Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel20. juni 2017Repræsentationen i Danmark5 min læsetid

EU i uge 25 - det sker

Så er det igen topmøde-uge og det kommer bl.a. til at handle om migration, sikkerhed og forsvar og beskæftigelse samt om Brexit og EU-agenturer.Andre emner i denne uge er innovation, Helmut Kohl, flygtninge og skatte-indberetningspligt m.m...

latest_news_sweater_hemera-.jpg
  • 19/6: Artikel 50-forhandlingerne med Det Forenede Kongerige begynder...
    Michel Barnier, der er Europa-Kommissionens chefforhandler, og David Davis, der er minister for udtrædelse af EU, blev torsdag den 15. juni enige om at indlede forhandlingerne om artikel 50 mandag den 19. juni. En dagsordenen for den første formelle forhandlingsrunde kan findes her. Dette kommer efter indledende "drøftelser om drøftelser" på tjenestemandsniveau mellem Europa-Kommissionen og Det forenede Kongerige i sidste uge. Denne uges indledning af politiske forhandlinger vil fokusere på emner vedrørende borgeres rettigheder, bilæggelse af betalingsspørgsmålet, den nordirske grænse, og andre adskillelsesemner som en del af tilgangen om at tage drøftelserne i etaper. De to sider vil også diskutere forhandlingsstrukturen og de emner, der skal håndteres over de kommende måneder. Europa-Kommissionen har allerede givet Det Forenede Kongerige sine positionspapirer om borgeres rettigheder og bilæggelsen af betalingsspørgsmålet. Begge tekster blev offentliggjort mandag den 12. juni i henhold til Kommissionens gennemsigtighedspolitik. Forhandlingerne indledes i Europa-Kommissionen i Bruxelles, og det vil være en éndagsbegivenhed, der begynder ca. kl. 11 og slutter sidst på eftermiddagen med et fælles pressemøde med Michel Barnier og David Davis - Læs mere...
  • 19/6: Møde på højt plan med fjorten repræsentanter fra filosofiske og konfessionsløse organisationer fra rundt omkring i Europa - Læs mere...
  • 19/6: Rådet for Udenrigsanliggender
    Emnder: Golfkrisen, samarbejdet mellem EU og NATO, terrorbekæmpelse, Irak og migration samt EU's globale strategi - Læs mere...
  • 19/6: Margrethe Vestager mødes med sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
  • 19/6: Rådet for Miljø
    Emner: arisaftalen, ETS og LULUCF samt EU's handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien - Læs mere...
  • 20/6: Stabiliserings- og Associeringsrådet EU-Montenegro - Læs mere...
  • 20/6: Kommissionen offentliggør resultattavle for innovation - Læs mere...
  • 20/6: Kommissionen lancerer i anledning af FN's verdensflygtningedag "EU's redskab for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler" - Læs mere...
    Prøv også vores flygtninge-quiz - Klik her
  • 20/6: Rådet for Almindelige Anliggender (artikel 50) - Læs mere...
  • 20/6: Rådet for Almindelige Anliggender
    Emner: Topmødet, Rådets 18-månedersprogram, landespecifikke henstillinger og lovgivningsprojekter i 2018 - Læs mere...
  • 21/6: Kommissionens ugentlige møde
    Emnerne bliver bl.a. europæiske finanser, indberetningspligtige oplysninger på skatteområdet, Helmut Kohl og topmøde - Læs mere...
  • 21/6: Dom i Sag C-621/15 W og andre
    W. modtog vaccinationer i 1998 og 1999 mod hepatitis B. Kort tid efter udviklede han symptomer på multipel sclerose. Hans tilstand forværrrede sig over de næste år, og han døde i 2011.
    Familiemedlemmer til W. anlagde et erstatningssøgsmål mod Sanofi Pasteur, der fremstillede vaccinen. Familien påstår, at W.'s tilstand var forårsaget af vaccinen.
    Sagen endte endelig for Cour de cassation (kassationsdomstolen, Frankrig). Den franske domstol bemærkede, at der ikke var nogen videnskabelig konsensus om, at der findes en forbindelse mellem vaccination mod hepatitis B og forekomst af multipel sclerose. Domstolen bemærkede desuden, at produktansvarsdirektivet (85/374) lægger bevisbyrden på skadelidte for at påvise faktisk skade, en defekt ved produktet og en årsagssammenhæng mellem skaden og defekten.
    Kassationsdomstolen har anmodet Domstolen om at fortolke direktivet. Specifikt spørger den franske domstol om direktivet giver nationale domstole lov til at overveje om de faktiske omstændigheder, som sagsøgeren har gjort gældende, der søger erstatning for skader som følge af et defekt produkt, udgør bestyrkede, præcise og samstemmende formodninger, som kan bevise vaccinens defekt? Kan man formode dette, uanset at det er konstateret, at der ikke er nogen videnskabelig konsensus om, at der er en forbindelse mellem vaccinen og sygdommens indtræden?
    Pressemeddelelse - Læs mere om sagen...
  • 22/6: Dom i Sag C-549/15 E.ON Biofor Sverige AB
    Den svenske energimyndighed beordrede E.ON Biofor Sverige AB til at lave ændringer i sit kontrolsystem for at sikre, at E.ON’s massebalance blev opnået for et klart afgrænset område således, at biogas til transportformål importeret via naturgasnetværket fra andre lande til Sverige ikke indgår i E.ON’s kontrolsystem og anses for at være bæredygtige.
    E.ON har appelleret denne afgørelse til Förvaltningsrätten Linköping, der har spurgt Domstolen om begreberne "massebalance" og "blanding" i direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder skal fortolkes, således at medlemsstaterne er forpligtet til at godkende handel med biogas mellem medlemsstaterne via sammenkoblede gasnet - Læs mere om sagen...
  • 22-23/6: Det Europæiske Råd mødes i Bruxelles
    Jean-Claude Juncker og Federica Mogherini deltager i Topmødet.
    På på dagsordenen er: migration, sikkerhed og forsvar, beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne samt Brexitforhandlingerne - Læs mere...
  • 23/6:Ms Margrethe Vestager er i København
    Hun mødes med Lone Dencker Wisborg, direktør for udenrigspolitik i Udenrigsministeriet, og Karsten Dybvad, adm. direktør for Dansk Industri.
  • 29-30/6: Kommissærkollegiet tager til Tallinn for at deltage i opstarten af det estiske formandskab for Rådet
    Den 29. til 30. juni rejser kommissærerne til Tallinn for, som traditionen byder, at besøge det kommende formandskab for Rådet, som i andet halvår af 2017 beklædes af Estland.
    Kommissionsformand Juncker og kommissærkollegiet skal med den estiske regering diskutere udfordringerne og prioriteterne i de følgende seks måneder. Møderne omhandler fire overordnede temaer: et om udenrigsanliggender, migration og retslige anliggender, et om energi- og klimapolitik, transport og udvikling af landdistrikterne, et om vækst, konkurrenceevne, det indre marked, det digitale indre marked og handel og et om EU’s budget, Den Økonomiske og Monetære Union og den sociale dagsorden. Kommissionen skal desuden mødes med formændene for det estiske parlaments forskellige politiske grupperinger og udvalg.
    Baggrund:
    To gange om året besøger kommissærkollegiet det medlemsland, der skal have formandskabet for Rådet i det efterfølgende halvår, for at diskutere prioriteterne for perioden med medlemslandets regering. Fra 1. juli 2017 er det Estland, der for første gang skal være formand for Rådet og indgå i formandstrioen sammen med Bulgarien (januar til juni 2018) og Østrig (juli til december 2018).
  • 1/7: Estland overtager formandskabet for EU
    Fra den 1. juli 2017 varetager Estland for første gang EU-formandskabet som en del af den formandskabstrio, der også omfatter Bulgarien (januar-juni 2018) og Østrig (juli-december 2018).
  • 7-8/7: G20-topmøde i Hamburg, Tyskland
  • 12-13/7: Topmøde mellem EU og Ukraine

Detaljer

Publikationsdato
20. juni 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark