Fredag den 26. februar

Tophistorier

Ketchup-effekt: EU-lande er ikke parate til store leverancer
Over hele EU har man i månedsvis klaget over, at der ikke er blevet leveret nok coronavacciner, men i mange medlemslande ligger vaccinerne ubrugt hen, skriver flere aviser. I Tyskland har kun 3,6 millioner af Tysklands 83 millioner borgere fået første stik og knap 2 millioner af dem har fået den anden dosis. Mange af de tyske delstater ligger inde med betydelige lagre af den britisksvenske AstraZeneca-vaccine, men mange tyskere mener, at AstraZeneca-vaccinen er mindre effektiv end vaccinerne fra BioNtech/Pfizer og Moderna og at den har værre bivirkninger, begge dele er dog ikke bevist. Ifølge Berlingske viser en ny meningsmåling i Der Spiegel, at hele 84 procent af de adspurgte foretrækker BioN-Tech-vaccinen, hvorimod kun tre procent foretrækker AstraZeneca-vaccinen. Den tyske sundhedsminister, Jens Spahn (CDU), opfordrer nu delstaterne til at skrue op for tempoet og se at få brugt vaccinen fra AstraZeneca. Vaccinationscentrene har kapacitet til at vaccinere op mod 300. 000 mennesker om dagen, men lige nu stikkes der kun lige under halvdelen af kapaciteten. ”Nu er vaccinen der. Og jeg går ud fra, at der nu kommer betydeligt mere fart på,” siger Jens Spahn til tv-stationen ZDF ifølge Politiken.

På torsdagens virtuelle EU-topmøde diskuterede stats- og regeringscheferne igen-igen produktions- og leveringsproblemerne, men nu begynder det at lysne og det forventes, at vaccinerne i den nærmeste fremtid kommer i et større antal til EU, skriver Politiken. ”Det danske sundhedsvæsen er mere 'fit for fight' end de fleste, men jeg havde forventet, at de andre lande hurtigt ville lære af erfaringerne og indhente det tabte. Jeg føler mig ikke sikker på, at de store lande formår at opskalere deres udrulning,” siger Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved tænketanken Peterson Institute for International Economics i Bruxelles ifølge Politiken, og tilføjer, at mange medlemslande indtil nu har skudt skylden for langsommeligheden på EU-Kommissionen, der har stået for indkøbene: ”Den undskyldning holder ikke længere, og jeg forstår ikke, at landene ikke er mere ambitiøse. Det her er den største sundhedsnødsituation i 100 år, og det ville betale sig selv mangefold tilbage at få rullet vaccinerne ud. Jeg er for eksempel ved at rive håret ud på mig selv, når jeg hører, at der er så få franskmænd, som bliver vaccineret i weekenden. Det er jo vanvittigt,” siger han.

Børsen skriver, at torsdag aften stillede Astrazenecas direktør Pascal Soriot op til byger af spørgsmål fra EU-Parlamentet, men han havde ingen garantier med til EU. “Selvfølgelig er jeg skuffet over, at udbyttet i den europæiske forsyningskæde er lavere end forventet,” sagde Soriot - men lovede kun at gøre “alt hvad vi kan for at levere”. Han afviste påstanden om, at Astrazeneca er løbet fra sine løfter: “Årsagen er meget enkel: Det har at gøre med lavere udbytte og produktivitet end forventet - desværre. Vaccineproduktion er en meget kompliceret biologisk proces. Nogle fabrikker har skruet op for produktionen hurtigt, mens andre har været langsommere,” sagde Soriot og fortsatte: “Jeg kan sige, at vores team - tusinder af ansatte - arbejder 24-7 for at forbedre udbyttet og dele viden på tværs.”

På mødet i Det Europæiske Råd i går, fyldte dilemmaet om, hvorvidt EU skal indføre vaccinepas eller ej, en stor del, skriver B.T. En række sydeuropæiske lande med Grækenland i spidsen er varme fortalere for at få indført vaccinepas, men både Tyskland og Frankrig er fortsat skeptiske. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger, at han frygter et mere ulige Europa, hvor dem, der ikke vil, eller kan blive vaccineret, bliver andenklasses borgere. Forklaringen skyldes dog muligvis, at der fortsat er et stort mindretal af vaccinemodstandere i Frankrig, og Macron, der skal til valg næste år, ønsker ikke at udfordre sit vælgergrundlag mere end højst nødvendigt. Derudover er en række af Europas mest prominente videnskabsfolk også skeptiske i forhold til, om vaccinepasset er vejen at gå. ”Vi ved jo ikke, hvor længe en vaccine virker. Hvordan kan man udstede et pas uden en kendt udløbsdato? Det er alt for tidligt at overveje vaccinepas. Man vil også hurtigt løbe ind i en række etiske problemer. Hurtig massevaccination af alle er vejen frem, ikke pas,” siger den tidligere vaccinechef i Storbritannien, David Salisbury. EU’s manglende evne til at handle hurtigt, da krisen ramte, har medført krav om omstrukturering, og frygten for nye farligere og mere smitsomme varianter truer princippet om fri bevægelighed i Europa. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har i den grad også været i modvind i forbindelse med sin håndtering af krisen og derfor bliver de næste uger og måneder vigtige, både for hende og for hendes europæiske projekt. Kravene om vaccinepas er dog kommet for at blive og nu er den helt store opgave for von der Leyen at forsøge at få 27 medlemslande til at gå i takt, når det gælder håndteringen af pandemien.

Frygten for smitte på tværs af de europæiske grænser har fået en række lande inklusive Danmark til at skærpe grænsekontrollen, hvilket er blevet påtalt af EU-Kommissionen, skriver Kristeligt Dagblad og B.T. Torsdag meldte statsminister Mette Frederiksen (S) dog ud, at Danmark ikke har i sinde at slække på kontrollen. ”Min holdning til grænsekontrol er den samme, som den har været hele vejen igennem. Dér i epidemien, hvor vi har behov for grænsekontrol, der skal vi selvfølgelig have grænsekontrol,” lød det fra Mette Frederiksen (S) i går ved et kort pressemøde efter en tale om Europa i Industriens Hus i København. ”Det handler om, hvordan vi håndterer pandemien på det tidspunkt og sted, hvor vi står lige nu. Lige nu er vi i en frygtelig tidskamp på grund af sæson, mangel på vacciner og mutationer. Det er på grund af mutationer, vi har behov for grænsekontrol. Hvis ikke der var mutationer, ville vi slet ikke have behov for den grænsekontrol, som vi har i dag. Det er mit bedste bud,” siger Mette Frederiksen.
Politiken, s. 10; Berlingske, s. 18-19; B.T., s. 8, Kristeligt Dagblad, s. 3; Børsen, s. 25 (26.02.2021)

Prioriterede historier

Brexit-støtte for 1,1 mia. lader vente på sig
5,4 mia. euro eller godt 40 mia. kr. har EU-Kommissionen foreslået i en såkaldt brexitreserve, som skal deles ud til de lande og erhverv, der er hårdest ramt af brexit-effekter, men pengene lader vente på sig, skriver Børsen. Forslaget er i øjeblikket til forhandling mellem EU-landene, og i EU-Parlamentet er man først ved at tage hul på behandlingen. Kilder i både Ministerrådet og Parlamentet siger til Børsen, at pengene formentlig først vil være klar til udbetaling i sommeren eller efteråret. I Danmark skal der formentlig også være en politisk forhandling, hvilket kan betyde, at det bliver efterår eller jul, før erhvervslivet ser noget til støttekronerne. Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Louise With, som blandt andet skriver. ”Aftalen blev modtaget med lettelse. For det kunne være gået endnu værre uden et kompromis om samhandel og samarbejde mellem EU og briterne. Der blev dog også advaret fra begge sider om, at brexit ville give bøvl - aftale eller ej. Og bøvl har der været i de første måneder. Storbritannien er blevet et tredjeland, men problemerne har vist sig at handle om mere end toldbehandling alene. Der er udfordringer med reglerne om varers oprindelsesland, som bl.a. rammer dansk eksport af skaldyr, og på den anden side er britiske muslingeeksportører stødt frontalt ind i EU's sundhedsregler. […] Ligesom Michael Gove har den britiske premierminister Boris Johnson affejet det meste som startturbulens og børnesygdomme. Men i britisk og europæisk erhvervsliv har man for længst sandet, at brexit er en tilstand, der kun lige er begyndt og vil kunne mærkes mange år frem.”
Børsen, s. 28, 29 (26.02.2021)

USA to uger foran EU med ny vaccine
Præsident Joe Bidens regering oplyser, at USA er tæt på at give nødgodkendelse til sin tredje vaccine mod covid-19 fra selskabet Johnson & Johnson, og tre-fire millioner doser ventes at kunne tages i brug i næste uge, skriver flere aviser. Meldingen bekræftes af Food and Drug Administration (FDA), USA's lægemiddelstyrelse. Det er samme vaccine, som EU også står på spring til at anvende, hvis den godkendes af EU-Kommissionen i marts. Vaccinen fra Johnson & Johnson skal opbevares i køleskab og den skal kun gives én gang i modsætning til de øvrige vacciner, der kræver to indsprøjtninger og opbevaring i fryser. En analyse viser, at den i USA har en effektivitetsgrad på 72 procent, hvilket er noget mindre end de to andre vacciner, der begge beskytter omkring 95 procent. Men dem, som bliver smittet, slipper med lettere symptomer og derudover skulle vaccinen være mere effektiv mod den sydafrikanske variant.
Politiken, s. 11; B.T., s. 8; Børsen, s. 28; Jyllands-Posten, s. 14 (26.02.2021)

Det digitale indre marked

Den europæiske løgn
Weekendavisen bringer et interview med den østrigske jurist og aktivist Max Schrems, som har gjort kampen mod det sociale medie til sit livsværk. ”Jeg taler ikke for at droppe Facebook og de andre tjenester. Men vi skal kunne stole på, at de respekterer de helt fundamentale rettigheder - og det kan vi ikke. Hele den her industri, der lever højt på persondata, har, meget dygtigt, skabt en offentlig opfattelse af, at alt er brugerens ansvar. ‘Det er ikke os, der har fucket med dine data - det er dig, der ikke har passet ordentligt på dem,' siger de,” siger han og fortsætter: ”Vi har så travlt med at pege fingre ad amerikanske virksomheder, hvor forfærdelige de er sådan at skøjte hen over vores fine regler, men problemet er, at vi ikke håndhæver reglerne selv i EU. Jeg troede, GDPR ville ændre alt, men jeg har måttet sande, at der er lovgivning, og så er der virkeligheden. Der er lang vej endnu.”
Weekendavisen, s. 6 (26.02.2021)

Venter du på 5G? Jamen, 6G er allerede undervejs
Det bliver først senere i år, at danskerne vil have den 5G-mobildækning med datahastigheder i topfart, der har været talt om gennem flere år, men internationale giganter er for længst gået i gang med at udvikle afløseren for 5G, skriver Berlingske. Tele- og it-selskaber er allerede dybt engageret i at gøre klar til afløseren, 6G. EU er med i kampen og tidligere i februar annoncerede EUs forskningsinstitut CEA-Leti, at man nu sætter et EU-6G-forskningsprojekt i gang i samarbejde med blandt andet de to store europæiske teleselskaber franske Orange og italienske Telecom Italia samt it-giganten NEC Europe. EU-kommissionen meddelte tidligere i denne uge sig klar til at skyde ti milliarder euro i den grønne og digitale omstilling gennem ti nye europæiske partnerskaber.
Berlingske, s. 10-11 (26.02.2021)

Finansielle anliggender

Investorerne håber på den perfekte forårsstorm
Gavmilde hjælpepakker, lave renter, varsomme virksomheder og opsparede penge hos forbrugerne kan puste gang i den perfekte storm med meget høje vækstrater til følge, skriver Børsen. USA´s centralbank, Federal Reserve, er tættere på sine inflationsmål end Den Europæiske Centralbank, ECB, og bliver stormen til orkan med en ophedet økonomi og stigende lange renter, kan det udløse bekymrende korrektioner på aktiemarkederne. Hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) er mere tilbageholdende og splittet i spørgsmålet om den pengepolitiske kurs, synes den amerikanske centralbank mere indstillet på at fortsætte støtten gennem massive opkøb af stats- og realkreditobligationer.
Børsen, s. 34-35 (26.02.2021)

Priserne stiger – nu tydeligst i byggebranchen
I indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Covid-19 skaber globale flaskehalse i produktionen. Derfor stiger bl.a. priserne på byggematerialer med op til 30 pct. og gør tilbud svære. […] Efter fire årtier med nærmest naturstridig stilstand er inflationen tiltagende. Derfor stiger også den altid ledsagende nervøsitet for, hvordan en udhuling af den fremtidige værdi af indtjening og pengenes værdi vil påvirke markederne for aktier og andre aktiver. I Europa kom det første tydelige varsel med inflationstallene for januar. […] Strammer Fed eller Bank of England pengepolitikken, så koster det igen penge at låne penge, og det vejer i disse uger tungere på investorernes følsomme risicisjæle end de positive udsigter til, at vækst og aktiviteter kommer op i gear i takt med vaccinationer og ophævelse af økonomiske restriktioner. Billedet, af at centralbankernes politik betyder mere end virksomhedernes indtjening, afspejles bedst i Europa, hvor investorerne knap synes at lytte til ECB-chefen, Christine Lagarde, der ellers tydeligt har sagt, at inflationen ikke vil tiltage synderligt på mellemlangt sigt. Hun forklarer, at de seneste hop er et midlertidigt fænomen.”
Børsen, s. 36 (26.02.2021)

Handel

Topchefer: Vi skal gribe de nye grønne eksportmuligheder
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Henrik Andersen, CEO, Vestas, Jens Bjørn Andersen, CEO, DSV, Ester Baiget, CEO, Novozymes og Brian Mikkelsen, CEO, Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: ”Den 5. februar havde statsministeren indkaldt en række erhvervsorganisationer og større danske virksomheder med styrker inden for grøn omstilling til et møde om danske eksportmuligheder i lyset af Joe Bidens investeringsplan. Såfremt den godkendes af Kongressen, vil planen frem mod 2025 afsætte 2000 mia. dollars i vedvarende energi, moderne infrastruktur og nye grønne løsninger. […] USA er verdens største eksportør af landbrugsvarer, og mange amerikanske landmænd gør udstrakt brug af bioteknologiske løsninger, hvorfor der er stor amerikansk interesse i et stærkere regulatorisk myndighedssamarbejde på tværs af Atlanten inden for bioteknologi. Samtidig har Danmark nogle af de førende virksomheder på området bl.a. inden for alternative proteiner, enzymer til industriel anvendelse og ingredienser til fødevaresektoren. […] Nu foreslår vi, at regeringen tager skridtet videre og giver Biden-administrationen et tilbud om etablering af en dansk-amerikansk bio solutions-alliance, som Det Hvide Hus ikke kan sige nej til. Selv om valget af Joe Biden åbner nye muligheder for danske eksportører, vil konkurrencen på det amerikanske marked både fra lokale og udenlandske virksomheder blive benhård. […] Vi har derfor foreslået, at regeringen nu skubber på for, at de afbrudte TTIP-forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og USA genoptages. Vi anbefaler også flere danske eksportfremstød til USA i 2021 og 2022 med deltagelse af statsministeren selv og relevante fagministre for branchespecifikke virksomhedsgrupper, bl.a. med henblik på at få de østlige delstater til at arbejde sammen om store havvindsprojekter.”
Jyllands-Posten, s. 16 (26.02.2021)

Institutionelle anliggender

EU bør stikke piben ind
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Pia Kjærsgaard, folketingsmedlem, værdiordfører og fhv. formand for Folketinget (DF). Hun skriver blandt andet: ”EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen svinger krabasken over Danmark. Vores indrejserestriktioner er for strenge, siger hun. Årsagen er, at vi naturligvis forsøger at gardere os mod smitten fra Flensborg, hvor antallet af coronasmittede er eksploderet. […] Måske burde kommissionsformanden koncentrere sig om at få vaccinerne fordelt i EU til tiden? Det har det knebet gevaldigt med. Både Storbritannien og Israel har for længst overhalet EU's sløve kolos på lerfødder. I Israel er man endda nået så langt med vaccinerne, at man er begyndt at åbne samfundet. Her bærer EU derimod en stor del af skylden for, at vi henslæber hverdagen med onlinemøder, at små handlende er på fallittens rand - og at vi stadig er muret inde.”
Jyllands-Posten, s. 25 (26.02.2021)

Klima

Tidligere overvismand skal designe CO2-afgift
Michael Svarer får bl.a. selskab af den tidligere formand for Klimarådet, Peter Birch Sørensen, og flere andre skatteeksperter i en politisk udpeget ekspertgruppe, skriver Børsen. Ekspertgruppen skal udarbejde en model til den fremtidige ensartede CO2-afgift, som et bredt flertal i Folketinget er enige om skal indføres. Dansk Industri mener, at de langsigtede principper bør fastlægges allerede i år, så virksomhederne ved, hvad de skal planlægge efter. “Det gælder først og fremmest forholdet mellem de danske afgifter og EU's kvotesystem,” udtaler Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI, i en kommentar og tilføjer: “Vi er en del af EU, og en lang række af vores virksomheder er en del af EU's CO2-kvotesystem. Derfor bør den danske CO2-afgift spille sammen med kvotesystemet. Hvis vi gør det, vil virksomhederne bevare deres konkurrencekraft, da vilkårene vil være de samme i de lande, vi konkurrerer med. ” Planen er, at eksperterne kommer med en første delrapport i slutningen af 2021 og færdiggøre arbejdet inden udgangen af 2022.
Børsen, s. 30 (26.02.2021)

Kultur

Storbritannien gør klar til festivaler, og det vækker håb i Danmark
Britiske festivaler melder klar til at byde gæster velkommen til august, og torsdag lød det fra kulturminister Joy Mogensen, at hun lægger op til en såkaldt tilpasset arrangør-ordning, hvis festivaler må aflyses som følge af forlængede restriktioner, skriver Jyllands-Posten og B.T. ”Fra regeringens side vil vi foreslå Folketinget, at hvis der er restriktioner til sommer, skal vi også finde en arrangør-ordning. Den bliver tilpasset, for den skal også godkendes af EU-Kommissionen,” siger Joy Mogensen og fortsætter: ”Vi begynder den tekniske briefing af kulturordførerne i eftermiddag. Så vil vi blive ved med at have dialog med EU-Kommissionen, så vi kan komme hurtigt i mål.”
Jyllands-Posten, s. 18; B.T., s. 6 (26.02.2021)

Retlige anliggender

Messerschmidt-sag slut senest i juni
Bagmandspolitiet forventer at afslutte efterforskningen af den såkaldte Meld og Feld-sag i første halvdel af 2021, lød det fra justitsminister Nick Hækkerup (S) torsdag på et samråd om sagen ifølge Ekstra Bladet og Børsen. ”Der er tale om en sag, der er under efterforskning af Søik. Så der er også nogle klare begrænsninger for, hvad jeg kan oplyse om sagen,” siger justitsministeren ifølge Ekstra Bladet. Meld og Feld-sagen handler kort om, at tidligere medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt (DF), er anklaget for misbrug af EU-midler. Messerschmidt er i dag medlem af Folketinget og næstformand i DF. EU's antisvindelenhed Olaf har fældet dom over skandalerne i Morten Messerschmidts partialliance Meld og fonden Feld. Herefter overdragede Olaf sagen til bagmandspolitiet, som nu skal vurdere, om der skal tages retslige skridt. Søik har indtil videre gennemført 14 afhøringer i Danmark og i udlandet i skandalesagen og for nyligt blev DF-formand Kristian Thulesen Dahl afhørt i sagen om misbrug af EU-midler.
Børsen, s. 28; Ekstra Bladet, s. 19 (26.02.2021)

Politikerne udskyder igen: Sms’er og telefonopkald indsamles stadig ulovligt
Fredag er der høringsfrist for det lovforslag, der for niende gang ser ud til at udskyde den lovede revision af Danmarks ulovlige telelogning, skriver Politiken. ”Det her siger meget om den tid, vi lever i. Regeringen har gjort det meget klart, at den vægter sikkerhed og tryghed over privatlivets fred. Men det er ikke holdbart at have en regering, der på den ene side lægger vægt på, at borgerne overholder lov og orden, mens de samtidig strækker loven til bristepunktet for at fortsætte retsstridige indgreb i borgernes grundlæggende frihedsrettigheder,” siger Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, som netop har præsenteret en ny rapport, der retter en skarp kritik mod Danmarks afslappede holdning til de europæiske regler. I 2014 og igen i 2016 afgjorde EU-retten, at logningsregler som de danske er ulovlige, fordi de krænker borgernes ret til privatliv, hvilket Justitsministeriet anerkendte i 2017, men alligevel er der intet sket. Sidenhen blev der fældet en tredje dom ved EU-Domstolen, og i januar i år anerkendte justitsminister Nick Hækkerup ved et samråd, at også den giver grund til at ændre den danske lovgivning. Men alligevel opfordrede han samtidig de danske teleselskaber til at fortsætte med at indsamle oplysninger om danskernes telebrug, på trods af at han ved, at den måde, indsamlingen foregår på, er i strid med EU-retten.
Politiken, s. 8 (26.02.2021)

Sundhed

Myndigheder og vaccineproducenter blæser til angreb på mutationer
Sent torsdag meddelte Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, at det har tilrettelagt en ekspresprocedure til godkendelse af eksisterende vacciner, der er blevet justeret til at ramme særlige coronavarianter, skriver Jyllands-Posten, som ikke lykkedes med at få en kommentar fra EMA torsdag. Den danske lægemiddelstyrelse har deltaget i arbejdet, og fra direktør Thomas Senderovitz lyder det om den nye ordning: ”Det er afgørende vigtigt. Det er der ingen tvivl om, for vi skal kunne følge med, når der opstår mutationer. Det er rettidig omhu, at vi nu har et rammeværk for, hvad der skal til, hvis vi får så udbredte varianter i samfundet, at vaccinerne ikke længere er effektive. Vi går ikke på kompromis med sikkerheden, fordi man faktisk kun kan gå ind og ændre en lillebitte smule af vaccinen. Hvis man totalt omdesigner vaccinen, skal man starte helt forfra.”
Jyllands-Posten, s. 10 (26.02.2021)

Sputnik V er en kæmpe succes for Putin. Men hans egen befolkning og modstandere er stadig skeptiske
Den russiske Sputnik-vaccine er blevet en central spiller i den globale kamp mod coronavirus og en international succes for præsident Putin, men selv om et anerkendt studie har vist, at den er både sikker og effektiv, tøver mange russere stadig med at lade sig vaccinere, skriver Information. En undersøgelse fra Gallup viser, at den russiske befolkning hører til blandt de mest vaccineskeptiske i verden, til trods for at Sputnik V er bredt tilgængelig. Da EU's udenrigschef, Josep Borrell, for nylig besøgte Moskva på et i øvrigt skandaleramt topmøde med den russiske udenrigsminister, anerkendte han Sputnik V, og kaldte vaccinen ”gode nyheder for menneskeheden”. På Balkan kigger man mod øst og i Serbien, hvor man har stærke udenrigspolitiske bånd til Rusland, har man sat gang i en massevaccination med Sputnik V. ”Jeg ville da være lige så glad, hvis vi fik en million vacciner fra Pfizer,” udtaler den serbiske premierminister, Ana Brnabić, til BBC og fortsætter: ”Men vores udenrigspolitik har betalt sig. Jeg tror, det var klogt, og jeg må sige, at jeg er stolt af, hvad vi har opnået.” Fra Anna Arutunjan, forsker på analyseinstituttet Wilson Center, lyder det: ”Jeg vil ikke gøre det til et nulsumsspil, men vaccinespillet har fået EU til at se svagere og mindre attraktiv ud, og det har givet Rusland mere blød magt i verden. Narrativet er, at Rusland er den, der kommer og redder dagen, når EU for eksempel svigter.” I sidste uge blev dialogen mellem EU og Rusland angående vacciner yderligere optrappet, da kommissionsformand Ursula von der Leyen kommenterede Sputnik V og muligheden for godkendelse af vaccinen i EU-lande. ”Overordnet må jeg sige, at vi stadig undrer os over, hvorfor Rusland teoretisk set tilbyder millioner og millioner af doser, mens man ikke gør tilstrækkelige fremskridt i forhold til at vaccinere sin egen befolkning,” udtalte Ursula von der Leyen. Fra Rusland lød svaret prompte: ”Vi går ud fra, at produktion og distribution af vacciner ikke er et spørgsmål om politik, så vi håber, at EU vil evaluere den russiske vaccine på baggrund af videnskabelige og humanitære overvejelser snarere end politiske,” skrev den russiske EU-ambassade i en officiel udtalelse. Konstantin Sonin, der er professor i Økonomi ved University of Chicago. ser en situation, hvor forholdet mellem Rusland og EU er gået i baglås, og hvor et ellers nødvendigt internationalt coronasamarbejde er ved at gå tabt. ”Der er en årsag til, at Rusland har fået et dårligt ry, og at EU har handlet på det. Rusland har invaderet et naboland for eksempel. Men der er brug for internationalt samarbejde om vacciner lige nu, og her har Rusland gjort det godt. Det er også værd at handle på,” siger Konstantin Sonin.
Information, s. 10-11 (26.02.2021)

Udenrigspolitik

Del og Hersk
Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: ”Rusland har i årevis excelleret i at ydmyge højtstående diplomater og politikere fra EU. Senest gik det eftertrykkeligt ud over Unionens udenrigschef, Josep Borrell. Han var i sidste måned i Moskva for på EUs vegne at protestere mod fængslingen af Aleksej Navalnyj og forlange en uvildig efterforskning af giftattentatet mod den russiske systemkritiker. Moskva kvitterede på dagen for Borrells ankomst ved at slæbe Navalnyj for retten i en helt ny straffesag. Under mødet med Borrell udviste Moskva så i strid med Wienerkonventionen tre diplomater fra EU-lande, som havde været til stede ved usanktionerede støttedemonstrationer for Navalnyj for at skrive indberetninger hjem. […] Nu har EUs udenrigsministre givet svar på tiltale. De har besluttet at vedtage sanktioner mod fire navngivne, højtstående russiske embedsmænd, der på forskellig vis har bidraget til at gøre livet surt for Navalnyj. De fire kan ikke længere rejse frit ind i EU, og eventuelle værdier bliver beslaglagt. Det er åbenlyst hævn for ydmygelsen af Borrell, eftersom Borrell på pressekonferencen i Moskva forsikrede, at der ikke var umiddelbare planer om nye sanktioner mod Rusland. Men hvis nogen forestiller sig, at sanktioner mod fire nok så højtstående embedsmænd skulle få Putin på bedre tanker, tager de fejl. […] Det paradoksale er, at mange EU-lande i praksis forfølger samme strategi. De har udliciteret værdipolitikken til EU-Kommissionen og plejer deres egne nationale interesser over for Rusland. Sådan går det til, at Tyskland ikke vil droppe gasledningen Nord Stream 2, og sådan går det til, at flere EU-lande - selv Frankrig og Tyskland - har tilkendegivet interesse for at producere den russiske Sputnik-vaccine. Ungarn har allerede godkendt den og bestilt to millioner doser. Den arbejdsdeling mellem Unionen og medlemslandene er værd at huske, når det næste gang forlyder, at EU er større end summen af sine enkeltdele. Det gælder ikke i forholdet til Rusland. Her gør enkeltdelene ligefrem summen mindre.”
Weekendavisen, s. 12 (26.02.2021)

En modig Jeppe på bjerget
I Signatur i Politiken skriver jormalist Flemming Ytzen blandt andet: ”Dansk udenrigspolitik har brug for at balancere kløgtigt mellem kontinuitet og den løbende tilpasning, som til enhver tid er småstatens vilkår. Jeppe Kofod ankom til 'bjerget' med det bedst tænkelige afsæt: solid erfaring fra Europa-Parlamentet. Hans største handikap er den brigade af besparelsesivrige bureaukrater i Finansministeriet, der over et par årtier har beskåret Udenrigstjenestens mandskab så hårdt, at det tangerer landsskadelig virksomhed. […] I Europas politisk dysfunktionelle naboregioner, den arabiske verden og store dele af Afrika, gør en russisk tilstedeværelse i form af petrodollars, lejesoldater, våben og indflydelsesagenter dramatisk skade og reducerer EU's bistandsindsats til ikke meget andet end nødværge. For hvis vi ikke opfører os, som Putin ønsker sig det, overtaler han sin bedste ven i Ankara til at åbne for forstærket migrationspres på Europas grænser. Kan Jeppe Kofod tage til Berlin og Paris og bede om hjælp, nu hvor London er ude af den europæiske ligning? […] Flere af de centraleuropæiske lande er begyndt at se russisk handlekraft som et nødvendigt supplement til det altid nervøse og famlende EU. Skåret ind til benet er det Den Europæiske Unions fundamentale udfordring, at den ikke har en samlet politik over for de to gigantiske autokratier i øst, Rusland og Kina. […] Alligevel må vi med interesse for udenrigske forhold løfte på hatten for energiske og realistiske Jeppe Kofod. I et interview med dagbladet Information erkender han med brutal ærlighed, at den vestlige verdensorden bryder sammen, hvis ikke USA får orden i eget hus. Han kalder den afgåede præsident modbydelig og betegner ham som en, der snigløb det amerikanske demokrati. Ikke set eller hørt før. Historikere, skriv dette ned. Detaljerne i diagnosen kan diskuteres, men der er tænkt dristigt i Kofods embedsværk: Joe Biden har brug for lang tid til det omfattende politiske blikkenslagerarbejde, mens Moskva og Beijing skal holdes i ro.”
Politiken, s. 7 (26.02.2021)

Vesten bør engagere sig væsentligt mere i vaccinediplomatiet
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: ”Hvor lande før sendte tropper og våben for at komme et land til undsætning, kan de nu også levere vaccine. Den livsvigtige og knappe vaccine er blevet en ny valuta i international politik, som lande kan veksle til vigtige modydelser på et senere tidspunkt. Selvom der naturligvis også ligger sundhedspolitiske motiver bag, er det næppe kun derfor, at stormagter som Kina, Rusland og Indien har kastet sig ud i den nye disciplin med stor energi. En opgørelse fra Tænketanken Europa viser, at Rusland har solgt eller doneret Sputnik V-vaccinen til over 35 lande, mens Kina har rundet de 40 lande og er i dialog med yderligere 20. Indien er stort set lige så aktiv. […] Da Ungarn tog imod kinesiske vacciner, gav premierminister Viktor Orbán udtryk for, at han var ”meget taknemlig for al den hjælp, Kina har ydet i denne udfordrende tid”. Orbán havde forinden brudt musketéreden i EU, hvor vacciner skal godkendes af én fælles myndighed, EMA. Selvom der ikke direkte er lagt op til et ”noget for noget”, har Kina dermed sikret sig goodwill på kontoen, som f.eks. kan bruges, når EU i den kommende tid skal blive enige om en fælles Kina-politik sammen med Joe Bidens USA. At Orbán også med sine indkøb har haft en interesse i at udstille EU's langsommelige vaccineudrulning, ses af, at han hidtil helt har afholdt sig fra at kritisere de udeblevne russiske vacciner. Det er sket, på trods af at det p.t. kun er under en tredjedel af de bestilte 600.000 doser af Sputnik-vaccinen, som er ankommet til Budapest. Med Kina, Indien og Ruslands høje aktivitetsniveau på vaccinefronten er der ingen tvivl om, at landene sikrer sig geopolitiske gevinster, som siden kan veksles til politisk indflydelse og fremtidige investeringer. Set i det perspektiv gør Vesten klogt i at engagere sig væsentligt mere i vaccinediplomatiet. Passiviteten risikerer ikke alene at koste menneskeliv, da 95 pct. af vaccinationerne er foretaget i 10 lande. Den kan også svække Vestens globale indflydelse og føre til splittelse i EU. I den forbindelse er det lovende, at flere europæiske regeringsledere på sidste uges sikkerhedspolitiske konference i München gjorde opmærksom på vaccinernes nye verdensorden. Også fra G7-topmødet lød der nye toner. For første gang, siden coronakrisen brød ud, vil Vesten nu tage initiativ til af holde et globalt coronatopmøde.”
Jyllands-Posten, s. 24 (26.02.2021)