Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information6 September 2019Repræsentationen i Danmark

Fredag den 6. august

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Brexit tragedien fortsætter
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Berlingske skriver, at med blot halvanden måned til Brexit og et totalt kaos i London, opretholder EU fortsat den pæne, optimistiske facade. På de indre linjer er forberedelserne mod et hårdt Brexit dog stadig mere intense. Onsdag aften forlød det i flere medier, at Michel Barnier, EUs Brexitforhandler, havde meddelt ambassadører fra de 27 medlemslande, at forhandlingerne de facto var lammet, og at Storbritannien endnu havde til gode at bringe nye løsninger til bordet vedrørende problemet med backstoppet ved den nordirske grænse. En EU-kilde bekræfter denne udlægning af mødet over for Berlingske. EU's Brexit-chefforhandler, Michel Barniers kølige dom kom efter et seks timer langt møde med David Frost, Storbritanniens forhandler, der tilsyneladende havde brugt dagen i Bruxelles uden at levere svar på de penible spørgsmål, der i snart tre år har umuliggjort et gennembrud i forhandlingerne. Af samme grund forbereder EU sig stadig mere intenst på et no deal-scenarie den 31. oktober. Berlingske fortæller også, at EU-kommissionen tidligere på ugen oplyste, at den havde øremærket op mod 500 millioner euro fra den såkaldte solidaritetsfond (EUSF) til at afhjælpe de økonomiske udfordringer på den korte bane. Solidaritetsfonden kommer normalt i anvendelse i tilfælde af naturkatastrofer i medlemslande - blandt andet oversvømmelser, jordskælv og skovbrande og nu altså også et Brexit. Derudover har EU-Kommissionen udarbejdet en seks sider lang tjekliste til brug i virksomheder. Listen forklarer kort og godt, hvad de skal stille op i tilfælde af et no deal-scenarie, og dette er blot den seneste tilføjelse til en efterhånden udførlig database af dokumenter og lister, som skal afhjælpe en umiddelbar katastrofe i dagene efter 31. oktober.

Jyllands-Posten skriver, at der åbenbart var gode grunde til, at premierminister Boris Johnson under debatten i Underhuset veg udenom at afsløre detaljer om forhandlingerne med EU om en aftale, der skal forhindre et såkaldt hårdt Brexit. ”Der er intet kommet fra briterne. Intet. End ikke løse idéer til, hvordan det største problem med grænsen mellem Irland og Nordirland kan løses,” siger en EU-diplomat, der er mildt sagt forundret over den britiske forhandlingstaktik.

Briterne lovede ellers meget hurtigt at komme med konkrete forslag, da EU-Kommissionen og Storbritannien for nogle uger siden enedes om at mødes to gange om ugen i Bruxelles igennem september måned. Børsens lederskribent, skriver: ”Der kan være fortvivlende langt mellem heltene i det politiske liv. Men i denne uge ofrede hele 21 af slagsen deres egen karriere for i sidste øjeblik at redde Storbritannien fra et ødelæggende Brexit uden aftale. Blandt dem var to af de tidligere konservative finansministre, Phillip Hammond og Kenneth Clarke. […] Deres samvittighed bød dem at sikre flertal for et lovforslag, der sætter premierminister Johnson under administration i Brexit-forløbet. Vel vidende, at de straks derefter ville blive smidt ud af deres eget parti som straf. Dermed er spillet langt fra overstået. Måske er dets slutfase kun netop begyndt. For først efter et nyt parlamentsvalg - og måske en ny folkeafstemning - kan briterne realistisk set forholde sig operativt i det langstrakte forhandlingsspil med EU. Det videre forløb er netop nu helt uklart. Indtil videre har parlamentet nægtet Johnson de nødvendige to tredjedeles flertal til at udskrive nyvalg. Flertallet har end ikke tillid til, at premierministeren i givet fald ville overholde sit løfte om at afvikle valget inden Brexit-deadline 31. oktober, så en ny regering ville have tid til at trække i bremsen. Mellemspillet kan blive kompliceret, men meget tyder på, at briterne snart igen skal stemme. […] Efter et nyvalg vil EU altså enten stå overfor en styrket Johnson - eller en ny regering, meget muligt med flere partier i koalition, som på ny møder med en uafklaret Brexit-holdning. Det sidste er at foretrække, men langt fra ukompliceret. Af samme årsag må resten af Europa væbne sig med tålmodighed. Hvis EU sætter briterne stolen for døren med en ufravigelig deadline, kan forløbet ende galt.”

B.T. og B.T Metro fortæller, at som torsdagen skred frem, tabte Boris Johnson afstemningerne i parlamentet. Han har tabt alle tre afstemninger, der har været med ham som premierminister. Torsdag kom endnu et muligt stød, da hans bror Jo Johnson gik af som viceminister og parlamentsmedlem. ”Jeg har i de seneste uger været splittet mellem familieloyalitet og de nationale interesser. Det er en uløselig konflikt, og tiden er inde til, at andre tager over efter mig som parlamentsmedlem og minister,” skrev han på Twitter. Berlingske skriver blandt andet i sin analyse af den højspændte situation: ”Nu kunne selv Boris Johnsons bror heller ikke længere - han trådte i går ud af den konservative regering med et svidende tweet. Hans exit stiller spørgsmål ved præmissen for Boris Johnsons embede, nemlig ideen om karisma som politisk motor. […] Kommentatoren Jennifer Rubin beskriver i The Washington Post, hvordan Boris Johnson er ramlet ind i samme problemer, som andre karismatiske - eller populistiske, som hun skriver - politikere verden over. De lægger vægt på udstråling og nedprioriterer kompetence og hårdt arbejde, og derfor grundstøder de, hævder Jennifer Rubin. I magasinet The Atlantic når en anden politisk analytiker, David Graham, til samme konklusion: Boris Johnsons deroute er ikke en enkeltstående, britisk deroute, men en større og mere systemisk historie.” I et debatindlæg i Berlingske, skriver Samuel Rachlin, blandt andet: ”Boris Johnson viste sit sande jeg som en fuldblodspopulist med sympati for tyranni og autokrati. For ham er der kun én vej - min vej. Han svinger i takt med tidens andre ledere med autoritære ambitioner som Donald Trump, Viktor Orbán og Matteo Salvini og har vist dem og deres ligesindede, at vejen til et autoritært styre går gennem kaos, forvirring og intriger. Hvis Storbritannien kan gøre det, så kan alle andre også gøre det og blive ved med at kalde sig for demokratier. […] Verden har opdaget demokratiets skrøbelighed, mens forestillingen om det britiske demokrati er ved at bryde sammen.”

I Børsens analyse af situationen, forlyder det: ”Paradokset er umuligt ikke at få øje på. Premierminister Boris Johnsons løfte til vælgere om Brexit 31. oktober, med eller uden aftale, kan blive indfriet af EU's øvrige regeringschefer. Hvis de, som fhv. udenrigsminister Per Stig Møller forudskikker, er så inderligt trætte af det britiske kaos, at de insisterer på at komme videre. Uanset om spådommen holder eller ej, så siger den meget om EU's styrke. Ja, EU vil målt på samhandel og økonomi lide under et hårdt Brexit, men langt mindre end briterne selv. Bertelsmann Stiftung, en tænketank, har beregnet EU's pris til 40 milliarder euro. Eller 90 euro pr. indbygger på et år. Det er til at håndtere. Set over for at Bank of England forudser et fald i britisk BNP på 5,5-6 procent ved Brexit uden en aftale. […] Den irske kamp for at undgå en hård grænse til Nordirland kan synes fjern andre steder i EU-riget. Men man vil forhindre, at briterne får en åben bagdør til det indre marked.” Børsen skriver også, at lykkes det ikke for premierminister Boris Johnson enten at få udskrevet et valg eller lave en ny plan for Brexit, kan EU fastholde Brexit om syv uger. “De 27 resterende EU-lande vil have Brexit overstået. Lykkes det ikke for premierminister Boris Johnson at få vedtaget en ny plan for Brexit eller at udskrive valg til Parlamentet inden topmødet 17. oktober, så tror jeg, der kommer en afklaring blandt regeringscheferne. De kan simpelthen smide briterne ud ved at beslutte at overholde den aftale om Brexit 31. oktober, der blev indgået med premierminister Theresa May,” siger forhenværende udenrigsminister, Per Stig Møller (K). Han forklarer ligeledes at selvom, briterne netop har vedtaget en lov, der forhindrer et hårdt Brexit uden aftale, så er EU ikke bundet af denne lov. ”De har lavet en aftale med Storbritannien, som de kan henholde sig til,” forklarer Per Stig Møller. Han understreger, at han er bekymret for, at den løsning vil skabe ondt blod og bitterhed i Storbritannien.

I Ekstra Bladets Leder kan man blandt andet læse: ”Den britiske premierminister, Boris Johnson, har tilsyneladende tabt alt på få dage. Han har tabt muligheden for et hårdt Brexit. Han har tabt muligheden for et nyvalg. Dertil er hans nederlag i eget parti historisk.” Informations lederskribent skriver: ”Onsdag mødtes EU's Brexit-forhandler, Michel Barnier, med sin britiske kollega, David Frost. Efterfølgende fik Financial Times fingrene i et papir, hvor Barnier forklarer, at forhandlingerne nu er lammet. Intet konkret er briterne kommet med for at løse det nordirske grænsespørgsmål. Til gengæld taler briterne pludselig om en frihandelsaftale i fremtiden, hvor de ikke er bundet af unionens regler om miljøbeskyttelse og statsstøtte. Et helt utroligt og helt uspiseligt forslag for EU27. EU vil ikke skubbe briterne ud over kanten. Hvis briterne beder om udsættelse, vil EU sandsynligvis give dem lov - selv om Emmanuel Macron vil stritte imod. […] Det nuværende zombie-Brexit, hvor briterne både er inde og ude, kan ikke blive ved. Der er kun én vej ud. Boris Johnson har ret: Der er brug for det valg.” Jyllands-Postens lederskribent, mener: ”Brexit er en tragedie i sig selv, for Storbritannien så vel som for resten af Europa. At den skal piskes igennem på en blanding af tricks, halvkvædede viser og mavefornemmelser, er regulært ulykkeligt. Desværre er det for naivt at håbe på, at parterne kommer til besindelse.”

Politiken skriver i sin analyse af den politiske situation i Storbritannien: ”Selv Boris Johnsons bror fået nok og begrunder det med, at han ikke længere kan klare at være splittet mellem loyaliteten overfor familien og hensynet til nationen. Underforstået: Han kan ikke være i sin brors regering, fordi han mener, at den politik, der føres, er i modstrid med nationens interesser.”
Weekendavisens lederskribent mener, at Storbritannien er på vej mod opløsning: ”Storbritanniens fremtid bliver diskuteret rystende lidt i denne tids politiske vanvid. På den måde ville et parlamentsvalg i det mindste give briterne en valgkamp, hvor konsekvenserne af Brexit er klar og tydelig: en tilværelse uden for Unionen - og en fremtid uden Storbritannien. Boris Johnson og hans hårde brexiteers er med deres manøvrer ved at afmontere den hundredårige sammenslutning af nationer, samlet under den britiske trone og regeret fra Westminister. Et hårdt og kaotisk Brexit vil ret hurtigt få skotterne til at gå. […] Dramatiske forandringer vil ligeledes komme i Nordirland. Det er netop derfor, den meget omtalte bagstopperaftale er så afgørende. Falder denne aftale med et hårdt Brexit, vil der straks skulle etableres en fysisk grænse mellem Irland og den britiske, nordirske provins. En sådan grænse ønsker ingen, og dén udvikling vil fremskynde processen mod en irsk genforening. […] Historiske bånd, knyttet i blod, kan naturligvis løsnes igen. Godt nok er det 600 år siden, at waliserne sloges for selvstændighed, før de blev slugt af England, men hvorfor skulle denne lille, stolte nation have lyst til at fortsætte alene med englænderne i en helt amputeret union? Dermed er Storbritannien opløst.”
Kilder: B.T. Metro, s. 10; Weekendavisen, s. 1, 10, 12; Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 12-13, 13, 22; Information, s. 16; Ekstra Bladet, s. 32; Børsen, s. 2, 25; B.T., s. 6; Berlingske, s. 14-15, 15, 32-33

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Erdogan truer Europa med flygtninge
Berlingske, B.T. Metro og Jyllands-Posten fortæller alle, at Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan truede torsdag med at åbne portene, så syriske flygtninge kan strømme fra Tyrkiet til Europa. I en tale til sit parti sagde Erdogan, at det vil ske, hvis det ikke lykkes at forhandle en aftale på plads med USA om at etablere en sikker zone i Syrien. Han beklagede sig i talen over, at Tyrkiet står alene tilbage og bærer byrden med de syriske flygtninge. Tyrkiet har ladet forstå, at det er klar til at oprette en sikker zone på den syriske side af grænsen senest ved udgangen af denne måned. Medmindre der inden da er indgået en aftale med USA. Tyrkiet har siden 2011 taget imod 3,6 mio. flygtninge fra borgerkrigen i Syrien. ”Vi har ikke modtaget den nødvendige støtte fra verden og særligt fra EU, når det gælder om at deles om byrden,” sagde Erdogan i sin tale.
Kilder: Berlingske, s. 20; B.T. Metro, s. 12; Jyllands-Posten, s. 10

Interne anliggender: Italiens regeringsleder træder i karakter med ny koalition
Børsen skriver, at Italiens nye koalitionsregering, som ventes at være langt mere kompromissøgende over for EU end den tidligere, blev torsdag indsat ved en ceremoni i Rom. Den består af de tidligere politiske modstandere Femstjernebevægelsen og Det Demokratiske Parti (PD) og ledes af den 55-årige premierminister Giuseppe Conte. Politiske iagttagere fremhæver, at der vil blive set langt mere konstruktivt på det europæiske samarbejde, end det var tilfældet, da Femstjernebevægelsen regerede sammen med partiet Lega, som konstant harcelerede mod indvandring og EU's budget. Kristeligt Dagblad skriver i sin analyse af situationen: ”Fra at være udråbt til Salvinis marionetdukke ser premierminister Giuseppe Conte nu ud til at tage tøjlerne i sit andet, utraditionelle regeringssamarbejde. […] Meningsmålinger viser, at Giuseppe Conte nu er den politiker, der har størst opbakning i befolkningen. […] Avisen La Repubblica skriver, at det netop var en telefonsamtale forleden fra den tyske kansler til den tidligere PD-premierminister og kommende EU-kommissær, Paolo Gentiloni, der gav partiet det afgørende skub til at indgå i den nye regering. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har også ageret på Contes vegne.”
Berlingske skriver, at kæmpebøder til NGOer og italienske havne, der er hermetisk lukkede for redningsskibe, er formentlig snart fortid. Også på andre områder er Giuseppe Conte og hans nye ministerhold på vej væk fra konfrontationskursen med de øvrige store EU-lande. På den anden store kampplads i det seneste års nervekrig mellem Italien og de øvrige store EU-lande, den økonomiske politik, lyder der ligeledes nye og mere forsonlige toner. Også Conte II-regeringen lover ganske vist ufinansieret guld og grønne skove. Men med socialdemokraten Roberto Gualtieri på den centrale post som finansminister vil næste års budget givetvis blive strikket sammen i forståelse med Europa-Kommissionen.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Jeppe Skårhøj, senioranalytiker EKF: ”Kaos præger det politiske system i Italien. Men også økonomien skranter. [...] Et italiensk euroexit er derfor næppe noget, der ligger lige for. Af samme grund er Italiens offentlige budget nærmest sat under administration af EU, fordi de ikke lever op til kriterierne i Eurosamarbejdet. Det førte i foråret til en voldsom konfrontation mellem regeringen og EU kommissionen. For nu kan man dog ånde lettet op i EU, for det ser ud til, at det stik mod forventningerne vil lykkedes for Femstjernebevægelsen og det socialdemokratiske Partito Democratico at blive enige om at danne regering. Dermed undgår man, at der udskrive valg, hvor den EU-fjendske Matteo Salvini fra det højrepopulistiske parti Lega, ifølge meningsmålingerne vil vinde mellem 35 og 40 procent af stemmerne.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 6; Berlingske, s. 20; Børsen, s. 24; Jyllands-Posten, s. 13

Handel: Skovbrandene i Amazonas truer handelsaftale mellem EU og Mercosur
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver: Johan Moesgaard EU-chef i Dansk Metal: ”JP beskrev i sidste uge handelsaftalen mellem EU og en række sydamerikanske lande.
Aftalen blev forhandlet før sommer, men de mange skovbrande i Brasilien og en spydig retorik fra den brasilianske præsident får nu blandt andet Frankrig til at ønske, at handelsaftalen går op i røg. […] Aftalen er derfor overordnet et skridt i den rigtige retning på klima og miljø - og en måde at føre fornuftigt, grønt diplomati over for vores handelspartnere. Samtidig kan aftalen skabe masser af arbejdspladser i Danmark. Virksomhederne i EU sparer med aftalen dobbelt så meget i told som aftalerne med Canada og Japan tilsammen. Den danske eksport til landene i Sydamerika kan øges med op mod 30 til 50 procent. Denne aftale og andre handelsaftaler skaffer altså flere velfærdskroner hjem og kan give mange nye arbejdspladser i industrien. […] En handelsaftale med Sydamerika kan give gevinster på klima, miljø og arbejdspladser- derfor må vi ikke lade den gå op i røg.”

I et debatindlæg i Weekendavisen, skriver Markus Giessing, freelanceskribent og indehaver af bloggen Uegnet Til Tryk: ”De verserende skovbrande i Amazonasregnskoven har endelig givet anledning til løftede pegefingre over for Brasiliens præsident Jair Bolsonaro. Den nær fascistiske præsident har dog ikke for vane at tage kritik til sig, hvorfor de klimabekymrede politikere i EU er nødt til at opnå hans opmærksomhed gennem handelsaftalen med Mercosur. Emmanuel Macrons kritik af den brasilianske præsidents håndtering af skovbrandene, der i tusindtal hærger Amazonasregnskoven, har trukket store overskrifter. Den franske præsident truer med at sætte en stopper for den enorme handelsaftale mellem EU og handelsblokken Mercosur, fordi Bolsonaro ifølge Macron har løjet om sin klima- og miljøpolitik. […] Europa-Parlamentet står foran en afstemning om handelsaftalen med Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, der vil sænke afgifter med cirka 90 procent på varer som soja og kaffe, der er iblandt Brasiliens største eksportvarer. I aftalenotatet fremgår der ikke meget mere end tomme ord om gensidig overholdelse af Paris-aftalen. Handelsaftalen har taget 20 år at udarbejde, og der kan meget vel gå lang tid, før EU-politikerne har en lignende mulighed for at påvirke Brasilien til at handle på klimaforandringerne og den truede biodiversitet.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 23; Weekendavisen, s. 12-13

Økonomi: De største skattely ligger i EU
Børsen skriver, at momskarruseller og andre former for momssvindel er skyld i enorme tab i de europæiske statskasser. Der mangler simpelthen 137 milliarder euro i kasserne. Det viser en ny undersøgelse fra EU-Kommissionen, der netop er offentliggjort. Det såkaldte momsgab er blevet en anelse mindre end i de tidligere år, men det er stadig alt for stort, understreger Pierre Moscovici, EU-kommissær med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender og beskatning og told. “Medlemsstaterne har ikke råd til at se til, mens milliarder tabes som følge af momskarruselsvig og manglende konsekvens i systemet,” siger Pierre Moscovici.
Politiken skriver, at når multinationale selskaber sender overskud ud af Danmark for at slippe for skat, går 84 procent til andre EU-lande. Det viser ny forskning i, hvordan multinationale virksomheder flytter rundt på deres overskud for at slippe billigst muligt i skat. Det nye studie, som offentliggøres fredag, er blevet til i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Berkeley University i Californien. ”Europæiske lande er de største tabere, fordi vi internt i lande som Irland, Holland og Luxembourg har kattelemme til at få penge uden om beskatning i EU. Uden dem ville det ikke kunne betale sig at føre overskud fra Danmark til for eksempel Bermuda, fordi Danmark ville kræve skat af pengene. Men kattelemmene gør os forsvarsløse,” siger en af forskerne bag de nye tal, Ludvig Wier, postdoc på Berkeley University. ”Tallene forarger mig voldsomt. I Socialdemokratiet sagde vi før valget, at ræset mod bunden skal stoppes. Derfor har vi været positive over for, at der i EU bliver lagt en fælles bund under selskabsskatten. Der er ikke nogen nemme løsninger, og det kræver enighed i Bruxelles. Men det er helt nødvendigt, at vi finder fælles fodslag i EU for at undgå, at finansieringen til det europæiske velfærdssamfund smuldrer,” siger skatteminister Morten Bødskov (S).

OECD, den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, har siden 2013 arbejdet på at begrænse udhulingen af landenes skattegrundlag gennem såkaldt profit shifting, hvor multinationale virksomheder flytter overskud fra højskattelande til skattely. Samtidig har der været fokus på emnet i kraft af dels EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestagers, indsats mod EU-landes hemmelige skatteaftaler, dels afsløringer i medierne som LuxLeaks, Panama Papers og senest Paradise Papers. I et debatindlæg i Børsen, skriver Ludvig Wier, postdoc, University of California, Berkeley, rådgiver for FN på internationale skattespørgsmål: ”Beregninger viser, at OECD's tiltag for at stoppe skattely ingen effekt har. Uden en reform af skattereglerne vil det formentlig fortsætte. […] I juni 2012 satte lederne af verdens 20 største økonomier også OECD på opgaven at stoppe virksomheders brug af skattely. Efter tre år var OECD klar med en række konkrete aktionspunkter, og kort tid efter begyndte lande verden over at implementere punkterne. Med ny data kan vi nu begynde at måle effekten af disse oprindelige OECD-initiativer. Den overraskende konklusion: Vi ser ikke nogen effekt. På verdensplan estimerer vi, at verden tabte 1400 milliarder kroner til skattely i år 2015, svarende til 10 procent af de globale selskabsskatteindtægter.”
Kilder: Politiken, s. 1; Børsen, s. 4, 24

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Den franske atom-paraply er ikke til deling
Berlingske bringer et debatindlæg af journalist og forfatter Anna Libak. Hun skriver blandt andet: ”Forleden skrev Dansk Metals EU-chef i Kristeligt Dagblad, at Trumps uberegnelige adfærd bør få os til at overveje at afskaffe vores forsvarsforbehold i EU. Og han er langtfra den eneste. Faktisk er der efterhånden hver eneste uge en eller anden, som slår til lyd for, at Danmark vil stå sig ved at satse militært på EU frem for på USA. Hver gang lyder argumentet, at vi bliver nødt til at forsvare os selv, når nu vi ikke længere kan regne med, at USA vil komme os til undsætning. På grund af Trump. Desværre er det et uforsvarligt synspunkt. I bogstaveligste forstand. [...] Det er fri fantasi at hævde - ja, bare at antyde - at et EU-forsvar nogensinde vil kunne erstatte den amerikanske sikkerhedsgaranti. [...] Som NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg har gjort opmærksom på, vil hele 80 procent af NATOs nuværende udgifter blive afholdt af ikke-EU-medlemmer, når Storbritannien forlader EU. Hvis EU skal have et troværdigt forsvar, skal den franske atomparaply udstrækkes til resten af EU. Med mindre da tyskerne - hvad intet som helst tyder på - er villige til at anskaffe sig atomvåben. [...] Foreløbig er der kun seks EU-lande - Storbritannien, Polen, Estland, Letland, Litauen og Grækenland - som lever op til de to procent, som vi har lovet hinanden i NATO. Altså vil det vil være mere forsvarligt - og en del billigere for Danmark - simpelthen at leve op til kravet om to procent.”
Kilde: Berlingske, s. 31

Interne anliggender: Macron er tilbage. Men forude venter den sværeste reform
Information bringer en analyse af Europakorrespondent Christian Bennike. Han skriver blandt andet: ”Året begyndte med protester og gadekampe, som nær havde ødelagt hans præsidentskab. Men nu, under et år senere, er Emmanuel Macron tilbage. Oppositionen er splittet, økonomien er i bedring, og han er blevet Europas diplomatiske samlingspunkt. [...] Det er ham, der mødes med Modi og Putin. Ham, der spiser frokost alene med Trump og finder løsninger, når EU-Rådet sidder fast. Ham, der rejser på statsturné i Afrika. Angela Merkel er på vej ud af politik, og briterne er opslugt af Brexit. Macron styrer. [...] Præsidentens popularitet er steget nonstop siden lavpunktet i starten af 2019, og tirsdag kom de seneste tal: 34 procent siger nu, at han gør det godt. Men ... den politiske sæson er kun lige begyndt og forude venter den sværeste reform hidtil. En reform som i 1995 fik seks millioner franskmænd til at gå i strejke, og som i 2010 trak en million mennesker på gaderne i protest: Pensionssystemet.”
Kilde: Information, s. 10-11

Sikkerhedspolitik: Europas Iran-dilemma
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Irans præstestyre meddelte onsdag, at det fra denne fredag agter at indlede en tredje fravigelse af den atomaftale, der blev indgået i 2015, og som USA trådte ud af i maj 2018. […] Teherans melding har til formål at presse de tre EU-partnere - Frankrig, Tyskland og Storbritannien - til at overholde aftalen, uanset USA's skrotning af den med krav om genforhandling. Det vil EU hellere end gerne, men problemet er, at de amerikanske sanktioner, der fulgte Donald Trumps opsigelse af aftalen, også medførte, at europæiske virksomheder - bl.a. franske bilmærker og olieselskaber - der efter 2015 indledte investeringer i Iran, trak følehornene til sig. Ingen har råd til at handle med iranerne på anstændige markedsvilkår, da det vil medføre ophør af profitable USA-kontrakter i kraft af kongresvedtagne straffeaktioner. […] Indtil videre kan iranerne rulle deres overtrædelser tilbage uden besvær, men spørgsmålet er, hvad der sker, hvis iranerne fortsætter med fjerde-femte-sjette fravigelse og ender på 'år 0', altså før 2015. Det perspektiv har fået Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, til at investere politisk kapital i et forslag om, at Iran tildeles kreditter på 15 milliarder dollar de næste fire måneder - svarende til dets eksporttab, og som kan skabe rum til det diplomati, hvis begyndelse kunne anes ved G7-topmødet, da Trumps reaktion på Macrons tanker angiveligt var nærmest positiv. Lige nu vurderes det franske initiativ i Washington og Teheran, men foreløbig uden klare svar.”
Kilde: Information, s. 2

Udenrigspolitik: Vil Merkel kritisere Tysklands vigtigste handelspartner, når hun møder Xi?
Politiken skriver i sin analyse af topmødet mellem Tyskland og Kina: ”Aktivister i Hongkong og politikere i Tyskland vil have Angela Merkel til at protestere mod Kina, når hun i dag møder præsident Xi. Europas diskrete superdiplomat er på svær mission. Listen er lang med problemer, når Tysklands kansler Merkel i dag møder Kinas præsident Xi Jinping og regeringschef Li Keqiang, og forventningerne til Angela Merkels ordvalg er kørt usædvanligt højt op. Egentlig er Kina-rejser blevet en fast rutine for kansler Merkel, men hendes 12. besøg sker under usædvanlige omstændigheder. […] Hun kommer ikke bare med en voksende europæisk skepsis over for Kina og midt i en ildevarslende handelsstrid mellem Kina og USA, hun lander også som den første vestlige leder under den voldsomme konflikt i Hongkong, der er under kinesisk forvaltning, og hvor politiet har brugt vold mod unge demonstranter. Den tyske regering har ligesom resten af EU holdt sig til at efterlyse en fredelig nedtrapning, men i Hongkong forsøger aktivistlederen Joshua Wang at presse Europas stadig vigtigste politiker til at støtte demonstranternes krav. ”Tyskland er stærkt bekymret over kinesiske investeringer i landets fremtidsrettede nøgleindustrier og fik sidste år EU med på en ny screening-mekanisme for opkøb i følsomme brancher. Europæiske lande vil i dag holde øje med, om Merkel nu også bruger det kritiske sprog fra EU-dokumenterne, hvor Kina omtales som en »systemisk rival,” når hun møder Xi, siger Jan Weidenfeld fra den Kina-orienterede tænketank Merics i Berlin. […] Merkels egentlige mål med topmødet er at forene de meget forskellige europæiske interesser, vurderer Jan Weidenfeld.”
Kilde: Politiken, s. 2

Institutionelle anliggender: Kommissærkabale nærmer sig hastigt sin afslutning
Børsen kan fortælle, at det nye hold af EU-kommissærer, som tager over om knap to måneder og skal spille en central rolle i Europa de kommende fem år, bliver præsenteret på tirsdag. Det skriver EU-Kommissionens kommende formand, Ursula von der Leyen, på Twitter. Den danske kommissær, Margrethe Vestager, får en fremtrædende position som en af Kommissionens to næstformænd sammen med hollandske Frans Timmermans. Men både Vestager og Timmermans skal også have deres egne ansvarsområder. De to næstformænd skal have ansvar for henholdsvis klima og digitalisering. Det har Ursula von der Leyen ifølge flere kilder sagt på en briefing for tyske parlamentarikere. Og oplysningerne er bekræftet over for Børsen af en kilde i Europa-Parlamentet. Både Timmermans og Vestager har imidlertid vist interesse for klimaområdet, som bliver en af topprioriteterne for den nye kommission. I et debatindlæg på Altinget skriver, Johan Moesgaard EU-chef, Dansk Metal Lige for tiden venter alle vi EU-interesserede i spænding på, at Ursula von der Leyen får sat sit endelige hold af kommissærer. Mens vi venter på, at holdet af kommissærer får grønt lys, har Europa-Parlamentet over sommeren sammensat sig selv. For få måneder siden beskrev Altinget, hvilke udvalg de danske EU-politikere har valgt at sætte sig i. Men det er faktisk også interessant at se på det samlede billede i Bruxelles. For kan vi ud fra udvalgene sige noget om de temaer og sværdslag, der vil komme de næste par år i Bruxelles? Her er det interessant at se på, hvilke udvalg EU-politikerne vælger at sætte sig i. Det kan nemlig give os et fingerpeg om, hvilke politiske temaer politikerne og de politiske grupper finder særligt vigtige. Mest interessant er det at zoome ind på de to måske mest centrale udvalg for den grønne omstilling, nemlig miljøudvalget og udvalget for industri, forskning og energi. […] En grøn politik i EU kan derfor som en ekstra bonus sikre nye danske arbejdspladser i industrien - uanset om det gælder eksport af pumper fra Grundfos, vindmøller fra Vestas eller termostater fra Danfoss. Der er derfor god grund til at håbe, at EU-politikernes klare prioritering af grønne udvalg kan skubbe på for en grøn politik i EU, der også ender med at skabe grønne industriarbejdspladser i Danmark.”
Kilder: Børsen, s. 24; Altinget

Handel: Spænding om arbejdsprogram
Børsen skriver, at EU-Kommissionen ønsker en industrifond på 100 milliarder euro og mere enkle budgetregler i eurozonen. Det fremgår af et lækket arbejdskatalog fra EU-Kommissionens embedsmænd, som de seneste uger er sivet ud til flere medier, blandt andre Financial Times og Politico. Kommissionens talsmand har understreget, at der er tale om forslag til den nye kommission, ikke formel politik, men alligevel har flere af katalogets idéer vakt opsigt. Industrifonden skal hjælpe EU's virksomheder i den globale konkurrence, f.eks. inden for it-sektoren, hvor USA dominerer med giganter som Google og Apple. “Europa har ingen af den type selskaber. Det udgør en risiko for vækst, job og europæisk indflydelse,” lyder det i det lækkede dokument, der også nævner statsstøttede kinesiske virksomheder med “hidtil usete midler og potentiale til at udslette den eksisterende innovationsdynamik og europæiske industrivirksomheders position.” Både Frankrig og Tyskland ønsker en mere aggressiv industripolitik, men forslaget vil næppe være elsket i Danmark og Holland, der traditionelt er imod den type indgreb.
Kilde: Børsen, s. 24

Interne anliggender: DF: EU-underdanigheden stortrives hos Socialdemokratiet
I et debatindlæg på Altinget skriver, Peter Kofod (DF), MEF: ”Socialdemokratiet har selv valgt at stopfodre det EU-rovdyr, der angriber Danmark. Derfor er det et pinligt spil for galleriet, når de danske socialdemokrater i EU pludseligt er bekymrede for EU's indgriben i danske forhold. Forleden kunne man på Altinget læse, at Marianne Vind (S) og Bente Sorgenfrey, henholdsvist nyvalgt socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet og næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, ikke finder den nye EU-Kommissions spæde planer om en europæisk mindsteløn særligt tiltalende. En plan, der blev fremsat af den jubeleuropæiske Ursula von der Leyen, der i juli blev blåstemplet af Socialdemokratiet og Europa-Parlamentet som den nye formand for EU-Kommissionen. […]Ursula von der Leyen har nemlig lovet, at hun inden for sine første 100 dage som kommissionsformand vil bede EU-Kommissionen fremsætte et lovforslag, der skal sikre minimumslønninger i hele EU.
Et forslag, som Danmark, også de danske socialdemokrater og fagbevægelsen, af gode grunde er bange for, og derfor med rette opponerer stærkt imod, da forslaget vil udfordre den danske model. Desværre er virkeligheden bare den, at de danske socialdemokrater selv har bragt forslagets ophavskvinde til magten, og dermed banet vejen for superføderalisten og hendes store unionstanker. […] Min holdning til EU's indblanding i danske anliggender er selvfølgelig hævet over enhver tvivl: EU og Bruxelles skal holde fingrene langt væk, uanset om det gælder danske velfærdsydelser, barselsregler, lønninger eller andre interne anliggender.”
Kilde: Altinget

Klima: PVC-råd til miljøorganisationer: Vores europæiske industri viser vejen
I et debatindlæg på Altinget skriver, Ole Grøndahl Hansen, direktør, PVC Informationsrådet: ”Grønne organisationer skriver i Altinget, at hver enkelt aktør i plastdebatten skal give et bud på, hvordan de hver især kan og vil bidrage til den grønne omstilling. Den handske vil vi gerne tage op. Hvad de færreste sikkert er klar over, er PVC, der jo i Danmark er den mest udskældte plasttype, faktisk er den plastsektor, som har den længste erfaring med at tage miljøansvar. Det har blandt andet fået både FN og EU-Kommissionen til at anbefale andre industrisektorer og plastmaterialer at se på, hvordan PVC-industrien i Europa har håndteret deres udfordringer, når det gælder bæredygtighed. Det kan ikke understreges kraftigt nok, at den bæredygtige løsning af PVC-problematikken ikke har været og sikkert aldrig bliver substitution.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
6 September 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark