Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. marts 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 3. marts 2022

 


Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: Krigen i Ukraine svækker EU's økonomi i 2022
I Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten kan man læse, at økonomien i EU svækkes af krigen. For blot tre uger siden så Kommissionen frem mod flot økonomisk fremgang i EU i 2022, men det har sidenhen ændret sig grundet Ruslands invasion af Ukraine. EU-Kommissionen erkender, at prognosen for 2022 med en vækst på 4,0 pct. ikke kommer til at holde, men Kommissionen forventer fortsat, at økonomien vil vokse i 2022. Det sagde EU-kommissær for økonomi, Paolo Gentiloni, på et pressemøde onsdag. "På nuværende tidspunkt forventer vi ikke, at den økonomiske vækst i 2022 vil blive afsporet, men den vil blive svækket," udtalte han ifølge Jyllands-Posten.

I flere af dagens aviser kan man læse om inflationen i eurolandene, som i februar var på det højeste niveau i euroens levetid. EU-Kommissionen har udsendt nye tal for inflationen, og det ser ud til, at den højere inflation er ved at bide sig fast. Det skriver Berlingske. Ifølge Jyllands-Posten advarer Sydbank om, at inflationen nu er så høj og så vedvarende, at den kan ramme væksten. "Inflationen er så høj, at det er en alvorlig udfordring for forbrugere og virksomheder. Særlig dem, som bruger megen energi. Den europæiske inflation løftes nemlig igen af kraftig stigende energipriser, men inflationen bider sig fast i flere afkroge af økonomien. Tallene vidner om, at det underliggende pres på inflationen fortsat er meget højt," udtaler cheføkonom i Sydbank, Søren V. Kristensen. Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen, der er chefanalytiker i Danske Bank, sætter de nye inflationstal Den Europæiske Centralbank (ECB) i en endnu mere vanskelig situation. Det skyldes, at ECB har en målsætning om, at inflationen på mellemlangt sigt skal ligge på 2 pct. Inflationen må derfor i en periode gerne ligge over 2 pct., så den på den måde kan kompensere for den tid, hvor inflationen har ligget under 2 pct. "Mens udsigterne for inflationen i den grad har kurs mod himlen, så ser det anderledes ud for økonomien. De store prisstigninger vil være et benspænd for den økonomiske vækst, og det samme vil usikkerheden, som krigen kaster over hele det europæiske kontinent. Derfor skal man i ECB nu overveje, hvad man er mest bekymret for. Den høje inflation eller en nedgang i den økonomiske vækst eller måske endda i værste fald en recession i eurozonen," siger Søren Kristensen. Børsen skriver også, at den europæiske inflation stiller ECB og topchef Christine Lagarde i en svær situation forud for næste uges rentemøde. "På den ene side risikerer krigen i Ukraine og ikke mindst de høje energipriser at lægge en kraftig dæmper på væksten -noget, der normalt ville pege i retning af en mere lempelig pengepolitik," skriver Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker i Danske Bank, og fortsætter: "På den anden side er der ikke udsigt til, at inflationen i sig selv aftager mærkbart den kommende tid, og det taler for, at de bliver nødt til at stramme pengepolitikken."

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, økonomisk redaktør, blandt andet: "En uge føles som uendelig lang tid i en verden, hvor hvert minut tæller. Sjældent har Europa været omgærdet af så meget usikkerhed, som det er tilfældet nu. Det gælder vores sikkerhed. Det gælder vores økonomi. Det er en usikkerhed, der også danner rammen om næste uges møde i Den Europæiske Centralbank (ECB), for hvordan skal man tilrettelægge rentepolitikken i den nuværende situation? ECB foretog et gigantisk kursskifte i fortællingen om inflationen på det seneste møde i januar. Inflationen var ikke længere midlertidig, og chefen, Christine Lagarde, åbnede for en hurtigere tilbagerulning af den ekstremt lempelige pengepolitik, end der havde været udsigt til. Renteforhøjelser i år var pludselig en mulighed, som ECB ikke ville feje af bordet. Januar er lidt over en måned og en invasion af Ukraine siden. Der er vendt op og ned på alt, og derfor er det åbenlyst, at ECBs kommende opdateringer af vækstudsigterne vil være ganske dystre. [...] Medmindre den nuværende krise optrappes yderligere, venter der en renteforhøjelse i midten af marts fra den amerikanske centralbank - og endnu mere senere på året. ECB kan være lidt mere tålmodig, men bliver nu også nødt til at bevæge sig mere, end man egentlig har lyst til i glaspaladset i Frankfurt."

I en kronik i Børsen skriver Ken Fisher, Chairman of Fisher Investments Europe, blandt andet: "Hvad nu? Det tidlige fald i markedet i 2022 har fået mange til at tvivle på det aktuelle bull-markeds levedygtighed. Formand for Den Europæiske Centralbank (ECB) Christine Lagardes retorik – og ECB-embedsmænds offentlige diskussioner om inflationsprognoser – gav anledning til mere frygt. Men vær ikke bekymret. Vigtige økonomiske, politiske og stemningsmæssige faktorer indikerer, at bull-markedet fortsætter. [...] Ruslands invasion af Ukraine er en menneskelig tragedie, men det er kun verdenskrige, der i væsentlig grad påvirker aktiernes bevægelser. Ukraine er ikke medlem af Nato, så det vil ikke ske. Jovist vil Rusland kunne begrænse gasforsyningen, men gasforsyning fra USA bør styrke Europa, mens Danmarks vindmøller holder lyset tændt. [...] Faktorer som inflation, forsinkelser i forsyningskæderne og udmeldinger fra centralbankerne – som f.eks. Lagardes hårde tone – er velkendte. De kan tilskynde til flere kortsigtede udsving, men ikke noget af betydning."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 4; Børsen, s. 22, 38-39; Berlingske, s. 4, 16; Jyllands-Posten, s. 15, 21

Migration: Ukrainske flygtninge skal udenom asylsystemet
"Alle, der flygter fra Putins bomber, er velkomne i Europa,” lød det ifølge B.T. fra Ursula von der Leyen onsdag. I flere aviser og på Altinget kan man læse, at EUs udlændingeministre skal mødes i Bruxelles for at drøfte en fælles løsning for de Ukrainske flygtninge. Kommissionen har lagt op til at give flygtningene en midlertidig beskyttelse i EU, hvilket betyder, at de får en opholdstilladelse, der giver adgang til at bo, uddanne sig og arbejde i EU-landene. Ifølge Berlingske sagde kommissæren for indre anliggender, Ylva Johansson, i en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen onsdag, at aktiveringen af direktivet vil gøre det muligt for medlemslandene at give ”øjeblikkelig støtte til dem, der flygter fra den skrækkelig trussel om krig”. Aktivering af direktivet vil betyde, at EU også vil yde beskyttelse til ikkeukrainere og statsløse personer, der bor i Ukraine, og som ikke kan vende tilbage til deres hjemland. Ifølge Altinget er over 930.000 flygtninge allerede strømmet over grænserne, og millioner flere kan være på vej på flugt fra russiske bombardementer.

I Danmark lægger regeringen op til, at ukrainerne ikke behøver at gå igennem asylsystemet for at få opholds- og arbejdstilladelse, skriver flere aviser. "Ruslands angreb på Ukraine er helt uacceptabelt. Derfor er Danmark indstillet på at hjælpe fordrevne ukrainere. Jeg har netop i dag haft møde med den ukrainske ambassadør, der ser positivt på hurtigt at sikre et særligt opholdsgrundlag til ukrainere. Nu vil jeg diskutere mulighederne med mine europæiske kolleger torsdag,” skriver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Berlingske. Danmark kan dog ikke være med på EU-direktivet grundet Danmarks retsforbehold, skriver flere aviser. Ifølge retsforbeholdet står Danmark nemlig uden for EUs samarbejde om grænsekontrol, udlændingepolitik, civilret, strafferet og politi. Danmark skal derfor lave en særlov for at hjælpe de ukrainske flygtninge i Danmark. Regeringen vil ifølge Mattias Tesfaye arbejde for at indføre ”nogenlunde” de samme vilkår som i EU-direktivet, skriver Berlingske.

Altinget skriver, at flere jyske borgmestre er parate til at modtage et større antal flygtninge fra Ukraine, end kommunens størrelse tilsiger. Ringkøbing-Skjern er blandt de kommuner i landet, som både har det højeste antal og den højeste andel ukrainere boende. Borgmester Hans Østergaard (V) fortæller, at kommunen har viljen til at tage imod en større andel flygtninge fra Ukraine, end en ren matematisk fordeling vil medføre. "Det er ikke sådan, at vi står klar med alting for at kunne gøre det. Men vi har i hvert fald viljen til det," siger han.

Jyllands-Posten bringer et Indblik af journalisterne Morten Vestergaard og Thomas Vibjerg, som blandt andet skriver: "Der er flygtninge, og så er der flygtninge. Det står klart i disse dage, da mange danskere i bogstaveligste forstand kører langt for at hente flygtninge fra krigen i Ukraine med til Danmark. Sådan var det ikke i 2015, da flygtninge fra Syrien og migranter fra en række andre lande ankom til Europa og til Danmark. Flygtninge og migranter gik dengang ind i Danmark ad motorvejen i Sønderjylland. I disse dage får flygtninge fra Ukraine en togbillet. Spørgsmålet er, hvorfor vi gør forskel, og om det er i orden at gøre forskel? Historiker på Syddansk Universitet Rasmus Glenthøj, der bl.a. forsker i national identitet, mener, at det betyder noget, når vi føler, at vi har et værdifællesskab med ukrainere. ”De er europæere som os, og de er kristne, og fordi de har udtrykt ønske om at blive en del af vores fællesskab i Nato og EU. Når Rusland angriber Ukraine, opfatter vi det også som et angreb på vestlige værdier og ideologi. Der er tale om vores nærområde. Det er en krig i Europa, hvilket er afgørende. Hvis der var tale om flygtninge fra Mellemøsten, ville mange sige, at vi ikke skulle tage imod dem,” siger historikeren, som taler om, at der i hele Europa - og i Danmark - lige nu sker en mental mobilisering, hvor man åbner sig og sine lande for ukrainere."
Kilder: Berlingske, s. 13; Altinget; B.T., s. 2; Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 9

Sikkerhedspolitik: EU faretruende tæt på at ryge i krig med Rusland
Krigen i Ukraine er nu på sit syvende døgn, skriver B.T. Præsidenten i Ukraine har på det syvende døgn fortalt om russiske bombardementer af Babyn Yar i Kiev, hvor der ligger massegrave fra anden verdenskrig: ”Det her angreb beviser, at for mange folk i Rusland er Kyiv fuldstændig fremmedgjort. De ved ikke en eneste ting om Kyiv; om vores historie. Men de har alle sammen fået ordre på at slette vores historie, slette vores land, slette os alle,” lyder det i en video fra præsidenten.

Ifølge Berlingske opsummerer to billeder i virkeligheden, hvordan det er gået i den første uge af Ruslands invasion af i Ukraine. Det ene billede viser en russisk kampvogn efterladt rygende i mudderet på en mark, et ukendt sted i Ukraine. På det andet billede ses en trodsigt smilende ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, på åben gade i regeringskvarteret i Kyiv. Det første billede illustrerer, hvor galt det på flere måder er gået for russiske krigsindsats under uge ét. Brugere på de sociale medier har været hurtige til at konkludere, at Ukraine er på vej til at vinde krigen mod de russiske invasionsstyrker, men så enkel er virkeligheden desværre ikke. Meget tyder nemlig på, at russerne er ved at lære af den første uges fejltagelser, og at uge to kan blive blodig - for både de ukrainske borgere, soldater og de russiske invasionsstyrker. "Putin har mange kort på hånden. Der er en del militære kapaciteter, som vi endnu ikke har set blive sat i spil. Der er risikoen for, at Rusland vil ændre taktik, og at de vil ty til massebeskydninger af byer og deres befolkninger,” vurderer Douglas Lute, der er tidligere generalløjtnant i den amerikanske hær og USAs NATO-ambassadør, til New York Times. Det andet billede fortæller om en verden, der har fået en ny superhelt i form af den ukrainske præsident. Volodymyr Zelenskyj har på blot en uge formået at samle det ukrainske folk i modstanden mod Putin og Rusland, nærmest skabe fodslag i både EU og NATO - og så har han og de ukrainske soldater stædigt nægtet at overgive sig til den russiske overmagt.

Berlingske skriver, at EU-landene balancerer på en knivsæg, når det kommer til deltagelse i krigen. Søndag var EUs udenrigschef, Josep Borrell, faretruende tæt på at love meget mere, end han kunne holde. Han sagde på en pressekonference, at EU ville sende våben og andre former for militært udstyr for 450 millioner euro til Ukraine. Derefter forsætte han langt ud over, hvad der stod på hans talepapir: ”Vi vil endda levere kampfly”. Han understregede desuden, at EU ville levere gamle sovjetfly, fordi det er dem, ukrainerne er trænet i at flyve. Borrell indsnævrede dermed kredsen af lande, der kunne levere, for den slags fly findes primært hos de tidligere medlemmer af Østblokken. En diplomat sagde efterfølgende til internetmediet Politico, at medlemslandene var ”rasende” over Borrells udtalelse om kampflyene, som ikke var en del af aftalen. For nok ville en levering af kampfly ikke overtræde de folkeretlige regler for, hvornår man går i krig, men kunne EU være sikker på, om Putin og hans generaler interesserer sig for folkeretten? "Det ville være et skridt i den forkerte retning og en overskridelse af den røde linje, hvis NATO-stater endda stiller fly til rådighed for at hjælpe den ukrainske side. Det ville være en meget konkret indgriben," vurderer Gerhard Mangott, professor i internationale relationer ved universitetet i Innsbruck. På sin næste pressekonference mandag lød det fra Josep Borrell, at selvom kampfly var ”en del af den forespørgsel om hjælp, som vi fik fra Ukraine”, havde EU ikke de finansielle midler til at betale for de fly, som derfor måtte doneres bilateralt af individuelle EU-lande i stedet.

Ifølge Information virker Vesten styrket i sit sammenhold mod Putins krig i Ukraine. Men den tyske USA-ekspert Josef Braml mener, at vi må tænke realistisk og være ærlige om USA's svagheder og atommagten Ruslands styrke. Ifølge Braml, som er leder af det transatlantiske program ved Tysk Udenrigspolitisk Selskab (DGAP) og aktuel med bogen Den transatlantiske illusion, må Europa derfor gøre langt mere for sin egen sikkerhed. "Militært, politisk og økonomisk må Europa derfor blive mere selvstændigt. Ellers vil vi høre til taberne i den nye verdensorden," siger han. "Krigen i Ukraine må være den allersidste advarsel for Europa, og nu må europæerne sørge mere for deres egen sikkerhed - især fordi vi ikke kan forlade os på USA mere. Vi kan absolut ikke udelukke, at Trump er præsident igen om to år, og så er det under alle omstændigheder slut med NATO i sin nuværende form. Europæerne bør derfor lære at stå på egne ben. Ikke mod amerikanerne, men selvstændigt - også militært," forklarer Braml.

Kristeligt Dagblad bringer en kronik med overskriften "Vi er vidne til Europas genkomst" af Bertel Heurlin, professor emeritus, institut for statskundskab, Københavns Universitet. Heurlin skriver blandt andet: "I mange århundreder var Europa verdens centrum. Herfra udbredtes teknologi, innovation, økonomi, geografisk ekspansion, idéer. [...] Anden Verdenskrig ændrede alt. Efter krigen blev Europa brutalt delt i to dele: Øst og Vest. To ikke-europæiske supermagter fik hver sin indflydelsessfære. Europa forsvandt og blev først ”helt og frit” i årene efter 1989. [...] Den 24. februar 2022 har Rusland meldt sig helt ud af Europa ved at angribe Ukraine. Dette angreb har betydet at tre dage efter, den 27. februar, oprandt dagen, som markerer Europas genkomst. Europa har fået en leder: Tyskland. For Tyskland var nederlaget i 1945 ”Stunde null”, et ødelagt og opsplittet land. Først 77 år efter er Tyskland blevet en normal magt. Tilmed en stormagt. [...] Tyskland stiller op over for Putin - ikke over for det russiske folk - men over for et despotisk regime, med fordømmelse og med afsky over for aggression, et regime, som bærer selvødelæggelsen i sig. Tyskland er gået fra selvstigmatisering til normalisering. Det økonomistyrede Tyskland er parat til at prioritere sikkerhedspolitikken. Tyskland fremtræder nu som en virkelig stormagt, der ved, at diplomati er vigtigt, men at villigheden til at bruge magt er til stede, og at denne magt er solidt forankret i strategisk afskrækkelse."
Kilder: Information, s. 1, 6, 7; B.T., s. 4, 6, 12; Kristeligt Dagblad, s. 10; Berlingske, s. 4-5, 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Fem forklaringer på Europas afhængighed af russisk gas
På det globale energimarked er der en voldsom nervøsitet, da gaspriserne bare bliver ved med at stige. Kristeligt Dagblad giver fem forklarende nedslag på hvad der sker på energimarkedet, og hvor afhængig Europa er af de russiske forsyninger. Avisen nævner blandt andet, at cirka 40 procent af det europæiske forbrug af naturgas kommer gennem store gasledninger fra Rusland. Næsten halvdelen af Tysklands gasforbrug bliver købt gennem det statskontrollerede russiske energiselskab Gazprom, der har monopol på eksporten af gas. Italien, som er en anden storimportør, får 46 procent af gasforbruget dækket af Rusland. Krigen har fået den nye forbundsregering i Tyskland under ledelse af socialdemokraten Olaf Scholz til at ændre kurs på dramatisk vis de seneste dage, også når det kommer til gas. "Vi er nødt til at indrømme, at vi har været alt for afhængige af import fra Rusland," udtalte økonomi- og klimaminister Robert Habeck fra De Grønne under et pressemøde mandag i Bruxelles. Alternativet til gassen er flydende naturgas, LNG, hvor gassen bliver kølet ned, så den fylder 600 gange mindre. Men Qatar, en af de største eksportører af flydende gas, har ordrebøgerne helt fyldt.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Priserne på brændstoffer er på himmelflugt efter Ruslands invasion af Ukraine og de omfattende sanktioner. Det vil ramme bredt ind i økonomien i de kommende måneder. [...] Naturgassen udgør et særligt problem for Europa, fordi den leveres gennem rørledninger, hvor der ikke er andre umiddelbare leverandører. Derfor er de europæiske naturgaspriser steget med 911 procent det seneste år, mens naturgassen på det amerikanske marked ”kun” er steget 67 procent. [...] De vestlige sanktioner betyder, at russisk olie lige nu kan købes med en betydelig rabat, da mange købere er bange for at blive ramt af de finansielle sanktioner, hvis de finansierer oliekøb fra Rusland. Der er altså et overskud af russisk olie, hvilket så giver endnu mere mangel på olie alle andre steder fra. Derfor presses verdensmarkedsprisen i vejret. [...] Sanktionerne mod Rusland har haft de tilsigtede hårde effekter på den russiske finansielle sektor og skubber økonomien mod afgrunden. Men de overraskende afledte effekter forøger presset - men også de økonomiske omkostninger i Vesten. Hvis bare man kunne få andre til at åbne lidt mere for hanerne."

I en analyse i Børsen skriver journalist David Bentow blandt andet: "Vesten har ramt Rusland med uventede hårde økonomiske sanktioner på grund af landets invasion af Ukraine. Men Vesten er gået omhyggeligt uden om at ramme Rusland og præsident Putin der, hvor det gør mest ondt. At indføre sanktioner i forhold til Ruslands eksport af råolie og naturgas. Det er der flere gode grunde til. Rusland er simpelthen den største leverandør af både olie og naturgas til EU-landene, og derfor kan sanktioner udløse en hidtil uset energikrise i Europa, der vil ramme især tysk industri, men reelt dermed også Danmarks og hele Europas økonomi. Hertil kommer, at sanktioner på netop energiområdet kan ende med at ændre den geopolitiske magtbalance. [...] De seneste måneder har der især været fokus på de russiske leverancer af naturgas til Vesteuropa. Rusland leverer ca. 40 pct. af EU's forbrug af naturgas, og i månederne op til invasionen af Ukraine blev der bevidst skruet ned for de russiske gashaner, hvilket fik priserne på både gas og elektricitet til at stige markant. Det sidste skyldes, at ca. en fjerdedel af elproduktionen i EU er baseret på naturgas. Realiteten er dog, at naturgas ifølge tallene fra IMF kun udgør knap 22 pct. af værdien af Ruslands samlede energiindtægter. Resten, godt 78 pct., er indtægter fra oliesalg. Og et ofte overset faktum er, at Rusland også er den største eksportør af olie til EU med en markedsandel på 26,9 pct. i 2019 ifølge Europa-Kommissionen."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Paul-Frederik Bach, civilingeniør. Han skriver blandt andet: "Der har været tid nok til at gøre noget ved det, men dansk energipolitik har endnu ikke kunnet skabe en passende forsyningssikkerhed. I de seneste dages politiske retorik om gasforsyningen er der bred enighed om, at mere vindkraft skal frigøre os fra afhængigheden af russisk gas, men jeg har ikke hørt nogen politiker forklare, hvad der skal erstatte de brændselslagre, der forsvinder sammen med kraftværkerne."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 4; Berlingske, s. 6; Børsen, s. 14-15; Jyllands-Posten, s. 31

Institutionelle anliggender: Rusland og Ukraine udkæmper også en informationskrig
En uge inde i krigen ser angrebet ud til at stige i intensitet, og nu er informationskrigen også nået til EU, skriver flere aviser. De statsejede russiske medier Sputnik og Russia Today er blevet forbudt og Facebook, Twitter og YouTube har også blokeret for indhold fra de to medier i Europa. EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde søndag ifølge Jyllands-Posten, at EU ville "forbyde Kremls mediemaskine i EU". Det skulle være slut med, at Russia Today og Sputnik kunne "sprede deres løgne for at retfærdiggøre Putins krig og så splittelse i vores union”, tilføjede hun. Fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, lød det ifølge Berlingske: "Systematisk manipulerende information og desinformation fra Kreml bruges som et redskab i dets angreb på Ukraine."

Jyllands-Posten skriver, at forbuddet mod Putin-tro medier i Danmark har medført uenighed på Christiansborg. SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, kalder forbuddet et dilemma og Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, er heller ikke glad for et forbud. "Jeg bryder mig ikke om det. Jeg bryder mig ikke om, at man forbyder nyhedsmedier. Så er vi jo faktisk der, hvor vi er ligesom Rusland," siger han. Dansk Journalistforbund mener også, at det er en farlig vej at gå. "Det synes jeg, fordi det sat på spidsen er at bekæmpe censur med censur," siger formand Tine Johansen og fortsætter: "Jeg forstår godt fristelsen, og jeg forstår godt argumentet for at ville gøre det her, men jeg vil være helt utroligt bange for den glidebane, der kan være i det." Fra Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, lyder det til gengæld, at "under normale omstændigheder" ville det også være nej til et forbud. "Men nu er vi ikke under normale omstændigheder, og derfor synes jeg, at det er en glimrende idé. Krig er i meget høj grad også en krig om den folkelige opinion, og vi ved jo, at de to medier er rendyrket, statsfinansieret Putin-propaganda," siger han.

Information har talt med Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, som mener, at Ukraine er ved at vinde informationskrigen. Myndighedernes kommunikation til borgerne har flere tangenter at spille på. Billeder af brændte tanks bliver offentliggjort for at skræmme russerne og styrke og fastholde kampmoralen hos ukrainerne - både i de væbnede styrker og i civilbefolkningen. Derudover er der beredskabskommunikationen, forklarer Jeanette Serritzlev: "Det er bemærkelsesværdigt, for eksempel med opfordringen til at fjerne vejskilte, så de russiske styrker ikke kan finde vej. Og for eksempel med opfordringen til at lave molotovcocktails og de meget detaljerede instruktioner i, hvordan man skal kaste dem for at få maksimal effekt. Det er virkningsfuldt."

I en kommentar i Politiken skriver journalist Jacob Mollerup blandt andet: "Så er det på høje tid at få afdækket krigens løgne og prøve at forstå, hvad der sker. Op til invasionen i Ukraine har ikke mindst den russiske regering præsteret massive vildledningsforsøg. BBC's Reality Check kan fremhæves blandt de mange, der har foretaget en solid gennemgang af rækken af falske påstande. Men det bliver sværere i næste fase. Der er brug for mange kompetencer. [...] Krigens geografi betyder, at mange journalister kan dække den og komme rundt i landet uden at være embedded med bestemte militære enheder. De mange reportere og det store billedmateriale gør det på en god dag muligt at få et nogenlunde overblik. EU og britiske Ofcom arbejder alligevel med planer om at bortvise russiske RT (tidligere Russia Today) fra sendenettene. Det er godt at modgå misinformation. Men er det mon klogt at ramme den med nutidens svar på de støjsendere, som engang skulle hindre vestlige sendere i at nå publikum bag Jerntæppet? Det er vel bedre at afsløre løgnene."
Kilder: Berlingske, s. 17; Jyllands-Posten, s. 14; Information, s. 8-9; Altinget, onsdag; Politiken, s. 2

Udvidelse: Ukrainske EU-drømme deles især af Venstre og De Radikale
Den ukrainske præsident Zelenskij talte tirsdag til Europa-Parlamentet i Bruxelles over et videolink, hvor han bad EU om at optage Ukraine med en hasteprocedure. Nu lyder det fra Venstre og De Radikale, at de mener, at ukrainerne har bevist, at de hører til i Vesten og derfor skal der skrues op for tempoet, når EU nu skal behandle landets ansøgning, skriver Kristeligt Dagblad. ”Den danske regering skal presse på for at sætte processen, der skal få Ukraine ind i EU, i gang,” siger Venstres EU-ordfører Kim Valentin og uddyber: ”Ukraine har både en grænse til Rusland og Belarus, og derfor har vi et andet hensyn, nemlig at skabe fred. Hvis man speeder processen op, og der er en reel lyst til at overholde traktatens rammer, så vil det også kunne gå hurtigere,” siger han. Fra De Radikales EU-ordfører, Anne Sophie Callesen, lyder det, at hun er enig i, at processen skal indledes så hurtigt som muligt. ”Det er både i EU og Danmarks interesse at sende et signal om, at Ukraine hører til i Vesten. Det er det, de selv ønsker, og derfor skal vi også imødekomme deres anmodning.” Udenrigsministeriet oplyser i en mail til Kristeligt Dagblad, at man ”fra dansk side selvfølgelig har sympati for det ukrainske ønske.” Regeringen vil dog ”afvente Kommissionens udtalelse, før der tages endelig stilling i spørgsmålet.” Jakob Tolstrup, der forsker i forholdet mellem EU og Østeuropa ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, mener dog, at der er meget lange udsigter for Ukraine at komme med i EU. Han vurderer, at præsidentens fuldtonede EU-budskab først og fremmest er ”et vigtigt politisk signal” midt i krigen. ”Han viser, at Ukraine har valgt EU og Vestens vej. Det er også et signal til Vesten om, at vi skal blive ved med at støtte dem i krigen,” siger han.

Information skriver blandt andet i sin leder: ""Bevis, at I er europæere, og så vil liv vinde over død, og lys vil vinde over mørke," sagde Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij tirsdag til Europa-Parlamentet. Samme dag underskrev han en ansøgning om optagelse i EU, midt under den russiske invasion af hans land. "Vi beder EU om at optage Ukraine med det samme via en ny særlig procedure," lød præsidentens bøn. EU-Kommissionens forkvinde Ursula von der Leyen sagde søndag til Euronews, at Ukraine er "en af os, og vi vil have dem med i EU". "Vi hilser Ukraines ansøgning om kandidatstatus velkommen, og vi vil arbejde hen imod dette mål. Vi bør gå fremtiden i møde sammen," sagde Europa-Parlamentets forkvinde Roberta Metsola. [...] At Ukraine er et europæisk land, og dets modstandskamp mod Putins aggression fortjener EU's opbakning, er svært at så tvivl om, men vejen ind i EU er langt mere usikker, end de første soundbites fra EU-toppen lod forstå. Det er svært at se Ukraine, det fattigste land i Europa med stor korruption, blive medlem af EU, så længe landet er omfattet af krig, eller områder er under russisk kontrol. [...] Medlemskab af EU er ikke et realistisk perspektiv, men Europa kan vise solidaritet ved at hjælpe ukrainske flygtninge, sanktionere russisk økonomi og sende militær støtte."

Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Ukraine har bedt EU om det umulige, lød det i en overskrift på forsiden af Politiken onsdag. Det var en af den slags overskrifter, der på én gang var både realistisk og hjerteskærende. Hjerteskærende, fordi man mest af alt bare har lyst til at omfavne alle disse ukrainere, der lige nu står over for en stor og truende russisk invasionshær. Og hjerteskærende, fordi Ukraines præsident Zelenskyj i en videotale til EU-Parlamentet tirsdag mindede os om, at muligheden for EU-medlemskab netop er det, der lige nu får mange ukrainere til at sætte livet på spil i kampen for et selvstændigt Ukraine: De er parat til at dø for retten til selv at kunne bestemme over deres land, herunder at søge om optagelse i EU. [...] EU udvikler sig med sine kriser. Og nu må unionen også udvikle sig, så den i højere grad bliver klar til at modtage nye medlemmer som Ukraine. Læren af de senere års polske og ungarske angreb på vores fælles værdier er, at EU må kunne håndtere medlemmer, der bevæger sig 'baglæns' fra de værdier, de blev optaget på. På vigtige områder må unionen gøre op med vetoretten og lette adgangen til at suspendere medlemmer, der kommer i strid med de fælles værdier. EU bør allerede nu gøre sig klar til at befæste det værdifællesskab, Ukraine så gerne vil være en del af."
Kilder: Information, s. 4; Politiken, s. 1; Kristeligt Dagblad, s. 3

Andre EU-historier

Klima: Hvis bare de små klimaskridt solgte billetter
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jakob Mathias Wichmann, partner og co-founder i The Footprint Firm, som blandt andet skriver: "Flere og flere virksomheder falder for fristelsen og lover langt mere, end de kan holde og dokumentere i forhold til deres klimaindsats. Greenwashing er derfor et stadigt voksende problem. [...] En analyse, som EU-Kommissionen kom med sidste år, viser således, at næsten halvdelen af de virksomheder, der påstår, at de er bæredygtige, overdriver i deres kommunikation og mangler dokumentation for deres påstande. Det er også en tendens, vi i den grad ser herhjemme. Forbrugerombudsmanden modtog i 2020 samlet 64 klager om greenwashing. I 2019 var antallet af klager 19. Derfor har Forbrugerombudsmanden også for nylig lanceret en såkaldt kvikguide, der har til formål at gøre det lettere for virksomheder at overholde reglerne for markedsføring i forhold til klimaindsatsen. [...] Dertil er EU på vej med regulering på området blandt andet inden for den finansielle sektor, som vil mindske virksomhedernes mulighed for udokumenteret at kalde noget bæredygtigt eller klimavenligt. Det er selvfølgelig gode og vigtige initiativer, men spørgsmålet er, hvor langt det rækker i forhold til at komme den stigende greenwashing til livs. For vi står lige nu i en situation, hvor kunderne i stigende grad efterspørger grønne produkter, og hvor det at sige, at man som virksomhed vil reducere i sit klimaaftryk med 10, 20 eller 30 procent, bare ikke lyder af meget - når konkurrenterne stadig proklamerer CO2-neutralitet, 100 procent CO2reduktion eller måske endda at være klimapositive."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Finansielle anliggender: Russisk bank kollapset
Den russiske storbank Sberbank er kollapset på børsen, hvor kursen falder med mere end 90 procent, skriver Jyllands-Posten og Børsen. I mandags meddelte Den Europæiske Centralbank (ECB), at Sberbanks tre datterbanker i Europa er "failing or likely to fail", og ECB har samtidig beordret lukningen af Sberbanks europæiske afdeling og varslet om et muligt krak. "Sberbank Europe AG og dets datterselskaber har oplevet, at en betydelig mængde indlån er blevet trukket ud som følge af en omdømmepåvirkning pga. de geopolitiske spændinger. Dette har ført til en forværring af likviditetspositionen, og der er ingen tilgængelige foranstaltninger, som har en realistisk chance for at genoprette det," sagde ECB ifølge Jyllands-Posten.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 11; Børsen, s. 30

Udenrigspolitik: Sådan bliver Vesten et forbillede igen
Jyllands-Posten bringer en kronik af Rune Toftegaard Selsing, cand.mag. i filosofi og cand.polit. Han skriver blandt andet: "Engang var Vesten den samfundsmodel, som alle så op til. Vi var førende i kraft af vores intellektuelle ressource. Men blandt andet på grund af vores administration og politikeres uduelighed er den position falmet alvorligt. Som tiden understreger det ret konkret lige nu, er det på tide at få tændt fyrtårnet igen. [...] På trods af Ruslands invasion af Ukraine er russerne så relativt svage, at sammenligningen ikke engang giver mening. Ruslands økonomi er på størrelse med den skandinaviske. Og kun en tiendedel af EU's. De militære styrkeforhold er næsten lige så skæve. EU bruger mere end fire gange så meget. USA bruger 15 gange så meget. Der er ingen konkurrence. [...] Vi behøver ikke aggressivt udbrede vores måde at leve på. Vi behøver ikke vælte regimer eller kræve, at andre indretter deres samfund som vores. Lad os lægge imperialismen på hylden. Respektere, at andre lande vælger en anden kurs. At det måske ovenikøbet er klogere for dem. Fraværet af aggression og imperialisme er ikke det samme som nedrustning. Tværtimod bør vi investere i vores militær, så vi til enhver tid kan forsvare os selv. Så vi fremstår så stærke, som vi burde være. Løser vi vores egne problemer, vil vi igen sætte retningen for verdens udvikling. Ikke sådan, at hele verden bliver som Vesten. Men at vores idéer altid vil være oplagte at tage ved lære af."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 33

Udenrigspolitik: Sanktionsfrygt får danske virksomheder til at trække stikket i Rusland
Frygten for at overtræde sanktioner får danske selskaber på stribe til at sætte deres russiske forretningsaktiviteter på pause, skriver Jyllands-Posten. EU, Storbritannien og USA har efter Ruslands invasion af Ukraine indført hårde sanktioner mod Rusland, der blandt andet forbyder salg af visse produkter i Rusland, afskærer russiske banker fra internationale pengeoverførsler og fastfryser en stribe russiske beslutningstageres værdier i Vesten. Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri, mener, at der er mange uklarheder i de omfattende dokumenter med sanktionerne, hvilket medfører stor usikkerhed i virksomhederne. "Derfor er der mange, som er nødt til at tage en pause og sætte sig grundigt ind i det her, før de helt kan overskue konsekvenserne for deres handel," siger Peter Bay Kirkegaard. Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet vurderer, at konfrontationen med Rusland vil medføre langvarige konsekvenser. "Jeg er ikke i tvivl om, at Rusland vinder den konventionelle fase, som vi er inde i nu. Men spørgsmålet er så, hvad der sker i Ukraine - har han (Putin, red.) tænkt sig at besætte det hele? Men sanktionerne kommer til at køre videre efter krigen, og vi kommer til at se en gradvis afkobling af vores økonomi og Ruslands økonomi," vurderer Peter Viggo Jakobsen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8-9

Udenrigspolitik: Hjælp Putin
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: "Tyskland har forladt årtiers pacifisme og vil genopbygge militæret. EU køber våben til Ukraine. Og et samlet Europa-Parlamentet giver stående ovation til Ukraines præsident. Selvom landets ønske om optagelse i unionen har lange eller nærmest ingen udsigter. Tyrannens angreb på et europæiske demokrati har stadig mindet om, hvilke værdier unionen er bygget på. [...] Vi kan mobilisere, hvad vi vil. Og skal også gøre det. Vi kan hylde ukrainernes uforfærdede kampvilje. Og gør det. Vi kan smadre Ruslands økonomi. Og det kan kun gå for langsomt. Men vores største problem lige nu synes at være, at vi i Vesten skal finde en udvej for Putin. Han finder den ikke selv. Og helst hurtigt - i næste uge eller i år - for ellers bliver det først efter en indædt guerillakrig med rædselsvækkende omkostninger i et flerårig besat Ukraine, som eksperter skitserer."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 36

Udenrigspolitik: Nye sanktioner på vej mod Hviderusland
Berlingske og B.T. skriver, at der er nye sanktioner på vej mod Hviderusland, som tillod Rusland at opmarchere 30.000 soldater ved dets grænse til Ukraine og at en stor del af den styrke nu deltager i angrebet på Ukraine. Fra det franske EU-formandskab lyder det i et tweet, at de nye sanktioner er rettet mod personer, som spiller en rolle ved angrebene på Ukraine, samt "nogle økonomiske sektorer" som stål og tømmer.
Kilder: B.T., s. 14; Berlingske, s. 8

Interne anliggender: Enhedslistens vaklen kan blive meget dyr
Mens en heftig debat udspillede sig i flere medier onsdag om Enhedslistens holdning til både Rusland, Ukraine og Nato, sad partiets politiske spydspids Mai Villadsen til møder i Europa-Parlamentet, skriver Altinget. Fra Bruxelles slog Mai Villadsen ned på stemmer i sit eget bagland, der over for Jyllands-Posten havde udtrykt, at Ukraine bærer sin del af ansvaret for den underliggende konflikt og at "der skal to til at føre krig". "Jeg tager den kraftigst mulige afstand fra de udtalelser. De er fuldstændig forkerte og de er på ingen måde Enhedslistens politik," lød det fra Mai Villadsen.

Berlingske bringer en kommentar af politisk kommentator Bent Winther, som blandt andet skriver: "Det var med det yderste af neglene, at Enhedslistens politiske leder, Mai Villadsen, fik accept fra sin hovedbestyrelse til, at partiet tilslutter sig, at Danmark sender 2.700 panserværnsvåben og et antal stingermissiler til Ukraine. [...] Men når virkeligheden møder Enhedslisten, så er der ikke plads til akademiske diskussioner om en eller anden utopisk verdensorden, hvor der ikke findes magtstrukturer, despoter og militær. Så skal man som parti uden tøven og omsvøb kunne svare på, hvem der er de gode, og hvem der er de onde, og hvornår man mener, at Danmark skal melde sig ud af den militære organisation, der lige nu betyder, at de fleste danskere trods krig i Europa kan sove nogenlunde roligt om natten. For Enhedslisten er debatten dødsensfarlig. Hvis ikke partiet får styr på tropperne og begreberne, og hvis side man er på meget snart, vil partiet blive isoleret. Krigen i Ukraine er på mange måder et defining moment. [...] Alt tyder på, at den politiske dagsorden i Danmark er ændret fundamentalt i kølvandet på krigen. Frem mod valget kommer meget til at handle om Danmarks sikkerhed, om forsvarsbudgetter, alliancer og indkøb af militært isenkram. Hvis Enhedslisten isoleres som et parti, der vakler og promoverer sine egne obskure dagsordner, så vil man ikke kunne tage det alvorligt."

I Børsens leder kan man i dag blandt andet læse: "Med Ruslands overfald på Ukraine er sandheden om EL imidlertid tilbage på dagsordenen. Partiets forsvarsordfører, Eva Flyvholm, argumenterede helt op til krigens udbrud for, at Nato var medskyldige i konflikten med mangel på forståelse for Putins krav, mens folketingsmedlem Christian Juul har udpeget ukrainerne som medskyldige i deres egen tragiske skæbne. Så sent som tirsdag vedstod politisk leder Mai Villadsen desuden EL's “langsigtede mål” om at forlade Nato og dermed efterlade Danmark uden beskyttelse mod russisk aggression. [...] Ligesom de fleste ignorerede det gakkede politiske program med udmeldelse af EU og Nato og dødsstød til erhvervsliv og markedsøkonomi. Helt uden seriøs modsigelse kunne Pelle Dragsted for få måneder siden for eksempel foreslå, at man skruede ned for værnepligten i takt med manglen på arbejdskraft. Muligheden for at forsvare dansk demokrati og menneskerettigheder i resten af verden ansås åbenbart for irrelevant i tilfælde af højkonjunktur. [...] Krigen i Ukraine giver dem et forklaringsproblem. Det giver samtidig alle med ægte demokratisk engagement en forpligtelse til at sige fra. Ikke bare i diskussionen om Ukraine. Men med et principielt ultimatum til partier og personer, der ikke vil forsvare demokratiet."
Kilder: Berlingske, s. 15; Altinget, Børsen, s. 40

Sikkerhedspolitik: Partier bag forsvarsforlig: Vi må se realiteterne i øjnene - der skal flere penge til
Berlingske bringer en kronik af Morten Bødskov (S), forsvarsminister, Lars Christian Lilleholt (V), forsvarsordfører, Martin Lidegaard (RV), forsvarsordfører, Niels Flemming Hansen (KF), forsvarsordfører, Kristian Thulesen Dahl (DF), forsvarsordfører, Henrik Dahl (LA), forsvarsordfører, og Mogens Jensen (S), forsvarsordfører. De skriver blandt andet: "Ruslands krig mod Ukraine har ændret Europa og vores sikkerhedssituation. Men grundstammen i vores tryghed og sikkerhed er den samme som før. Vi skal glæde os over, at Danmark hører til i hjertet af NATO og er beskyttet af musketereden. Men vi må aldrig tage den tryghed for givet. Folketinget bakkede i sidste uge op om, at Danmark får mulighed for at styrke forsvaret af vores NATO-allierede. [...] Budskabet er derfor klart: Danmark accepterer ikke Putins magtsprog. Den forvrøvlede snak om NATOs aggression og omringning af Rusland. Det beror på en fundamental resistens over for fakta. For NATO er og bliver en defensiv forsvarsalliance. [...] Vi er nødt til at forholde os til realiteterne. Vores centrale placering i et mere uroligt Europa. Som nøgle til Østersøen. Som knudepunkt mellem øst og vest. Som troværdig støtte for NATO-landene. Og som bro til vores allierede i Norden og Baltikum. For NATO og det transatlantiske samarbejde er grundstammen i vores tryghed. Og vi politikere er bedst tjent ved, at vi i en tid med splittelse, tvivl og desinformation samler vores kræfter om at sikre fred og sikkerhed. Det tjener danskerne bedst. Vi har arvet og vundet et frit Danmark og Europa. Den frihed må vi ikke tage for givet. Historien viser, at krigen ikke er uundgåelig, hvis vi viser viljen til at stå fast. Om forsvaret. For os selv og vores allierede. For vores fælles frihed, fred og sikkerhed. Det forsvar er vi sammen om."
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Grundlæggende rettigheder: Lektor: Lov om telelogning er en krænkelse af grundlæggende rettigheder
Altinget bringer et debatindlæg af Hanne Marie Motzfeldt, lektor i Digital Forvaltning, Københavns Universitet, som blandt andet skriver: "Politiet, Justitsministeriet og et flertal af Folketingets medlemmer ønsker at benytte danskernes glæde ved mobiltelefoner til at lagre oplysninger om vores bevægelser og kontakter. Der argumenteres med, at det er vældig nyttigt at have oplysninger om, hvor alle borgerne har været på alle tidspunkter. [...] En række af organisationer har samlet sig og spurgt, om vi har bevæget os over den magiske grænse, hvorved Danmark blev et overvågningssamfund? [...] De to fronter i den nuværende debat er uenige på næsten alle punkter. Der er dog ét punkt, hvor de er enige. Det er EU-Domstolens skyld. EU-Domstolen har slået fast, at det danske Justitsministeriums krav om telelogning er en krænkelse af borgernes grundlæggende rettighed. En så omfattende indsamling og lagring af oplysninger om almindelige menneskers færden og omgangskreds, som vi bruger i Danmark, må ikke være en hverdagsforeteelse. [...] EU er et fællesskab, hvis fundament er støbt af Europas samlede historiske erfaringer. De historiske erfaringer har været med til at forme de regler, som EU-Domstolen værner om med sine domme om telelogning, nemlig Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder. Vil Danmark virkelig insistere på, at Polen og Ungarn skal respektere retten til uafhængige domstole, fri presse og LGBT+ rettigheder, men selv smyge os udenom at efterleve tilsvarende fælles grundlæggende rettigheder?"
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Venskabet med Putin giver nu Viktor Orbán problemer på hjemmefronten
Viktor Orbán, Ungarns premierminister, kritiseres ofte for at være russiske præsident Vladimir Putins ven i EU. Men Ruslands angreb på Ukraine kommer ubelejligt for Orbán, som går til valg om to måneder i Ungarn. Og nu forsøger oppositionen i Ungarn at få Orbán til at lukke den russiskdominerede bank, International Investment Bank i Ungarn. Orbáns højrenationale udfordrer til det kommende valg, Péter Marki-Zay, kalder banken for en spionbank og kræver, at den lukkes. I 2019 inviterede Viktor Orbáns regering banken til Ungarn blandt andet ved at indføre en lov, som undtog banken fra normal bankkontrol og gav bankens ansatte diplomatisk immunitet. Dengang blev det kaldt en sikkerhedsrisiko for EU og NATO. Efter Ruslands invasion af Ukraine, har Rumænien og Tjekkiet meddelt, at de trækker sig ud af bankens ejerskab. Ungarn er, ligesom Tyskland, storimportør af russiske gas, og det er Viktor Orbáns håb, at den russiske gas kan holde ungarske energipriser så lave, at de giver ham en fordel under det kommende valg. Mens EU var i færd med at nå til enighed om sanktioner mod Rusland i januar, rejste Viktor Orbán således til Moskva for at skrive under på en ny gasaftale med Rusland. Offentligt tager Viktor Orbán dog afstand fra Ruslands invasion af Ukraine: "Ungarn fordømmer Ruslands militære aktion sammen med vores EU- og Natoallierede," har den ungarske premierminister blandt andet udtalt som reaktion på invasionen. I Ungarn presser oppositionen også på for at landet skal stoppe russiske investeringer i det ungarske atomkraftværk Pak 2. Orbán har ellers insisteret på, at atomkraftværket ikke skulle omfattes af europæiske sanktioner.
Kilde: Politiken, s. 6

