Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 29. august 2023
  • Repræsentationen i Danmark
  • 1 min læsetid

Hollands næste kommissær

Ursula von der Leyen har besluttet at foreslå Rådet og Europa-Parlamentet udnævnelsen af Hoekstra til posten som kommissær

Participation of Josep Borrell Fontelles, Vice-President of the European Commission, in the 77th session of the United Nations General Assembly

Udtalelse af formand Ursula von der Leyen om kommissærkollegiets sammensætning og Hollands næste kommissær:

Jeg har haft en samtale med den nederlandske regerings kandidat til posten som EU-kommissær fra Nederlandene, Wopke Hoekstra.

Hoekstra udviste en stærk motivation for stillingen og et stort engagement i Den Europæiske Union. Han har også relevant erhvervserfaring til denne stilling.

Efter denne samtale har jeg besluttet at foreslå Rådet og Europa-Parlamentet udnævnelsen af Hoekstra til posten som kommissær. Han vil være ansvarlig for klimaindsatsen under vejledning af den ledende næstformand med ansvar for den europæiske grønne pagt, interinstitutionelle forbindelser og fremsyn.

Hoekstra har betydelig erfaring med europæiske spørgsmål, idet han har været Nederlandenes vicepremierminister og udenrigsminister siden 2022 og finansminister fra 2017 til 2022.

Hans regeringserfaringer vil være et stærkt aktiv, navnlig for Europas klimadiplomati forud for COP28 og for klimafinansieringen samt for gennemførelsen af klimarelatet lovgivning.

Hoekstra understregede under samtalen sit tilsagn om at fortsætte en ambitiøs klimapolitik og opretholde en social balance i den påkrævede fælles indsats for klimaneutralitet.

22/8: Ledende næstformand Frans Timmermans fratræder sin stilling

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
29. august 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark