Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel6. juni 2017Repræsentationen i Danmark7 min læsetid

EU i uge 23 - det sker

I denne uge handler det bl.a. om narkotika, forsvar, kapitalmarkedsunionen, borgerinitiativ, udvikling, anklagemyndighed, bekæmpelse af hvidvaskning af penge, strafferet i cyberspace, beskyttelse af migrantbørn, Schengen, terrorbekæmpelse og...

latest_news_sweater_hemera-.jpg
  • 5/6: Margrethe Vestager i Denmark
    Holder grundlovstale og deltager i arrangementer, der er organiseret af Det Radikale Venstre i Nordsjælland samt er hovedtaler og deltager i arrangement på Ryslinge folkehøjskole.
  • 6/6: Lancering af den europæiske narkotikarapport 2017
    Den 6. juni 2017 lancerer kommissær for migration, indre anliggender og medborgerskab, Dimitris Avramopoulos, sammen med Laura d'Arrigo, bestyrelsesformand i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA), og EMCDDA's direktør, Alexis Goosdeel, den europæiske narkotikarapport 2017 - Læs mere...
    Baggrund:
    Den europæiske narkotikarapport giver en samlet analyse af de nyeste tendenser, hvad angår narkotikasituationen i Europa, udviklingen på det europæiske marked for narkotika, brugen af narkotika blandt unge europæere og truslen fra nye stoffer. Rapporten ledsages af 30 landerapporter, der sammenfatter den nationale narkotikasituation i EU28, Tyrkiet og Norge.
  • 7/6: Kommissionens ugentlige møde i Bruxelles
    Kommer bl.a. til at handle om forsvar - Læs mere...
  • 7/6: Kommissionen følger op på sit engagement for at styrke forsvar af og sikkerhed for EU's borgere - Læs mere...
  • 8/6: Udtalelser i sagerne C-490/16 A.S. og C-646/16 Jafari
    I disse to sager skal EU-Domstolen afgøre, om de asylansøgere, der rejste til Kroatien uden at blive tjekket ved den serbisk-kroatiske grænse, og som af de kroatiske myndigheder blev transporteret på en organiseret måde med tog til Slovenien i flygtningekrisens mest kritiske dage, rejste lovligt ind i EU.
    En syrisk borger kom til Kroatien på ovenstående måde og rejste derefter videre til Slovenien, hvor han indgav en asylansøgning. De slovenske myndigheder afviste at behandle hans ansøgning med den begrundelse, at Kroatien i henhold til Dublin III-forordningen havde ansvaret for at behandle den. Ifølge forordningen skal en asylansøgning behandles af den medlemsstat, som ansøgeren rejste til fra et land uden for EU ved at krydse grænsen ulovligt. På de slovenske myndigheders anmodning erkendte Kroatien dog, at grænsepassagen var ulovlig og anerkendte sit ansvar til at behandle den syriske asylansøgers ansøgning.
    I denne forbindelse anmoder den slovenske domstol EU-Domstolen om at tage stilling til, om grænsepassagen bør anses som ulovlig på trods af, at den syriske borger har fået tilladelse af de kroatiske myndigheder til at rejse ind på kroatisk område. Det skal bemærkes, at de slovenske myndigheder formentlig ville have pligt til at vurdere asylansøgningen, hvis grænsepassagen ikke var ulovlig.
    En østrigsk domstol, som behandler asylansøgninger fra to afghanske kvinder og deres børn, som rejste ind i EU på samme måde som den syriske borger i det slovenske tilfælde, beder ligeledes Domstolen om ud over den slovenske domstols spørgsmål at tage stilling til, hvorvidt det, at Kroatien, Slovenien og Østrig tillader asylansøgere at rejse ind på deres respektive områder uden et Schengenvisum, bør anses som en stiltiende udstedelse af et sådan visum til disse personer - Læs mere om sag C-490/16 og C-646/16
  • 8-9/6: Rådet for Retlige og Indre Anliggender
    Vigtigste punkter på dagsordenen: Den Europæiske Anklagemyndighed, digitalt indhold, bekæmpelse af hvidvaskning af penge, Bruxelles IIa-rammen, insolvens, rekonstruktion og en ny chance, strafferet i cyberspace,l beskyttelse af migrantbørn, interoperabiliteten mellem informationssystemerne, Schengeninformationssystemet, terrorbekæmpelse og bekæmpelse af radikalisering, rejseinformation og rejsetilladelse samt migration og tilbagesendelsespolitikken og reform af det fælles europæiske asylsystem - Læs mere...
  • 8-9/6: Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi - Læs mere...
  • 8-9/6: Uformelt møde i Rådet (almindelige anliggender) - Læs mere...
  • 14/6: Kommissionen vedtager sin månedlige pakke med overtrædelsessager
    Onsdag den 14. juni 2017 vedtager Europa-Kommissionen sin månedlige pakke med overtrædelsessager. Disse afgørelser er en del af håndhævelsen af EU's lovgivning i EU, så borgere og virksomheder fuldt ud kan få fordel af det indre marked.
    Baggrund:
    EU's medlemsstater skal overholde EU-retten korrekt og rettidigt. Europa-Kommissionen er vogter af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og fører tilsyn med anvendelsen af EU-retten under EU-Domstolens (Domstolen) kontrol. Artikel 258 i TEUF giver Kommissionen ret til at tage retlige skridt mod en medlemsstat, der ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EU-retten.
    Kommissionen og medlemsstaten vil først have en uformel bilateral dialog. Hvis de ikke kan finde frem til en løsning, der er i overensstemmelse med EU-retten, kan Europa-Kommissionen åbne en formel traktatbrudsprocedure ved at sende en åbningsskrivelse (åbningsskrivelse, artikel 258 i TEUF) til den pågældende medlemsstat. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, fremsætter Kommissionen en begrundet udtalelse til medlemsstaten om, at medlemsstaten skal overholde sine forpligtelser inden for en given tidsfrist (artikel 258 i TEUF). Hvis medlemsstaten ikke sender et (tilfredsstillende) svar efter at have modtaget den begrundede udtalelse, så indbringer Kommissionen den pågældende medlemsstat for EU-domstolen (Domstolen, artikel 258 i TEUF).
    Hvis medlemsstaten stadig ikke overholder forpligtelserne, lancerer Kommissionen en anden traktatbrudsprocedure ved at sende en anden åbningsskrivelse. I en anden dom kan Domstolen, på grundlag af et forslag fra Europa-Kommissionen, pålægge den pågældende medlemsstat at betale et fast beløb og/eller en daglig tvangsbøde (artikel 260, stk. 2 i TEUF). Hvis EU-direktiver ikke rettidigt er blevet omsat til national lovgivning, kan Kommissionen foreslå bøder uden, at der er brug for en anden dom (artikel 260, stk. 3 i TEUF).
  • 15-16/6: Arrangement på højt plan om EU's politik for Arktis i Oulu
    EU-kommissær for miljø, maritime anliggender og fiskeri, Karmenu Vella, vil sammen med EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand i Kommissionen, Federica Mogherini, samt den finske udenrigsminister, Timo Soini, være vært ved et arrangement på højt plan om EU's politik for Arktis den 15. og 16. juni i Oulu i Finland. På konferencen vil der være talere fra både EU og lande uden for EU.
    Baggrund:
    Arrangementet vil se på innovative tilgange til at håndtere udfordringerne i Arktis. Klimaforandringer sætter pres på området, men forøget adgang åbner også nye muligheder. Der er et klart behov for at sikre beskyttelse af miljøet og bæredygtig udvikling i Arktis til gavn for lokalsamfundene, herunder de oprindelige folk. Videnskab, forskning, innovation og inddragelse af interessenter er vigtige faktorer i den forbindelse. Det er ligeledes vigtigt med tæt internationalt samarbejde på politiks, økonomisk og teknisk niveau. For når alt kommer til alt, har de tiltag og beslutninger, der tages andre steder i verden, direkte indflydelse på Arktis, og miljø- og klimaforandringerne i Arktis vil samtidig i højere og højere grad få vidtrækkende globale konsekvenser.
  • 15-18/6: #EUiDK til Folkemødet på Bornholm - Læs mere...
  • 22-23/6: Det Europæiske Råd mødes i Bruxelles
  • 29-30/6: Kommissærkollegiet tager til Tallinn for at deltage i opstarten af det estiske formandskab for Rådet
    Den 29. til 30. juni rejser kommissærerne til Tallinn for, som traditionen byder, at besøge det kommende formandskab for Rådet, som i andet halvår af 2017 beklædes af Estland.
    Kommissionsformand Juncker og kommissærkollegiet skal med den estiske regering diskutere udfordringerne og prioriteterne i de følgende seks måneder. Møderne omhandler fire overordnede temaer: et om udenrigsanliggender, migration og retslige anliggender, et om energi- og klimapolitik, transport og udvikling af landdistrikterne, et om vækst, konkurrenceevne, det indre marked, det digitale indre marked og handel og et om EU’s budget, Den Økonomiske og Monetære Union og den sociale dagsorden. Kommissionen skal desuden mødes med formændene for det estiske parlaments forskellige politiske grupperinger og udvalg.
    Baggrund:
    To gange om året besøger kommissærkollegiet det medlemsland, der skal have formandskabet for Rådet i det efterfølgende halvår, for at diskutere prioriteterne for perioden med medlemslandets regering. Fra 1. juli 2017 er det Estland, der for første gang skal være formand for Rådet og indgå i formandstrioen sammen med Bulgarien (januar til juni 2018) og Østrig (juli til december 2018).
  • 1/7: Estland overtager formandskabet for EU
    Fra den 1. juli 2017 varetager Estland for første gang EU-formandskabet som en del af den formandskabstrio, der også omfatter Bulgarien (januar-juni 2018) og Østrig (juli-december 2018).
  • 7-8/7: G20-topmøde i Hamburg, Tyskland
  • 12-13/7: Topmøde mellem EU og Ukraine

Detaljer

Publikationsdato
6. juni 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark