Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information27. januar 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 27. januar 2022



Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Putin har magten over Europas gas - og er klar til at bruge den
I årevis har de europæiske lande talt om afhængigheden af russisk gas, og lige så længe har de forsøgt at forhindre, at russiske magthavere skulle kunne udnytte den, men nye tal viser med al tydelighed, at det ikke er lykkedes, skriver Berlingske. Anders Overvad fra tænketanken Europa er hovedforfatter til en ny analyse af de europæiske landes afhængighed af russisk energi gennem de seneste tre årtier og han vurderer, at Europas afhængighed af importeret gas er vokset til nye højder. Midt i en storpolitisk krise kan afhængigheden af Rusland blive endnu mere udtalt, hvor Moskva allerede har vist sig villig til at bruge gassen politisk. "Det betyder, at vi har foræret Rusland et værktøj, der kan bruges til at ramme nogle af de mest sårbare og udsatte grupper i Europa. For det er dem, der mærker det særligt hårdt, når energipriserne stiger," siger Anders Overvad. I disse uger lægger Rusland heller ikke skjul på, at krisen på grænsen til Ukraine kan ramme gasforsyningen til Europa, hvor det forleden lød fra Moskva, at hvis USA udelukker Rusland fra banksystemet Swift i tilfælde af et russisk angreb på Ukraine, så vil gassen ikke længere flyde mod de europæiske markeder. Brian Vad Mathiesen, der er professor med speciale i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mener, at EU har fejlet, da man fuldstændig har manglet en strategi for at nedbringe brugen af gas. EU-Kommissionen lægger i øjeblikket an til en beslutning om at give gas status som grøn, hvilket ifølge kritikere vil forlænge afhængigheden af gas år frem i tiden. "Der vil være en klar risiko for, at energi fra Rusland vil blive endnu mere central for EU-landene, og at Rusland dermed vil stå endnu stærkere," siger Anders Overvad. Fra EU-Kommissionen lyder det, at formålet med den kommende retsakt om taksonomi er, at sikre en omstilling til fossilfri energi "så hurtigt som muligt". "Selv hvis nogle løsninger kan se 'mindre grønne' ud, så er formålet at accelerere skiftet fra energi med høj til lavere udledning," skriver kommissionens presseafdeling til Berlingske. Men der vil være en overgangsperiode, hvor naturgas har en rolle at spille, men som kun vil vare ved, så længe den "bidrager til at overgå til klimaneutralitet". "Inklusionen af naturgas sker på klare og stramme betingelser i forhold til vores klimamål," skriver talspersonen. EU-Kommissionen skriver også, at det er medlemsstaternes eget ansvar "at finde den rette balance" mellem energisikkerhed, prisstabilitet og klima. Forleden lød det fra EUs energikommissær, Kadri Simson, at "den eneste varige løsning på sårbarheden er fuld omstilling til grøn energi". "Vedvarende energi er ofte lokal, og den kommer derfor med færre sikkerhedsproblemer," sagde hun.

Jyllands-Posten skriver, at Europa ikke går i stå, hvis Putin lukker for gassen. I øjeblikket er både USA og EU-Kommissionen i dialog med flere potentielle leverandører af naturgas, der kan træde til, hvis krisen spidser til og fører til en hel eller delvis afbrydelse af den russiske naturgasstrøm til Europa. I praksis vil det betyde leverancer af flydende naturgas til Europa, hvor Australien, Qatar og USA er omtrent lige store, når det gælder eksportkapacitet. Alle beregninger viser, at de resterende lagerbeholdninger i Europa anses for tilstrækkelige, fordi foråret er i anmarch i Sydeuropa. Men der vil blive andre konsekvenser, eksempelvis ventes der en skarp prisreaktion i markedet, som vil forplante sig til forbrugerne. Dernæst følger omkostningerne til at retablere naturgaslagrene, hvor flere af dem er ejet af det russiske statsejede Gazprom. For en uge siden lød der skarp kritik fra Det Internationale Energi Agentur (IEA) af Ruslands adfærd. "Vi mener, at en væsentlig del af den anstrengte situation i det europæiske marked for naturgas kan tilskrives Ruslands fremfærd. De senere måneder har Rusland forsynet Europa med 25 pct. mindre naturgas end normalt for årstiden. Jeg noterer mig, at faldet i naturgasleverancerne fra Rusland til Europa falder sammen med de stigende geopolitiske spændinger omkring Ukraine," sagde IEA's adm. direktør Fatih Birol. I centrum står Tyskland, som er den største aftager af russisk naturgas og er direkte forbundet til Ruslands naturgasnet via rørledningen Nord Stream. Søsterrørledningen Nord Stream 2, der vil fordoble kapaciteten, er færdigbygget, men den er endnu ikke godkendt af de tyske myndigheder, fordi der internt i den tyske regering er uenighed. Diskussionen går på, hvorvidt Nord Stream 2 bør godkendes hurtigst muligt for at øge importen af naturgas fra Rusland og derigennem få priserne tilbage på niveauet før energiprischokket, eller om rørledningen ikke skal sættes i drift, før enhver trussel fra Rusland mod Ukraine er overstået. Tysklands økonomisk-politiske afhængighed af naturgas sættes i relief af, at koalitionsregeringen i Berlin lægger afstand til EU-Kommissionens nylige udspil om at klassificere atomkraft og naturgas som ”grønne” for at sikre fortsatte investeringer og finansiering, samt at sikre en højere grad af selvforsyning med energi. Tyskland har ved årsskiftet permanent taget fire atomkraftværker ud af drift, mens planen er, at de resterende a-kraftværker vil blive lukket ned inden udgangen af i år. "Jo længere atomkraftværker er i drift, des større bliver affaldsproblemerne. Det er den tyske regerings opfattelse, at atomkraft ikke er bæredygtig," hedder det i brevet til EU-Kommissionen offentliggjort af det tyske økonomiministerium.

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "USA presser hårdt på for at kunne opstille et scenarie for Vladimir Putin, hvor den russiske præsident ser på regningens bundlinje og beslutter, at det bliver for kostbart med en invasion eller et mindre angreb for at tage f.eks. Ukraines Sortehavskyst. Også selv om det i Washington erkendes udenfor citat, at Putin kan modstå økonomiske sanktioner bedre end de fleste statschefer. I Europa tøver man, og især i Berlin er man tydelig bekymret for russisk gengældelse. Lukker Gazprom ned for gasforsyningerne midt om vinteren, bliver det svært både at holde de tyske hjem varme og produktionen i gang. Problemet anerkendes i USA, hvor man selv stiller forsyninger af flydende naturgas i udsigt og forhandler med Qatar om at kunne levere samme vare. Men der skal meget til. Rusland leverede i december 32 pct. af det tyske gasforbrug, for en uge siden var det halvdelen. [...] Spørgsmålet om anvendelsen af den finansielle atombombe, Ruslands udelukkelse fra Swift og det internationale betalingssystem hænger stadig i luften, ligesom det er uvist, om de store russiske energiselskaber også kommer på en sanktionsliste. Derimod er det klart, at EU og USA debatterer eksportkontrol, så russiske virksomheder ikke kan købe bl.a. de avancerede computerchip, der er uundværlige i store dele af industriproduktionen. [...] Harley Balzer, professor emeritus, Georgetown University, skriver i Marketwatch, at “Ruslands økonomi er dårligt forberedt på at klare internationale sanktioner”. Han forklarer, at den statslige sektor i Rusland er “notorisk ineffektiv”, fordi den bl.a. styres af Putins gamle venner. [...] Prognoserne for russisk økonomi er allerede på den triste side. Ikke på kort sigt. Olie- og gasindtægterne steg sidste år med 60 pct. og skatte- og momsindtægterne med 30 pct., budgetunderskuddet blev reduceret til 1 pct. af bnp, og statsgælden er kun på ca. 14 pct. af bnp. Men på bare lidt længere sigt - og specielt med Putin og hans folk ved magten indtil 2036 - falder Ruslands økonomi sammen. Det er i hvert fald konklusionen på en analyse fra Carnegie Moscow Center: Diagnosen er, at Rusland er milevidt fra omstillingen til en grøn og moderne økonomi, og især udviklingen af menneskelige kapital er gået i stå og forhindrer enhver modernisering, hvilket “hurtigt udgør en betydelig fare”."

Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, som skriver: "Når du åbner din næste varmeregning, venter der dig med stor sandsynlighed en ubehagelig overraskelse: Energipriserne er nemlig historisk høje, og det vil mange danskere kunne mærke. Din høje varmeregning kan du blandt andet takke EU for, som har ført en alt for slatten energipolitik, der gør, at vi stadig er afhængige af dyr fossil energi på Putins nåde. Det er på tide med en ny kurs. Vi skal sammen i EU sætte turbo på den grønne omstilling, så vi kan blive selvforsynende i billig grøn energi. Det er både godt for din pengepung, klimaet og vores position over for Rusland."
Kilder: Berlingske, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 16-17; Børsen, s. 19

Sikkerhedspolitik: Ukrainske ledere maner til ro: "Russerne er ikke på vej"
Fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, lyder det nu, at invasionen ikke er nært forestående, skriver Jyllands-Posten. "Vi er stærke nok til at holde stand og afvise ethvert forsøg på destabilisering," siger han til landets parlament. Selvom flere lande havde hjemkaldt flere diplomater, "signalerer det ikke nødvendigvis en betydelig eskalering, og det er en del af et komplekst diplomatisk spil," siger Zelenskyj. Landets forsvarsminister, Oleksij Reznikov, bakker ham op og kan fortælle, at de russiske tropper ikke har formeret sig i kampgrupper. Gentagne gange har Rusland afvist, at det planlægger at invadere Ukraine, men alligevel advarer den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, mod, at Ukraine-forhandlingerne trækkes i langdrag. "Navnligt gælder det, at der gøres forsøg på at få disse spørgsmål bragt ind i et regi, hvor EU eller OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, red.) inddrages. Det vil vi ikke tillade. De får ikke lov til at fortynde vores udspil," siger Lavrov.

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent, som blandt andet skriver: "En af vore store, gamle ambassadører - pensionist, men stadig levende optaget af udenrigspolitik, herunder Rusland, som er hans speciale - sendte mig i sidste uge et brev, hvori han redegjorde for sit syn på krisen om Ukraine. [...] Russerne forestiller sig, ifølge den nævnte ambassadør, en nyordning af Europa på grundlag af gode, gammeldags interessesfærer bestyret af Moskva og Washington. Jeg anser hans brev for så vigtigt, at store dele af det følger her, let redigeret: "Alle kan spore, at Kreml er stærkt foruroliget over, hvad der foregår ikke blot i Ukraine, men i Hviderusland og Kasakhstan, under Putins betragtning det gamle Sovjetimperiums sidste og vigtigste rester, som må og skal forblive under Moskvas vinger. Putins popularitet er dalende, og han har brug for en udenrigspolitisk sejr. En sådan forestiller han sig, at han kan vinde gennem sin kamp mod demokratierne i Europa, mod EU og Nato samt med en fjernelse af USA's indflydelse på denne side af Atlanten. Putin sidder ikke inde med mange kort, men også USA og Vesten står som helhed sløjt, især efter den uheldige sortie fra Afghanistan - meget lig russernes egen erfaring i 1989. Jeg er derfor ikke overrasket over, at Putin har valgt at tage en krise netop nu. Han ser frem til en triumf, der skal styrke ham på hjemmefronten." [...] "Putins problemer er de sædvanlige, at han ikke har en overordnet plan, men opererer taktisk, og at Rusland ikke har råd til at føre en egentlig krig i Ukraine, endsige besætte en større del af Ukraine, bortset fra Krim, som allerede har været en kostbar affære. Jeg kan tage fejl, men enten vil Putin indskrænke sig til at forhandle med USA og Nato og slutte med en begrænset våbenaftale. Eller også vil han forstærke Ruslands tilstedeværelse i det østlige Ukraine og måske skabe en korridor ned til Krim. Dette anser jeg dog for mindre sandsynligt. Ukrainerne kan ikke afværge en massiv russisk indmarch, men de er i god kampform og vil sørge for, at mange russiske soldater vender hjem i ligposer, hvilket erfaringsmæssigt er upopulært." [...] "Læg dertil, at Putins aggressive fremfærd har styrket sammenholdet i Vesten, herunder at både Finland og Sverige overvejer at træde ind i Nato ... Putin ville med sit ukrainske eventyr styrke sin stilling, men erfarer nu, at det kan blive dyrt for ham. Facit: jeg har svært ved at tro på en storkrig."

Politiken bringer et interview med Jim Townsend, som har været en central figur i Pentagons op- og nedrustninger i Europa i efterkrigstiden. I 2009 blev han hentet helt ind i kernen af Pentagon under Barack Obama, hvor han i otte år tjente som Deputy Assistant Secretary of State med ansvar for de amerikanske forbindelser til EU og Nato. Han har i dag forladt politik og er i stedet fellow ved tænketanken Center for New American Security i Washington, D.C. Han mener ikke, der længere er nogen vej uden om at sende titusindvis af amerikanske soldater over Atlanten for igen at gøre EU til en armed camp. "De 8.500 soldater er kun et forvarsel om, hvad der vil følge: en form for genmilitarisering af Europa, der på mange måder vil vække minder om den kolde krig," siger Jim Townsend og fortsætter: "Biden vil gerne fortælle Putin, at han ikke kan gøre, hvad der passer ham, men jeg tror ikke, at det i sig selv vil være nok til at afskrække Putin fra at gennemføre sine planer i Ukraine. Tværtimod tror jeg, at Putin vil finde det en smule patetisk." Townsend mener selv, han var medskyldig i, at USA reagerede for blødt på Ruslands invasion af Krim. "Vi fejlede ved ikke at se det komme, og vi fejlede igen, da både EU og den amerikanske administration reagerede meget langsomt og svagt, fordi man var enormt bange for at provokere Putin. De økonomiske sanktioner var ikke en stærk nok reaktion. Vi skulle i højere grad have oprustet og vist vores styrke. Det blev ikke håndteret godt. Det blev slet ikke håndteret godt," siger han.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16, 32; Politiken, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Her er de nye lovpakker, der skal holde techgiganterne i skak
Konkurrencekommissær Margrethe Vestager præsenterede onsdag to nye lovpakker, der skal stække de store techgiganter, skriver Jyllands-Posten. Siden 2014 har konkurrencekommissær Margrethe Vestager skabt sig et navn blandt techfirmaerne på USA's vestkyst. Vestager er nu også ledende næstformand i EU-Kommissionen og hun har stået i spidsen for et opgør med den stigende magt og dominans, som de amerikanske techgiganter har fået. EU-systemet er på vej med to nye lovpakker, Digital Services Act (DSA) og Digital Markets Act (DMA), der er rettet direkte mod de store techgiganter. Europa-Parlamentet har netop godkendt lovforslaget til DSA, mens det forventes at DMA følger snarligt. Dermed har både EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet godkendt forslaget og så vil der være forhandlinger med ministerrådet det næste cirka halve år. Lovene ventes at blive vedtaget til sommer, men da der skal være tid til tilpasning, vil de to love først træde i kraft ca. ét år senere.

Politiken bringer en kommentar af Pernille Tranberg, rådgiver i dataetik og digitale medier. Hun skriver blandt andet: "I torsdags vedtog EU-Parlamentet en ny lov, Digital Service Act, DSA, som skal regulere digitale tjenester. Danske medier har mest fokuseret på, at DSA giver publicistiske medier særstatus, så sociale medier ikke bare kan slette deres indhold, som de ofte gør med indhold, der flages ulovligt og usandt. Men der er flere interessante aspekter, som medierne for længst burde have udfoldet for deres brugere - og selv handlet på. DSA giver europæiske brugere ret til at få samme oplevelse på en hjemmeside, uanset om de siger ja eller nej til målrettet, personaliseret markedsføring. [...] Mange danske og europæiske medier er helt sikkert glade for, at et forslag om helt at forbyde målrettet markedsføring blev nedstemt. De er nemlig selv en aktiv del af den massive overvågning, der foregår. Demokratiforkæmpere, privatlivsfokuserede virksomheder og også flere politikere som Christel Schaldemose, der var chefforhandler på DSA'en, gik ellers ind for et forbud, således at kun såkaldt kontekstuelle annoncer ville være lovlige. Her får du annoncer for det, du søger efter, ikke fordi hjemmesiden kender dig så godt, at den kan forudse, hvad du er interesseret i. [...] Når hverken medierne eller EU bremser den urimelige brug af vores data, så er det op til borgerne selv at sige nej."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 7; Politiken, s. 2

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Venstreprofil genudpeget som næstformand i EU's Fiskeriudvalg
Ifølge Altinget skriver Fiskeriudvalget i en pressemeddelelse, at Søren Gade genudpeges som næstformand i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg, mens Frankrig igen sætter sig på formandsposten.
Kilde: Altinget, onsdag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Det bliver et nej tak til Kollerups superfond
Børsen bringer et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell (V), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "Simon Kollerup mener at løse mange problemer med en ny, dansk “superfond”. Han vil blandt andet holde på danske unicorns, skabe arbejdspladser og sikre danske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked. Målene er fine. Men Kollerups løsning er helt forkert. Hvordan en fusion mellem Vækstfonden og Danmarks Eksportkredit skal kunne løse problemerne, er svært at forstå. [...] Det er svært at forestille sig, at en statslig superfond ville kunne mønstre en kompetence og erfaring, der matcher de private og udenlandske aktører. Tilbage står, at manøvren om superfonden ingen reel forskel vil gøre for Danmarks arbejdspladser, udover de mange advokater og konsulenter som vil være travlt beskæftiget de næste mange år med at få dem integreret. Drop symbolpolitikken, Kollerup. Mere stat er heller ikke her løsningen på vores udfordringer. Lad os sørge for, at vores virksomheder har de bedste rammevilkår - det er bedst for både virksomhedsejere, medarbejdere, den danske stat og den grønne omstilling."
Kilde: Børsen, s. 35

Retlige anliggender: Intel vinder årelang retsstrid mod EU
I 2009 tildelte EU-Kommissionen den amerikanske chipproducent Intel en bøde på 1,06 mia. euro for at presse konkurrenten AMD ud af markedet. Men nu har retten i EU, der er en domsmyndighed under EU-Domstolen, onsdag afgjort, at EU-Kommissionen har lavet flere afgørende fejl i anklagen mod Intel, skriver Børsen. Det vurderes, at med udgangspunkt i den “ufuldkomne” analyse er Intel ikke skyldig i konkurrenceforvridende metoder.
Kilde: Børsen, s. 6

Interne anliggender: IT-talent jonglerer i en mandsdomineret verden
Generaldirektør i DigitalEurope, Cecilia Bonefeld-Dahl, fylder 50 år i morgen, skriver Politiken. Ved siden af arbejdet i DigitalEurope er hun også bestyrelsesmedlem i Gaia-X, som er Europa-Kommissionens industrielle forum, medlem af Den Europæiske Cyberbestyrelse (Enisa) og medlem af tilsynsrådet for EIT Digital og medlem af Nato's High Level Advisory Group on Emerging and Disruptive Technologies. Cecilia Bonefeld-Dahls ekspertise værdsættes internationalt, hvor hun ved flere højprofilerede begivenheder verden rundt har været hovedtaler. Hun kæmper for kvinders karrieremuligheder, og i erhvervslivet er hun foregangskvinde for både ligestilling og diversitet.
Kilde: Politiken, s. 8

Udenrigspolitik: "For Taliban har det handlet om at vise, at de er til at tale med"
Officielt handlede det første møde på vestlig jord med Taliban om nødhjælp og menneskerettigheder, men Mona Kanwal Sheikh, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, vurderer, at for Taliban har det mest handlet om at vise, at de er til at tale med. Tre dages lange forhandlinger sluttede i Oslo tirsdag aften og Mona Kanwal Sheikh mener, at det endnu er meget uklart, om Afghanistan har tænkt sig at give efter for nogle af Vestens krav. "Taliban har signaleret åbenhed over for pigers ret til uddannelse og ved inderst inde godt, at deres fortsatte regering er afhængig af udenlandsk støtte og velvillighed. Om de kommer til at gøre, hvad deres repræsentantskab siger, vil dels afhænge af, hvor desperat situationen udvikler sig i Afghanistan, og dels hvor meget intern splittelse de bliver konfronteret med som bevægelse, hvis de giver efter for Vestens krav," vurderer hun. Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, mener ikke, at det umiddelbart lyder til, at der er kommet andet ud af mødet, end at de har talt sammen. "Det afgørende er, at der er startet en proces, hvor de kan begynde at finde hinanden med henblik på at få gang i mere støtte til Afghanistan. Vi kan godt tale med Taliban, det ved alle, men spørgsmålet er, om de kan levere. Om vi kan stole på dem. Det ved vi stadig ikke," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Sikkerhedspolitik: Partier trækker støtten til missionen i Mali
Situationen i Mali har udviklet sig så kritisk, at flere partier vil afblæse kampen mod terrorister længe før tid, skriver Jyllands-Posten. Efter at Malis militærjunta i en opsigtsvækkende erklæring har krævet, at de danske soldater, som for få dage siden blev udsendt som en del af den europæiske specialstyrkeoperation Task Force Takuba, omgående skal forlade landet, trækker både SF og DF støtten til missionen og De Radikales opbakning hænger i en tynd tråd. "Vi skal have hevet de danske soldater hjem fra Mali nu," siger forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen (SF) og fortsætter: "Meldingen fra den maliske regering i forgårs er dråben, der får bægeret til at flyde over for os. Vi mener ikke, at vi kan være til stede i Mali, hvis Mali ikke vil have det. Så er den ikke længere." For nylig valgte militærstyret i Mali at udskyde demokratiske valg med op til fem år, hvilket har fået EU til at varsle sanktioner mod det selvsamme styre, som Danmark arbejder for at hjælpe. Men fra Venstre lyder det, at det vil kun gavne Rusland og terrorister, hvis Danmark trækker sig ud. "Det eneste, vi opnår ved at trække os ud, er at gøre to grupper glade; de islamiske terrorister, som vi er dernede for at bekæmpe. Og russerne, som forsøger med vold og magt at overtage styringen," siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen og fortsætter: "Vi mener klart, at vi skal have is i maven. Det er tydeligt, at vores allierede lande såsom Frankrig mener, at der er brug for Danmark i Mali."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Sikkerhedspolitik: KRIG KOMMER ALTID
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: "Danske skoleelever skal undervises i holocaust. For at 'forhindre, at antisemitismen slår rødder i Danmark,' som det hedder i regeringens udspil, der kommer på det dystre bagtæppe, at antallet af antisemitiske hændelser er fordoblet siden 2017. VI TALER EN lille ændring af skoleskemaet, men et vigtigt budskab: Vi må aldrig glemme. Det er 77 år siden, at frihedsbudskabet gjaldede i det udbombede Europa. Siden har 'aldrig mere krig' gennemsyret FN, mens Nato har været jernnæven mod øst og sammen med EU været selve bolværket mod krig i Europa. I DE SENESTE ÅR har det endda været, som om vi ikke længere tror, krig er muligt. Trods krigstrommer i Ukraine anser de fleste det som en utopi. Men historien fortæller os noget andet. [...] Vi må nedbryde naiviteten. Demokrati er ikke gratis, frihed er ikke gratis. Det tager 250 år at bygge op og fem minutter og et tweet fra Trump at rive det ned. OM KRIGEN OG KAOS udløses af en pistol og et mord i Sarajevo, det må tiden vise. Om det bliver i Ukraine, i Litauen eller i Paris' forstæder, ved jeg ikke. Ej heller om det bliver om to, ti, 30 år. Men den er altid på vej."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 36

Institutionelle anliggender: Boris Johnson har andre bekymringer end festerne: Brexit er blevet et flop
Berlingske bringer en kronik af Svend E. Hougaard Jensen, professor i økonomi på CBS og Birger Riis-Jørgensen, tidligere dansk ambassadør i Storbritannien. De skriver blandt andet: "Her på toårsdagen for Brexit er Storbritannien fortsat et splittet land. Pendulet svinger, for nu tyder flere meningsmålinger på, at et lille flertal af briterne ønsker Storbritannien tilbage i EU. Det er ikke mindst økonomien, som trækker i den retning. Det går nemlig langt fra så godt som lovet af Brexit-lederne. Mange dele af samarbejdet med de tidligere EU-partnere er fortsat helt uafklaret. Samtidig har Storbritannien måttet sande, at det aldrig er let at være den svage part i et så afgørende forhandlingsforløb, hvor mange principper og interesser står på spil. [...] Samlet set er der ikke tvivl om, at Brexit har skadet britisk økonomi og levestandard. Det er derfor vigtigt, at Storbritannien forsøger at lappe på deres forhold til EU for at minimere yderligere skade. I den forbindelse kan der måske knyttes håb til, at en mere EU-venlig koalition er under opbygning. Labour står stadigt stærkere i meningsmålingerne, men selv om Keir Starmer udelukker en ny Brexit-afstemning, ønsker han at forhandle med EU på en række konkrete områder. Også andre vil styrke forholdet til EU: Det gælder fremtrædende konservative Johnson-kritikere; liberaldemokraterne og det EU-venlige skotske nationale parti. Så måske er vi her to år efter Brexit på vej mod common sense i britisk politik. I hvert fald kan konturerne til en ny politisk konstellation i Storbritannien anes. Vi må håbe, at Storbritannien og EU finder hinanden i et pragmatisk samarbejde, for vi kan dårligt undvære hinanden."
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Sundhed: Danmark vil gå længere end alle andre EU-lande
Regeringen, bakket op af et politisk flertal, har besluttet at fjerne stort set alle coronarestriktioner efter 31. januar, og ingen andre EU-lande er gået så langt i lempelser af coronarestriktionerne, som Christiansborg nu er klar til at gå, skriver Berlingske. Allerede torsdag forsvinder stort set alle restriktioner i England, og der er flere vestlige lande, som har lempet restriktionerne i løbet af de seneste dage. Men da smittetallene fortsætter med at stige i det meste af Europa, er der andre lande, som igen overvejer nye hårde tiltag. Tirsdag lød det fra chefen for WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, at pandemien ikke "er i nærheden af at være ovre," og han advarede om, at "nye varianter kan sprede sig".
Kilde: Berlingske, s. 6-7

Økonomi: Ukraine kæmper også en svær økonomisk krig
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Jens Lundsgaard, bestyrelsesmedlem, EBRD, som blandt andet skriver: "Hvis Ukraine kunne vælge, ville landet nok have foretrukket at være lidt mindre i vælten gennem de seneste måneder og særligt uger. Det virker mildest talt gammeldags, at der er optræk til en krig om territorie i Europa. Til skade for alle. Det ses også på aktiemarkedet, hvor risikoen for en omfattende militærkonflikt har forstærket den igangværende korrektion. [...] Parallelt med den igangværende militære styrkeprøve bliver det således væsentligt, om vi fra Vestens side kan bistå Ukraine med at bevare en stabil økonomi og sunde institutioner. EU lancerede mandag en makroøkonomisk pakke med lån og bistandsmidler, så Ukraine populært sagt kan blive ved at betale sine regninger i de kommende svære måneder. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, EBRD, er den største udenlandske investor i den private sektor og kommer også til at spille en vigtig rolle som en stabil kilde til finansiering for retskafne virksomheder. Og så er der Ruslands kontrol med den gas, som stadig i nogle årtier er afgørende for stabiliteten i Europas samlede energisystem. Lad os få fuld fart på udviklingen af energilagring."
Kilde: Børsen, s. 34

Sikkerhedspolitik: Ukraine-krisen viser, at USA ikke har opgivet Europa, selv om Kina trænger sig på
Præsident Joe Biden har valgt at prioritere en løsning af Ukraine-krisen højt, da Europa, i kraft af sin store økonomi og placering nær Rusland, er en vigtig brik for et USA, mener flere eksperter. Det skriver Information. Biden søger at styrke sine alliancebånd rundt omkring i verden med henblik på at modgå et opstigende Kina, mener William Wohlforth, som er professor i international politik på Dartmouth College og mangeårig ekspert i russisk sikkerhedspolitik. Han mener, at de russiske tropper i Belarus sætter en tyk streg under det forhold, at Putin mener det alvorligt, når han siger, at sikkerhedssituationen i Europa er uacceptabel for Rusland. Derfor vurderer Wohlforth, at desto mere grund er der for USA og NATO til at afprøve, hvorvidt Rusland vil være med til en diplomatisk løsning. Tidligere assisterende viceforsvarsminister Jim Townsend mener, at udstationeringen af flere amerikanske soldater i Europa ikke har til formål at komme Ukraine til undsætning, hvis russiske styrker trænger sig ind over grænsen. Det skal i stedet virke som et bolværk mod eventuel russisk intimidering af de baltiske lande eller Polen, der deler grænse med Rusland. "Det er et signal til Rusland om, at NATO tager sin forpligtelse til at forsvare alle lande alvorligt. Og der er ingen grund til at stole på Putin. NATO skal være rede til at afskrække en russisk invasion af ethvert NATO-land," siger Townsend. Wohlforth mener ikke, at Rusland udgør en konventionel militær trussel mod noget NATO-land. "Ruslands ærinde er at revidere sikkerhedsordningen i Europa og løse en for dem vanskelig situation i Ukraine. Det betyder, at USA ikke har behov for at sende særligt mange soldater til Europa for at løse denne krise," siger han og fortsætter: "Jeg synes ærligt talt, at Biden har gjort det vældigt godt indtil nu. Han bruger stokken med massive sanktioner og en militær optrapning til at true, og tilbyder samtidig præsident Putin nogle gulerødder."
Kilde: Information, s. 9

Udenrigspolitik: Der er resten af Europa. Og så er der Tyskland
I Europæisk Set i Kristeligt Dagblad skriver korrespondent Michael Kuttner blandt andet: "Der er nogenlunde enighed om at skrue bissen på over for Kreml med hensyn til Ukraine. Men Tyskland er fodslæbende. Det skyldes historien - og romantik. [...] Ingen kan beskylde forbundsregeringen for at nære kommunistiske sympatier, men der er en forståelse for forholdene i Kreml, som vel er enestående i EU og Nato. Ungarn har under Viktor Orbán været en slags ven for den russiske præsident, Vladimir Putin, men landet er en småstat som Danmark og uden større vægt. Tyskland er noget andet. [...] I weekenden opfordrede chefen for den tyske flåde til at ”vise Putin respekt”. Han erklærede også, at Vesten burde anerkende Krim som russisk; halvøen blev erobret fra Ukraine og annekteret af Rusland 2014. Manden blev sat fra bestillingen omgående, men udtrykte næppe en holdning, der afviger voldsomt fra flertallet i Forbundsdagen. Bayerns ministerpræsident, Markus Söder, mente i sidste uge, at ”Rusland er en vanskelig partner, men ikke Europas fjende”. Den nye kansler, Olaf Scholz, kræver nu, tilsyneladende under fransk pres, at Rusland skal ”deeskalere” ved den ukrainske grænse. Men det kommer lidt sent; og tyske politikere betegner jævnligt Rusland som en nabo, skønt blandt andre Tjekkiet, Polen, Baltikum, Ukraine og Belarus ligger imellem."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Sikkerhedspolitik: Putin og Vesten har begge behov for sikkerhed
Politiken bringer et debatindlæg af Christian Juhl, MF for Enhedslisten, som blandt andet skriver: "JEG ER ingen fan af Putin. Tværtimod. Men det ændrer ikke ved, at russerne har behov for at føle sig sikre og leve i fred med naboerne, ligesom alle andre. Derfor er der en vis logik i russernes krav til Vesten om ikke fortsat at placere Natotropper tættere og tættere på de russiske grænser. [...] Hvis man vil finde løsninger i konflikten mellem Rusland og Ukraine, er det vigtigt at sætte sig i sin modstanders måde at tænke på og også ind i modstanderens behov. Det gælder i international sikkerhedspolitik, som det gælder i daglig politik i Folketinget. [...] Det ville være bedre for en mere fredelig verden, at den danske regering (og den borgerlige opposition) ikke tænkte så ensporet militært under kriser. [...] Og så er det forudsigeligt til det kedsommelige, at danske politikere allerede nu råber på flere penge til militæret og en ophævelse af forsvarsforbeholdet i EU. Vi har ikke brug for flere våben. Vi har brug for færre våben, afspænding og nedrustning, hvis gode naboskaber skal bygges op. En løsning kræver fleksibilitet og vilje til kompromiser fra begge sider. Lad os håbe, at den er til stede."
Kilde: Politiken, s. 7

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
27. januar 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark