Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel12. marts 2024Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

Tiltrædelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina

Kommissionen anbefaler at indlede EU-tiltrædelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina

Bosnien-Hercegovina

Kommissionen gør også status over Ukraines og Moldovas fremskridt

Kommissionen har også færdiggjort forslagene til udkastet til forhandlingsrammer med Ukraine og Moldova, som vil blive forelagt Rådet.

Efter anmodning fra Det Europæiske Råd forelægger Kommissionen en rapport om Bosnien-Hercegovinas fremskridt for Rådet. Som skitseret i rapporten er den politiske ledelses offentlige engagement i det strategiske mål om europæisk integration blevet videreført gennem vigtige reformer og har givet positive resultater, siden Det Europæiske Råd i december 2022 tildelte landet kandidatstatus. Bosnien-Hercegovina har udvist en stærk vilje til at gå videre med længe ventede reformer såsom vedtagelsen af loven om forebyggelse af interessekonflikter og loven om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Bosnien-Hercegovina har taget betydelige skridt til at forbedre såvel retsvæsenet og anklagemyndigheden samt bekæmpelsen af korruption, organiseret kriminalitet og terrorisme som – med godkendelsen af et mandat til at forhandle en Frontex-statusaftale – migrationsstyringen. Bosnien-Hercegovina har lagt sig op ad og fastholdt fuld tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvilket er et betydeligt positivt skridt og afgørende i disse tider med geopolitisk uro.

I lyset af de resultater, der er opnået siden 2022, finder Kommissionen, at Bosnien-Hercegovina har opnået den nødvendige grad af overholdelse af kriterierne for medlemskab. Kommissionen henstiller derfor til Rådet, at der indledes tiltrædelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina. Desuden anbefaler Kommissionen, at Rådet vedtager forhandlingsrammen, når Bosnien-Hercegovina har taget yderligere skridt i overensstemmelse med Kommissionens rapport. Kommissionen er rede til at rapportere tilbage til Rådet om Bosnien-Hercegovinas fremskridt med hensyn til disse skridt.

Rapport om fremskridt i Bosnien-Hercegovina - KOM(2024)129

Den fulde pressemeddelelse

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
12. marts 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark