Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel21. marts 2024Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

Klimakommissær Wopke Hoekstra i Danmark

Den 21.-22. marts deltager klimakommissær Wopke Hoekstra i klimaministermødet i Helsingør for at starte forberedelserne til COP29, FN's konference om klimaforandringer, som afholdes i november i Aserbajdsjan.

Wopke Hoekstra, European Commissioner

Foto: Wopke Hoekstra
 

Det vil være den første internationale forsamling siden COP28 i Dubai, hvor ministrene mødes fysisk for at drøfte implementeringen af COP28-konklusionerne og sætte kursen og prioriteterne frem mod COP29.

  • Torsdag vil kommissær Hoekstra deltage i en sceance i møderækken om det videre arbejde med "UAE Framework for Global Climate Resilience" og resultater fra COP28 vedrørende tab og skader for at styrke tilpasningsevne og global klimamodstandsdygtighed. Ved samme lejlighed holder han bilaterale møder med Mukhtar Babayev, som er udnævnt til formand for COP29, med UK's minister for energisikkerhed og CO2-neutral udvikling, Graham Stuart, og med formanden for Alliancen af Små Østater (AOSIS) og Samoas minister for naturressourcer og miljø, Cedric Schuster. Om aftenen vil kommissær Hoekstra deltage i en arbejdsmiddag, hvor den danske regering, som afholder klimaministermødet, er vært.

 

  • Fredag vil kommissær Wopke Hoekstra deltage i to møder, der fokuserer på nationalt bestemte reduktionsforpligtelser - gennemførelse og øgede ambitioner og om COP29-rammerne for finansiering.  Om eftermiddagen holder han bilaterale møde med John Podesta, seniorrådgiver for USA's præsident på på området for global klimapolitik, og med ambassadør André Aranha Corrêa do Lago, Brasiliens klima- og miljøansvarlig i Brasiliens udenrigsministerium.
     

Kommissæren tager til klimaministermødet i Danmark lige efter EU-landenes vedtagelse af Rådets konklusioner om grønt diplomati den 18. marts.

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
21. marts 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark