Dagens EU-tophistorier
Klima: Vi kan ikke med åben dør-ordningen opkræve betaling for havmøllearealer
Energistyrelsen udtaler i Information i dag på baggrund af diskussionen omkring åben dør-ordningen, at værdien af arealer til potentielle havmølleparker er steget kraftigt på grund af selskabernes store interesse. I dag får selskaber arealerne gratis, hvilket kan tolkes som ulovlig statsstøtte. Det vil kræve en lovændring, før man kan forlange betaling for havmølleparkerne. Også udlandet reagerer på, at myndighederne har sat ordningen i bero. "Det er komplet absurd, især på et tidspunkt, hvor EU lemper sine regler for statsstøtte for at muliggøre mere fleksible investeringer i vedvarende energi," sagde chefen for brancheorganisationen WindEurope, Giles Dickson, onsdag i Financial Times. Energistyrelsens direktør Kristoffer Böttsauw udtaler: "Selve det, at markedet er blevet mere værd, er vel ikke et juridisk argument? Hvis der er tale om ulovlig statsstøtte, er det vel i juridisk forstand lige meget, om støtten er på én krone eller én milliard kroner?" Og det er netop EU-konkurrencereglerne, der er Energistyrelsens største bekymring. "Spørgsmålet om EU-ret er ren jura," fortsætter Böttsauw. Adspurgt til hvis Energistyrelsen og EU-Kommissionen når frem til, at der er et problem i forhold til EU-retten, vil man så nedlægge eller justere åben dør-ordningen, svarer Böttsauw: "Det er det, vi skal afklare med Kommissionen. Jeg kan ikke sige, om for eksempel noget af ordningen kan løbe videre, eller hvad udfaldet bliver. Adspurgt til betydningen for hvis den indledte granskning leder til, at der ikke er en konflikt med EU-reglerne, om ordningen så kan køre uændret videre, svarer han: "Så er det op til politikerne, om den skal fortsætte, eller de for eksempel ønsker at lave den om eller skabe hjemmel til betaling." Uformelle samtaler med EU-Kommissionen pågår i øjeblikket, men Böttsauw tør ikke sige, om der er tale om uger eller måneder, før der træffes en afgørelse.
Berlingske skriver i dagens avis, at klima- og energiminister Lars Aagaard (M) nu trækkes i samråd af K og SF, som følge af at åben dør-ordningen er sat i bero. Konservatives klima-, energi- og erhvervsordfører, Mona Juul udtaler: "Jeg er simpelthen så vred over det her. Vi har ikke fået et ordentligt svar på, hvad der præcis er sket, og hvad regeringen har tænkt sig at gøre. Samtidig bliver der ved med at dukke ting op, som undrer os. Det er jo ikke nok, at man har tænkt sig at tage fat i den ene og den anden i EU-Kommissionen. Vi skal have en klar politisk holdning til, hvordan man kommer videre herfra." Hun bemærker, at klima- og energiministeren allerede inden officiel stillingtagen fra EU-Kommissionen har udtalt, at han antager, at ordningen må droppes helt. I det kommende samråd vil K og SF også have klima- og energiministeren til at forholde sig til, at der anvendes lignende ordninger i andre lande, som EU-Kommissionen ikke har problemer med. Eksempelvis blev en tysk ordning, der på en række punkter minder om den danske, blåstemplet i december 2022.
Børsen har talt med Vestas-topchef Henrik Andersen, som mener, at det går alt for langsomt med at få opført vindenergi i Europa. “Det går simpelthen ikke. Og så kan man sidde og være sure på USA over, at de har lavet en ny lovgivning,” siger topchefen med henvisning til USA's gigantiske klimapakke, som går under navnet Inflation Reduction Act. De seneste år har Henrik Andersen kritiseret det langsomme tempo og samtidig har han blandt andet opfordret til at sætte tempoet markant op for myndighedstilladelser. “Den eneste måde at få energiprisen ned på er at lave mere kapacitet og energi. Og det sker ikke lige nu. Det er nu i hvert fald 10,5 måneder siden, at det her kunne have været gjort anderledes. Det er så lang tid, det har taget at forholde sig til energikrisen i Europa, og der er basalt set ikke sket noget som helst,” siger han.
Berlingske skriver, at Vestas-topchef Henrik Andersen, mildest talt heller ikke er imponeret over, at myndighederne er i fuld gang med at stoppe 33 ansøgninger om havvindmølleparker i den såkaldte åben dør-ordning. Det sker i kølvandet på opdagelsen af en mulig strid med "EU-Retten. Men kilder i EU-Kommissionen har oplyst, at da man i januar blev kontaktet af Danmark på uformelt plan og i den forbindelse svarede på spørgsmål om bekymringen rejst i Danmark af statsstøttesekretariatet og Energistyrelsen, rådgav EU-Kommissionen ikke Danmark til at gøre hverken det ene eller det andet. Og det undrer Henrik Andersen, at man ikke engang har spurgt EU-Kommissionen om en officiel stillingtagen til den danske bekymring, inden man trykker bremsen i bund. "Konkurrencemyndighederne i Bruxelles indgår i drøftelser over og med det private og offentlige erhvervsliv hver evige eneste dag. Hvor man kan spørge dem ind til den ene eller den anden struktur. Hvis man mener at have fundet et muligt problem, spørger man da om det officielt, inden man sætter alt i stå," siger han og fortsætter: "Vi er den første industrination, der helt på eget initiativ fjerner hjemmemarkedet. Det er uset, hvis man kigger på nogen som helst civiliserede lande omkring os. Alle andre, der har industrier, de gerne vil fastholde som stærke globale spillere, sørger for at have et gennemskueligt og gennemsigtigt hjemmemarked. Den gennemsigtighed har Energistyrelsen lige fjernet."
I en kommentar i Berlingske i dag skriver erhvervskommentator Birgitte Erhardtsen blandt andet: "I mange år har havvind været støttet massivt af statskassen. Men i slutningen af 2021 indtraf et paradigmeskift, da vinderen af havvindmølleparken Thor skulle findes i et klassisk, statsligt udbud. Vindkraften var blevet så billig, at en række selskaber stod klar til at betale statskassen milliarder for at sætte havvindmøller op fremfor at få statstilskud. Tyske RWE vandt, og når giganten er færdig med at bygge Thor, skal RWE betale de første 2,8 milliarder kroner af indtjeningen på den grønne strøm til den danske stat til glæde for os allesammen. Men så fik møllegiganterne øje på en gammel regel, som egentlig var rettet mod små lokale vindmølleprojekter. Åben dør-ordningen går ud på, at energiselskaber selv kan udpege et område, hvor de vil sætte havmøller op. De skal stå for alle udgifter, men skal ikke betale nogen afgift til statskasse for benyttelsen af havbunden. I sommeren 2022 indleverede de ansøgninger om at benytte reglen, som pludselig var blevet attraktiv. Initiativerne stod til at tidoble Danmarks havvind, og det var jo et fantastisk skridt i retning af Danmarks grønne omstilling. [...] Forleden slog Moderaternes klima- og energiminister, Lars Aagaard, bak. De gavmilde åben dør-regler går nok alligevel ikke, desværre, sagde Aagaard, som har givet EU-regler skylden og påstår, at han selv er "pissed". Erhvervsorganisationer og vindmøllefirmaer rasede i ugens løb over regeringens kovending. Og det kan man jo godt forstå. Det hele er noget roderi. Regeringen burde for længst have indset, at det ikke går at forære havbunden gratis væk til energigiganter, selvom det sker i havvindens navn."
Børsen bringer et debatindlæg af Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv, Henrik Andersen, adm. direktør, Vesta, Niels Duedahl, adm. direktør, Norlys og Jens Rasmussen, adm. direktør, Eurowind. De skriver blandt andet: "De fleste danske virksomheder har i den grad mærket de høje energipriser det sidste halve år. Faktisk vurderer syv ud af ti af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder, at de høje energipriser er den væsentligste barriere for øget omsætning og vækst. Men løsningen ligger lige for: At stille mange flere vindmøller og solceller op, er nemlig den billigste og hurtigste måde at sænke danskernes og danske virksomheders energiregninger på. Samtidig er vedvarende energi naturligvis selve kernen i den grønne omstilling, så vi bekæmper klimaforandringerne. Og vedvarende energi er frihedsenergi, der gør os uafhængige af Putins gas. [...] Derfor kommer vi i dag med et opråb: Lad os få en akutpakke for vedvarende energi, som sætter turbo under udbygningen af vindmøller og solceller. Vi foreslår, at akutpakken indeholder en grøn behandlingsgaranti, så VE-projekter godkendes på maksimum seks måneder, og at der sættes et nyt årligt mål for udbygningen af VE på land. Derudover skal regeringen gøre alt for at godkende de 13 GW havvind, der er ansøgt via åben dørordningen, herunder få statsstøttegodkendt ordningen i EU."
Kilder: Information, s. 12; Berlingske, s. 4, 5, 12; Børsen, s. 10, 35
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Udenrigspolitik: Symbolsk ankomst til London i et fly fra Royal Air Force
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj landede onsdag i Storbritannien i et fly fra Royal Air Force, skriver Jyllands-Posten. Zelenskyj holdte møde med den britiske premierminister, Rishi Sunak, i Downing Street 10, og derefter mødtes han med Kong Charles III og holdt tale for parlamentets folkevalgte i Westminster. I sin tale takkede Zelenskyj briterne for den store støtte, og samtidig anmodede han om mere hjælp, hvor blandt andet vestlige jagerfly står højt på det ukrainske militærs ønskeliste. Efter besøget i Storbritannien forventes det, at Zelenskyj rejser til Bruxelles for at holde en tale i Europa-Parlamentet og mødes med EU's 27 stats- og regeringsledere, hvor der holdes ekstraordinært topmøde. Kilder i Europa-Parlamentet lækkede mandag detaljer om Zelenskyjs besøg til flere medier, og derfor genovervejede ukrainerne planerne af sikkerhedsmæssige årsager. Men planen skulle være tilbage på sporet, selvom ingen officielt tør bekræfte det.
Information bringer en analyse af Europakorrespondenterne Tore Keller og Mathias Sonne. De skriver blandt andet: "Når Volodymyr Zelenskyj efter alt at dømme ankommer til EU-topmødet torsdag i Bruxelles, så har han en dosmerseddel med, som kan skabe udfordringer for det europæiske sammenhold. For Zelenskyj ønsker både hurtige resultater i forhold til Ukraines fremtidige medlemskab af EU - og så vil han lægge pres på stats- og regeringslederne for, at de leverer de kampvogne og våben, som de har lovet. Men ikke nok med det: Han vil også presse de europæiske ledere for, at de går med til at sende moderne kampfly til Ukraine så hurtigt som muligt. [...] Oven i det omstridte spørgsmål om våbenleverancer vil Zelenskyj efter alt at dømme bruge topmødet i Bruxelles til at presse på for at få hurtigere klarhed om Ukraines optagelse i EU. Her er der ikke just enighed om tidshorisonten. EU-landene gik sidste år godt nok med til at gøre Ukraine til EU-kandidatland, men det skabte nervøse miner selv i EU-toppen, da Zelenskyj ved EU-Kommissionens nylige møde i Kyiv åbent talte for, at Ukraine allerede næste år skal blive fuldgyldigt medlem af EU. […] Derfor har flere vesteuropæiske lande mellem linjerne ladet EU-Kommissionens leder Ursula von der Leyen og Charles Michel, formanden for statslederne i Det Europæiske Råd, forstå, at de ikke bør konkurrere om, hvem der kan vise mest mulig åbenhed over for den ukrainske medlemskabsdrøm. [...] Polen og andre østeuropæiske lande har presset på for, at EU-Kommissionen allerede til foråret skal levere en fremskridtsrapport for Ukraine, men dette synes ikke at blive tilfældet. Ikke mindst på grund af modstand fra de vesteuropæiske lande, som ikke ønsker, at Ukraine skal optages på baggrund af den igangværende krig, men først når landet lever fuldt op til alle EU's normer og regler for optagelse. [...] Onsdag gjorde den tyske kansler Olaf Scholz alligevel en dyd ud af at understrege, at EU-topmødet vil genbekræfte Ukraines EU-håb. "Ukraine hører til Europa, Ukraines fremtid ligger i EU - dette løfte gælder stadig." Kansleren gav dog hverken årstal eller kom ind på en nærmere køreplan for optagelsen af Ukraine i unionen. Fra den franske præsidents kontor i Élyséet-palæet lyder der lignende positive toner: På EU-topmødet vil stats- og regeringslederne "gentage deres fulde støtte på alle områder og anerkende de betydelige fremskridt, Ukraine har gjort på den europæiske vej". Hvad de næppe vil fremhæve: Hvor lang den vej vil blive, er endnu gemt i tågerne fra den russiske angrebskrig.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Information, s. 8-9
Andre EU-historier
Beskæftigelse, vækst og investeringer: Diis-forsker: Kinesisk finansiering kan bidrage til en global bæredygtig udvikling
Altinget bringer et debatindlæg af Yang Jiang, seniorforsker, Diis, som blandt andet skriver: "I 2013 lancerede Kina 'the Belt and Road Initiative' (BRI) for at fremme infrastruktur og handelsforbindelser og genoplive den gamle silkevej mellem Asien og Europa både til lands og til vands. Siden da, er initiativet blevet udvidet til næsten alle kontinenter, og 149 lande har underskrevet samarbejdsaftaler med Kina om BRI. Det anslåede finansieringsbeløb fra Kina til BRI er nået op på over 1 billioner dollars. Mange i de vestlige lande kritiserer BRI for at udfordre for den liberale internationale orden. De hævder, at BRI skaber gældsfælder for partnerlandene, har negative miljømæssige og sociale konsekvenser, mangler gennemsigtighed og støtter autoritære regimer. [...] Ud af politisk og økonomisk konkurrence med Kina har EU og USA i de seneste to år lanceret deres globale infrastrukturinitiativer for at konkurrere med Kinas BRI. De bryder sig måske ikke om at indrømme det, men disse initiativer ligner BRI mere end traditionel vestlig bistand. De fremhæver deres værdidrevne, højstandardiserede og gennemsigtige karakteristika, men de er primært rettet mod økonomisk infrastruktur, har en mere forretningsmæssig model med højere finansielle risici og har fjernet betingelsen om demokrati og liberale økonomiske systemer for partnerlandene. Ensartetheden mellem det kinesiske og vestlige udviklingssamarbejde om infrastruktur vil bidrage til at udfylde infrastrukturhullet i udviklingslandene på over fire billioner dollars i 2035. Og hvis de håndteres med ydmyghed, kan de i fællesskab bidrage til en ny fase i den globale bæredygtige udvikling."
Kilde: Altinget
Institutionelle anliggender: Korruptionsforsker: Qatargate skal være et wakeup-call for Danmark
Altinget bringer et debatindlæg af korruptionsforsker Morten Koch Andersen, som blandt andet skriver: "Da Qatargate ramte det europæiske parlament, satte det korruption på dagsorden for en kort periode. Kort efter at sagen udrullede i de europæiske medier, fremlagde parlamentets forperson, Roberta Metsola, et katalog af initiativer til at forebygge korruption. Initiativer, der sætter rammer for politikernes handlemuligheder som offentlige repræsentanter med betroet ansvar overfor befolkningerne, partierne de er valgt for, og det demokratiske system de agerer i. [...] Det er på denne baggrund, at Roberta Metsola konkluderer, at sagen var et angreb på parlamentet og europæisk demokrati. Med andre ord, at korruptionen i parlamentet ikke kun risikerede at underminere befolkningernes tillid til parlamentarikerne men også det europæisk demokratiske fællesskab. [...] Sagens efterspil har vist et behov for regulering og monitorering - en ny form for etisk opmærksomhed - der kan skabe bedre rammer for demokratisk adfærd i parlamentet. Det er i hvert fald håbet. Parlamentets forperson har foreslået 14 punkter, der skal reformere kontrollen og reguleringen af parlamentsmedlemmernes praksis og adfærd. Det er gode tiltag, der burde virke som en inspiration i Danmark. I stedet ser vi en manglende interesse for både skandalen og initiativerne herhjemme. [...] Danmark er til stadighed blevet kritiseret af Europarådets anti-korruptionsorgan - Greco - for at vi ikke har karensperioder for politikere, dårlig transparens i ordningerne for partistøtte og ingen krav om deklareringer af politikernes økonomiske forhold og interesser, samt at vi ikke har en national strategi for anti-korruption. [...] Parlamentet tog først handling, efter at korruptionen blev opdaget, på trods af de vidste, der var problemer i systemet. Man kan spørge, om vi i Danmark skal vente på en lignende sag, før der tages handling i vores parlament. Det skete efter svindelen i Socialstyrelsen. Vi kunne lade os inspirere af EU og indføre nogle af de samme regler, som forventeligt kommer til at gælde for EU parlamentarikere. Det vil sende et klart signal om, at politikerne bekymrer sig om og tager ansvar for deres repræsentative forpligtelse og for demokratiet."
Kilde: Altinget
Beskæftigelse, vækst og investeringer: Jim Hagemann Snabe: Udnyt krisen til grøn vækst
Børsen har talt med bestyrelsesformand for Siemens og tidligere formand og kriseknuser i A.P. Møller-Mærsk, Jim Hagemann Snabe. Han har et klart budskab til de danske bestyrelser om, at pessimismen skal pakkes væk og i stedet skal krisen udnyttes til at accelerere de grønne løsninger. “Vi er i en brydningstid, hvor modigt lederskab er nødvendigt. Med det rette lederskab er jeg overbevist om, at virksomheder skaber masser af vækst- og forretningsmuligheder inden for den grønne omstilling - både i forhold til bæredygtighed og i forhold til globalisering,” siger han. Jim Hagemann Snabe er medlem af bestyrelsen for World Economic Forum, der hvert år i januar holder økonomisk og politisk topmøde i Davos og han mener, at på dette års møde i januar blev al pessimisme omkring USA's gigantiske hjælpepakke til grøn omstilling, Inflation Reduction Act (IRA), fejet af bordet. “IRA er ikke primært en handelshindring, som europæerne lidt hurtigt konkluderede. Den er i høj grad en mulighed for acceleration af grønne løsninger, da alle virksomheder, også de europæiske, kan få del i pakken. Men klart, at når Europa på sigt skal være konkurrencedygtig, må man have en tilsvarende pakke i EU. Men det hørte jeg også EU-kommissær Ursula von der Leyen sige i Davos,” fortæller Snabe.
Kilde: Børsen, s. 2
Beskæftigelse, vækst og investeringer: Fire ministerier går ind i samarbejde om kvantekommunikation
Tre universiteter og fire ministerier er gået sammen om et projekt, der skal udvikle kvantekrypteringsnøgler til sikker netværkskommunikation, skriver Altinget. "Netværket skal bruges til at udvikle, teste og demonstrere anvendelsesmuligheder af kvantekrypteringsnøgler til sikker netværkskommunikation, samt til at træne og uddanne i brugen af teknologien," skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet og tilføjer: "Målet med projektet er således at forske i og udvikle teknologien samt at igangsætte en proces, der på sigt skal gøre det danske samfund klar til at udvikle og anvende kvanteteknologi til sikker digital kommunikation på nationalt plan." Det danske netværk er oprettet som led i det EU-støttede projekt "The European Quantum Communication Infrastructure Initiative" (EuroQCI), og EU-Kommissionen bidrager med halvdelen af budgettet, som er på i alt 44,6 millioner kroner i perioden 2023-2025.
Kilde: Altinget
Migration: Danmark presser på for skrappere migrationspolitik i EU
I dag er der ekstraordinært topmøde i Bruxelles mellem stats- og regeringscheferne i EU og på dagsordenen er migration, skriver Berlingske. Tallene for migranter, som søger mod EU, ligger højere, end de har gjort siden migrantkrisen tilbage i 2015-2016. Statsminister Mette Frederiksen har sammen med syv andre stats- og regeringschefer forfattet et brev til EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU-præsident Charles Michel. Her slår de fast, at EUs asylsystem er "gået i stykker" og de opfordrer samtidig til, at EU strammer skruen, når det kommer til nye irregulære migranter og især i forhold til hjemsendelse af afviste asylsøgere. "Som politiske ledere er vi nødt til at handle beslutsomt for at forhindre endnu en storstilet migrationskrise," lyder det i brevet. Et af de områder, som stats- og regeringscheferne skal drøfte torsdag, er hjemsendelserne, hvor Danmark samt de syv medunderskriver, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Østrig, Malta og Grækenland, gerne ville gå langt mere drastisk til værks. EU-præsident Charles Michel lægger op til, at hjemsendelser og bedre beskyttelse af EUs grænser bliver drøftet torsdag, men han vil gerne vente med at træffe egentlige beslutninger til et senere møde, som dog endnu ikke er datosat.
Kilde: Berlingske, s. 10
Udenrigspolitik: NØDHJÆLP TIL TYRKIET OG SYRIEN
Onsdag lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at EU vil holde en konference for at indsamle og mobilisere nødhjælp til de jordskælvsramte lande Tyrkiet og Syrien i begyndelsen af marts. "Vi kæmper mod tiden for at redde liv. Snart bidrager vi med fælles nødhjælp. Tyrkiet og Syrien kan regne med EU," siger von der Leyen og fortsætter: "Ingen bør blive efterladt alene, når en tragedie som denne rammer et folk." Konferencen skal afholdes i Bruxelles i samarbejde med tyrkiske myndigheder og de inviterede til donorkonferencen inkluderer 'EU's medlemslande, omkringliggende lande og FN-lande. Sverige, der i øjeblikket har EU-formandskabet, skal være med til at arrangere konferencen og selvom landet i øjeblikket er i strid med Tyrkiet om et muligt svensk Nato-medlemskab, har svenskerne været hurtige til også at hjælpe Tyrkiet efter mandagens voldsomme jordskælv.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 28
Udenrigspolitik: Russisk organisation har fået de første penge indefrosset
I juli i fjor kom den regeringsstyret russiske organisation Rossotrudnichestvo med base i blandt andet København på EU's sanktionsliste, fordi den driver et netværk af påvirkningsagenter og spreder prorussisk propaganda, men ingen i Danmark greb ind og indefrøs organisationens midler, skriver Jyllands-Posten. Det var først på Jyllands-Postens foranledning i januar i år, at myndighederne blev gjort opmærksomme på forbindelsen mellem Ruslands Hus og Rossotrudnichestvo og de fortsatte aktiviteter i Danmark. Efterfølgende har Erhvervsstyrelsen indefrosset 918.530 kr. fra Rossotrudnichestvo, der har afdelinger i 79 lande. I et skriftligt svar siger erhvervsminister Morten Bødskov (S), at det er vigtigt for regeringen, at sanktionerne implementeres effektivt og ikke omgås i Danmark, og at regeringen tager det "meget alvorligt", hvis der sker omgåelse af sanktionerne. Han henviser samtidig til et svar, han har indhentet fra Erhvervsstyrelsen, hvor det fremgår, at kontrollen med, at sanktionerne overholdes, bl.a. består i at undersøge data, om ejerskab er registreret i danske og internationale registre og databaser. Men det er en meget vanskelig proces, da det ofte ikke fremgår i officielle registre eller lignende. Derfor er Erhvervsstyrelsen også afhængig af henvendelser fra borgere, virksomheder og institutioner, som har eller måtte have kendskab til handler - eller samarbejder med parter, som enten direkte eller indirekte er omfattet af sanktionerne.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4
Udenrigspolitik: Hvem læser skriften på væggen i Putins palads? Du er vejet og fundet for let
Jyllands-Posten bringer en kommentar af publicist Per Nyholm, som blandt andet skriver: "Præsident Biden understregede støtten til Ukraine i sin tale til den amerikanske nation tirsdag - Vestens vilje til at vinde denne krig skal ikke betvivles og bliver det næppe i Kreml. Afvigte uge, på et dristigt topmøde i Kyiv mellem præsident Zelenskyj og EU-ledelsen, sagde kommissionsformand Von der Leyen det rigtige: Ukrainerne er tilbage i den europæiske familie, der trods alle russiske splittelsesforsøg lever fordrageligt og virksomt sammen. Det blev kun understreget af Zelenskyjs besøg i London onsdag, hvor han talte til parlamentet og mødtes med premierminister Rishi Sunak. Torsdag kan endnu en streg eller to så følge i Kremls politiske regnskab, da EU-lederne har opfordret Zelenskyj til at deltage i et særligt topmøde i Bruxelles. Sikkerhedsgrunde kan gøre, at han udebliver, men invitationen foreligger: Zelenskyj er en del af kredsen. [...] Meget er i bevægelse, og ganske meget vil ændre sig i krigens andet år. Indtil videre tyder intet på, at Vesten påtænker at overgive sig til en barbarisk, ikke-europæisk magt. Rusland går endnu engang fejl af fremtiden, ført af et forbrydersyndikat, som mellem 60 og 70 pct. af befolkningen støtter."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 34
Udenrigspolitik: Præsident Bidens usynlige succes
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: "Nej, det var ikke Donald Trump, der tirsdag holdt den årlige tale om nationens tilstand, men hans efterfølger, Joe Biden. Ikke desto mindre var der tankevækkende mange lighedspunkter om egne bedrifter, historisk lav arbejdsløshed og hastigt voksende beskæftigelse i fremstillingsindustrien. [...] Jobskabelsen er indiskutabel, men den betales langt hen ad vejen af den mest massive statsstøtte siden Anden Verdenskrig og finansieres gennem en fortsat gældsætning. Bedre bliver det ikke af, at der især inden for det energi og klimateknologiske område er tale om protektionistiske og konkurrenceforvridende tiltag, som tvinger EU og andre industrinationer til at gøre det samme, hvilket er usundt. [...] Valgkampen frem til præsidentvalget den 5. november næste år er nu begyndt, og med sin tale tirsdag har Joe Biden sendt det hidtil kraftigste signal om, at han agter at genopstille. Tanken er bekymrende al den stund, at Biden ikke synes at have kræfterne til endnu fem år i Det Hvide Hus. I sin State of the Union var Biden skarp, da det kom til sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder en usvækket støtte til Ukraine, og en fortsat kontant kurs over for Kina med en understregning af, at USA skal vinde den økonomiske og teknologiske kamp mod det kommunistiske diktatur i Beijing. Set fra Europa fører USA under præsident Biden på lange stræk en økonomisk politik, der ikke styrker det transatlantiske samarbejde. Konkurrence er sundt, men ikke når den sker med udgangspunkt i dybt forgældede statskasser."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 34
Institutionelle anliggender: EU-strid om hjælp til grøn industri
Politiken bringer en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Hvem spænder allermest ben for Europas grønne omstilling og industri? USA? Kina? Eller EU selv? Det store spørgsmål ser EU-lederne ikke nødvendigvis ens på, når de torsdag tager fat på en diskussion om, hvordan man bedst fastholder fremtidige investeringer i den grønne teknologi i Europa. [...] En ting, som EU-landene og Kommissionen hurtigt kan blive enige om, er, at EU-regeljunglen skal forenkles. Det kan ikke nytte noget, at det tager 6-9 år at få godkendt en ny vindmøllepark eller brintfabrik, når det kan gøres meget hurtigere i USA. Umiddelbart er der også nogenlunde nølende opbakning i EU-kredsen til et forslag fra EU-Kommissionens side om at lempe statsstøtte-reglerne midlertidigt frem til 2026 - så længe det er midlertidigt og afgrænset til enkelte kritiske greentech-industrier, som EU-Kommissionen udpeger. Men flere lande påpeger, at man først burde lave en grundig analyse af effekterne af den amerikanske pakke. Især de syd- og østeuropæiske lande er bekymrede for, at lempet statsstøtte blot giver EU-lande med dybe lommer mulighed for at hælde statslige kroner ud over deres egen industri, og de frygter derfor konkurrenceforvridning på EU's indre marked.[...] Ifølge Jacob Funk Kirkegaard, seniorforsker hos tænketanken German Marshall Fond og det amerikanske Peterson Institute, skal EU-Kommissionens idé om at koble lempede statsstøtteregler sammen med en suverænitetsfond sikre balancen i det europæiske svar. "Hvis du er Rumænien eller Bulgarien, og du ikke får nye penge til at give statsstøtte, vil du nok heller ikke gå med til at give Tyskland og Frankrig frie tøjler til at subsidiere deres industrier," siger han. Til juni skal landene diskutere, hvordan fonden skal fyldes."
Kilde: Politiken, s. 8
Udenrigspolitik: To år forsinket er en ny arktisk strategi på vej
Rigsfællesskabets tiårige strategi for Arktis udløb for mere end to år siden, men nu er planen, at der kommer en ny arktisk strategi i år, lyder det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på kanten af en todages konference om EU og Arktis i Nuuk. Det skriver Politiken. Møderne i Nuuk overskygges af Ruslands invasion i Ukraine, hvor den skærpede sikkerhedspolitiske situation også smitter af i Arktis og fra Lars Løkke Rasmussen lyder det: "Der er absolut ingen grund til at være naiv efter Ruslands invasion. Så selv om visionen fortsat er, at Arktis skal være omfattet af en særlig sikkerhedspolitisk lavspænding, skal der ved Grønland og Færøerne være et modsvar til moderniseringen og udvidelsen af de russiske militærbaser i Arktis." I takt med at EU, af sikkerhedspolitiske og forsyningsmæssige grunde, skal frigøre sig mere og mere fra råvareimport fra andre verdensdele, har Bruxelles fået øjnene op for Grønlands mineralrige undergrund og derfor deltog EU's miljø- og fiskerikommissær, Virginijus Sinkevicius, også i mødet i EU's arktiske forum. Derudover blev det i efteråret besluttet, at EU vil oprette en egentlig diplomatisk repræsentation i Nuuk. "EU's stigende engagement i Grønland - også med direkte investeringer i blandt andet uddannelsessektoren - har vi søgt at fremme. Og nu er der så beslutningen om at åbne en EU-repræsentation i Nuuk. Det er alt sammen vigtigt," siger Lars Løkke. Han mener samtidig, at EU's nye interesse for Grønland er en god afbalancering af USA's øgede engagement. "Det er meget velkomment, at vi i de seneste år har oplevet et øget amerikansk engagement i Arktis. Det er godt for vores fælles sikkerhed, og det er også godt for mulighederne for en udbygning af det grønlandske samfund. Så det er godt, at der er kommet et amerikansk konsulat her i Nuuk. Det er bare vigtigt, at det også balanceres af et stærkere europæisk engagement. Derfor er det så positivt, at vi om kort tid får en EU-repræsentation her i Nuuk," siger Lars Løkke Rasmussen.
Kilde: Politiken, s. 8
Migration: Topmøde: Statsministeren øjner chancen for at disrupte EU's asylpolitik
Statsminister Mette Frederiksen (S) lægger ikke skjul på, at hun har gjort sit til, at migrationsspørgsmålet topper dagsordenen ved det EU-møde, som starter torsdag i Bruxelles, skriver Altinget. På vegne af de baltiske lande, Østrig, Malta, Slovakiet og Grækenland har hun været pennefører på et brev til EU-Kommissionen, hvor de blandt andet påpeger, at der er behov for mere involvering af EU's grænseagentur, Frontex og muligheden for at lægge mere pres på tredjelande for at tage migranter tilbage, som ikke vurderes at have krav på international beskyttelse. Inden hun tog af sted til Bruxelles forklarede hun Folketingets Europaudvalg, at hun vil gøre sit til, at fokus bliver, hvordan man bedst får folk til ikke at bevæge sig mod Europa. Hun konstaterede samtidig over for Europaudvalget at det er "work in progress".
Kilde: Altinget
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 9. februar 2023
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark