Fredag den 7. maj

Tophistorier

Ophævelse af patenterne på covid-19-vaccinerne skal hjælpe med at afslutte pandemien
Flere af dagens aviser skriver om situationen vedrørende udrulningen af de forskellige vacciner verden over, og om USAs præsident Joe Bidens udtalelse om, at man bør fjerne patentet på covid-19-vaccinerne, så pandemien kan få en ende. EU har ikke afvist at anbefale det samme. Berlingske skriver, at USA onsdag aften officielt tog det drastiske skridt at anbefale ophævelsen af patenter på covid-19-vacciner. "USA støtter ophævelsen af patenter på covid-19 vacciner for at hjælpe med at afslutte pandemien," lød det i en meddelelse. Med den amerikanske udmelding blev opmærksomheden hurtigt rettet mod Bruxelles, som hidtil har afvist, at en ophævelse af patenter er vejen frem. Torsdag var Ursula von der Leyen, den tyske kommissionsformand, dog ikke afvisende: "EU er også indstillet på at diskutere ethvert forslag, der adresserer krisen på en effektiv og pragmatisk måde," sagde hun torsdag. I det aktuelle tilfælde vil det indebære, at de selskaber, som har udviklet beviseligt effektive vacciner mod en økonomisk kompensation skal overdrage rettighederne og teknologien bag, hvorefter andre private og offentlige leverandører kan byde ind og overtage produktionen. Diskussionen vil være særlig interessant for lande som Indien og Sydafrika, der lige nu må spejde langt efter vacciner, og som allerede har kapaciteten til at producere selv.

Kristeligt Dagblad skriver, at det opsigtsvækkende amerikanske kursskifte med en anbefaling om at fjerne patenter på covid-19-vacciner, kaldes for et ”historisk” skridt mod mere ”retfærdighed” af lederen af WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus. Hos udviklingsorganisationen Oxfam-Ibis kalder politisk chef, Trine Pertou-Mach, USA's støtte ”et vigtigt første skridt i kampen for en solidarisk distribution af vaccinerne globalt. "EU siger forsigtigt, at de er villige til at diskutere pragmatiske løsninger. Men det er ikke nok. Vi må arbejde for en midlertidig suspension af patenterne. Denne krise er voldsom og krævende. Danmark må melde sig på holdet af europæiske lande, der ikke længere kan se passivt til, så vi kan få vaccinerne ud til alle," siger hun til Kristeligt Dagblad.

Berlingske skriver, at forslaget om midlertidigt at give opskriften på coronavacciner fri langtfra er ligetil, og man skal være bevidst om, at det kan medføre færre nye lægemidler fremover. Det vurderer flere branchekendere. En af dem er Steffen Thirstrup, som tidligere har været chef i Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, og som i dag arbejder for NDA Regulatory Services som rådgiver for medicinalindustrien. "Det vil være et brud med alle de internationale handelsaftaler, der er etableret. Det vil være meget usædvanligt. Men det er også en usædvanlig situation, og det er dybest set en smuk tanke at give opskriften fri. Med de faglige briller på er det dog i praksis slet ikke så let, som det lyder. Det er altså ikke bare som at oprette et bolsjekogeri," siger han til Berlingske. Senioranalytiker i Sydbank, Søren Løntoft Hansen, er enig. Han kan sagtens forstå, at mange intuitivt tænker, at en ophævelse af patenterne er en god idé, og at man kan være kritisk over for, hvor stor en gevinst medicinalkæmperne skovler ind. "Men man skal huske, hvor ekstremt mange omkostninger der går til at finde og udvikle lægemiddelkandidater. Mange ser aldrig dagens lys, efter der er postet enorme summer i dem. Hvis man begynder at åbne for at hæve patentrettigheder, vil vi på længere sigt få markant færre, innovative lægemidler på markedet og mindre forskning, som eksempelvis adresserer kræftbehandling," siger han.

Børsen skriver, at præsident Joe Bidens overraskende kovending på patentbeskyttelse af vacciner mod covid-19 rammer flere af de store producenter hårdt på aktiekursen. I Tyskland faldt kursen på Biontech SE's såkaldte depository receipts torsdag morgen med næsten 20 procent. Aktiekurserne på store vaccineproducenter som Moderna, Biontech og Novavax lukkede onsdag med fald på mellem 3 og 6 procent efter dyk på helt ned til 10 procent.

Jyllands-Posten skriver, at regeringen nu er under pres fra flere støttepartier for at suspendere medicinalselskabernes patenter på covid-19 vacciner. Om en fjernelse af patenterne sagde statsministeren i marts: "Jeg er bange for, at det kan give bagslag. For vi har behov for, at de store medicinalfirmaer trækker med, og vi har behov for den innovationskraft, der ligger der." Enhedslisten og SF har indkaldt både udenrigsminister Jeppe Kofod og sundhedsminister Magnus Heunicke i samråd om sagen. "Vi fortsætter det politiske pres, og hvis Danmark ikke påtager sig et globalt medansvar, så vil vi afsøge muligheden for et flertal uden om regeringen," siger Peder Hvelplund.

I Information kan man læse en analyse af Biden-regeringens overraskende beslutning om midlertidigt at ophæve vaccinepatenter. Den er skrevet af USA-korrespondent Martin Burchath, som blandt andet skriver: "Biden-regeringens overraskende beslutning om midlertidigt at ophæve vaccinepatenter udstiller EU's nølen i hjælpen til fattige lande og den globale kamp mod pandemien. Spørgsmålet er, om det på kort sigt vil øge forsyningerne af vaccinen til udviklingslande. [...] Præsident Joe Bidens beslutning, der er formuleret i en pressemed elelse af handelsrepræsentant Katherine Tai onsdag, har vakt furore i USA's og andre vestlige landes farmaceutiske industri. Og det lagde straks et politisk pres på EU, Storbritannien og andre lande, hvor der fremstilles vacciner mod COVID-19. [...] Efter nyheden om holdningsskiftet i USA begyndte modstanden hurtigt at tø op. Italien og Frankrig udtrykte støtte til det amerikanske forslag. Ingen af de to lande producerer deres egen vaccine mod COVID-19. Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, begrænsede sig til at sige, at 'EU er rede til at diskutere ideen i WTO'. Samme melding kom fra Storbritannien, hvor vaccinen fra AstraZeneca blandt andet produceres. [...] Det er ikke, fordi de farmaceutiske selskaber og deres brancheforeninger er uenige i det moralske aspekt. [...] Uden beskyttelse af deres opskrift på vacciner vil hverken selskaberne eller aktionærer være så ivrige for at sætte kapital på spil, når den næste pandemi slår ned i verden, og behovet for udvikling af en ny vaccine bliver presserende, lyder argumentet."

I Politikens leder kan man blandt andet læse: "I både Europa og USA står der genåbning på dagsordenen, og slutningen på pandemien synes takket være vaccinationsprogrammerne så småt at være i sigte. [...] At suspendere patenter er uomtvisteligt et helt ekstraordinært skridt - patenter er til for at sikre, at innovation betaler sig, og derved at motivere til mere innovation. [...] At præsident Biden har kastet USA ind i denne kamp, tjener ham og hans regering til ære. Atter har Amerikas nye leder formået at overhale Europa indenom på en progressiv dagsorden. EU har indtil videre været modstander af suspension af patenterne, og kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har kun forsigtigt erklæret, at man er villig til at diskutere USA's forslag. [...] Men helt ærligt - hvad er der at diskutere? Pandemien er mange steder værre end nogensinde og truer hele menneskeheden. Selvfølgelig bør Europa bakke op om at få vaccineproduktionen op i det højest mulige gear."
Berlingske, s. 8,13; Ekstra Bladet, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 7; Børsen, s. 44; Jyllands-Posten, s. 12; Information, s. 1,9; Politiken, s. 1 (07.05.2021)

Prioriterede historier

Fransk-britisk fiskestrid optrappet ved Jersey
Flere af dagens aviser skriver om en strid, som er opstået mellem britiske og franske fiskere ved den britiske ø Jersey i kølvandet på Brexit. To britiske militærskibe er ankommet til den britiske ø Jersey ud for den franske kyst, da over 80 franske fiskerbåde tidligt i morges blokerede adgangen til øens største havn. Det sker i protest over nye fiskerettigheder, der begrænser antallet af dage, de franske fiskere kan fiske i, i farvandet omkring øen, der er placeret under 20 kilometer fra den franske kyst. Indtil nu har de franske fiskere ellers, som følge af en over 200 gammel traktat, kunnet fiske i farvandet. Tabet af den tilladelse, der er sket med kort varsel, beskrives som et chok for de mange franske fiskere, der er afhængige af adgangen til farvandet. EU støtter også de franske fiskere i deres krav. I en erklæring oplyser Europa-Kommissionen, at betingelserne for fiskeri omkring Kanaløerne er i strid med den handelsaftale, der blev indgået, da Storbritannien forlod EU.

I Jyllands-Posten kan man om sagen endvidere læse, at Jersey er ikke en del af Storbritannien, men den er indblandet i fiskeriopgøret mellem Storbritannien og Frankrig, fordi øen er underlagt den britiske krone, og Storbritannien har ansvaret for Jerseys udenrigspolitik. Jersey har knyttet en række betingelser til fisketilladelser - blandt andet bliver antallet af dage, hvor fiskerne kan fiske i områderne, begrænset. De nye betingelser er franskmændene uenige i. Ifølge Politiken har EU-Kommissionen meddelt briterne, at ånden i Brexit-aftalen ikke er blevet respekteret. Der er givet for kort varsel, og det er i modstrid med det, der er blevet aftalt, siger Bruxelles. På regeringsniveau har der været kontakt mellem den franske europaminister, Clement Beaune, og hans britiske modpart, David Frost. Nu forhandles der både lokalt og nationalt.
Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 16; Politiken, s. 10; Ekstra Bladet, s. 9; B.T., s. 10 (07.05.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Dansk CSR-formand har en bedre løsning på omstridt EU-forslag
I Berlingske kan man læse, at Europa-Kommissionen lægger op til at lovgive sig til et mere bæredygtigt erhvervsliv gennem et forslag, der vil være et grundlæggende opgør med den måde, virksomheder i dag driver forretning på. Lars Frederiksen, bestyrelsesformand for Matas og formand for Komiteen for god Selskabsledelse, frygter, at forslaget kan få langsigtede konsekvenser. "I Danmark har vi inden for anbefalingerne for god selskabsledelse det princip, vi kalder 'følg eller forklar'. Enten kan virksomhederne følge anbefalingerne for god selskabsledelse, eller også skal de forklare, hvordan og hvorfor de gør noget andet. Så bevæger hele erhvervslivet sig i den rigtige retning, uden at det går ud over konkurrenceevnen. Forslaget fra Kommissionen bør basere sig på anbefalinger, snarere end lovgivning," siger han. Det har blandt andet været fremme, at Europa-Kommissionen ønsker at begrænse mulighederne for at betale udbytte til aktionærer og ejere, forbyde kvartalsrapporter og ikke mindst stille nye krav til, hvem ledelserne og bestyrelserne i virksomhederne skal stå til regnskab over for - og hvem der skal sidde i bestyrelserne. Alt sammen gennem lovgivning og krav, som flere eksperter frygter vil skade den europæiske konkurrenceevne.
Berlingske, s. 9 (07.05.2021)

Uden dialog og fælles indsats kommer vi ingen vegne
Børsen bringer et debatindlæg af Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, og Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. De skriver blandt andet: "EU's sociale topmøde i Porto d. 7.-8. maj kan sætte gang i det potentiale, som blandt andet digitaliseringen og den grønne økonomi vil skabe i de kommende år, men det kræver et stærkt mandat og inddragelse af arbejdsmarkedets parter. FH og DA deltager meget gerne i det arbejde - ligesom vi også mener, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages i alle medlemslande for at sikre bred forankring i samfundet. [...] I FH og DA har vi taget ansvar gennem aftaler. Desværre mangler forandrings- og ansvarsviljen samt inddragelse af arbejdsmarkedets parter mange steder i Europa. Den sociale dialog skal styrkes bredt i unionen, men må ikke gå ud over allerede velfungerende systemer, som det danske. Vi har ikke brug for 27 ens initiativer i alle EU-lande FH og DA ser derfor EU's covid-19 genopretningsplan og den sociale søjle som det politiske kompas, som Europa bør styre ud fra. [...] Derfor vil FH og DA gå sammen om at styrke den sociale dialog på europæisk plan som et alternativ til EU-regulering, som for eksempel EU-mindsteløn. EU bevæger sig netop nu fra krisehåndtering til genopbygning. Her spiller netop dialog og inddragelse af arbejdsmarkedets parter en afgørende rolle."
Børsen, s. 59 (07.05.2021)

Whistleblowerordning kan hindre skandalesager i at komme frem i lyset, advarer eksperter
I Jyllands-Postens Indblik kan man i dag læse om whistleblowerordningen i Danmark, som kommer i kølvandet af et EU-direktiv, der skal beskytte personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten. Her kan man blandt andet læse: "Et nyt lovforslag fra regeringen pålægger alle myndigheder og virksomheder med mere end 50 ansatte at oprette interne whistleblowerordninger, hvor medarbejdere fortroligt kan indberette 'alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold' på arbejdspladsen. Med ordningen følger en særlig tavshedspligt. [...] Med den kommende nye danske whistleblowerlov udvider regeringen ordningen, så også lovovertrædelser af dansk ret er omfattet. Samtidig er den særlige tavshedspligt også en dansk opfindelse, da EU-direktivet kun kræver tavshedspligt om whistleblowerens identitet. Og det er den udvidelse af tavshedspligten, som organisationen Danske Medier og Oluf Jørgensen kritiserer. Begge anerkender behovet for at beskytte whistleblowere, men de mener, at den særlige tavshedspligt går for vidt, da den blokerer for materiale, der kunne have offentlighedens interesse, uden at det ville afsløre identiteten på whistlebloweren. [...] EU-direktivet pålægger alle EU-lande at indføre obligatoriske whistleblowerordninger på områder, der vedrører EU-lovgivning, og så har den danske regering på flere punkter udvidet loven. Bl.a. har regeringen tilføjet seksuelle krænkelser og chikaner til loven, og også den omfattende tavshedspligt er en udvidelse."
Jyllands-Posten, s. 6-7 (07.05.2021)

Det digitale indre marked

Microsoft lover, at dine data bliver i Europa
I dagens Politiken kan man læse, at Microsoft nu lover, at alle de data, der samles ind om brugerne, vil forblive i EU. Formålet er at imødekomme det europæiske ønske om 'digital suverænitet', som EU-kommissær Margrethe Vestager har sat sig i spidsen for. En vigtig del af Microsofts løfte er, at der flyttes tekniske ressourcer fra USA til Europa, sådan at alle supportopgaver kan løses i Europa døgnet rundt, alle ugens dage. Med planen, som desuden vil kræve omfattende ændringer i hele den teknologiske infrastruktur, prøver Microsoft at komme på forkant med udviklingen.
Politiken, s. 5 (07.05.2021 06:21)

Finansielle anliggender

Danske banker er europamestre i negative renter
Jyllands-Posten skriver, at danske virksomheder sidste år betalte 1,6 milliarder kroner i negative renter, mens gennemsnittet i resten af Europa var på 0 procent. En opgørelse, som Dansk Erhverv har lavet for Jyllands-Posten, viser, at de danske banker sidste år opkrævede 1,6 milliarder kroner i negative renter fra erhvervslivet. Til sammenligning slap virksomheder i eurozonen i gennemsnit med en indlånsrente på 0 procent, selv om Den Europæiske Centralbank ligesom Danmarks Nationalbank opkræver en negativ rente på 0,5 procent. "De danske banker har en større tilbøjelighed til at sende regningen for de negative renter videre til kunderne. Det skader konkurrenceevnen og er uheldigt. Især når vi står i en coronakrise, som langt fra er slut," siger seniorøkonom i Dansk Erhverv Kristian Skriver. Bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, påpeger, at Nationalbanken i Danmark var før ECB til at indføre negative renter. Derfor er det naturligt, at de danske banker har været de første til at sende regningen videre til kunderne.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (07.05.2021)

Jeg håber, at Kollerup har mere styr på virkeligheden næste gang
Morten Balling, professor emeritus ved Institut for Økonomi på Aarhus universitet, skriver: "De seneste dages debat om negative indlånsrenter i de danske banker kan give anledning til at spørge, hvor de negative renter kommer fra. Svaret er, at de kommer fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Det er ECB's forpligtelse at sikre stabile priser i euroområdet. Denne målsætning er defineret som en inflation tæt på, men under, 2 procent om året. [...] Danmark har i en årrække ført fastkurspolitik. Nationalbankens opgave er herunder at holde en stabil kronekurs over for euro. [...] Nationaløkonomi, valutakurspolitik og pengepolitik er svære emner, som vedrører os alle. Tillad mig at udtrykke et stille håb om, at erhvervsministeren - næste gang han udtaler sig om negative indlånsrenter - prøver at forklare sine vælgere, hvordan verden hænger sammen, i stedet for blot at skælde bankerne ud for at være grådige."
Jyllands-Posten, s. 32 (07.05.2021)

Institutionelle anliggender

EU’s indsats for trosfrihed får nyt ansigt
Kristeligt Dagblad skriver, at cypriotiske Christos Stylianides, tidligere kommissær for humanitær hjælp, er blevet valgt som EU’s særlige udsending for tros- og religionsfrihed. Dermed slutter en over et år lang magtkamp internt i EU-Kommissionen om, hvorvidt EU i det hele taget skulle have et særligt fokus på religionsfrihed. Stillingen har været ubesat siden december 2019. Den var tæt på at blive helt nedlagt og lagt sammen med EU's bredere arbejde for menneskerettigheder, da Ursula von der Leyen overtog formandskabet i Kommissionen sidste forår. Men i onsdags fik EU's indsats for religionsfrihed i verden omsider et nyt ansigt i skikkelse af den 62-årige cypriot og tidligere kommissær for humanitært arbejde, Christos Stylianides.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (07.05.2021)

Klima

Dansk Erhverv: EU-regler spænder ben for enormt klimapotentiale
Altinget bringer et debatindlæg af Ulrich Bang, klima- og energipolitisk chef, Dansk Erhverv, medlem af Rådet for Energieffektiv Omstilling og Klimarådets Dialogforum. Han skriver blandt andet: ”For klimaets skyld er det afgørende, at vi mætter en stor del af den efterspørgsel med klimavenlige alternative proteiner, samtidig med vi nedsætter klimabelastningen fra den eksisterende produktion. […] Desværre har vi i Europa sat nogle uhensigtsmæssige benspænd op for, at vi kan realisere det enorme klimapotentiale ved bio solutions. Det tager nemlig i dag syv til otte år at få et biologisk plantebeskyttelsesmiddel på markedet og opnå godkendelse i EU. I modsætning hertil tager processen kun mellem to og tre år i USA. […] Løsningen ligger lige for. I EU behandles biologiske løsninger efter kemiske regler, som - naturligt nok - er mere restriktive, end tilfældet behøver at være for naturlige, biologiske produkter. Biologi bør fremadrettet få forrang frem for kemi, når myndighederne behandler ansøgninger. Den danske regering bør tage den grønne førertrøje i Bruxelles og sætte sig i spidsen for at reformere EU-reglerne, så biologi sættes før kemi, og så bio solutions kan låse døren op til en grønnere europæisk fremtid.”
Altinget (07.05.2021)

Efter De Gule Veste oprettede Macron et klimaborgerting - nu skrotter han dets ideer
Information bringer en analyse af situationen i Frankrig på blandt andet klimaområdet. Analysen er skrevet af journalist Jørgen Steen Nielsen. Han skriver blandt andet: "Den franske præsidents klimalovforslag, der netop har vundet flertal i nationalforsamlingen, lever ikke op til Frankrigs klimamål, endsige til de løfter præsidenten gav det franske borgerting, der efter intenst arbejde serverede 149 klimatiltag for Macron. [...] Under pres fra De Gule Veste brød Macron i 2019 med sin egen topstyrede stil med først en ambitiøst iscenesat folkelig og landsdækkende Grand Débat om det franske samfunds udfordringer og derefter med et klimaborgerting, hvis anbefalinger til en ny klimapolitik han lovede at følge som led i en ny inkluderende ledelsesstil. Det aktuelle lovforslag er imidlertid endt som en svag afglans af anbefalingerne, og derfor er præsidenten på ny havnet i strid modvind på hjemmebane. [... ] Afsættet for klimalovforslaget og for det franske borgertings forudgående arbejde er den gældende nationale målsætning om at reducere Frankrigs CO2-udledning med mindst 40 procent i 2030. Det er på papiret mindre ambitiøst end EU's nye fælles mål om mindst 55 procent reduktion i 2030, men skal ses i lyset af, at Frankrig som udgangspunkt har en mærkbart lavere udledning pr. indbygger end for eksempel Danmark, primært på grund af atomkraftens store rolle i landets elforsyning. [...] Tirsdag eftermiddag kom så Macrons 44 sider store lovforslag til afstemning i nationalforsamlingen. Mens aktivister fra Extinction Rebellion lænkede sig til bygningen og tændte fakler, vedtog præsidentens støtter med stemmerne 332 mod 77 teksten, der nu skal have senatets gummistempel og derefter går tilbage til nationalforsamlingen til forventet endelig godkendelse. 'Et formidabelt rod' og 'klimakynisme' lød den resignerede kommentar fra Greenpeace og Climate Action Network."
Information, s. 10-11 (07.05.2021)

Migration

Bluff eller realisme - er Afrika-lejre Mette Frederiksens mur mod Mexico?
Bent Winther, samfundsredaktør på Berlingske, skriver i en analyse blandt andet: "Er modtagecentre i Afrika et af danmarkshistoriens største blufnumre? Et luftkastel konstrueret til ikke bare at skræmme asylsøgere væk fra de danske grænser, men også til at holde statsminister Mette Frederiksen (S) ved magten? [...] Modtagelejrene i Afrika er Mette Frederiksens pendant til Trumps mur på grænsen til Mexico. [...] Det samme gælder regeringens forslag om etableringen af danske modtagelejre i lande uden for Europa. To af regeringens ministre - udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen - har været i Rwanda, hvor de har underskrevet en løst formuleret og ikkebindende forståelse om blandt andet et asylsamarbejde. [...] Men hvor seriøst er det? Regeringens forslag rejser masser af spørgsmål. Kan modtagelejrene etableres udenom EU? Bliver Danmark smidt ud af Dublin-konventionen? Krænker man menneskerettighederne og andre grundlæggende rettigheder?"
Berlingske, s. 9 (07.05.2021)

Det handler om beskyttelse
Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "I DRC Dansk Flygtningehjælp deler vi hverken Støjbergs eller de danske myndigheders vurdering af, at der er sikkert nok i Damaskus og omegn til, at flygtninge kan sendes tilbage. Tværtimod. Til gengæld er vi helt enige med utallige eksperter samt ikke mindst FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, der stadig i sine seneste retningslinjer advarer mod at sende syriske flygtninge tilbage til Syrien. [...] De danske myndigheder tager ikke tilstrækkeligt højde for den vilkårlige risiko for tortur og grove overgreb samt de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i Syrien. Danmark er også det eneste land, vi kender til i Europa, der systematisk vurderer, at Damaskus er sikkert nok til, at man kan sende syriske flygtninge tilbage dertil. Udover tre sager i Ungarn har vi ikke hørt om andre EU-lande, der har inddraget opholdstilladelser fra syriske flygtninge. Det bekræfter billedet af, at Danmark står meget alene med sine vurderinger af menneskers sikkerhed, når det handler om flygtninge og tilbagevenden til Syrien."
Berlingske, s. 31 (07.05.2021)

Frygt for at islamistisk terror i Afrika vil få flere migranter til at sætte kurs mod Europa
Jyllands-Posten skriver, at antallet af migranter, der forsøger at krydse Middelhavet for at komme til Europa, vokser igen. FN forudser, at voksende problemer med jihadistangreb i en stribe afrikanske lande vil få flere til at flygte. "Årsagen til, at folk flygter, er mange og komplekse, men pga. jihadistaktiviteter i Mali, Niger, Chad, Burkina Faso og det nordlige Nigeria forventer vi, at flere vil forsøge at tage turen," siger Carlotta Sami, talsmand for FN's flygtningeagentur, UNHCR. Safa Msehli, talsmand for den internationale organisation for migration, IOM, er særligt bekymret om situationen i Sahel. Særligt fordi den voksende angrebsfrekvens har ført til flere internt fordrevne. I 2020 var der omkring 2 millioner i Mali, Niger og Burkina Faso, som havde været nødt til at flygte fra deres hjem på grund af konflikter. Mali var det ottende største oprindelsesland for flygtninge og ulovlige migranter til EU, viser tal fra udenrigsministeriet. "Hvad der sker i hele regionen har betydning for, hvor mange der tager turen til Nordafrika og herunder Libyen," siger hun.
Jyllands-Posten, s. 18-19 (07.05.2021)

Topdiplomat rejste i hemmelighed til Egypten for at "fremme" regeringens asylplaner
Jyllands-Posten skriver i dag om sagen vedrørende regeringens planer om et asylmodtagecenter uden for EU. Regeringen har været i dialog med endnu et land i Afrika, som har potentiale for at huse et modtagecenter. Jyllands-Posten kan på baggrund af aktindsigt i en række dokumenter afsløre, at landet er Egypten. Dermed står det klart, at regeringen har talt med fire lande: Tunesien, Etiopien, Rwanda samt Egypten. Rasmus Boserup, forhenværende Egypten-forsker på Dansk Institut for Internationale Studier og direktør i menneskerettighedsorganisationen EuroMed Rights, er overrasket over den dansk-egyptiske dialog. "Egypten er ikke på nogen måde en troværdig samarbejdspartner i at garantere opretholdelse af flygtninge og migranters rettigheder. De bryder systematisk menneskerettighederne hver dag," siger han.
Jyllands-Posten, s. 4, 16 (07.05.2021)

Sikkerhedspolitik

Danmark har fortsat adgang til EU-milliarder
B.T. skriver, at Forsvarsfonden på knap 60 milliarder kroner skal styrke samarbejdet mellem EU-landene om forskning og udvikling af forsvarsprodukter og teknologier. At få penge fra fonden kræver et konsortium på mindst tre aktører fra tre forskellige medlemslande. Med forsvarsforbeholdet er Danmark udelukket fra dele af EU's forsvarssamarbejde, men det gælder ikke Forsvarsfonden.
B.T., s. 10 (07.05.2021)

Putins brandstiftere
Forholdet mellem Vesten og Putins Rusland synes at befinde sig i frit fald og i øjeblikket udspiller der sig en konflikt med potentielt endnu større perspektiver mellem Rusland og to af dets tidligere allierede, Tjekkiet og Bulgarien, nu begge medlemmer af både EU og NATO, skriver Weekendavisen. I slutningen af april meddelte de to landes regeringer og anklagemyndigheder, at man havde begrundet mistanke om, og i nogle tilfælde ”utvetydige beviser for”, at den russiske efterretningstjeneste GRU stod bag en række bombeeksplosioner på tjekkiske og bulgarske våbenfabrikker og ammunitionsdepoter i årene 2011-20. ”Det er sager med vidtrækkende perspektiver. Det er en voldsom ting at gøre at sende agenter ind på fremmed territorium for at gennemføre sabotage og likvideringer. I Tjekkiet taler man om russisk statsterrorisme, og de folkeretseksperter, jeg har talt med, siger, at der er grund til fra tjekkisk og bulgarsk side at se det som en krigserklæring, som i folkeretlig forstand kan give berettiget anledning, jus ad bellum, til et modsvar fra de to landes side og sådan set også fra NATOs,” siger Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker og Ruslandsekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier. Mark Galeotti, forfatter og Ruslandsekspert, er overbevist om, at eksplosionerne i Bulgarien og Tjekkiet hænger sammen og han mener, at EU altid har været ekstremt dårlig til at håndtere og svare på russisk aggression. ”De lande, der har givet respons på Tjekkiets bøn om solidaritet, er naboerne i Slovakiet og de tre baltiske stater, der selv føler presset fra Moskva. Det er måske også svært at forholde sig til noget, der fandt sted tilbage i 2014. Men især hvis vi kommer til at se lignende handlinger fremover, har vi brug for en fælles europæisk-britisk respons i form af meningsfulde sanktioner. Ikke de sædvanlige - skælde lidt ud, udvise nogle diplomater, lægge begrænsninger på nogle få rige russere - men en egentlig afstraffelse. Moskva skal vide, at når de gør noget, der bryder reglerne, vil det få smertefulde konsekvenser for dem,” siger Galeotti.
Weekendavisen, s. 11 (07.05.2021)

Sundhed

Lægemiddel-topchefer afviser vaccineproduktion med fortrinsret til danskerne
Jyllands-Posten skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S) vil have dansk vaccineproduktion med fortrinsret til danskerne, men to af Danmarks lægemiddeltopchefer mener ikke, den model virker. "I teorien kan der godt ligge en vaccinefabrik i Danmark, men den kan lige så godt ligge i Tyskland eller i Holland. Det er utænkeligt, at man i et sådant samarbejde ville sige, at et land skulle have fortrinsret til vaccinerne," siger Kåre Schultz, topchef i det israelske medicinalselskab Teva. Carsten Hellmann, administrerende direktør i ALK, er enig. "Jeg tror det bedste, vi kan gøre, er at sikre, at der er vacciner til alle, uanset hvor de bliver lavet. Og så indgå i nogle samarbejder på europæisk plan," siger han. I dag koordineres indkøb og fordeling af vacciner til EU-landene gennem EU. Systemet har fået kritik for at arbejde for langsomt, og Mette Frederiksen har sammen med andre regeringsledere forsøgt at lægge pres på EU-Kommissionen for at få mere tempo i vaccinationsprogrammet.
Jyllands-Posten, s. 4 (07.05.2021)

Udenrigspolitik

Danmark melder sig klar til at overtage EM i banecykling fra Belarus
Berlingske skriver, at Danmark foreslår at flytte EM i banecykling fra Minsk, i det uroplagede Belarus, til cykelarenaen i Ballerup. Med mindre end to måneder igen har Danmarks Idrætsforbund kastet sig ind i kampen for at få flyttet europamesterskabet i banecykling, der skal finde sted i slutningen af juni i det uroplagede Belarus - det tidligere Hviderusland. Flere andre internationale sportsbegivenheder er allerede blevet flyttet ud af landet på grund af manglende sikkerhed og frygt for coronapandemien i et land, hvor præsidenten har anbefalet at kurere coronasmitte med vodka. Danmark, EU og USA anerkender ikke længere Aleksandr Lukasjenko som landets legitime præsident. Ved at invitere internationale sportsstjerner til landet, kan Lukasjenko dog vise sin befolkning såvel som omverdenen, at han tilsyneladende er blevet tilgivet af det internationale samfund. DIF har nu valgt at tilbyde cykelarenaen i Ballerup som muligt alternativt, selv om det sker med meget kort varsel. "Det er det mest offensive, vi kan gøre i Danmark for at sige, at vi er utilfredse med, at det skal være i Minsk. I stedet for at lade det være op til andre, gør vi det selv," siger Poul Broberg, chef for Public Affairs i Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Berlingske, s. 21 (07.05.2021)

Demonstranter i Colombia bliver mødt med politiets kugler
I Jyllands-Postens Indblik af Simone Scheuer-Hansen, kan man blandt andet læse: "Dødstallet stiger, efter voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter har forvandlet gaderne i Colombia til en krigszone. Myndighedernes overdrevne brug af magt fordømmes af EU og FN. [...] Det, der oprindeligt begyndte som en fredelig protest, har nu udviklet sig til noget, som ifølge flere medier, herunder CBS News, minder om en krig. Politiet skyder på klos hold mod ubevæbnede demonstranter. Den ene eksplosion bliver efterfulgt af den næste. Helikoptere sværmer konstant over byerne, mens der bliver skudt mod civile på jorden. Demonstranter, flere af dem unge, har mistet livet som følge af politiets kugler. Indtil videre er mindst 24 døde, mens mindst 87 er forsvundet. [...] Tirsdag fik beretningerne fra Colombia FN til at fordømme den voldelige undertrykkelse af de colombianske protester: 'Det, vi klart kan sige, er, at vi har modtaget rapporter om og har vidner til overdreven brug af magt fra sikkerhedsstyrker, skyderi med skarpe skud, demonstranter, der bliver slået, samt tilbageholdelser,' siger Marta Hurtado, talsmand for Sekretariatet for FN's højkommissær for menneskerettigheder. Samme alvorstunge toner kommer fra EU. 'Vi fordømmer dødsfaldene af alle de mennesker, der er blevet dræbt under protesterne,' lød det tirsdag fra en EU-talsmand."
Jyllands-Posten, s. 18-19 (07.05.2021)

Forsøg på forsoning
Under Putin er det russisk-amerikanske forhold kun blevet værre for hver ny amerikansk præsident, men nu vil præsident Joe Biden alligevel forsøge med et amerikansk-russisk topmøde med Vladimir Putin i håb om bedre relationer. Det skriver Weekendavisen. Mødet kan i værste fald kulminere med, at de to statsledere skændes og belærer hinanden under den efterfølgende pressekonference, hvilket Putin helst vil undgå ifølge den russiske politiske analytiker Tatjana Stanovaja. ”Det er endnu for tidligt at sige, om topmødet overhovedet bliver afholdt. For Putin er det nemlig afgørende, at USA på forhånd går med til at fokusere på en positiv dagsorden. Men begge sider signalerer, at de faktisk har politisk vilje til at mødes, og at de forbereder sig på det. Putins udenrigspolitiske rådgiver Jurij Usjakov har endda nævnt, at det måske allerede kan blive til noget i juni,” siger Stanovaja. Torsdag i denne uge mødtes amerikanske udenrigsminister Blinken med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj,” og udtrykte sin ”urokkelig opbakning” til det krigshærgede land. USA gik en fin balancegang ved at sende Blinken i stedet for Biden, mener Stanovaja. ”I Rusland er man meget følsom over for den slags signaler. Hvis Biden selv møder Zelenskyj, inden han møder Putin, vil der være en stor risiko for, at det amerikansk-russiske topmøde bliver aflyst,” vurderer Tatjana Stanovaja.
Weekendavisen, s. 11 (07.05.2021)

Inderne fortjener vores hjælp
I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "Indien i dag repræsenterer de mareridtsscenarier, der blev præsenteret for befolkningerne i Europa for snart halvandet år siden, da pandemien for alvor ramte. Udviklingen er også en påmindelse om - bedst som man tror det - at coronavirus i dens forskellige varianter er en fjende, der ikke er besejret. [...] Premierminister Narendra Modi mente i februar at have overvundet pandemien og tillod derfor atter store forsamlinger, hvilket ikke kun gjorde det muligt for titusinder at samles til den hinduistiske fest Kumbh Mela, men også i tusindtal at samles til vælgermøder forud for delstatsvalgene. Antagelsen var, at Indien ad naturlig vej havde opnået flokimmunitet, hvilket viste sig forkert. [...] Vi har klare interesser i at bistå Indien. Det vil være frugtesløst at påpege, at den igangværende smittebølge er selvforskyldt. Forhåbentlig vil regeringen i New Delhi indse, at den er nødt til at indføre de samme virkemidler som i Europa, herunder nedlukninger, rejseforbud m.m., indtil den indiske befolkning er færdigvaccineret."
Jyllands-Posten, s. 30 (07.05.2021)

USA vil øge støtten til Ukraine
I Berlingske og Kristeligt Dagblad kan man læse, at USAs udenrigsminister Antony Blinken torsdag besøgte Ukraine for at vise støtte, efter Rusland sendte 100.000 soldater til den russisk-ukrainske grænse sidste måned. Blinken sagde, i et møde med præsident Volodymyr Zelenskij, at USA arbejder på at øge støtten til Ukraines sikkerhed. Blinken understregede samtidig behovet for effektive reformer i Ukraine, som har udbredte problemer med korruption. EU har indført en række sanktioner mod Rusland forbundet med konflikten i Ukraine. Den opstod, da Ruslands annekterede den ukrainske halvø Krim.
Berlingske, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 7 (07.05.2021)

Økonomi

Der er ikke råd til fiasko eller fiduser, hvis genopretningsfond skal være permanent
Jyllands-Posten bringer en kommentar af direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis. Hun skriver blandt andet: "For mindre end et år siden var det utænkeligt, at EU-landene kunne blive enige om en fælles fond til genopretning af europæisk økonomi. [...] 18. maj foretog Tyskland imidlertid et politikskifte af de helt store. Merkel tonede frem med Frankrigs præsident, Macron, og foreslog, at genopbygning kunne finansieres ved, at kommissionen optog lån på vegne af EU. Som et resultat af det tyske politik-skifte, der i juli 2020 blev omsat til et politisk kompromis mellem EU's lande, er kommissionens indbakke i denne uge nærmest flydt over med medlemslandenes genopretningsplaner. [...] Nyhederne om, at den kinesiske og amerikanske økonomi står til at komme hurtigere ud af krisen end EU, har fået en række lande til at presse på for, at genopretningsmilliarderne bliver rullet hurtigere ud. [...] I fransk tænkning er genopretningsfonden nemlig alt andet end en enlig svale. Ifølge Macron bør fonden gøres permanent og ikke kun ses som et særligt coronatiltag. Også fremadrettet bør EU have en finanspolitisk muskel til at finansiere fælles satsninger, der vil styrke Europas muligheder for at klare sig i den globale konkurrence. Med stor sandsynlighed vil ønsket indgå i Macrons store europapolitiske tale, når han på europadagen på søndag giver startskuddet til 'konferencen om Europas fremtid'."
Jyllands-Posten, s. 30 (07.05.2021)