Før krigens udbrud var der forventninger om en langvarig og robust vækst i EU's økonomi. Ruslands invasion af Ukraine stiller imidlertid Unionen, der netop var kommet sig over de økonomiske konsekvenser af pandemien, over for nye udfordringer. Krigen har forårsaget et yderligere opadrettet pres på råvarepriserne og dermed forbundne nye forstyrrelser i forsyningskæderne samt øget usikkerhed og har således øget de allerede eksisterende hindringer for væksten. Før krigen blev det antaget, at disse hindringer ville aftage. Europa-Kommissionen har derfor nedjusteret vækstudsigterne for EU og opjusteret inflationsprognosen.
Opbremsning i væksten da krigen øger de eksisterende hindringer for væksten
EU's BNP forventes at forblive positivt i prognoseperioden takket være den kombinerede virkning af genåbningen efter nedlukningen og de markante politiske foranstaltninger, der er truffet for at fremme væksten under pandemien. Navnlig genåbningen af kontaktintensive erhverv efter pandemien, en stadig bedring af situationen på et stærkt arbejdsmarked, en lavere akkumulering af opsparing samt finanspolitiske foranstaltninger, der skal kompensere for de stigende energipriser, forventes at støtte det private forbrug. Desuden forventes den fulde anvendelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og gennemførelsen af den ledsagende reformdagsorden at fremme investeringerne.
Realvæksten i BNP i både EU og euroområdet forventes nu at ligge på 2,7 % i 2022 og 2,3 % i 2023 i forhold til henholdsvis 4,0 % og 2,8 % (2,7 % i euroområdet) i den mellemliggende vinterprognose 2022. Nedjusteringen for 2022 skal ses på baggrund af fremgangen i den økonomiske vækst i foråret og sommeren sidste år, hvorved den årlige vækstrate i år ligger ca. 2 procentpoint højere. Væksten i produktionen er i løbet af året faldet fra 2,1 % til 0,8 %.
Det er navnlig priserne på energiråvarer, der rammer økonomierne i EU og resten af verden. Selv om priserne allerede før krigen var steget betydeligt i forhold til de lave niveauer under pandemien, har usikkerheden i forbindelse med forsyningskæderne presset priserne opad og samtidig øget volatiliteten. Dette gælder for fødevarer og andre basale varer og tjenesteydelser, således at husholdningernes købekraft er faldende.
Logistiske forstyrrelser og forstyrrelser i forsyningskæderne forårsaget af krigen samt stigende inputomkostninger for en lang række råstoffer bidrager til forstyrrelserne i den globale handel som følge af de drastiske foranstaltninger til inddæmning af covid-19, der stadig anvendes i dele af Kina, og som tynger produktionen.
Energipriserne får inflationen til at stige til rekordhøjder
Inflationen har siden begyndelsen af 2021 været tiltagende. Fra 4,6 % på årsbasis i sidste kvartal af 2021 steg inflationen til 6,1 % i første kvartal af 2022. Den samlede inflation i euroområdet steg til 7,5 % i april og nåede dermed det højeste niveau i den monetære unions historie.
Inflationen i euroområdet forventes at ligge på 6,1 % i 2022 for derefter at falde til 2,7 % i 2023. For 2022 som helhed udgør dette en betydelig opjustering i forhold til den mellemliggende vinterprognose 2022 (3,5 %). Inflationen forventes at toppe med 6,9 % i årets andet kvartal og derefter falde gradvist. For EU forventes inflationen at stige fra 2,9 % i 2021 til 6,8 % i 2022 og falde til 3,2 % i 2023. Den gennemsnitlige kerneinflation forventes at ligge over 3 % i 2022 og 2023, både i EU og i euroområdet.
En stadig bedring af situationen på et stærkt arbejdsmarked
Arbejdsmarkedet står ved begyndelsen af den nye krise i en stærk udgangsposition. I 2021 blev der skabt mere end 5,2 millioner arbejdspladser i EU-økonomien, hvilket tiltrak næsten 3,5 millioner flere mennesker til arbejdsmarkedet. Desuden faldt antallet af arbejdsløse med næsten 1,8 millioner. Arbejdsløshedsprocenten faldt ved slutningen af 2021 til et rekordlavt niveau i forhold til tidligere år.
Arbejdsmarkedsforholdene forventes at blive yderligere forbedret. Beskæftigelsen i EU forventes i år at vokse med 1,2 %, selv om denne årlige vækstrate forstærkes af den kraftige vækst i andet halvår af sidste år. Den gradvise integration på arbejdsmarkedet af mennesker, der flygter fra krigen i Ukraine til EU, forventes først at være mærkbar fra næste år.
Arbejdsløshedsprocenten forventes at falde yderligere til 6,7 % i år og 6,5 % i 2023 i EU og til 7,3 % henholdsvis 7,0 % i 2022 og 2023 i euroområdet.
De offentlige underskud falder fortsat, men omkostningerne er stigende som følge af krigen
På trods af omkostningerne til foranstaltninger, der skal afbøde virkningerne af de høje energipriser og støtte de mennesker, der flygter fra Ukraine, forventes det samlede offentlige underskud i EU at falde yderligere i 2022 og 2023, efterhånden som de midlertidige covid-19-støtteforanstaltninger indstilles. Ifølge prognoserne vil underskuddet i EU falde fra 4,7 % af BNP i 2021 til 3,6 % af BNP i 2022 og 2,5 % i 2023 (henholdsvis 3,7 % og 2,5 % i euroområdet).
Efter at EU's samlede gældskvote var faldet fra et historisk højt niveau på næsten 92 % af BNP i 2020 (næsten 100 % i euroområdet) til ca. 90 % (97 % i euroområdet) i 2021 forventes et yderligere fald til ca. 87 % i 2022 og 85 % i 2023 (henholdsvis 95 % og 93 % i euroområdet), og gældskvoten ligger dermed fortsat over niveauet fra før covid-19.
Usikkerhed og risici afhænger af krigens udvikling
De risici, der knytter sig til prognosen for den økonomiske aktivitet og inflationen, afhænger i høj grad af krigens udvikling og især dens indvirkning på energimarkederne.
I betragtning af den store usikkerhed ledsages basisprognosen af en modelbaseret scenarieanalyse, der simulerer virkningen af højere priser på energiråvarer samt en total afbrydelse af gasleverancerne fra Rusland. I det sidstnævnte mere alvorlige scenario vil BNP-vækstraterne ligge ca. 2,5 og 1 procentpoint under det forventede referencescenario i henholdsvis 2022 og 2023, mens inflationen vil stige med 3 procentpoint i 2022 og med mere end 1 procentpoint i 2023, hvilket ligger over prognosens referencescenario.
Ud over sådanne potentielle afbrydelser i energiforsyningen kan større problemer i forsyningskæderne end forventet og yderligere stigninger i priserne på andre råvarer end energi, navnlig fødevarer, føre til et yderligere nedadrettet pres på væksten og et opadrettet pres på priserne. Større anden runde-effekter end forventet kan på baggrund af et importeret inflationschok forstærke stagflationskræfterne. Et stærkt inflationspres er også forbundet med øgede risici for finansieringsvilkårene. Endelig udgør covid-19 fortsat en risikofaktor.
Ud over disse umiddelbare risici fører Ruslands invasion af Ukraine til et brud på de økonomiske relationer mellem EU og Rusland, hvis konsekvenser er vanskelige at overskue på nuværende tidspunkt.
Baggrund
Denne prognose bygger på en række tekniske antagelser vedrørende vekselkurser, renter og råvarepriser med skæringsdato den 29. april. For alle andre indgående data, herunder antagelser vedrørende offentlige politikker, tager denne prognose hensyn til oplysninger frem til og med den 29. april. Medmindre der er redegjort for nye politiske tiltag på en tilstrækkelig detaljeret måde, forudsættes der i fremskrivningerne ingen ændringer af den førte politik.
Europa-Kommissionen offentliggør hvert år to omfattende prognoser (forår og efterår) og to mellemliggende prognoser (vinter og sommer). De mellemliggende prognoser dækker den årlige og kvartalsvise udvikling i BNP og inflation for indeværende og kommende år for alle medlemsstaterne samt de samlede tal for EU og euroområdet.
Europa-Kommissionen vil i sin sommerprognose 2022, der forventes offentliggjort i juli 2022, fremlægge ajourførte fremskrivninger af BNP og inflationen.
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 16. maj 2022
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark