Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information11. juni 2021Repræsentationen i Danmark

Fredag den 11. juni

Tophistorier

Joe Biden skal forsøge at samle Vesten denne weekend. Det bliver en svær opgave
Flere af dagens aviser skriver om den amerikanske præsident Joe Bidens besøg i Europa. Joe Biden ankom torsdag til St. Ives i Cornwall i Storbritannien, hvor han skal deltage i et G7 møde. Her er der meget på spil for G7-lande som Tyskland, Frankrig, Italien, Canada og Japan, men verden vil have mest fokus på Joe Biden. "Efter G7 skal jeg først besøge NATO, så tager jeg til et møde med Vladimir Putin, hvor jeg vil fortælle ham, hvad jeg synes, han har brug for at vide," sagde Biden efter sin ankomst. Han har indført nye sanktioner mod Rusland efter at hackere, som ifølge USA huses af Rusland, ved flere lejligheder har lammet dele af den amerikanske infrastruktur. Men på trods af amerikanske ønsker om, at Europa lægger Rusland på is, fortsætter Tyskland samarbejdet med russerne på energiområdet. Det skriver B.T.I Information kan man læse, at Bidens besøg i Europa hovedsageligt vækker glæde hos europæerne, da han i modsætning til forgængeren Trump, behandler EU som en partner. Josef Braml er dog knapt så begejstret. Information har talt med generalsekretæren for den tyske gruppe i Den Trilaterale Kommission, som også er ekspert i transatlantiske forhold. Han mener, at man ved besøget vil se en præsident, der præcis ligesom forgængerne Trump og Obama vil kritisere de fleste europæiske lande for at bruge for få penge på forsvar. "Alligevel kan europæerne optræde mere selvbevidste, fordi de over for Washington kan pege på, at USA igennem årtier kun har haft råd til den militære oprustning, fordi udenlandske kreditorer har været villige til at finansiere den tiltagende private og offentlige gældsættelse i USA," siger Braml og fortsætter: "De europæiske lande og investorer kunne jo også placere deres kapital mere strategisk meningsfuldt og med større økonomisk gevinst i euroen samt i en forøgelse af Europas økonomiske og militære styre for at væbne kontinentet til den geoøkonomiske kamp." På spørgsmålet om, hvordan han ser Bidens udenrigspolitiske linje, svarer han: "Her står Biden igen som sine forgængere: Han skal overbevise sine vælgere indenrigspolitisk og samtidig sætte de amerikanske interesser igennem udenrigspolitisk. I pandemien er den amerikanske økonomi endnu mere presset af landets enorme gæld, og desto mere vil USA forsøge at slå kapital af de europæiske partneres store økonomiske og især militære afhængighed af USA. For at sikre 'beskyttelsesmagtens' velvilje må USA's allierede købe amerikansk militærudrustning som kampfly, hvormed de forbliver teknologisk afhængige og samtidig hjælper til med at mindske det amerikanske handelsunderskud. Det ser vi også i opfordringen til de europæiske allierede om, at de i stedet for den billigere russiske gas skal købe freedom gas fra USA - og selv betale den nødvendige infrastruktur til transporten."

Information skriver desuden, at Biden ankommer velforberedt på G7-topmødet i Cornwall. Han er ifølge Information kommet for at demonstrere globalt amerikansk lederskab efter fire år med Donald Trump. Biden har aldrig lagt skjul på sin modstand mod brexit, som Storbritanniens premierminister Boris Johnson var en del af arkitekterne bag, og har tidligere hånet Johnson for hans gentagne lovprisninger af Donald Trump. Alt personligt nag blev dog pakket godt væk, da Biden og Johnson genstartede deres forhold med underskrivelsen af et såkaldt atlantisk charter. Den bekræfter det specielle forhold mellem de to tætte allierede, der har eksisteret siden Anden Verdenskrig. På G7-topmødet bliver pandemien et af hovedemnerne. USA er blevet kritiseret for mest at tænke på sig selv under krisen, og på den baggrund kom Biden til Europa med et amerikansk løfte om at forære 500 millioner doser Pfizer-vaccine til 100 af verdens fattige lande. Onsdag møder Biden Ruslands præsident Putin. "Vi søger ikke konflikt med Rusland. Vi ønsker et stabilt og forudsigeligt forhold. Men lad mig gøre det klart. USA vil svare på robust og meningsfuld vis, hvis den russiske regering foretager skadelige handlinger," sagde han.

Børsen skriver, at Bidens besøg også vil komme til at handle om Kina, som både USA og Europa har problemer med. Biden vil have europæerne med til at lægge et tungere pres på Kina i forhold til blandt andet styrets undertrykkelse af det muslimske mindretal uighurerne og demonstranter i Hongkong. I EU har der ikke været appetit på en alt for hård linje over for Kina, og især Tyskland trækker i bremsen.

I Information kan man læse en analyse skrevet af Martin Gøttske og Mathias Sonne, begge korrespondenter i henholdsvis Friuli og Berlin. De skriver blandt andet: "De færreste europæere tænker tilbage på Donald Trumps første rejse til Europa som amerikansk præsident i 2017 med velbehag. Trump, som afskyede Angela Merkel, men dog gerne lod sig smigre af Emmanuel Macron, lagde ikke skjul på sine holdninger: Åbent udtrykte han sin begejstring for Brexit, og han lagde an til sine handelskrige med et EU, som han betragtede som 'værre end Kina'. På samme tur såede Trump åben tvivl om NATO's centrale musketer-ed, og til sidst truede han med at melde amerikanerne helt ud af allianceforbundet. Da Biden onsdag landede i Storbritannien på sin første europatur, havde piben fået en ganske anden lyd. [...] På Bidens første rejse som præsident står den blandt andet på et NATO-møde, et G7-møde, et USA/EU-møde i Bruxelles og - meget symbolsk - først til sidst et USA/Rusland-møde, hvor Biden sætter Putin stævne i Geneve. [...] Europa spiller altså ikke så meget en idealistisk hovedrolle i Bidens klimapolitik og forsvar for det liberale demokrati, men nærmere en strategisk birolle i USA's stadig mere anspændte stormagtsrivalisering med Kina. Biden har gjort det klart, at den økonomiske, ideologiske og militære kamp med Kina er og i endnu højere grad vil blive omdrejningspunktet for amerikansk udenrigspolitik - og det er gennem den prisme, at Bidens og USA's interesse i Europa skal ses. I februar udtalte Biden, at USA, Europa og Asien er nødt til at 'give igen mod den kinesiske regerings økonomiske overgreb og tvang', og på sin europaturné vil han nu diskutere, hvordan USA og Europa som ’de tætteste demokratiske partnere’ kan 'tackle de globale udfordringer'. [...] Europa nærmer sig dog i stigende grad USA, når det kommer til synet på Kina. Forholdet mellem EU og Kina er i frit fald med gensidige sanktioner, og Europa-Parlamentet blokerede i maj en banebrydende investeringsaftale, der skulle have knyttet Europa og Kina tættere sammen."

Melvyn B. Kauss, professor emeritus i økonomi ved New York University, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Efter et G7-topmøde i Storbritannien skal han til NATO-topmøde i Belgien og derefter et bilateralt møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Geneve. Men selvom Europa lægger kulisse til, er det egentlige fokus på Kina, da Bidens strategiske prioritet er at samle Vesten i en fælles reaktion på Kinas opførsel. [...] Hvor mærkeligt det end lyder, er Nord Stream 2-gasrørledningen mellem Tyskland og Rusland nu i centrum for Bidens bestræbelser på at trække Europa - og især Tyskland - væk fra Kina. I mange år hånede Biden Nord Stream 2 som en 'dårlig handel for Europa' med den begrundelse, at rørledningen truer kontinentets sikkerhed, især i Polen, Ukraine og Baltikum. Under Kongressens høringer i januar for at bekræfte Antony Blinken som USAs udenrigsminister, sagde han, at den kommende præsidentadministration var 'fast besluttet på at gøre, hvad vi kan, for at forhindre', at rørledningen bygges færdig. [...] Kina ser omvendt Europa som endnu mere dekadent og stivnakket end USA, og har skældt ud på kontinentet og endda indført individuelle sanktioner mod hollandske politikere og medlemmer af EU-Parlamentet. Til gengæld har EU-Parlamentet blokeret for ratificeringen af CAI-investeringsaftalen, som EU-Kommissionen indgik med Kina i december 2020 i en tydelig afvisning af Biden-administrationens bøn om at rådføre sig med USA først. [...] Hvad angår Putins Rusland, virker Biden overbevist om, at Vesten har evnen til ikke blot at holde landet i ave, men måske også at lokke det væk fra Kina. Det er tydeligt, at en voksende afhængighed af Kina ikke er i Ruslands sikkerhedsmæssige interesse, og det er formodentlig også det budskab, som Biden vil give videre til Putin i Geneve."

Kristeligt Dagblads korrespondent i USA, Sidsel Nyholm, skriver i en nyhedsanalyse blandt andet: "Joe Bidens ugelange rundrejse, der i går begyndte med et møde med den britiske premierminister, Boris Johnson, og en ventet fælles erklæring om et fornyet Atlantisk Charter, betragtes på begge sider af Atlanten som et vigtigt skridt i forbrødringsprocessen efter Donald Trumps præsidentskab. [...] Præsident Bidens udenrigspolitiske dagsorden er en blødere version af Donald Trumps ”Amerika først”-princip. Den prioriterer udtrykkeligt amerikanerne, og den forsøger at knytte udenrigspolitik til indenrigspolitik ved eksempelvis at koble investeringer i broer i Ohio og bredbånd i Indiana til USA's evne til at imødegå trusler fra Kina, Rusland og andre globale rivaler. [...] Bidens støtte til at suspendere intellektuelle ejendomsrettigheder for coronavacciner mishager også flere europæiske ledere, der hæfter sig ved, at den amerikanske regering ikke ulejligede sig med at orientere sine allierede forinden. Joe Biden har heller ikke udnævnt ambassadører til hverken NATO, EU eller til de fleste europæiske lande, hvilket af nogle analytikere betragtes som et symbolsk eksempel på hans nedprioritering af Europa-politikken til fordel for et udenrigspolitisk fokus på rivaliseringen med Kina."
B.T., s. 14 Information, s. 10,11; Jyllands-Posten, s. 12 Børsen, s. 24; Berlingske, s. 28; Kristeligt Dagblad, s. 7 (11.06.2021)

Prioriterede historier

Christine Lagarde: Glem inflationen
Flere aviser skriver i dag om den inflation, der er begyndt at vise sig i både den amerikanske og den europæiske økonomi. Jyllands-Posten skriver, at præsidenten for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, fastslår, at prisstigningerne er forbigående, og at inflationen vil begynde at falde senere på året. Inflationen nåede i maj op på de 2,0 procent, som er ECB's mål på mellemlangt sigt. Den vil komme til at stige yderligere i de kommende måneder, men det skyldes primært stigende priser på energi og råvarer samt en normalisering af momsen i Tyskland. "Når effekten af det midlertidige prispres aftager, vil inflationen falde tilbage. Den nyeste prognose fra vores økonomer forventer en inflation på 1,9 procent i år faldende til 1,5 procent næste år og 1,4 procent i 2023. Vi ser ingen tendenser til en generelt højere inflation på længere sigt, og europæisk økonomi er på ingen måde der, hvor højere renter kan komme på tale, " sagde Lagarde på en pressekonference efter et møde i Den Europæiske Centralbanks styrelsesråd.

Børsen skriver, at ECB's lempelige pengepolitik fortsætter i højt tempo, og at cheføkonom for Europa i storbanken HSBC, Simon Well, efter torsdagens rentemøde er bekymret for, at centralbanken "trykker for længe på speederen". "Der er pres på ECB for at blive ved med at købe statsobligationer for at hjælpe regeringerne med at bevare deres finanspolitiske støtte. De fleste lande i eurozonen har for nyligt øget deres forventninger til dette års budgetunderskud. De vil sikkert blive ved med at udstede mange statspapirer selv efter sommeren på grund af de forsinkelser, der er i at få pengene til flyde fra Next Generation EU," forklarer Wells. På rentemødet besluttede Styrelsesrådet i ECB, at man ikke ændrer på pengepolitikken. Den ledende rente er fortsat minus 0,50 procent, obligationsopkøbene fortsætter uændret, og alle spekulationer om et første signal fra Lagarde om en reduktion i opkøbene blev gjort til skamme.

I dagens Jyllands-Posten og Børsen kan man læse, at renten steg til minus 0,07 procent umiddelbart efter Lagardes udtalelser på torsdagens rentemøde. Dog faldt renten igen til 0,10 procent - en stigning på kun 1 basispoint- efter kort tid. Børsen skriver desuden, at den amerikanske dollar holdt niveauet trods høj inflation i USA.

Berlingske bringer en økonomisk analyse skrevet af avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Prisen på en amerikansk forbrugskurv er steget kraftigt, både når det gælder varer og tjenester. Der er en klar effekt på de tjenester, som har været ramt af nedlukninger og restriktioner, mens varepriser presses op af højere omkostninger. Dermed bliver det sværere for den amerikanske centralbank at feje problemet ind under gulvtæppet, og renterne vil igen komme i fokus i de kommende måneder. [...] Der er flere forhold, som bør få advarselsklokkerne til at ringe på denne side af Atlanten, for vi er underlagt de samme globale forhold og står over for nogle af de samme udfordringer i genåbningen. [...] De amerikanske renter er faldet lidt de senere uger, hvilket også har åbnet for lidt lavere renter i Europa. Der var ingen større reaktion i rentemarkedet efter de høje inflationstal. De var forventede, og de finansielle markeder stoler indtil videre på centralbankens løfter om, at den ekspansive pengepolitik vil fortsætte en rum tid endnu. Men hvor Den Europæiske Centralbank i Frankfurt fortsat kan gemme sig bag en moderat inflation, hvor det mest er energi, der trækker op, er opgangen i USAs inflation således bredt funderet. De begyndende lønpres kan også presse servicepriser yderligere opad, ligesom det rødglødende boligmarked presser huslejer og udlejningspriser op"

I Berlingske kan man i dag læse endnu en analyse skrevet af redaktør Ulrik Bie. Her skriver han under overskriften "Europæisk borgfred om giganthjælp lakker mod en snarlig ende", blandt andet: "Der var fred og feriestemning på ugens møde i Den Europæiske Centralbank (ECB), og pengepolitikken er indtil videre sat på autopilot. Derfor blev renten fastholdt på minus 0,5 procent, mens ECB bliver ved med at købe obligationer i et forhøjet tempo inden for rammen af pandemiprogrammet fra marts sidste år. [...] De lange statsrenter er siden begyndelsen af året trukket op af inflationsudsigterne i USA. Selv i Italien og Grækenland er de tiårige statsrenter dog under en procent. Det er ikke kun medlemslandene, der er i centralbankens fokus. Der er blevet lånt enorme beløb til bankerne for at undgå en kreditklemme for virksomheder og husholdninger i hele euroområdet. [...] ECBs stab opjusterede i forbindelse med ugens møde sine forventninger til den økonomiske vækst ganske markant. ECB forventer nu økonomisk vækst på 4,6 procent i år efterfulgt af 4,7 procent og 2,1 procent i de efterfølgende år. [...] Der er mange kræfter, der trækker op i inflationen både i euroområdet og de fleste andre vestlige lande. Det gælder især de stigende råvarepriser, men også højere transportomkostninger, der lægger en stor byrde på industrivirksomhederne. [...] Det var denne begyndende konflikt, som ECBs chef, Christine Lagarde, skulle håndtere på junis pressemøde. Lagarde holdt en optimistisk tone med hensyn til væksten, men brugte lang tid på at forklare, hvorfor der ikke er et lønpres i euroområdet og derfor også, hvorfor der ikke var udsigt til højere priser i servicesektoren."
Jyllands-Posten, s. 13, 20; Børsen, s. 26, 35, 38; Berlingske, s. 10-11 (11.06.2021)

Det digitale indre marked

Amazon risikerer milliardbøde
B.T. skriver, at internetgiganten Amazon, ifølge Wall Street Journal, risikerer at få en bøde på 2,6 milliarder kroner for ikke at overholde EU's GDPR-regler, der handler om beskyttelse af persondata. Kilder siger til Wall Street Journal, at Amazon har overtrådt regler om indsamling og anvendelse af personlige oplysninger, der er samlet ind fra brugere af amazon.com. Amazon har ikke umiddelbart kommenteret oplysningerne. EU har indledt en sag mod Amazon, der handler om, hvorvidt selskabet bruger data til at fremme salg af egne produkter på bekostning af konkurrenters.
B.T., s. 6 (11.06.2021)

Forsker om anvendelse af AI: Det farlige ville være at bero på menneskelig kundskab alene
Anders Kofod-Petersen, professor ved Alexandra Instituttet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "EU's udspil om rammerne for anvendelsen af kunstig intelligens i Europa har mange gode takter og skal nu diskuteres frem til en endelig form. Jeg forudser, at det bliver særdeles udfordrende, hvis ikke vi får styr på en grundpræmis: kunstig intelligens er ikke i sig selv farligt – det er menneskers anvendelse af det, vi skal være opmærksomme på. Ellers er den egentlige fare, at vi kommer til at takke nej til alt for mange fantastiske muligheder med værktøjet. [...] Vi skal investere i gode værktøjer, i godt håndværk, og vi skal stille krav – og netop derfor skal vi forstå, at hvis vi beror på menneskelig kundskab alene, så er det et farligere udgangspunkt, end hvis vi bruger mennesker til det, de er gode til, og maskiner til det, de er gode til. Jeg personligt vil kæmpe for, at det bliver en del af den endelige form, EU-reguleringen får, og jeg håber, at I vil kæmpe med mig."
Altinget (11.06.2021)

Finansielle anliggender

Stine Bosse: DF's opgør med fastkurspolitikken sætter velfærden på kamikazekurs
Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "DF-formand Kristian Thulesen Dahl flirter i et interview med Altinget 8. juni åbent med et opgør med fastkurspolitikken. Jeg må sige det ligeud: Kristian Thulesen Dahl sætter velfærden på kamikazekurs på med sin udmelding. Dansk Folkeparti hævder at ville beskytte danskernes velfærd, men glemmer at det i praksis er vores egne hæderkronede virksomheder – store som Danfoss, Vestas, Danish Crown og mindre som JMJ Brørup Aps eller e-branchekoden i Gilleleje – der betaler for gildet. [...] Det er særdeles gennemskueligt, når Kristian Thulesen Dahl forsøger at bruge fastkurspolitikken til at dække over et tema, som i vidt omfang faktisk er indenrigspolitik. Det er intentionens politik, hvor man bare sender nogle politiske signaler, forholder sig fuldstændig ligegyldigt til de faktiske løsninger og ellers håber på, at vi andre ikke ser bluffet. Men det gør vi. [... ] Lad mig slutte af med en erkendelse: I et eller andet omfang har vi – der støtter et Danmark i EU uden forbehold – nok givet for mange point til Dansk Folkeparti. DF'erne har kritiseret fællesskabet uhæmmet, misbrugt suverænitets-begrebet og givet indtryk af, at Danmark stod stærkere uden for fællesskabet. I det mest ekstreme eksempel har Morten Messerschmidt (DF) turneret Danmark rundt med budskabet om, at Danmark burde kopiere en Brexit-aftale. Så sent som 10. maj i år – altså for godt en måned siden – kunne Landbrugsavisen berette, at salget af mælk fra Storbritannien til EU er faldet med 96 procent sammenlignet med året før. Jeg ville godt se Kristian Thulesen-Dahl forklare en medarbejder fra Arla, hvordan sådan et salgsdyk skaber dansk velstand, dansk velfærd og dansk suverænitet."
Altinget (11.06.2021)

Handel

Dansk import af britiske varer falder
Børsen skriver, at danske forbrugere og virksomheders import af britiske varer er faldet kraftigt, siden Storbritannien trådte ud af EU. I årets første fire måneder er importen af britiske varer faldet med 40 procent. Det står derfor klart, at handel med Storbritannien efter brexit er blevet mere besværligt.
Børsen, s. 24 (11.06.2021)

Institutionelle anliggender

Boris Johnson fik sin pagt, men endnu ingen handelsaftale
Berlingske skriver, at EU får en hjælpende hånd fra USA's præsident Joe Biden i striden om implementeringen af brexitaftalen mellem EU og briterne. Bidens sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan bekræfter, at Biden vil tage sagen om Nordirland-protokollen op med den britiske premierminister Boris Johnson. "Han vil ikke komme med trusler eller et ultimatum. Han vil helt enkelt udtrykke sin dybtliggende tro på, at vi skal støtte og beskytte denne protokol," sagde Sullivan.I dagens Politiken kan man læse en analyse skrevet af EU-korrespondent Elisabet Svane, der omhandler Storbritanniens forhold til USA og briternes ønske om en frihandelsaftale efter Brexit. Hun skriver blandt andet: "I 2021-udgaven af Atlanterhavserklæringen er det ikke en kamp mod tyskerne, men mod covid19 og klimaforandringer, der er hovedpunkterne på den fælles dagsorden mellem de to lande. Derudover handel, for efter Brexit vil Boris Johnson meget gerne indgå en frihandelsaftale med amerikanerne. Det har dog stadig lange udsigter. Frihandelsaftaler tager tid - Brexit var undtagelsen, selv om det føltes som meget lang tid. Brexit har også ændret USA's forhold til Storbritannien. I 1941 var briterne amerikanernes bro til Europa. Det er de ikke længere. De er heller ikke længere USA's bro til EU og den allierede, amerikanerne altid kunne regne med, når de øvrige store europæiske lande som Tyskland og Frankrig trak sig. I dag er Storbritannien et tredjeland uden for EU. Det betyder noget i USA's syn på Europa, og derfor blev det også bemærket på De Britiske Øer, at Joe Biden omtalte sit besøg som et besøg i Storbritannien. Og Europa. [...] Og så var der elefanten i rummet: Nordirland og de ophedede forhandlinger mellem EU og Storbritannien om netop grænsen mellem Irland og Nordirland. Et emne, Boris Johnson slet ikke havde lyst til at tale om, og et emne, den katolske, amerikanske præsident med de irske rødder på forhånd havde givet sin klare holdning til. Flere topdiplomater havde ladet briterne forstå - i et usædvanligt klart sprog - at hvis der sker noget omkring den irsk-nordirske grænse, der kan ødelægge fredsprocessen, Langfredagsaftalen, er det helt og aldeles uacceptabelt for USA. Det er blevet forstået, og efter mødet lagde Boris Johnson ikke skjul på, at også for ham var Langfredagsaftalen essentiel."
Politiken, s. 8; Berlingske, s. 10 (11.06.2021)

Grøn front
Weekendavisen bringer en analyse af det politiske landskab rundt om i Europa samt om valget i Tyskland, hvor det ser ud til, at De Grønne kaprer borgerlige vælgere. Analysen er skrevet af Joakim Jakobsen, Ole Nyeng og Jesper Vind, alle tre journalister på Weekendavisen. De skriver blandt andet: "Den grønne fremmarch i store dele af Europa er ofte på bekostning af socialdemokratiske eller socialistiske partier, der synes at have mistet kontakten med vælgerne på kontinentet, med Danmark som en af de få undtagelser. Trods fremgangen vil Philippe Lamberts, co-formand for den grønne gruppe i EU-Parlamentet, der også tæller danske SF, det tjekkiske piratparti og catalanske nationalister, endnu ikke høre tale om, at en grøn paneuropæisk bevægelse kan udfylde det tomrum, socialdemokraterne efterlader. [...] De Grønnes større indflydelse har allerede vist sig i EU i form af en ekstraordinært ambitiøs europæisk Green Deal, som kommissionsformand Ursula von der Leyen står i spidsen for med et EU-budget, hvor 30 procent er øremærket klimabeskyttelse. [...] Men Lamberts anerkender, at De Grønne må udvide sortimentet i butikken, hvis man vil tiltrække vælgere ud over byernes middelklasse og blive et egentligt folkeparti. [...] Nu venter Lamberts og hele den grønne bevægelse spændt på forbundsdagsvalget i Tyskland til september. CDU/CSU og De Grønne ligger side om side i meningsmålingerne, dog med en lille føring på et par procentpoint til de kristelige unionspartier i de seneste målinger."
Weekendavisen, s. 1 (11.06.2021)

Lykke Friis: EM bliver ét stort nationalt terapirum
Berlingske bringer et debatindlæg af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, hvori hun blandt andet skriver: "Europamesterskabet i fodbold skulle have været et symbol på europæisk sammenhold. Nu bliver det snarere symbolet på splittelse i en tid med Brexit og pandemi. I alle lande kommer EM til at fungere som et nationalt terapirum til at bearbejde coronakrisen. Og som det ikke var nok: Rejserestriktioner vil kunne udløse ny splid mellem landene. [...] Under store turneringer er fodbolden et spejl på Europas og de enkelte landes problemer, ligesom succes og fiasko hurtigt bliver en del af de nationale fortællinger. [...] Under VM i Rusland 2018, hvor Tyskland i den grad kæmpede med eftervirkningerne af flygtningekrisen, blev landsholdet pludselig brugt til det at argumentere for det modsatte: Omfattende indvandring splitter nation og landshold, der røg hjem allerede efter den indledende runde. [...] Kort sagt: I år kommer EM til at fungere som nationalt coronaterapirum. Går Frankrig langt, kan man godt allerede nu indstille sig på, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, elegant forbinder coronabekæmpelse med EM og det kommende præsidentvalg i foråret 2022. [...] Et tredje eksempel er Ungarn, hvor premierminister Viktor Orban allerede har besluttet at bruge EM til at vise, at landet har klaret coronaen bedre end nogen andre. Som den eneste værtsby meldte Orban hurtigt ud, at der er så meget styr på pandemien, at hver og én plads kan fyldes på nationalstadionet Puskás Aréna i Budapest. [...] Én ting er imidlertid coronabearbejdningen i det kontinentale Europa; noget helt andet er situationen i England og Skotland. Her skal terapirummet ikke kun bruges til at bearbejde viruskrisen, men også Brexit."
Berlingske, s. 6-7 (11.06.2021)

Tænketank: Det er sidste chance, hvis EU vil have borgernes tillid
Altinget bringer et debatindlæg af Susi Dennison, seniorpolitisk stipendiat og direktør for blandt andet programmet "European Power". Hun skriver blandt andet: "Skuffelsen over EU's institutioner har flyttet sig fra periferien til mainstream under coronapandemien. En ny meningsmåling, offentliggjort denne uge af ECFR, viser, at et flertal af de europæiske borgere har mistet tilliden til EU og dets handlekraft i forbindelse med store kriser. I Tyskland, EU's mest magtfulde medlemsland, er billedet klart: ti procent flere mener nu, at covid-krisen har vist, at EU-integrationen er gået for vidt. Der bliver derfor lagt pres på Ursula von der Leyen, Charles Michel og andre i EU-ledelsen for at demonstrere værdien af det europæiske projekt overfor borgerne - og for at redegøre for hvordan EU kommer til at se ud efter pandemien. Genindførelse af værdsatte friheder, såsom evnen til at bo, arbejde og rejse frit, ville give EU-institutioner og medlemslande en øjeblikkelig vej til at ”genoprette” tilliden til det europæiske projekt. [...] Blød magt forstås som en væsentlig del af europæisk magt. Tiden til at tale om arten og nødvendigheden af Europas suverænitet er forbi: EU er nødt til at skride til handling som global aktør, før borgerne mister tilliden til denne mulighed. Nu hvor vi kan begynde at skimte muligheden for et liv efter pandemien, står EU ved en skillevej. Selvom der er blevet sået meget tvivl om EU's evne til at handle på trusler, der påvirker borgernes daglige liv efter den langsomme og kaotiske start på vaccinen, er der en vej ud af krisen - men kun hvis lederne er villige til at tage den."
Altinget (11.06.2021)

Interne anliggender

Orbáns kovending
Weekendavisen skriver, at Ungarns regering har sløjfet planerne om at opføre en afdeling af det kinesiske Fudan University i Budapest, efter tusinder af mennesker har demonstreret imod universitetet sidste lørdag. I protest mod beslutningen om at opføre universitet ændrede borgmesteren i Budapest, Gergely Karácsony, fire vejnavne i nærheden af området til 'Befri Hongkong vej', 'Dalai Lama vej', 'De uighuriske martyrers vej' og 'Biskop Xie Shiguang vej'. Det faldt ikke i god jord i Kina. En talsperson fra den ungarske regering har efterfølgende ladet forstå, at regeringen er villig til at sende spørgsmålet om opførelsen af universitetet til folkeafstemning, hvis det overhovedet bliver aktuelt. For projektet er end ikke i planlægningsfasen, forlyder det nu.
Weekendavisen, s. 10 (11.06.2021)

Klima

EU's klimavåben virker: Kulkraftværk lukker, fordi det er for dyrt at forurene
I Politiken kan man i dag læse, at direktøren for det tyske energiselskab Eins, Roland Warner, torsdag meddelte, at selskabet vil lukke et kulkraftværk i byen Chemnitz om to år. Det sker fordi prisen for at udlede CO2 i Europa er nu steget så kraftigt, at det ganske enkelt ikke kan betale sig at drive værket videre. Bag meldingen ligger en udvikling, som flere eksperter beskriver som en af de vigtigste i europæisk klimapolitik i mange år. Det ser nemlig ud til, at verdens største handelssystem for klimakvoter, det såkaldte Emissions Trading System (ETS) i EU, endelig ser ud til at virke efter planen. "Der er slet ingen tvivl om, at ETS-prisen slår igennem nu. Hvis du har en vare, der måske koster 70-90 euro at producere, som du skal sælge under kostpris i markedet - og du så ydermere skal betale en afgift på 50 euro - er det ret klart, at tiden er inde til at lægge om," siger Kristian Ruby, generalsekretær i de europæiske elselskabers organisation, Eurelectric. ETS-systemet blev oprettet i 2005 og er siden justeret flere gange. Ideen er, at de i dag 11.000 tilmeldte virksomheder - typisk store industri- og energiselskaber - fik tildelt tilladelser til at udlede en vis mængde CO2.
Politiken, s. 8 (11.06.2021)

Margrete Auken til Pernille Weiss: Vi skal ikke drive jagt i strengt beskyttede områder
Altinget bringer et debatindlæg af Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF. Hun skriver blandt andet: "Tirsdag kunne man på Altinget.dk se det konservative parlamentsmedlem Pernille Weiss(K) føre sig frem som jægernes og lystfiskernes redningsmand i kampen mod den store stygge naturbeskyttelse. Konteksten var afstemningen om Europa-Parlamentets forhandlingsposition til EU's nye biodiversitetsstrategi, og der blev fisket ivrigt efter jægeres og fiskeres gunst. I interviewet harcelerer Weiss over en formulering fra EU-Kommissionens udkast til en vejledning, hvor 10 procent af Europas areal skal gøres strengt beskyttet. [...] Undskyld, kan man kontrollere sig ud af støj fra skud? Ændringsforslaget blev stemt ned, men fik opbakning fra de danske EU-parlamentarikere fra Venstre og DF. [...] Naturen i Europa trænger hårdt til at få fred. Det gælder ikke mindst i Danmark, der er EU-klassens nummer sjok, når det kommer til vild natur. Pernille Weiss skulle i stedet for sin kiksede oplæsning af de slidte floskler fra den del af danske jæger- og lystfiskere, der altid sætter deres egen hobby først, lytte til de mange naturelskere, hvoriblandt en del jægere og fiskere, der er ulykkelige over naturens tilstand og hilser alle grønne beskyttelsestiltag velkommen."
Altinget (11.06.2021)

Landbrug

Hvorfor ligger så mange politikere under for lobbyisme og traktordemonstrationer?
Steen Gade, tidligere medlem af Folketinget og direktør for Miljøstyrelsen, og Jørn Jespersen, tidligere medlem af Folketinget og formand for Natur- og Landbrugskommissionen samt direktør i Dansk Miljøteknologi, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Myterne om dansk landbrug har afsporet debatten og haft negative konsekvenser - også for landbruget selv, som fastholdes i en forældet produktionsform. [...] Den triste historie er, at landbrugets organisationer har vundet ”ad helvede til”. Resultatet er en langt svagere indsats end nødvendigt for natur, vandmiljø og klima, som sammen med evindelige udsættelser og stadige ændringer af beregninger og forudsætninger har bragt erhvervet direkte ud i en objektivt vanskelig situation. [...] Men Danmark er et industri- og serviceland, og Danmark er kun et landbrugsland i den forstand, at landbruget fylder en alt for stor del af det danske landskab med intensivt husdyrbrug og monokulturer, som påvirker natur, biodiversitet og miljø negativt. Samfundsøkonomisk betyder landbruget ikke længere så meget. [...] Når EU-Kommissionen foreslår, at 30 procent af landarealet inden 2030 skal være natur og 10 procent særligt beskyttet og derfor tages ud af traditionel drift, så bliver det af mange oplevet som nærmest uhørt, fordi vi ikke for alvor fik startet i tide. Den danske regering har da også - med søvngængeragtig automatreaktion - meddelt EU-Kommissionen, at den mener, at det ikke skal gælde Danmark. Også selv om Det Europæiske Miljøagenturs rapport om naturens tilstand i Europa placerer Danmark som det næst-ringeste land i Europa, når det gælder natur og biodiversitet. [...] Vi foreslår, at landbruget - og den politiske debat om erhvervets fremtid - lader sig inspirere af den grønne omstilling i energisektoren. "
Jyllands-Posten, s. 31 (11.06.2021)

Ja til forbedring af dyrevelfærd
B.T. skriver, at et flertal i EU-Parlamentet i går har sendt en opfordring til EU-Kommissionen om at udarbejde en lovgivning, der sikrer, at brugen af bure og tremmer udfases i landbrugene i Europa senest i 2027. Det kommer på baggrund af et europæisk borgerforslag, som 1,4 millioner europæere har skrevet under på. "At gøre noget for at forbedre dyrevelfærden er en etisk, social og økonomisk nødvendighed," udtaler EU's sundhedskommissær, Stella Kyriakides. EU's regler om dyrevelfærd er i forvejen blandt de skrappeste i verden, og i forvejen er der regler for brug af nogle typer bure, blandt andet når det gælder den plads, burhøns har."
B.T., s. 6 (11.06.2021)

Rådet for Grøn Omstilling: Direkte landbrugsstøtte uden modkrav skal udfases
Annika Lund Gade, rådgiver og projektmedarbejder i Rådet for Grøn Omstilling, og håndværker Leif Bach Jørgensen, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Størstedelen af EU's landbrugsstøtte gives i dag som en slags indkomststøtte til landmændene, i form af en arealstøtte til de jorder, som landmænd og kapitalfonde ejer. Men på grund af kapitaliseringen af arealstøtten i jordpriser og forpagtningsafgifter fungerer det ikke efter hensigten. [...] I år skal man i EU enes om en landbrugsreform, der vil gælde fra 2023. Blandt stridspunkterne er, hvor stor fleksibilitet der skal være mellem de såkaldte søjler, og hvor ambitiøs man skal være, når det kommer til et af de nye grønne redskaber i værktøjskassen, eco-schemes. Regeringen har desuden lagt op til at hæve de grønne krav til landbrugsstøtten i Danmark med sit udspil til klimaforhandlingerne på landbrugsområdet. [...] Derfor bør den direkte støtte, som udbetales per hektar landbrugsjord uden krav om modydelser udfases - i et tempo som sikrer den nødvendige omstilling uden at trække tæppet væk under landmændenes bedrifter. I stedet for skal støtten i større omfang end nu sikre den nødvendige og grønne omstilling af landbruget, så landbruget kommer til at leve op til klimakrav, vandrammedirektiv og sikring af biodiversiteten. Støtten skal i stedet gå til ekstra indsatser på bedrifterne, som kan sikre offentlige goder såsom rent vand, luft, biodiversitet og et stabilt klima - goder som i dag ikke er prissat på markederne. Kapitaliseringen af støtten undgås, når støtten gives til reelle ydelser fra landmændene."
Altinget (11.06.2021)

Sikkerhedspolitik

Viljen til at ruste sig militært er svag i Europa
Hans Erik Havsteen, redaktør på Politiken, skriver i et debatindlæg blandt andet: "EU kan ende som turistdestination for verdens stormagter, men uden stor mulighed for at præge historiens gang. Hvis man går og drømmer om, at Danmark bliver mindre afhængig af USA og intensiverer samarbejdet med EU-landene, var der ikke gode nyheder at hente i sidste uge. Både Tyskland og Frankrig talte med store bogstaver til den danske regering, da det kom frem, at danske efterretningstjenester har været amerikanerne mere end almindeligt behjælpelige med at aflytte topfolk i europæiske regeringer. [...] Desuden er der hensynet til amerikanernes militærbase i Grønland. Den militærbase har siden 1950'erne sikret danskerne en pæn rabat, hvad forsvarsudgifter angår. Og det er nu engang sjovere at bruge penge på SU end på droner. Danmark ønsker kort sagt ikke at provokere USA og er villig til at gå langt for at vise amerikanerne velvilje, tænk bare på Irakkrigen. [... ] Hvis man vil beskyttes, er det altså amerikanerne, der mest effektivt vil kunne gøre det. Derfor er det også rart, at præsidenten i USA nu hedder Joe Biden. For han er så gammel, at han kan huske verdensordenen fra før 1989 - og dermed at USA har en form for ansvar over for Europa. Men hvem ved, om han stadig er præsident om fire år? [...] Den menige europæiske vælger vil formentlig stille sig skeptisk over for en europæisk oprustning. Det vil både kræve en styrket europæisk centralregering, hvilket mange europæere afskyr tanken om, samt en voldsom stigning i forsvarsbudgetterne på bekostning af sundhed, uddannelse og sociale investeringer. Det bliver svært at få solgt til vælgerne lige efter en af historiens værste sundhedskriser og i en tid, hvor den økonomiske ulighed vokser heftigt."
Politiken, s. 7 (11.06.2021)

Sundhed

Enhedslisten før samråd om vaccine-patenter: Få kontrollen med produktionen over på politiske hænder
Peder Hvelplund, coronaordfører og medlem af Epidemiudvalget fra Enhedslisten, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Herhjemme er over 40 procent af den danske befolkning nu vaccineret. Det er jo ganske godt. For os her i det rige nord. Men tager man de globale briller på, ser det mildest talt knap så godt ud ved vaccineringen. Med nuværende tempo er perspektivet 57 år, før alle verdens borgere er fuldt vaccinerede. I Afrika har kun 31 millioner mennesker ud af en samlet befolkning på 1,3 milliarder fået et stik vaccine. Den store udfordring er stadig mangel på vacciner. Danmark og EU må komme på rette side i vaccinekampen. [...] Det globale momentum for at suspendere patenterne vokser. Siden vi sidste år havde det første samråd med regeringen om at suspendere patenterne, har blandt andre USA meldt sig på banen. Biden bakker aktivt op om WTO-waiveren, WHO bakker op, og EU-Parlamentet stemte så sent som i onsdags for en midlertidig suspendering af licenserne. Blandt de demokratisk valgte i EU - med undtagelse af de danske socialdemokrater desværre - er der altså nu flertal for, at EU skal bakke op om appellen. Vi skal ikke have en global vaccineøkonomi, hvor de fattige lande skal vente på, at der falder vaccine-krummer ned fra de riges bord."
Altinget (11.06.2021)

Udenrigspolitik

Den bedste af alle verdener
Weekendavisen skriver i dag, i forbindelse med fredagens G7-topmøde i Storbritannien, om G7-gruppen og dens forsøg på at generobre Vestens ledende rolle på grundlag af værdier. Denne gang har gruppen - USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Canada foruden EU - valgt at tage føringen alene. Det kommer for eksempel til udtryk ved, at den britiske premierminister, Boris Johnson, opfordrer G7-landene til at forpligte sig til, at hele verden bliver vaccineret imod coronavirus inden udgangen af 2022. "Verden ser på os i forventning om, at vi vil kunne overkomme efterkrigstidens største udfordring: at besejre covid19 og lede en global genrejsning drevet af vores fælles værdier. Jeg opfordrer mine G7-kolleger til at stå sammen om at gøre en ende på denne forfærdelige pandemi og udstede et løfte om, at vi aldrig igen vil tillade global ødelæggelse i det omfang, som denne coronavirus har forvoldt," sagde Johnson før mødet. Erik Battberg, der er direktør for Europa-programmet i tænketanken Carnegie Endowment for International Peace i Washington, mener ikke, at det er tilfældigt, at G7-gruppen har valgt at indtage en lederrolle frem for at vente på G20-mødet i Italien senere på året. "Der er en voksende erkendelse i mange vestlige hovedstæder af, at G20 ikke længere lever op til sit formål på den måde, som den gjorde for ti år siden, da der stadig var en forventning eller i det mindste et håb om, at Kina ville udvikle sig i en mere liberal retning politisk og økonomisk. Det modsatte er sket, og jeg tror, der er en accept af, at selvom der er et behov for at samarbejde med Kina om ting som klimaet og pandemien, så er der grænser for, hvad der kan opnås gennem det samarbejde. Derfor er der et behov for at samle ligesindede lande først," siger han.
Weekendavisen, s. 9 (11.06.2021)

Kabler mellem venner
Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, skriver i et debatindlæg i Weekendavisen blandt andet: "Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, er tidligere gået ind for politik, der fremmer et internationalt retssamfund. Nu har han tilsyneladende fået et nyt princip: Målet helliger midlet. I hvert fald i sagen om dansk facilitering af amerikansk spionage mod toppolitikere fra Tyskland, Frankrig, Sverige og Norge. [...] Det er ikke nødvendigvis fornøjelsen ved at snage i andre privatliv; det tjener skam også et seriøst formål. Det er for alles bedste, måske også naboens. Et andet Krasnik-argument er, at andres efterretningstjenester gør det samme, men det ved vi ret beset ikke. Interesseargumentets svaghed er i øvrigt, at danske udenrigspolitiske interesser varetages ikke mindst i forhold til nabolandene og måske specielt Tyskland og Frankrig som ledende i EU. Hvordan påvirkes vort renommé i disse lande? Vi har tidligere skilt os ud fra dem ved at agere anderledes i konkrete situationer, hvor USA var involveret, for eksempel deltagelse i interventioner i Mellemøsten og omegn."
Weekendavisen, s. 12 (11.06.2021)

Nye vidnesbyrd om overgreb i Vestkina
Berlingske skriver, at USA's præsident Joe Biden sætter Kinas krænkelser i Xinjiang-regionen på agendaen under sin rejse til Europa. Imens har en ny rapport fra Amnesty International samlet det hidtil største antal vidnesbyrd fra genopdragelseslejrene i den gennemovervågede region. Organisationen kalder det forbrydelser mod menneskeheden. Mange øjenvidner har fortalt, hvad der foregår i den gennemovervågede og lukkede nordvestlige region i Kina, der har været på den internationale dagsorden det seneste år. Rapporten fra Amnesty på 160 sider fortæller, hvordan hundredtusindvis af muslimer i Xinjiang uden forudgående rettergang er blevet sat i genopdragelseslejre eller fængsler, hvor de bliver udsat for tortur. "De kinesiske myndigheder har skabt et dystopisk helvedeslandskab i en rystende skala i Xinjiang," siger Agnès Callamard, generalsekretær for Amnesty. Det forventes at sagen kommer til at figurere på de fælles udtalelser, som politikerne sender ud efter møderne i G7 i denne uge og til USA's topmøde med EU i næste uge.
Berlingske, s. 18 (11.06.2021)

Økonomi

Britisk økonomi er ”back in business”
Peter Lundgreen fra Lundgreen's Capital, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "Længe før covid-19 pandemien var den britiske økonomi allerede i et evigt stormvejr grundet de tunge uenigheder om brexit, så covid-19-kaosset skulle jo have slået landet fuldstændigt ud, men det er ikke sket. Siden brexit-afstemningen den 23. juni 2016 har der luret en vedvarende frygt for, at den britiske økonomi ville ende i store problemer, en frygt, der steg, da covid-19-krisen var på vej ud af kontrol. Men Storbritannien inklusive økonomien står stadig, og det går faktisk hurtigere fremad, end mange havde frygtet. Siden brexit-afstemningen for omkring fem år siden har det været min opfattelse, at en endelig beslutning og afklaring på Storbritanniens fremtid skulle være på plads, før investeringerne kunne flyde den vej igen. [...] Inden for de kommende 12 til 18 måneder forventer jeg, at der opstår nogle overraskende udviklinger i mange økonomier som en effekt af covid-19. På den anden side er det min forventning, at finansmarkederne og investorer vil tilpasse sig forskellige ændringer, uden at aktiemarkederne vælter af den grund, men pæne sektorforskydninger betragter jeg som meget sandsynligt. [...] Vaccinationsprogrammet i Storbritannien ligger virkelig foran resten af Europa, og er derfor længere inde i den nye periode efter pandemien. Dette betyder også en højere hastighed mod økonomisk vækst, hvor den indenlandske vækst og efterspørgsel."
Jyllands-Posten, s. 14 (11.06.2021)

G7 kan ikke aftale global skat, selv om de påstår det
Politiken skriver, at en revolution i det globale skattesystem ser ud til at være undervejs, men at det ikke er fordi, at G7-landene har aftalt det. En ny global skattereform vil være på programmet, når USA's præsident Biden fredag deltager i G7-topmødet i Storbritannien. Aftalen om en global minimumssats for selskabsskat på mindst 15 procent er forhandlet på plads forinden blandt G7-landenes finansministre, og den har allerede fyldt forsider på alverdens aviser. "Det er blevet overblæst ret voldsomt, for G7 har ikke den magt, som de havde for 15-20 år siden. Efter finanskrisen rykkede de politiske diskussioner i højere grad til G20, hvor der også er lande som Kina, Indien og Brasilien med. Faktisk er det selve forrykkelsen af magtbalancen fra G7 til G20, der har banet vejen for, at der nu er en reel mulighed for en revolutionerende, progressiv reform af det globale skattesystem," siger Rasmus Corlin Christensen, postdoc ved CBS med speciale i international skattepolitik. Den danske regering bakker op om global minimumsselskabsskat, men enkelte af vores allierede i EU er meget skeptiske. Det gælder ikke mindst Irland, der via lave skattesatser har tiltrukket virksomheder som Google, Microsoft, Facebook og Apple. Spørgsmålet er, om eksempelvis Irland kan blokere for en global minimumsskat. Rasmus Corlin Christensen mener ikke, det vil blive nemt. "Hvis G20-landene siger, at det bliver denne vej, vi går, er der så meget politisk power og pres, at det bliver umuligt for lande som Irland at stå imod en global aftale," siger han. Dog er slaget ikke nødvendigvis tabt for skattelylandene i EU, hvis den globale aftale falder på plads. EU-Kommissionen har erklæret, at en OECD-aftale skal implementeres i EU med et direktiv, og da der er krav om enstemmighed for skattebeslutninger i EU, kan Irland og ligesindede forsøge sig med veto i EU-regi.
Politiken, s. 9 (11.06.2021)

Ny selskabsskattebund er fornuftig - men ikke uden bivirkninger
I Børsens leder kan man i dag blandt andet læse: "At der næsten er gået et halvt år, før Biden fysisk sætter fod på europæisk jord skal ses i lyset af coronapandemien, for med Biden som præsident er USA glædeligvis genindtrådt i det internationale samarbejde med fornyet styrke. Biden sikrede først, at USA gentilsluttede sig Paris-aftalen, og senest har USA spillet en aktiv rolle i G7 for at sikre en global bund under selskabsskatten. Aftalen om en bund under selskabsskatten er endnu blot en rammeaftale - meget skal fortsat forhandles på plads. Blandt andet skal det sikres, at skattebasen beregnes nogenlunde ensartet. [...] Rent økonomisk kan man sætte spørgsmålstegn ved selskabsskattens berettigelse. Selskabsskatten er kraftigt forvridende og hæmmer produktivitets- og velstandsudviklingen. [...] Med en bund under selskabsskatten på 15 procent er der plads til variation i skattesatserne på tværs af landegrænser - og der er også plads til, at vi i Danmark kan sætte den ned. Det er dog sandsynligt, at den nye bund kommer til at være et pejlemærke for mange lande, og konsekvensen kan derfor meget vel være, at den globale tendens til lavere selskabsskattesats vil fortsætte. [...] Vi har allerede set optræk til en uhensigtsmæssig skattekrig mellem EU og USA med fokus på beskatningen af de store globale it-virksomheder. En sådan skattekrig vil have store negative konsekvenser, både økonomisk og politisk. Vi har brug for internationalt samarbejde."
Børsen, s. 44 (11.06.2021)

Detaljer

Publikationsdato
11. juni 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark