Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19. januar 2021Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 19. januar

Tophistorier

Vestager svarer igen på regeringens kritik af EU-smøl
Erhvervsministeriet sendte lørdag en diplomatisk skideballe afsted mod Bruxelles og EU-Kommissionen, da erhvervsministeren mener, at det har taget EU-Kommissionen ”unormalt lang tid” at få godkendt afgørende hjælpepakke fra august. Men nu tager EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, til genmæle over for kritikken og peger på regeringens egen ageren i sagen, skriver flere aviser. På en pressebriefing i går erkendte Margrethe Vestager, at hjælpepakken fra 28. august havde været lang tid undervejs, men hun argumenterede for, at Danmark burde have skiftet kurs i forhold til den konkrete hjælpepakke. ”I forhold til den specifikke ordning tror jeg, at man skulle have skiftet spor tidligere for at kunne give virksomhederne den nødvendige støtte,” sagde Vestager. I lørdagens pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet lød det, at ændrede regler fra EU-Kommissionen skulle være en af årsagerne til, at sagsbehandlingstiden er blevet forsinket, men det afviser Vestager. ”Jeg tror ikke, at vores regelændring er skyld i, at tingene har taget lang tid, for de regelændringer, vi har lavet, har bidraget til at gøre tingene mere fleksible og skabt flere muligheder for medlemslandene,” sagde hun ifølge Berlingske og fortsatte: ”Danmark har næsten dobbelt så mange ordninger som gennemsnittet, og det er, fordi de fleste lande har lidt bredere ordninger, som man kan bruge lokalt. De får godkendt brede ordninger, som man selv kan tilpasse specifikt uden at have behov for at komme tilbage til EU-Kommissionen igen, igen, igen.”

Politiken har spurgt fungerende erhvervsminister, Dan Jørgensen (S), hvorfor regeringen har valgt 55 forskellige ordninger, som er en bureaukratisk og langsommelig model. I et skriftligt svar forklarer Dan Jørgensen, at da smitteniveauet i foråret begyndte at falde, ”advarede en bred kreds af fagøkonomer om, at hvis de brede kompensationsordninger blev fastholdt for længe, kunne det skade dansk økonomi.” ”Blandt andet på baggrund af økonomernes råd gik man i stedet over til en række målrettede kompensationsordninger til de restriktionsramte virksomheder, i takt med at vi nåede sommer, hvor coronaen i en periode slap lidt af sit tag,” skriver ministeren. Vestager understreger ifølge Børsen, at det også er i Danmarks interesse, at der er statsstøttekontrol, fordi vi er en lille, åben økonomi, som har gavn af, at der er fair konkurrenceforhold. Og i sidste ende holder hun fast i, at Kommissionen har et godt samarbejde med de danske myndigheder, og at der ikke er nogen grund til at diskutere skyldsspørgsmålet. “Der er ingen virksomheder, der har nogen som helst glæde af, at det er EU's skyld eller den danske regerings skyld,” lyder det fra Vestager.

EU-Kommissionen vil hæve loftet for, hvor meget coronaramte virksomheder kan få i hjælp fra statslige hjælpepakker, skriver Jyllands-Posten og Politiken. I denne uge sendes et nyt forslag fra EU-Kommissionen i høring, der forøger støttemulighederne hos medlemslandene, oplyste Margrethe Vestager. Initiativet kommer efter kritik fra bl.a. Danmark af, at de seneste danske hjælpepakker kun er statsstøtte godkendt hos EU-Kommissionen med et støtteloft på godt 3 mio. euro årligt, hvilket betyder, at større virksomheder ikke har mulighed for at få den støtte, som de er stillet i udsigt i kompensationsordningen for faste omkostninger. Underdirektøren i Dansk Industri, Kim Haggren, er glad for, at der nu bliver kigget på støtteloftet fra EU-Kommissionens side. ”Det har vi også har presset på for over for både regeringen og Margrethe Vestager. Nu håber vi så bare, at loftet er højt nok, for det skal hæves meget for, at virksomhederne får det, de er blevet stillet i udsigt,” siger Kim Haggren ifølge Jyllands-Posten og fortsætter: ”Vi har i Dansk Industri selv et møde med Margrethe Vestager senere på måneden, hvor vi naturligvis håber på, at problemstillingen bliver endelig løst, så det giver mening for danske virksomheder.”
Berlingske, s. 6, 7; Politiken, s. 12; Børsen, s. 19; Jyllands-Posten, s. 10-11 (19.01.2021)

Prioritede historier

Navalnyj kalder behandling en hån mod al retfærdighed
Søndag blev den russiske systemkritiker Aleksej Navalnyj anholdt, da han vendte tilbage til Moskva fra Tyskland og mandag besluttede en dommer at varetægtsfængsle ham frem til den 15. februar, skriver flere aviser. Han er anklaget for at have forbrudt sig mod betingelserne i en betinget dom for underslæb. Fra Navalnyj lød det mandag, at den behandling, som han har fået efter sin hjemkomst til Moskva, er ”en hån mod al retfærdighed”. De baltiske EU-lande har anmodet EU's udenrigsministre om at drøfte Navalnyjsagen ved et udenrigsministermøde næste mandag i håb om, at EU indfører flere sanktioner mod Moskva. ”Det er vores mål at føre en konkret diskussion om mulige sanktioner, som EU kan indføre på grund af tilbageholdelsen af Navalnyj,” siger Litauens udenrigsminister, Gabrielius Landsbergis. Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, siger, at Rusland må respektere sin egen forfatning, og at Navalnyj øjeblikkelig bør sættes på fri fod. Han fastslår samtidig, at Tyskland ligesom andre EU-lande forventer, at Rusland vil gøre alt, for at få opklaret alle omstændigheder omkring giftangrebet på Navalnyj, og at gerningsmændene stilles til ansvar. ”Forholdet mellem Putin og Navalnyj er selvsagt ekstremt betændt,” siger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) til Politiken og han fortsætter: ”Rusland har afskåret sig selv og taget afstand fra alle europæiske instanser, så det er i bund og grund naivt af Navalnyj, hvis han tror, han kan få en åben og retfærdig rettergang i Rusland.”
Jyllands-Posten, s. 11; Politiken, s. 11; Ekstra Bladet, s. 18 (19.01.2021)

Hviderusland mister ishockey-VM efter politiske protester
Det Internationale Ishockey Forbund (IIHF) har besluttet, at Hviderusland alligevel ikke bliver medvært, når VM i ishockey skal spilles i maj og juni, skriver flere aviser. I månedsvis har en række landes hockeyorganisationer - heriblandt Danmarks - kæmpet på de indre linjer for at få turneringen flyttet fra præsident Aleksander Lukasjenkos regime. EU har også i de seneste måneder indført sanktioner og indrejseforbud mod præsident Aleksander Lukasjenko og en række af hans nærmeste støtter og EU anerkender heller ikke Lukasjenko som præsident efter valgsvindel og angreb på fredelige demonstranter de seneste fem måneder. ”Det er en meget beklagelig beslutning at være nødt til at fjerne Minsk-Rigas fælles værtskab,” udtaler forbundets præsident, René Fasel ifølge Jyllands-Posten og fortsætter: ”Selv om Rådet (Ishockeyforbundets øverste ledelse, red.) føler, at VM ikke bør bruges til at fremme politik fra nogen sider, har det anerkendt, at det ikke vil være passende at holde denne begivenhed i Minsk, når der er større udfordringer at håndtere, og valgt at prioritere sikkerheden for hold, tilskuere og ledere.” Den hviderussiske opposition er glad for beslutningen. ”Det er et rigtig klogt skridt - at støtte menneskerettigheder og fair sport - ikke at samarbejde med regimet i Hviderusland,” skriver lederen af den politiske bevægelse, Svetlana Tikhanovskaja, på Twitter, hvor hun samtidig erklærer sig ”taknemmelig over, at hviderussernes stemmer er blevet hørt.”

Politiken skriver, at det er sponsorpres, som sender VM ud af Minsk. Både bilproducenten Skoda og hudplejeproducenten Nivea Men har truet med at trække sig som sponsor. I weekenden lød det i en pressemeddelelse fra Skoda, at den tjekkiske bilproducent har været ”en stolt partner” af VM-turneringerne. ”Men vi respekterer og promoverer også alle menneskerettigheder. Derfor vil Skoda trække sig fra sponsoratet for VM i ishockey i 2021, hvis Hviderusland bliver bekræftet som medvært for eventen”. Stort set samme besked lød fra hudplejeproducenten Nivea Men. Uden politisk opbakning og uden den økonomiske støtte fra sponsorerne var Hviderusland ikke længere en mulighed, og sponsoreksperter mener, at sponsorernes rolle i balladen om VM i Hviderusland ikke skal undervurderes. ”Alle de store forbund skal tænke sig godt om i fremtiden,” siger Keld Strudahl, der er kommerciel rådgiver i BrandActivators og har et indgående kendskab til globale sponsorater. ”For de vil i fremtiden få stadig sværere ved at skaffe lukrative sponsorater, hvis de fortsat vil lægge deres begivenheder i lande, der strider mod deres samarbejdspartneres værdier,” fortsætter han. Han tør heller ikke udelukke, at der kan opstå tvister i forbindelse med fodbold-VM i Qatar, der ligesom Hviderusland har været under voldsom beskydning for dets forhold til menneskerettigheder.
Jyllands-Posten, s. 13; Berlingske, s. 20; Politiken, s. 14 (19.01.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

BAT-kartellet: Bosse og Rohde tager fejl – fælles mindsteløn i EU hjælper ingen
Altinget bringer et debatindlæg af Gunde Odgaard, sekretariatschef, Bygge, Anlægs- og Trækartellet. Han skriver blandt andet: ”Debatten raser om EU's forslag til et mindstelønsdirektiv, og om hvorvidt det skader eller styrker den danske model. […] EU-Kommissionens analyse er i og for sig ganske udmærket. Den påpeger problemerne for et stadigt voksende prekariat på det europæiske arbejdsmarked. Det er alle dem, der arbejder på nul-timerskontrakter, har korte ansættelser, er vikarer, er ansat hos bemandingsfirmaer, migrantarbejdere med mange flere. Mindstelønsforslaget ændrer bare ikke noget for deres forhold. […] Hvis man får en europæisk mindstelønsbetragtning smidt rundt i de forskellige EU-lande, vil man samtidig opnå, at man får et konkurrerende system til de nationale i forhold til lønfastsættelsen. Styrken i et lønfastsættelsessystem og i et overenskomstsystem er naturligvis, at der ikke er løntrykkende konkurrence. […] De svage og meget lavtlønnede europæiske arbejdstagere uden rettigheder - de vil ikke blive bedre stillet. Til gengæld risikerer man at smadre en hel masse for dem, som har tilkæmpet sig ordentlige lønninger og rimelige arbejdsvilkår.”
Altinget (19.01.2021)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

DI: Virksomhederne mangler i EU’s forskningsprogram
Altinget bringer et debatindlæg af Mette Fjord Sørensen, underdirektør og chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, Dansk Industri. Hun skriver blandt andet: ”EU-samarbejdet bør roses højlydt for at se ud over de aktuelle udfordringer med store finansieringsproblemer, Brexit med videre og blive enig om en klar opprioritering af forskningsindsatsen ud fra ønsket om at skabe en bedre fremtid. Det kan vi lære af i Danmark, hvor vi blandt andet gerne vil skabe nye grønne løsninger, men stadig hænger fast i et mål for det offentlige forskningsbudget, som har stået stille i 10 år. Fra dansk side er der dog to vigtige aspekter, som jeg gerne vil pege på. Det første er, at vi bør fokusere meget mere på søjle II og de såkaldte partnerskaber, som er væsentlige dele af Horizon Europe. […] Den anden pointe er, at det er vigtigt at få flere virksomheder med. Det gælder for Danmark såvel som for hele EU. Virksomhederne står for to tredjedele af den forskning, som udføres, men hvorfor er det så kun (knap) en tredjedel af EU's forsknings- og innovationsprogram, som udføres af virksomhedsdeltagere? […] Jeg kan kun opfordre til at tage fat i disse virksomheder og forsøge at involvere dem. Derudover vil vi fra DI's side gerne være behjælpelige med at involvere de relevante brancher og virksomheder.”
Altinget (19.01.2021)

Det digitale indre marked

Vestager: Trump bør kunne klage over Twitter
Techgiganterne slår hårdt ned på trumpister i disse dage, men i Europa skal det gribes anderledes an, foreslår EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager ifølge Politiken. Ifølge EU-forslaget skal brugere, der får fjernet deres opslag eller helt bliver blokeret, have besked om, hvad begrundelsen er, og derudover skal de skal have mulighed for at klage til en uafhængig klageinstans, der træffer afgørelsen. ”Det, der er ulovligt, skal ud. Men det, der er beskyttet at ytringsfriheden, skal have lov til at være der. Det er den balance, vi forsøger at holde,” siger Vestager og tilføjer: ”Og der skal være nogle rimelige processer rundt om beslutningen, så brugerne selv kan få lov til at tage ordet, hvis man ikke synes, det er rimeligt.”
Politiken, s. 5 (19.01.2021)

Finansielle anliggender

Renten steg før ugens store begivenheder
Mandagen bød på stigende renter på det danske obligationsmarked og renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation endte i minus 0,43 pct., hvilket var 3 basispoint højere end lukkeniveauet fredag, skriver Børsen og Jyllands-Posten. Torsdag er der rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB), men det bliver næppe et møde med nye pengepolitiske signaler. Det, som markedet især vil holde med øje med, er, hvordan ECB-topchef Christine Lagarde vurderer vækstudsigterne, efter der igen er blevet indført nye nedlukninger i flere europæiske økonomier.
Børsen, s. 29; Jyllands-Posten, s. 28 (19.01.2021)

Handel

Grønne NGO’er: Dansk Metals hyldest til handelsaftale overser miljø og klima
Altinget bringer et debatindlæg af Anne-Sofie Sadolin Hermansen, Gry Bossen og Kristine Clement, hhv. researcher, Verdens Skove, politisk koordinator, Verdens Skove og kampagneleder, Greenpeace Danmark. De skriver blandt andet: ”EU-chef for Dansk Metal, Johan Moesgaard Andersen, skriver i et debatindlæg i Altinget, at handelsaftalen med Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay) er en fremragende aftale, der blandt andet vil forpligte landene til at overholde Parisaftalen. Aftalen er ikke fremragende. Desværre tværtimod. […] Det er derfor absurd, når Moesgaard Andersen sammenligner en handelsaftale med Mercosur-landene med EU's indre marked. EU's indre marked er demokratisk reguleret, og landene er underlagt fælles miljøregulering og -standarder. Det er ikke tilfældet med Mercosur-aftalen. Et særlig grelt eksempel på dette er, at Mercosur-landene tillader en lang række sprøjtegifte, som er ulovlige at bruge i EU. Aftalen vil øge eksporten af disse sprøjtegifte fra EU til Mercosur, hvor miljøet samt oprindelige og lokale folk bliver udsat for de skadelige virkninger af sprøjtegift. Samtidig vil aftalen øge EU's import af varer, der indeholder rester af de forbudte sprøjtemidler. […] Vi vil gerne tilslutte os Dansk Metals holdning om, at 2021 skal være året, hvor Europa igen tager stafetten for international handel og internationalt samarbejde med vores venner i resten af verden. Men Europa skal sikre, at international handel og internationalt samarbejde er i tråd med EU's Green Deal. EU skal arbejde for, at handelsaftaler stopper afskovning og fremmer klimahandling, biodiversitet og oprindelige folks rettigheder.”
Altinget (19.01.2021)

Institutionelle anliggender

Erhvervslivet tilfreds med Brexit-aftale men skærper opmærksomheden på britisk miljøpolitik
Fra flere erhvervsorganisationer lyder vurderingen, at EU og Storbritannien er blevet enige om en ganske udmærket handelsaftale, der sikrer ro på miljøområdet på kort sigt, men på den lidt længere bane er det ikke uden risici, at EU og UK nu er gået hver til sit. "Det vil potentielt være et stort problem for os, hvis briterne fik mulighed for at sænke miljøstandarder. De ligner os på mange punkter, ligger meget tæt på, og er en meget vigtig handelspartner for Danmark," siger Lasse Hamilton Heidemann, der er EU- og international chef i Dansk Erhverv ifølge Altinget. Både i Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer holder man også øje med briterne, men her og nu ser de ikke de store risici. Men Jan Laustsen fra Landbrug & Fødevarer påpeger, at det kan få betydning, at man i EU og Storbritannien ind imellem har haft forskellig tilgang til regulering eksempelvis på kemikalieområdet. "Briterne har ofte haft en noget mere vidensbaseret tilgang til tingene. At hvis forskerne siger, at noget ikke er farligt, så er det ikke farligt. I EU har man ofte også et politisk lag i de diskussioner," siger Jan Laustsen.
Altinget (19.01.2021)

Tyskland er vigtigere end Biden og brexit
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lykke Friis, direktør Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: ”På onsdag indsættes Joe Biden som USA's præsident. Begivenheden vil vanen tro blive dækket væg-til-væg, og de fleste udlandsredaktioner vil være affolket. Og selvfølgelig skal valget af en ny amerikansk præsident dækkes tæt, ligesom danske medier med rette har afdækket alle bump på vejen mod brexit. Men det ændrer altså ikke ved, at der er tale om en massiv skævvridning. Bare prøv at sammenligne weekendens valg af en ny CDU-formand i Tyskland med ét hvilket som helst perifert amerikansk primærvalg. Nu står det naturligvis medierne frit for at prioritere deres stof. Efter årene med Donald Trump og med Storbritanniens exit er der imidlertid ingen tvivl om, at det massive fokus på USA og Storbritannien ikke længere afspejler de to landes betydning for Danmark. Tyngdepunktet for dansk udenrigs- og handelspolitik har så at sige holdt store flyttedag - fra USA og Storbritannien til EU og ikke mindst Tyskland. […] Det tyske supervalgår med Angela Merkels exit ved forbundsdagsvalget og hele seks delstatsvalg bør bruges til en oprustning af tysk politik. Og også af danskerne sprogkundskaber. For hånden på hjertet: Mon ikke skævvridningen skyldes, at det ofte er svært at finde en tyskkyndig på redaktionerne, ligesom danske politikere heller ikke excellerer i tysk? […] 2021 er ikke alene tysk supervalgår, men også året, hvor vi pga. corona skal indhente mange af festlighederne fra det dansk-tyske venskabs år.
Jyllands-Posten, s. 19 (19.01.2021)

Klima

Ingeniører og arkitekter glæder sig over planer for ”nyt europæisk Bauhaus
Nu skal en EU-initieret udgave af den hedengangne designskole bidrage til, at europæisk arkitektur kan bidrage til at løse nogle af nutidens største udfordringer såsom klimakrisen, skriver Altinget. Fra Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lød det mandag, da hun præsenterede projektet: ”Det handler om at blande bæredygtighed og stil for at bringe den Europæiske Grønne Pagt tættere på folks bevidsthed og hjem." Planerne om det nye europæiske Bauhaus blev oprindeligt lanceret af von der Leyen i efteråret, men først mandag gav to af hendes kommissærkollegaer det egentlig startskud til projektets første af i alt tre faser. "Vores ambition med det Nye europæiske Bauhaus er at danne de innovative rammer, der kan understøtte, facilitere og accelerere den grønne omstilling ved at kombinere bæredygtighed og æstestik," sagde Mariya Gabriel, der er kommissær for innovation, forskning, kultur, uddannelse og ungdom. Den meget åbne tilgang fra Europa-Kommissionen gør projektet interessant for danske virksomheder på nuværende tidspunkt, lyder det fra Anders Ladefoged, chef for europapolitik i Dansk Industri, da det betyder, at virksomhederne kan være med til at præge projektet tidligt.
Altinget (19.01.2021)

Retlige anliggender

Skat øger indsatserne i retsopgør med internationale koncerner
Skattestyrelsen har øget antallet af sager mod multinationale selskaber, der har ført penge til skattely og det samlede skattekrav lyder nu på 6,8 mia. kroner. En melding fra EU-Domstolen har givet Skat ekstra medvind til at kræve kæmpebetalinger fra bl.a. kapitalfonde, skriver Jyllands-Posten og i en skriftlig kommentar lyder det fra skatteminister Morten Bødskov: ”Sagerne indgår i et sagskompleks, som jeg som skatteminister lægger stor vægt på, og hvor jeg håber, at domstolene vil følge Skatteministeriets synspunkter.” Behandlingen af sagerne ved de danske domstole har trukket ud i årevis, fordi EU-Domstolen har skullet give sin vurdering af en række principielle spørgsmål og i skattekredse er man enige om, at EU-Domstolens domme, der kom i 2019, giver medvind til Skattestyrelsen. ”De fleste vil sige, at det nok er Skatteministeriet, der er mest glad for de svar, der er kommet fra EU-Domstolen,” siger Anders Nørgaard Laursen, professor og ekspert i international skatteret ved Aarhus Universitet.
Jyllands-Posten, s. 1, 6-7 (19.01.2021)

Sundhed

Danske partier lytter til WHO-opråb om at sørge for vaccine til fattige lande
Venstre, Enhedslisten og SF mener, at det er på tide, at Danmark begynder at hjælpe de mindst velstillede lande med at få fingre i covid-19-vaccine og derfor vil de have regeringen til at donere overskydende vacciner til de fattigste lande. Budskabet ligger i tråd med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) som i går i et opråb sagde, at verden er på randen af en ”katastrofal moralsk fejltagelse”. ”Denne mig først-tilgang efterlader ikke kun verdens fattigste land i stor risiko, den er også undergravende for os selv, for i sidste ende vil det kun forlænge pandemien,” sagde Tedros Adhanom Ghebreyesus, generalsekretær i WHO, på det årlige bestyrelsesmøde ifølge Berlingske. Derudover fremhævede generalsekretæren på mødet, at den ulige fordeling især bringer verdens fattigste og mest sårbare lande i farezonen. WHO, EU og Frankrig står bag den nyoprettede Covax-alliance, som giver udviklingslandene adgang til covid-19-vaccinerne, men ifølge Danwatch var det i december kun lykkes Covax at sikre sig 0,2 dosis vaccine per indbygger i verdens 92 fattigste lande. EU og Danmark har reserveret tonsvis af vacciner fra forskellige producenter for at sikre sig tilstrækkeligt mange og hvis alle bestillingerne bliver leveret, vil EU kunne vaccinere 2,6 milliarder mennesker, mens Danmark vil have nok til 23 millioner. Det svarer til at alle danske borgere kan blive vaccineret mindst fire gange og dette omtaler Christian Juhl (EL) som ”ren hamstring”. Fra SFs Rasmus Nordqvist lyder det: ”Vores samfundssind gælder også internationalt. Det er da naturligt, at vi ser på, hvordan vi kan donere de overskydende vacciner. Det nytter ikke, at mutationer på den anden side af jorden får lov til at udvikle sig, mens EU har vaccinerne stående i køleskabet.”
Berlingske, s. 6 (19.01.2021)

Turistlande kræver vaccinepas indført i EU
Flere EU-lande presser på for at få indført vaccinepas, men den danske regering har endnu ikke taget stilling, skriver Politiken. Emnet er kommet på dagsordenen, når EU's stats- og regeringschefer torsdag mødes til virtuelt topmøde om cornonavirussen. Den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, mener, at det haster med at vedtage ”en fælles forståelse af, hvordan et vaccinationscertifikat skal organiseres, så det kan accepteres i alle medlemsstater” og han bakkes op af Portugal, der har EU's roterende formandskab. ”For lande som Portugal eller Grækenland er turisme særlig vigtige for vores økonomier, så det er afgørende, at når vi kommer ind i næste sommer, at vi føler os trygge, og at andre føler sig trygge ved at rejse,” siger António Costa, Portugals premierminister, ifølge netmediet politico.eu. Tysklands regering er splittet i spørgsmålet, men udenrigsminister Heiko Mass mener, at vaccinepasset er en rigtig god idé. ”Vaccinerede bør få ret til at udøve deres basale rettigheder igen,” siger Heiko Mass til Bild am Sonntag og fortsætter: ”Vi ved ikke endnu, i hvilket omfang vaccinerede kan smitte andre, men vi ved, at vaccinerede ikke tager respiratorer fra nogen. Det fjerner mindst en vigtig årsag for at begrænse de fundamentale rettigheder.” Fra formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, som styrer torsdagens topmøde, lyder det i et interview med hollandsk tv NPO1, at vaccinepasset som udgangspunkt er en god idé, men at det ikke kan blive iværksat, før flere EU-borgere er blevet vaccineret. ”Hvis det bliver implementeret for tidligt, kan det udløse stor frustration i Europa,” siger Charles Michel.
Politiken, s. 7 (19.01.2021)

Vaccine: 8 har fået allergisk reaktion
Indtil nu har Lægemiddelstyrelsen efter de første 118.000 vaccinationer fået indberettet 8 tilfælde af anafylaksi, hvilket svarer til, at 1 af små 15.000 vaccinerede får den allergiske reaktion. Dette er højere end forventet, da det ud fra de første 1,9 millioner amerikanske doser tydede på en forekomst i cirka 1 af 100.000 tilfælde. ”Det er lidt flere end ventet, men vi er ikke bekymrede. Anafylaksi er en kendt, men meget, meget sjælden alvorlig bivirkning ved vacciner,” siger Tanja Erichsen, konstitueret enhedschef for lægemiddelovervågning i Lægemiddelstyrelsen og hun fortsætter: ”Men det kan også være tilfældigheder her i starten. Det vigtigste er dog, at vaccinationsstederne er forberedt, så reaktionen kan behandles. I alle tilfælde er det blevet afhjulpet i trygge rammer.” I tæt samarbejde med Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og andre lægemiddelmyndigheder i EU og globalt følger Lægemiddelstyrelsen udviklingen i anafylaksi. ”Det vigtigste er dog, at alle forstår, at vi sammen med vores europæiske kolleger følger det her nøje, og indtil nu har intet overrasket os negativt,” afslutter Tanja Erichsen.
Politiken, s. 6 (19.01.2021)

Udenrigspolitik

Det er på tide at sætte en stopper for den kinesiske drage
Berlingske bringer en kommentar af Thomas Rohden, formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab. Han skriver blandt andet: ”2020 var året, hvor den kinesiske drage viste sit sande ansigt. Vi har i Vesten blot set til, mens koncentrationslejre for de muslimske uighurere er blevet endnu mere udbredt, de demokratiske institutioner i Hongkong har fået sit endelige dødsstød, og aggressionerne over for nabolandet Taiwan er blevet voldsommere. 2021 bliver dog ikke året, hvor Kommunistpartiet kommer til fornuft, og diktator Xi Jinping stopper sine uhyrligheder. […] Men alle disse uhyrligheder har hverken skræmt EU-Kommissionen eller den danske regering. EU-politikere er, med velsignelse fra Danmark, i fuld gang med at fastsætte de sidste detaljer i en strategisk vigtig investeringsaftale mellem Kina og Danmark. De overordnede rammer er faktisk allerede aftalt, så nu mangler der bare det med småt, før Europa-Parlamentet til sidst skal tage stilling. […] Vi skal tage den kinesiske trussel alvorligt og sætte langsigtede europæiske interesser over kortsigtede handelspolitiske interesser. Derfor er det ikke flere naive Chamberlain-inspirerede politikere som Jeppe Kofod, verden har brug for. For tiden er ikke til at stryge Kina med hårene, gennem strategiske samarbejder og investeringsaftaler. Vi må i stedet arbejde for en kontant og konsekvent europæisk politik, der sætter hårdt mod hårdt, når det kinesiske diktatur forsøger at korrumpere verden. Kun sådan kan vi forsvare os selv og vores værdier.”
Berlingske, s. 24 (19.01.2021)

Kinas forsøg på at svække og splitte EU er ved at slå fejl
Indtil for nylig blev de østeuropæiske lande set som Kinas trojanske hest, der kunne splitte Europa, men Kina har ikke leveret, og med en række skuffede østeuropæiske lande er der pludselig skabt en uventet chance for en mere kritisk EU-politik over for kineserne, skriver Information. ”Muligheden for enighed blandt EU-landene er nu langt større. Mens det er både uventet og positivt for EU, er det omvendt noget, som Kina bestemt ikke er tilfreds med. De ønsker ikke et EU, der er i stand til at stå stærkt og samlet over for Kina,” siger Vaclav Kopecky, tjekkisk forsker med fokus på relationerne mellem Europa og Kina ved tænketanken Association for International Affairs. Det store spørgsmål er dog, om de økonomiske konsekvenser af pandemien vil underminere et nyt europæisk sammenhold, fordi stadig mere økonomisk pressede lande i Europa vil gå på politisk kompromis i en desperat jagt på investeringer. For mens mange europæiske økonomier styrtdykker, har Kina, som den eneste større økonomi, oplevet økonomisk vækst i 2020. ”Der er ingen tvivl om, at vi stadig vil være sårbare over for den kinesiske strategi med at bruge et økonomisk pres for at opnå politiske indrømmelser,” mener Lucrezia Poggetti, forsker i EU-Kina-relationer ved den tyske tænketank Merics og fortsætter: ”Det er nødvendigt med en fælles front, hvis EU vil vise, at det er en troværdig geopolitisk spiller, som ikke kun retorisk vil tale om en systemisk rivalisering med Kina, men som også rent faktisk vil gå konkret til værks for eksempelvis at bakke op om og beskytte demokratiske rettigheder mod angreb fra Kina eller beskytte det europæiske marked mod uønsket økonomisk indflydelse fra Kina.”
Information, s. 1, 10-11 (19.01.2021)

Økonomi

Kinas vækst nu højere end inden pandemien
Mandagens nye tal for væksten i Kinas bnp viser et plus på hele 6,5 pct. i fjerde kvartal 2020, hvilket betyder, at væksten i Kinas økonomi med udgangen af sidste år var en smule højere end sidst i 2019, lige før coronapandemien ramte Kina. I alle andre betydende økonomier i verden var der i 2020 minustegn foran vækstraterne, skriver Børsen. I USA venter tænketanken Conference Board en minusvækst på 3,5 pct. af bnp i 2020 og EU-Kommissionen venter ifølge efterårsprognosen et vækstfald i de 27 EU-lande på 7,8 pct. i 2020. I Kina fortsætter fremgangen i år og Julian Evans-Pritchard, seniorøkonom for Kina, Capital Economics, vurderer, at “fremtiden ser lys ud på kort sigt. Der er masser af muligheder for øget forbrug i husholdningerne, efterhånden som de går i gang med at bruge den øgede opsparing, der blev akkumuleret sidste år.”
Børsen, s. 20 (19.01.2021)

Detaljer

Publikationsdato
19. januar 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark