsætter med at bevare den økonomiske stabilitet efter pandemien.

I en analyse i Berlingske af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, kan man i dag blandt andet læse: "Der venter ingen renteforhøjelse på torsdagens møde i Den Europæiske Centralbank (ECB). Men det er ikke det samme, som at det er en ligegyldig begivenhed. De finansielle markeder vil gennemgå kaffegrumset med et mikroskop i jagten på ledetråde om den fremtidige rentepolitik. [...] ECB satte den toneangivende rente op til fire procent på mødet i september, hvilket faktisk er det højeste niveau for indlånsrenten i euroens levetid. Men samtidig gjorde man det klart, at renten 'nu ligger på et niveau, der - hvis det fastholdes i tilstrækkelig lang tid - vil yde et væsentligt bidrag til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til målet.' [...] ECB nedjusterede sine vækstskøn i september, men nye prognoser fra Den Internationale Valutafond (IMF) og samarbejdsorganisationen OECD peger nu mod recession i EUs største økonomi, Tyskland. For euroområdet som helhed er der udsigt til en fremgang på 0,7 procent i år og 1,2 procent næste år. [...] I de øvrige større eurolande er stemningen bedre end i Tyskland. Situationen er dermed omvendt af, hvad vi har været vant til i en årrække. Det er landene omkring Middelhavet, der er de primære vækstmotorer i euroområdet. Selvom de økonomiske udsigter er dystre, er ECB nødt til at tage med i den samlede vurdering, at de europæiske arbejdsmarkeder fortsat viser styrke. [...] Hvis chefen, Christine Lagarde, formår at tale i ligegyldige tåger, så er alt godt. Hvis der kommer udtalelser om den italienske statsgæld, så kan nervøsiteten sætte ind. Det vil være det talte ord, der bestemmer markedsreaktionen på torsdagens ECB-møde."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 20; Berlingske, s. 10

Udenrigspolitik: Russiske forretninger rammer danske giganter
I Berlingske kan man i dag læse, at både ECCO og ROCKWOOL, to af Danmarks førende virksomheder, har oplevet et fald i deres omdømme på grund af deres fortsatte forretninger i Rusland, især i lyset af konflikten i Ukraine. Ifølge en imageanalyse fra Instituttet for Opinionsanalyse og Berlingske er ECCO's placering faldet drastisk fra 22. pladsen i 2021 til 95. pladsen i 2023, mens ROCKWOOL er faldet fra 10. pladsen i 2021 til 58. pladsen i 2023. Frederik Preisler, brandingekspert ved Mensch, udtaler, at forretningerne i Rusland klart påvirker begge virksomheders ry i Danmark. Han bemærker dog, at situationen muligvis ville se anderledes ud, hvis undersøgelsen blev foretaget udenfor Danmark, idet begge virksomheder er globale aktører. Mens mange andre virksomheder som JYSK, Danfoss og Mærsk har afsluttet deres forretninger i Rusland, har ECCO og ROCKWOOL valgt at fortsætte. ECCO har været genstand for betydelig kritik, og Kongehuset har endda frataget dem deres status som kongelig hofleverandør. Frederik Preisler peger på, at ECCO muligvis er blevet hårdere ramt i omdømme end ROCKWOOL på grund af mindre kommunikation om dilemmaet. ROCKWOOL har forsvaret deres beslutning om at bevare deres forretning i Rusland på grund af deres store investeringer i landet og frygten for, at hvis de trækker sig ud, kan det føre til, at det russiske regime overtager deres ressourcer. Michael Zarin, kommunikationschef hos ROCKWOOL, udtaler, at mens beslutningen kan ses som kontroversiel, mener de, det er den mindste dårlige løsning. At trække sig ud ville overlade værdifulde ressourcer og indtægter til det russiske regime.
Kilde: Berlingske, s. 5

Beskæftigelse, vækst og investeringer: "At bede mig om at bøje regler og paragraffer, fordi et projekt er sympatisk, synes jeg er upassende"
Ifølge dagens Information har klima- og energiminister Lars Aagaard (M) og den tidligere miljøminister Lea Wermelin udtalt deres skuffelse over, at et folkeligt vindprojekt ved Bornholm ikke kan gennemføres på grund af nuværende regler. Projektet, kendt som Bornholms Havvind, havde til hensigt at opføre en havmøllepark med en kapacitet på 100 megawatt. Energistyrelsen har imidlertid afvist projektet, da det kolliderer med eksisterende regler. Selvom det folkelige initiativ er i tråd med regeringens ønske om hurtig udbygning af havvind, er det politisk ønskværdige projekt ikke bureaukratisk muligt. Bornholms Havvind står også over for en anden udfordring: den såkaldte "Åben dør-ordning" for etablering af havmølleparker er blevet vurderet som i strid med EU-retten. På baggrund af dette har mange, herunder initiativtagerne bag projektet og lokale investorer, udtrykt deres frustration. Der er i øjeblikket en online underskriftindsamling for at forsøge at redde Bornholms Havvind. Klima- og energiminister Lars Aagaard har bemærket, at regeringen stadig arbejder intenst på at finde en løsning, og at de overvejer at justere "Åben dør-ordningen" med inspiration fra modeller fra andre lande, såsom Tyskland.
Kilde: Information, s. 6-7