Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information26. marts 2021Repræsentationen i Danmark

Fredag den 26. marts

Tophistorier

Astrazenecas vaccine suspenderes i tre uger mere
Flere af dagens aviser skriver om den generelle vaccinesituation i EU samt om AstraZeneca-vaccinen, som i flere lande, blandt andet Danmark, er sat på pause. Børsen og Politiken skriver, at de danske sundhedsmyndigheder torsdag suspenderede AstraZenecas coronavaccine i yderligere tre uger. Det sker efter bekymringer om blodpropper hos personer, der har modtaget vaccinen. På et pressemøde sagde Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, at der er brug for at komme til bunds i sagen. Beslutningen om at suspendere vaccinen yderligere sker, selvom Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) frikendte vaccinen i sidste uge. Tanja Erichsen, enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, oplyser, at styrelsen heller ikke har fundet en sammenhæng mellem vaccinen og tilfælde af blodpropper generelt i Danmark. Men EMA sagde dog også, at det ikke kunne udelukkes, at vaccinen fører til en særlig, sjælden bivirkning med en kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader, som er de celler, der hjælper blodet med at størkne. EMA kunne i sidste uge oplyse, at omkring 20 millioner mennesker i EU og Storbritannien havde fået vaccinen fra Astra Zeneca, og der er fundet 25 tilfælde af særlige blodpropper blandt dem.

Politiken skriver, at den yderligere pause til AstraZeneca vaccinen møder skarp kritik fra nogle forskere, mens andre er mere forstående. Samtlige eksperter i ind- og udland har erklæret sig enige i, at omstændighederne skal undersøges nærmere. På pressemødet torsdag sagde Søren Brostrøm om beslutningen: "Det havde været en anden beslutning, hvis vi havde stået i en hård bølge, og vi ikke havde nogen anden vaccine." Det argument giver professor Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet ikke meget for. "Hvis vi får lavet en lidt for stor genåbning, og der kommer en tredje bølge, er argumentet så stadig gyldigt. Man skal ikke flakke i vinden efter dagssituationen, når man er et beslutningsorgan. Vi har også en økonomisk krise, en trivselskrise og en undervisningskrise. Jo hurtigere vi får vaccineret, jo hurtigere kommer vi ud af dem," siger han. Professor Morten Andersen, der forsker i bivirkninger på Københavns Universitet, forstår godt Søren Brostrøms argument. Men han ville alligevel ønske, at alle lande holdt sig til Det Europæiske Lægemiddelagenturs konklusion, at fordelene mere end opvejer den eventuelle risiko. "Det har ikke ændret sig. Og det, at vi finder en årsagsmekanisme bag de meget sjældne bivirkninger, ændrer heller ikke nødvendigvis ved sådan en risikovurdering," siger han.

Politiken skriver desuden, at suspenderingen af AstraZenecas vaccine samt meldingen fra Johnson & Johnson om, at de leverer 450.000 færre vacciner i april, forsinker vaccinekøen med to uger i Danmark. Vaccinationskalenderen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside er endnu ikke blevet opdateret. Vaccinen fra Johnson & Johnson bliver den fjerde vaccine brugt i EU, og modsat de tre andre kræver den blot ét stik. Den har vist sig at være 67 procent effektiv til forebyggelse af covid-19. Det er den vaccine, som EU har forhåndskøbt flest doser af. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere over otte millioner personer med Johnson & Johnson-vaccinen. Nyheden om færre vacciner fra Johnson & Johnson kom efter, at også Norge i går meddelte, at de forventer færre coronavacciner fra medicinalfirmaet i april.

I Berlingske kan man læse om forskernes forklaringer på sygdomme i blodet efter vaccination med AstraZenecas vaccine. En gruppe læger og forskere i Norge og Tyskland mener, at vaccinen i usædvanlige tilfælde kan føre til blodpropper og blødning på grund af en hel særlig mekanisme. Teorien bakkes op af to førende danske forskere. Lægernes tese er endnu ikke bakket endeligt op af sundhedsmyndigheder i hverken Norge, Tyskland, Danmark eller EU. Men herhjemme mener førende forskere i blodpropper, at forklaringen er den mest sandsynlige på nuværende tidspunkt. "Det, som de har fundet i Norge og Tyskland, virker rimelig velunderbygget. De tænker, at den mekanisme, som man kender fra tilstanden HIT, er den samme mekanisme, som vi ser her," siger Søren Risom Kristensen, ekspert i blodpropdannelse og klinisk professor ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet. Der er tale om udløsningen af et særligt antistof i kroppen, som ifølge de norske og tyske forskere må være sat i gang af AstraZenecas vaccine.

I Weekendavisen kan man læse et interview med Jeremy Farrar, medlem af den britiske regerings Scientific Advisory Group for Emergencies (SAGE). Han antyder, at at det bitre forhold mellem EU og Storbritannien har spillet en rolle i sagen om suspenderingen af den britiske AstraZeneca vaccine i flere EU-lande. "Der er desværre ingen tvivl om, at der stadig hænger en skygge over folk som følge af Brexit. Som man kan høre i den politiske diskurs lige nu, så eksisterer der stadig i høj grad personlige spændinger, og det er ufattelig uheldigt. Mit personlige synspunkt er, at alle usædvanlige sager må efterforskes åbent og tilbundsgående og resultaterne kommunikeres til befolkningen, så hurtigt som det er muligt. Men i lyset af det begrænsede antal usædvanlige sager mener jeg personligt, at det er en større risiko at standse vaccinationsprogrammerne," siger han. Suspenderingen af Oxford/AstraZeneca kommer efter den tøvende godkendelse af vaccinen for borgere over 65 år i flere EU-lande og inden da beskyldninger om, at briternes godkendelsesproces var mindre grundig end EUs. Alt sammen har skabt vrede blandt britiske forskere og politikere, fordi det også har ført til øget skepsis over for vaccinen blandt briterne. Og vreden er kun blevet forstærket af de seneste trusler fra kommissionsformand Ursula von der Leyen om, at blokere for eksporten af AstraZeneca-vaccinen fra EU til blandt andet Storbritannien.

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "I modsætning til USA og Storbritannien, hvor regeringerne investerede massivt i vaccineudvikling og -produktion i foråret 2020, skar EU-landene dybt i Kommissionens forskningsudspil. [...] Som en konsekvens står EU nu i den situation, at Astrazeneca åbenbart har skrevet under på en ”Storbritannien først”-klausul, ligesom europæerne har svært ved at få Biontech-Pfizer-vacciner ud af USA, da præsident Biden har videreført Trumps eksportforbud. [...] I sidste uge udtrykte kommissionsformand Ursula von der Leyen: 'Jeg kan ikke forklare europæiske borgere, hvorfor vi eksporterer millioner af vaccinedoser til lande, som selv producerer vaccinen.' Ifølge hende skal medlemsstaterne på dette uges EU-topmøde diskutere eksportrestriktioner. [...] Spørgsmålet er imidlertid, om restriktioner ikke risikerer at gøre ondt værre, uden at EU reelt får flere vacciner. Det skyldes først og fremmest, at der for alvor er begyndt at komme fart på vaccineleverancerne til EU. Beregninger viser, at restriktioner over for Storbritannien vil fremskynde leverancerne til EU med én uge, men forsinke briternes vaccineplan med to måneder."
Børsen, s. 31; Politiken, s.4, 6; Berlingske, s. 8; Weekendavisen, s. 1, 7; Jyllands-Posten, s. 26 (26.03.2021)

Prioriterede historier

Danske EU-parlamentarikere vil have EU ud af investeringsaftale med Kina
Flere af dagens aviser skriver om EU's forhold til Kina efter begge parter har indført sanktioner mod hinanden. I Information kan man læse, at den store investeringsaftale med Kina hænger i en tynd tråd fordi modstanden i breder sig i Europa-Parlamentet, som har mulighed for at blokere for aftalen. Aftalen skulle have været den helt store milepæl, som ville markere et hidtil uhørt tæt forhold mellem Europa og Kina. Kinas sanktioner var blandt andet rettet mod medlemmer af EU-Parlamentet, hvilket har ført til vrede og fortørnelse blandt parlamentarikerne, som nu truer med at forkaste investeringsaftalen ved en kommende afstemning. Danske EU-parlamentarikere fra et bredt politisk spektrum er også oprørte over den seneste udvikling. "Det er klart, at Kina med det her skridt har gjort det sværere for Europa-Parlamentet at stemme for aftalen, og det gælder også mig personligt," siger Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, og fortsætter: "Der kunne blive tale om, at investeringsaftalen bliver aflyst, der kan komme flere målrettede sanktioner mod Kina, og afbrydelse af det diplomatiske samarbejde kan komme på tale." Peter Kofod, EU-parlamentariker fra Dansk Folkeparti, er også kritisk over for investeringsaftalen, blandt andet på grund af Kinas brud på menneskerettighederne og det stadig større politiske og økonomiske pres, som landet lægger på EU-lande, men også fordi investeringsaftalen skal ses som del af et kinesisk forsøg på 'at slå en kile ind mellem det traditionelt tætte forhold, der har været mellem mange europæiske lande og USA'.

Information har talt med seniorforsker ved DIIS Luke Patey, som mener, at EU hidtil har haft en udpræget defensiv tilgang til Kina. Men kommunistpartiets kompromisløse linje over for EU kan tvinge unionen til at agere mere offensivt sammen med USA, Japan og Indien, og at Kina risikerer at skade sine egne interesser med den nye og mere selvhævdende udenrigspolitik, som landets sanktioner mod EU er udtryk for. "Min vurdering er, at det er en forfejlet strategi, der ikke er i Kinas langsigtede interesse. Det hjælper ikke Kinas udvikling og vil hindre landets adgang til teknologi og markeder. Det er ikke en god idé at opsøge konflikter med alle andre på en gang," siger han til Information og fortsætter: "Jeg tror, at Kina afsøger, hvor langt de kan gå, og hvor stort manøvrerum de har til at underminere uafhængig europæisk forskning. Det gør de ikke kun ved at forsøge at kontrollere, hvad der bliver sagt, men også hvorfra det kan siges. Beijing ønsker at kontrollere både budskabet og mediet for den europæiske diskussion om Kina."

I Børsen kan man læse, at den svenske modekoncern Hennes & Mauritz (H&M) står over for en potentiel boykot i Kina efter at have taget afstand fra Kinas behandling af det muslimske mindretal uighurerne. Den svenske modekoncern har tidligere meldt ud, at den ikke vil bruge bomuld fra Xinjiang-regionen i Kina. Den kinesiske modstand over for H&M kommer, efter at EU's udenrigsministre mandag besluttede at sanktionere Kina for brud på menneskerettighederne.

I Weekendavisen kan man læse en kommentar af journalist og forfatter Mikkel Vedby. Han skriver blandt andet: "Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og en række andre europæiske politikere, forskere og meningsdannere har fået indrejseforbud i Kina, Hongkong og Macau. Den kinesiske regering har indført disse sanktioner som svar på EU-sanktioner mod en række embedsmænd og politifolk, som EU mener er ansvarlige for forfølgelse af uighurerne i Xinjiang-provinsen. Det var ikke lige den reaktion, som EU havde håbet på. [...] Meget muligt var det synet af ledende partimedlemmer og højtstående officerer i sikkerhedsstyrkerne fra Xinjiang på bøllelisten, som for alvor fornærmede Kina. Den kinesiske stats bøller var blot bøller på en liste med andre bøller - og ikke agtværdige embedsmænd, som kunne skjule deres ansvar bag fine titler som partisekretærer og politiske kommissærer, og som eufemistisk kalder interneringslejre for »erhvervsuddannelsescentre«. Og ved at individualisere ansvaret for, hvad politistaten foretog sig i Xinjiang, nægtede EU Kina retten til selv at bestemme, hvorvidt uighurere måtte undertrykkes og interneres. At placere en række embedsmænd og politifolk, der formentlig ingen planer havde om at rejse til Europa og aldrig ville åbne en konto i en europæisk bank, på sanktionslisten var nok et slag i luften, men det ramte den kinesiske stat lige på kinden. [...] Ved at individualisere sanktionerne og ikke gå efter cheferne i Beijing gav EU Kina alle muligheder for ikke at eskalere. Men EU overså, at også kommunistpartiet skal bevare sin selvrespekt og derfor aldrig kan anerkende, at forfølgelsen af uighurerne er et lokalt, individuelt anliggende. Kina måtte svare igen - præcis ligesom EU måtte påtale menneskerettighedskrænkelserne. [...] Fra både EU og Kina gælder det, at principperne er store og sanktionerne små. Det ser man også af, at handelen mellem EU og Kina er upåvirket. Der er endnu ingen rapporter om kinesiske cyberangreb eller andre og mere alvorlige eskaleringer af konflikten.
Information, s. 8-11; Børsen, s. 34; Weekendavisen, s. 2, 10 (26.03.2021)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Borgerlige vil komme klemte rejseselskaber til undsætning
I Berlingske kan man læse, at landets rejseselskaber skal tilbagebetale penge, som de havde fået at vide, at de kunne beholde. Det skal de fordi Rejsegarantifonden har givet forkert vejledning til dem. Borgerligere erhvervsordfører kræver nu, at rejseselskaberne slipper for at tilbagebetale de mange millioner. På Twitter har De Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, skrevet, at man må finde en løsning på selskabernes situation. "Selvfølgelig kan rejsebranchen efter et år uden rejser ikke betale tilbage til RGF. Mange tror, virksomhederne kompenseres fuldt ud. Det gør ingen. Og da slet ikke rejsebranchen," skriver hun. Erhvervsministeriet har i et skriftligt svar til Berlingske oplyst, at EUs statsstøtteregler er meget klare på området. "Erhvervsministeriet har dog været i dialog med Kommissionen ift. muligheden for at eftergive de omhandlede beløb. Det har dog ikke været muligt, da der i statsstøttegodkendelsen ifm. tilskuddet netop er et vilkår, om at overkompensation skal tilbagebetales," skriver ministeriet.
Berlingske, s. 7 (26.03.2021)

Det digitale indre marked

Eksperter: Tre misforståelser står i vejen for debatten om sociale mediers ansvar
Altinget bringer et debatindlæg af Sten Schaumburg-Müller og Christian Skettrup, henholdsvis professor, dr.jur. og digital analytiker hos Digitalt Ansvar. De skriver blandt andet: "Misforståelse nummer 1: Sociale medier har efter EU-retten en notice and take down-forpligtelse "Notice and take down" er ofte brugt for den situation, hvor en tjeneste bliver gjort opmærksom på ulovligt indhold (notice) og herefter fjerner indeholdet (take down). Misforståelsen består i, at EU-retten skulle pålægge digitale tjenester en sådan forpligtelse. Og misforståelsen er desværre udbredt hos mange, der beskæftiger sig lidt med området, men ikke har sat sig ind i de nærmere detaljer. [...] Misforståelse nummer 2: Efter dansk ret kan man ikke gøre digitale tjenester ansvarlige for ulovligt indhold Dette er en misforståelse, der især synes udbredt hos politi og anklagemyndighed. I hvert fald har vi endnu ikke set strafferetlig forfølgning af sociale medier som eksempelvis Facebook, der efter vores oplysninger havde kendskab til videoerne fra "Umbrella"-komplekset i et år uden rigtig at gøre noget. [...] Misforståelse nummer 3: Det er svært for de sociale medier at identificere ulovligt indhold Der bliver lagt enorme mængder af materiale på sociale medier, og der argumenteres ofte for, at det er meget vanskeligt at komme ulovligt indhold til livs. Det er typisk også et argument, der kommer frem, når tech-virksomhederne bag sociale medier balancerer indholdsmoderation mod deres altoverskyggende økonomiske interesser. For ikke-teknisk kyndige kan det virke som en helt umulig opgave at spore og fjerne ulovligt materiale. Problemstillingen ser imidlertid anderledes ud, når man fokuserer på, at en meget stor del af det ulovlige materiale, der florerer på sociale medier, er videredelinger og genuploads. Det omtalte "umbrella"-kompleks med langt over tusind sager relaterer sig til en række videosekvenser, der er uploadet og videredelt rigtig mange gange og i forskellige variationer."
Altinget (26.03.2021)

Kulturministeren vil gribe ind overfor Google og Facebook med ny lov
Berlingske skriver, at en ny lov skal give mediehuse ret til at indgå kollektive aftaler med techgiganter som for eksempel Google og Facebook om betaling for brug af journalistik. Kulturminister Joy Mogensen (S) fremsætter i dag et lovforslag, der netop skal sikre, at danske medier kan få betaling for journalistik, som bliver brugt på platformene. "Hvis medierne skal blive ved med at lave journalistik, skal de selvfølgelig også betales for brugen af den. Nu giver vi medierne retten til at lave kollektive aftaler med techgiganterne og kræve betaling for brugen af nyheder. Det er første skridt i regeringens intention om at regulere techgiganterne," siger Joy Mogensen. Hendes lovforslag skal give rettighedshaverne en ny udgiverrettighed, så de selv kan bestemme, hvem der må bruge deres indhold. Lovforslaget omfatter også kunstnere, for eksempel musikere, hvis musik spilles på YouTube. Lovforslaget bygger på et EU-direktiv, men Joy Mogensen er gået et par skridt længere. Mens EU-direktivet giver de enkelte mediehuse ret til at forhandle aftaler med techgiganterne, giver det danske lovforslag mediehuset ret til at forhandle kollektive aftaler, hvilket stiller dem bedre.
Berlingske, s. 5 (26.03.2021)

Finansielle anliggender

Danske Bank: Sælg ud af danske sundhedsaktier
Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank, opfordrer til, at de danske investorer bruger det forventede økonomiske opsving til at luge ud i de danske aktier generelt og særligt i de danske sundhedsaktier. Det skriver Børsen. Danske Bank har undersøgt 295.000 kunders aktiebeholdninger, og de indeholder i gennemsnit 63,3 procent danske aktier. Når Skovgaard ser på resten af eksponeringen mod verdens regioner, ligger der i porteføljerne blandt andet 16,9 procent amerikanske aktier (fylder 57,5 procent af MSCI ACWI) og 14,3 procent europæiske aktier (17 procent). De danske investorer er derfor bedst balanceret i deres eksponering til de europæiske aktiemarkeder.
Børsen, s. 36 (26.03.2021)

De ti største investorbegivenheder i april
Børsen skriver i dag om de to største investorbegivenheder i april måned. En af de største er rentemødet i Den Europæiske Centralbank (ECB) den 22 april. Her vil investorerne holde øje med, om enigheden i forhold til den lempelige pengepolitik stadig er gældende. Uenigheder i ECB kan medføre, at det bliver svært at melde entydigt ud, og forventningerne til nye tiltag er derfor afdæmpet.
Børsen, s. 33 (26.03.2021)

EU's bedste træk er at åbne spændetrøjen
Børsen bringer en analyse skrevet af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "Både under Donald Trump og nu under præsident Joe Biden har regeringen gjort mere end i noget andet land for at bekæmpe konsekvenserne af covid-19. Med penge fra præsident Trumps to hjælpepakker på tilsammen 2,1 billioner dollar og Bidens pakke på 12,9 billioner dollar er det stimuli til økonomien i størrelsesorden 12 procent af bnp. i 2021. Dobbelt så meget som i eurozonen. Det vil - ud fra aktuelle prognoser - betyde, at USA's vækst inden årets udgang overgår, hvad OECD ventede, inden pandemien slog et kæmpehul i økonomien. Så godt ser det på ingen måde ud i Europa. Her er der i år ingen føderal hjælp at hente. I de 19 lande med fælles valuta og i EU som helhed er det de nationale budgetter, der holder for. Med ECB som bagstopper, fordi eurozonens centralbank ligesom kollegaen Fed i USA stort set køber alle de statspapirer, der finansierer hjælpen til husholdninger og virksomheder. EU har ganske vist lavet sin egen føderale pakke med 750 milliarder euro. “Ubegribeligt mange penge,” kaldte DI-direktør Lars Sandahl Sørensen dem forleden i Børsen. Men i år og i det store billede er det ikke mange penge. Uanset den i Bruxelles-øjne gode historie om den første fælles låneoptagelse og en hurtig reaktion på covid-19-recessionen så hjælper de mange milliarder euro heller ikke i år eksempelvis turistafhængige erhverv i bl.a. Spanien, Portugal, Grækenland og Italien. På dette tidspunkt har Kommissionen end ikke godkendt de enkelte landes planer for, hvordan pengene skal bruges. [...] Det mest effektive skridt, EU har taget, er suspenderingen af budgetreglerne til og med 2022. Lofterne over budgetunderskud og gældsoptagelse er væk. Konsensus er, at fejltagelsen med spændetrøjer på de nationale budgetter efter finans- og gældskriserne ikke skal gentages. I betragtning af, at flere store EU-lande rammes af en tredje bølge og derfor udgangsforbud og andre nedlukninger, synes det meget fornuftigt."
Børsen, s. 29 (26.03.2021)

Europæisk nedlukning styrkede dollar
Børsen skriver, at den europæiske nedlukning har styrket den amerikanske dollar, som torsdag ramte sit højeste niveau over for euro i fire måneder. Det skete som konsekvens af, at markedsdeltagerne afvejede de forskellige udsigter for USA og Europa, hvor udsigterne i Europa i øjeblikket ser mest usikre ud. Europas håndtering af pandemien har i høj grad været hæmmet af forlængede nedlukninger og forsinkelser i udrulningen af coronavacciner. "Det svage punkt i Europa forbliver vaccineudrulningen midt i stigningen i nye virustilfælde og de strammere restriktioner, hvilket sandsynligvis betyder, at den hastige acceleration i andet kvartal muligvis skubbes tilbage med en fjerdedel," skriver Tapas Strickland, chef for økonomi og markeder hos National Australia Bank. Stephen Gallo, der er europæisk chef for valutastrategi hos BMO Capital Markets, forudser, at euro svækkes til 1,16 dollar i løbet af den næste måned.
Børsen, s. 42 (26.03.2021)

Ulrik Vestergaard: Hjælp skal flyde indtil økonomierne er selvbærende
I dagens Børsen kan man læse, at cheføkonom i SEB, Thomas Thygesen, mener, at det er uforståeligt at EU's politiske ledere bare ser til, mens økonomien synker. Han henviser til, at EU-skeptiske ledere kan være på vej efter blandt andre Angela Merkel, Mario Draghi og Emmanuel Macron, og at europæerne nu oplever en tredje bølge med covid-19, og at “EU's plan for en fælles finanspolitisk støtte er parkeret i remisen”, samt at ECB mangler finanspolitisk støtte. Ulrik Vestergaard, OECD's vicegeneralsekretær, mener dog, at det er svært for EU at gøre mere. "Vi ved alle, at hjælpekassen Next Generation EU var et meget vanskeligt kompromis. Især i Nordeuropa var der skepsis over for en så stor check. Når det alligevel lykkedes, var det, fordi disse lande blev beroliget med, at pengene går til reelle reformer, ikke til at pøse ud i hjælpepakker nu og her. Så ville skepsis have været endnu større," siger han.
Børsen, s. 28-29 (26.03.2021)

Institutionelle anliggender

OECD-chef: EU dumper på alle parametre
I Børsen kan man læse, at vicegeneralsekretær i OECD, Ulrik Vestergaard, opfordrer EU til selvransagelse over reaktionen på covid-19-pandemien. Målt på fire afgørende parametre klarer EU sig markant dårligere end USA og Kina under covid-19-pandemien. Europa er det dårligste af alle kontinenter. "Jeg vil ikke pege fingre af EU-Kommissionen eller af EU som sådan. Vi havde sikkert klaret os endnu dårlige uden EU. Der er områder, hvor EU ikke har mandat, og man kan ikke gøre mere, end man har lov til. Men måske de europæiske ledere snart skal have en diskussion om, hvorfor de på alle parametre klarer sig så dårligt," siger Vestergaard til Børsen og fortsætter: "Der har i EU forholdsmæssigt været flest smittede og døde, vi har klaret os dårligst på økonomien gennem krisen. Vi har haft de stærkeste indgreb over for de basale frihedsrettigheder, og vi har været langsomst til at rulle vacciner ud. Det må føre til debat om strukturerne, og om vi i EU er tilstrækkeligt fleksible og agile."
Børsen, s. 28-29 (26.03.2021)

Udskudt genåbning pressede atter renten
Et to-dages EU-topmøde begyndte torsdag. Her vil især nedlukning i forbindelse med Covid-19 være på dagsordenen. De udskudte genåbninger og den fortsatte usikkerhed har både tiltrukket sig en del opmærksom torsdag, men kommer formentlig også til at gøre det fredag. Topmødet holdes i skæret af, at en tredje bølge af pandemien breder sig over Europa. Og det betød, at EU-præsident Charles Michel i weekenden trak sin indbydelse til et fysisk møde i Bruxelles tilbage. Topmødet vil derfor igen finde sted via computere.
Jyllands-Posten, s. 20 (26.03.2021)

Interne anliggender

Tre gymnasieelever risikerer at skulle tre år i fængsel efter at have råbt om den polske præsident
B.T. skriver, at tre gymnasieelever står anklaget for at have fornærmet den polske republiks præsident Andrej Duda. Det skete ved en gymnasiefest, hvor de tre elever blandt andet skal have råbt 'Fuck Duda'. "Det er et led i regeringspartiets strategi, hvor man retsforfølger alle kritikerne, mens vennerne går fri. Det ledende parti, som sjovt nok hedder Lov og Retfærdighed, er i fuld gang med at afmontere det uafhængige polske retssystem. Regeringen ansætter selv dommere, og tilbage i 2015 blev den polske justitsminister også den øverste anklager i systemet. Det giver mindelser om kommunisttiden," siger Polen-ekspert og lektor emeritus ved SDU, Svend Gottschalk, til B.T. og nævner, at der fra EU's side har været hård kritik over det, som foregår i Polen, men at EU ikke har store muligheder for sanktioner mod et land, der går i en udemokratisk retning.
B.T., s. 18 (26.03.2021)

Klima

Den grønne bølges mest sorte sider
Børsen bringer en analyse skrevet af Joachim Kattrup, redaktør & journalist på Økonomisk Ugebrev. Han skriver blandt andet: "De finansielle markeder har set en eksplosion i kapitaltilstrømning mod bæredygtige børsnoterede fonde. Bæredygtige etf'er er blevet særdeles populære investeringer, også for private investorer, men der lurer en række risici af både etisk, finansiel og skattemæssig karakter, som private bør være opmærksomme på. [...] Det er ikke kun den danske regering, der har sat ambitiøse mål for CO2-reduktioner. Det gælder også for hele EU, der med aftalen “The Green Deal” har lovet at investere 100 milliarder euro i hjælp til medlemslandenes planer for at etablere en lavemissionsøkonomi. EU's mål er, at Europa skal være CO2-neutralt inden 2050. EU satser på en bred vifte af initiativer, der udover udfasning af fossil energi og opbygning af vedvarende energikapacitet blandt andet også omfatter bygningsrenovering, hvor danske Rockwool eksempelvis er en aktør, der kan lukrere på de grønne investeringer."
Børsen, s. 74-80 (26.03.2021)

Konkurrence

Google: Vi hugger ikke annoncører fra medierne
Christine Sørensen, politisk chef for Google Danmark og Nordeuropa, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "“Medier tjener flere penge på trafik og abonnementer, som de får via platforme, end platformene tjener på det materiale, som medierne lægger ud hos dem”. Det kunne lyde som noget, Google har skrevet. Eller måske et nystartet internetmedie? Men nej, udsagnet stammer såmænd fra en af verdens mest anerkendte nyhedsorganisationer, det 143 år gamle Washington Post. Observationen er værd at notere i en tid, hvor visse danske medieorganisationer vedholdende blæser til konflikt snarere end at mødes og finde løsninger. [...] Google tjener minimalt på at henvise til mediers indhold. Det skyldes, at kun under to procent af danskernes søgninger er på nyhedsindhold - og netop de søgninger er der næsten aldrig annoncer på. Annoncører ønsker at vise deres annoncer, hvor det har effekt, og det er ikke ved siden af nyhedshistorier om coronakrisen, jordskælv eller partihop på Borgen. [. ..] Måske er tiden kommet til at se på ligheder og muligheder frem for forskelle og konflikt? Uafhængige medier, store som små, er en vigtig livsnerve i samfundet med deres produktion af kvalitetsindhold. Google er sat i verden for give folk mulighed for at finde troværdig information, oplyse sig og ytre sig. På den måde klæder både publicistiske medier og åbne platforme befolkningen på til den demokratiske samtale. [...] Til gengæld forhandler Google gerne om at betale for indhold. Helt konkret har det allerede ført til, at vi har aftaler med mere end 500 medier verden over, store som små, om betaling for indhold. Flere er på vej."
Altinget (26.03.2021)

Landbrug

EU fremlægger plan for et økologisk boost: "Dette er chancen for særligt de små og mellemstore landmænd"
Altinget skriver, at EU-Kommissionen vil dedikere forskningsmidler til økologi, fremme økologiske kantiner og bruge eco-schemes under den nye landbrugspolitik til at få flere økologiske landmænd. Det var nogle af de tiltag, der kom frem da EU's landbrugskommissær torsdag fremlagde Kommissionens nye økologiske handlingsplan.
Altinget (26.03.2021)

Retlige anliggender

Lundbeck taber appelsag ved EU-Domstolen
Lundbeck tabte torsdag en appelsag ved EU-Domstolen, hvor det danske medicinalfirma havde anket en afgørelse fra EU-Kommissionen og håbede på en ophævelse af en bøde på 93,7 millioner euro svarende til 697 millioner kroner. Den appel har domstolen nu forkastet.
Jyllands-Posten, s. 20 (26.03.2021)

Sundhed

Tredje bølge gør EU-ledere frustrerede over briterne, selskaberne og kollegerne
I en analyse i Jyllands-Posten, skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: "Det skulle have været et fysisk møde med albuehilsener og mundbind til at skjule smil og gab, men med den tredje pandemibølge i fuldt firspring er EU's martstopmøde rykket ind foran skærmene. Her satte regeringscheferne derfor torsdag hinanden stævne i en situation med udbredt frustration over tingenes tilstand. Smitten stiger i de fleste lande, vaccinerne er forsinkede, regeringschefer tvinges til nye nedlukninger og kovendinger, nogle af dem føler sig ringere stillet end de andre i fordelingen af doser, og så synes de andre, det er en urimelig kritik. [...] Tyskland har desuden opfordret EU-Kommissionen til, at EU indleder forhandlinger med producenten af den russiske Sputnik V-vaccine, der er ved at blive undersøgt af EU's lægemiddelagentur. [...] EU's kamp for vaccinationer kæmpes groft sagt på to fronter. Den ene handler om at forhindre doser i at forlade unionen, den anden går ud på at skaffe flere doser, både ved indkøb og boost af produktion. [...] EU forventer ved udgangen af første kvartal at have modtaget 66 millioner doser fra Pfizer, 10 millioner fra Moderna og 30 millioner fra Astrazeneca. Ifølge Reuters havde Astrazeneca lovet at levere 30 millioner doser i december 2020 og 90 millioner doser i første kvartal.
Jyllands-Posten, s. 14 (26.03.2021)

Udenrigspolitik

EU-lande støtter libysk regering
Ekstra Bladet skriver, at udenrigsministre fra Frankrig, Italien og Tyskland i går ankom til Libyen for at vise deres støtte til landets nye samlingsregering. Besøget af tyske Heiko Maas, franske Yves Le Drian og Italiens Luigi Di Maio sker ti dage efter at en samlingsregering blev dannet. Den nye regering er kommet i stand efter forhandlinger med FN som mægler.
Ekstra Bladet, s. 9 (26.03.2021)

Opstanden mod Europas sidste diktator genstartes
Politiken skriver, at Hvideruslands opposition torsdag forsøgte at genoplive en revolution. Ifølge den hviderussiske journalist Hanna Liubakova, som selv er selv en del af oppositionen, begyndte torsdagens genstart således: "Dag 229 og frihedsdag. Folk med hvid-røde-hvide flag samles i Minsk på trods af det store opbud af politi- og militærkøretøjer i gaderne og tilbageholdelser ud over hele landet. Det er modigt. Alle, der er på gaden i dag, ved, de kan blive fængslet," skrev hun i et tweet. Det var oppositionslederen Svetlana Tikanovskaja selv, der opfordrede til det, alt imens hun i et interview med netmediet Politico fortalte, at hun selv ville blive i sit litauiske eksil, og at hun til forskel fra den nu fængslede russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj i nabolandet Rusland ikke selv ville forsøge at vende tilbage til Hviderusland lige med det samme.
Politiken, s. 11 (26.03.2021)

Detaljer

Publikationsdato
26. marts 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark