Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information16. september 2020Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 16. september

Tophistorier

Udsigt til vild Brexit-finale efter løftebrudslov
Flere af dagens medier skriver, at det mandag aften lykkedes for premierminister Boris Johnson at få sin kontroversielle lov om det britiske indre marked gennem første runde i Underhuset, på trods af højlydte protester i eget parti. Jyllands-Posten skriver, at Boris Johnson holder fast i, at EU under forhandlingerne om en ny handelsaftale har planer om at dele kongeriget - med England, Wales og Skotland på den ene side og Nordirland på den anden side. Johnson mener derfor, at der er brug for en lov, der sikrer, at kongeriget ikke bliver delt. Boris Johnson mener, at EU blandt andet truer med, at f.eks. fødevarer ikke længere kan sendes over havet, ligesom han mener, at EU forhandler med en ”revolver på bordet”, der truer briterne. Derfor er det, mener Boris Johnson, nødvendigt, hvis ikke en handelsaftale kommer i hus, at sikre, at de britiske ministre selv kan bestemme, hvilke varer der kan sendes over Det Irske Hav - og med den åbne grænse på den irske ø - i princippet ind i EU's indre marked. ”Jeg håber ikke, at vi får brug for denne lov, men den er vores garanti, hvis ikke der indgås en aftale med EU,” udtalte Boris Johnson under debatten. EU har dog afvist denne udlægning af forhandlingerne.

Politiken skriver, at trods massiv kritik stemte et flertal i Underhuset for loven, der giver regeringen lov til bryde med selvsamme skilsmisseaftale. Lovforslaget, der kom igennem andenbehandlingen i Underhuset med 340 stemmer mod 263, giver regeringen mulighed for at sætte visse af skilsmisseaftalens afsnit om Nordirland ud af kraft. Boris Johnsons regering erkender, at loven bryder med en international aftale, som den har indgået med EU af fri vilje, men forsvarer sig med, at det først nu er klart, i hvilket omfang aftalen kan binde Nordirland til EU's statsstøtteregler og medføre told og kontrol på varer handlet over Det Irske Hav.

Jakob Illeborg, korrespondent i London skriver i en analyse i Information, at Johnson selv kaldte loven et selvforsvar mod et aggressivt EU, der ”truer os med at blokere for al handel med britiske landbrugsprodukter på kontinentet, og som endnu mere grelt vil blokere for varetransport internt i den britiske union - det vil splitte Storbritannien ad.” Illeborg skriver blandt andet: ”Premierministeren har ret i, at EU har skærpet retorikken over for briterne betragteligt de seneste uger, og også i, at der er blevet truet med en handelskrig, hvis ikke der opnås enighed inden udgangen af denne måned. Men denne eskalering kom vel at mærke først efter, at den britiske regering uventet præsenterede planerne for deres indre marked, der blandt andet indbefatter at løbe fra en klokkeklar internationalt bindende aftale vedrørende Nordirland, som Boris Johnson aktivt brugte under valgkampen sidste år og senere selv underskrev i januar. […] Spørgsmålet er, hvad Johnson/ Cummings vil opnå med lovforslaget, der ikke forhindrer EU i at effektuere deres trussel om handelskrig. Svaret afhænger af, hvordan de næste ugers forhandlinger med EU forløber. Der er dog næppe tvivl om, at Cummings er villig til at gå hele vejen, hvis ikke en løsning bliver fundet. Vel vidende at selve Storbritanniens status som en nation, man kan stole på, er på spil. Der er lagt op til en hæsblæsende finale i Brexit-sagaen.”

Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie skriver i en analyse, at det er lykkedes for premierminister Boris Johnson at gøre noget, der ikke er set før: Alle hans forgængere er enige om at fordømme regeringens forsøg på egenhændigt at omskrive skilsmisse-aftalen med EU. Ulrik Bie mener, at tiltaget er et uhørt brud med britisk tradition, der kan få vidtrækkende konsekvenser. Ulrik Bie skriver blandt andet: ”Boris Johnsons lovforslag handler om en lang række forhold om Storbritannien som et samlet indre marked og dermed også regulering af handlen mellem Nordirland og resten af Storbritannien. Men også områder som statsstøtte og standarder er omfattet. Det hele drejer sig dermed igen om den gordiske knude Nordirland. […] Hvis EU og Storbritannien ikke kan blive enige om en tæt aftale, var nødbremsen i Mays aftale, at hele Storbritannien ville forblive i EUs toldområde på ubestemt tid. Det kunne Brexit-tilhængere ikke acceptere. Johnsons aftale betyder, at Storbritannien helt er væk fra EU's område og dermed kan indgå nye handelsaftaler, der i princippet også vil omfatte Nordirland. Men i realiteten vil Nordirland fortsat fungere som en del af EUs handelsområde. Altså kommer der en økonomiskgrænse mellem Nordirland og resten af Storbritannien.”

Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende udenrigsminister (V), skriver i en kommentar i Berlingske ligeledes om Boris Johnson. ”Den britiske regerings forsøger at bryde den aftale med EU om Brexit, som blev indgået i oktober sidste år. Alene forsøget er ødelæggende for den gensidige tillid, der er afgørende for et fremtidigt samarbejde. Det bliver ikke bedre af, at Boris Johnson har startet den helt store spin-maskine i et forsøg på at spille den forulempede part. Han vidste nemlig udmærket, hvad aftalen gik ud på, da han indgik den. Kernen i kontroversen er et lovforslag om UKs indre marked, som den britiske regering har udarbejdet. […] Også i Boris Johnsons egne rækker er der stærk modstand. To tidligere konservative statsministre - John Major og Theresa May - har udtrykt stærk modstand mod at bryde aftalen med EU. Og den tidligere konservative leder, Lord Howard - som i sin tid smed Boris Johnson ud af sit skyggekabinet, fordi han ikke kunne stole på ham - har i et skarpt indlæg i Overhuset angrebet regeringen for at undergrave Storbritanniens internationale omdømme.”

Jyllands-Postens leder skriver, at en hård-Brexit vil være meningsløst: ”For den britiske regering under premierminister Boris Johnson har det hele tiden været en mulighed, at forhandlingerne bryder sammen, og Storbritanniens udtræden ender i en såkaldt hård Brexit. I praksis indebærer det, at samhandelen mellem Storbritannien og EU fra årsskiftet vil tage udgangspunkt i de aftaler, der gælder for medlemmer af Verdenshandelsorganisationen, WTO. En anden konsekvens vil være, at fiskere fra EU-lande vil være afskåret fra britisk farvand, hvilket umiddelbart vil ramme dansk fiskeri hårdt. […] EU's chefforhandler Michel Barnier har gennem det meste af processen hævdet, at briterne søger at bevare alle fordelene ved et EU-medlemskab uden at ville leve med ulemperne. Den nyeste anstødssten er statsstøtte til erhvervslivet. Her mener den britiske regering, at dette er et suverænt anliggende, hvorimod EU mener, at der skal være en aftale, så britisk erhvervsliv ikke kan opnå en konkurrencefordel på andre landes bekostning.”
Berlingske, s. 14, 27; Information, s. 9; Jyllands-Posten, s 11, 16; Politiken, s. 7 (16.09.2020)

Prioritede historier

Coronakrisen gav von der Leyen autoritet
Ursula von der Leyens første state of the uniontale skal sætte retningen for EU i en tid, hvor udfordringerne står i kø. Kristelige Dagblad skriver, at når EU's første kvindelige kommissionsformand i dag går på talerstolen i EU-Parlamentet i Bruxelles for at holde sin første tale om unionens tilstand, har de fleste kommentatorer især ét ord til overs for den 61-årige mor til syv: Respekt. ”Hun har vist Kommissionen fra sin bedste side. Hun har været i stand til at finde intelligente juridiske løsninger i en hidtil uset situation,” siger en unavngiven fransk diplomat til dagbladet Le Monde. I talen i dag skal von der Leyen forsvare Kommissionens indsats og udstikke visionerne for det kommende år, med et EU der står i sin værste økonomiske krise og den største sundhedsmæssige udfordring siden Anden Verdenskrig. ”Coronakrisen har stjålet billedet fra de geopolitiske ambitioner, men den har også været medvirkende til, at EU er blevet mere realistisk omkring Kina. Og Ursula von der Leyen har fortsat de militære samarbejdsprojekter, som var i gang,” lyder det fra Stefan Lehne, der forsker i europæisk og international politik ved tænketanken Carnegie Europe. Stefan Lehne mener, at nogle af Ursula von der Leyens succeser også skyldes hendes nære samarbejde med sin gamle veninde og mentor, forbundskansler Angela Merkel.

Politiken skriver, at Ursula von der Leyens første state of the union-tale har stor betydning for hende. Tilbage i efteråret var der kritik af hende, hvor hun nær ikke var blevet godkendt af EU-Parlamentet og siden måtte droppe tre kommissærer, fordi de ikke kunne blive godkendt. Men for den 61-årige Ursula von der Leyen har coronakrisen, som var ved at sende hende til tælling, paradoksalt også været med til at give hende en længe tiltrængt politisk sejr. Vedtagelsen i juli af den store genopretningspakke på 750 milliarder euro (cirka 5.600 milliarder kroner), hvor EU-landene for første gang optager så stor gæld og deler en stor del af pengene ud til nødlidende lande og sektorer med få betingelser, er et nybrud. Og en drøm for europæiske føderalister, som få af dem havde troet, at de skulle opleve. Der er nok af emner for von der Leyen at tage fat omkring i dagens tale. Blandt andet klimaet som fra dag 1 har været en af topprioriteterne for von der Leyen-Kommissionen. Migration bliver også et af de store emner. I fem år har EU diskuteret et nyt asylsystem. Det nuværende, brød sammen under migrantkrisen i 2015. Siden da har EU-landene ikke kunnet blive enige om en fordeling. Flere lande, heriblandt Danmark, har sagt nej til en tvungen fordeling. Næste uge kommer et nyt udspil fra von der Leyen-Kommissionen, som er blevet fremskyndet grundet katastrofen i Moria-lejren på Lesbos. EU-budgettet, corona og Brexit er også store emner, så der bliver nok at tage fat i for von der Leyen til dagens tale og den kommende tid.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 12 (16.09.2020)

Vestager blæser til kamp mod Kinas aggressive investeringsplan
EU's konkurrencekommissær og næstformand, Margrethe Vestager mener, at EU-landene skal investere langt mere målrettet og strategisk, hvis de skal hamle op med det kinesiske styres ambition om at blive en global højteknologisk magtfaktor. ”Vi er et sted, hvor vi skal træffe nogle valg. Ellers kommer vi til at sælge ud af vores evne til at bestemme selv. Det er også nogle valg, der gør, at der er nogle ting, vi skal investere i på en anden måde, end vi har gjort før,” lyder det fra Vestager til Jyllands-Posten. Det kinesiske regime har siden 2015, som led i en stor national strategiplan kanaliseret svimlende summer ind i 10 udvalgte kerneindustrier, hvor landet vil være globalt førende i 2025. Margrethe Vestager mener også, at EU kan gøre sådan: ”Sådan noget kan vi godt lave i fællesskab som state of the art, men vi kan kun finansiere det, hvis vi gør det sammen. Ellers får vi ikke den samme volumen, som man har i Kina,” udtaler ministeren. I EU er beslutningstagerne i gang med at lægge en handlingsplan for EU's næste syvårige forskningsbudget på 565 milliarder kr. Programmet skal efter Vestagers mening være langt mere fokuseret end tidligere, hvis EU skal undgå at sakke bagud i det teknologiske kapløb. Erhvervsorganisationen DI slutter sig også til Margrethe Vestagers strategi, men mener ikke, at det skal ske ved at kopierer den kinesiske model. Der er dog behov for at satse langsigtet for at kunne følge med Kina, mener Danish-Chinese Business Forum, der arbejder med at styrke forretningsforbindelserne mellem Kina og Danmark for sine medlemsvirksomhederne. ”Det er et wakeupcall, for Kina har virkelig meget fart på. Det er vigtigt, at vi tager os sammen nu og bruger flere penge på forskning og udvikling for at kunne følge med udviklingen,” lyder det fra generalsekretær i Danish-Chinese Business Forum Hans Henrik Pontoppidan.

Kinas Made in China 2025-strategi går ud på at transformere økonomien, så landet, i stedet for at være udlandets adgang til billig arbejdskraft og verdens produktionshal, bliver en teknologisk og automatiseret frontløber. De 10 udpegede industrier, som kineserne satser på, er informationsteknologi, robotter, luftfart, skibsfart, jernbaner, elbiler, vedvarende energi, landbrugsteknologi, strategisk vigtige ressourcer og biotek. EU-Kommissionen har indført en screeningsmekanisme, som skal sikre, at kritisk infrastruktur ikke bliver købt af udlændinge efter et stigende antal kinesiske opkøb i Europa. ”Det skal ikke være sådan, at man kommer og bare kan lægge det ene kilo efter det andet på bordet, fordi ens kassekredit er nationalbanken et eller andet sted,” siger Margrethe Vestager, som dog mener, at der skal mere end regler til for at slå kontra mod kineserne. I EU er der indgået et stort tværgående EU-projekt inden for brint og to projekter inden for batteriteknologi. Derudover er et om kvantumkrypteret satellitkommunikation ved at forme sig. Det betyder, at EU i år kommer til at investere mere i batterier og batteriteknologi, end Kina gør og den slags prioriteringer er afgørende for, at EU kan klare sig i konkurrencen med Kina, mener Margrethe Vestager.
Jyllands-Posten, s 1, 15-17 (16.09.2020)

Institutionelle anliggender

Bombe lurer under dansk økonomi
Mørke skyer trækker lige nu ind over millioner af arbejdspladser i Storbritannien og EU, heraf omkring 45.000 job i Danmark. Udenrigsminister Jeppe Kofod oplyste mandag, at danske virksomheder skal gøre klar til et hårdt Brexit, og advarede om, at 'det kan gå helt galt'. Rebecca Adler Nissen, professor i statskundskab på Københavns Universitet mener at forhandlingerne mellem EU og Storbritannien er på det laveste punkt overhovedet. ”Der har aldrig ikke tidligere været så dårlig stemning mellem Bruxelles og London i forhandlingerne. Bruxelles ser den britiske regerings kovending og underminering af skilsmisseaftalen som et alvorligt brud på international ret, så det er et totalt lavpunkt,” udtaler Rebecca Nissen overfor B.T. Hun mener, at det er for dyrt - både økonomisk og politisk - for EU at gå på kompromis med det indre marked. Ole Helmersen, lektor på CBS, mener at Boris Johnson trives med denne form for kamikaze-politik. ”Det er i høj grad populisme. Han taler til et segment i sit eget parti og til et segment blandt vælgerne. Han har vundet brexit-afstemningen på den måde og er blevet premierminister, men spørgsmålet er, om det kan bære endnu en gang,” siger Ole Helmersen som ikke vil udelukkende, at det her kan ende med et brag og en no deal-Brexit
B.T, s. 7 (16.09.2020)

S: EU-budget løfter danske prioriteter markant, og vi kan være stolte
Jens Joel (S), EU-ordfører, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Der er behov for at udfordre nogle af de stemmer i debatten, der hævder, at regeringens tilgang til budgetforhandlingerne har været forfejlede, ført til færre midler til danske prioritetsområder eller stillet Danmark helt uden for indflydelse. For det er ganske enkelt ikke rigtigt. […] Men ærlig talt. Kommissionen er ikke noget sandhedsvidne, der uden egeninteresser laver neutrale behovsanalyser på de forskellige områder. Kommissionens mange forslag indgår i et forhandlingsspil, hvor alle ved, der vil blive givet og taget. Så hvis man tager Kommissionens udgangspunkt som en objektiv vurdering af, hvad de mener, der er behov for, så underkender man i hvert fald deres evner i forhandlingsspillet. […] Visioner er ikke et kun spørgsmål om mængden af milliarder. Ligesom en ambitiøs tilgang til EU-samarbejdet ikke kun handler om at lægge sig i slipstrømmen af de største spillere. Det er klart, at Tyskland er en vigtig allieret og samarbejdspartner for Danmark. Men det betyder ikke, at vi altid skal sige eller mene som Tyskland. Vi kan være stolte Vi får da først en visionsløs europapolitik, hvis vi som små lande alene af strategiske årsager ikke tør mene andet end vore store nabolande. Omvendt er det netop ambitiøst - og godt for Danmark - hvis vi vælger vores allierede efter prioriteter og værdier i en given sag eller forhandling.”
Altinget (16.09.2020)

SF i EU: Der skal ikke gives rabat på EU's kerneværdier
I et debatindlæg på Altinget skriver Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF blandt andet: ”Det er nok gået de færrestes næser forbi, at Viktor Orbán har svært ved at efterleve europæiske værdier. Værdier, som han sågar selv har skrevet under på at overholde. Alligevel viser det ungarske parlament den frækhed at kræve overholdelse af 'rule of law' (retsstatsprincipper) skrevet ud af betingelserne for at få støtte fra EU's corona-genopretningsfond. Det er ikke bare uhørt. Det er fuldkommen ødelæggende for det europæiske samarbejde. Derfor har vi i den grønne gruppe i Europa-Parlamentet sammen med de tre største partigrupper stillet krav om, at der skal ske store forbedringer på retsstatsprincipper i både budgetaftalen og genopretningsfonden, før vi godkender aftalen. For vi har ikke råd til rabat på europæiske kerneværdier. […] Netop derfor foreslog EU-Kommissionen for flere år siden, at man i det nye flerårige budget skulle gøre det lettere at holde på pengeposen, hvis medlemslande var lige lovligt kreative med forvaltningen af budgetmidler. Men da ingen turde sætte Orbán i skak, endte skåltaler om retsstatsprincipper som sammenkrøllede taleudkast i papirkurven. […] Hvis vi skal leve op til vores ansvar, bliver vi simpelthen nødt til at kræve en skærpelse i aftaleteksten. Det skal stå helt klart, at enkelte lande ikke kan nedlægge veto i forbindelse med processer om overtrædelse af retsstatsprincipper.”
Altinget (16.09.2020)

Klima

Verden har været til natureksamen - og vi er alle dumpet med et brag
Politiken skriver, at verdens lande for 10 år siden opstillede 20 mål for at standse arternes tilbagegang og naturødelæggelsen. En FN-rapport, der gør status over, om verdens lande når at opfylde 20 mål for at standse tilbagegangen i biodiversiteten og økosystemerne viser at det går den forkerte vej. Blot 7 af de 60 delmål bliver opfyldt. ”Menneskeheden står ved en skillevej, når det gælder den arv, vi efterlader til generationer. Artsrigdommen falder i et hidtil uset tempo, og det pres, der driver den udvikling, tager til”, står der blandt andet i rapporten. Udfordringerne med at omsætte gode hensigter til handling har fået EU-Kommissionen til at foreslå, at mål for udviklingen i natur og biodiversitet skal være bindende på samme måde som for eksempel vandmiljømål.
Politiken, s. 10 (16.09.2020)

Konkurrence

Råd vil gøre det lettere for andre at konkurrere med Nets
Ekstra Bladet skriver, at konklusionen i en rapport fra Konkurrencerådet viser, at der er mulighed for at skærpe konkurrencen på markedet for automatiske betalinger og at det vil kunne give lavere priser til forbrugerne. Tirsdag kommer Rådet med en række anbefalinger til at gøre markedet mere tilgængeligt for andre. De tre mest kendte løsninger på markedet er Nets' tjeneste Betalingsservice, MobilePay og automatiske kortbetalinger. Ifølge Christian Schultz, formand for Konkurrencerådet, er der flere tegn på en begrænset konkurrence: ”Betalingsservice står for mere end 75 procent af omsætningen inden for automatisk regningsbetaling, og løsningen udbydes af Nets i et samarbejde med bankerne, og ikke af banker i konkurrence med hinanden,” lyder det fra Christian Schultz. Dele af Nets - herunder Betalingsservice - er ved at komme på amerikanske hænder, da Mastercard er tæt på at overtage dele af selskabet i en handel til 21 milliarder kroner. Tilbage i august godkendte EU-Kommissionen handlen mellem Nets og Mastercard. Børsen skriver at man hos Mastercard, har fulgt godt med i den proces, der har ledt op til konkurrencerådets rapport om priserne på regningsbetaling i Danmark, som landede hos offentligheden tirsdag eftermiddag. “Hos Mastercard interagerer vi helt rutinemæssigt med markedsdeltagere og interessenter i alle markeder, vi opererer i, og det kommer vi fortsat også til at gøre så konstruktivt som muligt i Danmark,” udtaler Peter Klein, vicedirektør for new payment platforms hos Mastercard i Storbritannien til Børsen. Sidste sommer vakte salget af Nets Corporate Services vakte opsigt sidste sommer, da det kom frem, at Nets solgte guldægget til svimlende 21,3 milliarder kroner. EU-Kommissionen greb dog ind i sagen, og transaktionen blev forsinket. 18. august i år oplyste Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen så, at Kommissionen havde godkendt købet.
Ekstra Bladet, s. 17; Børsen, s. 10 (16.09.2020)

Landbrug

Dansk landmand kæmper for obligatoriske klimaregnskaber i EU
Asger Christensen (V), der har været ansvarlig for landbrugsudvalgets bidrag til klimaloven i Europa-Parlamentet, mener, at obligatoriske klimaregnskaber på bedriftsniveau ikke alene bør gælde danske landmænd. Altinget skriver, at Asger Christensen sidste uge fik stor opbakning fra landbrugsudvalget til en række forslag, herunder at EU skal indføre klimaregnskab for alle europæiske landmænd, så det er tydeligt, hvad den enkelte landmands aftryk er for CO2-emissioner. Sammen med sit team vil Asger Christensen arbejde for at stille forslaget om obligatoriske klimaregnskaber som ændringsforslag, når hele Europa-Parlamentet ventes at stemme om klimaloven i oktober.
Altinget (16.09.2020)

Migration

Børnene fra Moria
Omkring 12.000 migranter blev hjemløse, da Moria-lejren på den græske ø Lesbos brændte ned i sidste uge. Kristeligt Dagblad skriver, at siden da har Europas opmærksomhed været rettet mod ruinerne af den stærkt kritiserede lejr, der er blevet kaldt en skamplet på EU's samvittighed. Af en opgørelse, som FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, har sendt til Kristeligt Dagblad, fremgår det, at 39 procent af alle migranter og flygtninge på Lesbos er børn. 7 ud af 10 af disse er under 12 år, og 11 procent er uledsagede uden forældre. 11 EU-lande har indtil videre tilkendegivet, at de vil modtage asylansøgere fra lejren, og mange fokuserer eksplicit på børnefamilier og uledsagede børn. Danmark er dog ikke i blandt de 11 lande. I Danmark har regeringen i stedet lovet Grækenland 22,4 millioner kroner til at huse flygtningene. ”Regeringen er generelt meget skeptisk ved at omfordele asylansøgere mellem EU-landene. Vi frygter, at det bare vil få endnu flere ud på menneskesmuglernes farlige rejser i gummibåde”, siger den fungerende udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S), ifølge DR. For Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, er problemerne dog langt mere håndfaste end at fordele et par hundrede børn imellem nogle EU-lande. Han mener, at EU skal påtage sig et større ansvar for migration. Jyllands-Posten skriver, at Tyskland vil tage imod 1.553 migranter fra flere af Grækenlands flygtningelejre samt tage imod 150 uledsagede børn. EU-præsident Charles Michel siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det er en europæisk udfordring - ikke kun et græsk problem.

I en kommentar i Berlingske skriver Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet, Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, og Charlotte Slente er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp blandt andet: ”EUs største flygtningelejr, Moria-lejren på den græske ø Lesbos, har, siden den blev etableret i 2015, været en voksende humanitær katastrofe. […] Nu er lejren så brændt ned til grunden. De knap 13.000 asylansøgere - inklusive gravide kvinder og babyer - har søgt tilflugt på omkringliggende marker, vejgrøfter og parkeringspladser. Tusindvis af børn er blevet efterladt på gaden, og vi står nu med en næsten forudsigelig humanitær krise i et EU-land, fordi medlemslandene har svigtet deres ansvar. […] Vi står nu og her med en humanitær krise, som Danmark sammen med de andre EU-lande har medansvar for, fordi EU har insisteret på, at alle de mennesker skal blive i en lejr, der i årevis har været overfyldt - og på alle måder inhuman. En ny lejr er derfor ikke en løsning for disse mennesker eller for EU's flygtningearbejde. De sidste mange år har vi set en normalisering af det ekstreme, når det kommer til, hvordan vi behandler flygtninge og fordrevne. Situationen i Moria er en tragisk påmindelse om, at prisen, vi betaler, er for høj.”
Berlingske, s. 31; Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5 (16.09.2020)

Udenrigspolitik

Danmark samler 29 lande om at hænge Saudi-Arabien ud
Onsdag rettede Danmark rettede i FN's Menneskeretsråd en skarp kritik af Saudi-Arabien angående den fortsatte brug af tortur, dødsstraf og forfølgelse af politiske systemkritikere i det arabiske enevældige kongedømme. Politiken skriver, at udenrigsminister Jeppe Kofod fik støtte fra 28 lande og dermed har et flertal af rådets 47 medlemmer hængt Saudi-Arabiens regering til tørre. ”Selv om Saudi-Arabien har gjort nogle fremskridt, så er det fuldstændigt klart, at brugen af tortur fortsætter nærmest ufortrødent. Samtidig ser vi stadig indskrænkning af civilsamfundets råderum og forfølgelsen af menneskerettighedsforkæmpere og brug af tortur og dødsstraf”, lyder det blandt andet fra Jeppe Kofod til Politiken. Saudi-Arabien var på forhånd varskoet om den kritik, der var på vej. Den saudiske udenrigstjeneste lod Danmark forstå, at opfodringen modtages som en ”uvenlig handling”.
Politiken, s. 11 (16.09.2020)

Intet nyt fra Japan er godt nyt for Asien
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore blandt andet: ”Økonomisk og finanspolitisk hældes gammel vin på gamle flasker, når Japan i dag indsætter den 71-årige Yoshihide Suga som ny premierminister. Det vil kræve et elektronmikroskop at finde bare en anelse forskel på politikken under hans og den gamle regerings under Shinzo Abe. Det er ikke så mærkeligt. Som chefkabinetssekretær, siden Abe kom til magten (for anden gang) i 2012, har Suga været med til at forme den økonomiske politik. Han har lige så mange aktier som Abe i Abenomics - den kombination af en lempelig pengepolitik, en fleksibel finanspolitik og en vækststrategi, som har været regeringens varemærke lige siden. […] I det almindelige kaos af handelskrig, politik, geopolitik og covid-19 glemmes det ofte, at Japan stadigvæk er verdens tredje største økonomi og at Japan - trods et blodfattigt ydre - spiller en tung, tung rolle i den globale økonomi. Ikke mindst i Asien. […] Men Japan står bag nogle af de vigtigste internationale handelsaftaler indenfor de senere år. Japan er den tungeste deltager i den brede TPP-aftale, som Trump trak USA ud af ved sin tiltræden. For to år siden underskrev Japan og EU verdens største frihandelsaftale. Og så sent som i sidste uge indgik Storbritannien og Japan en stor frihandelsaftale. Den fik ikke megen opmærksomhed i det globale råbekammer. Men det var Storbritanniens første udenfor EU, og både reelt og symbolsk en supervigtig aftale.”
Jyllands-Posten, s. 10 (16.09.2020)

Putins livline til Lukasjenko kan koste Hviderusland dyrt
Jyllands-Posten skriver, at EU's udenrigschef Josep Borrell har understreget, at Aleksandr Lukasjenko ikke er Hvideruslands retmæssige præsident. ”Situationen er klar for os. Vi betragter valget den 9. august som falsk,” sagde Josep Borrell under en debat i Europa-Parlamentet. Lukasjenko har siddet på magten i 26 år. Han blev ifølge det officielle valgresultat i august valgt til sin sjette regeringsperiode med et særdeles solidt flertal. Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group skriver i en analyse i Kristeligt Dagblad, at Hviderusland kan de facto blive en russisk region, hvis ikke EU nu udøver sin indflydelse på de kommende forfatningsændringer i Hviderusland. Worning skriver blandt andet: ”Da Lukasjenko i mandags blev modtaget af Putin i dennes sommerresidens, var det Lukasjenkos første officielle udenlandske besøg, siden han ved en internationalt kritiseret valghandling den 9. august blev genvalgt til præsident i Hviderusland - en post, han har haft siden 1994. […] Putin havde næppe nogen klar plan, før Lukasjenko mødte op i Sotji, og stærkmandsspillet gik i gang. Det spil vandt Putin med hele verden som publikum, og lige nu har han om ikke en plan, så en tydelig skitse for, hvad han vil med både Hviderusland og Lukasjenko. Først en ny forfatning, som han selv får maksimal indflydelse på. Derefter vil det i Kreml blive en overvejelse, om Lukasjenko så ikke skal på pension til fordel for en loyal ”apparatjik”, en systemets og Moskvas mand, så ”magtens vertikal”, der er Moskvas styreform i forhold til de russiske regioner, lægges ned over Minsk. Og den skitse vil den russiske præsident følge og udvikle, mens han betragter, hvordan protesterne i Hviderusland udvikler sig - og tilpasse sine næste skridt derefter. Derfor er det entydigt i EU's interesse at søge indflydelse på de kommende forfatningsændringer i Hviderusland. EU bør bevæge sig fra principielle erklæringer til aktiv realpolitik, hvor man på den ene side accepterer, at der bliver russiskindflydelse på den nye forfatning, men samtidigt få kompromiser fra både Putin og Lukasjenko, som øger pluralismen i hviderussisk politik og ikke overlader Hviderusland til Putins ”styrede demokrati”.

Jens-Kristian Lütken, næstformand for Europabevægelsen skriver i en kronik i Jyllands-Posten ligeledes om Hviderusland: ”For i sidste ende er det Moskva, der holder liv i Lukasjenkos regime. Der er ingen tvivl om, at Putin er nøglen til at komme videre i Hviderusland, og netop derfor er det afgørende, at EU viser, at vi ikke er ligeglade med hviderusserne og deres kamp for frihed. Vi skal være klar til at sætte mere på spil, for at hviderusserne kan få lov til at bestemme deres egen fremtid i deres eget land. Her bør udenrigsminister Jeppe Kofod bringe Danmark på banen. For hvis EU skal rykke lidt mere, så kræver det, at der er nogen, som nævner det ved bordet.” Den danske politiker og næstformand for Europabevægelsen Jens-Kristian Lütken, oplyser overfor Berlingske at Danmark bør presse mere på for politiske forandringer i Hviderusland. ”Det er ekstremt vigtigt, hvad der foregår klos op og ned af EUs ydre grænser, ikke særlig langt herfra. Den massive politivold, vi har set i forbindelse med valget, forventede man jo slet ikke kunne finde sted i Europa. EU må bruge sine muskler lidt mere og lægge pres på Hviderusland og også Rusland i det her spørgsmål,” siger han. Jens-Kristian Lütken mener, at Danmark burde tilslutte sig de sanktioner, som de baltiske lande står bag, indtil EU er klar med sine egne sanktioner.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 10, 19; Berlingske, s. 18 (16.09.2020)

Detaljer

Publikationsdato
16. september 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark