Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information28. december 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 28. december 2023



Tophistorier

"Kriminalitet flyder som vand mod de svageste punkter"
EU har lanceret en handlingsplan mod narkosmugling og -kriminalitet i kølvandet på en stigning i vold og infiltration i havne og havneselskaber. Narkofangsterne i EU er på rekordniveau, men myndighederne fanger stadig kun en brøkdel af det, der smugles ind i Europa, især via skibstrafik fra Latinamerika. Handlingsplanen, lanceret i oktober, indeholder 17 konkrete tiltag, herunder en ny havnealliance for at tackle narkosmugling, især i sårbare havne som Antwerpen og Rotterdam. Gerassimos Thomas, generaldirektør for EU's told- og skatteenhed, mener, at øget koordination og handling gennem EU er nødvendig for at bekæmpe narkokriminalitet mere effektivt. I 2021 nåede EU's kokainbeslaglæggelser 303 tons, og EU-Kommissionen betegner narkohandel som en af de største sikkerhedstrusler for EU. Planen involverer samarbejde med private aktører som shippingfirmaer og øget finansiering af udstyr og samarbejde mellem medlemslandenes toldmyndigheder. Gerassimos Thomas fremhæver behovet for en fælles indsats og samarbejde for at håndtere infiltrationen af narkobagmænd i havnene. "Det vigtigste budskab er, at intet land og ingen havn bør mene, at problemet er irrelevant for dem,” siger han og fortsætter: ”Alle lande er et potentielt mål. Derfor har de også noget at vinde ved at indgå i et fælles samarbejde, for de lærer af dem, der har flest infiltrationer, og får kendskab til de tricks, som smuglerne bruger." Der er 24 lande, inklusive Danmark, som har indvilliget i at samarbejde om narkobekæmpelse i EU-regi, og planens implementering blev sat i gang med et kickoff-møde den 24. november, hvor det blandt andet handlede om at formalisere og definere rammerne. "Der er en del euroskepticism, og det sker ikke ofte, at 24 lande så hurtigt springer til og siger: Ja, vi er klar, og vi bør arbejde sammen. Det er vigtigt," siger han og gentager sit budskab: "Narkosmugling er et problem, alle lande bør tage meget alvorligt."
Jyllands-Posten, s. 6-7 (28.12.2023)

Prioriterede historier

Tidligere bankchefer giver opsang til verdens centralbanker for fejlslagen rentepolitik
Berlingske bringer en kommentar af Jacob Frenkel, Raghuram Rajan og Axel Weber, henholdsvis tidligere direktører for centralbankerne i Israel, Indien og Tyskland. De skriver blandt andet: "Mens verden stadig oplever en længere periode med uventet inflation udløst af de seneste fire års økonomiske og ikke-økonomiske chok, er det nu tid til at foretage en ærlig revurdering af centralbankerne og den pengepolitik, de fører. [...] Centralbanker kan ikke løse alt, hvad der er galt med vores økonomier. De kan ikke forventes at løse problemer, som andre er bedre til at tackle, såsom kollektive globale mål, der ligger uden for deres kompetence. Tværtimod bør centralbankerne og deres ledere kun fokusere på tre mål: prisstabilitet, finansiel stabilitet og makroøkonomisk stabilitet. Det er svært nok i sig selv at opfylde alle tre. Derfor må vi skrue ned for de udbredte forventninger om, at centralbanker kan eller skal gøre mere end det. [... ] Vi mener, at centralbanker skal holde sig til mere simple og gennemsigtige regler frem for at komme med drastiske langvarige tiltag, som risikerer at underminere deres evne til at manøvrere senere. Helt afgørende må centralbankerne holde fast i et fokus på det inflationsanker, som typisk ligger på to procent. Alle de førende centralbanker - Federal Reserve, Den Europæiske Centralbank, Bank of Japan, Bank of England og andre - er enige om målet på to procent. Det er ikke nu, at vi skal sætte spørgsmålstegn ved det mål eller miste det af syne. [...] Hvis vi skuer fremad og skal forsøge at undgå finansiel dominans, bliver centralbankerne nødt til at styrke deres tilsynsfunktion og forholde sig til konsekvenserne af den gavmilde pengepolitik, der tidligere blev ført, når der nu bliver strammet op på renten. For at opfylde deres centrale formål må centralbankerne holde sig fri af politisk indblanding. Den uafhængighed giver en tung ansvarsbyrde, og det er en af de vigtigste årsager til, at centralbankerne må acceptere det bevidst snævre mandat, som en mere ydmyg tilgang kræver. Denne uafhængighed fungerer også bedst, når centralbankerne er meget klare og effektive med at kommunikere deres kurs ud. Det er et område, hvor der i USA, Europa og andre steder er gjort fremskridt. Og det er på sin plads, når centralbankchefer bliver indkaldt til at svare på spørgsmål fra folkevalgte parlamentsmedlemmer. Befolkningen og andre markedsdeltagere må kunne forstå, hvorfor og hvornår centralbankerne vælger at gribe ind. [...] Når centralbankerne i de avancerede økonomier skal evaluere deres pengepolitiske kurs og lære af deres fejl, så må de erkende, hvor andre gjorde det rigtige, og hvor de selv gik galt. Det kræver ydmyghed."
Berlingske, s. 10-11 (28.12.2023)

Krigen står stille
Flemming Splidsboel, ruslandsekspert og seniorforsker ved DIIS, mener, at krigen i Ukraine har nået et plateau, hvor den er fastlåst, skriver Ekstra Bladet. "Der er ikke nogen overraskelsesmomenter tilbage. Det handler om, hvem der kan slide den anden op, og der handler det om materiel og mandskab," siger Splidsboel. Både Rusland og Ukraine har svært ved at skaffe de ekstra ressourcer, som kan gøre en afgørende forskel i krigens udfald. Putin har netop underskrevet et dekret, som sender Ruslands samlede antal soldater op på over 1,3 millioner mennesker. Samtidig forsøger Ukraine at skaffe 500.000 ekstra soldater, og man overvejer blandt andet at indkalde kvinder til tjeneste. Splidsboel peger på, at støtten fra Vesten er afgørende for Ukraine, som kæmper med mangel på både materiel og mandskab. Derudover vurderer Splidsboel, at en politisk træthed og modvilje mod krigen, både i Vesten og inden for Ukraines egne grænser, kan blive central for krigens udvikling i løbet af det næste år. Det kommende valg i USA kan spille en afgørende rolle for krigens udvikling, da det vil påvirke den amerikanske støtte og dermed også EU's position. "Det vil ikke blot få betydning for amerikansk støtte, men det vil også påvirke måden, vi gør det på i Europa. Hvis Trump vinder og holder igen med støtten, så er det pludselig Orbán, der styrer festen i EU. Og så kan man risikere, at andre europæiske lande følger trop. Dels fordi de måske har lyst til det, og fordi Trump måske giver dem mulighed for det. Eller fordi det kan virke meningsløst for europæiske nationer, hvis USA trækker støtten," siger han. Splidsboel mener, at et russisk gennembrud er mest sandsynligt for at flytte konflikten fra det nuværende fastlåste plateau. 'Udfaldsrummet' for konflikten er ifølge Splidsboel indsnævret i løbet af året, og han ser nu mere mod midter-scenarier, hvor Ukraine muligvis kan stabilisere sig, mens forhandling med EU pågår, eller et russisk gennembrud, der dog ikke nødvendigvis indebærer erobring af hele Ukraine.
Ekstra Bladet, s. 8 (28.12.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Indfør skatteincitamenter, og motiver virksomheder
Børsen bringer en kronik af Thomas Black-Petersen og Katrine Hoff, henholdsvis ad. direktør og direktør i Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder (FBV). De skriver blandt andet: "Regeringen bør motivere danske virksomhedsejere til at børsnotere deres virksomhed gennem skatteincitamenter. [...] En løsning for iværksættere på lagerbeskatningsproblemet forventes at være med i regeringens stærkt forsinkede iværksætterstrategi. Men vi er bekymrede for, at løsningen i form af en udskydelse i tre-fem år er for uambitiøs og ikke styrker det danske børsmarked eller bidrager til, at flere succesfulde virksomheder forankrer sig i Danmark. Fordi EU halter gevaldigt bagud i forhold til Asien og USA, når det kommer til at få succesfulde nye virksomheder til at vokse sig store, ønsker EU-Kommissionen flere børsnoteringer af mindre virksomheder i Europa. Dette ønske har regeringen i Danmark også. Fra EU's side foreslår en arbejdsgruppe, at EU-landene motiverer børsnoteringer blandt andet via forenkling af regler og skatteincitamenter til børsnoterede smv'er. [...] Vi ønsker fra regeringen, at vi motiverer danske virksomhedsejere til at børsnotere deres virksomhed, og at vi følger anbefalinger fra EU om at indføre skatteincitamenter: Vi skal helt fjerne de 22 pct. ekstrabeskatning, som opstår, når en aktie er børsnoteret, således at virksomhedsejerne kun skal betale 42 pct. i aktieskat på deres egen virksomhed. [...] Vi skal stoppe med at bede dem, der bygger vækstvirksomhederne, om at risikere at skulle betale skat af penge, de ikke har tjent. Det gælder både for medarbejderaktier og iværksættere selv, og vi skal motivere flere danskere til at investere i aktier."
Børsen, s. 22 (28.12.2023)

Det digitale indre marked

Vi har givet op over for de sociale medier
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: "Nogle af verdens rigeste mænd har ikke skabt deres formue på at ville os det bedste. Tag nu Elon Musk, manden bag Tesla. Efter han købte Twitter, ændrede han ikke kun navnet på det sociale medie til X - Musk har også pillet ved opsætningen i en grad, så X nu er det sociale medie, der ifølge EU har den største mængde russisk desinformation. [...] Det rejser jo unægtelig spørgsmålet om, hvorfor vi har overladt størstedelen af infrastrukturen under den offentlige debat og informationsstrøm til store udenlandske selskaber og excentriske rigmænd? I EU's rapport om desinformation tog Facebook andenpladsen. Moderselskabet hedder Meta, og det ejer - udover Facebook - også Instagram og beskedtjenesten Whatsapp. Det er ikke kun brugen af Facebook-data, der har mødt kritik. Det kinesiske Tiktok er også under kritik og er blevet bandlyst fra politikeres telefoner i USA og EU. Der er endda forlydender om, at det kinesiske kommunistparti har brugt data fra Tiktok til at spionere på demonstranter i Hongkong. [...] Desværre har man gentagne gange set, hvordan EU er handlingslammet, når det gælder effektiv regulering af techgiganterne. Kort sagt har Elon Musk og de andre vist, at de kan opføre sig nærmest, som de har lyst til. Men én ting er de politiske tiltag, som er nødt til at fortsætte kampen for regulering. Men vi som brugere er også nødt til at tage de naive briller af og forholde os mere kritisk til de informationer, de sociale medier lokker os med. Og hvordan de bliver udvalgt til os. Mange har i virkeligheden været ukritiske i et omfang, vi ellers aldrig ville være, hvis det gjaldt så mange andre ting i vores hverdag."
Jyllands-Posten, s. 22 (28.12.2023)

Institutionelle anliggender

Professoren der tager del i debatten
Professor og forsker Marlene Wind fylder 60 år i dag og hun er ikke bange for at sige sin mening, for hun mener, at samfundsforskning skal være kritisk for at være relevant, skriver Jyllands-Posten. Marlene Wind er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, har en ph.d. fra Det Europæiske Universitets Institut i Firenze og har arbejdet i EU-Kommissionen, ved tænketanke og i forskningsinstitutioner. I 2020 modtog Marlene Wind et telefonopkald fra EU's udenrigschef, Joseph Borrell, som havde læst hendes bog ”Tribaliseringen af Europa”. Kun et år senere tiltrådte hun stillingen som særlig rådgiver for Borrell. "Det har været en utrolig spændende del af min karriere at kunne rådgive topfolk i EU og samtidig have min grundforskning, der betyder virkelig meget for mig," siger hun.
Jyllands-Posten, s. 26 (28.12.2023)

Vetorettens fald?
Berlingske bringer et debatindlæg af Nicklas Verne, Europa-Parlamentskandidat for Det Konservative Folkeparti. Han skriver blandt andet: "Den nye europapolitiske aftale foreslår at delvist afskaffe vetoretten på udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU. [...] Det mener jeg ganske enkelt er den forkerte retning for både EU og Danmark. Vetoretten er Danmarks garanti for, at der føres fornuftig politik i EU. [...] Vetoretten sikrer også, at Danmark har kontrol over sin egen udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvilket er afgørende for vores nationale suverænitet i en tid, hvor EU får atter flere og flere beføjelser. Jeg kan godt forstå, at det er nødvendigt, at EU ikke bliver handlingslammet på grund af nogle enkelte lande, der tilsyneladende benytter vetoretten som et forhandlingsværktøj i politiske henseender. Men den problematik betyder ikke, at den eneste løsning er, at vi må afgive vores egen vetoret for at gøre EU handlingsdygtig."
Berlingske, s. 23 (28.12.2023)

Klima

Et opgør med smid væk-kulturen er fløjtet i gang
Repair Café Danmark, en del af en international bevægelse af reparationscafeer, er vokset med 96 cafeer rundt i landet, hvor forbrugere kan få deres ting repareret med hjælp fra frivillige, skriver Information. Denne bevægelse støtter op om EU's handlingsplan for cirkulær økonomi, hvor et nyt direktiv, Right to Repair, blev vedtaget af Europa-Parlamentet i november. Direktivet sigter mod at give forbrugerne bedre muligheder for reparation og adgang til reservedele. Ifølge EU bliver produkter ofte smidt ud, før de er udtjent, hvilket resulterer i 35 millioner ton affald og en udledning på 261 millioner ton drivhusgasser i EU. Med baggrund i disse tal fremlagde EU-Kommissionen i marts direktivet for at reducere affald og drivhusgasudledning og skabe cirkulære forretningsmodeller og grønne arbejdspladser. Kritikere, som Pernille Haagen Larsen fra Rådet for Grøn Omstilling, mener imidlertid, at direktivet er blevet udvandet og ikke gør nok for at tilskynde til reparation frem for udskiftning. En kontroversiel passage i direktivet pålægger sælgere at tilbyde reparation, men kun hvis det er billigere end udskiftning til et nyt produkt. "Man gør det ikke lettere for forbrugeren at reparere og levetidsforlænge sit produkt, som jo egentlig var det, der var intentionen bag Right to Repair," siger hun. Alternativet mener, at det er på tide, at Danmark stempler ind og i slut-november lancerede partiet et udspil om reparation og affaldsforebyggelse. "Det er ikke nok, at vi bare tænker over det hver især. Vi er nødt til at sætte ind på nogle strukturelle ting, og det er det, vi prøver med det her udspil," siger politisk ordfører i Alternativet, Sascha Faxe. I finansloven er der afsat 80 millioner kroner til reparation og cirkulær økonomi og Pernille Haagen håber, at den nationale handleplan kan være med til at vise, hvordan klimahandling kan se ud - både for politikere og borgere.
Information, s. 10-11 (28.12.2023)

Grøn omstilling drukner i bureaukratisk kviksand
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ane Mette Lysbech-kleis, CEO, Wind Estate. Hun skriver blandt andet: "Manglende forudsigelighed i etableringstilladelser til nye projekter udgør et akut problem for den grønne energisektor. Langtrukne sagsbehandlingstider og en rodebutik af modsatrettede EU-direktiver har tjent som bremseklods for fremdriften. Det skræmmer både investorer og underleverandører væk at se milliardprojekter løbe ud i sandet i slowmotion. [...] Der er behov for en forenkling af processerne for tilladelser. EU foreslog i maj 2022 i sin REPowerEU-plan at fremskynde udviklingen af vedvarende energi ved at gøre det hurtigere og lettere at få tilladelse til at gennemføre bl.a. vindmølleprojekter. Nu skulle nationale myndigheder aktivt udpege “goto”-områder egnet til VE-anlæg, hvor etableringstilladelser kortes ned til ca. et-to år. Men REPowerEU-forslaget, der skulle puste nyt liv i den grønne omstilling, er stadig ikke vedtaget. De foreslåede tidsfrister bliver stadig forhandlet mellem rådet og Europa-Parlamentet, og ingen har nogen idé om, hvordan og hvornår det lander, hvis overhovedet. Den grønne omstilling er således lammet af en trist konflikt mellem ambitionen om mere vedvarende energi og EU's krav om miljøvurderinger, natur- og artsbeskyttelse. I kombination med de allerede komplekse tilladelsesprocesser bidrager det til markant forsinkelse af projekterne."
Jyllands-Posten, s. 24 (28.12.2023)

Rød sol
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Xi Jinpings autoritære Kina gør, hvad landet kan, for at vi skal skrive noget grimt om det, men på ét punkt lykkes det ikke. […] I 2023 var væksten tilbage, både økonomisk og i drivhusgasser. Men mens økonomien ser ud til at vokse videre i 2024, forventer man, at der vil blive udledt 249 millioner ton mindre C02 næste år, end der gjorde i år. Kurven er knækket, endda seks år tidligere, end styret i Beijing havde sat som mål. Kina har fremstillet, opsat og tilsluttet især solceller i uhørt højt tempo. På hustage og i solcelleparker, der breder sig over kinesiske ørkenområder og tibetanske højsletter. [...] Vedvarende energi tegner sig nu for næsten halvdelen af Kinas samlede elproduktion. [...] Det hører selvfølgelig med til historien, at Kina også stadig er storforbruger af kul. Som Information tidligere har beskrevet, godkendte Kina i 2022, hvad der svarer til to nye kulkraftværker - om ugen. Og selv om CO2-udledningerne falder næste år, vil Kina stadig være verdens absolut største udleder af drivhusgasser. Men det ændrer ikke på, at landet i år står bag den største enkeltstående udbygning af vedvarende energi nogensinde, næsten dobbelt så stor som året før og fire gange større end i 2020. Det er en god nyhed, der også rækker ud over lovprisningerne og pressemeddelelserne: Næste gang nogen siger, det tager lang tid at opsætte solceller eller vindmøller, kan vi pege på Kina anno 2023 og sige: Næh. [...] For Kinas succes er også en af den slags gode nyheder, som burde efterlade Europa med en flad fornemmelse og en følelse af utilstrækkelighed. Historien burde ikke være: Kina er verdensmestre i at udbygge grøn energi. Historien burde være: Kina kæmper desperat for at følge med Europa. [...] Kinas grønne opblomstring bør animere Europa til at udbygge hurtigere og til at opbygge en omfattende egenproduktion. Det er ikke kun et spørgsmål om industripolitik, men også om geopolitik, og hvilken samfundsform der skal tegne det 21. århundrede. Vores fremtid skal ikke være kinesisk. Den skal være vores."
Information, s. 20 (28.12.2023)

Retlige anliggender

EU-Domstolen truer den danske model
Information bringer et læserbrev af Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Hun skriver blandt andet: "Fra den 1. juli 2024 skal alle danske arbejdstagere registrere deres arbejdstid. Det kan mange opleve som en unødvendig byrde eller ubehagelig kontrol fra arbejdsgiveren. Kravet om registrering af arbejdstid kommer ikke fra EU's arbejdstidsdirektiv eller fra en politisk styret institution. Det er faktisk vokset ud af en EU-dom, hvilket viser, hvor uforudsigelige konsekvenser det kan få, når EU lovgiver på arbejdsmarkedsområdet. Vi bør derfor også stadig frygte konsekvenserne af mindstelønsdirektivet. [...] Domstolens afgørelser gælder for hele EU - også hvis medlemslande normalt lader sociale parter om selv at regulere området. Domstolen tager ikke højde for medlemslandenes samfundsmodeller, når enkeltpersoner fører en sag. Derfor skal Danmark nu acceptere øget bureaukrati, uden at vi selv har haft mulighed for at få indflydelse på det. [... ] Jeg argumenterer ikke imod en EU-Domstol. Men skal vi bevare den danske model, skal vi ikke bare acceptere løftet om, at direktiver ikke berører os. Faktisk kan man på ingen måde garantere det."
Information, s. 18 (28.12.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
28. december 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark