Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel21. januar 2020Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

Økonomisk Verdensforums møde 2020

Kommissionen deltager i 2020-udgaven af World Economic Forum (WEF), som finder sted i Davos mellem den 21. og den 24. januar.I løbet af dette års begivenhed, som foregår under temaet « aktører i en forenet og bæredygtig verden », vil...

Davos

Allerede fra mandag vil kommissionsformand Ursula von der Leyen være i Davos i Schweiz. Der vil hun sammen med kommissær Johannes Hahn i eftermiddag møde Simonetta Sommaruga, præsident for Det Schweiziske Forbund. Derefter vil formanden holde en tale ved åbningen af Det Verdensøkonomiske Forum for at fejre dets 50-års jubilæum. Kommisionsformanden holder også en tale onsdag morgen.

Hun vil også præsentere Kommissionens prioriteter, som med den europæiske grønne pagt vil være et eksempel på lederskab for så vidt angår klimatiltag og med hensyn til IT-teknologiske fremskridt og social retfærdighed.

Andre medlemmer af kommissærkollegiet vil også være til stede under Det Verdensøkonomiske Forum i Davos i denne uge.

Mere:

Det årlige møde i Davos er en vigtig international begivenhed, som skal være med til at ”forbedre verdenstilstanden” (forummets motto). Forummet er en vigtig begivenhed, hvor Kommissionen kan fremlægge og promovere sine prioriteter, strategier og handlingsplaner.

Baggrund:

Det første Økonomiske Verdensforum blev afholdt i januar 1971, da en gruppe europæiske virksomhedsledere mødtes under Europa-Kommissionens og de europæiske industrisammenslutningers auspicier. Klaus Schwab, daværende professor i erhvervspolitik ved Geneves universitet, stod i spidsen for forummet, som blev afholdt i Davos i Schweiz.

Det Økonomiske Verdensforum er en uafhængig international organisation, hvis mål er at skabe forbedringer i verden ved at samle ledere inden for erhvervsliv, politik, den akademiske verden mv. om udformningen af nye dagsordener globalt, regionalt og i virksomhederne.

Detaljer

Publikationsdato
21. januar 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark