EU i dagens aviser torsdag den 8. september 2022

Institutionelle anliggender: EU foreslår historiske indgreb på energimarkedet
Onsdag har EU-Kommissionen, med Ursula von der Leyen i spidsen, fremlagt fem forslag til at få virksomheder og EU-borgere helskindet gennem gaskrisen, skriver flere af dagens aviser. Det er fem markante indgreb i el- og gasmarkedet, som skal være med til at sænke de voldsomme energipriser. På Twitter lyder det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at indgrebene på gasmarkedet kommer som følge af, at "Rusland manipulerer med vores energimarkeder, og vi er blevet konfronteret med astronomiske priser". EU-Kommissionen foreslår et obligatorisk sparekrav i EU-landene, der betyder, at gasforbruget skal skrues ned med fem procent i de såkaldte "peakperioder". Derudover indeholder forslagene et prisloft på, hvor meget energiselskaber, der producerer andre former for energi end gas, kan tjene, samt at olie-, kul og gasselskaber skal aflevere en del af deres overskud til EU-landenes statskasser. "Virksomhederne har lave omkostninger, men priserne er høje på energimarkederne. Derfor tjener virksomhederne enorme profitter, som de ikke havde regnet med og som ikke afspejler deres omkostninger. Nu er det på tide, at forbrugerne får gavn af de lave omkostninger fra grøn energi," sagde Ursula von der Leyen på pressemødet onsdag. Samtidig foreslår EU-Kommissionen at holde hånden under energimarkedet ved at stille økonomisk støtte til rådighed, så markedet ikke kollapser. Sidst men ikke mindst foreslår EU-Kommissionen et prisloft specifikt på russisk gas, men her er der endnu ikke noget konkret udspil til prisen. Fra Torsten Hasforth, seniorøkonom i tænketanken CONCITO lyder det ifølge Berlingske: "Rusland vil ikke lade os slippe ud af krisen, så længe vi er afhængige af gas, og EU arbejder derfor på at løsrive sig så hurtigt som muligt. Men de fem initiativer handler om krisen nu og her - at få energimarkederne til at fungere over vinteren og at få forbrugerne ud af krisen med skindet på næsen."

EUs energiministre er hasteindkaldt til at drøfte de fem initiativer på et ekstraordinært møde fredag, inden det står klart, om de bliver vedtaget, skriver flere aviser. Fra Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) lyder det, at regeringen er positivt stemt overfor forslagene, og at regeringen allerede har "tænkt i de samme baner". “De helt ekstraordinære energipriser presser vores borgere og vores virksomheder hårdt. Der er ingen tvivl om, at der er brug for handling, og der er brug for handling nu. Derfor er vi også positive over for udmeldingen fra Kommissionen, der kommer med konkrete forslag til fælles løsninger i EU,” skriver Dan Jørgensen i en mail til Børsen og fortsætter: “Vi vil gerne se på, hvordan vi i EU sammen kan reducere elforbruget, nedbringe de høje profitter og i stedet give en økonomisk håndsrækning til trængte energiforbrugere.”

Berlingske skriver, at EUs særskat på energikæmper næppe vil batte meget i Danmark. Eksperter mener ikke, at det er alle energiselskaber, der opnår overnormale profitter på grund af energikrisen, og derfor kan det være svært at høste ekstra skattegevinster fra dele af energiverdenen. Dogan Keles, der er professor i anvendt økonomi med fokus på energimarkeder ved DTU, fortæller, at herhjemme er energiselskabet Ørsted Danmarks største leverandør af strøm, men da størstedelen af virksomhedens indtjening er baseret på statsstøtteaftaler, der ikke overstiger det potentielt kommende EU-prisloft, vil en ekstra beskatning næppe give en særligt stor indtægt. "De virksomheder, hvis forretningsmodeller er baseret på almindelige markedsvilkår, får en masse ud af de stigende priser, men det gælder ikke de selskaber, der er statsstøttede. Der forbliver prisen den samme," siger Dogan Keles, som samtidig vurderer, at det bliver svært at definere, hvornår profit bliver overnormalt. "Det er svært at sige, hvad der er overnormale profitter, men generelt tjener elselskaberne langt flere penge, end de tidligere har gjort," siger han.

Politiken skriver, at økonomer advarer om, at EU-Kommissionens løsninger kan forværre problemet på længere sigt. "Når prisen falder, mindskes incitamentet til at spare på strømmen, og så bruger vi mere af den naturgas, som vi ikke har ret meget af," siger cheføkonom Palle Sørensen fra Nykredit. I Green Power Denmark vurderer Kristian Rune Poulsen, at selv om der vil blive brug for hjælpepakker, så er der ingen vej uden om at fastholde, at forbrugerne skal bruge mindre energi: "Vi bliver uanset hvad nødt til at vænne os til at se en andel af vores energiforbrug som en luksus, eksempelvis den sidste varmegrad på radiatoren. Ellers går det simpelthen ikke op" siger han.

Børsen skriver, at den historisk store volatilitet i energimarkedet og krav om sikkerhedsstillelse i energiselskaberne presser likviditeten hårdt. Under gaskonferencen Gactech i Milano lød det fra Helge Haugane, senior vice president i Equinor, at der er brug for likviditetsstøtte, og han peger på et beløb i Europa på astronomiske 1500 mia. dollar og det er “et konservativt skøn”. Haugane siger derudover, at det “er fornuftigt, hvis EU griber ind over for derivathandlen med elektricitet”, men mener samtidig, at det vil være svært at håndhæve i gashandlen, fordi den er global: “Strøm er lokal, så der kan man gøre noget - regeringerne kan kontrollere. Men markedet for naturgas er globalt, og det er ikke nemt at styre,” siger Haugane. Jakob Magnussen, chefanalytiker i Danske Bank, mener, at størrelsen af likviditetshjælpen på 1500 mia. dollar lyder rigtig. "Jeg har ikke tryktestet det, men det er en kæmpeindustri, hvor der i øjeblikket skal placeres meget store beløb i collateral (sikkerhedsstillelse, red.), og bankerne har en naturlig grænse for, hvor meget de kan acceptere fra den enkelte kunde,” forklarer Jakob Magnussen.

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Poul Funder Larsen, som blandt andet skriver: "Lukningen af russisk gaseksport til Vesteuropa sætter energimarkederne under voldsomt pres, men for Moskva er det også et stort skridt ud i det uvisse. [...] Gaseksporten har været en økonomisk givtig forretning for Moskva og udgjort en vigtig politisk dimension i forholdet til Europa, hvor den har tjent både som pisk og gulerod. Den periodevise trussel om at skrue ned for gassen har været et våben i det russiske arsenal, når særligt central- og østeuropæiske lande skulle intimideres. [...] EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremlagde onsdag fem forslag, som skal få energiprisen ned i EU. Blandt dem er et prisloft for russisk gas. Et prisloft vil konkret sige, at EU-landene beslutter, hvor meget man maksimalt vil betale for russisk energi. Den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev har ifølge nyhedsbureauet Reuters udtalt, at Rusland vil lukke helt for gassen til Europa, hvis der indføres et prisloft. Det er olien, som bidrager med den største andel af Ruslands energiindtægter, men det voldsomme fald i gaseksporten til Europa vil gøre ondt på det russiske statsbudget på længere sigt - også selv om Vladimir Putin tirsdag på en økonomisk konference i russisk Fjernøsten sagde: "Vi har ikke tabt noget og kommer ikke til at tabe noget." Udfordringen er, at gassen ikke umiddelbart kan eksporteres i andre retninger, medmindre landet bygger nye, bekostelige rørledninger eller øger sin kapacitet inden for såkaldt Liquified Natural Gas (LNG), hvor gassen omdannes til væskeform og dermed kan udskibes på gastankere. [...] Omkring en sjettedel af Ruslands gaseksport foregår i dag i form af LNG, men at forøge denne andel kraftigt vil også kræve meget store investeringer."
Kilder: Berlingske, s. 1, 4-5, 5; B.T., s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 1, 2; Ekstra Bladet, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: I dag slutter en æra: Endegyldigt farvel til negative renter
Torsdag forventes Den Europæiske Centralbank (ECB) at sætte renten markant op, og fastkurspolitikken betyder, at Nationalbanken i givet fald vil følge efter, skriver Berlingske. I takt med at inflationen er skudt i vejret over hele verden, har ECB - og dermed også Nationalbanken - set sig nødsaget til at stramme pengepolitikken, og begge satte renten op med et halvt procentpoint i juli og nu spår bankeksperter, at ECB hæver renten med 0,50 eller 0,75 procentpoint torsdag. Bankekspert og professor i finansiering ved Aarhus Universitet, Carsten Tanggaard, vurderer, at efter torsdagens rentemøde i Frankfurt vil bankerne dog få svært ved at holde fast i de negative renter for både virksomheder og private. "Hvis de ikke gør det (fjerner de negative renter, red.), er min vurdering, at de vil få noget dårlig presse, de vil få nogle utilfredse kunder, og de vil få nogle politikere på nakken," siger han og tilføjer: "De bestemmer selv, hvilken rente de vil tage. Men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at nogen vil fortsætte med dem."

Jyllands-Posten skriver, at spørgsmålet er, om ECB-præsident Christine Lagarde og centralbankens styrelsesråd er enig i denne rentefremskrivning, når de torsdag samles til møde. "Det interessante er ikke så meget, om renten sættes op med 0,50 eller 0,75 procentpoint, men derimod endestationen for den forventede bølge af renteforhøjelser. De finansielle markeder indpriser stigninger på 1,75 procentpoint i år og andre 0,50 procentpoint i løbet af 1. halvår af 2023," forklarer Konstantin Veit, porteføljechef i den amerikanske kapitalforvalter Pimco. Holger Schmieding, cheføkonom i Berenberg, verdens ældste privatbank, fremfører i sin seneste analyse, at det er umuligt at forestille sig en vinter, hvor vi ikke vil se den fulde effekt af faldet i forbrugernes købekraft og realløn. "Energiprischokket rammer med ubønhørlig kraft. Inflationen er den højeste i 40 år. Centralbankerne har foretaget en voldsom stramning af pengepolitikken, og det sker på et tidspunkt, da den økonomiske vækst for alvor mister momentum," slår Holger Schmieding fast.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Den Europæiske Centralbanks (ECB) renter er hastigt på vej opad, og dermed forsvinder de negative renter helt - også herhjemme. De negative renter var et eksperiment, der udsprang af eurokrisen og ECBs hovedrolle i at redde euroen. Men gevinsterne har været små, og de negative konsekvenser tårner sig op. Resultatet af eksperimentet bør derfor være ret entydigt. [...] Når Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag eftermiddag trykker på knappen, er epoken med negative renter i det finansielle system forbi - i det mindste for denne gang. Blandt nogle akademikere, herunder nationalbankens ledelse, har negative obligationsrenter ikke noget med centralbankernes politik at gøre, men skyldes strukturelle forhold på rentemarkedet og er primært drevet af, at vi er blevet flere ældre. Det er helt naturligt. [...] Epoken med negative renter bør derfor lære os to andre ting. Man skal være forsigtig med at lade centralbanker gøre, hvad de vil. Og man skal være forsigtig med at lytte til økonomer, der bor i et elfenbenstårn. Aldrig, aldrig mere negative renter."

I Perspektiv i Børsen skriver økonomisk korrespondent Kenneth Praefke blandt andet: "Regeringen kan ikke gøre meget for at bremse den høje inflation, vurderer toneangivende danske økonomer, der til gengæld ikke er helt enige om, hvor meget værre politikerne kan gøre problemet. [...] Ifølge Thomas Harr, vicedirektør for Nationalbanken og chef for pengepolitik og økonomi, er der “ingen tvivl om, at størstedelen af inflationen kommer fra udlandet,” og at vi altså er ramt af nogle økonomiske kræfter, der har rod uden for Danmark. [...] Overvismand Carl-Johan Dalgaard bevæger sig lidt tættere på at udpege en skurk. Han mener, at der ikke er tvivl om, at Den Europæiske Centralbanks lempelige pengepolitik spiller en hovedrolle, og at centralbanken er kommet for sent i gang med at hæve renten: “Som tingene ser ud nu, må man se i øjnene, at ECB skulle have sat ind tidligere,” siger Carl-Johan Dalgaard. [...] Regeringens finanslovsforslag for 2021 lægger op til en lille stramning af den økonomiske politik, og finansminister Nicolai Wammen lagde ved præsentationen vægt på, at “vi ikke kan risikere en situation, hvor vi puster til en inflation, der allerede nu er meget høj”. En høj inflation som finansministeren nu tror, at vi skal helt ind i 2024 før, “vi har lagt det værste bag os”. Men selvom Wammen altså siger, at han holder igen, mener Nationalbanken, at regeringen nok burde have pillet endnu flere udgifter ud af budgettet for at sikre, at inflationskrisen ikke bliver værre: “Vi læner os nok i den retning, at der er behov for en mere markant finanspolitisk stramning,” siger Thomas Harr."
Kilder: Berlingske, s. 6, 12; Jyllands-Posten, s. 16-17; Børsen, s. 18-19

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Forsker: Putins ideologiske grundlag tegner ikke godt for krigen i Ukraine
I et debatindlæg på Altinget skriver Jørgen Staun, lektor, Forsvarsakademiet, blandt andet: "I sine to "krigstaler" - både i talen 21. februar, hvor Rusland officielt anerkender Donetsk og Luhansk som selvstændige lande, og i talen 24. februar, dagen for selve invasionen - lagde den russiske præsident Vladimir Putin tre hovedårsager frem til, hvorfor Rusland havde invaderet Ukraine. Den første og væsentligste grund var, at Putin anser Ukraine for i virkeligheden at være russisk, hvorfor russerne blot tager det tilbage, som retteligt er deres. [...] Store dele af de vestlige tænketanke og militære eksperter, som over årene har holdt øje med Ruslands modernisering af deres militære styrker, blev, hvis ikke taget på sengen, så i al fald efterladt stærkt undrende over Ruslands ringe militære formåen i Ukraine, alt som krigens gang foldede sig ud. Den russiske hær har vist sig at være langt mindre reformeret og professionaliseret, end de store, flot gennemførte øvelser og parader lod ane. Det samme gælder også, men måske i mindre grad, for det russiske flyvevåben og flåde. [...] Den russiske logistik og forsyningssikkerhed har i den grad fejlet. Uddannelsessiden ligeså. Men værst af alt - set fra russisk side - en politisk og militær top, som kun hørte det, den ville høre, og kun så det, den ville se. Alle de kritiske røster var siet fra - Putin har omgivet sig selv med ja-sigere - og det har kostet Rusland dyrt."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: En rovfugl mod Putins trolde
I Signatur i Politiken skriver journalist Flemming Ytzen blandt andet: "På de slagmarker, hvor de baltiske lande og deres allierede i en årrække har udkæmpet cyberslag mod de russiske trolde, har de øst- og centraleuropæiske elverfolk for længst fået status af veteraner. Digitale cyberkrigsveteraner. Under et nyligt ophold i den litauiske hovedstad, Vilnius, lykkedes det mig ikke at få et regulært, fysisk møde med den stedlige elvertalsmand. Hans undskyldning for udeblivelse refererer til helbredet, men vi har siden kompenseret med flere digitale udvekslinger. Vor hjemmelsmand har passeret det halve hundrede år og er far til to. Hans dæknavn er 'Høg'. [...] Den russiske invasion af det østlige Ukraine og annekteringen af Krim var et wakeupcall. Disse begivenheder viste, at alt er muligt på den dårligst tænkelige måde, især for et land som Litauen, der i det 20. århundrede oplevede et halvt århundredes sovjetrussisk besættelse. De fleste familier i Litauen har haft medlemmer, der blev enten dræbt, torteret eller deporteret under sovjetperioden. Efter denne har vi levet i mere end 30 år med frihed, så vi kan meget nemt identificere os med ukrainernes situation, lyder Høgens argument. [...] Hovedformålet med de russiske cyberangreb er at sprede mistillid til Nato-alliancen, pointerer han: Nato er det primære mål for den russiske propagandaindsats. Dens narrativer er ensformige: at Nato har besat de baltiske lande, EU er et fejlslagent projekt, og Litauen en sammenbrudt stat. En hyppigt anvendt historie handler om en Nato-soldat, der voldtager en lokal ung kvinde. Det kan lyde som en brutal banalitet fra hverdagen i et hvilket som helst samfund, men Høgen er ikke i tvivl: Litauen er i en krigstilstand og vil vinde disse slag. Alle Litauens venner i Nato og omegn må ønske sig, at krigen en skønne dag kun udkæmpes digitalt og hører op konventionelt. Et computertastatur er mere humant end både en kampvogn og et missilbatteri."
Kilde: Politiken, s. 7

Udenrigspolitik: Krigen i Ukraine kan vare i årevis. Men måske nærmer vi os et vendepunkt
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver publicist og tidligere udenrigskorrespondent Per Nyholm blandt andet: "Måske nærmer vi os et vendepunkt i den snart syv måneder gamle krig, som indtil videre har kostet mellem 100.000 og 150.000 ukrainere og russere livet eller førligheden. Jeg fornemmer et skift i styrkebalancen, ukrainerne på vej op, russerne på vej ned. Ukrainerne, når jeg møder dem, virker tillidsfulde. Rusland, betragtet på afstand, giver indtryk af forvirring, af begyndende panik. [...] Europæerne i vest er forkælet med fred og velstand. De styrende politikere ved meget vel, at Ukraine skal hjælpes. Men prisen? Østeuropæernes store flertal kender russerne og betaler gerne, hvad der skal betales. Vil vesteuropæerne betale, når og hvis krigen som ventet trækker ud i årevis? Præsident Macron i Paris og kansler Scholz i Berlin virker skræmte. De forsøger at tale med Vladimir Putin, den russiske Vozdh eller Fører, at bringe ham til fornuft, vestlig fornuft. De overser, at de med deres verbale diplomati legitimerer krigsherren i Kreml og svækker sig selv. De er bange for deres vælgere, for inflation, for stigende energipriser og for vinterkolde stuer. Italien skal til valg, Danmark skal til valg, Sverige skal til valg, Letland skal til valg, Bulgarien skal til valg, USA skal til valg. Storbritannien har fået ny regeringschef. Sådan er demokratiets omkostninger, som de russiske gangstere og deres medløbere i Vesten, putinister, fascister og rene idioter, hellere end gerne vil øge. Sidste søndag demonstrerede 70.000 mennesker i Tjekkiet mod stigende priser, mod Nato og EU, hvilket kun kan opmuntre det russiske krigsparti. [...] Den ukrainske præsidents hustru, Olena Zelenska, tænker og leverer sin egen bitre kommentar til det heldigvis beskedne hylekor, som kræver fred for enhver pris: I tæller jeres småpenge. Vi tæller vore døde."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Økonomi: Detailsalget falder: Danmark fører an i nedturen
Nye opgørelser fra Eurostat viser, at Danmark er det EU-land, hvor salget i detailhandlen falder mest, skriver Jyllands-Posten. I juli faldt salget målt i mængder med 7,7 procent og i gennemsnit har detailsalget i Danmark ligget 7,5 procent lavere end de tilsvarende måneder i 2021. Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor Danmark er det EU-land, hvor detailsalget er faldet mest, men en medvirkende faktor kan være, at Danmark i mange år har haft de højeste forbrugerpriser i EU. Opgørelser fra Eurostat viser, at varer og ydelser, som i gennemsnit kostede 100 kr. i EU, kostede lige over 140 kr. i Danmark. Tal fra Eurostat viser desuden, at inflationen i Danmark i juli var på 9,6 procent, hvilket stort set var på niveau med gennemsnittet i de 27 EU-lande.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Udenrigspolitik: EU vil sende yderligere hjælp til Ukraine
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, skrev onsdag på Twitter ifølge Jyllands-Posten, at situationen i Ukraine fortsat er så alvorlig, at landet har brug for økonomisk hjælp for at klare sig igennem krigen. Derfor foreslår EU-Kommissionen at sende yderligere økonomisk hjælp til Ukraine - konkret 5 mia. euro.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Grundlæggende rettigheder: EU-Domstol sætter grundloven ud af kraft
Jyllands-Posten bringer en kronik af Staffan Dahllöf, freelancer, underviser, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Asbjørn Slot Jørgensen, lektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Roger Buch, forskningslektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. De skriver blandt andet: "EU-Domstolen og EU's ministerråd har besluttet at forbyde adgang til navngivne russiske medier. Men ingen interesserer sig tilsyneladende for det, der må betegnes som fælles europæisk censur. [...] De problemer, som EU-Domstolens afgørelse rejser, er selvfølgelig ikke vores tab af adgang til den russiske propaganda og russiske synspunkter. Den skal interesserede nok få adgang til alligevel, eksempelvis ved hjælp af vpn-forbindelser. Og der er såmænd også stadig danske og internationale medier, der ser det som deres opgave at formidle de officielle russiske standpunkter. Så vi kritisk kan diskutere dem. Det store problem ved afgørelsen er, at domstolen nu - ligesom ministerrådet - påtager sig at afgøre, hvad vi som borgere skal have adgang til eller ikke kan tåle. [...] Ministerrådets beslutning den 1. marts - og rettens godkendelse knap fem måneder senere - sætter efter vores vurdering dele af den danske grundlov ud af kraft. De rejser tvivl om, hvor dybt de europæiske demokratiske værdier er forankrede i EU-ledelsen, og hvor meget vi kan stole på deres budskab om, at EU står for retsstatens principper. De demokratiske principper er svære at se i denne sag, som for os desværre ligner en soft-version af de russiske metoder med indgreb mod udenlandske og nationale medier og journalister. Rådets og EU-Domstolens demontering af klassisk liberale frihedsrettigheder sker i det store hele uden offentlig kritisk debat. En sådan kritisk offentlige debat er bydende nødvendig, særligt når noget så alvorligt som censur-tiltag er i spil. "
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Finansielle anliggender: Finansmarkederne frygter tovtrækkeri mellem regeringer og centralbanker
Kombinationen af finanspolitiske hjælpepakker og centralbanker, der kun er ude på at knække inflationen, varsler ilde for aktier, euroen og økonomien, og finansmarkederne er i stigende grad bange for, at Den Europæiske Centralbank (ECB) og områdets regeringer dummer sig gevaldigt i kampen mod inflation og energikrise, skriver Jyllands-Posten. "Vi vurderer, at der er relativt høj risiko for, at ECB ender med at stramme pengepolitikken mere end nødvendigt og dermed laver en politikfejl," siger Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit. Nordea skar forleden hele 3,5 procentpoint af sin vækstprognose for tysk økonomi i 2022 og 2023 sammenlignet med skønnet fra i maj og fra Niels Christensen, chefanalytiker i Nordea, lyder det: "Frygten for inflation og pengepolitiske stramninger presser renterne op. Frygten for, at det vil sende økonomien ud i en dybere recession, rammer euroen."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Institutionelle anliggender: Danske elforbrugere betaler for, at tyskerne har lukket deres a-kraftværker uden at have ny energi klar
Jyllands-Posten skriver, at det ikke kun er Putins skyld, at danske elforbrugere skal betale rekordhøje priser for el. De er nemlig også ramt af liberaliseringen af elmarkedet i EU og er derfor med til at betale noget af prisen for lukning af tyske atomkraftværker. Danske politikere har de seneste uger og måneder talt for at udbygge med endnu mere vedvarende energi i Danmark, hvilket i princippet kan hjælpe på manglen på strøm i Danmark, men medmindre de øvrige lande i Europa - herunder især Tyskland, Holland, Storbritannien samt Norge og Sverige - gør det samme, forsvinder manglen på strøm ikke. Flere EU-lande har de seneste dage luftet tanken om at koble gas af det frie elmarked, så den russiske gas ikke får lov at sætte prisen, men det er vanskeligt og hos Green Power Denmark, der repræsenterer både vindmølleejere, ejere af solceller og energiselskaber, fraråder man på det kraftigste at pille ved markedet og den fri prissætning af strømmen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Institutionelle anliggender: Sociale protester giver en forsmag på "vredens vinter" i EU
Sociale protester har fået en bragende optakt i et Europa med høj inflation og eksplosive energipriser, skriver Information. "Lad nu være med at skrive, at det her er en højreradikal protest. Vi er bekymrede for Tysklands økonomi og velstand og for vores børnebørns fremtid. Vi ignorerer, hvor kompleks konflikten i Ukraine er og maler et entydigt og moralsk billede af Rusland - og nu står vi med sanktioner, der gør mere ondt på os selv end på Rusland." siger den 72-årige pensionist, Thomas Wagner, der tilbage i DDR-tiden studerede og boede fem år i Rusland og senere arbejdede i kemibranchen. I Tyskland har regeringens enorme energipakke dog dæmpet opstanden for en stund. Den tyske regering vil blandt andet tage en luns af visse energikoncerners usædvanligt store overskud og uddele det som tilskud til både private og virksomheder, men det tekniske er stadig uklart, selvom det ligner en løsning, som EU også flirter med. Den tyske sociologiprofessor og fattigdomsforsker Christoph Butterwegge, der er aktiv i Die Linke, mener, at det især er den lavere middelklasse og selvstændige, der føler sig kaldet til protest, hvilket ifølge ham er brandfarligt, da den tyske historie har adskillige eksempler på, at når middelklassen er bange for social deroute, så vender den sig bort fra den demokratiske midte og går til det yderste højre og hvis fagforeningerne tøver, vil højrefløjen få monopol på protesterne. "Klart, det kan ende med at blive en Wutwinter (vredens vinter, red.). Når parolen lyder, at de, som ikke har råd til gassen, må fryse for freden i Ukraine, er det faktisk 'socialt sprængstof', som Scholz selv har kaldt de ekstreme energipriser," siger Butterwegge. Han mener, at det er ganske legitimt at sætte spørgsmålstegn ved sanktionerne, hvis de rammer de fattige i Europa lige så hårdt som de rige i Rusland.
Kilde: Information, s. 1, 9

Udenrigspolitik: Ny ydmygende olielussing
Information skriver blandt andet i sin leder: "Præcis 52 dage efter præsident Joe Bidens pilgrimsfærd til Saudi-Arabien for at bede kongedømmet pumpe mere olie ud på verdensmarkedet, har kronprins Mohammed bin Salman som de factoleder af organisationen af de olieproducerende lande, OPEC+, besluttet sig for at skære ned på olieproduktionen. Det kommer, lige efter at Rusland har besluttet sig for at lukke ned for Nord Stream 1, så længe Vesten opretholder sanktionerne mod Moskva. Dermed står det klart, at Joe Bidens olietiggeri i Saudi-Arabien i sommer må betragtes som et selvmål af dimensioner. Ved at rejse til Riyadh gav den amerikanske præsident prins Mohammed sin tabte legitimitet tilbage og gik skammeligt imod sit eget løfte om at gøre "menneskerettigheder centralt i udenrigspolitikken". Alt sammen uden at få noget som helst igen. [...] Lussingen kommer efter, at en række vestlige lande - særligt USA - har udtrykt ønske om at sætte prisloft på russisk olie, som skal reducere landets olieeksport og dermed sende færre penge til Rusland, som risikerer at blive brugt til at finansiere krigen i Ukraine. OPEC's beslutning kommer også, efter at USA og EU-landene potentielt nærmer sig en underskrivelse af atomaftalen med Iran. Hvis atomaftalen kommer i hus, vil USA fjerne sanktionerne mod Irans oliesektor. Det betyder, at iranerne kan sælge deres olie og få prisen ned. Den udvikling er de arabiske monarkier i Golfen ikke glade for. Dels fordi de ikke ønsker et prisfald, dels fordi de frygter, at Iran igen får ressourcer til at føre en mere aggressiv udenrigspolitik som i tiden under præsident Obama. Saudiernes seneste nedskæring af olieproduktionen er med andre ord en magtdemonstration. [...] Alt tyder på, at de olieproducerende lande vil have Vesten til at bukke og skrabe, og lige nu spiller Vesten faktisk med på deres præmisser. De olieproducerende lande er kyniske. De har faktisk en meget klar målsætning om at bevare olieprisen på et niveau, der gavner dem mest muligt, men samtidig uden at gøre skade på den globale økonomi. [...] I dag står der flere afpressere bag Putin. Det understreger igen nødvendigheden af at frigøre os fra fossile brændstoffer og dermed også fra autokraternes ydmygende lussinger - en gang for alle."
Kilde: Information, s. 20

Klima: Stenrige fodboldstjerner insisterer på privatjet
Et grønt oprør har bredt sig mod filmstjerner, milliardærer og andre superriges brug af privatfly og nu er de styrtende rige fodboldklubber kommet i skudlinjen, skriver Information. Ti ud af de 19 hold, som den parisiske fodboldklub Paris Saint-Germain (PSG) spiller mod i den franske liga, ligger mindre end to timers togtur fra hovedstaden og få dage før pressemødet forud for Champions League-starten denne uge havde togdirektøren i det nationale jernbaneselskab SNCF tilbudt PSG skræddersyede højhastighedsforbindelser med TGV-lyntog til holdets udekampe i stedet for de ekstremt CO2-intensive privatfly, som fodboldholdet normalt bruger. Men både Kylian Mbappé, en af fodboldverdenens højestbetalte stjernespillere, og Christophe Galtier, træneren for PSG, havde kun sarkatiske kommentarer til forslaget. Premierminister Élisabeth Borne kommenterede direkte cheftræner Galtiers udbrud med en henvisning til behovet for, at fodboldspillere opfører sig som rollemodeller. "Jeg mener, det er vigtigt, at de er klar over, hvilken verden vi befinder os i, at de er klar over, at der er en klimakrise, som ikke længere er en hypotese for i morgen, men en realitet nu," lød det fra den franske premierminister, som ikke var den eneste politiker, som har fordømt Galtiers kommentarer. Tirsdag aften undskyldte træner Galtier så for den "dårlige vittighed", og klubbens anfører Marquinhos har efterfølgende sagt, at spillerne gerne vil tage toget fremover. Fra den franske transportminister Clément Beaune lyder det, at han vil tage ideen om kraftigere regulering af privatflyene op i EU-regi med henblik på at lægge begrænsninger på milliardærernes foretrukne transportform. "Når der sker en generel mobilisering, og vi beder alle franskmænd om at gøre en indsats, ændre deres adfærd, forbruge lidt mindre, sænke deres varme, sænke deres brug af aircondition, så må de, der forurener mest, og som har de største midler (...) gøre en større indsats," sagde Beaune i slutningen af august og understregede samtidig, at emnet vil blive taget op på et EU-ministermøde i oktober.
Kilde: Information, s. 11

Udenrigspolitik: TRODSIG PUTIN SER MOD ASIEN
Den russiske præsident Vladimir Putin har været væk fra Kreml i de seneste dage og har besøgt en militærøvelse, som Rusland har gennemført med soldater fra blandt andet Indien og Kina i Det Fjerne Østen, og onsdag talte han på den årlige økonomiske konference Eastern Economic Forum (EEF) i Vladivostok, skriver B.T. I sin tale, som er Putins længste tale på EFF, erklærede han, at Rusland ikke har tabt noget som helst som følge af angrebet på Ukraine og samtidig fastholdt han, at Rusland gik i aktion for at hjælpe det russiske mindretal i Donbas i det østlige Ukraine. Putin mener desuden, at Vestens sanktioner har afløst coronapandemien som den største trussel mod den globale økonomi. "Jeg taler om Vestens sanktionsfeber. Aggressive forsøg på at bestemme andre landes opførsel, på at fratage dem suverænitet og påtvinge dem Vestens vilje," sagde Putin og fortsatte: "I et forsøg på at modsætte sig historiens gang underminerer Vesten vigtige søjler, der er bygget over århundreder, i verdensøkonomien."
Kilde: B.T., s. 10

Finansielle anliggender: Det bliver dyrt for samfundet, hvis politikere vil regulere priser
I en kommentar i Berlingske skriver Jonas Herby, specialkonsulent i tænketanken CEPOS blandt andet: "Inflationen er høj, og danskerne ser for tiden deres økonomiske muligheder blive udhulet af begivenheder, de ikke selv er herre over. En flittig seddelpresse i ECB under covid-19-pandemien har ført til en kerneinflation, der ikke er set lignende siden starten af 80erne. Krigen i Ukraine og en række forsyningsproblemer har i kombination med en energipolitik, som sænker energisystemets fleksibilitet, ført til store prisstigninger på energi. Og så videre og så videre. [...] Erhvervsminister Simon Kollerup vil foretage "omfattende pristjek" på blandt andet dagligvarer, som er svært at tolke som andet, end at erhvervsministeren mener, at der er virksomheder, der snyder på vægten. Og EU-Kommissionens formand er kommet med forblommede erklæringer om at ville afkoble prisen på naturgas fra elpriserne. Mange forslag er indtil videre så tilpas ukonkrete, at det er svært at kritisere dem direkte. Men som aftalen om indgreb i indgåede kontrakter om huslejer viser, kan ideerne hurtigt blive til virkelighed. Der er dog grund til, at økonomer over en bred kamp råber vagt i gevær, når politikerne vil gribe ind i markedets prisdannelse for at føre fordelingspolitik. [...] Jeg forstår udmærket, at man som politiker har lyst til at kompensere borgerne for prisstigningerne. Det er jo ikke borgerens skyld, og samtidig rammer prisstigningerne ikke alle ens. Men lad for Guds skyld være med at gribe ind i priserne. De udfører funktioner, der er alt, alt for vigtige til, at man bør føre fordelingspolitik gennem prislofter. [...] Om man i Danmark - et af de lande i verden, der omfordeler mest - skal omfordele yderligere på grund af en midlertidig krise er et politisk spørgsmål. Men det bør i givet fald gøres målrettet og uden at gribe unødigt ind i markedspriserne."
Kilde: Berlingske, s. 20-21

Udenrigspolitik: Putin har lært af Gorbatjovs fejl: Han har en plan
I et debatindlæg i Berlingske skriver Michael Ehrenreich, tidligere hofmarskal, redaktør og direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, blandt andet: "Forstod Mikhail Gorbatjov selv rækkevidden af sine egne ord? Det er det gode spørgsmål i anledning af hans død forleden, og svaret er efter alt at dømme: nej. Han ønskede ikke, at Moskva skulle opgive de øst- og centraleuropæiske lande som en del af sovjetstatens indflydelsessfære. Men han havde ingen alternativ vision for, hvordan status quo kunne opretholdes uden magtanvendelse. [...] Han iværksatte stribevis af reformer. Men da grupper og enkeltpersoner begyndte at benytte sig af de frihedsrettigheder, som han havde banet vejen for, kom udviklingen ud af kontrol. Frihederne skulle på længere sigt frelse Sovjetunionen. I stedet førte de til imperiets kollaps, og i Øst- og Centraleuropa søgte man snart efter beskyttelse i NATO og EU. [...] Samlet set er det nærliggende at antage, at han i sidste ende ikke selv forstod de kræfter, der blev sluppet løs internt og eksternt i kraft af hans handlinger. Men han havde modet til at indse sovjetstatens forfald, ikke mindst moralsk, og fra magtens tinde gøre noget ved umenneskeligheden. Da det gik galt, havde han modet til ikke at slå bak og genindføre terroren. Og da han var ved at tabe magten, havde han modet til ikke at gå til modværge, men sørge for en fredelig overdragelse. Internationalt blev Øst- og Centraleuropa frisat, Tyskland blev genforenet, og en hel generation af europæere har kunnet vokse op uden Den Kolde Krigs skygger og afsavn. Dette skylder de Mikhail Gorbatjov tak for som en af efterkrigstidens mest banebrydende og indflydelsesrige personligheder. Kontrasten til det nuværende regime i Kreml kan næsten ikke blive større. Præsident Putin og hans gamle allierede i KGB har genskabt den militariserede stat, genindført undertrykkelsen og indledt en krig for at generobre det tabte imperium. [...] Det er i kontrasten mellem de to, at dybden af Putins projekt bliver allermest tydelig. I modsætning til sin forgænger har han en klar vision. Den vil om nødvendigt blive rullet ud med magt og er stærkt ubehagelig for hovedparten af den russiske befolkning og for alle andre i nærheden af Rusland. Derfor er det ved Gorbatjovs død vigtigt at huske, at Ukraines kamp tillige er vores kamp - også når det øjensynligt kan blive koldt til vinter."
Kilde: Berlingske, s. 19

Institutionelle anliggender: Liz Truss må bryde tabuet om prisen for Brexit
Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: "Britisk politik har i over et årti været defineret af de britiske konservatives indre kampe og en uendelig krig om forholdet til Europa. Nu er Liz Truss ny konservativ premierminister. [...] Boris Johnsons valgsejr i 2019 afgjorde tre års opslidende debatter om Storbritanniens vej ud af EU. Briterne fik den hårde udgave af Brexit, Boris Johnson havde ønsket, og de fik samtidig et nyt tabu. Angsten for igen at tabe til de mest konfrontatoriske EU-modstandere betød, at man selv langt ind i Labour ikke har turdet tale åbent om, hvor meget udmeldingen af EU har kostet briterne. Den økonomiske regning lyder på både inflationschok, fald i investeringer og handel og lavere vækst, men det vil den hårde Brexit-kerne blandt britiske konservative ikke høre tale om. [...] Desværre virker Liz Truss også til at være resistent mod virkeligheden. Hun har tillært sig Boris Johnsons nationalistiske populisme, og hun stod som udenrigsminister for et omstridt lovforslag, der truer med ensidigt at bryde en aftale om, hvordan Nordirland kan bevare en særstatus på kanten af EU. Der var også et trist øjeblik under kampen om formandsposten i det konservative parti, da Liz Truss blev spurgt, om hun betragtede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som "ven eller fjende". Hendes svar faldt med den engelske talemåde: "The jury is out". Altså at det er uafklaret. Den slags udtalelser afslører, at der er lang vej til, at vi i det mindste kan lade sund fornuft råde i dialogen mellem London og de europæiske hovedstæder. For selvfølgelig burde en kommende britisk premierminister kunne slå fast, at den franske præsident er en vigtig allieret. [...] Man kunne nu drømme om, at Storbritanniens nye premierminister ville hjælpe både sit eget land og Europa ved at skrue ned for unødvendige konflikter og i stedet slå ind på en mere pragmatisk kurs. Det kunne både løse knuden om Nordirland og over tid føre til nye aftaler, der gør det lettere at handle mellem EU og Storbritannien."
Kilde: Berlingske, s. 2

Klima: Bjarke Møller før energiministermøde: Pas nu på med energipopulismen
Altinget bringer et debatindlæg af Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling. Han skriver blandt andet: "Rusland og Gasprom har lukket for gasforsyningerne til Europa, og energipriserne er tordnet i vejret som følge af Putins krig i Ukraine, så hvad gør de europæiske regeringer? På fredag mødes EU's energiministre i Bruxelles, og der er forslag om at gribe ind i elmarkedet og at kompensere de mest udsatte borgere, der er plaget af de høje priser. Risikoen er bare, at støtteforslagene ender som fossile subsidier. Og det vil forværre den klimakrise, som her i sommer igen har ramt hele Europa hårdt med den værste tørke i 500 år, ekstreme temperaturer, udtørrede floder og vilde skovbrande. Det er et dilemma, man er nødt til at forholde sig til. Den barske realitet er, at vi står i en værre og mere kompleks international energikrise end i 1970'erne. [...] Socialpolitik og energipolitik bør ikke blandes sammen i en pærevælling. Og det vil være rigtig skidt, hvis politikerne udvider gaveboden, så de også sænker elafgiften for de højindkomstgrupper, der godt kan bære en højere energiregning og som har råd til at investere i energirenovering af deres huse. Vi befinder os i en energisikkerhedskrise og er ramt af en krig. Folk kan godt tåle at høre sandheden. Det er svære tider, og de bredeste skuldre kan godt løfte mere i disse svære tider. Danmark bør - som den grønne vicekansler Robert Habeck blandt andet har gjort i Tyskland - sætte alle borgere og virksomheder under hårdt pres for at spare på energien. Det haster med at frigøre os fra afhængigheden af importen med fossile brændsler. [...] Vi skal investere i en massiv og accelereret opskalering med vedvarende energi i de næste få år, samtidig med at regeringerne bør sætte tryk på alle initiativer, der kan spare på energiforbruget. Energisikkerhedskrisen er en gylden mulighed for at accelerere den grønne omstilling, så vi hurtigere kan frigøre os fra de fossile brændsler. Lad være med at spilde den."
Kilde: Altinget