Klima: Tropisk skov svarende til Dyrehaven forsvinder hver 50. minut
I et debatindlæg i Politiken af Anne-Sofie Sadolin Henningsen, EU-rådgiver hos Verdens Skove, kan man i dag blandt andet læse: "Når du som forbruger står i supermarkedet, er det ikke nemt at vide, om en vare indeholder afbrændt skov eller ej. For EU er den næststørste importør af skovrydningsprodukter, og der er derfor en kæmpe risiko for, at de varer, som du køber, har været med til at rydde eller sætte ild til uerstattelig skov. [...] For Danmark er EU's lov mod afskovning en enestående mulighed for at sikre danske forbrugere mod at få skovrydning med hjem i indkøbsnettet og derigennem tage et kæmpe skridt for at beskytte verdens skove samt anden natur. Derfor ligger det os meget på hjerte, at miljøminister Lea Wermelin kæmper for, at denne lov kommer til at gøre det, den skal: at stoppe skovrydning og udnyttelsen af dyrebar natur. Kun sådan kan vi sikre, at danskerne kan handle trygt ind. [...] Selv om nogle af de mest biodiverse økosystemer findes på den anden side af Jorden, er vores forbrug og indkøb i EU med til at lægge et kæmpe pres på naturen. Hvis vi vil have en chance for at redde skovene og de andre økosystemer, skal der handles nu."
Kilde: Politiken, s. 7

Udenrigspolitik: Et uerfarent Kina vil lede fredsforhandlinger
I Børsens Indsigt skrevet af Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, kan man blandt andet læse: "Ukraine byder Kina velkommen som fredsmægler for at stoppe krigen, men i Moskva er der ingen reaktion på Beijings tilbud. [...] Hvilken vej vinden blæser, synes man selv i Beijing ikke at vide; de politiske meldinger og signaler har på få dage skiftet karakter. Væk fra fortrinsvis at være prorussisk til, at det kommunistiske styre nu er “ekstremt bekymret over skader på civile” efter de russiske angreb på civile mål og det voksende antal dræbte civile, der for ukrainerne er ofre for russiske krigsforbrydelser. Kina har ikke store erfaringer som international fredsmægler. Men det er en rolle, udenrigsminister Wang Yi nu indikerer, man kan påtage sig. [...] Over for USA kan gevinsten ved en mæglerrolle fortrinsvis være, at man ikke øger den betydelige badwill over for Kina, mens Beijing i forhold til EU måske kan sikre sig goodwill, eftersom krigen foregår ved EU's og Natos grænser. EU er i færd med at stramme Kina-politikken; det vil Beijing gerne ændre på."
Kilde: Børsen, s. 2

Sikkerhedspolitik: Finnerne nærmer sig Nato efter russisk invasion
Kristeligt Dagblad skriver, at Ruslands invasion af Ukraine får Finland til i højere grad at overveje NATO-medlemsskab. Allerede i sin nytårstale sagde Finlands præsident, Sauli Ninistö, at Finland selv, og ikke Rusland, bestemmer, hvorvidt Finland, skal være medlem af NATO eller ej. For første gang nogensinde viser meningsmåler, at der i Finland er flertal for et NATO-medlemsskab. 53 procent er for og 28 procent er imod. Det er dog kun to ud af ti finske partier, som støtter en eventuel ansøgning om NATO-medlemsskab. Også i Sverige har Ruslands invasion af Ukraine være med til at flytte holdninger, og nu er der flere tilhængere end modstandere af et eventuelt NATO-medlemsskab. 39 procent af den svenske befolkning er for NATO-medlemsskab og 28 procent er imod. Forfatter og senior Fellow ved den sikkerhedspolitiske fri tænketank FRI Verden i Stockholm, Patrik Oksanen, forklarer, at man trods meningsmålerne ikke skal forvente medlemskaber med det samme. Patrick Oksanen understreger dog, at der i Sveriges sikkerhedspolitiske doktrin står, at Svenskerne står klar, såfremt nordisk- eller EU-land trues af ufred.

 

Jyllands-Posten bringer et interview med den danske ambassadør i Finland, Jakob Nymann-Lindegren, skrevet af kronik- og debatredaktør Henrik Højgaard Sejerkilde. Til spørgsmålet: "Hvordan har Finland reageret på den russiske invasion af Ukraine? Og hvordan har den påvirket den finske befolkning?" svarer ambassadøren: "Tirsdag inviterede den finske regering alle partier i parlamentet til det, man kunne kalde rådslagning om situationen efter invasionen i Ukraine. Man diskuterede også et fælles fodslag i den debat om et eventuelt Nato-medlemskab, der nu er kommet. To af parlamentets 10 partigrupper går ind for et medlemskab, heraf Samlingspartiet, der er i opposition. Det sker bl.a., efter at en meningsmåling for første gang nogensinde viste et flertal for et finsk medlemskab af Nato. 53 pct. af de adspurgte finner gik ind for, at Finland burde tilslutte sig forsvarspagten." Ifølge Jakob Nymann-Lindegren kan meningsmålingen tages som udtryk for en markant ændring i befolkningens holdning til medlemskab af Nato - aldrig tidligere har der været et flertal for at gå ind i Nato. "Naturligvis søger Finland ikke optagelse i Nato på grundlag af en enkelt meningsmåling. Der ligger en grundig og reel politisk debat forude før næste skridt. Man har for eksempel slet ikke endnu taget stilling til, om en eventuel ansøgning om medlemskab af Nato skal komme efter en folkeafstemning, eller om det er noget, som parlamentet beslutter selv," siger han. Han fortæller desuden, at man i Finland holder meget øje med, hvad Sverige foretager sig - og hvordan debatten om Nato forløber i Sverige. "Da de to lande traditionelt arbejder tæt sammen, har den svenske debat også betydning for den finske," siger han.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4; Jyllands-Posten, s. 31

Finansielle anliggender: Februar bød på hurtigste rentestigning i syv år
Børsen skriver, at renter på blandt andet boliglån er steget mere end forventet. "Der er ingen tvivl om, at det har været et par hektiske måneder på rentefronten. Det er steget væsentligt mere, end vi havde ventet. Især da ECB i starten af februar var ude og ændre i deres signaler og lige pludselig ikke længere udelukkede rentestigninger i år, så vi nogle ganske markante effekter både på lange og korte renter," siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark. Hvor februar bød på rentestigninger, har forårets første dage givet et stort ryk i den anden retning med faldende renter over en bred kam i kølvandet på krigen i Ukraine. 1,6 procentpoint er den effektive, lange realkreditrente steget med siden rentebunden i starten af 2021.
Kilde: Børsen, s. 20

Økonomi: Europa har genfundet troen på egne værdier
I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Jens Lundsgaard, bestyrelsesmedlem i EBRD, blandt andet: "For to uger siden skrev jeg her, at læren fra den tiltagende Ukraine-konflikt var, at “vi i Europa stadig skal øve os i at bruge vores samlede vægt til at underbygge stabilitet og fremgang i landene omkring os”. Så jeg vil gerne starte med at sige tak! Tak til alle de politikere, embedsmænd og virksomhedsledere, som har været på arbejde dag, nat og weekender, så vi fra Vestens side har kunnet levere et massivt svar på Putins vanvittige invasion af Ukraine. [...] Søndag kom også det mest overraskende skridt i form af EU-finansiering af våben til Ukraine. Det var et lille skridt for medlemslande som Danmark, men et enormt skridt for Finland, der med Rusland som nabo lige siden Anden Verdenskrig har holdt sig neutralt, men hvor parlamentet tirsdag startede drøftelserne om at indtræde i Nato. I Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, EBRD, har vi også været på arbejde i weekenden. Banken er bygget op på samme måde som Verdensbanken. [...] Den ejes af medlemslande, herunder Danmark, med det formål at fremme en moderne markedsøkonomi med gode job, grøn omstilling og uden korruption - særligt i Østeuropa. Min egen rolle er at repræsentere Litauen, Kosovo, Irland og Danmark i bestyrelsen. Som den største internationale investor i Ukraine er første punkt på EBRD's to-do-liste at hjælpe Ukraine og stabilisere økonomien så meget som det overhovedet er muligt i en situation, hvor både mennesker og private investorer flygter."
Kilde: Børsen, s. 38

Udenrigspolitik: Pensionskasser tager en alvorssnak med selskaber
Børsen skriver, at mange danske virksomheder har investeret i og handler med russiske virksomheder. I forbindelse med restriktionerne mod Rusland på grund af invasionen i Ukraine har de største danske aktieinvestorer forståelse for virksomhederne. De forventer nemlig, at de internationale sanktioner følges. "Det er mit indtryk, efter den dialog vi har nået at have med flere danske virksomheder, at der er fuld opbakning til de internationale sanktioner. Det har vi selvsagt også en klar forventning om. Samtidig må vi også konstatere, at sanktionerne udvikler sig dag for dag, og vi har respekt for, at selskaberne har nogle helt akutte udfordringer at slås med," siger Claus Wiinblad, vicedirektør og chef for danske aktier i ATP. En række krav skal opfyldes for at blive inkluderet i pensionskassernes portefølje, men det meldes endnu ikke, om aktivitet i Rusland diskvalificerer. "Som investor har vi en forventning om, at man i hver enkelt virksomhed forholder sig til situationen i Ukraine og den eventuelle samhandel, man har med Rusland. Det indebærer, at virksomhedernes ledelser tager stilling til, om det er ansvarligt at fortsætte med at gøre forretning i Rusland. Hvis Rusland helt overordnet bliver underlagt embargo fra FN eller EU, tager vi naturligvis også bestik af det," siger Michael Nellemann Pedersen, investeringsdirektør i pensionskassen PKA.
Kilde: Børsen, s. 8

Udenrigspolitik: Politiker advarer: Formuer flygter ud af “Londongrad”
Børsen skriver, at den britiske regering kritiseres for, at det går for langsomt med at reagere over for russiske oligarker, der har formuer investeret i Storbritannien og blandt andet ejer nogle af Londons dyreste ejendomme. Netop nu er milliardæren Roman Abramovitj i fuld gang med at sælge flere af sine boliger i London, sagde Labourpolitiker Chris Bryant tirsdag i en tale i parlamentet. Måske er Abramovitj endda i gang med at sælge fodboldklubben Chelsea FC, som han også ejer. Der går rygter om, at en schweizisk milliardær har fået tilbudt at købe klubben. Den britiske regering har tidligere annonceret, at over 100 virksomheder og oligarker vil blive ramt, men indtil videre har EU og USA sat flere navne på sanktionslisterne. Ifølge en optælling fra BBC er der mindst 15 navne, som optræder på den europæiske eller amerikanske liste, men ikke på den britiske.
Kilde: Børsen

Institutionelle anliggender: Pernille Weiss: Mette Frederiksens "Danmark i hjertet af EU" lyder egoistisk
Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative, skriver i et debatindlæg på Altinget onsdag blandt andet: "Enten er det dem i Bruxelles, der vil have for meget magt, eller også er det de andre lande, som tager vores penge og sløser med eget ansvar. Noget i den stil. Som ikke gør noget som helst godt for sammenhængskraften, styrken og perspektiverne af det det fællesskab, EU er for de fleste af Europas lande. [...] Mette Frederiksen har meget længe næsten ikke kunnet få sig selv til at nævne EU. Tidligere vælgere skulle jo lokkes tilbage fra DF efter mange år væk fra hendes parti, som ikke rigtigt tog stilling i EU-spørgsmålet – ligesom så mange andre for den sags skyld. Ingen nævnt – ingen glemt. Efter sit kluntede forsøg på at finde en hurtigere kø til covid-19-vaccinerne, har piben endelig fået en anden lyd. Tilsyneladende. For nu mener statsministeren, at ”Danmark skal være i hjertet af vores eget kontinent. For alternativet. Det findes ikke. Et svagt Europa giver et svagt Vesten. Verden har brug for det modsatte.” [...] Hvorfor siger Mette Frederiksen ikke det, som Europa og EU har brug for at høre? At ja, Danmark vil EU og har Europa i vore hjerter – uden at vi derved er mindre danske, og gerne vil blive ved med at gøre alt det, vi godt kan, og derfor helst skal på egen facon uden at ødelægge det indre marked sunde økonomiske funktion. Ligesom vi allerhelst vil høre, at de andre EU-lande tænker. Big on big – small on small. [...] Dét vil være en god måde at vise, at Danmark har Europa i hjertet, når vi anderledes end hidtil læner os ind i EU-samarbejdet."
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Concito: Ruslands invasion er en mulighed for at accelerere EU's grønne omstilling
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Jens Mattias Clausen, programchef for EU - og ansvarlig for COP-forhandlinger, CONCITO. Han skriver blandt andet: "Hvis nogen skulle være i tvivl om den grønne omstillings geopolitiske rolle, er de seneste dages skrækkelige scener i Ukraine en påmindelse. Vores forbrug af gas og olie ikke bare er med til at drive klimaforandringer, men også fastholder EU i en ubehagelig afhængighed af en handelspartner som Rusland. Det var derfor fornuftigt på flere planer, da statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale proklamerede, at EU skal være en klimaunion. [...] Der er ingen tvivl om, at Danmark har meget at tilbyde. Men selv mastodonterne i EU må prioritere den politiske kapital for at maksimere indflydelsen. [...] Den danske strategi skal derfor baseres på en klar forståelse af den rolle, vi med fordel kan spille i EU. Vi kan ikke bare svinge vores kampvægt rundt i rådslokalerne, som eksempelvis tyskerne kan. Et grønt flertal forudsætter aktiv alliancebygning. Både blandt medlemslandene, men også med civilsamfund og progressive virksomheder. Det har Danmark tidligere gjort med stor succes, blandt andet da man var primus motor bag det koordinerede pres på EU-Kommissionen, der i sidste ende var stærkt medvirkende til, at man fik hævet EU's 2030-reduktionsmål fra 40 til 55 procent. Den rolle bør man også påtage sig fremadrettet. [...] Hvilket bedre tidspunkt end 50-året for vores ja til det europæiske fællesskab til at tage de endegyldige skridt mod en klimaunion med Danmark i hjertet?"
Kilde: Altinget

Klima: Fiskemelsproducent: Hvor er beregningerne på den globale klimaeffekt af en dansk CO2-afgift?
I et debatindlæg på Altinget skriver Anne Mette Bæk, direktør, Marine Ingredients Denmark, blandt andet: "EU skrev i 2005 verdenshistorie med etableringen af det første sammenhængende system for handel med CO2-kvoter. Trods bump på vejen er EU's system i dag det mest omfattende system til at nedbringe industriens udledninger af CO2. [...] Fordelen ved EU's harmoniserede CO2-kvotesystem er, at man undgår, at emissioner, der spares ved nedgang i produktion i et land, bliver til øgede emissioner i et andet land. [...] Vi bakker som branche fuldt op om behovet for at reducere emissionerne, og vi vil meget gerne bidrage. Men den sørgelige sandhed er, at en dansk CO2-afgift, som ikke tager højde for EU's kvotepriser, vil lukke fabrikker i Danmark. Vi må sikre, at patienten ikke dør, selvom operationen er vellykket. Vi foreslår derfor konkret, at vi kigger mod vores nabolande Norge, Sverige og Tyskland, hvor man har valgt at undtage de kvotebelagte virksomheder for CO2-afgifter. [...] De danske fabrikker er på miljøsiden meget langt foran konkurrenterne i EU. Vi er i fuld gang med at omlægge til mindre udledende produktion, men det er store og dyre investeringer. Går disse penge til øgede afgifter, spænder det direkte ben for energirenoveringer. Fiskemelsfabrikkerne er samtidig så uheldigt stillet, at vi ikke kan opnå støtte til gennemførelse af energioptimeringer, jævnfør gruppefritagelsesordningens artikel et, stykke tre litra a. Vi står derfor i en ”loose/loose” situation, og det kræver en aktiv politisk stillingtagen til, om vi i Danmark fortsat skal have en bæredygtig fiskerisektor og en globalt førende fiskemelsindustri."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Vestlige luftsanktioner mod Rusland har fordoblet flytrafikken via Tyrkiet
Den tyrkiske regering har lukket det strategisk vigtige Bosporusstræde for flådefartøjer grundet krigen i Ukraine. Tyrkiet har dog modsat en lang stribe lande holdt sit luftrum åbent for russiske fly, hvilket har givet Tyrkiet en ny nøgleposition, skriver Jyllands-Posten. Det skyldes, at de tyrkiske lufthavne nu er den eneste vej ind eller ud af Europa fra russiske byer. "Det tyrkiske luftrum er nu vigtigere end nogensinde for Rusland," siger Matthew Bryza, tidligere amerikansk ambassadør til Aserbajdsjan og nu senior fellow ved tænketanken Atlantic Council. Den tyrkiske præsident Erdogan har nu fået et nyt strategisk kort i ærmet. Den russiske præsident, Vladimir Putin, har nemlig tidligere brugt det som et våben, at han kan blokere strømmen af russiske feriegæster, der er vigtig for Tyrkiets turistindustri, men nu kan Erdogan svare igen og lukke Ruslands sidste luftport ind til Europa, hvis han finder det nødvendigt. Ifølge avisen er Tyrkiet det eneste Nato-land, som ikke har lukket sit luftrum for Rusland eller på anden vis har sanktioneret russerne for deres aggression mod Ukraine.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Sikkerhedspolitik: Umuligt at være neutral i Davids kamp mod Goliat
I Kristeligt Dagblads leder kan man blandt andet læse: "Det er svært ikke at holde med den lille dreng David, når han kyler en sten i panden på den store og brovtende Goliat. Desværre virker det efter en uges heroisk ukrainsk forsvarskamp desværre fortsat utænkeligt, at kæmpen segner. Men på et punkt har den alt for varme krig gjort, hvad årtiers kolde krig ikke formåede: at rokke ved den erklærede neutralitet, som flere europæiske lande ellers har bekendt sig til siden Anden Verdenskrig. Både Sverige og Finland tygger for eksempel nu mere alvorligt end før på at melde sig ind i forsvarsalliancen Nato, og et ellers neutralt land som Schweiz har helt og fuldt tilsluttet sig EU's sanktioner over for Rusland. [...] Krigen i Ukraine har afsløret, hvor utrolig svær neutralitet i praksis er i en gennemglobaliseret verden, der rammes af en storkrig. [...] Under andre geopolitiske forhold end de aktuelle vil det muligvis igen blive en reel mulighed at erklære sig neutral, men for tiden synes neutraliteten at have nået sin endestation."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Udenrigspolitik: Biden prøver at indgyde amerikanerne håb
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af korrespondent i USA, Sidsel Nyholm, som blandt andet skriver: "Vladimir Putin, russiske oligarker, diktatur, sociale medier, kriminelle, inflation, opioidafhængighed og kræft. Det var nogle af de mange nederdrægtigheder og dårligdomme, som USA's præsident, Joe Biden, erklærede kamp mod, da han natten til onsdag gik på talerstolen i kongresbygningen i Washington for at redegøre for nationens tilstand. Det var Bidens første State of the Union-tale, en årlig tradition i Washington, der giver præsidenten lejlighed til at tale direkte til millioner af vælgere foran tv-skærmene og fremlægge sin politiske dagsorden for det kommende år. [...] I talen bekendtgjorde Biden, at USA som straf for Ruslands invasion af Ukraine vil gøre som sine allierede i EU og Canada og lukke sit luftrum for alle russiske flyvninger. Han lod også forstå, at amerikanerne vil beslaglægge russiske oligarkers yachter, luksuslejligheder og private fly. [...] Joe Biden afsluttede talen med at erklære, at nationens tilstand er ”stærk”. Men det opinionstal, som er mest foruroligende for præsidenten, er 67 procent. Det er den andel af amerikanerne, som ifølge en ny måling fra Politico og Morning Consult mener, at USA er på gal kurs. Hvis Bidens budskab om, at amerikanerne ”kommer til at være o.k.” falder for døve ører, vil han og hans parti betale prisen."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Institutionelle anliggender: Tavse kirkeklokker bliver EU-sag
I den lille by Dolina uden for Trieste i det nordøstlige Italien er kirkeklokkerne tavse, og sagen er nu blevet et internationalt spørgsmål, efter at otte slovenske EU-parlamentarikere har bedt EU-Kommissionen om at behandle sagen som et brud på religionsfriheden. Det skriver Kristeligt Dagblad. "Vi vil have Kommissionen til at afklare, hvad den vil gøre for at forhindre det uforholdsmæssigt store indgreb i religionsfriheden og de kulturelle traditioner i et italiensk område med en autonom slovensk befolkningsgruppe,” udtaler det slovenske medlem af Europa-Parlamentet Ljudmila Novak til det britiske dagblad The Guardian. Årsagen til at de slovenske EU-parlamentarikere har blandet sig i striden, er, at Sant'Ulderico-kirken især benyttes af det slovenske mindretal i Dolina. Byen blev efter Første Verdenskrig annekteret af Italien, og en del af de 4800 indbyggere har slovenske rødder, taler slovensk og har for en dels vedkommende dobbelt statsborgerskab. Kirkeklokkerne ringer derfor i overensstemmelse med en slovensk kulturtradition, påpeger EU-parlamentarikerne i deres brev til Kommissionen. Sagen startede under corona-nedlukningen i 2020, da klokkerne begyndte at gå de nu hjemmearbejdende borgere på nerverne. "Det begyndte klokken 6 med 70 slag for ave Maria, 7 slag klokken 7 og så hvert kvarter indtil en ny lang klokkeringning før aftengudstjenesten. Det var vanvittigt," fortæller Mauro Zerial, der indledte en underskriftindsamling, som 150 beboere støttede. Menigheden fastholdt dog i sin klokkeringning, hvorefter de utilfredse beboere gik til domstolene og fik medhold. Siden da har klokkerne været tavse. Dommerne har ikke forbudt klokkeringning, men gav kirken besked på at begrænse den til timeslag af maksimalt et minuts varighed, undtagen til søndagsgudstjenesten og ved højtider som jul og påske. Ingen kan dog finde ud af at indstille det automatiserede klokkespil, så det respekterer dommen. Ifølge EU-parlamentarikerne har dommen ”afbrudt en lang tradition og blandet sig i stedets kultur og skikke”.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7

Klima: Karsten Lauritzen: Christiansborg skal udskyde kilometerafgiften for lastbiler
Altinget bringer et debatindlæg af Karsten Lauritzen, MF (V), gruppeformand (V), fhv. skatteminister. Han skriver blandt andet: "I DI Transport har vi principielt ikke noget imod en omlægning til roadpricing. Så hvorfor er det, at vi ikke jubler på Rådhuspladsen over regeringens planer for kilometerbaserede afgifter for lastbiler? Det skyldes, at det, der er aftalt i den grønne trafikaftale, hverken løser udfordringer eller bidrager væsentligt til at reducere trængsel på vejene. Grundlæggende bør man udskyde kilometerafgiften for lastbiler, til vi har en løsning, der omfatter alle køretøjer. Det vil sige personbiler, varebiler, lastbiler med videre. [...] På europæisk niveau drøfter man på nuværende tidspunkt i EU-Kommissionens klimaplan 'Fit for 55', hvor der er et forslag om at lade landtransporten omfatte af EU's kvotesystem. Hertil vil så komme en dansk kilometerafgift fra 2025. Man forledes til at spørge, hvor mange gange lastbilerne skal betale for deres CO2-udledning? Hvis et flertal i Folketinget alligevel mener, at en kilometerbaseret afgift er det rigtige instrument til grøn omstilling af den tunge transport, hvorfor fører man så ikke indtægterne tilbage til branchen til investeringer i ladeinfrastruktur?"
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Ny debat: Kan ny EU-lov sikre virksomhedsansvar og bæredygtig selskabsledelse?
EU-Kommissionen præsenterede den 23. februar sit længe ventede udspil til et nyt lovforslag om virksomhedsansvar og bæredygtig selskabsledelse. Ifølge Altinget kan over 250 danske virksomheder blive omfattet af virksomhedsansvarsloven, blandt andre Lego, Mærsk, Elgiganten og Novo Nordisk. Små- og mellemstore virksomheder er ikke omfattet, hvilket betyder, at reglerne kun omfatter omkring én procent af virksomhederne i EU.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Zelenskyjs heltestatus trækker tråde til Churchill og Askepot
Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj portrætteres i en del af den offentlige samtale her i den vestlige verden og især på de sociale medier som en uovervindelig superhelt, skriver Politiken. "At søge efter et forbillede er meget klassisk i krisesituationer, og vi så det også ved pandemiens begyndelse. I politisk forskning kalder man det rallying behind the flag. Man oplever en krise, der kræver, at nogen tør handle og stille sig i front. Og så støtter man op om flaget eller lederen," udtaler Kristoffer Albris, adjunkt ved Institut for Antropologi og Sodas (Copenhagen Center for Social Science Data) på Københavns Universitet. "Det er sjældent at se én leder, der fremstilles så entydigt positivt. Ingen synes at betvivle hans motiver, hans mod eller hans oprigtighed," siger forsker i katastrofeadfærd, Kristoffer Albris, om Ukraines leder. Ifølge Børsen ser Vestens idolisering af ham ud til at fortsætte. Den danske statsminister Mette Frederiksen talte i søndags foran den russiske ambassade i København, og her fremhævede hun Ukraines ”fantastiske præsident”. Da Volodymyr Zelenskyj i tirsdags talte til EU-Parlamentet via et videolink, kvitterede politikerne i Bruxelles med stående ovationer. Efterfølgende delte formand for kommissionen Ursula von der Leyen på Twitter et billede af sig selv og den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, der deltog i hyldesten. Ifølge Kristoffer Albris kan det dog ændre sig: "Det er vigtigt at understrege, at vi er i de tidlige dage af krigen. Hvis Kyiv bliver belejret, kan populariteten og opbakningen til Zelenskyj dale, i takt med at befolkningen lider. Uanset om man så har ophøjet ham til en messiasskikkelse eller ej."
Kilde: Politiken, s. 1-2

Institutionelle anliggender: Mellemfolkeligt Samvirke: Erhvervslivets topledelser er
Altinget bringer et debatindlæg af Joachim Kattrup, analytiker, Mellemfolkeligt Samvirke, som blandt andet skriver: ” Omsider er EU-kommissionen nu klar med et lovforslag om virksomhedsansvar og bæredygtig selskabsledelse - "Directive on corporate sustainability due diligence." Så langt, så godt. Desværre fritager forslaget bestyrelser og topledelser for et reelt og formelt klimansvar. Det er helt renset for bindende ledelsesansvar over for Paris-aftalen, som Kommissionen ellers med ordene "Combating climate change" oplyser er hele hensigten. […] Logikken fra Kommissionen har været, at hvis investorerne er forpligtet overfor klimaet, så vil det presse virksomhederne til at følge med. Men hvis virksomhederne ikke retter ind i forhold til investorernes krav, kan planen skride og Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning maksimalt to grader vil være ude for rækkevidde, fordi der ikke vil være tilstrækkelige investeringer i grøn teknologi. Derfor er det også absurd, at dansk erhvervsliv udtrykker, at de bakker op om EU's Sustainable Finance Program, når de samtidig indædt har kæmpet imod at lovsikre, at ansvaret også gælder dem selv.”
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Aktører til Folketinget: Stop den ulovlige indsamling af teledata
Altinget bringer et debatindlæg af Camilla Gregersen, formand, DM, Thomas Damkjær Petersen, formand, IDA m.fl., som blandt andet skriver: ” Vedkommer det den danske stat, hvem lovlydige borgere ringer til, og hvor borgerne befinder sig? Nej. Alligevel logges der hver eneste dag teledata om borgerne, hvor alle sms'er og telefonopkald i Danmark bliver registreret af teleselskaberne, selv om EU-domstolen har underkendt den danske brug af generel logning af alle borgere. […] Så derfor er det også beskæmmende, at et flertal i Folketinget torsdag 3. marts vedtog, at den ulovlige logning skal fortsætte. Det er tid til at lytte til de mange eksperter, til Institut for Menneskerettigheder og til alle internationale instanser. Ulovlig logning bør stoppe, og det burde være en klokkeklar opgave for en regering og justitsminister øjeblikkeligt at tage affære. […] Reelt foregår der altså stadig generel og udifferentieret logning, som EU-domstolen har kendt ulovlig. Vi mener derfor stadig, at det er forrykt og besynderligt, at borgeres data skal logges.”
Kilde: Altinget

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
3. marts 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark