EU i dagens aviser torsdag den 6. juli 2023

Tophistorier

Eksperter advarer EU mod overvågning af al vores kommunikation
Over 300 forskere og eksperter fra 32 lande, inklusive flere danske, udtrykker stærke bekymringer over, at EU overvejer at kræve, at appudbydere overvåger kommunikation i kampen mod seksuel udnyttelse af børn. Dette indebærer, at beskeder, e-mails, billeder, og tale- og videoopkald kan blive scannet direkte på individuelle mobile enheder og computere, hvis datatrafikken er krypteret, for at beskytte mod hackerangreb og snagen fra efterretningstjenester. Forskerne opfordrer Europa-Parlamentet og EU's 27 medlemslande til at afstå fra disse potentielt skadelige tiltag. I deres henvendelse står der: "Vi advarer kraftigt mod at forfølge disse eller tilsvarende mål, eftersom det ikke med nuværende og forudsigelig teknologi vil være muligt at gennemføre, samtidig med at den potentielle skade er betydelig." Forslaget om overvågning indgår i et nyt udkast til en "forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn". Det vil tillade myndighederne at bryde krypteringen, der beskytter størstedelen af verdens internettrafik. Selvom forskerne og eksperterne anerkender, at misbrug og udnyttelse af børn er en alvorlig forbrydelse, er de stærkt bekymrede for EU-landenes metode. De mener, at de eksisterende og kommende scanneteknologier er "fulde af fejl", hvilket gør scanning ineffektiv. De udtrykker bekymring over, at integration af scanning på stor skala, især i en global sammenhæng, kan skabe bivirkninger, der potentielt kan skade alle onlinebrugere og gøre internettet og det digitale samfund mindre sikkert. Desuden påpeger eksperterne, at forslaget risikerer at underminere alt, hvad EU har gjort for at styrke cybersikkerheden og beskyttelsen af privatlivets fred, herunder udviklingen af globale krypteringsstandarder. Forslaget kan også skabe en global præcedens for filtrering af internettet og indskrænkning af folks ret til privatliv i det digitale rum, hvilket kan påvirke demokratier negativt på globalt plan. På lignende vis overvejer den britiske regering at bryde kryptering af datatrafik. I et brev til Facebooks grundlægger og CEO, Mark Zuckerberg, skrev den britiske indenrigsminister, Suella Braverman, at end-to-end-kryptering "vil være en stor fordel for enhver, der ønsker at skade et barn". Men både WhatsApp og Signal har meddelt, at de vil lukke for brug af deres tjenester i Storbritannien, frem for at nedjustere sikkerheden ved end-to-end-kryptering.
Berlingske, s. 12 (06.07.2023)

Prioriterede historier

Ukraine søger nye garantier hos Danmark og de andre allierede
Ifølge Jyllands-Posten er flere lande i færd med at omdanne spredte våbenleverancer til langvarige aftaler med Ukraine. Den danske regering er i forhandlinger med allierede, mens tidligere dansk statsminister og tidligere generalsekretær for NATO, Anders Fogh Rasmussen, spiller en væsentlig rolle bag kulisserne. Ukraine forsøger at opnå støtte fra sine allierede til et omfattende netværk af militæraftaler, der strækker sig langt ud over næste måneds våbendonationer. "Uden sikkerhedsgarantier er der kun garanti for krig," udtalte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tidligere på måneden om projektet. Anders Fogh Rasmussen sammenligner planen med de langvarige aftaler mellem USA og Israel. Med den nuværende aftale støtter USA israelerne med 260 milliarder kroner over 10 år. "Man kan tage sit udgangspunkt i de flerårige aftaler, der er mellem USA og Israel," siger Fogh. Hvis sikkerhedsgarantierne skal være effektive, kræver det, at de underskrives af lande med militær og økonomisk troværdighed. Her er USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland de vigtigste spillere. Danmark er en af Ukraines mest ivrige militære støtter og spiller blandt andet en ledende rolle i forsøget på at indføre F16-fly i kampzonen. Danmark bidrager til et netværk af aftaler, og Anders Fogh Rasmussen foreslår, at dette indgår i et kommende forsvarsforlig. Anders Fogh Rasmussen har tidligere nævnt, at han "ikke ville udelukke", at Polen og Baltikum kunne gå længere - "måske inklusive muligheden for at indsætte tropper" i Ukraine. Til det siger Fogh: ”Der har været mange misforståelser omkring, hvad jeg rent faktisk sagde. Jeg har ikke noget ønske om, at hverken Polen eller andre skal indsætte tropper på ukrainsk grund. Tværtimod, så advarede jeg faktisk imod den splittelse, der kunne opstå i Nato, hvis Vilnius-topmødet ikke går langt nok med hensyn til eksempelvis sikkerhedsgarantier.”
Jyllands-Posten, s. 15 (06.07.2023)

Spanien skal styre EU den kommende tid. Først skal de finde ud af, hvilken regering der skal gøre det
Politiken bringer en nyhedsanalyse skrevet af EU-korrespondent Karin Axelsson. hun skriver blandt andet: "Spanierne er ikke bare udfordret af valgkamp og udsigt til et ryk mod det yderste højre. De skal også løse nogle af de sværeste EU-knuder på seks måneder. [...] Og ja, der bliver temmelig travlt i de spanske regeringskontorer, kan man konstatere efter intensive dage i Madrid, hvor spanierne har introduceret EU-Kommissionen og dele af den europæiske presse for, hvad de har tænkt sig at bruge de næste seks måneders EU-formandskab til. Når de altså lige først har overstået et parlamentsvalg 23. juli. [...] Men at dømme efter målingerne kan magten om få uger meget vel ligge hos arvefjenden, det konservative parti Partido Popular (PP). Udadtil forsøger både ministre og embedsmænd at forsikre, at det hele nok skal gå, og at hverken valg eller en ny regering vil bringe slinger i EU-valsen. [... ] At det bekymrer helt ind i EU-Kommissionen kunne man høre på formand Ursula von der Leyen, da hun mødte pressen sammen med Sanchez i de royale gemakker i Madrid. 'Ekstremister, uanset om det er højre eller venstre, ser tilbage, og de frygter enhver form for forandring. Vi, de demokratiske grupper på midten, er nødt til at vise, at vi har en klar idé om, hvordan vi vil håndtere de forandringer, der sker, og som bekymrer folk', sagde hun. [...] Uanset hvilken regering der sidder efter valget, og hvilke visioner den måtte have for et EU-formandskab, er udfordringen desuden, at bordet allerede er fyldt med bundne opgaver, som Spanien har arvet fra det svenske EU-formandskab. Og det er ikke småting, spanierne skal nå de næste seks måneder. [...] EU har lovet at stå Ukraine bi, 'så længe det behøves', og det betyder hele vejen til krigens slutning, hen over en bekostelig genopbygning og helt ind i EU's midte som medlem. Det sidste har allerede fået en gruppe af 10 EU-lande til at mødes sidste uge for at tage hul på den gigantiske udfordring at gøre EU klar til at optage flere lande, heriblandt et fattigt og korrupt land som Ukraine. Det vil kræve reformer af alt fra vetoretten og EU's støtteordninger til størrelsen af EU-Kommissionen og EU-Parlamentet. [...] I næste uge vil det spanske formandskab holde vejret, mens EU-Parlamentet stemmer om, hvorvidt de skal forkaste et forslag til en naturlov, som vil genoprette 20 procent af naturen i EU. Den spanske miljøminister, Teresa Ribera, har været en af de stærkeste fortalere for naturloven, og det bliver også hende, der skal forsøge at lande et kompromis mellem EU-landene og parlamentet. [...] Samtidig skal spanierne afslutte vigtig lovgivning, som skal sikre, at EU når sine klimamål. De skal styre diskussioner om fremtiden for Europas industri, adgangen til kritiske råstoffer og indretningen af EU's energimarked og meget mere."
Politiken, s. 6 (06.07.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Det er som at lappe Storebæltsbroen med gaffatape
I et debatindlæg i Jyllands-Posten af Susanne Westhausen, direktør i Kooperationen, kan man i dag blandt andet læse: "Et kynisk motiv om ren profit kan hurtigt få store konsekvenser for vores arbejdsmarked, hvis regelændringen, som regeringen lægger op til, gennemføres. [...] I Kooperationen organiserer vi virksomheder, der tager socialt ansvar og kvalitet seriøst. Vores virksomheder konkurrerer i et frit og lige marked og geninvesterer overskuddet i medarbejderne og den næste generation af faglærte. Derfor ser vi med stor alvor på regeringens planer om at lempe reglerne for tilgang af arbejdskraft fra lande uden for EU/EØS. Altså gøre det lettere at importere ekstremt billig arbejdskraft uden for EU. [...] Vi begriber ikke, at regeringen vil straffe virksomheder med ordnede vilkår. Vi forstår heller ikke, at regeringen på den ene side taler om flere faglærte og vores langsigtede samfundsbehov og på den anden side hjælper alle de virksomheder, som bare forbruger arbejdskraft og herefter igen sender den ud af landet. [...] Social dumping er et ringe quickfix på en så stor udfordring, som vi har med manglen på arbejdskraft. Det er som at skulle lappe huller i Storebæltsbroen med gaffatape. Uholdbart og på ingen måder langsigtet."
Jyllands-Posten, s. 30 (06.07.2023)

Finansielle anliggender

Bankerne skylder os en god forklaring
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af tidligere bankdirektør og cand. oecon Jørn Astrup Hansen. Han skriver blandt andet: "Centralbankerne svigtede i årevis deres væsentligste opgave, og ECB fremturede i otte år med negative renter. Blandt danske banker har uforrentede konti dannet vane. Indtil videre dog kun på indlånssiden. [...] Der var under finanskrisen brug for hurtig handling, om bankerne skulle holdes flydende. Under den europæiske statsgældskrise blev alle hensyn sat til side for at sikre, at euroområdet kunne bevares intakt. Det var ikke en opgave, der appellerede til regeringer med et parlamentarisk mandat; sagen blev overladt til centralbankcheferne, der ikke er på valg. Den Europæiske Centralbank (ECB), der har til formål at sikre stabile priser med en inflation, der ikke overstiger 2 procent p.a., forsømte inflationsbekæmpelsen for at mildne vilkårene for de hårdest ramte eurolande. I otte år var den ledende euro-rente negativ. Men ikke nok med det. ECB lod seddelpressen køre; med en eufemisme kaldes forholdet for Quantitative Easing. Siden 2010 har ECB købt obligationer for 5.000 milliarder euro. [...] ECB er på vej tilbage til jorden. Christine Lagarde, der i 2019 tiltrådte som formand for ECB, anså inflationen for forbigående. I yderligere tre år fastholdt Lagarde den negative rente, alt imens inflationen buldrede derudad. Men nu har ECB taget skeen i den anden hånd: ”Monetary policy currently has only one goal: to return inflation to our 2% medium-term target. And we are committed to reaching this goal come what may (hvad end der sker)”, som Lagarde den 27. juni udtrykte det. [...] Der er ikke noget belæg for, at bankerne skal have en rentemarginal på 3,1 procent på indlån på anfordring. Vi skal sikkert tilbage til det forrige årtusinde, for at finde en tilsvarende fortjeneste på bankernes indlån. Men dengang skulle rentemarginalen i vidt omfang dække bankernes omkostninger."
Jyllands-Posten, s. 15 (06.07.2023)

Der var spået et forfærdeligt aktieår - men sådan er det slet ikke gået
I Berlingske skal man i dag læse, at de globale aktieindeks I første halvdel af 2023 overraskende har leveret pæne afkast. Dette trodser spådomme om økonomisk recession og stigende renter, der forventedes at tære på danskernes aktieformuer. I modsætning til tidligere år har de første seks måneder af 2023 været overraskende stabile uden store svingninger, der ofte kan skabe frygt blandt investorer. Syv af de største globale aktieindeks, samt det danske eliteindeks, OMX C25, er blevet gennemgået af Berlingske. Den amerikanske teknologibørs Nasdaq topper listen med en stigning på 39,4 procent, fulgt af japanske Nikkei med 29,06 procent. Det største amerikanske indeks, S&P 500, er steget med 16,38 procent, målt i landets egen valuta. Det danske OMX C25 indeks ligger lidt efter med et afkast på lige under fem procent. Tine Choi Danielsen, chefstrateg hos PFA Pension, kommenterer: "Vi er blevet overrasket. Langt de fleste havde ventet, at recessionen skulle ramme os i første halvdel af i år. Men vi har fået nøgletal, der har fjernet vækstbekymringerne. Samtidig har inflationen bevæget sig nedad." Hun tilføjer, at dette giver en forventning om, at centralbankerne når rentetoppen på et eller andet tidspunkt i løbet af i år, hvilket har bidraget til at løfte aktiemarkederne. En del af årsagen til aktiernes gode præstationer kan være den generelle stabilisering i økonomien og folk, der er blevet mere trygge ved aktiemarkedet, hvilket også Henrik Henriksen, strateg hos Petersen & Partners, fremhæver: "Vi har haft en lang periode med ganske få korrektioner. Det gør folk tryggere ved at gå ind i aktier." Men udsigterne var ikke altid så rosenrøde. I 2022 var centralbankerne ivrige efter at bekæmpe inflationen, og dette gjorde både Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank (ECB) ved at stramme renten. Både stærke arbejdsmarkeder med høj beskæftigelse og en fremadstormende sektor for kunstig intelligens, der forventes at skabe store produktivitetsgevinster for mange store amerikanske teknologivirksomheder, har dog bidraget til at holde økonomien og aktiemarkedet sundt i 2023.
Berlingske, s. 4-5 (06.07.2023)

Grundlæggende rettigheder

Deloitte: Der vil være færre pladser til "middelmådige mænd"
Revision- og rådgivningsvirksomheden Deloitte tager nu et radikalt opgør med ligestillingsspørgsmålet i et forsøg på at sikre en ligelig kønsfordeling blandt sine over 3.000 ansatte. Virksomheden vil fremover sige nej til flere mandlige talenter for at fremskynde den proces, særligt dem, der søger at blive part af ejerkredsen. "Konsekvensen er, at der vil være flere middelmådige mænd, der ikke bliver partnere," siger Camilla Kruse, partner og talentleder i Deloitte. Deloitte har også implementeret en række tiltag for at fremme ligestillingen, herunder 24 ugers betalt barselsorlov til både mødre, fædre og medforældre, et kvindeligt sponsorship program og bias-træning for ledere. "Overordnet vil jeg rose Deloitte for at gøre noget," siger Bjarke Oxlund, ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder. EU-lovgivningen giver plads til, at virksomheder kan give fortrinsret til en kvinde, der er lige så kvalificeret som en mandlig ansøger, hvilket åbner for muligheden for "bløde kvoteringer" i rekrutteringsprocessen. På trods af initiativerne er der dog stadig risiko for at komme på kant med loven. Camilla Kruse understreger, at Deloitte er opmærksom på at undgå diskrimination og at disse bestræbelser er rettet mod at opnå balance, ikke at udelukke mænd.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (06.07.2023)

Handel

Kina skyder tilbage i tech-krig mod USA og Europa
Kina har intensiveret handelskrigen med USA og dets allierede, herunder EU, ved at indføre eksportkontrol på mineralerne gallium og germanium, som anvendes i produktionen af mikrochips og solpaneler. Dette er et modsvar til de amerikanske og europæiske tiltag, som har blokeret for teknologisalg til Kina. Allan von Mehren, chefanalytiker og Kina-økonom i Danske Bank, bemærker: "Kina trækker en streg i sandet og skyder tilbage i teknologikrigen, og risikoen for en eskalering stiger." Han tilføjer, at Kina ikke længere vil holde sig tilbage, hvis USA eller dets vestlige allierede fortsætter med at indføre yderligere restriktioner. Denne nye kinesiske eksportkontrol indebærer, at eksportører af de to mineraler skal have en licens for at kunne eksportere, og at Kina kan forbyde eksporten, hvis det "anses for nødvendigt af nationale sikkerhedsmæssige årsager," en formulering som ligner den, USA har brugt i sin mikrochip-eksportkontrol mod Kina. Allan von Mehren påpeger, at Kinas modreaktion indebærer risici, herunder en potentielt forværret relation til EU og et muligt pres på EU's bestræbelser på at reducere afhængigheden af Kina. Imidlertid, mener han, at hvis Kina ikke reagerede, ville det opfordre vestlige lande til yderligere at stramme blokaderne. Samtidig er USA ifølge Wall Street Journal ved at forberede eksportkontrol på virksomheder, der tilbyder cloud-tjenester, der bruger avancerede AI-chip. "En eskalering vil sandsynligvis skade den kinesiske økonomi mest, for Kina er i en økonomisk tillidskrise. Fornyede spændinger mellem USA og Kina vil kun gøre det sværere at skabe tillid blandt kinesiske private virksomheder," siger Allan von Mehren.
Børsen, s. 16 (06.07.2023)

Institutionelle anliggender

EU-lande lukker svingdøren for ministre
I en ny EU-rapport fremhæves Danmark for ikke at have lovgivning, der forhindrer ministre i at skifte deres post ud med topstillinger i for eksempel interesseorganisationer. Rapporten blev offentliggjort i går af EU-Kommissionen og fokuserer på retsstatsprincipper i de forskellige medlemslande. Her fremgår det, at blandt andet Finland, Sverige og Holland enten er ved at introducere regler på området eller revidere de gældende. ”I Danmark er der ikke blevet taget noget skridt for at etablere regler for svingdøre for ministre,” står der i rapporten. Det skriver Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 12 (06.07.2023)

Efter mystisk pause: Nu genoptager regeljægere arbejdet
Erhvervslivets EU- og Regelforum, en ekspertgruppe dedikeret til at identificere og minimere overflødige regler og simplificere EU-lovgivning i Danmark, er nu genoptaget efter en pause siden valgudskrivningen i oktober sidste år. Dette er en positiv udvikling for dansk erhvervsliv, som har oplevet frustrationer under gruppens arbejdsstop, herunder Dansk Erhverv og Coop, der har stået overfor unødvendige regulative udfordringer. Det skriver dagens Børsen. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har i en pressemeddelelse meddelt, at forummet genoptager sit arbejde med et fornyet fokus på nye EU-regler. Særligt vil forummet se nærmere på de regler, der fra 2024 pålægger virksomheder at indrapportere deres arbejde med bæredygtighed. Bødskov understreger vigtigheden af, at den grønne omstilling ikke bliver for uoverskuelig for virksomhederne, da det kan risikere at hæmme deres konkurrenceevne. "Derfor er jeg meget tilfreds med, at forummet med et nyt hold fortsætter sit vigtige arbejde, så vi kan få luget ud i unødige byrder og rapporteringskrav," siger Bødskov. I henhold til et 'følg-eller-forklar'-princip skal alle forslag til lovgivningsforenkling fra EU- og Regelforum behandles af erhvervsministeren. Hvis forummets 19 medlemmer er enige om en anbefaling, skal regeringen enten følge den eller give en skriftlig begrundelse for, hvorfor den ikke følges. Dette princip sikrer, at forummets forslag ikke kan ignoreres uden videre af ministeren.
Børsen, s. 14 (06.07.2023)

Interne anliggender

Det er dansk at flage med andet end Dannebrog
Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen, skriver i et debatindlæg i Information i dag blandt andet: " Ifølge vor øverste domstol må vi godt flage med det amerikanske flag. [...] Men nu vil Dansk Folkeparti fremsætte et lovforslag om, at det fremover kun skal være tilladt at flage med Dannebrog på de private danske flagstænger. [...] Europaflaget er symbolet på vores europæiske tilhørsforhold. Det er skandaløst, at det kun er Dannebrog, der hænger i Folketingssalen. I andre europæiske lande hænger Europaflaget som det naturligste i verden side om side med det nationale. Vist er vi danskere, men vi er også europæere - og Europa er vigtigere end nogensinde. Vi skal ikke kun kippe med EU-flaget på Europadagen den 9. maj. Vi er europæere hele året. [...] Den ultimative trussel synes dog at være de mellemøstlige flag, fordi det ifølge Pia Kjærsgaard kan modvirke integrationen. Men der er tale om et fatamorgana. Tyskere og andre er slet ikke så flagfikserede som danskerne."
Information, s. 18 (06.07.2023)

Tyskland kører i slowmotion
Holger Sandte, chefanalytiker i Danmarks Eksport- og Investeringsfond, skriver i en analyse i Jyllands-Posten blandt andet: "Forestil dig et lykkeligt land, hvor økonomien er i fremgang, hvor regeringen har en sammenhængende plan for tackling af de mange udfordringer, og hvor befolkning og virksomheder ser optimistisk på fremtiden. Så har du nogenlunde det modsatte af, hvad der præger Tyskland lige nu. [...] Kernen i den tyske model er fortsat fremstillingssektoren med særlig fokus på køretøjer og andre kapitalgoder. Siden 2008 er produktionen dog faldet med næsten 10 procent, og den er nu på niveau med 2007. Selvom bilproduktionen er i langsom bedring, mærker den tydeligt den øgede konkurrence fra Kina, som er Tysklands klart vigtigste leverandørland. Mere end nulvækst kan ikke forventes for EU's største økonomi i år. [...] Et af problemerne er, at mange procedurer tager lang tid i et system med forbundsregering, 16 delstater, knap 11. 000 kommuner, en masse myndighedsgodkendelser og tysk grundighed. Bare ét eksempel på, hvorfor det er et problem: Det har taget Tyskland mere end 20 år at nå op på en vindkraftkapacitet på 56 gigawatt. Den samme mængde skulle nu opnås på syv år for at nå udbygningsmålet. Dertil skal fem-seks vindmøller tilsluttes elnettet hver eneste dag frem til 2030."
Jyllands-Posten, s. 14 (06.07.2023)

Klima

Atomkraft - ja tak
I Berlingske kan man læse et debatindlæg af Peter Schoubye, Hørsholm, som blandt andet skriver: "Energiminister Lars Aagaard (M) vil tilsyneladende ikke afskaffe forbuddet mod, at atomkraft kan indgå i Danmarks energiplanlægning, med den begrundelse, at atomkraft ikke kan konkurrere med andre CO2-fri energikilder som sol- og vindenergi, fordi atomkraft er for dyr og tager for lang tid at installere i Danmark. [...] Det skal bemærkes, at moderne atomkraft anerkendes af EU og IEA som lige så CO2-fri, sikker og miljøvenlig som sol- og vindkraft - og bedre end biobrændsler og vandkraft. Så kære miljøminister: Hvorfor ikke afskaffe det forældede atomkraftforbud fra 1985 og tillade, at atomkraft kan indgå i Danmarks energiplanlægning på lige vilkår i konkurrencen med andre CO2-fri energikilder?"
Berlingske, s. 29 (06.07.2023)

EU-Kommissionen vil have mindre madspild
Ifølge Berlingske og Politiken præsenterede Kommissionen onsdag et forslag til to nye målsætninger for mindre madspild. Der skal i landbruget og i forarbejdning af fødevarer skæres ti procent af madspildet inden 2030. Ifølge kommissionen går næsten 59 millioner ton mad til spilde i EU hvert år. Mere end halvdelen kommer fra husholdninger. Kampen mod madspild vil både være til gavn for fødevaresikkerhed og for klima og miljø, skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse onsdag.
Berlingske, s. 11; Politiken, s. 2 (06.07.2023)

Klimakampen overskygger børns trivsel og fremtidstro
På onsdagens Altinget kan man læse et debatindlæg af Rasmus Nielsen, formand for Alrow Media, udgiver af Altinget i Danmark, Norge og Sverige samt Mandag Morgen. Han skriver blandt andet: "Noget kunne tyde på, at retorikken i kampen for flere klimahensyn er gået for vidt. I hvert fald er det hjerteskærende, at 37 procent af de danske skolebørn svarer ja til spørgsmålet: "Har du tanker og bekymringer om klima og klimaforandringer, der går ud over din hverdag?" Men intet politisk problem, som nu kampen mod klimaforandringer jo er, må stå over trivslen blandt børn og unge. Frygt må ikke bruges som verbalt våben for at opnå politiske formål, når resultatet er, at mennesker mistrives. Desværre bruges frygt i disse år i al for høj grad af politikere og andre meningsdannere. [...] Meningsmålingen blandt de danske skoleelever rejser spørgsmålet, hvordan vi udøver demokrati med hinanden. Hvordan vi samtaler. Man skal argumentere for sit synspunkt. Men man skal passe på med at bruge følelsen frygt som verbalt våben. For frygt sætter sig i marv og ben, så det med børnenes egne ord "går ud over deres hverdag". [...] Klima-spørgsmålet skal naturligvis diskuteres. Som et væsentligt politisk problem i dette årti på linje med den russiske invasion, autokratiernes fremmarch og fattigdomsbekæmpelsen i ikke mindst Afrika. Men nuancerne skal med. Rent faktisk har vi i Europa - som i hvert fald mange voksne ved - allerede gjorde noget for at begrænse klimaændringerne. Siden 2007 og bare frem til 2016 har EU's samlede udledning af drivhusgasser - ikke kun CO2 - således været drastisk faldende. Og forskere og ingeniører over hele verden arbejder med at forædle metoder til billigst muligt at indfange og lagre størst mulige mængder CO2. Ugebrevet Mandag Morgen, som vores mediehus udgiver, har i mange år været førende på at beskrive klimatruslen og arbejdet for en mere bæredygtig verden. I artikel efter artikel, tema efter tema kan man i disse år læse om, hvad der rent faktisk sker for at forebygge, at verdens klima for alvor vil skade menneskehedens eksistens."
Altinget, onsdag (06.07.2023)

Sikkerhedspolitik

Politikerne har syltet Forsvaret i årtier. Derfor står vi nu her og skal begynde forfra. Det er pinligt
Jakob Brandenhoff Lind, EU-, forsvars- og udenrigsordfører, Konservativ Ungdom, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Det klinger hult, når den ene politiker efter den anden siger, at vi nu løfter Forsvaret og indfrier vores målsætning i Nato. De glemmer, at vi lovede Nato for ni år siden at bruge 2 procent af bnp i 2024, ikke først i 2030. Derfor kan vi i Danmark ikke tillade os at sige, at vi tager ansvar for vores egen sikkerhed. [...] Danmark bør derfor stramme markant op på forsvarsområdet. Det gjorde vores nabolande. Sverige og Finland søgte om Nato-medlemskab, og Tyskland forhøjede sit forsvarsbudget med intet mindre end 100 milliarder euro. [...] Forsvaret har brug for ressourcer nu, ikke først om 10 år. Kun med et stærkt forsvar ville 9. april aldrig gentage sig, og vi kan have god samvittighed over for dem, som gav deres blod for Danmarks frihed."
Jyllands-Posten, s. 29 (06.07.2023)