Mandag den 28. september

Tophistorier

Ekspert i jura: Danmark på frihjul i EU's nye asylsystem
Flere af weekendens aviser skriver om migration i Europa, EU-Kommissionens nye migrationspagt og reaktionerne herpå. I Politiken lørdag kan man læse, at professor i jura ved Københavns Universitet, Thomas Gammeltoft-Hansen, mener, at Danmark får lov til fortsat at sende asylansøgere retur til andre EU-lande, uden at landet deltager i den europæiske solidaritet. Han konkluderer, at Danmarks regeringen får "både i pose og i sæk" i EU-Kommissionens udspil til en europæisk asylpagt. "Det lidt overraskende ved denne model er, at man lader Danmark og de andre ikke-EU-Dublin-lande køre frihjul i forhold til det mest politisk kontroversielle, nemlig solidaritetsmekanismerne," siger han. Kommissionen har arbejdet på et nyt asylsystem i mange år. Det har været usikkert om Danmark ville kunne deltage i efterfølgeren til Dublin-samarbejdet uden også at deltage i resten af den fælles asylpolitik. Vicedirektør i Tænketanken Europa, Catharina Sørensen, er overrasket over kommissionens udspil. "Regeringens jurister er ved at kigge på det nu. De er forsigtigt positive overfor, at vi kan fortsætte med at sende tilbage til første ankomstland uden at tage del i solidariteten. Hvis det er rigtigt, så er det virkelig en uventet og meget stor hjælp til Danmark. Hvis det er rigtigt, så er det et drømmescenarie for regeringen," siger hun.

Politiken lørdag skriver desuden, at Danmark har sendt campingtelte og tæpper til de hjemløse fra den nedbrændte Moria-lejr på Lesbos. De fleste telte har vist sig at være nærmest ubrugelige om vinteren, og desuden aner regeringen ikke, om de overhovedet er nået frem. Når et land beder om assistance i en nødsituation, er det Beredskabsstyrelsen, der står for det praktiske. Grækenland bad om hjælp lørdag og præsenterede en liste over udstyr, de havde brug for i den akutte situation. På listen stod der blandt andet: telte. "Det kan jo være hvad som helst, så vi kontaktede vores kolleger i Grækenland og sagde: Vi kan tilbyde den og den slags telte," siger Tais Ziethen, næstkommanderende international operativ chef i Beredskabsstyrelsen. Det græske ministerium for migration og asyl accepterede tilbuddet, og Beredskabsstyrelsen fik hurtigt pakket 50 telte og 2.900 uldtæpper. "Så på den måde kunne vi være lynhurtigt fremme. Vi var i Athen sent om aftenen 15. september. Vi slipper den der. Vi har jo doneret udstyret, så når vi har leveret udstyret til de græske myndigheder, så er det deres opgave at varetage det videre forløb derfra." Om teltene siger han: "Man kan sige, at de telte er meget egnede til det klima, der er lige nu, men mindre egnede, når vi kommer ind i de kolde måneder."

Information skriver lørdag om de danske teltlejre, som blev opstillet i migrationskrisen tilbage i 2015. Der blev dengang oprettet mange lejre, men i sidste uge blev den sidste lejr taget ned i Vordingborg uden nogensinde at have været brugt. Siden oprettelsen af modtagelejrene har myndighederne brugt mere end 60 millioner kroner på at etablere og vedligeholde de to modtagelseslejre i Vordingborg og Aabenraa. Teltene skal ikke bruges igen. Selv om hvert telt ifølge den amerikanske producent Losberger De Boer koster 59.000 kroner, er det blevet besluttet ikke at gemme dem til eventuelle kommende flygtningekriser. Justitsminister Nick Hækkerup (S) skriver i en mail til Information, at situationen i dag er meget forskellig fra den i 2015 og 2016, blandt andet fordi der fra europæisk side er foretaget en række initiativer til at styrke kontrollen ved EU's ydre grænser. "I lyset af den aftagende tilstrømning til Danmark er der løbende foretaget justeringer i Danmarks beredskabskapacitet. Nu lukker vi så politiets modtagecentre på kasernen i Vordingborg og Søgårdlejren, som har stået ubrugte hen i mange år," skriver ministeren. Det er endnu ikke lykkedes EU-landene at blive enige om, hvordan man skal håndtere og fordele flygtninge og migranter i Europa. I denne uge fremlagde EU-Kommissionen et forslag til en ny aftale, som blandt andet indeholder elementer om kontrol ved grænserne, hjemsendelser af afviste asylansøgere samt håndtering krisesituationer.

I Kristeligt Dagblad kan man lørdag læse et debatindlæg af Kenneth Kristensen Berth, forhenværende folketingsmedlem og medlem af Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: "Den socialdemokratiske regering er ked af, at EU ikke er parat til at etablere modtagecentre for asylansøgere i Nordafrika. Socialdemokratiets store slagnummer op til folketingsvalget i 2019 står derfor heller ikke lige over for at blive realiseret - og det skal vi være glade for! [...] Socialdemokratiet har bedyret, at modtagecentrene skal fungere som en slags sorteringsstation for asylansøgere, hvor man kan frasortere personer, der ikke har krav på ophold i Europa, endnu inden de når til kontinentet. [...] Men snarere end at begrænse tilstrømningen af migranter til Europa, risikerer det at øge strømmen. Risikoen ved at bevæge sig ud på åbent hav i en synkefærdig gummibåd forsvinder. Til gengæld kan man stort set omkostningsfrit trække en lodseddel i modtagecenterets lotteri om at få en fremtid i Europa. [...] Muligheden for at komme til Danmark eller Europa må standses fuldstændig. Enten må vi blæse på den europæiske Menneskerettighedskonvention eller opsige den. I modsat fald lever den europæiske civilisation på lånt tid. Og Socialdemokratiets forslag risikerer for alvor at forkorte dens levetid."

Kristeligt Dagblad lørdag bringer også et debatindlæg af Margrete Auken, medlem af Europaparlamentet for SF. Hun skriver blandt andet: "Alt for længe har Europa inklusiv danske regeringer ignoreret dem, der var nødt til at bo under slumlignende vilkår i en overfyldt lejr med årelang udsigt til bare at få behandlet deres asylansøgning. [...] De, der mener, at Moria er symbolet på en fejlslagen europæisk asylpolitik, tager fejl. Moria er europæisk asylpolitik, som flertallet af EU's regeringer har villet den, og den vil genopstå, medmindre vi gør noget. For Moria er resultatet af velkalkulerede politiske drøftelser i Bruxelles og i de fleste europæiske hovedstæder. Moria viser EU's skrub af-politik, hvor ydmygende og dehumaniserende forhold skal afværge, at flygtninge og migranter søger mod Europa. [...] Selvfølgelig kan vi fordele hjemløse børn og samtidig arbejde for et humant asylsystem. Alle ved, at udfordringen med flygtninge og migranter ikke går over - vi ved også, at det vil tage til. Derfor er fælles EU-løsninger nødvendige, hvis gentagelser skal undgås."

Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Morten Messerschmidt, EU-ordfører og næstformand for Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: "Solidaritet må være et yndlingsord i Bruxelles. Det bliver klistret på initiativer, ordninger og nu også på en migrationspagt fra EU-Kommissionen. [...] I migrationspagten bliver det kaldt det frivillige solidaritetsprincip. Kort forklaret er termerne: Tag imod de asylsøgere, EU vælger til jer, eller betal jer ud af det. Asylsøgerne bliver fordelt mellem de europæiske lande med en metode, der er baseret på bnp og befolkningsstørrelse. [...] Altså er der tale om frivillig tvang - som vel kan sammenlignes med det at bakke forlæns. Næsten værre er det dog, at EU-Kommissionens Ylva Johansson siger, at en hurtigere modtagelsesproces skal fungere som afskrækkelse for migranter, der ikke har chance for at få godkendt asyl. Jeg har meget svært ved at se, hvordan løftet om en fordelingsproces er afskrækkende. [...] Vi skal ikke ud i endnu en migrantkrise som i 2015, hvor flokke af migranter gik på danske motorveje. [...] Igen kan Danmark prise sig lykkelig over retsforbeholdet, der nu sikrer, at vi ikke kan tvinges med i migrantpagten. I samme åndedrag smøger jeg dog ærmerne op, for kampen er langtfra ovre. Store dele af vores udlændingepolitik reguleres allerede i dag fra Bruxelles."

Mikael Jalving, historiker, forfatter og blogger, skriver søndag en kommentar i Jyllands-Posten. Her kan man blandt andet læse: "Jeg er så gammel, at jeg kan huske palæstinenserloven. [...] Virakken var ikke til at stå for. Snart fremsatte Marianne Jelved og Elisabeth Arnold, begge fra Radikale Venstre, et lovforslag om en særlov for palæstinenserne, og den blev vedtaget med Socialdemokratiets, SF's og De Radikales stemmer uden om Poul Schlüters vaklende regering. [...] Små 30 år senere har Udlændinge- og Integrationsministeriet så opgjort, hvordan det gik for palæstinenserne. Det korte svar er strålende, hvis man med strålende hentyder til kriminelle aktiviteter og finansielle færdigheder. [...] Historien er typisk dansk i al sin himmelråbende naivitet. Men den er samtidig meget europæisk. Som den hollandske sociolog Ruud Koopmans fremhæver i sin faktamættede bog ”Islams forfaldne hus”, der netop er udkommet på Forlaget Pressto, afspejler problemerne med at integrere muslimer i de vesteuropæiske lande den islamiske krise i miniformat. [...] Bedst som EU barsler med endnu en migrationspagt, der vil lokke endnu flere migranter hertil, og bedst som højtstående embedsmænd i Bruxelles modstræbende konfirmerer, at de EU-medlemsstater, der ikke makker ret over for kommissionen, vil blive mødt af 'korrektionsmekanismer' og en 'fast fordelingsnøgle', minder Ruud Koopmans os om, at den for tiden fremherskende tolkning af islam er en trussel mod ikke alene de vesterlandske samfund, men også de muslimske. [...] Islam, sådan som vi er kommet til at kende islam siden den islamiske revolution i Iran i 1979, skaber ufrihed, økonomisk stagnation, uvidenhed og vold, hvor end den bosætter sig. Derfor gælder det naturligvis om at begrænse dens bosættelse, om ikke andet i vores del af verden. Denne realisme har stadig svære kår i EU, hvorfor EU da også har udviklet sig fra at stå på de europæiske landes side til at tage migranternes parti."

Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør for Berlingske, skriver i et debatindlæg søndag blandt andet: "Det er fem år siden i denne måned. Migranter gik på motorvejene op gennem Europa. De kom også til Danmark. Det internationale asylsystem, som vi havde kendt det i årtier, var tydeligt brudt sammen; migranter vandrede til det land, de ønskede, Europas åbne grænser kom under pres, dette ikke kunne holde. [...] Forløbet fik dramatiske konsekvenser. EUs indre grænser har aldrig igen åbnet sig på den måde, de var før september 2015. Også i dansk politisk var der efterdønninger. [...] Presset mod EUs ydre grænser fra millioner af migranter særligt fra Afrika er stadig enormt. Der er fortsat alt for mange, der dør eller kommer i vanskeligheder på den farlige rejse over Middelhavet. Belastningen for samfundene i de sydeuropæiske lande, der huser mange af de mennesker, som dog kommer over, er fortsat betragtelig. [...] Nu, fem år senere, lancerer EU så de første tanker om et fælles asylsystem, hvor man igen opererer med tankerne om en obligatorisk omfordeling mellem landene - en omfordeling Danmark på grund af sit retsforbehold dog ikke er forpligtet til at deltage i, hvis det bliver til noget. [...] En obligatorisk omfordeling vil tage en del af presset af de sydeuropæiske lande. Men det vil formentlig forstørre det samlede migrantpres og understøtte den uhyggelige forretningsmodel bag menneskesmuglingerne, fordi det hurtigt vil stå klart, at kommer man frelst over det farlige Middelhav, ender man ikke længere i en lejr på for eksempel Lesbos, men vil via en EU-koordineret fordelingspolitik blive sendt videre til et andet EU-land."
Politiken, lørdag, s. 8; information, s. 14-17; Kristeligt Dagblad, s. 8; Jyllands-Posten, søndag, s. 36, 34; Berlingske, søndag, s. 52 (28.09.2020)

Prioritede historier

Danske fonde spænder ben for kinesisk indtog i Danmark
Europæiske lande har i takt med Kinas voldsomme økonomiske vækst de seneste årtier, forsøgt at tiltrække de penge, kineserne investerede udenlands. De danske forsøg på at tiltrække penge fra kinesiske investorer har været en skuffelse, det skriver Jyllands-Posten lørdag. "De kinesiske investeringer i Danmark er relativt beskedne - det er en tiendedel af de kinesiske investeringer i Finland og en sjettedel af Sverige. Der har været en ihærdig indsats, bl.a. fra Invest in Denmark, for at tiltrække flere kinesiske investeringer, men det er ikke rigtigt lykkedes," lyder det fra Kjeld Erik Brødsgaard, professor på CBS og ekspert i kinesisk politik og økonomi. Eksperter og erhvervsfolk vurderer, at store fonde, der sidder tungt på Danmarks største virksomheder, er den største årsag til, at kineserne ikke har investeret så tungt i Danmark som i vores nabolande. Ifølge en opgørelse fra analysevirksomheden Rhodium Group, ligger Danmark midt i EU-feltet. De kinesiske investeringer i Danmark i perioden 2000-2019 ligger på 1.500 kroner per indbygger, mens tallet er 16.000 i Finland, 5.300 i Sverige og 2.000 i Tyskland. "Hovedforklaringen, tror jeg, er den meget unikke ejerstruktur, vi har i Danmark, med mange fondsejede virksomheder. Det gør det svært at komme ind og investere i eller overtage de interessante danske virksomheder," siger Brødsgaard. I Europa har holdningen til de kinesiske investeringer ændret sig i takt med, at Kina er blevet kritiseret for brud på demokratiske rettigheder samt misbrug af data. Derudover ses der en stigende nervøsitet over, at Kina målrettet sigter efter at blive verdensførende på en stribe vigtige teknologier, og endeligt kritiseres det, at europæiske virksomheder ikke har samme frie adgang til at investere i Kina, som kinesiske firmaer har i Europa. Det har blandt andet betydet at EU har indført nye regler, så investeringer udefra i vigtige industrier skal gennemgås af myndighederne.

Nervøsiteten over kinesiske opkøb er drevet af Kinas politiske strategiplan, Made in China 2025, der har som målsætning at gøre Kina verdensførende på en række teknologiske områder. Investorer fra Kina har de seneste år købt sig ind i en lang række europæiske teknologiselskaber, og det har skabt frygt for, at Kina er ved systematisk at sætte sig på fremtidens teknologier. Ifølge Kjeld Erik Brødsgaard behøver europæiske virksomhedsledere og politikere ikke frygte, at kinesiske opkøb i europæiske virksomheder er dikteret af en politisk masterplan. "Jeg tror ikke på, at man i Made in China 2025 har en overordnet strategisk masterplan, som går på, at man skal have bestemte virksomheder eller sektorer i Europa eller USA. Hvis der var sådan en plan, ville man have set information, der tydede på, at den var der," siger han. Han mener i stedet, at de kinesiske virksomheder er profitorienterede. I EU har man lanceret flere tiltag for at screene udenlandske investeringer. I EU-landene udveksles nu oplysninger, når udenlandske investorer er ved at købe sig ind i virksomheder inden for kritisk teknologi, infrastruktur eller sensitive oplysninger. Kjeld Erik Brødsgaard finder det fornuftigt, når EU for eksempel vil beskytte kritisk infrastruktur. "Det er fornuftigt at være opmærksom og indføre screeningsmekanismer, men det er vigtigt at stille alle lige," siger han. Både eksperter og politikere, blandt andre EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager, mener, at EU-landene skal holde nøje øje med kinesernes bevægelser på erhvervsområder, vi gerne selv vil sidde på. "Den kinesiske 2025-plan er i fuld effekt. De vil gerne have teknologierne indenbords. Dér er Danmark en lille brik på det store skakbræt. Nu bliver kineserne lukket ude af USA på teknologi, og bagefter formentlig også på finansmarkederne, og det betyder, at de virkelig får brug for at kigge andre steder efter hvor de så kan få adgang til nogle af de her ting," siger direktør i tænketanken Alliance of Democracies og ekspert i sikkerhedspolitik, Jonas Parello-Plesner.

Berlingske bringer lørdag en kommentar af Søren Pind, bestyrelsesformand og forhenværende minister og folketingsmedlem for Venstre, som blandt andet skriver: "Det er er en bemærkelsesværdig udmelding. Akademikernes Pensionskasse vil ikke længere investere medlemmernes opsparing i Kina. Begrundelsen? De forfærdende krænkelser af menneskerettighederne løbende begået af det kinesiske kommunistparti. Senest anholdelsen af en af lederne af Hongkongs demokratiske bevægelse, den kun 23-årige Joshua Wong. Jeg insisterer på vedblivende at vende tilbage til Kina-spørgsmålet. For politikerne gør det ikke. [...] Kina er moralsk og økonomisk en bundrådden størrelse. Moralsk med et menneskesyn, der bør vække afsky i ethvert rettænkende menneske. Økonomisk med sin centralistisk statskapitalisme, der koncentrerer landets ressourcer i få, ingeniørudannede hænder uden sans for folkets ve og vel. Slet ikke de dele af folket, der som følge af den økonomiske udvikling efterspørger frihed og demokrati. Militært er landets brovtende adfærd i stigende grad farlig. [...] Man har i årene siden præsident Obama, som den første amerikanske præsident drog til Peking og undlod at nævne menneskerettigheder, kunnet konstatere en stadigt større berøringsangst. Kun Trump har valgt at stå op mod Kina - desværre kun på den facon, han ynder, hvor han personligt og ikke-strategisk splitter alt omkring sig, herunder de europæiske allierede. Europa er tavs. Man kunne i det mindste forvente, at Jeppe Kofod i EUs ministerråd søgte at sikre en europæiske reaktion i forhold til disse talrige krænkelser af international lov og ret og civiliserede retsprincipper. Men heller ikke her sker der noget. På den baggrund er det en velsignelse at se, at det, det politiske system forholder sig passivt til, siger civilsamfundet nu fra overfor. Der er kun et sprog, det kinesiske kommunistparti begriber - og det er magt og penge. Akademikernes Pensionskasse har taget det første modige skridt. [...] Vi står over for en trussel på linje med den, der truede Vesten i Sovjetunionens tid. Måske endda større. [...] Kina vil vokse sig så stort, at vi intet kan gøre. Hvad skal det nytte, synes spørgsmålet at være. Men Europa og Amerika tilsammen er langt stærkere end det kinesiske kommunistparti. Der er stadig mulighed for at præge den internationale orden. Det kræver, at Amerika vender tilbage til rollen som den internationale retsordens forsvarer. Og det kræver, at europæiske politikere i EU-sammenhænge vover at forsvare den vestlige levemåde. Indtil det mod viser sig, må civilsamfundet reagere. Akademikernes Pensionskasse har vist vejen."
Kilder. Jyllands-Posten, lørdag, s. 10-11; Berlingske, lørdag, s. 16 (28.09.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Jeg er bekymret for den danske model
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Kasper Enevoldsen, udvalgsmedlem i Internationalt Udvalg, DSU, blandt andet: "For nylig gav kommissionsformanden Ursula von der Leyen sin første tale om unionens tilstand. Der var mange positive udmeldinger. Blandt andet vil EU-Kommissionen foreslå at forhøje 2030-målet for reduktion af CO -udledningen fra 40 procent til mindst 55 procent i Europa. Men jeg er også bekymret. For under samme tale medgiver Ursula von der Leyen, at EU-Kommissionen også vil fremsætte et forslag, der skal etablere en europæisk mindsteløn. Jovist siger von der Leyen, at forslaget fuldt ud vil respektere nationalstaternes traditioner om kollektive overenskomster - også den danske model. Men hvordan den danske model skal beskyttes, er ikke blevet bragt på bordet. En af grundstenene i den danske model er, at politikerne blander sig udenom i forhandlingerne af danske løn- og arbejdsvilkår. Det klarer arbejdsmarkedets parter selv. Den danske model har sørget for, at lønmodtagerne herhjemme har nogle af de bedste arbejdsforhold i verden. [...] Derfor er jeg også oprigtig bekymret for, at den danske model bliver udvandet, hvis den europæiske mindsteløn bliver en realitet. Danmark skal have et klokkeklart svar på, at den danske model ikke vil blive berørt af den europæiske mindsteløn."
Jyllands-Posten, mandag, s. 21 (28.09.2020)

Optræk til arbejdskamp på Femern
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Ejvind Bitsch, pensioneret skoleleder fra Kalundborg. Han skriver blandt andet: "Arbejdet er dårligt nok kommet i gang på Femern-forbindelsen, før fagbevægelsen har blæst til faglig kamp - fløjlshandskerne er taget af, og der bliver nu kamp til stregen. [...] Fagbevægelsen må nu smage sin egen medicin. Med medlemskabet af EU må den danske fagbevægelse se i øjnene, at arbejdskraft fra de øvrige EU-lande kan arbejde her i landet på løn og betingelser, som den danske fagbevægelse ikke ønsker at arbejde under. De betingelser, de arbejder under, har været prøvet ikke blot ved de tre danske retsinstanser, men også ved EU-Domstolene. [...] Den danske regering har også sagt, at der ikke er noget at komme efter. Der er kun et at sige: Hjerteligt tillykke og velbekomme. Den danske fagbevægelse fik de forhold, den ønskede - og nu hænger man på den."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 27 (28.09.2020)

Finansielle anliggender

Flere afgørende kampe for at bevare dansk selvstændighed venter
Flere aviser skriver, at det i dag er 20 år siden at et flertal af danskerne sagde nej til euroen. I en kommentar i Berlingske mandag skriver Kristian Thulesen Dahl, partiformand for Dansk Folkeparti, blandt andet: "28. september 2000. En af de helt store mærkedage i nyere dansk politisk historie. Her stemte mere end 1,8 millioner danskere for at bevare kronen. Da stemmerne var talt op, havde 53,2 procent af vælgerne sagt klart nej til, at Danmark skulle udskifte den gode gamle krone med euroen. Det var en sejr for den nationale selvstændighed. Og et hårdt slag for det politiske etablissement og "eksperterne", der i vanlig stil havde foretrukket, at vi havde overdraget endnu mere magt til EU. [...] Skræmmekampagnerne om, at renten ville stige, kronen ville styrtdykke, og finanspolitikken skulle strammes voldsomt etc., hvis danskerne formastede sig til at afvise euroen, er i den grad blevet gjort til skamme. Til gengæld udstillede ikke mindst finanskrisen euroens indbyggede svagheder og førte den såkaldte Eurokrise med sig. Hvis Danmark havde tilsluttet sig euroen, var vi ikke kun blevet tættere knyttet til den stærke tyske økonomi, som dominerer eurosamarbejdet, men også til de forgældede og skrøbelige sydeuropæiske økonomier, som konstant har brug for økonomisk hjælp fra "det rige nord". [...] I 2015 slog de samme vælgere et slag for, at ikke mindst retten til at definere den danske asyl- og udlændingepolitik skulle forblive på danske hænder ved at sige nej til at afskaffe det danske retsforbehold. [...] Alligevel er EUs indflydelse på både dansk økonomisk politik og på vores udlændingepolitik kun taget til. Flere afgørende kampe for at bevare dansk selvstændighed venter. Vi har en EU-Kommission, der ønsker at nedlægge den nationale grænsekontrol og indføre "obligatorisk solidaritet" i fordeling af asylansøgere, en åben invitation til lykkeriddere og migranter fra hele verden. En EU-kommission som ønsker et opgør med den berømmede og beundrede danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler sig til rette om forholdene på arbejdsmarkedet, ved at indføre bl.a. øremærket barsel for mænd og ved at tvinge en EU-mindsteløn igennem. Og vi har en socialdemokratisk regering, der i sidste ende giver efter, når EU kræver, at danskerne skal betale en større årlig milliardregning og hæfte for milliarder i støtte til lande i Sydeuropa. [...] En regering som lægger op til, at Danmark skal indlemmes i EUs bankunion og derved afgive endnu mere økonomisk selvstændighed. Så selv om danskerne jævnligt trækker i bremsen, kører EU-toget ufortrødent videre. Derfor er kampen for dansk selvstændighed på ingen måde vundet. Det er en daglig kamp, der skal kæmpes. Og målet er, at vi tager magten tilbage fra EU igen."

Berlingske bringer mandag en analyse af Thomas Larsen, Berlingskes politiske kommentator, der blandt andet skriver: "I dagens Berlingske rister DF-leder Kristian Thulesen Dahl en rune over en af de mest opsigtsvækkende folkeafstemninger i den nyere danmarkshistorie. For præcis 20 år siden - 28. september 2000 - sagde 53,2 procent af vælgerne nemlig nej til at følge anbefalingerne fra et vældende flertal af partier, organisationer og meningsdannere, der argumenterede for, at Danmark skulle tilslutte sig euroen. [...] I sit indlæg kalder Kristian Thulesen Dahl afstemningen for den største enkeltsejr i Dansk Folkepartis 25 år lange historie, og han minder om scenen fra valgaftenen, da Pia Kjærsgaard talte til sine overstadige partifæller, mens hun stod på et bord med fødderne plantet midt på den rødternede dug. Som Thulesen Dahl ganske rigtigt skriver, blev billedet i udlandet brugt som et symbol på, at danskerne igen havde sat grænser for EU. [...] Mange af de gamle euromodstandere vil genkalde sig, hvordan jasiden for 20 år siden deltog i en horribel skræmmekampagne om, hvor galt det ville gå for Danmark, hvis vælgerne ikke sagde ja til euroen. Mange af disse forudsigelser kom mildest talt ikke til at holde stik. [...] Alligevel fremstår Thulesen og co. ikke som de store vindere i dag. Tværtimod er DF reduceret til en skygge af sig selv, anti-EU-bevægelserne er på retræte rundtom i Europa, hvor udbruddet af coronakrisen samtidig har fået mange vælgere til at efterspørge et tættere europæisk samarbejde. Samtidig er flere begyndt at se EU som en nødvendig sammenslutning i en verden, hvor USA har trukket sig længere væk fra Europa, og hvor Kina i stigende grad manifesterer sig som en økonomisk, politisk og sikkerhedspolitisk trussel. I kølvandet på coronakrisen er der i EU blevet vedtaget enorme hjælpepakker og en gigantisk genopretningsfond, og samtidig kommer EU til at spille en nøglerolle i den grønne omstilling. For få dage siden præsenterede kommissionsformand Ursula von der Leyen en asyl- og migrantpagt, der blandt andet skal presse medlemslandene til større solidaritet, når det handler om at fordele de asylansøgere, som mange lande, herunder Danmark, kæmper for at undgå. Det store spørgsmål er imidlertid, hvor længe opbakningen vil vare ved? Et hurtigt blik på historien viser, at støtten til EU ofte er skrøbelig. [...] Når Kristian Thulesen Dahl og mange andre kritikere af EU ser frem, øjner de flere opgør, som vil kunne ændre befolkningernes holdning til EU. [...] Af samme grund bør jasiden derfor holde armene nede. Det er stadig ikke ret lang tid siden, at EU blev rystet i sin grundvold, da et flertal af briterne valgte at trække sig ud af klubben, og langt ind i jasidens rækker er man for tiden bekymret over, hvordan flere flygtninge og migranter kæmper for at nå frem til Europa. I 2015 brød både de ydre og indre grænser i EU sammen og udløste kaos. Ingen ved, hvad der vil ske, hvis tilstrømningen for alvor vokser igen, men de færreste tror, at Ursula von der Leyens udspil vil kunne sikre Europa over for alle de flygtninge og migranter, der vil væk fra de i stigende grad overbefolkede og klimaudsatte områder i Afrika og Mellemøsten. Af samme grund vil det være dybt naivt at tro, at den midlertidige fred, der omgærder EU, vil vare ved."

Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af Frank Dahlgaard, forfatter, cand.polit. fhv. journalist, medlem af Folketinget, statistiker og lektor på Niels Brock. Dahlgaard skriver blandt andet: "Kritikerne af danskernes nej til euroen tog fejl. Det har været Danmarks redning, at vi bevarede kronen i stedet for at lade sig indlemme i et projekt, der slog fejl og har skabt større ulighed i Europa. [...] Det er besynderligt, at der fortsat er politikere i Danmark, der synes, at vi skal afskaffe kronen til fordel for euroen. Især efter det, som de sydeuropæiske lande har oplevet i kølvandet på finanskrisen. Grækenland, Italien, Spanien og Portugal - de såkaldte GISP-lande - har de sidste ti år oplevet et økonomisk mareridt: Kanonhøj arbejdsløshed og et dramatisk fald i levefoden. Uligheden inden for euroområdet er derved vokset. Målsætningen var ellers det modsatte. Virkeligheden har vist, at medlemskab af euroen ikke er nogen garanti mod økonomisk krise. Finanskrisen udviklede sig i Sydeuropa til en gældskrise og en eurokrise, og krisen er jo ikke slut endnu. Siden 2010 har der i Bruxelles været det ene krisemøde efter det andet for at redde euroen fra kollaps. Senest i juli i år, hvor den såkaldte genopretningsfond blev vedtaget i et forsøg på især at redde Italien og Spanien med store tilskud fra det øvrige EU (det vil formentlig samtidig redde nogle franske og tyske banker fra konkurs). [...] Udviklingen viser, at de lande, som afskaffer deres egen valuta til fordel for euroen, fjerner den nødbremse, som en devaluering er. [...] Danmark bør aldrig fjerne nødbremsen. Derfor skal vi blive ved med at holde fast i kronen som vores egen valuta."
Berlingske, mandag, s. 8, 20-21; Jyllands-Posten, s. 23 (28.09.2020)

Milliarderne strømmer ind i de bæredygtige aktiefonde
Der bliver i rekordtempo investeret milliarder i bæredygtige virksomheder, skriver Børsen mandag. Mads Berendt Søndergaard, chef for ansvarlige investeringer i BankInvest, vurderer, at "det kæmpe inflow" i den nye bæredygtige aktiefond i høj grad skyldes investorernes stigende interesse for bæredygtighed, men at der samtidig er politisk pres for en grøn omstilling. "Næste år kommer der en lang række lovgivningsprincipper. EU kommer for eksempel med en række handlingsplaner, hvor to af dem får stor betydning for den finansielle sektor," lyder det fra Søndergaard. Han nævner, at den ene handler om, hvordan der arbejdes med esg i sektoren, mens den anden er en EU-taksonomi, et slags fælles værktøj til at kunne identificere det grønne i en given investering. Han vurderer, at tiltagene kan rykke ved investorernes vurdering af selskaberne som bæredygtige og dermed deres prissætning af dem. "Ja, det kan meget vel ske, for hele formålet er at tilføre kapital til det grønne. Der skal flere ressourcer i form af lovgivning og i form af investeret kapital til for at nå i mål med FN's klimamål i 2030 og for at nå den målsætning, som EU-kommissærformanden, Ursula von der Leyen, har om at gøre EU til det første klimaneutrale kontinent inden 2050," siger Mads Berendt Søndergaard.
Børsen, mandag, s. 22-23 (28.09.2020)

Renten faldt på ugens sidste dag
Jyllands-Posten og Børsen skriver henholdsvis lørdag og mandag, at amerikanske tal på ordreindgangen fredag var skuffende, hvilket indikerer, at den amerikanske økonomi ikke kører helt så glat, som man havde forventet. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News sat op til en stigning i august på 1,5 procent i forhold til for et år siden efter en fremgang i juli på 11,7 procent Men tallet landede på 0,4 procent. Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), advarede fredag om, at en for hurtig tilbagetrækning af hjælpepakker vil forsinke en genopretning af økonomierne.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 28; Børsen, mandag, s. 27 (28.09.2020)

Grundlæggende rettigheder

Nedlæg ikke kontoret til fremme af trosfrihed. Der er mere end nogensinde brug for at råbe højt
Kristeligt Dagblad bringer mandag et debatindlæg af René B. Ottesen, generalsekretær i Open Doors Danmark og Færøerne. Han skriver blandt andet: "”NEJ, NEJ - det er den helt forkerte vej at gå!”. Sådan var vores umiddelbare reaktion, da vi erfarede, at 48 europa-parlamentarikere har opfordret til at nedlægge det særlige kontor til fremme af tros- og religionsfrihed i lande uden for EU - for i stedet at lade arbejdet indgå i EU's øvrige arbejde til fremme af menneskerettigheder. [...] Sådan en manøvre vil utvivlsomt svække indsatsen for tros- og religionsfrihed. Hele formålet med at oprettet EU-enheden i 2016 var at give området særskilt fokus, fordi det i årevis havde været en parentes i arbejdet med at fremme menneskerettigheder generelt. De tilstande skal vi ikke tilbage til. Der er mere end nogensinde brug for, at EU og individuelle lande råber højt om krænkelser af tros- og religionsfrihed rundt om i verden. [... ] I Kina sidder en million uighurer i fængsler/lejre - og det er forbudt for børn og unge under 18 år at deltage i religiøse aktiviteter, hvilket splitter religiøse familier ad. Indiens regering ønsker landet renset for ikke-hinduer, og i ly af coronaen er der blevet skruet markant op for forfølgelsen af kristne og andre religiøse minoriteter. [...] Og listen fortsætter. Derfor skal signalet fra EU i denne tid være klart, tydeligt og utvetydigt. Man bør styrke enheden til fremme af tros- og religionsfrihed frem for at gemme indsatsen væk under en paraply af generelle menneskerettigheder. Vi bemærker også, at de 48 europaparlamentarikere mener, at den tidligere leder af enheden, slovakiske Jan Figel, underminerede enhedens troværdighed som følge af sine personlige holdninger. Dette kan vi ikke genkende. Jan Figels indsats har fået meget positive evalueringer - som professionel embedsmand har han naturligvis formået at hænge de personlige holdninger på knagen uden for EU's kontor for tros- og religionsfrihed."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10 (28.09.2020)

Handel

Biavlere trækker stikket på stribe
Politiken bringer lørdag en historie om, hvordan danske biavlere på stribe stopper produktionen, da billig honning fra Ukraine og Rumænien oversvømmer markedet. Dansk biavl er blevet et offer for storpolitik og de globale markeder: I 2014 lavede EU en frihandelsaftale med østlandet Ukraine i kølvandet på den ukrainske revolution, Ruslands annektering af Krim-halvøen og den dramatiske kamp om, hvilken blok østlandet skulle høre til. Aftalen betød, at ukrainsk biavl - der er en betydelig del af det ukrainske erhvervsliv - fik øget adgang til blandt andet Danmark. Biavlerne i Danmark fastholder samtidig, at de er udsat for en konkurrence udefra, der er særdeles unfair, og det er en analyse, de deler med biavlere i hele EU. "Det kan ikke hjælpe noget at lave frihandelsaftaler, der giver unfair konkurrence, det er nødt til at være på præmisser, der giver rimelige konkurrencevilkår, og man skal forfølge mistanke om urent trav, om for eksempel Ukraine er en gateway for kinesisk honning, og om der sker forfalskninger et sted i systemet," siger Rune Havgaard Sørensen, sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening.
Politiken, lørdag, s. 4-6 (28.09.2020)

Efter fuld brexit: Vil forbyde pelstøj
I lørdagens B.T. kan man læse, at den britiske regering er på vej med et forbud mod at sælge pelstøj. Forbuddet skal indføres, når Storbritannien efter nytår er ude af overgangsordningerne med EU, herunder EU's indre marked og toldunionen. En talsmand for Sammenslutning for Britisk Pelshandel siger til Politico, at det er et forkert tidspunkt at lukke en lovlig handel på 200 millioner pund. "Det sender et helt forkert signal på et tidspunkt, hvor vi prøver at indgå frihandelsaftaler med EU, Canada og USA," siger han.
B.T., lørdag, s. 14 (28.09.2020)

Institutionelle anliggender

Corona går en på nerverne, det gør konspirationsteorier også
I en analyse i Jyllands-Posten søndag skriver weekendredaktør Peter Rosendal blandt andet: "At coronaen er begyndt at gå de fleste på nerverne, skal man ikke være psykolog for at konstatere. Flere steder i verden har man oplevet optøjer og voldsomme demonstrationer mod politikernes corona-indgreb, og samfundsforskere konstaterer, at konspirationsteorier for alvor har fået medvind under coronakrisen. Andre kloge hoveder frygter, at "misinformationen" kan skabe store demokratiske problemer. På EU-niveau er man meget opmærksom på konspirationsteorierne, skrev dagbladet Politiken forleden og refererede til et interview, hvor Gilles de Kerchove, der er EU's antiterror-koordinator, udtrykte bekymring for "en potentiel fremtidig stigning af nye former for terrorisme rodfæstet i konspirationsteorier og teknofobi". [...] Det lyder godt nok rabiat, når nogle mennesker afviser de officielle forklaringer om coronavirussen og i stedet hævder, at en magtelite, ”Den dybe stat”, bestående af politikere, berømtheder og mediefolk fylder befolkningen med løgn om corona og vil sløve den med vaccine. Men det skal jo tages alvorligt i den forstand, at det jo også er et udtryk for den mistillid, som mange mennesker har til samfundets elite. Og et tegn på en stor usikkerhed om, hvad der (egentlig) foregår."
Jyllands-Posten, søndag, s. 31 (28.09.2020)

EU-præsidenten klar igen efter coronatest
B.T. og Ekstra Bladet skriver lørdag, at EU-præsident Charles Michels karantæne sluttede fredag, efter at han havde modtaget svar på en coronatest, som viste sig at være negativ. Med to negative testresultater kunne han genoptage arbejdet. Michel måtte tirsdag gå i karantæne, da en sikkerhedsvagt, som han havde været tæt på, var smittet med coronavirus. Det var dårlig timing, da Michel var i gang med at forberede et EU-topmøde i Bruxelles, som han valgte at udskyde.
B.T., lørdag, s. 10; Ekstra Bladet, lørdag, s. 9 (28.09.2020)

Få nu Polen og Ungarn på bedre tanker
Mette Fugl, journalist og tidligere EU-korrespondent, skriver i et debatindlæg i Politiken søndag blandt andet: "I dag er boblerne forsvundet fra festdrikken. Mismodet og afmagten spreder sig i takt med grove brud på retsstatsprincipper i netop Ungarn og Polen. Sådan havde von Habsburg næppe forestillet sig udviklingen, da han i slutningen af halvfjerdserne fik gennemført, at der blev sat en tom stol i Europa-Parlamentet til minde om de ufrie folk bag jerntæppet. Sådan havde de færreste forestillet sig det. [...] Og det står klart og tydeligt, at der skal være institutioner, der sikrer demokratisk regeringsførelse, menneskerettigheder og beskyttelse af minoriteter. [...] Hvad kan man gøre ved det? Sanktioner! Sådan bliver der råbt og hvisket i Bruxelles. Regler spænder ben. Skal pengekassen smækkes i? Skal landene fratages stemmeretten? Det er svært, når der skal være enstemmighed. For hverken Polen eller Ungarn ønsker at sanktionere sig selv. Men at evnen til at gribe ind har sin begrænsning, må ikke betyde, at viljen til at tage affære kan gradbøjes. EU's troværdighed har flere gange og i mange sammenhænge taget styrtdyk. Det ser vi i befolkningernes skepsis. Alle talerne om demokratisk underskud. Og nej til nye traktater. [...] EU har altid kunnet formulere sig ud af kriser. Tekster med mere eller mindre lunkne kompromiser, så alle kunne kalde sig vindere efter hårde forhandlinger."
Politiken, søndag, s. 3 (28.09.2020)

Nej til vilde dyr som rekvisitter
I en kommentar i Ekstra bladet søndag skriver Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet (S), og Gitte Buchhave, direktør for World Animal Protection Danmark, blandt andet: "I 'Fangerne på Fortet' bruges også hundredvis af vilde dyr - heriblandt tigre - som rekvisitter. TV3 har derfor valgt at stoppe programmet efter denne sæson. Desværre redder det ikke de vilde dyr, der fortsat sidder fanget på fortet. I dele af Frankrig er det tilladt at bruge vilde dyr i underholdningsindustrien. [...] At udnytte dyr til udelukkende at underholde os mennesker er etisk forkasteligt. Grænseoverskridende problemer kræver grænseoverskridende løsninger. Derfor bør EU-Kommissionen stoppe brugen af vilde dyr i underholdningsbranchen. Og man kunne lade sig inspirere af Danmarks dyrevelfærdslov. Her må dyr ikke bruges til cirkusforestillinger, filmoptagelser eller lignende, hvis det er til ulempe for dyret."
Ekstra Bladet, søndag, s. 20 (28.09.2020)

Interne anliggender

Kirsten Brosbøl: Vi skal erkende Danmarks massive udfordringer med verdensmålene
I et debatindlæg i Altinget mandag skriver Kirsten Brosbøl, stifter af handletanken beyond2030, tidligere miljøminister, blandt andet: "Selv før Corona pandemien ramte os med enorme menneskelige og økonomiske omkostninger til følge, var verden ikke på sporet til at nå verdensmålene. Konsekvenserne af COVID-19 viser sig nu som en tilbagegang for alle 17 verdensmål, f.eks. er yderligere 150 mio. børn blevet skubbet ud i fattigdom. Det har medført en diskussion om et "make or break moment" for verdensmålene. [...] Kronprinsessen sagde det meget præcist ved en høring på Christiansborg for nylig: "COVID-19 har kun gjort behovet for en fælles plan endnu større. At give op er ikke en option". Professor Jeffrey Sachs fulgte op med en opsang til de vestlige regeringer om at leve op til vores forpligtelser over for udviklingslandene og særlig appel til Europa om at føre an i den grønne omstilling. [... ] Derfor er det glædeligt, at regeringen ved samme høring på Christiansborg meddelte, at den agter at præsentere en ny handlingsplan for verdensmålene i indeværende år. [...] Den tidligere regerings handlingsplan var ikke sin titel værdig. Det var nærmere en status over, hvad der allerede var sat i gang - mange af initiativerne af den tidligere SR regering. Mange af de 37 mål, som handlingsplanen lister op, er vage, og indikatorerne er allerede vedtagen politik eller gamle forpligtelser, som fx at leve op til eksisterende EU direktiver. [...] Den politiske forankring af handlingsplanen bør være så bred, som muligt. Folketingets tværpolitiske netværk for verdensmålene, 2030-netværket, er en oplagt sparringspartner for regeringen i forsøget på at skabe bred politisk opbakning til vejen frem. Den årlige fremdriftsrapport bør sættes til debat hvert år i folketingssalen, og Folketinget bør inddrages langt mere i FN processerne omkring opfølgning og monitorering. Hele regeringen skal tages i ed og ansvarliggøres for opfølgningen i de enkelte ministerier, med en stærk tværgående koordinering. Afrapportering og monitorering kan i øvrigt med fordel kobles op på EU processerne omkring det europæiske semester, hvor EU Kommissionen også ønsker at integrere verdensmålene."
Altinget, mandag (28.09.2020)

Nye Borgerlige: Truslen fra islam er vigtigere end klimakampen
I et debatindlæg i Altinget søndag skriver udenrigsordfører i Nye Borgerlige, Peter Seier Christensen, blandt andet: "Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er ved at udarbejde en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. Den skal bygge på socialdemokratiske værdier, siger han. Nej, Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik skal bygge på realisme og forfølge danske interesser. [...] Truslen fra islam er alarmerende. Den nuværende danske regering bør give denne indsats topprioritet. Udenrigsministerens ønske, om at vi hellere skal være et foregangsland i klimakampen, er forkert. [...] Danmark ud af Mellemøsten, Asien og Nordafrika EU er ikke en del af løsningen på hverken finanskriser, pandemier eller migrantkriser. EU er en del af problemet. Danmarks egen territoriale grænsekontrol skal derfor effektiviseres. Asylpolitikken skal formuleres og eksekveres nationalt, ikke internationalt. [...] Danmark bør afslutte sine engagementer i krige i Mellemøsten, Asien og Nordafrika. Krigene er i bund og grund interne muslimske opgør. De berører ikke danske interesser mere end perifert. Danmark har naturligvis brug for at kunne indgå militære alliancer med andre venligtsindede lande. USA er vores vigtigste allierede. Deri er vi enige med udenrigsministeren. Derfor skal USA da også kunne regne med vores og de øvrige Nato-landes loyalitet, når det gælder. [...] Udenrigsminister Jeppe Kofod kritiserer Storbritannien for at forlade EU. I stedet burde han og den socialdemokratiske regering respektere et lands ønske om udmeldelse af fejlkonstruktionen EU. En udmeldelse i øvrigt fuldstændigt opnået ad demokratisk vej. Behov for en aftale med briterne Danmarks regering burde bruge den sunde fornuft og støtte briternes valg. Stormagterne Tyskland og Frankrig samt de eurofile kommissærer i EU-Kommissionen skal herfra kraftigt opfordres til at finde en konstruktiv vej parterne imellem. Danmark og Storbritanniens øvrige handelspartnere i EU har lige nu stærkt brug for, at der lander en endelig frihandelsaftale. En aftale, der respekterer briternes naturlige ønske om langt mere selvstændighed og suverænitet. En selvstændighed og ret til suverænitet, vi i Nye Borgerlige også ønsker for Danmark."
Altinget (28.09.2020)

tidlig pension
EU-rettens regler åbner for, at andre borgere inden for EU og EØS kan få adgang til regeringens nye forslag om tidlig pension. Allerede efter et års beskæftigelse eller bopæl i Danmark kan EU og EØS-borgere, der er fyldt 61 år, få adgang til en procentdel af den samlede ydelse, der ifølge regeringens forslag vil være 13.550 kroner om måneden. EØS tæller EU-landene og Norge, Island samt Liechtenstein. Størrelsen på ydelsen beregnes ud fra, hvor lang tid vedkommende har boet i Danmark samt hvor mange år på arbejdsmarkedet, vedkommende har med sig. Ifølge Dansk Folkeparti er det uretfærdigt, at udenlandske arbejdere på den måde kan optjene retten til tidlig pension. John Klausen, som er professor på Aalborg Universitet og ekspert i sociale ydelser, ser ikke noget større problem i det. "Reelt vil det være så begrænset en ydelse, at det ikke bliver noget, som man kan forestille sig et misbrug af," siger han.
Ekstra Bladet, mandag, s. 10 (28.09.2020)

Klima

Eksperter om lækket aftale: Vi skal ikke bilde os ind, at lovkrav gør træafbrænding grøn
Danmarks store forbrug af biomasse skal være så bæredygtigt som muligt. Sådan lyder det i en ny politisk aftale, som det ventes at regeringen inden længe præsenterer. Det skriver Information mandag. Eksperter vurderer, at aftalen langtfra er tiltrækkelig i forhold til at sikre grøn biomasse. De mener, at der bør lægges afgifter på biomasse samt laves en plan for neddrosling. "Det vigtige er, at man får lavet en plan for at få biomasse udfaset, eller at man udnytter den til andet end opvarmning, siger Jørgen E. Olesen, der er leder af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, og fortsætter: "For biomasse er en begrænset ressource, som jo ikke er CO2-neutral." Disse planer indgår dog ikke i den nuværende aftale. Det fremgår i aftaleudkastet, at de nye kriterier for bæredygtighed "i videst muligt omfang" skal "mindske risikoen for, at der anvendes ikkebæredygtigt produceret biomasse i Danmark" under "hensyn til forsyningssikkerheden og forbrugernes varmepriser". Kravene er en udmøntning af et EU-direktiv om krav til skovbiomasse, som skulle indføres i dansk lovgivning inden 2021. De danske kriterier vil være skrappere end mindstekravene i EU-direktivet. Partierne vil blandt andet sørge for at omfatte "en større del af biomassen, blandt andet producenter og importører af træpiller, brænde og briketter til blandt andet private husholdninger". Ifølge Brian Vad Mathiesen og Jørgen E. Olesen bør politikerne lave en udfasningsplan af træbiomasse fra varmesektoren. Samtidig skal det sikres, at den biomasse, der bruges, udnyttes "bedst muligt", som de begge siger.
Information, mandag, s. 4 (28.09.2020)

Kinas nye klimakurs kræver et beskidt opgør på hjemmefronten
I sin tale ved FNs generalforsamling afslørede den kinesiske præsident, Xi Jinping, et overraskende ambitiøst klimamål. Det skriver Berlingske mandag. Jinping meldte ud, at Kina skal være CO2-neutral i 2060, og han gentog desuden et tidligere løfte om, at Kinas CO2-udledninger skal toppe inden 2030. Energiekspert Kaare Sandholt kalder udmeldingen for "skelsættende", da landet udleder mere CO2 end USA og Europa tilsammen. Han er sikker på, at præsidenten vil sætte handling bag ordene. "Han mener det dybt alvorligt. Han har siden sin tiltrædelse holdt miljøfanen højt, og det bliver man nødt til at forholde sig til i beslutningslagene under ham," siger Sandholt. Ifølge professor i Kinastudier ved Københavns Universitet, Jørgen Delman, er timingen ved FNs generalforsamling god for Xi Jinping. Det var nemlig en mulighed for at at skabe en skærende kontrast til den amerikanske præsident, Donald Trump, som ønsker at trække USA ud af den internationale klimaaftale fra Paris. "Kina vil være en ansvarlig aktør på klimaområdet, mens USAs Donald Trump udstilles som en klovn," siger professoren. Kina er under pres grundet rivaliseringen med USA, den stærkt kritiserede sikkerhedslov i Hongkong og genopdragelseslejrene i den vestkinesiske Xinjiang-region. Kina rækker hånden ud mod EU for at skabe en alliance om klimaet.
Berlingske, mandag, s. 20-21 (28.09.2020)

Rockwool: EU's grønne hjælpepakke er afgørende for at nå CO2-neutralt Europa
I et debatindlæg i Altinget mandag skriver Mirella Vitale, senior vice president, Rockwool Group, blandt andet: "I forsøget på at genrejse sig økonomisk i kølvandet på covid-19 risikerer europæiske regeringer at nedgradere det grønne momentum i processen. Derfor er EU's grønne hjælpepakke et utroligt vigtigt springbræt til at fremskynde både skabelsen af nye job og den grønne omstilling, der er helt afgørende for, at vi kan nå i mål med et CO2-neutralt Europa i 2050. [...] I EU kommer over en tredjedel af CO2-udledningen fra bygninger - primært på grund af opvarmning. Det er gigantiske udfordringer som denne, det nye EU-budget skal adressere. I dag er cirka 75 procent af EU's bygningsmasse nemlig energi-ineffektiv. Det betyder, at en stor del af energien, vi bruger til for eksempel opvarmning, går til spilde. Ved at tænke i dyb renovering af de eksisterende bygninger i Europa kunne vi ifølge FN's klimapanel frigive et enormt potentiale ved at reducere den energi, bygningerne bruger, med mere end 50 procent. [...] CO2-neutralitet inden 2050 kræver, at vi reducerer de europæiske emissioner med op til 55 procent inden 2030 - blot for at være på rette spor med Paris-aftalen. Det er ambitiøst, men det kan lade sig gøre. Et synspunkt, som blev bekræftet af formanden for EU-Kommissionen, Ursuala von der Leyen, under hendes "State of the Union"-tale i Bruxelles i september. Det kræver dog, at EU's medlemslande allokerer de midler og pakker, som EU's Green Deal har stillet til rådighed, til netop renovering af bygninger og boliger samt tilgængelige refusions- eller låneordninger til energirenovering for både private og offentlige investorer."
Altinget (28.09.2020)

Konkurrence

Margrethe Vestager tager endnu en tur i ringen mod Apple
Jyllands-Posten, B.T. og Politiken skriver lørdag, at EU-Kommissionen har valgt at tage endnu et slagsmål med Apple ovenpå sommerens nederlag. Fredag har Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær og ledende næstformand, offentliggjort, at anke EU-Domstolens afgørelse i skatteslagsmålet mod Apple. Sagen handler som bekendt om techgigantens to europæiske hovedsæder, Apple Sales International og Apple Operations Europe, der begge er lokaliseret i Irland og i perioder blot har betalt 0,005 procent i skat af selskabets milliardomsætning her på kontinentet. Aftalen har ifølge EU-Kommissionen været så lukrativ, at der reelt er tale om ulovlig statsstøtte, hvilket i 2016 fik Margrethe Vestager til at tildele Apple en rekordhøj bøde på 13 milliarder euro svarende til omtrent 100 milliarder kroner. Kommissionen vil for det første hævde, at EU-domstolen både under skattesagen mod Fiat i Luxembourg, mod Starbucks i Holland og mod Apple i Irland har bekræftet, at medlemslandene ikke kan tilsidesætte hensynet til EU's love - herunder punktet om ulovlig statsstøtte - selv om de hver især opererer med egne skatteregler. For det andet vil kommissionen hævde, at EU-Domstolen har forsømt at betragte Apple Sales International og Apple Operations Europe som selvstændige selskaber, til trods for at de europæiske hovedsæder årligt betalte Apple Inc. i USA for de intellektuelle rettigheder til at fremstille og sælge produkterne. Dermed opnåede Apple reelt set en ulovlig konkurrencefordel takket være irsk statsstøtte, lyder EU-Kommissionens hovedpåstand. Politiken skriver, at Apple, ifølge selskabet selv, endnu ikke har modtaget Vestagers appel. "Vi vil studere kommissionens appel, når vi modtager den. Den vil imidlertid ikke ændre ved domstolens faktuelle konklusioner, som beviser, at vi altid har overholdt den irske lovgivning, hvilket vi gør overalt, hvor vi opererer. Denne sag har aldrig handlet om, hvor meget skat vi betaler, men derimod hvor vi skal betale den," lyder det fra Apple. Slagsmålet om fordeling af selskabernes gigantiske overskud bliver udkæmpet på tre fronter, fortæller Niels Johannesen, professor i økonomi på Københavns Universitet med speciale i international beskatning. Problemet med det eksisterende system er, at virksomhedernes overskud i en vis udstrækning kan flyttes derhen, hvor skatten er lavest, uanset hvor pengene er tjent. "Mange økonomer mener, at man bør indføre et andet system, hvor beskatningsretten fordeles mellem landene i forhold til salg," siger han til Politiken.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 27; B.T., lørdag, s. 17; Politiken, lørdag, s. 13 (28.09.2020)

Migration

Danmark er ikke bedre end USA eller Sydeuropa - også her udnyttes migranter
Information bringer et debatindlæg af Marlene Spanger og Sophia Dörffer Hvalkof, henholdsvis lektor og videnskabelig assistent ved Global Refugee Studies på Aalborg Universitet, og forfattere til bogen 'Migranters mobilitet'. De skriver blandt andet: "Vi skal sikre, at migranters rettigheder overholdes, når de arbejder i Danmark. Lige nu er mange fanget under urimelige arbejdsforhold, hvor arbejdsgiver presser dem til mere arbejde og snyder dem for løn. [...] Derfor bliver vi nødt til at erkende, at udnyttelse af arbejdsmigranter også er en del af det danske arbejdsmarked. [...] Lovlige nationale og transnationale virksomhedsmodeller på dansk territorium, såsom underleverandører, arbejdskraftens frie bevægelighed i EU og den danske stats digitalisering af offentlige tjenester, kan være med til at gøre forskellige former for prekære arbejdshold og udnyttelse af arbejdsmigranter muligt. EU-statsborgere, der kan bevæge sig frit inden for EU's grænser, og som er ansat i ufaglærte ansættelser, kan på anden vis opleve prekære arbejdsforhold. Som EU-borgere er mobiliteten på det danske arbejdsmarked mindre synlig for myndighederne, hvilket kan udnyttes af danske arbejdsgivere. [...] Vi ønsker at åbne debatten om, hvordan vi sikrer, at udsatte migranters arbejdsrettigheder overholdes. Det kan for eksempel være ved at undgå at overlade ansvaret om information om rettigheder til arbejdsgivere, ved at skærpe rammerne for oprettelse af virksomheder og ved at opholdstilladelsen ikke kun hviler på ansættelseskontrakten knyttet til arbejdsgiver."
Information, mandag, s. 16-17 (28.09.2020)

Flere krydser Den Engelske Kanal i gummibåd
Politiken søndag skriver, at flere flygtninge og migranter end tidligere krydser Den Engelske Kanal for at nå til Storbritannien. Det stigende antal over kanalen er blevet et hedt politisk emne i Storbritannien, hvor ikke mindst den indvandringskritiske Nigel Farage forlanger handling. Ifølge den britiske premierminister er EU's regler en del af problemet. Storbritannien er omfattet af EU's Dublin-forordning, indtil Brexit-overgangsfasen udløber til nytår. Dublin-forordningen bestemmer, hvilket land der er ansvarligt for asylansøgningsprocessen og angiver reglerne for, hvem der kan afvises, overføres eller tilbageføres til et andet EU-land. Boris Johnson-regeringen mener, at EU-reglerne i dag misbruges af migranter og advokater til at gøre det svært at sende afviste asylansøgere retur over Kanalen. "Slutresultatet kan blive, at for denne kategori af ikke-EU-borgere - asylansøgere, hvis ansøgning ville være et andet lands ansvar under Dublin-reglerne - kan effekten af Brexit blive, at Storbritanniens kontrol over migration bliver mindre, ikke større," skriver Steve Peers, der er juraprofessor fra Essex University, i en analyse.
Politiken, søndag, s. 19 (28.09.2020)

Sikkerhedspolitik

USA og Europa i åben strid om atomaftalen med Iran
Striden mellem USA og flere store europæiske lande om kursen over for Iran eskalerer, skriver Jyllands-Posten søndag. USA har nu indført nye økonomiske sanktioner mod det iranske præstestyre og sanktionerne udvides til ikke kun at omfatte nøglepersoner i det iranske atomprogram, men også i forsvarsministeriet og hele den iranske våbenindustri. Derudover indebærer sanktionerne også, at lande, der sælger våben til Iran, kan blive ramt af amerikanske sanktioner. ”USA vil ikke vente på, at Iran vil være i stand til at true hele verden. Vi vil forhindre verdens største statslige terrorstøtte i at få atomvåben,” siger USA's udenrigsminister, Mike Pompeo. Udenrigsministrene fra Tyskland, Storbritannien og Frankrig har netop i et fælles brev bekræftet, at de ikke vil støtte USA og de arbejder fortsat på at kunne kompensere Iran for sanktionerne, sådan som aftalen foreskriver. I deres fælles erklæring frakender de tre udenrigsministre USA's nye sanktioner enhver retsvirkning.
Jyllands-Posten, søndag, s. 12 (28.09.2020)

Sundhed

Boris Johnson sammenligner massetestningsplan for corona med månerejsen i 1969
Information skriver lørdag, at den britiske regering afsætter 100 milliarder pund til et projekt, der skal teste hele befolkningen for COVID-19 en gang om ugen. Derigennem skal samfundet normaliseres igen. Dem, der er smittede, skal selvisolere sig, mens resten af befolkningen kan leve et normalt liv uden social afstand og de andre trættende forholdsregler, vi alle har vænnet os til som den nye normal. "Indtil nu har vi hovedsageligt brugt testning til at identificere folk, der er positive, så vi kan isolere dem fra samfundet og dermed beskytte højrisikogrupper. Vi vil nu til at bruge test til at identificere alle dem, der ikke er smittet, så de kan leve et mere normalt liv i vished om, at de ikke er smittet, og at dem omkring dem på arbejdspladsen og i det offentlige rum heller ikke er det," sagde Boris Johnson ved et pressemøde i Downing Street den 9. september.
Information, lørdag, s. 12-13 (28.09.2020)

Danmark vil stoppe e-cigaretter med sliksmag, men EU-regler er i vejen
I 2019 aftalte Folketinget, at forbyde e-cigaretter med smagsstoffer som frugt, slik og vanilje, fordi smagene får unge til at prøve e-cigaretter, hvilket ifølge Sundhedsstyrelsen øger risikoen for, at de begynder at ryge. Det skriver Jyllands-Posten mandag. EU-Kommissionen har afgivet en "udførlig udtalelse" mod det danske tiltag, fordi det "strider imod" tobaksdirektivet. Sådan lyder det i en skrivelse til Danmark fra Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked. Flere andre elementer i handleplanen fra 2019 har tiltrukket sig negativ opmærksomhed uden for Danmarks grænser. Blandt andet et forbud mod synlige tobaksvarer og e-cigaretter i både fysiske butikker og på internettet, indtil kunden "konkret efterspørger dem". Ifølge Portugal er fjernelsen af synlige tobaksvarer i strid med varernes frie bevægelighed i Europa, og de ønsker at se "klar dokumentation" for, at forbuddet mod synlige varer er nødvendigt.
Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 10-11 (28.09.2020)

Debatten om Danmarks coronastrategi er plaget af usandheder og vanvid
Lørdag kan man i Berlingske læse en kronik af Uffe Gardel, journalist på Berlingske. Han skriver blandt andet: "Et halvt år er gået, siden covid-19 ramte Danmark, og i den tid er vi alle blevet væsentligt klogere på sygdommen. Vi burde i hvert fald være blevet det, for mængden af faglig viden, som forskere og myndigheder verden over har produceret, må være uden fortilfælde. Alligevel sander den offentlige debat om epidemien i stigende grad til. [...] ECDC, EUs sygdomsagentur, skrev i sidste måned, at der er »modstridende oplysninger« om børns rolle i smittespredningen, og at 'der bør gennemføres mere specialiserede undersøgelser med fokus på børn.' Men da det ikke ser ud til, at genåbningen af skolerne generelt har ført til en genopblussen af epidemien, råder ECDC til tilbageholdenhed med skolelukninger i fremtiden. Det svarer til, hvad WHO i dag siger, og hvad en lederartikel i det amerikanske fagtidsskrift JAMA (Journal of the American Medical Association) skrev allerede i juli. [. ..] Til gengæld ved vi, at masker virker. Særligt miljøet omkring tænketanken Cepos hævder ihærdigt, at der ikke er 'evidens' for maskers virkning på smittespredningen, men det er usandt. [...] I dag kræver 25 ud af 31 EU/EØS-lande brug af masker, yderligere tre anbefaler dem, og Sverige overvejer at påbyde masker som en lokal foranstaltning på hotspots."
Berlingske, lørdag, s. 12-13 (28.09.2020)

Vi vil have vores liv tilbage
I en kommentar i Ekstra Bladet søndag, skriver klummeskribent Lotte Reimar blandt andet: ”Forskere over hele kloden arbejder på højtryk! De tester lige nu mere end 175 forskellige coronavacciner. Målet er klart! At udvikle en hurtig, sikker og effektiv vaccine, der kan gøre os immune over for coronavirus. Under normale omstændigheder tager det ti år at udvikle, teste og godkende en vaccine. For EU-landene har målet været at udvikle en vaccine mod covid-19 inden for 12-18 måneder. Der er kastet mange penge og forskerkræfter i at udvikle coronavacciner. […] I Europa vil vi ikke begynde at vaccinere, før en vaccine har tilstrækkelig med dokumentation samt en godkendelse i EMA (European Medicines Agency). Normalt godkender EMA først en vaccine efter den afsluttede fase tre, hvor vaccinen er blevet teste på tusindvis af testpersoner, så man har langtidsdata for effekt og mulige bivirkninger. Men EMA er klar til at give en betinget godkendelse af en vaccine mod covid-19, mens fase tre er i gang. […] Alt tyder på en vaccine i løbet af 2021. Vi ved bare ikke præcis, hvornår og hvorfra den kommer, og måske kender vi ikke helt vaccinens langtidsdata om mulige bivirkninger.”
Ekstra Bladet, søndag, s. 6 (28.09.2020)

Udenrigspolitik

EU kan nemt blive misbrugt i Venezuela
Anne M. Sørensen, Latinamerika-korrespondent på Politiken, skriver i et debatindlæg søndag blandt andet: "Op til Venezuelas parlamentsvalg forsøger landets opposition nu at få EU til at stå som garant for et ærligt resultat. Det bør EU overveje meget nøje, for det kan nemt gå galt. Venezuelas situation er dybt kompliceret. Landet har i årevis befundet sig i en dyb økonomisk, social og politisk krise med en såkaldt socialistisk regering, der imidlertid mere har karakter af et kleptokrati. [...] Ret forudsigeligt er oppositionen nu splittet i tre-fire fraktioner, hvoraf Guaidós gruppe har valgt at boykotte valget, fordi den anser hele processen for at være udemokratisk, mens en anden fraktion har meddelt, at den deltager. En tredje, der ledes af den tidligere præsidentkandidat Henrique Capriles, gav sig til at føre hemmelige forhandlinger med regeringen. Det er her, EU igen kommer ind i billedet, for det lykkedes ikke blot Capriles at få Maduro til at 'benåde' 110 politisk tiltalte - der er dog stadig hundredvis tilbage i fængslerne - men også at få præsidenten til at udstede en invitation til valgobservatører fra EU og FN, hvad han ellers hidtil har afvist i mange år. Capriles har internationalt ladet forstå, at 'EU nu har en historisk chance for at spille en hovedrolle i restaureringen af Venezuelas demokrati'. [...] Venezuelas regime er brutalt og udspekuleret, og EU kan og skal ikke tillade, at unionens valgobservatører bliver brugt til at hvidvaske et tvivlsomt valg. Først og fremmest må EU betinge sig, at regering og opposition er helt enige om procedurerne for et valg, og at Maduro accepterer oppositionens krav til processen. Dernæst må EU kræve, at det regeringsstyrede valgråd (CNE) bliver omstruktureret og uafhængigt. Det internationale samfund må desuden lægge pres på Juån Guaidó for, at de 27 organisationer, der står bag ham, også deltager i valget. Ellers giver et valg ingen mening."
Politiken, søndag, s. 4 (28.09.2020)

Nye rejsevejledninger per 24. september
Politiken skriver søndag, at Udenrigsministeriets råd om at undgå alle ikkenødvendige rejser til resten af verden uden for EU udløb 31. august. Fremover vil ændringer af rejsevejledninger for lande uden for EU opdateres løbende i takt med, at EU opdaterer sin liste, hvilket sker hver 14. dag. Pt. er kun et land uden for EU gult. Det er Tunesien. Gule lande eller regioner kan danskere godt rejse til, selv om man opfordres til at være særlig opmærksom, ligesom man bør holde sig opdateret om landets smittesituation, lokale forhold og nationale påbud. Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Finland, Estland, Letland, og Litauen, fordi de lande kræver, at danskere ved indrejse skal gå i karantæne.
Politiken, søndag, s. 2 (28.09.2020)

Regeringen skal sætte foden ned overfor Tyrkiet
Søndag bringer Jyllands-Posten et debatindlæg af Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører for Venstre, og Jan E. Jørgensen, EU-ordfører i Venstre. De skriver blandt andet: “I disse dage mødes Europas ledere for blandt andet at drøfte EU's forhold til Tyrkiet. Anledningen er, at Tyrkiet igen, igen har givet anledning til grå hår på hovederne rundt om i de europæiske hovedstæder. Tyrkiet er gået fra at være et seriøst EU-kandidatland til nu at optrappe konflikter med enkelte EU-lande og dermed agere decideret uansvarligt. Derfor er det også på tide, at EU og Danmark sætter foden ned overfor et Tyrkiet, der opfører sig mere og mere hovedløst. Forværringen af forholdet mellem EU og Tyrkiet har været længe undervejs. [...] Senest har Tyrkiet raslet med sablen over for Grækenland og Cypern i en territorial strid, som bunder i fund af gas i Middelhavet. Det er helt uacceptabelt at opføre sig på den måde over for et EU-land og et medlem af Nato. Men Tyrkiets opførsel er netop ikke kun et problem i EU - det er også et problem i Nato. [...] Når alt det er sagt, så kommer vi ikke uden om, at Tyrkiet er - og skal være - en vigtig samarbejdspartner for EU. Tyrkiet danner broen og er en allieret i forhold til et stadig uroligt Mellemøsten, og gennem årtier har Tyrkiet været en vigtig handelspartner for Europa. [...] Der er behov for en fast kurs over for Tyrkiet. Ellers bliver landet med Erdogan i spidsen ved med at drive gæk med EU og Nato, mens vi bliver mere og mere til grin. Regeringen skal derfor kræve, at EU sætter ind med fordømmelse og sanktioner. Der er ingen anden vej end en, der er mere hårdfør og konsekvent, hvis vi skal have Tyrkiet til at ændre kurs."
Jyllands-Posten, søndag, s. 33 (28.09.2020)

Økonomi

Renten faldt på ugens sidste dag
Christine Lagarde, chef for ECB, advarede fredag om, at en for hurtig tilbagetrækning af hjælpepakker vil forsinke en genopretning af økonomierne. "Bliver der en gradvis udfasning? Er udfasningen synkroniseret med en bedring af økonomien? Det er den slags økonomiske spørgsmål, der kan påvirke i økonomien," sagde Lagarde til GZERO Media ifølge Bloomberg News.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 28 (28.09.2020)