Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18. juni 2021Repræsentationen i Danmark

Fredag den 18. juni

Tophistorier

USA's præsident kom helskindet fra Europa
I Kristeligt Dagblad og Information kan man læse om den amerikanske præsident Joe Bidens besøg i Europa. Kristeligt Dagblad bringer en analyse af korrespondent Sidsel Nyholm. Hun skriver blandt andet: "Modsat Trump favnede Biden sine internationale modparter, der var tydeligt lettede over det dramatiske toneskifte fra USA’s side og den amerikanske præsidents betoning af det transatlantiske værdifællesskab. Biden kom også hæderligt fra topmødet med Putin, hvor de to ledere ikke syntes at komme meget tættere på at løse deres mange stridigheder, men hvor de samtidig undgik at forværre det i forvejen kolde forhold mellem Washington og Moskva. Det var den 78-årige Joe Bidens første udlandsrejse som præsident, og da han onsdag aften steg på præsidentflyet i Genève for at rejse tilbage til Washington, kunne han alt i alt glæde sig over et veloverstået forløb. Præsident Biden opnåede overordnet set to af sine vigtigste symbolske målsætninger: at genetablere det transatlantiske partnerskab og at signalere USA’s genkomst på den globale scene. [...] I løbet af Joe Bidens syv dage i Europa nåede USA og landets allierede til enighed på en række områder og udstedte blandt andet fælles løfter om at dele vacciner med den øvrige verden, om at bekæmpe klimaforandringerne, om at styrke samhandel og om at forsvare demokrati, fred og sikkerhed verden over. [...] Men der er også væsentlige områder, hvor USA og især EU stadig ikke er på bølgelængde. Det gælder først og fremmest Kina og landets voksende globale rækkevidde og indflydelse. Præsident Biden har gjort USA’s rivalisering med Kina til sit allervigtigste udenrigspolitiske fokus, og hans aggressive tilgang adskiller sig ikke væsentlig fra Donald Trumps. [...] Men langtfra alle USA’s allierede betragter situationen så enkelt. Selvom Joe Biden kunne gå fra G7- og Nato-topmøderne med fælles erklæringer, der inkluderede referencer til den kinesiske trussel, så vil europæerne og andre af USA’s allierede ikke nødvendigvis danse til amerikanernes melodi. Det handler om både økonomiske og strategiske interesser. Flere europæiske lande, heriblandt først og fremmest Tyskland, har Kina som deres største handelspartner, og de er blandt andet derfor mere varsomme med at vælge en konfrontatorisk linje over for kineserne. Ønsket om en ny kold krig med Kina kan i Europa ligge på et meget lille sted."

I Informations leder kan man blandt andet læse: "Det ville være malplaceret at klandre præsident Joe Biden for synspunktet, at der er noget konstruktivt og værdifuldt i en personlig dialog mellem ledere af rivaliserende stormagter, også selv om hans møde onsdag med Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke leverede særligt mange konkrete resultater. Det giver sig selv, at det er i hele verdens interesse - ikke kun amerikanernes og russernes - at lederne af klodens to største atommagter er på talefod. [...] Biden løb en anselig politisk risiko ved at sende en invitation til Putin, den vel nok mest upopulære verdensleder i Washington. Selv Kinas præsident, Xi Jinping, scorer flere point i USA's hovedstad end russeren. Bortset fra Donald Trump og hans mest loyale vælgergruppe er Putin ikke republikanske politikeres kop te. [...] På pressekonferencen i Genève slog Putin til lyd for et velkendt argument, som går tilbage til Oktoberrevolutionen i 1917. Nemlig, at Rusland er omringet af fjendtlige vestlige nationer, hvis mål er at inddæmme russisk indflydelse - dengang for over 100 år siden var det at eliminere den bolsjevistiske trussel. Putin nævnte to omstændigheder, der skulle underbygge hans inddæmningsteori. Den ene er USA's og EU's økonomiske sanktioner, som blev vedtaget efter Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2015. Den anden er USA's og EU-landenes støtte til oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj og hans organisation, der for nylig blev forbudt af en domstol. [...] Alt tyder på, at amerikaneren tegnede nogle røde linjer over for Putin - og én af dem var en liste over 16 typer infrastruktur. Russiske cyberangreb mod disse mål vil af USA blive besvaret med cyberangreb mod infrastruktur i Rusland. De to ledere blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe. Biden advarede endvidere Putin mod at øge undertrykkelsen af oppositionen i Rusland og forudså "katastrofale konsekvenser for Rusland", hvis Navalnyj skulle dø i fængslet. Der er ingen grund til at tro, at Putin vil ændre noget fundamentalt ved sin politik. Det vigtige er, at hver leder nu ved, hvor den anden står. Herefter kan pragmatisme og løsning af de fælles udfordringer få mere spillerum i de bilaterale relationer."
Kristeligt Dagblad, s. 7; Information, s. 16 (18.06.2021)

Prioriterede historier

Inflationens drage spyr sin ild
Politiken bringer en finansanalyse af finansanalytiker Frank Hvid Petersen. Han skriver blandt andet: "'Inflationisterne' tror, at inflationen er vedvarende på vej tilbage, fordi politikerne har postet historisk store pengebeløb ud i vores økonomier. 'Lavflationisterne' argumenterer, at der stadig er så mange arbejdsløse efter coronakrisen, at det vil holde lønpresset nede. En global rundtur viser, at der fra land til land er stor forskel på, hvor alvorligt presset på inflationen er lige nu. Lande som Rusland og Tyrkiet er allerede udfordret af markant stigende forbrugerpriser, og i befolkningerne stiger utilfredsheden med, at det er stadig sværere at få pengene til at slå til. Både Putin og Erdogan er helt klar over, at inflation historisk er en faktor, der ofte har bragt regimer til fald. [...] USA, verdens største og vigtigste økonomi, ser i de her måneder en kraftigt stigende inflation, der i maj nåede op på 5 procent, det højeste niveau i 13 år. Centralbankchef Jay Powell mener, at inflationen snart vil aftage igen, fordi prisstigningerne især skyldes en række midlertidige forhold. [...] I Europa stiger inflationen også, men Christine Lagarde, Den Europæiske Centralbank ECB's topchef, deler Jay Powells analyse. Derfor forventer ECB et fald i inflationen fra 1,9 procent i år til 1,4 procent næste år, og at renten skal forblive på rekordlav -0,5 procent i flere år endnu. Bider inflationen sig mere fast, øges risikoen for ny finansiel uro i eurozonen. For Lagarde skal så vælge mellem pest og kolera: At lade stå til og miste troværdighed eller at hæve renten markant tidligere end forventet med risiko for at skade især Italiens økonomi, det svage led i eurokonvojen. Herhjemme er inflationen også taget til og er det seneste år gået fra omtrent 0 til 1,7 procent i maj. [...] Alt i alt er risikoen for højere inflation mere reel end i mange år. Og hvis den først begynder at tage fat, så ændres mange dynamikker. På boligmarkedet, på finansmarkederne og for alverdens regeringer og i hele det politiske liv."

I en indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør, Hakon Redder, blandt andet: "Jerome Powell har taget det første skridt ud på den tynde line, der forbinder Federal Reserve med de højeste bankpaladser på Wall Street. Falder Powell, bliver vi alle revet med i faldet. Metaforisk er det, hvad der skete, da Fedchefen overraskede markedet. Inden onsdag var der udbredt konsensus om, at signalerne fra junimødet i Fed ville være uforandrede uden antydning af en opstramning af pengepolitikken. Sådan er det ikke længere. [...] Fed erkender nu, at høj-inflationen kan vare længere end hidtil antaget. Derfor, skriver cheføkonom Jim Reid, Deutsche Bank i New York, “skal man forvente mere volatilitet i forbindelse med offentliggørelse af vigtige nøgletal og Fed-møder”. [...] Men p.t. må der i markederne være tilfredshed med onsdagens overraskelse. Det var i den bløde ende og måtte komme på et tidspunkt. Jerome Powell har – ligesom Christine Lagarde i ECB – via en kæmpehånd under markederne gjort sig selv til den væsentligste aktør."

Berlingske bringer en analyse af avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Ingen ændringer og store forandringer. Sådan var resultatet af ugens møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Der var ingen ændringer i den førte politik, hvilket heller ikke var forventet. [...] Interessen samlede sig om de pengepolitiske beslutningstageres syn på fremtiden, for fire gange om året kommer de hver især med deres eget bud på udsigterne for vækst, inflation og ikke mindst den pengepolitiske rente. Altså ikke en prognose fra staben, som i Den Europæiske Centralbank (ECB), men en vurdering fra dem, der rent faktisk skal træffe beslutningerne. Her var der store forandringer. Inflationen i USA har de seneste par måneder været markant højere end forventet. Derfor var det også ventet, at forventningen til inflationen i år ville blive hævet. Men ikke bare forventer medlemmerne nu, at inflationen vil ligge godt over tre procent ved årets udgang, de forventer også, at den vil være højere i de kommende to år end de forventede i marts. Og over to procent i begge år. Altså det modsatte af, hvad ECBs stab kom frem til for en uge siden, hvor de regnede med aftagende inflation i euroområdet. Det betyder også, at den nuværende ekstremt lempelige amerikanske pengepolitik med store køb af obligationer og en rente på nul skal rulles tilbage. [...] I efteråret vil USA begynde at afvikle de ekstraordinære coronatiltag. Stille og roligt vil de månedlige køb af obligationer blive nedtrappet med en renteforhøjelse om senest to år. Hvorfor skal ECB så fortsætte i en ekstrem krisehåndtering i endnu længere tid? Renten er fortsat negativ, selv uden det ekstraordinære opkøbsprogram, og der findes jo allerede et opkøbsprogram, der kører ved siden af de ekstraordinære opkøb. Finanspolitikken i Europa står også på massiv pengeudpumpning de nærmeste år. Federal Reserve viser klart, at selvom det går langsomt, vil man bevæge sig tilbage mod noget "normalt". ECB vil på den anden side af sommeren skylde svar på, hvad "normalt" er i euroområdet."
Politiken, s. 2; Børsen, 32; Berlingske, s. 11 (18.06.2021)

Det digitale indre marked

Regeringen varsler indgreb mod techgiganter som Amazon og Facebook
Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup er regeringen klar til at bruge hele værktøjskassen og om nødvendigt udelukke techgiganter fra at operere i Danmark. Det skriver Jyllands-Posten. "Mange virksomheder føler sig ikke bare tvunget til at sælge via platformene, men de oplever også, at de bliver trynet af dem på forskellig vis. Når man er så stor, følger der et ansvar med for borgere og virksomheder i de samfund, som man opererer i," siger ministeren, der erkender, at en dansk erhvervsminister ikke alene kan tage kampen med techgiganterne og diktere nye vilkår, og at en del af kampen skal kæmpes på globalt plan eller via EU. Kollerup peger på, at der i EU er lovgivning på vej, at regeringen i Storbritannien har kastet sig over techgiganterne, og at Repræsentanternes Hus i USA også har vedtaget lovgivning, der skal gøre det muligt at opsplitte de techgiganter, der ikke opfører sig ordentligt. Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør i Dansk Industri Digital, understreger, at der er behov for ny lovgivning, men at det skal ske i regi af EU. "Det er vigtigt at nuancere debatten, for techvirksomhederne har også leveret mange gode løsninger, som vi alle sammen bruger hver dag, men det har vist sig, at konkurrencelovgivningen fra den analoge tidsalder ikke virker i den digitale tidsalder, og her er der behov for ændringer. Men vi kan ikke gøre det alene i Danmark. Det er vigtigt, at det sker på EU-niveau," forklarer hun.
Jyllands-Posten, s. 4 (18.06.2021)

Finansielle anliggender

Danske Bank hjælper EU med at skaffe billioner
Europa-Kommissionen er begyndt at skaffe pengene til den gigantiske genopretningsfond Next Generation EU, der blev aftalt politisk sidste sommer og endeligt godkendt 17. december 2020. Det skriver Børsen. Planen er på i alt 800 milliarder euro eller næsten 6 billioner kroner, og der er dermed tale om den største kapitalfremskaffelse nogensinde i Europa, og obligationerne skal tilbagebetales over de kommende 30 år. Tirsdag blev der for første gang solgt en tiårig obligation, der skal være med til at finansiere genopretningsfonden. I alt skal 39 banker hjælpe EU med at skaffe de mange billioner, og syv af dem blev brugt til at sælge de første obligationer. Danske Bank er den eneste fra Norden blandt de syv banker. "Vi er meget glade for at være en del af denne transaktion, som er den største, der nogensinde er udstedt i EU-regi. Det er en stor mulighed for Danske Bank at kunne støtte både EU og teamet i indsatsen med at levere den bedst mulige finansiering," siger Derry Hubbard, der er global head of primary markets i Danske Bank, og fortsætter: "Det har været fantastisk at samle vores meget erfarne team på tværs af virksomheden omkring denne skelsættende aftale, og vi ser frem til at støtte EU yderligere i fremtiden." Det tyder på, at EU-Kommissionen var godt tilfreds med de kundeordrer, som Danske Bank fik skaffet. De nordiske kunder endte nemlig med at blive tildelt 10 pct. af den samlede obligationsudstedelse, hvilket er en del mere, end de fleste på forhånd havde forventet. Ifølge Financial Times er ti af de største banker blevet ekskluderet fra at få lov til at være med til at sælge genopretningsobligationerne, hvilket skyldes, at de alle har deltaget i markedsmanipulation eller brudt EU's konkurrenceregler. "Kommissionen har implementeret en striks tilgang til at sikre, at de virksomheder, som man samarbejder med, er i stand til at være modparter til EU," udtaler en talsmand for Europa-Kommissionen til Financial Times.
Børsen, s. 20 (18.06.2021)

Melding fra Norges Bank løftede norsk krone
Torsdag meddelte Norges Bank, at styringsrenten højst sandsynligt bliver hævet til september, det skriver Børsen. "Norges Bank bliver den første vestlige centralbank, der hæver styringsrenten i kølvandet på coronakrisen,” skriver Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar. Philip Lane, ECB's cheføkonom, var også på banen torsdag. Ifølge Lane er det endnu for tidligt at drøfte en stramning af eurozonens ultraløse pengepolitik. "Det er unødvendigt og forhastet at tale om de emner," sagde han. I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, blandt andet: "Der blev ikke lagt fingre imellem, da den norske centralbank, Norges Bank, i går holdt sit sidste pengepolitiske møde inden sommeren. Selvom renten blev fastholdt på historiske nul procent, er der nu skruet op for centralbankens egne forventninger til renteudviklingen i de nærmeste år. Centralbankchefen, Øystein Olsen, udtalte, at "sådan som vi nu vurderer udsigter og risikobilledet, vil styringsrenten mest sandsynligt blive sat op i september". [...] Norges Bank har nu lagt fire renteforhøjelse ind i "rentebanen" fra september og et år frem og videre op til halvanden procent sidst i 2024. Det vil i givet fald betyde, at Norge vil have den suverænt højeste rente i den vestlige verden. Til sammenligning forventer den svenske Riksbank at holde renten i nul i hele den periode. Der skal være møde i Riksbanken igen i slutningen af juni, hvor denne prognose vil blive opdateret. Den Europæiske Centralbank vil slet ikke tale om muligheden for en renteforhøjelse fra de nuværende minus en halv procent, mens den amerikanske centralbank forventer, at første skridt væk fra nul sker i 2023."
Børsen, s. 42; Berlingske, s. 9 (18.06.2021)

Institutionelle anliggender

Brexit er en realitet. Nu er der omkamp på Wembley
Berlingske bringer en analyse af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og i formandskabet for den europæiske tænketank ECFR. Hun skriver blandt andet: "England mod Skotland. Det mest klassiske af alle arveendeopgør. Kampen fredag er 114. livtag mellem de to hold. Wembley i London lægger græstæppe til kampen, som er den første ved en slutrunde, siden Storbritannien forlod EU - til englændernes jubel og skotternes rædsel. [...] I år dækkes kampen nærmest væg til væg i Storbritannien. Det skyldes ikke alene, at der er tale om et af de mest traditionsrige fodboldopgør, men at kampen er den første siden Brexit og derfor uundgåeligt vikles ind i diskussionen om eventuel skotsk selvstændighed. Da Storbritannien i 2016 stemte sig ud af EU, var det ikke med skotternes velsignelse. 62 procent af skotterne ønskede at blive i EU, mens kun 38 procent ville ud. Selve seancen i Europa-Parlamentet, hvor parlamentarikerne efter det lange og kaotiske forhandlingsforløb i januar 2020 stemte ja til skilsmisseaftalen mellem Storbritannien og EU, blev en tårevædet affære med fokus på Skotland. [...] Boris Johnsons ultimative mareridt er at gå over i historien som premierministeren, der trak Storbritannien ud af EU, men også banede vejen for "Little Britain", altså at Skotland og måske også andre dele af riget vinker farvel. Hvis Johnson har brug for at dulme nerverne, er der dog hjælpe at hente i de nye EM- og VM-statistiker. Ganske vist røg England ved EM i 2016 ud til Island, men ved VM i 2018 nåede holdet helt til semifinalen. Skotland, derimod, har slet ikke formået at kvalificere sig siden VM 1998."
Berlingske, s. 23 (18.06.2021)

EU godkender dansk milliardplan
I Jyllands-Posten og B.T. kan man læse, at Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, torsdag besøgte Avedøreværket i Hvidovre nær København. Ifølge B.T. er Ørsteds brintprojekt i Avedøre et af de projekter, som delvist kan lede Europa på rette vej. Her omdanner man strøm fra havmøller til brint, som skal bruges i vejtransporten. "Det er vigtigt, at Ursula von der Leyen ser det med egne øjne, så hun kan gå ind i den kamp," lød det fra EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R), som er chefforhandler på EU-Parlamentets strategi for havvind. Torsdag bekendtgjorde von der Leyen, at EU-Kommissionen har gransket Danmarks ønsker og godkendt en plan for, hvordan 1,5 milliarder euro (11 milliarder kroner) i tilskud skal bruges. "Danmark er allerede et foregangsland i den grønne og den digitale omstilling. Danmark viser vejen ved at fokusere på reformer og investeringer, som vil fremskynde den grønne omstilling," siger formanden i en skriftlig meddelelse. Planen, som ikke er endelig godkendt, skal godkendes på et møde i Bruxelles i juli, men det ventes mere at være en formalitet.
Jyllands-Posten, s. 2; B.T., s. 18 (18.06.2021)

Interne anliggender

Lad være med at afskrive De Grønne, selv om Baerbock har trådt i spinaten
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "Det er vist ikke sket før, at en spidskandidat med ambition om at besætte landets vigtigste embede afslutter sin takketale på partikongressen med at udbryde: "Scheisse" - og det vel at mærke efter, at hele 98,5 pct. havde stemt på kandidaten. Men det var ikke desto mindre, hvad der skete i lørdags, da De Grønnes kanslerkandidat, Annalena Baerbock, skulle holde sin store tale. Da hun var færdig med talen, var hun så frustreret, at hun glemte, at mikrofonen stadig var tændt. [...] Partikongressen har allerede fået mange til at spekulere i, om det vil gå Baerbock som Martin Schulz i 2017. Socialdemokraten vendte hjem fra Europa-Parlamentet som en slags Messias. Alle talte om ”Schulz-toget”, som først ville gøre holdt foran kanslerkontoret i Berlin. Få uger efter var toget imidlertid nærmest afsporet. Så galt går det dog næppe for Baerbock. [... ] Frem for at afskrive De Grønne gør vi også i Danmark klogt i at blive skarpere på, hvad partiet vil. I Europa ser De Grønne gerne en styrket klimapolitik, en permanent genopretningsfond koblet med en mere fleksibel vækst- og stabilitetspagt samt et farvel til 2 pct. målet er her blot nogle af de mere slagkraftige eksempler. For slet ikke at tale om en styrket værdipolitisk kurs over for Kina og Rusland. Selv om det p.t. ikke virker overvældende sandsynligt, at Baerbock vil kunne afløse Merkel, kan hun stadig erobre vicekanslerposten."
Jyllands-Posten, s. 26 (18.06.2021)

Snart kan danskere igen tage på ferie i hele EU
Torsdag blev et bredt flertal af Folketingets partier enige om en aftale, der lemper rejserestriktionerne sommeren over. Justitsministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at aftalen betyder, at en række EU-lande går fra 'gul' til 'grøn, mens 'orange' lande bliver 'gule' på Udenrigsministeriets rejsevejledningskort. Det skriver Politiken. "Fra 26. juni kan danskere igen tage på ferie i hele EU uden at skulle fremvise test før hjemrejse eller at skulle i isolation, når ferien er slut," skriver den socialdemokratiske udenrigsminister, Jeppe Kofod, i pressemeddelelsen. Jyllands-Posten skriver, at mange i charterbranchen har travlt lige nu, fordi grænserne åbner, og restriktionerne lempes, men de er langt bagefter, og de skal på kort tid sælge sommerrejser, som de normalt har lang tid til at få afsat. "Vi skal sælge sommerferiens rejser på seks uger, hvor vi normalt har seks måneder," fortæller direktør i Rejsearrangører i Danmark, RID, Henrik Specht.
Politiken, s. 10; Jyllands-Posten, s. 12-13 (18.06.2021)

Klima

Landbrugskritiske røster trues til tavshed
I Politiken kan man læse et debatindlæg af Helene Meden Hansen og Kristine Clement, hhv. landbrugspolitisk rådgiver og kampagneleder for Landbrug og Skov, begge Greenpeace. De skriver blandt andet: "For nylig måtte professor i marin økologi og biogeokemi Stiig Markager møde op i Retten i Hillerød, fordi Bæredygtigt Landbrug har stævnet ham for injurier efter hans udtalelser om kvælstofudledning fra landbruget i et indlæg i Berlingske i 2019. Retssagen mod Stiig Markager er et klassisk eksempel på det, der internationalt kaldes en SLAPP-sag, hvilket står for Strategic Lawsuit Against Public Participation - altså en sag, der er anlagt ud fra en strategi om at stoppe journalisters, forskeres eller organisationers legitime deltagelse i en offentlig debat. [...] Denne type sager er en trussel mod ytrings- og forskningsfriheden og den offentlige debat, og den udemokratriske bøllemetode vokser desværre frem i hele Europa i disse år. Greenpeace arbejder derfor som en del af en europæisk koalition, der repræsenterer journalister, aktivister, whistleblowere og andre vagthunde, for at få EU til at sætte fokus på bekæmpelsen af SLAPP-sager. EU's værdikommissær, Vera Jourova, har lovet at komme med forslag til lovgivning mod SLAPP-sager i år. [...] Debatten om kvælstofudledning er afgørende i de igangværende klimaforhandlinger om landbruget på Christiansborg. Dele af landbruget vil gerne reducere udledningen så lidt som muligt, men det er i konflikt med et krav fra EU om, at Danmark skal nedbringe mængden af kvælstof i havmiljøet for at sikre en såkaldt god økologisk tilstand i 2027 for at leve op til EU's Vandrammedirektiv. [...] Det er kritisk nødvendigt for beskyttelsen af natur, hav og miljø, at forskere fortsat tør stå på mål for deres forskningsresultater om landbrugets kvælstofudledning og påvirkningen af vores dejlige danske farvande. Og at de tør blande sig i debatten, også eller rettere især når budskaberne er ilde hørt. Vi håber, at retten vil komme med en stærk udtalelse imod Bæredygtigt Landbrugs misbrug af retssystemet."
Politiken, s. 7 (18.06.2021)

Migration

Ja, vi tre danske socialdemokrater stemmer meget forskelligt fra gruppen
Politiken bringer et interview med Christel Schaldemose, der er formand for den danske socialdemokratiske gruppe. Hun og de to andre danske socialdemokrater i EU-Parlamentet er ofte ikke enige med deres partifæller fra resten af Europa i spørgsmålene om indvandring eller flygtninge eller asyl. "Ja, vi tre danske socialdemokrater stemmer meget forskelligt fra gruppen. Vi har et andet syn på det, og vi har også vores asylforbehold," fortæller Christel Schaldemose. Faktisk er forskellen på de danske socialdemokrater og de andre så markant, at danskerne ikke har en plads i det udvalg, der handler om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, kaldet Libe, hvor de spørgsmål behandles. Da de europæiske politikere i marts i år stemte om en resolution, der krævede europæiske børn hjemtaget fra lejre i Syrien og 'mindede' regeringerne om, at Syrien ikke er et sikkert land at vende tilbage til, stemte alle socialdemokraterne for - på nær de tre danske socialdemokrater. "Det er jo ikke nogen hemmelighed, at den måde, vi gør det på i Danmark, er der ikke stor opbakning til i den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet. Men når man diskuterer det her med kolleger, så er der også nogle, der siger, de er sådan set ikke uenige, eller de kan godt forstå vores overvejelser, men de har bare ikke lyst til at række fingeren i vejret og give udtryk for det her i gruppen," siger Schaldemose. Til spørgsmålet om, hvorfor der ikke skal være en lovlig adgang til Europa, svarer Schaldemose: "Vi synes jo, at det er op til medlemslandene selv at finde ud af, i hvilket omfang man vil have migration. Vi mener ikke, at det er EU, der skal bestemme." Til spørgsmålet "Hvis man kigger ud i Europa, er du så i virkeligheden tættere på Viktor Orban i Ungarn eller PiS i Polen på det her område, end du er på socialdemokrater?", svarer hun: "Nej, jeg er ikke til Orban eller PiS. De er antidemokratiske kræfter, der indskrænker ytringsfriheden og hetzer mod homoseksuelle. Jeg har på ingen måde noget til fælles med dem. Jeg vil også gerne sige, at den flygtningepolitik, vi fører i Danmark og som danske socialdemokrater, er et forsøg på gerne at ville hjælpe, men at hjælpe flere mennesker uden for Europa. Og i øvrigt sørge for, at dem, vi hjælper i Europa, kan få de rigtige rettigheder, og at tingene kan fungere, og integrationen fungerer. Det er fundamentalt forskelligt fra den måde, Orban og PiS ser på tingene."
Politiken, s. 12 (18.06.2021)

Sikkerhedspolitik

19 år i ørkensandet
Den 14. april annoncerede USAs præsident, Joe Biden, sin beslutning om at trække de amerikanske soldater hjem, og straks efter fulgte den danske regering og NATO efter, skriver Weekendavisen. Ingen ved, hvad der vil ske på den anden side af USA og NATOs tilbagetrækning, men mange afghanere frygter det værste: borgerkrig, Taleban og mere håbløshed. Krigen mellem regeringshæren og Taleban fortsætter for fuld udblæsning. Den militante, islamistiske bevægelse har øget sine angreb de seneste måneder og indtager lige nu distrikter over hele landet. Den afghanske hær er bedre nu end for 20 år siden, men mange tvivler på, at den kan klare kampen mod oprørerne uden USAs luftangreb i ryggen. "Taleban læner sig tilbage og venter til 12. september, og så tager de det hele. Jeg føler, at det var lidt spild af kræfter og energi at prøve at slå dem tilbage, når vi så pludselig siger farvel og tak," siger en af de danske soldater på hold 14B.
Weekendavisen, s. 1, 7 (18.06.2021)

Corona har virket som katalysator for social uro
Den årlige rapport ”Global Peace Index”, der måler hvor fredelig verden er, viser, at verden er blevet et lidt mindre sikkert sted i løbet af det forgangne år. Det skriver Kristeligt Dagblad. I løbet af 2020 har tre gange så mange lande oplevet voldelige demonstrationer, og det betyder, at den nedadgående tendens i sociale uroligheder, der har været over det seneste årti, nu er vendt. Udviklingen kommer bag på rapportens forfatter, selv om mange af urolighederne kan forklares med coronapandemien. "Det er overraskende, for vi så et markant fald i civile optøjer, voldelige overfald og drab, da verden blev ramt af pandemien, og samfund lukkede ned sidste år. Vi troede, at det ville fortsætte gennem hele 2020, men vi så, at særligt den voldelige kriminalitet vendte tilbage til det normale niveau i løbet af sommeren," siger Thomas Morgan, seniorforsker ved tænketanken Institute for Economics and Peace (Institut for økonomi og fred), der står bag det globale freds-indeks. Tænketanken, Institute for Economics and Peace, er stiftet af Steve Killelea, som ser en øget militarisering. "Vi kan se, at der bliver brugt flere penge på militærudstyr i 133 ud af 163 undersøgte lande og territorier. Det er en ændring af tendensen, og vi ser det som et udtryk for en forstærket geopolitisk nervøsitet," forklarer han og peger på særligt på to områder, hvor de internationale spændinger er i vækst. Det er mellem Rusland og henholdsvis EU og p, samt i Det Sydkinesiske Hav, hvor Kina opruster og gør krav på små ø-grupper, hvilket har resulteret i at nabolande som Malaysia, Vietnam og Filippinerne ruster op. Også Sydkorea, som er Kinas nabo mod øst, har øget forsvarsbudgettet dramatisk.
Kristeligt Dagblad, s. 7 (18.06.2021)

Sundhed

Danmark vil vaccinere 12-15-årige
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har meldt ud, at Danmark vil vaccinere 12-15-årige mod coronavirussen, efter at EU har godkendt Pfizer og Biontechs coronavaccine til den aldersgruppe. Det skriver Børsen. EU's beslutning om at godkende de to vacciner til 12-15-årige kom efter, at vaccinen i et forsøg viste intet mindre end 100 procent effektivitet i aldersgruppen.
Børsen, s. 24 (18.06.2021)

Ny vaccine dumper - men godkendte vacciner er stadig effektive
I Jyllands-Posten kan man læse om den nye Curevac vaccine, som i et nyt studie har vist så ringe en effektivitet, at den ikke endnu kan sættes ind i landenes forskellige vaccinationsprogrammer. "Selv om vi havde håbet på et bedre foreløbigt udfald, er det udfordrende at dokumentere en høj effektivitet blandt denne hidtil uset brede mangfoldighed af varianter," siger Curevacs administrerende direktør, Franz-Werner Haas. EU har ifølge nyhedsbureauet Reuters ordrer på op til 405 millioner doser af Curevac. Under overskriften "CureVac skuffer og giver os et vaccinevåben mindre i kampen mod coronavarianterne" kan man i Information læse en analyse af journalist Louise Schou Drivsholm. Hun skriver blandt andet: "I et studie med omkring 40.000 forsøgspersoner har CureVac-vaccinen vist en effektivitet på blot 47 procent. Det er ikke nok til at opfylde de statistiske succeskriterier, som af Verdenssundhedsorganisationen WHO er sat på 50 procent. [... ] Selskabet har ikke opgivet at søge godkendelse hos Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Men selv hvis det lykkes, er det på baggrund af de nye resultater svært at forestille sig en overvældende efterspørgsel i EU, som ellers har bestilt 405 millioner doser. Og det kommer også til at ramme den danske vaccineudrulning."
Jyllands-Posten, s. 7; Information, s. 4 (18.06.2021)

Udenrigspolitik

Apatien dominerer Irans præsidentvalg
Mens det internationale samfund blot fokuserer på, hvad præsidentvalget i Iran vil betyde for atomforhandlingerne, handler det for iranerne om regimets fremtid og legitimitet. Det skriver Kristeligt Dagblad. De seneste år har landet været hårdt ramt grundet coronapandemien og amerikansk anførte sanktioner. Mehdi Mozaffari, professor emeritus dr.scient.pol. ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen "Islamisme - En Orientalsk Totalitarisme", mener, at styret i Teheran står over for store udfordringer. Det skyldes blandt andet, at den interne iranske kritik af styret har spredt sig til dele af dets egen elite. Derudover er det iranske atomprojekt en anden stor udfordring. "Jeg er overbevist om, at Ali Khamenei og Pasdaran (den islamiske revolutionsgarde, red.) har indgået en pagt om at udvikle atomvåben, selvom man siger noget helt andet udadtil," siger professoren. USA og Iran forhandler i øjeblikket indirekte i Wien om at genoptage den internationale atomaftale fra 2015, som tidligere amerikanske præsident Donald Trump trådte ud af i 2018. Fra amerikansk side handler valget i Iran derfor i høj grad om, hvad der vil ske med forhandlingerne under Irans kommende præsident. Alle syv kandidater har indtil videre sagt, at de støtter en aftale, og de eneste nuancer mellem kandidaterne synes at være, hvor hurtigt de vil lade forhandlingerne modne sig. "At trække tiden på atomforhandlingerne er til fordel for Khamenei og det iranske styre. Med tiden kan Iran udnytte situationen og stille højere krav, fordi man fornemmer, at USA og EU er meget interesserede i at få aftalen genoptaget,” siger Jason Brodsky, Iran-ekspert og redaktør for nyhedsmediet Iran International.

I et indblik i Jyllands-Posten skriver avisens korrespondent, Heidi Plougsgaard, blandt andet: "Mens Vesten håber på, at det iranske præsidentvalg kan åbne nye diplomatiske muligheder for at redde den internationale atomaftale, står økonomien øverst på de iranske vælgeres dagsorden. Siden Trump genindførte sanktioner mod regimet, er landet blevet kastet ud i en dyb, økonomisk krise. [...] Når op mod 59 mio. kr. iranere fredag vælger en ny præsident, håber mange i Vesten, at det vil åbne op for nye diplomatiske muligheder for at begrænse Irans atomprogram og dæmpe spændingerne i regionen. Men for iranske vælgere er det økonomien, der står øverst på prioriteringslisten. Det er det, der har været i fokus i de præsidentielle tv-debatter. Valgkampagnen er imidlertid faldet sammen med diplomatiske forhandlinger i Wien om at genoprette aftalen fra 2015, der lovede at fjerne de internationale sanktioner imod Iran til gengæld for, at præstestyret accepterede begrænsninger og en overvågning af sit atomprogram. Eftersom det kan hjælpe landets næste præsident med at genoprette økonomien, har samtlige kandidater udtrykt støtte til forhandlingerne, herunder også den ultrakonservative hardliner og chef for Irans retsvæsen, Ebrahim Raisi, som er favorit til at vinde. [...] Diplomater fra medunderskriverne af aftalen, herunder Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Kina, Rusland og EU, har forhandlet i flere måneder, efter at Trumps afløser Joe Biden sagde, at USA er parat til at gå ind i aftalen igen. Den sjette forhandlingsrunde blev gennemført i weekenden. Men indtil nu har parterne ikke været i stand til at nå frem til en løsning. Set fra iranske vælgeres øjne vil det være en fantastisk god nyhed, hvis sanktionerne bliver helt eller delvist hævet. I 2016 - det første hele år efter atomaftalen - voksede Irans økonomi med hele 12,5 pct."
Kristeligt Dagblad, s. 6; Jyllands-Posten, s. 12-13 (18.06.2021)

Økonomi

EU's ministre mødes
Fredag mødes EU’s økonomi- og finansministre i Rådet for Økonomi og Finans. Det skriver Børsen. Det ventes, at ministrene blandt andet vil diskutere økonomisk genopretning i Europa samt forberede G20-finansministermødet, der ventes at finde sted fra 7.–10. juli 2021.
Børsen, s. 48 (18.06.2021)

Detaljer

Publikationsdato
18. juni 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark