Tirsdag den 21. januar

Tophistorier

Usikkerheden har grebet verdens ledere
Flere dagblade skriver i dag om verdensøkonomien. Jyllands-Posten skriver, at Den Internationale Valutafond i en ny prognose ikke længere mener, at verdensøkonomien er i overhængende fare for at smelte sammen. IMF skriver: ”Udviklingen siden efteråret peger på, at en række risici for den globale økonomi nu er mindre udtalte sammenlignet med vores rapport fra oktober 2019. De tidlige tegn på stabilisering kan vare ved og i sidste ende skabe vækst i privatforbruget og et stigende forbrug blandt virksomhederne.” En stor del af æren for stabiliseringen af verdensøkonomien skal ifølge IMF tildeles centralbankerne, som i løbet af 2019 lempede pengepolitikken betragteligt. De seneste måneder har Federal Reserve i USA og Den Europæiske Centralbank (ECB) sænket deres renter, og ECB genstartede sit opkøbsprogram i obligationsmarkedet med opkøb for 20 milliarder euro (omkring 150 milliarder kroner) om måneden. I ”Perspektiv” i Børsen skriver Børsens cheføkonom, Steen Bocian, blandt andet: ”Den globale vækst gik kraftigt ned i gear sidste år, og blandt andet Tyskland tangerede recession. Den økonomiske opbremsning skyldtes flere forhold - men de geopolitiske spændinger knyttet til handelskrig og Brexit var en vigtig del af forklaringen. […] Den amerikanske vækst forventes at falde fra 2,3 procent sidste år til 2 procent i år - og vækstudsigterne er endnu mere dystre i Europa, hvor væksten ventes at lande på 1,3 procent. I tillæg til udsigten til fortsat moderat vækst er usikkerheden fortsat høj. Risikoen for en eskalerende handelskrig er mindsket som følge af fase 1-aftalen mellem Kina og USA, men krigen kan nemt blusse op igen. Fra europæisk perspektiv er det særligt bekymrende, at franskmændenes beskatning af amerikanske techvirksomheder risikerer at udløse en handelskrig mellem USA og Europa. Vi bør heller ikke glemme, at de fremtidige handelsforhold mellem Storbritannien og EU langt fra er på plads. Meget kan gå galt i forhold til Brexit.” Jyllands-Posten skriver yderligere, at mere end halvdelen af de globale topchefer tror, at den verdensøkonomiske vækst vil falde i 2020. Det er begivenheder som handelskrigen mellem USA og Kina, hvor EU og andre store handelsnationer har truet med at indbringe den indgåede delaftale for Verdenshandelsorganisationen WTO's handelsdomstol, da der er tale om såkaldt ”styret handel”, hvor de i detaljer aftaler, hvor meget de skal købe hos hinanden. Ligesom der kan gå år før en handelsaftale mellem Storbritannien og EU falder på plads efter Brexit. Ligeledes er der ingen topchefer, der er uvidende om klimakrisen, men der er ingen specifikke mål eller rammer for, hvordan erhvervslivet skal bidrage. Politiken skriver, at kloden koger, uligheden vokser og politiske populister sejrer. Kapitalismen er kort sagt i krise, når den internationale elite i dag samles til årsmøde i World Economic Forum i den schweiziske alpeby Davos. Men det ændrer ikke ved, at kapitalismen på mindst to områder har udviklet sig i den forkerte retning: Dels er den økonomiske vækst i stor stil sket på bekostning af et klima, der lige nu byder på stigende temperaturer, smeltende ismasser og et Australien i flammer. Dels er uligheden flere steder i Vesten - ikke mindst i verdens største økonomi, USA - vokset så kraftigt, at det truer den sociale sammenhængskraft. Det er derfor vi ser vælgere, der i mistillid til det bestående stemmer briterne ud af EU og populister til magten i lande som USA, Brasilien og Ungarn.
Jyllands-Posten, s. 8-9, 10; Børsen, s. 21; Politiken, s. 4 (21.01.2020)

EU-mission skal bremse våben til Libyen
Flere dagblade skriver i dag, at EU skal bremse våben til Libyen. Berlingske, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad skriver, at EU's udenrigschef Josep Borrell på et møde mellem centrale aktører søndag, sagde, at EU bør være med til at styrke en våbenhvile og sikre en våbenembargo i Libyen. Han understregede, at EU bør overvåge en våbenembargo mod Libyen med fly frem for med skibe. I lederen i Jyllands-Posten skrives der blandt andet: ”Ingen skal tro, at problemerne i og med Libyen er løst med den aftale, der en smule overraskende er indgået i Berlin. Udtalelsen fra mødet mellem alverdens stats- og regeringschefer indeholder godt 50 punkter. Man skal være mere end almindelig optimist for at tro, at fra denne uge er alt vel i det nordlige Afrika. Alligevel er der grund til en vis lettelse. […] Rusland er på Haftars side, det samme er, lidt mere diskret, Frankrig. Den gamle kolonimagt Italien har også forsøgt at blande sig, uden større held. De to sidstnævnte EU-medlemmer skal være blandt Haftars hidtidige våbenleverandører. Således diskrediteret har ingen af de ovenstående magter kunnet gennemføre blot halvvejs succesrige fredsforhandlinger, fordi alle var rodet ind i konflikten. Og på den måde har Tyskland med forbundskansler Angela Merkel i spidsen langt om længe kunnet hive en diplomatisk sejr hjem. […] Der er rigeligt af problemer andre steder, fra Syrien og Yemen til de såkaldte Sahellande Mali, Burkina Faso og Niger, den evige krise mellem israelere og palæstinensere, Ukraine, Iran og de nye spændinger i Libanon. Der er ikke brug for et libysk kaos oveni, også fordi det tillige gør det næsten umuligt at kontrollere flygtningestrømme mod Europa. […] Det vigtigste, der blev opnået, var en våbenembargo for Libyen. Det er prøvet før, men med så mange vidner vil det være vanskeligere at omgå den.”
Jyllands-Posten, s. 8, 14; Berlingske, s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 5 (21.01.2020)

Prioritede historier

EU stejler over britisk finansminister
Berlingske skriver, at ifølge den britiske finansminister, Sajid Javid, agter Storbritannien ikke at underlægge sig nogen EU-regler i fremtiden. Det trækker positionerne hårdt op før forhandlinger om en handelsaftale. Javid understregede i et interview bragt i Financial Times, at Storbritannien ikke agter at underlægge sig nogen EU-regler i fremtiden. Han sagde: ”Der vil ikke være nogen harmonisering, vi vil ikke underlægge os nogen regler, vi vil forlade det indre marked, og vi vil forlade toldunionen, og vi vil gøre det ved udgangen af det her år.” Meldingen kommer blot få uger før, at Storbritannien formelt træder ud af EU, og kort før forhandlinger om en handelsaftale mellem parterne indledes. Det forventes, at EU vil stå hårdt fast på et krav om, at Storbritannien fortsætter med at følge unionens regler og regulativer, såfremt ø-riget fortsat skal nyde ubesværet adgang til det indre marked. En talsperson fra EU-Kommissionen understregede mandag, at der er en ”sammenhæng mellem at rykke væk fra EU-regulering og graden af mulig adgang til EUs indre marked.” Underforstået betyder det, at såfremt Storbritannien ikke agter at følge EUs regler og regulering, bliver det sværere at få adgang til at sælge dets varer. Og EU-Kommissionen står fast: Ingen harmonisering af regler, ingen adgang til EUs indre marked.
Berlingske, s. 9 (21.01.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Danske Speditører fordrejer fakta
I et debatindlæg på Altinget skriver Jan Villadsen, formand for 3F Transport, blandt andet: ”Danske Speditører frygter tab af dansk konkurrenceevne i hjulsporene på den lov, regeringen og et stort flertal i Folketinget er enige om til sikring af fair konkurrence uden makedonske, bulgarske og filippinske løn- og arbejdsvilkår på danske veje. […] Tyskland, Italien, Frankrig, Østrig, Belgien og Norge har allerede indført krav om, at indenrigstransporter, som cabotage og kombinerede transporter er, skal foregå på deres nationale lønvilkår, og EU's vejpakke betyder snart, at alle 27 EU-lande skal indføre samme slags regler. […] Og nej, Martin Aabak. Den danske lov har intet med EU-kommissionens forslag om mindsteløn at gøre. Forslaget sikrer derimod, at Danmark overholder EU's udstationeringsdirektiv fra 1996. Det kræver løn efter niveauet i de lande, man er udstationeret i. EU's forslag om mindsteløn handler om lønnen til samtlige borgere og ansatte i hvert enkelt EU-land.”
Altinget (21.01.2020)

Vejen til et feministisk Europa går gennem økonomien
I et debatindlæg i Politiken skriver Kira Marie Peter-Hansen, mep, SF, Julie Rosenkilde, projektleder i Nyt Europa, og Emma Holten, kønsekspert i Oxfam IBIS, blandt andet: ”Med krav om ret til to måneders barsel til hver forælder og en helt nyoprettet kommissærpost for ligestilling, der skal følge med en ny European Gender Strategy, markerer EU sig stærkere end hidtil på ligestillingsdagsordenen. Men kradser man lidt i overfladen, dukker kulsort EU-politik op, der indirekte og godt skjult er ekstremt skadelig især for kvinder. […] En rundspørge lavet af Dansk Industri i 2019 viste, at tæt på 9 ud af 10 danske unge mener, at EU har et ansvar for at løse store politiske problemer som for eksempel klimakrisen. Som unge aktivister er vi enige. På den feministiske dagsorden har EU særligt vist sig stærk ved at kræve dokumentation fra medlemsstaterne for, hvordan det står til med ligestillingen. […] Universalnøglen til et feministisk EU er at få et greb om EU's næsten usynlige magt, der sætter rammer for økonomisk politik. Den magt tager form i en økonomisk logik, der ofte fremstilles som en uundgåelig naturlov, en slags videnskab. Økonomen Ha Joon-Chang har drillende beskrevet denne måde at praktisere økonomi på som en nærmest freudiansk 'fysikmisundelse': et ønske om at arbejde i felt fri for ideologi. Men EU's økonomiske politik er langtfra blottet for ideologi.”
Politiken, s. 5 (21.01.2020)

Finansielle anliggender

Bæredygtig finansiering ligner planøkonomi
I en kommentar i Børsen skriver Carsten Valgreen, partner, AGM Research, blandt andet: ”ESG - environmental, social and governance - er den store trend i de finansielle markeder i Europa lige nu. EU-Kommissionen har lavet en handlingsplan med ti punkter, hvor hjertet i projektet er en vurdering af, hvor “grønne” forskellige aktiviteter er. Virksomheder - og deres aktier og obligationer - skal så rates efter deres grad af “grønhed”. Banker og andre finansielle virksomheder skal derefter rate grønheden af deres investeringsprodukter og alle deres detailkunder efter deres præferencer for grønhed og derefter fastlægge deres investeringsprofiler. Det er samlet set et vanvittigt projekt, som næppe mindsker CO2-udledningen meget, og som i sidste ende spilder en masse ressourcer.”
Børsen, s. 4 (21.01.2020)

Grundlæggende rettigheder

Offentlige slagsmål i nødhjælpsbranchen gavner ikke de nødstedte
I et debatindlæg på Altinget skriver Torleif Jonasson, generalsekretær, FN-forbundet, blandt andet: ”Nogle vil måske kalde det brødnid. Jeg kalder det unfair konkurrence," skrev Anders Ladekarl på LinkedIn i sidste uge, efterfølgende genfortalt i Altinget. Reaktionen kommer, efter at UNHCR med en annoncekampagne prøver at få danskerne til at hjælpe flygtninge fra Syrien. Men FN's Flygtningehøjkommissariat skal ikke gå efter danskernes penge, det marked tilhører de private organisationer. […] For tre måneder siden var det en anden af FN's største humanitære organisationer, FN's Fødevareprogram (WFP), der var målet. I oktober skrev web-magasinet The New Humanitarian, at WFP havde mistet kontrakten på verdens største nødhjælpsprogram, nemlig EU's støtte til syriske flygtninge i Tyrkiet. Det bliver overtaget af det Internationale Forbund af Røde Kors og Røde Halvmåne; foreninger, der aldrig har indgået så stor en kontrakt tidligere.”
Altinget (21.01.2020)

Handel

Brasilien tager tilløb til opgør med løbsk offentligt forbrug
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Nicolai Prytz, Danmarks ambassadør i Brasilien, blandt andet: ”Den magtfulde økonomiminister, Paulo Guedes, har i løbet af 2019 taget tilløb til en omfattende re-balancering af økonomien, der i højere grad skal være privatsektordrevet. Dette vil være et opgør med årtiers vækstdagsorden, hvor den offentlige sektor har påtaget sig rollen som vækstlokomotiv - uden større held. […] Et tredje lyspunkt i 2019 var, da EU og Mercosur (Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay) i juni - hele 20 år efter forhandlingerne blev indledt - nåede til politisk enighed om en handelsaftale, der er en del af en bredere associeringsaftale. […] EU bør derfor i 2020 fortsat yde pres på Brasilien med henblik på, at landet tager sine klimaforpligtelser alvorligt. Ingen kan med rimelighed forvente hurtige løsninger, i forhold til de komplekse udfordringer Amazonas udgør, men det internationale samfund bør forlange hurtige konkrete tiltag, der kan vende den negative udvikling. EU-Mercosur aftalen er i den forbindelse et vigtigt ”håndtag” - måske det vigtigste overhovedet - da den på én og samme gang indeholder klare klimaforpligtelser, men samtidig opstiller et stærkt økonomisk incitament i form af øgede eksportmuligheder, der vil kunne bidrage afgørende til Brasiliens haltende økonomi.”
Jyllands-Posten, s. 16 (21.01.2020)

Institutionelle anliggender

Danske diplomater lærte at tælle deres fingre efter møder med briterne
Når Storbritannien forlader EU, mister Danmark en vigtig allieret i EU, men ikke den vigtigste. Det skriver Jyllands-Posten. Fra diplomater og politikere lyder det, at briterne er kendt for i høj grad at varetage egne interesser. Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, mødte briterne, da hun var klimaminister i VK-regeringen i 2009-11, er ikke i tvivl om, at danskere svinger godt med de vittige briter. ”De er med i det hele, og når vi har haft forbeholdsproblemer, er det tyskerne, som vi går til,” siger hun med henvisning til de undtagelser, som Danmark har i EU over for den fælles mønt, euroen, retspolitik og fælles forsvar. Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) siger: ”Hvis vi taler om vores tætteste allierede i Europa, er det både før, under og efter Brexit, Tyskland. Der er ikke mange lande, som kerer sig om Danmark, men hvis der er et land, som kerer sig bare lidt om os, er det Tyskland. ” Danmark vil på områder som økonomi i slagsmålet om det kommende EU-budget, mærke, at man ikke længere kan gemme sig bag briterne.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (21.01.2020)

Nej, Karen Melchior, S har aldrig holdt hånden over Maltas regering
I en kommentar i Berlingske skriver Christel Schaldemose, Niels Fuglsang og Marianne Vind, alle medlemmer af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, blandt andet: ”Radikales Karen Melchior bad 13. januar her i avisen om socialdemokratisk fordømmelse af den maltesiske regering, som også er socialdemokratisk. […] Det mest bemærkelsesværdige er dog, at Melchior efterlyser handling fra den danske regering. EU-Kommissionen har for længst kritiseret Malta hårdt og bedt landet forbedre retssikkerheden på en række punkter, blandt andet gennem reformer af statsanklagerens kontor. Kommissionen har også forlangt, at regeringen fremlægger en tidsplan for reformerne. Skulle det være den danske regerings opgave at blande sig i det?”
Berlingske, s. 27 (21.01.2020)

Landbrug

Genmanipulation smugles ind af bagvejen
I kronikken i Politiken skriver Niels Kornum, associate professor emeritus på CBS, blandt andet: ”Den såkaldte Crispr-genteknologi buldrer frem. Men den er hverken så sikker eller præcis, som den bliver fremstillet som i medierne. Den kan undergrave vores økologiske landbrug. […] Hvorfor skal Crispr-metoden så være omfattet af EU's genteknologiske regler, når nu den er mere præcis end de hidtil kendte planteforædlingsmetoder, der er undtaget fra reglerne. […] Hvis de kemiske og strålingsbaserede metoder er lige så indgribende i det genetiske materiale som Crispr, så bør disse metoder jo også være omfattet af EU's genteknologiregler, fordi de ændrer plantens egenskaber, hvilket som nævnt kan have problematiske følger. Princippet må være, at jo mere direkte menneskelig indgriben i en plantes arvemateriale, jo større og mere omfattende analyser af ændringer af egenskaber og deres konsekvenser må der være. […] Indtil videre har økologiske fødevarer været en 'sikker havn', hvor gmo ikke er tilladt. Men hvis Crispr bliver undtaget fra EU's genteknologiregler, så vil gmo kunne snige sig ind ad bagdøren, fordi man så kan mene, at denne teknik er på linje med eksisterende forædlingsteknikker.”
Politiken, s. 5-6 (21.01.2020)

Migration

Ingen lande ønsker dansk modtagecenter til asylansøgere
Godt et halvt år efter regeringsskiftet siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) nu, at ikke ét eneste land har udtrykt ønsket om at huse et dansk modtagecenter for asylansøgere. Det skriver Berlingske. Danmark skulle konkret oprette et modtagecenter uden for Europa. Helst sammen med andre EU-lande, men ellers alene, hvis det ikke lykkedes at få den europæiske union med på ideen. Modtagecenteret skulle ligge i et tredjeland, og her skulle flygtninge søge om asyl. Hos Dansk Folkeparti undrer man sig over, at Danmark endnu ikke forsøger at gå enegang, hvis EU ikke er klar til at arbejde aktivt for ideen.
Berlingske, s. 4-5 (21.01.2020)

Sikkerhedspolitik

Støtte til mission i Hormuzstrædet
Politiken og Jyllands-Posten skriver, at en række udenrigsministre fra en række EU-lande mandag lovede, at de vil støtte missionen i Den Persiske Golf. Den ledes af Frankrig. Efter planen skal Danmark afløse Holland. Også udenrigsministrene fra Belgien, Grækenland, Holland, Italien, Portugal og Tyskland lover støtte.
Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 8 (21.01.2020)

Udenrigspolitik

Udviklingsminister på charmetur for at få aftryk på EU’s Afrika-plan
Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) har sat gang i et lobbyarbejde i EU-systemet for at udbrede det danske syn på udviklingspolitikken til Jutta Urpilainen, kommissær for internationale partnerskaber, og Janez Lenarcic , kommissær for humanitær bistand og civilbeskyttelse. "I Danmark bruger vi lige i underkanten af 17 milliarder kroner om året på udviklingsbistand. Det er ret mange penge, men EU bruger 600 milliarder kroner. Så hvis vi kan være med til at øge indflydelse der, så får vi en langt større udbytte til vores prioriteringer. Derudover har vi også en interesse i at få påvirket flere EU-lande til at melde sig ind i kampen. Hvis vi kan få resten af EU op på at bruge 0,7 procent af BNI, så vil vi kunne løfte budgettet med 233 milliarder kroner," siger Rasmus Prehn til Altinget og fortsætter: ”Hvis ikke vi får stoppet den katastrofe i Afrika, risikerer vi endnu et migrationspres i Europa. Det kan give uro og en stigning i højre-populistiske kræfter, som trækker i Europa i den forkerte retning. Derfor er det en bunden opgave at få løst migrationspresset, sådan at det ikke skubber Europa ud af balance.” Den finske EU-kommissær Jutta Urpilainen besøger Danmark den 3. februar. Som EU's kommissær for internationale partnerskaber har hun har blandt andet ansvaret for Unionens kommende Afrika-strategi. Og det er netop den, som er en af årsagerne til, at hun kigger forbi København, der ovenikøbet bliver hendes allerførste officielle besøg i et medlemsland.
Altinget (21.01.2020)

Vi skal stå op mod Kina og støtte Taiwans selvstændighed
I et debatindlæg i Information skriver Michael Danielsen, formand for støtteorganisationen Taiwan Corner, blandt andet: ”En afgørende faktor for Tsai Ing-Wens popularitet har da også været hendes skarpe værdibaserede reaktion på protesterne i Hongkong, der står i stærk kontrast til den passive reaktion fra de fleste danske og europæiske ledere. Hun har turdet stå ved demokrati og menneskerettigheder, selv om 40 procent af Taiwans eksport går til Kina. Det kan Taiwan gøre, fordi landet fortsat har en stærk økonomisk position. I Europa har vi en endnu stærkere økonomisk position, men vi bliver gentagne gange fortalt det modsatte. […] For eksempel over for kinesisk betalte nyheder, som man allerede ser plantet i taiwansk presse. Og over for den økonomiske afpresning, som allerede har været årsag til, at EU ikke i fællesskab har turde kritisere Kina og dermed ikke agere internationalt, som vi ønsker. […] Derfor skal udgangspunktet for den europæiske politik være, at Taiwan ikke anses som en del af Kina, hvilket det da også er i dag. Men EU skal begynde at behandle Taiwan som et land i alle henseender.”
Information, s. 16-17 (21.01.2020)