
Senere torsdag skal næstformanden mødes med udenrigsminister Jeppe Kofod og den grønlandske landstyreformand Múte Bourup Egede. Der bliver også tid til et møde med folketingets Europaudvalg og pressen.
Baggrund:
Maroš Šefčovič er næstformand i Europa-Kommissionen bl.a. med ansvar for strategisk fremsyn, herunder den årlige fremsynsrapport, der udarbejdes af Kommissionens Joint Research Centre.
Den seneste rapport kom i september og fokuserede på EU’s kapacitet og handlefrihed i en stadig mere multipolær or omstridt verdensorden. Her identificeres fire overordnede globale tendenser, der påvirker EU: klimaændringer og andre miljøudfordringer, hyperkonnektivitet og teknologisk omstilling, pres på demokrati og værdier samt ændringer i verdensordenen og demografiske ændringer. Rapporten udpeger også 10 centrale indsatsområder, hvor EU kan gribe mulighederne for globalt lederskab og bruge sin åbne strategiske autonomi.
Detaljer
- Publikationsdato
- 28. oktober 2021